Baggrundsrapport for udvalgs-foretræde:
Visuel dysleksi: historisk udvikling, forskning og teknologiske løsninger
Historisk udvikling af begrebet “visuel dysleksi”
Allerede de første beskrivelser af ordblindhed omkring år 1900 gav grobund for to forklaringsspor:
Et sprogligt og et visuelt. Den britiske læge W. Pringle Morgan (1862–1934) mente, at ordblindhed
primært var en
visuel vanskelighed,
mens James Hinshelwood (1859–1919) betragtede det som en
vanskelighed med sprog/ord
fagnettverkisogn.no.
Begrebet
dysleksi
(ordblindhed) blev lanceret af
oftalmologen Rudolf Berlin i 1887, idet han undrede sig over, at nogle børn havde store
læsevanskeligheder trods normalt syn
fagnettverkisogn.no.
I midten af 1900-tallet begyndte
forskere at inddele dysleksi i underkategorier afhængigt af de primære kendetegn. Den
amerikanske neuropsykolog
Elena Boder
introducerede i 1973 en diagnostisk model, hvor
ordblinde børn blev inddelt som
dysfonetiske
(problemer med at koble bogstav og lyd) eller
dyseidetiske
(problemer med at genkende ord som visuelle helheder) – svarende til henholdsvis
auditoriske og visuelle dyslektikerepediatricneurologybriefs.com. Samme opdeling genfindes hos
den norske pioner
Hans-Jørgen Gjessing,
der allerede i 1977 skelnede mellem
auditiv dysleksi,
visuel dysleksi, audiovisuel dysleksi
samt andre kategorier
munin.uit.no.
Visuelle dyslektikere,
skrev Gjessing, har svært ved at lagre og genkalde ordbilleder, hvilket gør at de læser meget
langsomt, i staccato-rytme, og ofte forveksler ord med ens form (f.eks. “han” og “hun”) – til
gengæld staver de typisk lydret efter udtalen
munin.uit.no.
Auditoriske dyslektikere har modsat
primært lydlige vanskeligheder (forveksler bogstavlyde som p-b, t-d m.fl.)munin.uit.no. I 1980’erne
underbyggede den hollandske psykolog
D.J. Bakker
teorien om to dysleksi-typer knyttet til
hjernehalvdelene:
L-type
(language) og
P-type
(perceptual) dysleksi, afhængig af om den venstre
eller højre hjernehalvdel er underudviklet i læseprocessenpubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Bakker
demonstrerede, at disse typer kunne afhjælpes ved henholdsvis højre- eller venstresidig
stimulering (f.eks. præsentation af ord til venstre hånd for L-dyslektikere)
pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
pubmed.ncbi.nlm.nih.gov.
I Skandinavien definerede
Torkel Høien og Ingvar Lundberg
i 1990’erne dysleksi som en
fonologisk
vanskelighed – dvs. først og fremmest et problem med at omsætte skrift til lydmunin.uit.no. Dette
syn blev fremherskende internationalt og ligger til grund for moderne diagnoseredskaber. Dog
påpegede Høien & Lundberg samtidig åbent, at også andre forhold kan spille ind; de udelukkede
ikke, at
automatiseringsproblemer eller svagt visuel ordhukommelse
kan medvirke
munin.uit.no.
Med andre ord har “visuel dysleksi” som idé en lang historik: Fra tidlige hypoteser om
ordblindhed
som et synsproblem, over 1900-tallets inddelinger i visuelle vs. auditive dysleksi-typer, til nutidens
primære fokus på sproglyds-vanskeligheder kombineret med en erkendelse af, at visuelle faktorer
også kan være relevante.
Gennembrud i Frankrig 2017: Le Floch & Ropars og Lexilens-teknologien