Bilag
Praksisundersøgelse om afslag på
kontaktbevarende samvær
Gennemgang af de sager, hvor familieretten
ændrede Familieretshusets afgørelse om afslag
på kontaktbevarende samvær
Som det fremgår af Familieretshusets praksisundersøgelsens afsnit 4, kategori G, er 39 ud af de 119
afgørelser blevet påklaget og indbragt for familieretten. Som det også fremgår af praksisundersøgel-
sen, blev 6 ud af de 39 afgørelser ændret af familieretten.
De 6 afgørelser er beskrevet i det følgende. Afgørelse 1 og 2 er alene baseret på en krisecentererklæ-
ring og forældrenes oplysninger.
Sag nr. 1
I denne sag var Familieretshusets afslag baseret på oplysninger fra forældrene og en krisecenterer-
klæring.
Familieretshuset havde lagt vægt på, at det fremgik af den krisecenterfaglige erklæring, at bopælsfor-
ælderen og børnene var præget af den vold, de havde levet i, og at børnene havde brug for at blive
skærmet, så de kunne få ro, tryghed og hjælp. Familieretshuset lagde videre vægt på, at forældrene
havde et højt konfliktniveau og ikke aktuelt ville kunne samarbejde om et standardiseret minimums-
samvær.
Familieretten lagde vægt på oplysninger indgået i Familieretshusets sagsbehandling efter afslaget på
kontaktbevarende samvær, hvorefter familieretten fastsatte kontaktbevarende samvær. Familieretten
lagde bl.a. vægt på, at bopælsforælderen under et møde i Familieretshuset afholdt få dage efter afsla-
get på kontaktbevarende samvær, havde oplyst, at bopælsforælderen ikke ønskede, at børnene skulle
miste kontakten til samværsforælderen og på sigt ønskede samvær hver anden weekend.
7 dage efter familieretten havde omgjort Familieretshusets afgørelse og fastsat kontaktbevarende
samvær, udvidede Familieretshusets samværet yderligere ved en midlertidig afgørelse efter § 29.
Sagen blev indbragt for familieretten, hvor den fortsat verserer.
Sag nr. 2
I denne sag var Familieretshusets afslag baseret på oplysninger fra forældrene og en krisecenterer-
klæring.
Familieretshuset havde lagt vægt på, at bopælsforælderen og barnet havde taget ophold på krisecen-
ter grundet vold fra samværsforælderen, og at volden var anmeldt til politiet. Videre var der lagt vægt
på, at krisecenteret havde oplyst, at barnet blev ked af det, bange og reagerede utrygt, når der blev
talt om samværsforælderen. Der blev også lagt vægt på den krisecenterfaglige vurdering af, at bo-
pælsforælderen og barnet var udsat for psykisk vold i form af trusler, nedladende tale og kontrolle-
rende adfærd.
1