Elizabeth Trøstrup Christensen
Frederikshave 16, 1. th.
3400 Hillerød
Henvendelse til Folketingets Ombudsmand
Du og Peter Harald Hansen har henvendt jer til mig i en mail af 6. marts 2025
med bilag.
Jeg forstår, at I er utilfredse med, at I ikke har fået oplyst en forventet
tidshorisont fra Social- og Boligministeriet i forhold til besvarelse af en
henvendelse om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og § 3a, som I har sendt til
social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen den 21. november 2024.
Det fremgår af jeres henvendelse, at I har rykket for svar den 30. december
2024, og at I den 6. januar 2025 har fået oplyst, at jeres henvendelse
forventes besvaret hurtigst muligt. Den 23. februar 2025 efterspurgte I en
tidshorisont for besvarelse af henvendelsen, ligesom I den 6. marts 2025
rykkede ministeriet for at få en tidshorisont.
Jeg har besluttet i dag at sende en kopi af jeres henvendelse af 6. marts
2025 sammen med de bilag, som I har sendt mig, videre til Social- og
Boligministeriet. Jeg har gjort ministeriet opmærksom på, at I er utilfreds
med, at I endnu ikke har fået en tidshorisont for besvarelse af jeres
henvendelse af 21. november 2024. Samtidig har jeg skrevet til ministeriet, at
jeg går ud fra, at ministeriet – medmindre det allerede er sket – vil oplyse jer
om, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt, hvornår ministeriet forventer at
besvare henvendelsen af 21. november 2024.
Jeg foretager mig ikke mere i anledning af jeres henvendelse af 6. marts
2025.
31. marts 2025
Dok.nr. 25/01359-3/KHH
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 2