Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 308
Offentligt
3009969_0001.png
�½��️
Presseversion – Når et barn mister virkeligheden – men stadig kan reddes
Når et barn mister virkeligheden – men stadig kan reddes
Børn. En forælder. Et system, der troede, det handlede om konflikt – men i virkeligheden
handlede det om barnets overlevelse.
I Danmark isoleres børn fra en kærlig forælder uden psykologisk udredning. Børn, der tidligere
grinede, legede og fandt tryghed hos begge forældre, ændrer adfærd, gentager voksnes
fortællinger og vender sig mod deres egne oplevelser. De bliver bærere af en konflikt, de aldrig bad
om at være en del af.
Men der findes en løsning – og den virker.
�½��
Den betingede samværsmodel – en dokumenteret vej ud
�½��
Modellen gælder ikke i sager med dokumenteret fysisk vold eller overgreb.
I disse tilfælde skal der handles med beskyttelse og behandling – ikke kontaktstruktur. Men i sager,
hvor der ikke er dokumentation for vold, og hvor barnets adfærd viser tegn på manipulation,
loyalitetskonflikt eller fremmedgørelse, er modellen et skånsomt og effektivt middel.
Børn skal ikke presses til kontakt – men heller ikke forhindres i relation, når det er trygt.
Den betingede samværsmodel,
udviklet i samarbejde med anerkendte psykologer (APA, Dr.
Childress m.fl.), er en helhedsorienteret løsning i sager med mistanke om fremmedgørelse og
psykisk vold.
Modellen bygger på ét princip:
Trivsel aktiverer kontakt – mistrivsel aktiverer beskyttelse.
Den skaber struktur, tryghed og målbar udvikling.
�½��
Modellen i praksis – fire enkle trin
1.
Tidlig screening og mistankeopklaring
(Familieafdelingerne modtager allerede alle underretninger og har ansvar for at vurdere,
om den anmeldte vold kan være usand – og dermed i sig selv kan være udtryk for psykisk
vold mod barnet og den anden forælder)
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 308: Henvendelse af 25/5-25 fra overlæge David Lodahl om psykisk vold i skilsmissesager
3009969_0002.png
2.
Diagnostisk udredning for F24, F68.1, T74.3
(PPR og Familieretshuset kan henvise til specialiseret børnepsykiatri ved behov)
3.
Midlertidig samværspause fra den forælder, der skader
4.
Genopbygning af relation via trivsel og supervision
Modellen belønner trivsel, afkobler barnet fra konflikten og beskytter uden at straffe. Barnet får
plads til at være barn – og systemet får en klar rettesnor.
⚠️
Det nuværende system forstærker skaden
I disse sager går det galt, fordi:
Frygt blev handlet på – uden dokumentation
Børnenes udsagn blev brugt som bevis – uden psykologisk vurdering
Kontakt til en forælder blev brudt – på grundlag af overførte forestillinger
Børnene gentog det, de havde lært – og blev bekræftet i det. Resultatet: loyalitetspres, indre
splittelse og tab af identitet.
����
Men vi kan stadig nå det
Vi har lovgrundlaget:
Barnets Lov (2024)
giver mulighed for udredning og beskyttelse uden samtykke.
EMRK artikel 8
forpligter staten til at genetablere familierelationer aktivt.
Vi har også erfaringen og dokumentationen.
Det eneste, vi mangler, er at handle på det, vi kan observere – i stedet for at komme til at skabe
det, vi frygter.
�½��
Vi efterlyser:
1. At børn med tegn på fremmedgørelse udredes for F24, F68.1 og T74.3.
2. At samvær fremover bygger på trivsel – ikke frygt.
����️
Hvem gør hvad – samlet og koordineret indsats
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 308: Henvendelse af 25/5-25 fra overlæge David Lodahl om psykisk vold i skilsmissesager
3009969_0003.png
I den betingede samværsmodel skal PPR, familieafdelingen og Familieretshuset arbejde sammen –
ikke parallelt – for at sikre barnets trivsel og beskytte mod psykisk vold. Rollen for hver instans er
knyttet til de fire trin i modellen:
�½��
Trin 1: Tidlig screening og mistankeopklaring
Familieafdelingen
modtager og vurderer underretninger og har ansvar for at identificere
tegn på både fysisk og psykisk vold – også når en anmeldt fysisk vold viser sig at være
ubegrundet.
PPR
iværksætter trivselsscreening og observation i dagtilbud/skole ved mistanke om
mistrivsel.
�½��
Trin 2: Diagnostisk udredning
PPR
eller børnepsykiatri vurderer, om der er tegn på F24, F68.1 eller T74.3.
FRH
indkalder begge forældre, foretager børnesagkyndig vurdering og henviser til
diagnostisk udredning ved behov.
�½��
Trin 3: Midlertidig beskyttelse og pause i samvær
FRH og/eller familieafdelingen
træffer afgørelse om enten kontaktpause, ændret bopæl
eller betinget kontaktstruktur, afhængigt af barnets trivsel og den samlede vurdering.
Familieafdelingen
tilbyder støtteterapi, netværksmøder og neutral base, hvis barnet er i
loyalitetskonflikt.
�½��
Trin 4: Genopbygning af relation via trivsel
FRH
overvåger og justerer samvær ud fra målbare trivselsdata.
Familieafdelingen og PPR
følger barnets udvikling og bidrager til evaluering.
�½��
Ingen af disse trin kræver lovændringer – kun koordinering og mod til at handle på det, der kan
iagttages.
�½��
Begge instanser kan handle forebyggende, før en sag når domstolene.
Det kræver ikke nye love – det kræver mod og tværfagligt samarbejde.
�½��
Vi bringer ikke anklager. Vi bringer en løsning.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 308: Henvendelse af 25/5-25 fra overlæge David Lodahl om psykisk vold i skilsmissesager
En vej, der virker – og et håb, der lever.
Vores mål er ikke at vinde en kamp – men at give børnene fred.