Fra:
Sendt: 12. maj 2025 14:42
Til:
Emne: 2024 - 5275 - Familieretshuset nye praksis undersøgelse
Til
Sophie Hæstorp Andersen, Social- og boligminister
Kopi:
Socialudvalget
Folketingets Ombudsmand
Vedr. Familieretshusets nye praksisundersøgelse
https://www.ft.dk/samling/20241/udvda/SOU/2119302/index.htm
Med henvisning til den nye praksisundersøgelse, som er fremlagt af Familieretshuset over for
Socialministeren og Socialudvalget, må Foreningen Far nødvendigvis fortsat påpege, at undersøgelsen ikke
bør bruges og ikke er fyldestgørende.
Vi skal her forklare hvorfor.
1. Der føres
–
overraskende for de fleste
–
ikke afgørelsesstatistik
i Familieretshuset. Foreningen Far
har anmodet herom siden opstarten den 1. april 2019, men man taler udenom. Det medfører, at de
data, der frembringes ved manuelle optællinger, ofte ikke er pålidelige, ligesom det virker
utroværdigt, at man på dette vigtige område for børn ikke ønsker at føre statistik over afgørelser.
Det er forholdsvis nemt at sikre
–
og har altid været det.
2. Der kigges i undersøgelsen derfor kun på en
3-måneders periode,
men hvad viser denne periode i
forhold til andre perioder
–
og hvad er det samlede billede? Plus er den nye optælling overhovedet
troværdig.
3. Det alvorlige
–
og det undersøgelsen ikke viser
–
er, at når hovedsageligt en mor tager ophold på et
krisecenter (hvilket kan være berettiget eller uberettiget),
træffer Familieretshusets
sagsbehandlere ikke afgørelser om kontaktbevarende samvær.
Det er altså opholdet, der er
årsagen
–
ikke nødvendigvis krisecentererklæringen eller henvisning til § 29 b i afgørelsen. Dette er
gentagne gange oplyst til Familieretshusets øverste ledelse, som ikke selv var klar over
sammenhængen. Det undrer derfor, at dette ikke omtales over for Socialministeren og
Socialudvalget, da det er helt afgørende. Det væsentlige tal er derfor hverken 6 eller 17
–
men
formentlig
52
ud af 113 sager, dvs. ca. 50 %.
Hvis mor opholder sig på krisecenter, får far ikke
bopæl eller samvær
–
det er virkeligheden. Der er tale om forskelsbehandling.
4. Foreningen Far ønsker, at alle voldsofre får støtte, hjælp og respekt
–
uanset køn. Men det fremgår
ikke af undersøgelsen, at ophold på krisecentre kan ske for både voldsofre og voldsudøvere, som
ofte behandles og beskyttes på samme vis. Det står klart, når man sidder med disse sager og ser
dokumentationen i hverdagen
–
bekræftet af fagpersoner, advokater og domstole. Ingen har tillid
til krisecentererklæringerne, men de bruges nu i lovgivningens §29b. Der
må ikke være en praksis,
hvor private krisecentre har udøvende og dømmende magt
–
som det er i dag. De er ikke i stand til
at varetage en sådan rolle, og naturligvis skal hverken krisecentre, mødrehjælpen, børns vilkår,
kvinfo eller Foreningen Far som interesseorganisationer have en sådan udøvende og dømmende