SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 300
Offentligt

Baggrundsrapport for udvalgs-foretræde:

Visuel dysleksi: historisk udvikling, forskning og teknologiske løsninger

Historisk udvikling af begrebet “visuel dysleksi”

Allerede de første beskrivelser af ordblindhed omkring år 1900 gav grobund for to forklaringsspor:

Et sprogligt og et visuelt. Den britiske læge W. Pringle Morgan (1862–1934) mente, at ordblindhed

primært var en

visuel vanskelighed,

mens James Hinshelwood (1859–1919) betragtede det som en

vanskelighed med sprog/ord

fagnettverkisogn.no.

Begrebet

dysleksi

(ordblindhed) blev lanceret af

oftalmologen Rudolf Berlin i 1887, idet han undrede sig over, at nogle børn havde store

læsevanskeligheder trods normalt syn

fagnettverkisogn.no.

I midten af 1900-tallet begyndte

forskere at inddele dysleksi i underkategorier afhængigt af de primære kendetegn. Den

amerikanske neuropsykolog

Elena Boder

introducerede i 1973 en diagnostisk model, hvor

ordblinde børn blev inddelt som

dysfonetiske

(problemer med at koble bogstav og lyd) eller

dyseidetiske

(problemer med at genkende ord som visuelle helheder) – svarende til henholdsvis

auditoriske og visuelle dyslektikerepediatricneurologybriefs.com. Samme opdeling genfindes hos

den norske pioner

Hans-Jørgen Gjessing,

der allerede i 1977 skelnede mellem

auditiv dysleksi,

visuel dysleksi, audiovisuel dysleksi

samt andre kategorier

munin.uit.no.

Visuelle dyslektikere,

skrev Gjessing, har svært ved at lagre og genkalde ordbilleder, hvilket gør at de læser meget

langsomt, i staccato-rytme, og ofte forveksler ord med ens form (f.eks. “han” og “hun”) – til

gengæld staver de typisk lydret efter udtalen

munin.uit.no.

Auditoriske dyslektikere har modsat

primært lydlige vanskeligheder (forveksler bogstavlyde som p-b, t-d m.fl.)munin.uit.no. I 1980’erne

underbyggede den hollandske psykolog

D.J. Bakker

teorien om to dysleksi-typer knyttet til

hjernehalvdelene:

L-type

(language) og

P-type

(perceptual) dysleksi, afhængig af om den venstre

eller højre hjernehalvdel er underudviklet i læseprocessenpubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Bakker

demonstrerede, at disse typer kunne afhjælpes ved henholdsvis højre- eller venstresidig

stimulering (f.eks. præsentation af ord til venstre hånd for L-dyslektikere)

pubmed.ncbi.nlm.nih.gov

pubmed.ncbi.nlm.nih.gov.

I Skandinavien definerede

Torkel Høien og Ingvar Lundberg

i 1990’erne dysleksi som en

fonologisk

vanskelighed – dvs. først og fremmest et problem med at omsætte skrift til lydmunin.uit.no. Dette

syn blev fremherskende internationalt og ligger til grund for moderne diagnoseredskaber. Dog

påpegede Høien & Lundberg samtidig åbent, at også andre forhold kan spille ind; de udelukkede

ikke, at

automatiseringsproblemer eller svagt visuel ordhukommelse

kan medvirke

munin.uit.no.

Med andre ord har “visuel dysleksi” som idé en lang historik: Fra tidlige hypoteser om

ordblindhed

som et synsproblem, over 1900-tallets inddelinger i visuelle vs. auditive dysleksi-typer, til nutidens

primære fokus på sproglyds-vanskeligheder kombineret med en erkendelse af, at visuelle faktorer

også kan være relevante.

Gennembrud i Frankrig 2017: Le Floch & Ropars og Lexilens-teknologien

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

I 2017 offentliggjorde de franske fysikere

Albert Le Floch og Guy Ropars

et opsigtsvækkende fund,

der tilbød en mulig forklaring på den visuelle komponent ved dysleksi. Ved at undersøge øjets

nethinde (retina) og især området

fovea

i den gule plet (macula) fandt de en anatomisk forskel

mellem ordblinde og normal-læsere. Hos personer

uden

dysleksi var der en tydelig asymmetri i de

to øjnes fovea: I det dominerende øje har fovea en rund (symmetrisk) form, mens fovea i det andet

øje er deformeret eller “kartoffelformet”

eye-see-mag.com.

Denne asymmetri bevirker, at hjernen

foretrækker billedet fra det ene øje og undertrykker det spejlvendte dobbeltsignal fra det andet

øje

eye-see-mag.com.

Hos

dyslektikere

derimod opdagede Le Floch og Ropars, at begge øjne

havde

identisk formet fovea

– typisk to runde “prikker” – hvilket betyder, at ingen af øjnene er

dominerende

eye-see-mag.comeye-see-mag.com.

Resultatet er, at hjernen modtager to lige

stærke, men spejlvendte billeder, som forårsager forvirring under læsning (f.eks. at bogstaver som

eller

forveksles)

eye-see-mag.com.

Forskerne målte, at der hos ordblinde opstår ca.

10 millisekunders forskydning mellem de to øjnes signaler, hvilket kan være nok til at udløse

“dobbeltbilledet”

eye-see-mag.com.

Figur 1: Skematisk fremstilling af det franske fund. Øverst ses to normal-læsende tilfælde (venstre:

højre øje dominerende, højre: venstre øje dominerende). Det dominerende øje har en rund fovea

(lilla cirkel), mens det andet øjes fovea er uregelmæssig (grøn/orange form). Nederst ses to

ordblinde tilfælde, hvor fovea i venstre og højre øje begge er runde (symmetriske). Denne

manglende asymmetri betyder, at ingen øje bliver dominerende, og hjernen modtager to

spejlvendte billeder samtidigt

eye-see-mag.com

Denne opdagelse var et gennembrud, fordi den peger på en

konkret, fysisk årsag

i øjet som

bidragende forklaring på dysleksiens læsevanskeligheder. Le Floch og Ropars’ artikel blev da også

publiceret i

Proceedings of the Royal Society B

(oktober 2017) og modtog siden en pris fra det

franske medicinske akademi for sin betydning for øjenforskningen

eye-see-mag.com.

Næste skridt var at udnytte fundet til en løsning. Le Floch og Ropars byggede et eksperimentalt

apparat – en “anti-dys”-lampe – bestående af LED-lys, der blinkede med en bestemt frekvens

eye-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

see-mag.com.

Tanken var, at et hurtigt stroboskopisk lys kunne

“viske” det forstyrrende

spejlbillede væk

ved at overstimulere hjernen fra det ene øje, så det andet øjes indtryk dominerer.

Denne teknologi skaber altså kunstigt en form for

fiktivt dominerende øje

ved at synkronisere

hjernen på det ene øjes billede

eye-see-mag.com.

Det franske firma

Abeye

(incubated af

optikerkæden Atol) videreudviklede idéen til et par højteknologiske briller kaldet

Lexilens®.

Lexilens-brillerne, lanceret i 2019-2020, indeholder elektroniske filtre i glassene, der ved et tryk

aktiveres og pulserer med den kalibrerede frekvens

eye-see-mag.com.

Via en tilhørende app

indstilles blinkfrekvens, lysintensitet og transparens individuelt, så de passer til brugerens fysiologi

(der tages højde for, hvor hurtigt vedkommendes hjerne skal “forfalske” et dominerende øje)

eye-

see-mag.com.

Brillerne – der også kan forsynes med almindelig synskorrektion – fremstår som et

normalt stel og vejer ca. 35 gram

eye-see-mag.com.

Samlet set illustrerer Lexilens-teknologien, hvordan en

fundamentalt ny forståelse af dysleksiens

biologi

(i dette tilfælde øjnenes symmetri) kan omsættes til et hjælpemiddel. Den franske

opdagelse fra 2017 er altså blevet omsat til et konkret værktøj, der adresserer

visuel dysleksi

ved

kilden – nemlig ved at kompensere for øjets manglende asymmetri og dermed reducere de

forstyrrende dobbelte billeder, som mange ordblinde oplever

eye-see-mag.comlexilens.dk.

Danmarks manglende anerkendelse af visuel dysleksi vs. udlandets tilgang

På trods af den voksende indsigt i visuelle faktorers betydning for læsevanskeligheder, er der i

Danmark endnu ikke nogen officiel anerkendelse af “visuel dysleksi” som en særskilt dimension.

Ordblindhed defineres officielt udelukkende som en sproglig/fonologisk indlæringsvanskelighed.

For eksempel lyder definitionen på Videncenter for Ordblindhed:

“Ordblindhed er en specifik

vanskelighed med at forbinde bogstaver med bogstavlyde”,

hvilket medfører problemer med

afkodning og stavning

cfu.phabsalon.dk.

Det primære kendetegn er netop besvær med skriftens

lydprincip, mens eventuelle andre aspekter (som synsmæssige udfordringer) slet ikke nævnes

cfu.phabsalon.dk.

Denne snævre forståelse går igen i materialer fra danske ordblinde-

organisationer. F.eks. lægger Ordblindeforeningen og Nationale Videnscentre vægt på fonologiske

test og indsatser, og termen

visuel dysleksi

optræder stort set ikke i deres publikationer eller

rådgivning

nvol.dkcfu.phabsalon.dk.

Kort sagt betragtes dysleksi i Danmark som ensbetydende

med fonologiske vanskeligheder – synsaspektet håndteres primært ved at sikre, at barnet har

briller ved behov, men ikke som en del af selve dysleksi-begrebet.

Anderledes forholder det sig i flere andre lande, hvor man har en bredere tilgang:

•

Storbritannien:

Her anerkendes det, at mange ordblinde oplever

”visuel stress”

eller

visuelle forstyrrelser ved læsning. Den britiske ordblindeorganisation BDA informerer om,

at nogle dyslektikere ser teksten sløre eller dobbelt, har svært ved at fastholde fokus på

linjen, oplever genskin fra bogstaverne osv.

bdadyslexia.org.uk.

Sådanne symptomer kaldes

også

Irlen syndrom

eller

scotopic sensitivity.

Britiske skoler tilbyder ofte syns-screening ud

over de sædvanlige læsetest, og der findes udbredt brug af farvede plastfolier/overlays eller

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

farvede briller for at afhjælpe det visuelle ubehag hos ordblinde elever

bdadyslexia.org.uk.

BDA understreger godt nok, at disse hjælpemidler ikke må erstatte en faglig vurdering –

børn skal stadig have fonologisk træning – men de

anbefaler

at adressere de visuelle

vanskeligheder paralleltbdadyslexia.org.uk. Engelske optikere tilbyder derfor ofte

specialundersøgelser for “pattern-related visuel stress” og kan udskrive præcisions-

farvefiltre, hvilket ligger uden for standard synstest

bdadyslexia.org.ukbdadyslexia.org.uk.

Kort sagt anerkendes i UK, at dysleksi ofte

samlesæt

af flere dele, inkl. visuelt betingede

gener, som man aktivt afhjælper.

•

Frankrig:

I Frankrig er den fonologiske forklaring også fremherskende i

uddannelsessystemet, men der er åbnet op for andre perspektiver de seneste år. Det

omtalte Rennes-studie fra 2017 blev som nævnt højt anerkendt af det franske akademieye-

see-mag.com,

og Frankrig har generelt en stærk tradition for at betragte

dys-lidelser

holistisk. Faktisk indførte Frankrig allerede i 2005 en lov, der anerkender dysleksi (og

beslægtede

DYS-vanskeligheder)

som kognitive handikap, der kræver tilpasning i

undervisningen

eye-see-mag.com.

Den franske

FFDys

(Fédération Française des DYS) og

sundhedsmyndigheder støtter forskning i både neurologiske, genetiske

visuelle årsager.

Det er bemærkelsesværdigt, at et fransk optikerkonsortium (Atol/Abeye) har investeret

betydelige ressourcer i at bringe Lexilens ud til forbrugerne – og at markedet i Frankrig og

fransktalende lande har taget positivt imod sådanne visuelle hjælpemidler til ordblinde.

Med andre ord er man i Frankrig ikke fremmed for tanken om en

visuel komponent

ordblindhed, og man er villig til at afprøve ny teknologi baseret på denne antagelse.

USA:

I USA har der traditionelt været et skel mellem det etablerede uddannelsessystem og

alternative behandlingsmetoder. Den dominerende opfattelse – bl.a. formidlet af

International Dyslexia Association – er fortsat, at dysleksi er en

sproglig baseret

indlæringsforstyrrelse,

og amerikanske børnelæger har advaret mod at se dysleksi som et

synsproblem i sig selv. F.eks. har American Academy of Pediatrics udtalt, at der ikke findes

evidens for, at farvede linser “kurerer” dysleksi, da selve diagnosen skyldes sproglige

vanskeligheder, ikke øjenfejl. Omvendt er USA også hjemsted for flere private initiativer, der

netop fokuserer på det visuelle: Et kendt eksempel er

Irlen Institute,

som siden 1980’erne

har tilbudt Irlen-briller til folk med læseproblemer. Mange forældre og skoledistrikter i USA

afprøver farvefiltre og special-optometri for deres ordblinde børn, til trods for faglige

kontroverser. Med fremkomsten af Lexilens og lignende teknologi er interessen for visuelt

baserede løsninger også stigende i USA – i 2023 blev Lexilens fremhævet i amerikanske

medier som en “banebrydende” hjælp til dyslektikere

lexilens.comnewpelican.com.

Det er

dog værd at bemærke, at amerikanske eksperter fremhæver, at dysleksi formentlig er

multifaktoriel:

Ingen enkelt forklaring (hverken visuel eller fonologisk) dækker alle

tilfælde.

Professor John Stein (Oxford) kommenterede fx det franske studie med, at dysleksi

er “langt mere kompliceret end som så” – symmetriske øjne kan være en medvirkende

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

faktor, men kan næppe ene forklare alle aspekter

differentbrains.org.

Så USA er i en fase,

hvor visuelle teorier får opmærksomhed, men endnu mangler fuld faglig konsensus.

Overordnet ser vi altså en tendens til, at

udlandet i højere grad

anerkender og undersøger de

visuelle aspekter

af dysleksi. Hvor man i Danmark holder fast i en entydig definition (bogstav-lyd-

vanskelighed) og fokuserer indsatserne derefter, har man i f.eks. Storbritannien og Frankrig en

mere pragmatisk tilgang: Hvis en del af problemet skyldes synsforstyrrelser, så adresserer man

også det. Danmark adskiller sig ved, at

visuel dysleksi ikke officielt “findes”

– man taler blot om

ordblindhed generelt, og eventuelle synsproblemer håndteres uden for dysleksi-regi (f.eks. via

almindelig øjenlæge). Dette kan skabe et gap mellem ny international forskning og dansk praksis.

Danske nøgleaktører og mangel på anerkendelse af visuel dysleksi

Flere centrale aktører i Danmark inden for ordblindeområdet har indtil nu været tilbageholdende

med at anerkende en visuel komponent som en egentlig faktor.

Ordblindeforeningen

(Dysleksiforeningen) – den største interesseorganisation for ordblinde – har traditionelt fulgt den

officielle linje. På deres informationssider fremhæves kun de fonologiske årsager; ordblindhed

forklares som en

vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsprog

forårsaget af svaghed i det

fonologiske system

cfu.phabsalon.dk.

Foreningen tilbyder mange råd om IT-hjælpemidler,

kompenserende strategier og undervisning, men

ingen officielle udmeldinger

om brug af f.eks.

filtrerende briller eller specifikke synstræningsprogrammer for ordblinde. Så sent som i 2024, hvor

Lexilens blev introduceret i Danmark (via Lexilens Nordic i Aalborg), var der ingen

pressemeddelelse eller notits fra Ordblindeforeningen herom – et tegn på en vis skepsis eller af

venten.

Tilsvarende gør sig gældende for de

nationale videnscentre,

såsom

Nationalt Videncenter for

Læsning

Dansk Videnscenter for Ordblindhed.

Disse institutioner rådgiver kommuner og skoler

om test og indsatser. I deres publikationer er dysleksi entydigt defineret ved

ordafkodningsvanskeligheder og reduceret fonologisk kapacitet

nvol.dk.

Fx beskriver

Videnscenteret ordblindhed som vanskeligheder med at lære koblingen mellem bogstav og lyd, og

nævner at ordblindhed ofte kan optræde sammen med sproglige forståelsesvanskeligheder – men

syn

eller

visuel perception

nævnes ikke overhovedet i gennemgangen

nvol.dknvol.dk.

En søgning

på deres hjemmeside viser ingen træffere på “visuel dysleksi”. Dette indikerer, at man fortsat

ikke

betragter det visuelle som en selvstændig faktor

i diagnostik eller tiltag.

Hvorfor denne tilbageholdenhed? Dels skyldes det nok den stærke evidens, der trods alt findes for

fonologiens rolle – danske eksperter vil med rette påpege, at næsten alle ordblinde

har

fonologiske

problemer, og derfor skal disse adresseres først. Dels kan der være en metodisk konservatisme:

Man afventer flere uafhængige studier af nye påstande (såsom Le Floch & Ropars) før man ændrer

officielle definitioner. Endelig kan der ligge et ønske om at undgå at “blande” dysleksi-diagnosen

sammen med synshandicap; i Danmark bliver børn med store synsforstyrrelser i stedet henvist til

synskonsulenter, ikke læsevejledere. Resultatet er imidlertid, at

teknologier som Lexilens og nye

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

forskningsresultater endnu ikke er integreret

i rådgivningen fra hverken Ordblindeforeningen eller

videnscentrene. Man kan sige, at Danmark halter bagefter på dette punkt. Hvor en engelsk

skolevejledning måske ville overveje både fonologisk træning

farvede overlay-briller, vil en

dansk vejledning typisk kun fokusere på førstnævnte. Dette til trods for at der efterhånden

foreligger

voksende evidens

for, at visuel opmærksomhed og synsrelaterede faktorer spiller en

rolle: Forskning har fx påvist, at et begrænset

visuelt opmærksomhedsspænd

(hvor mange

bogstaver man kan afkode simultant) kan bidrage til ordblindhed uafhængigt af fonologi

skrivsikkert.dk,

og at nogle ordblinde har abnorm udvikling i de

magnocellulære neuroner

synssystemet, hvilket giver uskarp opfattelse af bogstavers placeringskrivsikkert.dk. Disse indsigter

– samt nye hjælpemidler baseret på dem – er der endnu ringe officiel fokus på i Danmark.

Sammenfattende er

danske nøgleaktører forsigtige

med at anerkende “visuel dysleksi” som en

egentlig kategori. For dem er der

én

ordblindhed, bundet til sproglyd, og man taler måske højst

om, at nogle ordblinde også kan have behov for en tur til øjenlægen. Dette står i kontrast til

udlandet, hvor toneangivende organisationer og endda lovgivning (Frankrig) inkluderer en bredere

vifte af dysleksiens årsagsfaktorer. Den danske position kan ændre sig i fremtiden, i takt med at

evidensen for de visuelle faktorers indflydelse “hobes op” – men indtil nu er anerkendelsen ikke

officiel.

Konsekvenser af fejldiagnosticering og manglende indsats

Manglende anerkendelse af visuel dysleksi har potentielt

store konsekvenser

– både for den

enkelte ordblinde og for samfundet som helhed.

For individet

kan en ensidig diagnose betyde, at

man kun får hjælp til en del af problemet. En ordblind elev, der primært har visuelle

perceptionsvanskeligheder, risikerer at falde mellem to stole: måske opfylder han/hun ikke de

snævre kriterier for at blive testet ordblind (hvis fonologi egentlig er i orden), og får derfor slet ikke

den støtte vedkommende har brug for. Eller også får eleven godt fonologisk baseret undervisning,

men kæmper stadig med at læse, fordi bogstaverne “hopper” og linjerne flyder sammen – og dette

afhjælpes ikke, da ingen har undersøgt synsaspektet. Konsekvensen er ofte, at sådanne elever

opgiver læsningen

trods normal intelligens. De faglige nederlag tærer på selvværdet, kan føre til

skoleværing, angst og andre følgeproblemer. Studier viser, at 40–60% af personer med dysleksi

udvikler psykiske problemer som angst, depression eller ADHD-lignende symptomer, bl.a. som

følge af det vedvarende pres og nederlagene i skoleneye-see-mag.com. Fejldiagnosticering eller for

sen indsats kan altså forårsage en kaskade af sociale vanskeligheder: ungt menneske mister tiltroen

til uddannelse, måske dropper ud, får begrænset jobmuligheder osv. Knud Aarup (tidl. direktør i

Socialstyrelsen) kalder dysleksi for én af de “tre sociale dræbere” i vores samfund på linje med

ADHD og autisme – netop fordi en ordblind, der ikke får den rette hjælp i tide, alt for ofte ender i

gentagne nederlag i uddannelsessystemet og senere på passiv forsørgelse

socialraadgiverne.dk

socialraadgiverne.dk.

Aarup pointerer, at ca. hver femte ordblind elev ikke gennemfører

grundskolen, og at mange ordblinde siden hen havner i kategorien “udenfor skab” (uden job og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

uddannelse)

socialraadgiverne.dksocialraadgiverne.dk.

For den enkelte er dette et enormt tab –

både personligt og økonomisk.

Samfundsøkonomisk

er prisen for u-opdaget eller utilstrækkeligt behandlet dysleksi meget høj.

Internationalt er der lavet flere beregninger: I Storbritannien estimerede man allerede i 2004, at u-

diagnosticeret dysleksi kostede landet omkring

1 milliard pund om året

i form af ekstra sociale

ydelser, tabt produktivitet og udgifter til kriminalforsorg (fordi ordblinde uden hjælp oftere ender

arbejdsløse eller i fængsel)

theguardian.comtheguardian.com.

Det svarer til ca. 8-9 mia. danske

kroner årligt. En rapport fra Boston Consulting Group (2020) fandt tilsvarende, at den amerikanske

delstat Californien årligt mister ca. $12 milliarder (ca. 80 mia. DKK) pga. følge kost ved dysleksi, og

at kumulativt over et helt livsløb vil ubehandlet dysleksi koste samfundet

$1 trillion

(1.000 mia.

dollars) i den ene statmedia-publications.bcg.com. Disse astronomiske tal dækker både direkte

udgifter (specialundervisning, støtteforanstaltninger, overførselsindkomster) og indirekte (mistet

skatteindtægt fra folk, der kunne have bidraget mere med den rette uddannelse). I Danmark findes

der ikke præcis samme beregninger endnu, men nogle indikatorer kan nævnes: Ifølge Folketingets

Børne- og Undervisningsudvalg blev der alene i 2022 brugt omkring

6,5 milliarder kr.

på

specialundervisning relateret til læsevanskelighederft.dk. Hertil kommer prisen for de voksne, der

pga. utilstrækkelige basisfærdigheder står uden for arbejdsmarkedet. Knud Aarup anslår, at den

samlede

samfundsudgift ved “uden for skab”

– hvori ordblindhed er en betydelig faktor – kan

være op mod

150 mia. kr. årligt

når man inkluderer kontanthjælp, sundhedsudgifter, mistet

produktivitet m.m.

socialraadgiverne.dk.

Dette tal skal tages med forbehold, da det dækker flere

problematikker, men det understreger pointen:

fejldiagnosticeret eller underbehandlet dysleksi

koster milliarder.

Det socioøkonomiske rationale for at gøre noget er således stærkt. Hvis man ved en tidligere

indsats eller en bredere tilgang (f.eks. også at afhjælpe visuelle gener) kan få bare nogle af disse

unge i gang med uddannelse og job, vil investeringen hurtigt tjene sig selv ind. Som den britiske

erhvervsleder Digby Jones udtalte: At give ordblinde den rigtige hjælp tidligt “vil høste gevinster for

både individet, statskassen og samfundets konkurrenceevne”

theguardian.com.

Omvendt er prisen

for

ikke

at gøre noget enorm – både i form af menneskeligt spildte talenter og kolde kontanter.

Derfor peger eksperter på, at

tidlig opsporing

og helhedsorienteret hjælp er afgørende.

Fejldiagnosticering – f.eks. at man overser en ordblind, eller at man giver en diagnose men misser

halvdelen af problemets natur – fører til ineffektiv indsats. Det er spild af ressourcer at bruge

mange timer på fonologisk træning, hvis en elev samtidig har brug for noget så simpelt som et par

filtrerende briller for at kunne se teksten stabilt.

I et samfundsøkonomisk perspektiv kan selv dyre hjælpemidler være berettigede: Hvis Lexilens-

briller til 5.000 kr. pr. stk. kan få en ung igennem en uddannelse i stedet for at vedkommende

dropper ud, er det en mikroskopisk udgift i forhold til livslange overførsler. Som Dysleksi Instituttet

i UK påpegede, koster det £34 per skatteyder om året at lade dysleksi forblive uopdaget –

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

Investering i korrekt diagnosticering og intervention er dermed både et socialt

økonomisk

imperativ.

Opsummering:

Fejldiagnosticering af ordblindhed – herunder manglende erkendelse af visuelle

dyslektikeres behov – kan have vidtrækkende konsekvenser. Individet risikerer alvorlige

uddannelsesmæssige og psykosociale tab, og samfundet mister værdifuld arbejdskraft og pådrager

sig store udgifter. Omvendt vil en mere

helhedsorienteret tilgang

til dysleksi, der inkluderer både

fonologiske og visuelle aspekter, kunne afhjælpe disse konsekvenser markant. Dette understreger

vigtigheden af at følge med i den nyeste forskning og teknologiske udvikling – såsom det franske

gennembrud – således at Danmark kan sikre alle ordblinde den bedst mulige hjælp og undgå det

enorme spild af potentiale, som fejldiagnosticering medfører.

Kilder:

•

Boder, E. (1973).

Developmental dyslexia: A diagnostic approach based on three atypical

reading-spelling patterns.

(Subtypes: dysfonetisk vs. dyseidætisk dysleksi)

pediatricneurologybriefs.com.

Gjessing, H.-J. (1978).

Utvikling av dysleksimodell med multiple kategorier.

(Inddeling i

auditiv, visuel, audiovisuel m.fl.)munin.uit.nomunin.uit.no.

Høien, T. & Lundberg, I. (1998/2000).

Dysleksi – definisjon og årsaker.

(Fonologisk teori,

men åbner for visuelt ortografisk hukommelsesproblem)munin.uit.no.

Bakker, D.J. (1990).

The balance model of dyslexia.

(L- og P-type dysleksi koblet til

hjernehalvdel; behandling via hemisfære-specifik stimulering)pubmed.ncbi.nlm.nih.gov

pubmed.ncbi.nlm.nih.gov.

Le Floch, A., & Ropars, G. (2017).

Left–right asymmetry of the Maxwell spot centroids in

adults without and with dyslexia, Proc. Royal Society B.

(Fransk studie: symmetrisk vs.

asymmetrisk fovea hos ordblinde vs. kontrol)lexilens.dklexilens.dk.

EyeSeeMag (2021).

Lexilens by Atol – from scientific discovery to product.

(Beskrivelse af Le

Floch & Ropars’ fund og udviklingen af Lexilens)eye-see-mag.comeye-see-mag.comeye-see-

mag.com.

British Dyslexia Association.

Visual Difficulties

(2020). (BDA’s retningslinjer om visuel stress

og hjælpemidler)bdadyslexia.org.ukbdadyslexia.org.uk.

CFU Absalon.

Hvad er ordblindhed?

(senest opdateret 2023). (Officiel dansk definition:

bogstav-lyd-vanskelighed)cfu.phabsalon.dk.

Socialstyrelsen v. Knud Aarup (2021).

Oplæg: “Tre sociale dræbere”.

(Konsekvenser af

ubehandlet ordblindhed: 5% udenfor samfundet, 150 mia. kr. årligt)socialraadgiverne.dk

socialraadgiverne.dk.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 300: Henvendelse af 19/4-25 fra Lexilens Nordic A/S, Aalborg om fokus og anerkendelse af visuel ordblindhed (visuel dysleksi)

•

Dyslexia Institute UK (2004) via The Guardian.

Undiagnosed dyslexia costs £1bn annually.

(Økonomiske omkostninger ved ikke at hjælpe ordblinde)theguardian.com

theguardian.com.