Til Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5275
Doknr.
11311613
Dato
06-05-2025
Ny udgave af praksisundersøgelse af afslag kontaktbevarende samvær
Som opfølgning på mit brev af 4. april 2025, hvor jeg orienterede social- og fa-
milieordførerne om tilbagekaldelsen af Familieretshusets praksisundersøgelse
af afslag på kontaktbevarende samvær, sender jeg en ny udgave af praksisun-
dersøgelsen til Socialudvalget.
Endvidere har Familieretshuset udarbejdet et nyt bilag til undersøgelsen, der in-
deholder en gennemgang af sager, hvor familieretten ændrede Familieretshu-
sets afgørelse om afslag på kontaktbevarende samvær. Dette bilag vedlægger
jeg også.
Endelig har jeg til baggrund vedlagt den første udgave af praksisundersøgelsen
og mit brev af 4. april 2025.
Familieretshuset har i forbindelse med fremsendelsen af den nye udgave af
praksisundersøgelsen bl.a. oplyst:
”Familieretshuset
har nu på ny gennemgået de 119 afgørelser om afslag på kon-
taktbevarende samvær, der er truffet i undersøgelsesperioden, og kan på den
baggrund fremsende en berigtiget og omskrevet udgave af praksisundersøgel-
sen. Som følge af gennemgangen er en række opgørelser af data fra et regne-
ark, der var fejlbehæftede, rettet, herunder at Familieretshuset i 17 og ikke
–
som
tidligere anført
–
i 6 tilfælde kun har lagt en krisecentererklæring til grund for
afgørelsen.
Den fornyede gennemgang har endvidere givet anledning til mere aggregerede
kvalitative beskrivelser, da de tidligere mere detaljerede kvalitative beskrivelser
baserede sig på skøn, der er vurderet for usikre til at kunne danne grundlag
herfor. Familieretshuset har endelig udvidet undersøgelsen til også at omfatte
en beskrivelse af det videre forløb for de sager, hvor alene en krisecentererklæ-
ring lå til grund for afslaget om kontaktbevarende samvær, samt en beskrivelse
af de sager, der er påklaget til familieretten med særligt fokus på de sager, hvor
Familieretshusets afgørelse er ændret.”
Jeg kan henvise til side 8 i praksisundersøgelsen, hvor man finder en oversigt
over ændringer i forhold til den tilbagetrukne praksisundersøgelse. Det fremgår
heraf, at tallene ikke har rykket sig meget, dog undtaget sager, hvor Familierets-
huset alene har lagt vægt på en krisecentererklæring som dokumentation for
vold. Der i den nye udgave således tale om 17 sager mod 6 sager i den første
udgave.
1