Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 302
Offentligt
3008771_0001.png
Sagsnr.
2025 - 1298
Doknr.
3043510
Dato
23-04-2025
Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-
godkendte sociale tilbud mv.
Baggrund
Social- og Boligministeriet har i perioden d. 28. februar til d. 21. marts 2025
indhentet oplysninger fra landets kommuner om kommunernes anvendelse af
ikke-godkendte tilbud på det sociale område. Det er sket via spørgeskema.
Baggrunden for ministeriets indhentelse af oplysninger er bl.a. den politiske
aftale fra 20. januar 2025 om udmøntning af tre initiativer fra rammeaftalen af
2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet,
herunder et initiativ om effektivisering af socialtilsynet. Som en del af aftalen
skal Social- og Boligministeriet undersøge mulige initiativer i forhold til eventuel
regulering af kommunernes anvendelse af ikke-godkendte tilbud efter
serviceloven og barnets lov. Anmodningen om oplysninger har fundet sted i
henhold til § 63 i kommunestyrelsesloven.
Efter servicelovens § 4, stk. 4, og § 12, stk. 3, i barnets lov kan kommunerne
anvende ikke-godkendte tilbud i en midlertidig periode på tre uger.
Bestemmelserne kan kun anvendes, når der er et akut behov for at finde et
tilbud til en borger, og der ikke kan findes et egnet, godkendt tilbud.
I disse tilfælde skal socialtilsynet orienteres, og socialtilsynet kan kun i særlige
tilfælde godkende anvendelsen i yderligere tre uger ud over de første tre uger,
fx hvis kommunen har oplyst, at der med sikkerhed bliver en ledig plads i et
egnet, godkendt tilbud inden for tre uger.
I dette notat sammenfattes kommunernes besvarelser med henblik på at skabe
et samlet overblik. Det bemærkes, at konklusionerne i notatet baserer sig på
kommunernes egne indberettede svar.
I alt har 95 kommuner besvaret henvendelsen, hvoraf én kommune kun har
besvaret enkelte af de fremsendte spørgsmål, og derfor udgår af opgørelsen.
Anbragte børn og unge samt borgere på botilbud
Notatets opgørelser skal ses i lyset af den generelle udvikling på
anbringelsesområdet for børn og unge samt borgere i botilbud.
Knap 13.900 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i løbet af 2023. Heraf
var knap 2.200 børn og unge anbragt for første gang, mens der skete godt
1.600 skift og midlertidige ophør blandt børn og unge, som var anbragt i løbet
af året. Skift dækker over situationer, hvor et barn eller en ung flytter fra ét
anbringelsessted til et andet, mens midlertidige ophør dækker over situationer,
hvor et barn eller en ung har haft en anbringelse, som er ophørt i en periode,
hvorefter en ny anbringelse iværksættes.
Samlet set havde 28.100 personer ophold på et botilbud eller et
botilbudslignende tilbud i løbet af 2023. Det samlede antal personer med
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0002.png
ophold på botilbud eller botilbudslignende tilbud er steget fra 26.900 i 2018 til
28.100 i 2023, hvilket svarer til en stigning på knap 5 pct.
Læsevejledning
Notatet er indholdsmæssigt delt i to dele. Den
første
del af notatet bygger på
besvarelser fra samtlige 94 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen.
Notatets
anden
del omhandler specifikt de 45 kommuner, som havde anvendt
ikke-godkendte tilbud i løbet af 2024. Det bemærkes således, at der er tale om
to populationer af forskellig størrelse.
Dataforbehold
Der er tale om selvrapporterede oplysninger, som baserer sig på den enkelte
kommunes måde at forstå de spørgsmål, som stilles i et spørgeskema.
Svarene er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Nogle besvarelser har nødvendiggjort opfølgende dialog med kommunerne for
at besvarelserne kunne anvendes. Der er imidlertid fortsat enkelte svar, som
kan synes at være i modstrid med hinanden. Eksempelvis har 31 kommuner
angivet, at de anvender ikke-godkendte tilbud, når en borger har akut behov for
et sted at være, mens 45 kommuner har svaret, at de har anvendt ikke-
godkendte tilbud i 2024. Det står ikke klart, hvorfor der er forskel i antallet af
kommuner. En tese kunne være, at nogle kommuner har anvendt ikke-
godkendte tilbud uden der har været en borger med akut behov for
opholdssted, eller der er svaret på, hvad kommunen typisk gør. Det kan
imidlertid ikke konkluderes ud fra spørgeskemaet.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0003.png
Del 1: Om kommunernes anvendelse af ikke-godkendte tilbud
Opgørelserne i denne første del af notatet bygger på samtlige kommuners
besvarelser af spørgeskemaet. Når der således henvises til kommuner i denne
del af notatet, henvises til de 94 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet
fuldstændigt. Det bemærkes, at det ikke er alle 94 kommuner, der har besvaret
samtlige spørgsmål nedenfor, hvorfor antallet af kommuner vil variere.
Hvor mange anvender de forskellige anbringelses-/optagelsesmuligheder?
Når en borger har akut behov for at blive tilbudt et sted et være, anvender
kommunerne oftest akutpladser på allerede godkendte botilbud eller
anbringelsessteder. Mens næsten alle kommuner i undersøgelsen angiver, at
de anvender allerede godkendte tilbud eller anbringelsessteder, angiver godt
35 pct. af kommunerne i undersøgelsen, at de anvender ikke-godkendte tilbud i
sådanne situationer. Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de
anvender anden social støtte, når en borger har akut brug for et sted at være,
jf. figur 1.
Figur 1
Andel kommuner baseret på:
”Hvad gør I, når I har en borger, som har behov for akut at blive tilbudt
et sted at være?”
(N=94)
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Anvender akutplads på et allerede
godkendt botilbud, plejefamilie,
anbringelsessted eller lignende
Anvender anden social støtte,
Anvender ikke-godkendte tilbud
herunder brug af
efter § 12, stk. 3 i barnets lov eller
støttepersonordning efter §53 i
§ 4, stk. 4 i serviceloven
barnets lov eller støtte efter §85 i
serviceloven
Andet
Anm.:
N=94 kommuner, som har besvaret spørgsmålet ”Hvad
gør I, når I har en borger, som har behov for akut
at blive tilbudt et sted at være?”.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
Blandt de kommuner i undersøgelsen,
som svarer ”Andet”, angives
blandt
andet, at kommunerne anvender aflastningspladser, tilbud efter servicelovens
§ 84, samt afsøger muligheder hos barnets familie og netværk.
Knap halvdelen af kommunerne (45) i undersøgelsen, angiver, at de i løbet af
2024 har gjort brug af ikke-godkendte tilbud. 45 pct. af kommunerne i
undersøgelsen (42 kommuner) har gjort brug af ikke-godkendte tilbud til børn
og unge, mens 14 pct. (13 kommuner) har gjort brug af ikke-godkendte tilbud til
voksne,
jf. figur 2.
Figur 2
Andel kommuner
baseret på ”Har
kommunen i 2024 gjort brug af ikke-godkendte tilbud, jf.
servicelovens § 4, stk. 4, eller § 12, stk. 3, i barnets lov?
(uanset tidspunkt for afgørelse)”
(N=94)
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0004.png
Pct.
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Gjort brug af ikke-godkendte tilbud til
børn og unge i 2024
(efter § 12, stk. 3 i barnets lov)
Gjort brug af ikke-godkendte tilbud til
voksne i 2024
(efter servicelovens § 4, stk. 4)
I alt
60
50
40
30
20
10
0
Anm.:
N=94 kommuner, som har svaret på spørgsmålet ”Har
kommunen i 2024 gjort brug af ikke-godkendte
tilbud, jf. servicelovens § 4, stk. 4, eller § 12, stk. 3, i barnets lov (Uanset tidspunkt for afgørelse)”. Andelen af
kommuner summerer ikke til i alt, da kommuner kan have gjort brug af ikke-godkendte tilbud til både børn, unge
og voksne.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
Antallet af kommuner, som har angivet, at de anvender ikke-godkendte tilbud,
når en borger har akut behov for et sted at være, er
lavere
end antallet af
kommuner, som angiver at have gjort brug af sådanne tilbud i løbet af 2024. 31
kommuner har angivet, at de anvender ikke-godkendte tilbud når en borger har
akut behov for et sted at være, mens 45 kommuner har angivet, at de har
anvendt ikke-godkendte tilbud i løbet af 2024.
Samtlige kommuner i undersøgelsen er blevet spurgt til, hvordan de overordnet
set vurderer entydigheden i reglerne for anvendelsen af ikke-godkendte tilbud.
Langt størstedelen af kommunerne giver udtryk for, at reglerne for brugen af
ikke-godkendte tilbud er entydig. 82 kommuner, svarende til 88 pct. af de
besvarende kommuner, svarede, at lovgivningen vedr. brugen af ikke-
godkendte tilbud er entydig. 11 kommuner, svarende til 12 pct. af de
besvarende kommuner, svarede, at lovgivningen ikke var entydig på dette
område,
jf. figur 3.
Det bemærkes, at der i spørgsmålet ikke skelnes mellem
reglerne på hhv. børne/unge- og voksenområdet.
Figur 3
Andel kommuner
baseret på ”Oplever
kommunen, at lovgivningen er entydig vedr. brugen af ikke-
godkendte tilbud?” (N=93)
Nej
12 pct.
(11 kommuner)
Ja
88 pct.
(82 kommuner)
I alt 93 kommuner
Anm.:
N=93 kommuner, som har svaret på spørgsmålet ”
Oplever kommunen, at lovgivningen er entydig vedr.
brugen af ikke-godkendte tilbud?”.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
Kommunerne, der har angivet, at lovgivningen ikke er entydig, fik mulighed for
at uddybe deres svar. Her blev det blandt andet angivet, at der kan være tvivl
om hjemmel for placering eller anbringelse af borgere, at der kan være tvivl
om, hvorvidt brugen af servicelovens § 85 i bolig, som tilbydes af privat
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0005.png
leverandør af § 85 støtte, kan kategoriseres som et ikke-godkendt tilbud, samt
at kommunen mangler erfaring med lovgivningen i praksis.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0006.png
Del 2: Kommuner som har gjort brug af ikke-godkendte tilbud i 2024
I alt 45 kommuner angav i spørgeskemaet, at de havde gjort brug af ikke-
godkendte tilbud i løbet af 2024. Opgørelserne nedenfor vedrører således i
udgangspunktet disse 45 kommuner. Det bemærkes dog, at det ikke er alle
disse 45 kommuner, der har besvaret samtlige spørgsmål nedenfor, hvorfor
antallet af kommuner vil variere.
I hvilken udstrækning anvender kommunerne ikke-godkendte tilbud?
98 pct. af de kommuner (40), der havde børn og unge akutanbragt på et ikke-
godkendt tilbud i 2024, har angivet, at mellem et og fem børn og unge har
befundet sig på et ikke-godkendt tilbud i løbet af 2024. Én kommune har
angivet, at mellem seks og ti børn og unge har været på et ikke-godkendt tilbud
i 2024,
jf. figur 4.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i løbet af 2023 var anbragt
knap 13.900 børn og unge, hvoraf knap 2.200 var anbragt uden for hjemmet for
første gang, og at de anbragte børn og unge havde godt 1.600 skift og
midlertidige ophør i løbet af året.
Figur 4
Andel kommuner baseret på ”Hvor
mange børn
og unge under 18 år i kommunen har befundet
sig på et ikke-godkendt tilbud i 2024?” (N=41)
Pct.
Pct.
Figur 5
Andel kommuner baseret på ”Hvor
mange
voksne i kommunen har befundet sig på et
ikke-godkendt tilbud i 2024?” (N=12)
Pct.
100
Pct.
100
100
80
60
40
20
100
80
60
40
20
80
60
40
20
0
1-5
80
60
40
20
0
0
1-5
6 - 10
0
Anm.: N i figur 4
= 41 kommuner, som har svaret på spørgsmålet ”I
hvilken udstrækning har kommunen gjort
brug af ikke-godkendte tilbud i 2024?: Hvor mange børn og unge under 18 år i kommunen har befundet sig på et
ikke-godkendt tilbud i 2024? (Barnets lov § 12)”,
samtidig med, at kommunen har svaret ”Ja” til spørgsmålet ”
Har
kommunen i 2024 gjort brug af ikke-godkendte tilbud, jf. servicelovens § 4, stk. 4, eller § 12, stk. 3, i barnets
lov (Uanset tidspunkt for afgørelse) - Efter barnets lov § 12”.
N i figur 5
= 12 kommuner, som har svaret på spørgsmålet ”I
hvilken udstrækning har kommunen gjort brug af
ikke-godkendte tilbud i 2024?: Hvor mange voksne i kommunen har befundet sig på et ikke-godkendt tilbud i
2024? (Servicelovens § 4)”,
samtidig med at kommune har svaret ”Ja” til spørgsmålet ”
Har kommunen i 2024
gjort brug af ikke-godkendte tilbud, jf. servicelovens § 4, stk. 4, eller § 12, stk. 3, i barnets lov (Uanset tidspunkt
for afgørelse) - Efter serviceloven § 4”.
Én kommune er frasorteret begge figurer, da kommunen har besvaret spørgsmålene vedr. antallet af børn, unge
og voksne med 0.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
Samtlige kommuner (12), som har anvendt ikke-godkendte tilbud til voksne i
2024, angiver, at mellem en og fem voksne har befundet sig på et ikke-
godkendt tilbud i 2024,
jf. figur 5.
Kommunerne blev dertil spurgt om, hvorvidt de ikke-godkendte tilbud de
benyttede i 2024 var overvejende kommunale, regionale, eller private. Samtlige
45 kommuner, som havde anvendt ikke-godkendte tilbud i 2024, angav, at de
overvejende anvendte private tilbud.
16 kommuner, svarende til knap 40 pct. af de kommuner, der har anvendt ikke-
godkendt tilbud til børn og unge i 2024, har angivet, at samtlige ophold varede i
op til tre uger, mens knap 27 pct. af kommunerne angiver, at samtlige
akutanbringelser varede mere end tre uger. De resterende 14 kommuner,
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0007.png
svarende til godt 34 pct., angiver at have akutanbringelser på ikke-godkendte
tilbud med en varighed på både under og over tre uger,
jf. figur 6.
Figur 6
Andel kommuner baseret på ”Hvor
lang tid har
opholdet varet i de sager, hvor kommunen har
haft anbragt eller optaget en borger i et ikke-
godkendt tilbud i 2024? - Børn og unge under
18 år”
(N=41)
Pct.
Pct.
Figur 7
Andel kommuner baseret på ”Hvor
lang tid har
opholdet varet i de sager, hvor kommunen har
haft anbragt eller optaget en borger i et ikke-
godkendt tilbud i 2024? - Voksne”
(N=12)
Pct.
70
60
Pct.
70
60
50
40
30
50
40
30
50
40
30
20
50
40
30
20
10
0
Alle op til tre
uger
Blandet
Alle mere end tre
uger
20
10
0
Alle op til tre
uger
Blandet
Alle mere end tre
uger
20
10
0
10
0
Anm.: N i figur 6
= 41 kommuner, som har svaret på spørgsmålet ”
Hvor lang tid har opholdet varet i de sager,
hvor kommunen har haft anbragt eller optaget en borger i et ikke-godkendt tilbud i 2024? (Uanset tidspunkt for
afgørelse) - Børn og unge under 18 år”.
N i figur
7
= 12 kommuner, som har svaret på spørgsmålet ”Hvor
lang tid
har opholdet varet i de sager, hvor kommunen har haft anbragt eller optaget en borger i et ikke-godkendt tilbud i
2024? (Uanset tidspunkt for afgørelse)
–
Voksne”.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
For voksne varede opholdene på ikke-godkendte tilbud ofte over tre uger. Syv
kommuner, svarende til knap 60 pct. af de 12 kommuner, der havde gjort brug
af ikke-godkendte tilbud til voksne i 2024, angiver, at samtlige placeringer af
voksne på ikke-godkendte tilbud varede mere end tre uger, mens knap 17 pct.
af kommunerne angiver, at samtlige ophold varede op til tre uger. De
resterende tre kommuner, svarende til 25 pct., har angivet at have placeringer
på ikke-godkendte tilbud med en varighed på både under og over tre uger,
jf.
figur 7.
Hvilke årsager ligger til grund for kommunernes anvendelse af ikke-godkendte
tilbud?
Det skal bemærkes, at alle kommuner, der har svaret, at de har anvendt ikke-
godkendte tilbud, har kunne angive årsager på både børne- og voksenområdet.
Det skyldes spørgeskemaets konstruktion, hvor de kommuner, der
eksempelvis havde anbragt børn og unge, havde mulighed for også at besvare
spørgsmålene vedr. årsager til placering af voksne på et ikke-godkendt tilbud.
Af den årsag er der kommuner, som udelukkende har anvendt ikke-godkendte
tilbud på børneområdet, som har svaret på årsagerne til anvendelse på
voksenområdet.
Kommunernes besvarelser indikerer, at det oftest er manglende pladser eller
manglende relevante tilbud, der gør, at kommunen vælger at anbringe et barn
eller en ung på et ikke-godkendt tilbud. Godt halvdelen af de kommuner, der
har angivet årsager til anvendelse af ikke-godkendte tilbud på børne- og
ungeområdet, angiver, at manglende pladser på øvrige tilbud typisk er årsagen
til at anbringe et barn eller en ung i et ikke-godkendt tilbud. Omkring en
tredjedel af kommunerne angiver blandt andet manglende relevante tilbud,
manglende pladser på sikrede institutioner og manglende tid som andre
årsager til at placere et barn eller en ung i et ikke-godkendt tilbud,
jf. figur 8.
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0008.png
Figur 8
Andel kommuner baseret på ”Hvad
er typisk årsagen til, at kommunen vælger at placere et barn
eller en ung i et ikke-godkendt tilbud? - (angiv tre hyppigste årsager)”
(N=42)
Pct.
60
50
40
30
20
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
10
0
Manglende pladser Manglende relevant Manglende pladser Manglende tid til at
på øvrige tilbud
tilbud
på sikrede
finde plads på et
institutioner
godkendt tilbud
Godkendelse af
plejefamilie
undervejs
Manglende viden
om tilbuds
godkendelsesstatus
Andet
Anm.: N=42
kommuner, som har angivet minimum ét svar på spørgsmålet ”Hvad
er typisk årsagen til, at
kommunen vælger at placere et barn eller en ung i et ikke-godkendt tilbud?”. I alt 46 kommuner har angivet
minimum et svar på spørgsmålet. Der er frasorteret fire kommuner fra opgørelsen, som havde angivet, at de ikke
havde anvendt ikke-godkendte tilbud på børn- og ungeområdet. Kommunerne kunne angive flere svar, hvorfor
andelene ikke summerer til 100.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
Under
”Andet”-kategorien
har kommunerne blandt andet angivet, at
godkendelsen på et tilbud ophører, at der mangler pladser, når søskende skal
anbringes sammen akut, samt at relevante tilbud afviser anbringelse af konkret
barn eller ung blandt andet på grund af igangværende undersøgelser fx i
psykiatrien.
På voksenområdet er det, ligesom på børneområdet, oftest manglende
relevante tilbud og mangel på pladser på øvrige tilbud, der angives som årsag
til, at kommunerne anvender ikke-godkendte tilbud. 12 kommuner, svarende til
godt 46 pct. af de kommuner som har angivet årsager til at optage en voksen i
et ikke-godkendt tilbud, angiver manglende relevante tilbud som den hyppigste
årsag til, at de anvender ikke-godkendte tilbud på voksenområdet. Samtidig
angiver godt én ud af ti kommuner manglende pladser på sikrede institutioner
som årsag,
jf. figur 9.
Figur 9
Andel kommuner baseret på ”Hvad
er typisk årsagen til, at kommunen vælger at optage en voksen i
et ikke-godkendt tilbud? - (angiv tre hyppigste årsager)”
(N=26)
Pct.
50
40
30
Pct.
50
40
30
20
10
0
Manglende relevant Manglende pladser Manglende tid til at Manglende pladser Manglende viden
tilbud
på øvrige tilbud
finde plads på et
på sikrede
om tilbuds
godkendt tilbud
institutioner
godkendelsesstatus
Andet
20
10
0
Anm.: N=26 kommuner, som har afgivet minimum
ét svar i spørgsmålet ”
Hvad er typisk årsagen til, at
kommunen vælger at optage en voksen i et ikke-godkendt tilbud?” Der er frasorteret 17 kommuner fra
opgørelsen
som udelukkende havde angivet svarkategorien ”Andet”;
og som i det tilhørende fritekstfelt havde
angivet, at de ikke havde anbragt voksne på ikke-godkendte tilbud. Kommunerne kunne angive flere svar, hvorfor
andelene ikke summerer til 100.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 302: Notat om kommunernes oplysninger om brug af ikke-godkendte sociale tilbud m.v., fra social- og boligministeren
3008771_0009.png
Blandt de kommuner, der har angivet
”Andet”
angives blandt andet, at borgere
står på venteliste til en sikret institution, at et godkendt tilbud udskriver borgere
med øjeblikkelig virkning, samt at tilbuddet ikke er godkendt til borgerens
konkrete funktionsnedsættelser.
Om økonomisk vurdering af ikke-godkendte tilbud
Kommunerne bliver videre spurgt til, hvorvidt de vurderer at prisen for
anvendelse af ikke-godkendte tilbud er hhv. billigere, samme pris eller dyrere
end anvendelsen af godkendte tilbud.
Langt størstedelen af de 45 kommuner, der har besvaret spørgsmålet,
vurderer, at prisen for ikke-godkendte tilbud er højere eller sammenlignelig
med prisen for anvendelse af godkendte tilbud. Kun en kommune har angivet,
at de vurderer, at prisen for ikke-godkendte tilbud er lavere end for godkendte
tilbud,
jf. figur 10.
Figur 10
Andel kommuner baseret på ”Hvordan
vurderer kommunen umiddelbart prisen for anvendelse af de
anvendte ikke-godkendte i sammenligning med anvendelsen af godkendte tilbud?”
(N=45)
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Umiddelbart dyrere end godkendte
tilbud
Umiddelbart samme pris som
godkendte tilbud
Umiddelbart billigere end godkendte
tilbud
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: N=45 kommuner,
der har besvaret spørgsmålet ”Hvordan
vurderer kommunen umiddelbart prisen for
anvendelse af de anvendte ikke-godkendte i sammenligning med anvendelsen af godkendte tilbud?” og som
samtidig har svaret ”Ja” til
at de har anvendt ikke-godkendte tilbud i 2024”, jf. figur 2.
Kilde: Egne beregninger på informationer indhentet af Social- og Boligministeriet om brug af ikke-godkendte
tilbud i kommunerne.
Det skal bemærkes, at enkelte kommuner i forbindelse med korrespondance
med ministeriet om deres besvarelse har gjort opmærksom på, at de vurderer
prisniveauet for hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet forskelligt.
Konkret oplyser disse kommuner, at de oplever, at ikke-godkendte tilbud er
dyrere på børne- og ungeområdet og billigere på voksenområdet.
Kommunerne har dog alene haft mulighed for at indgive én samlet besvarelse
for begge områder.
9