Folketingets socialudvalg
København d. 1. maj 2025
Socialministeren udtrykte i svar 31. januar 2025 at socialministeren ikke anså det som sit
ansvar at sikre inkorporering af EMD-afgørelser i dansk lovgivning og derigennem proaktivt
varetage barnets bedste, som disse principielle afgørelser ellers må siges at udtrykke.
Dette på baggrund af spørgsmål rejst i forbindelse med lovgivningsprocessen vedrørende
lovforslag L66, hvor det kunne konstateres at et tocifret antal af nyere EMD-afgørelser ikke var
inddraget, men at ministeriet alene havde valgt at nævne to afgørelser fra omkring
årtusindeskiftet, som ministeriets argument for aktuel praksis.
Procesbevillingsnævnet har 9. april 2025 under journal nr. 25/03559 truffet afgørelse om ret til
kæring til Højesteret i sag vedrørende samværschikane og barnets ret til familieliv. Med sagen
synes det tydeligt at hverken 1. eller 2. instans i det danske retssystem orienterer sig mod
EMD-afgørelser, men fortsat praktiserer i overensstemmelse med kutyme indenfor det
familieretslige system gennem de seneste årtier.
Med sagen afventes 3. instans tilkendegivelse der skal navigere i flere modsatrettede
afgørelser, herunder den opsigtsvækkende afgørelse i sag BS-11547/2024-HJR af 16/8-2024.
Med den aktuelle sag synes det eksemplificeret at aktuelle retsmidler er utilstrækkelige og
anvendes for sent. Med sagen eksemplificeres også at vedtagelse af L66 aktuelt ingen
retsvirkning har.
Spørgsmål
1. Mener socialministeren fortsat at det ikke er socialministerens ansvar at tilsikre barnets
bedste og barnets langsigtede tarv gennem inkorporering af relevante EMD-afgørelser i
dansk lovgivning?
2. Mener socialministeren fortsat at der ikke er behov for tilførsel af nye effektive retsmidler
til brug i familieretlig kontekst samt en skærpelse af anvendelsen heraf, herunder en
retslig forpligtigelse til af egen drift følge op for sikre at udmøntningen heraf har den
ønskede effekt?