Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 312
Offentligt
3011219_0001.png
Børneombudskonstruktioner i norden
Korte oplæg fra Danmark, Norge, Sverige og Grønland og dialog med Socialudvalget d. 29. april
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0002.png
Børnerådet
Forperson
8 rådsmedlemmer
Børnerådets sekretariat
Fortaler for og rådgiver om
børns rettigheder og vilkår i
lyset af børnekonventionen
Del af det tredelte
børneombud
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0003.png
Styrker og svagheder v. den danske konstruktion
+
Rådskonstruktionen indebærer en stor faglig
gennemslagskraft og legitimitet.
-
Manglende inkorporering svækker Børnerådets
mandat og gennemslagskraft
+
Børnerådets lovgrundlag indeholder relevante
og hensigtsmæssige metoder og værktøjer til at
realisere Børnerådets mandat.
-
Politisk udpegning af både forperson og råd kan
svække uafhængigheden.
-
En begrænset finanslovsbevilling betyder, at det
er svært at realisere Børnerådets mandat.
-
Det tredelte børneombud har ikke haft den
gennemslagskraft, der var intentionen
oprindeligt.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0004.png
Barneombudet i Norge
barneombudet.no
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0005.png
Lov om Barneombud
§3
Ombudet har til oppgave å fremme barns
interesser overfor det offentlige og private,
og skal følge med i utviklingen av barns
oppvekstkår.
§4
Ombudet skal ha fri adgang til alle offentlige
og private institusjoner for barn.
OBS: Ikke enkeltsaker
barneombudet.no
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0006.png
Vurdering av konstruksjon
Positivt:
Solid mandat
Nødvendig uavhengighet
Klokt med åremål
Utfordring:
Kapasitet avhengig av politisk
prioritetering
barneombudet.no
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0007.png
Barnombudsmannen i Sverige
Juno Blom, barnombudsman
Sveriges barnrättsmyndighet
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0008.png
Barnombudsmannen i Sverige
Myndighet under regeringen
regeringen utser barnombudsman och beslutar om villkor för
resurser
Men självständighet i resurstilldelning, mandat i lag, särskilt uppdrag och rättsliga befogenheter
Självständigheten förtydligades år 2002
Huvuduppgifter enligt lagen (1993:335) om barnombudsman med förtydliganden
-
Lyssna på barn
med särskilt fokus på de
utsatta
barnen
-
Företräda barns och ungas rättigheter utifrån barnkonventionen
-
Driva på genomförandet och bevaka efterlevnaden av barnkonventionen
-
Informera och
bilda opinion
för barns rättigheter
Hanterar
inte
ärenden som gäller enskilda fall
Kan kalla myndigheter till överläggning och begära in uppgifter
Sveriges barnrättsmyndighet
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0009.png
Svagheter och styrkor med den svenska konstruktionen
Medskick för att garantera oberoende och fokus på barns rättigheter och barn som rättighetsbärare
Tydligt mandat i lag
Fokus på att företräda barn och föra fram barns röster, uppdrag att verka pådrivande och
opinionsbildande
Egen myndighet
Myndighet under riksdagen
Budget inte knuten till specifika uppdrag
Möjlighet att besöka institutioner där barn vistas, oanmält
Inkorporeringen av barnkonventionen
ökat fokus på Barnombudsmannens frågor och underlättat
det pådrivande arbetet
Sveriges barnrättsmyndighet
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0010.png
MIO
Grønlands Børnerettighedsinstitution
MIO blev etableret i 2012 og er en politisk uafhængig Børnerettighedsinstitution bestående
af en Børnetalsmand, et Børneråd og et sekretariat. MIO modtager grundfinansiering via
Finansloven.
MIO’s
lovgrundlag: Inatsisartutlov nr. 11 af 22. nov. 2011 om Børnetalsmand og Børneråd.
Naalakkersuisut udpeger en Børnetalsmand, som åremålsbeskikkes for en periode på 4 år.
Naalakkersuisut nedsætter også et Børneråd bestående af 7 medlemmer med bred viden
om børn.
Børnetalsmanden har fri adgang til offentlige og private institutioner for børn. Offentlige
myndigheder samt offentlige og private institutioner og organisationer for børn skal uanset
deres tavshedspligt videregive oplysninger til Børnetalsmanden.
Børnetalsmanden må kun udtale sig om forhold, der vedrører børn generelt, og ikke om
forhold, der vedrører det enkelte barn.
MIO’s
opgaver:
At fremme børns offentlige og private rettigheder og interesser og informere om børns vilkår
i samfundet.
At overvåge, at lovgivning og praksis er i overensstemmelse med Grønlands forpligtelser i
henhold til FN's Børnekonvention og vurdere de forhold, som børn i Grønland lever under.
At yde råd og vejledning om børns rettigheder og klageadgang.
At formidle information om børn, sætte aktuelle emner til debat, tale børns sag i den
offentlige debat og give børn bedre muligheder for at deltage i debatten.
At indsamle, udvikle og formidle viden om børns vilkår til offentligheden.
At inddrage børn i MIO's arbejde og sørge for, at børns stemmer bliver hørt.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 312: Præsentation fra de nordiske børneombud ifm. møde med udvalget den 29/4-25
3011219_0011.png
Fordele og ulemper ved
MIO’s
konstruktion
Fordele:
MIO har et stærkt mandat og en
vigtig position i det grønlandske
samfund i forhold til at fremme
børns rettigheder.
Ulemper:
Ikke 100 % uafhængig, idet Naalakkersuisut skal udpege Børnetalsmanden
og nedsætte Børnerådet.
Børnerådet består af voksne eksperter frem for børn.
FN’s Børnekomité understreger vigtigheden af, at medlemslande etablerer
direkte og børnevenlige klageadgange inden for rammerne af deres
rettighedsinstitutioner. Med den gældende lovgivning kan MIO ikke
behandle individuelle klager fra børn. Dette begrænser børns retssikkerhed
og deres mulighed for at få konkret hjælp i egne sager.
MIO har i februar 2025 offentliggjort et notat og et policy brief med 15
anbefalinger til etablering af en klageinstans for børn i Grønland. På
baggrund heraf har den nye regering i marts 2025 skrevet følgende i
koalitionsaftalen for de næste fire år:
”For at sikre børns
juridiske beskyttelse sigter koalitionen mod at etablere en særlig
klageinstans for børn. Dette vil ske gennem en reform af
MIO’s
struktur, så
børn får bedre mulighed for at indgive klager og få deres sag behandlet.”
MIO kan frit udtale sig om alle
forhold, der ifølge MIO er vigtige
for at styrke børns rettigheder.
MIO har adgang til al viden om
børn, som er nødvendig for
Børnetalsmandens arbejde.
MIO er en anerkendt
vidensinstitution, som
politikere, fagpersoner og
borgere lytter til.
MIO skal høres i forbindelse
med lovgivningsinitiativer og
andre initiativer, der har
betydning for børns vilkår og
rettigheder.