SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 292
Offentligt

April 2025

Støtte til

forældre til

anbragte børn

og unge

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 2

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00

Åbningstid – telefon:

man–tirs kl. 9.00 - 15.00

onsdag lukket

tors–fre kl. 9.00 – 15.00

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-548-5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 3

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1: SAMMENFATNING

Formål og arbejdsspørgsmål

Hovedresultater

Virkemidler og muligheder som børne- og ungerådgivere oplever, de mangler i

samarbejde med forældre

KAPITEL 2: STØTTEPERSONER EFTER BARNETS LOV § 75

LOvboks: Barnets lov § 75

Lovboks: Kvalificerede støttepersoner

Lovboks: Formålet med en støtteperson jf. barnets lov § 75

Kommunernes erfaringer med brug af § 75 støttepersoner

KAPITEL 3: STØTTE TIL FORÆLDRE EFTER BARNETS LOV § 76

Lovboks: Barnets Lov § 76

Lovboks: Barnets lov § 32, stk. 1

Lovboks: ”Anden lovgivning” Jf. barnets lov § 76

Kommuners brug af barnets lov § 76

Lovboks: Støtte er ikke betinget af hjemgivelse eller ej20

KAPITEL 4: HANDLEPLANER EFTER BARNETS LOV §§ 77-78 21

Krav om forældrehandleplan

Kommuners erfaringer med forældrehandleplaner og helhedsorienterede planer

Revision og opfølgning af forældrehandleplaner

Lovboks: Revision af forældrehandleplan – Barnets lov § 79

KAPITEL 5: STØTTENS BETYDNING FOR SAMARBEJDET MELLEM

KOMMUNER OG FORÆLDRE

Overgang til barnets lov og støtte til forældre med anbragte børn

Virkemidler og muligheder børne- og ungerådgivere oplever, de mangler i

samarbejde med forældre

Kundskab om kognitive vanskeligheder og kommunikation

BILAG 1

BILAG 1: METODE

Formål og afgrænsning

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 4

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 5

Kapitel 1: Sammenfatning

Social- og Boligministeriet har bedt Ankestyrelsen gennemføre en undersøgelse af

kommunernes arbejde med at give støtte til forældre til børn og unge i anbringelse jf. barnets

lov §§ 75-76.

Forældre til børn i anbringelse er ofte karakteriseret ved en række udfordringer, som påvirker

deres forældrekompetencer og dermed også børnenes trivsel og udvikling. En støtte til

forældre til børn i anbringelse kan styrke forældrenes kompetencer og sikre større ro og

stabilitet omkring anbringelsen. Derudover kan støtten også muliggøre en hjemgivelse, når det

lykkedes at imødekomme de problemer hos forældrene, som var årsag til anbringelsen.

Kommunernes støtte til forældre gives efter § 75 om støtteperson og § 76 om anden støtte.

Ifølge barnets lov § 75 skal forældremyndighedsindehavere (fodnote: Når vi i omtaler § 75 og

bestemmelsen om, at forældremyndighedsindehavere skal tilbydes en støtteperson henviser vi

primært til ’forældre’. Det skal imidlertid bemærkes, at det alene er et krav til forældre med

forældremyndigheden. Fodnote slut) tilbydes en støtteperson i forbindelse med anbringelsen af

et barn. Formålet med en støtteperson er, at forældrene støttes til at acceptere anbringelsen,

at forældreskabet under anbringelsen forbedres og at styrke kontakten mellem barnet og

forældre under anbringelsen (fodnote: VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse,

pkt. 275. Fodnote slut).

Hjælp og støtte til forældre efter barnets lov § 76, skal ”så vidt muligt medvirke til at løse de

problemer, som har været årsag til anbringelsen”. Støtten iværksættes med henblik på at

hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel

hjemgivelse eller i samvær med barnet under anbringelsen (Fodnote: Barnets lov § 76.

Fodnote slut).

FORMÅL OG ARBEJDSSPØRGSMÅL

Formål og arbejdsspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommuners praksis med at bevilge støtte til forældre

til anbragte børn efter barnets lov §§ 75-76. Det vil sige kommuners erfaringer med at bevilge

støtteperson eller anden støtte til forældre til anbragte børn. Derudover ser vi også på,

hvordan kommunen arbejder med forældrehandleplaner eller helhedsorienterede planer jf.

barnets lov §§ 77-78.

Undersøgelsen belyser følgende overordnede arbejdsspørgsmål:

1. Hvordan gør kommuner brug af bestemmelsen § 75 i barnets lov? Herunder hvordan

oplever de, at forældre tager imod tilbuddet om en støtteperson, og oplever de, at en

støtteperson bidrager til samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og forældre?

2. Hvilken type støtte bliver der typisk bevilget til forældre til anbragte børn jf. barnets lov §

76? Herunder hvad karakteriserer typisk de problemer, der var årsag til anbringelsen, og som

støtten skal medvirke til at løse?

a) Hvilke hensyn vægter kommunerne i deres vurdering af behovet for støtte efter barnets

lov § 76?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 6

b) Er støtten rettet mod at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet ved en

eventuel hjemgivelse?

c) Er støtten rettet mod at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet i samvær

under anbringelsen?

3. Hvordan bruger kommunerne forældrehandleplaner/helhedsorienterede planer i deres

arbejde med at støtte forældrene?

4. Har overgangen fra servicelovens § 54 til barnets lov §§ 75-78 medført ændrede procedurer

i kommunernes forvaltning?

a) Har den nye lovgivning eksempelvis medført nye arbejdsgange, behov for oplæring,

kurser eller lignende?

b) Har kommunens brug af § 76 ændret sig efter ikrafttrædelsen af barnets lov og

eventuelt hvorfor?

Infoboks: Metode og datagrundlag

Interview

For at besvare arbejdsspørgsmålene har vi foretaget gruppeinterview med børne- og

ungerådgivere i syv kommuner.

Følgende syv kommuner har deltaget i undersøgelsen:

•

Aalborg Kommune

•

Assens Kommune

•

Billund Kommune

•

Glostrup Kommune

•

Københavns Kommune

•

Rødovre Kommune

•

Svendborg Kommune

Læs mere om metoden i bilag 1. Infoboks slut.

Afgrænsning

I undersøgelsen har vi foretaget interview med børne- og ungerådgivere, som håndterer

bevilling af støtte til forældre til anbragte børn.

Interviewene afdækker syv forskellige kommuners perspektiver, som rådgiverne har på

undersøgelsesspørgsmålene, og giver eksempler på den praksis, der udøves i de interviewede

kommuner. Vi kan derfor ikke sige, at perspektiverne eller eksemplerne er repræsentative for

alle børne- og ungerådgivere eller den generelle praksis i kommunerne.

Lovgrundlag

Lovboks: Barnets Lov §§75-78

Hjælp til barnets forældre

Støtteperson

§ 75.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde

forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 7

anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Hjælp til barnets forældre

§ 76.

Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i denne

lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om støtte til forældre efter § 32, stk. 1 eller § 75 i denne lov eller efter anden

lovgivning. Støtten skal så vidt mulig medvirke til at løse de problemer, som har været årsag

til anbringelsen, med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller

den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under

anbringelsen.

Forældrehandleplan

§ 77.

Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75 eller 76, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene.

Stk. 2.

I forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af et barn

eller en ung, der har søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen er begrundet i

omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen

udarbejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om forældrene har afvist at modtage

støtten efter § 75 eller 76.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor det åbenlyst er unødvendigt, undlade

at udarbejde en plan efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde, hvorfor der ikke

udarbejdes en plan for støtten til forældrene.

§ 78.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om en særskilt forældrehandleplan for

støtte til forældrene, jf. § 77, kan fraviges, jf. § 110, når der er tale om forældre med

komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for

indsatserne for forældrene, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Forældrene skal give samtykke til, at den særskilt plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Lovboks slut.

Klager over kommuners praksis

Når Ankestyrelsen modtager klagesager efter barnets lov §§ 75-78, så angår det typisk

kommunens afgørelse efter barnets lov § 75 om støtteperson til

forældremyndighedsindehaverne.

Forældrene kan have et ønske om en konkret støtteperson, men hvor kommunen har givet

afslag herpå. Forældrene kan ligeledes være uenige i kommunens skønsmæssige vurdering af,

hvor mange timer forældrene bevilges sammen med deres støtteperson.

Når der klages over afgørelser efter barnets lov § 76, kan sagerne omhandle eksempelvis

psykologsamtaler eller krisehjælp til forældrene.

HOVEDRESULTATER

Kommunernes erfaringer med brug af støtteperson jf. barnets lov § 75

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 8

Variationer i, om, og i så fald hvornår, forældre tager imod en støtteperson

Kommunerne tilbyder forældremyndighedsindehaverne mulighed for at vælge en støtteperson

og opfordrer i den forbindelse til, at forældre vælger en professionel støtteperson, som for

eksempel har en socialfaglig eller pædagogisk baggrund.

Kommunerne har forskellige erfaringer med, hvornår forældre vælger at tage imod støtte.

Nogle forældre accepterer, ifølge kommunerne, støtten tidligt i anbringelsesforløbet af deres

barn/ung, mens andre først ønsker støtte senere, når de føler sig klar eller oplever en bedre

relation til kommunen. Visse forældre fravælger dog helt at tage imod tilbuddet om

støtteperson af forskellige årsager, herunder hvis der for eksempel har været et højt

konfliktniveau i anbringelsessager, hvis forældre har tidligere negative erfaringer med

kommunen, eller fordi forældre allerede har kontakt med mange andre indsatsområder.

Desuden oplever de interviewede børne- og ungerådgivere, at der fra forældres side kan være

en usikkerhed om støttepersonens funktion.

Kommuners erfaringer med brug af § 75 støttepersoner

Kommunerne oplever generelt, at støttepersoner kan bidrage positivt til samarbejdet mellem

forældre og kommunen. Støttepersoner kan fungere som brobyggere, oversættere og støtte

for forældre i kontakten med myndighederne. De hjælper forældrene med at forstå

kommunens beslutninger, forberede sig til møder og håndtere processen omkring

anbringelsen. Flere kommuner fremhæver, at støttepersoner også kan styrke forældrenes

kompetencer. Der er dog også udfordringer, når samarbejdet med støttepersonen ikke

fungerer positivt. Dette kan ske, hvis støttepersonen, som forælderen kan have valgt i sit

netværk, bliver for følelsesmæssigt involveret, eller mangler viden om de sociale og juridiske

aspekter af anbringelsen. Kommunerne vurderer generelt, at professionelle støttepersoner er

bedst til at fremme forældrenes interesser og samarbejdet med kommunen end ved brug af

støttepersoner fra forældres private netværk.

Barnets lov § 76 giver vid hjemmel for hjælp til forældre

Karakteristik af kommuners brug af barnets lov § 76 i forbindelse med en anbringelse

Børne- og ungerådgivere oplever forskelle i, hvilke tilbud kommuner giver. Nogle kommuner

tilbyder kun støttepersoner, mens andre har adgang til et bredere spektrum af indsatser,

såsom støttet samvær, familiebehandling og økonomisk støtte til samværsrelaterede udgifter.

Støtten afhænger også af forældrenes samarbejdsvilje og udviklingsmuligheder. Forældre, der

afviser støtte i starten, kan ændre holdning over tid for eksempel, hvis der skabes tillidsfulde

relationer mellem forældre og støtteperson, eller hvis der er en forventning om øget samvær

med barnet.

Forhold der har indvirkning på, hvorvidt og hvornår forældre tilbydes støtte

Tidspunktet for iværksættelse af støtte varierer blandt kommunerne. Ofte tilbydes støtte op til

en hjemgivelsesperiode eller før en afgørelse om hjemgivelse. Nogle kommuner vægter

barnets alder i vurderingen af behovet for støtte, da yngre børn kan have større behov for, at

forældrene modtager hjælp til eksempelvis misbrugsbehandling for at sikre deres trivsel under

samvær.

Der er dog begrænsninger i støttetilbuddene. Forældre kan få afslag på psykologhjælp, hvis

problemstillinger vurderes at ligge uden for barnets lovs rammer og ikke har en direkte

betydning for barnet. Ligeledes kan kommuner afslå familiebehandling, hvis der ikke er udsigt

til hjemgivelse og i stedet tilbyde støtte rettet mod samværet med barnet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 9

Kommuners brug af handleplaner efter barnets lov §§ 77-78

Kommuners erfaringer med forældrehandleplaner og helhedsorienterede planer

Kommunerne oplever, at handleplanen kan være et effektivt redskab i tilfælde, hvor der er

etableret et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og myndighed, og hvor forældre

inddrages og selv kommer med input til, hvad der skal indgå i handleplanerne. Et par af

kommunerne anvender princippet om ’åben dialog’ som har til formål at inddrage forældre ved

udarbejdelsen af handleplaner.

Manglende engagement, forståelse og samarbejde blandt forældre kan ifølge børne- og

ungerådgivere vanskeliggøre processen for at udarbejde og arbejde med handleplaner.

Derudover erfarer flere børne- og ungerådgivere, at det kan være udfordrende altid at

formulere konkrete mål i handleplanerne, da flere mål kan være livslange.

Betydninger for forældresamarbejdet

Overgang til barnets lov og støtte til forældre med anbragte børn

Overgangen fra serviceloven til barnets lov har ikke ændret børne- og ungerådgivernes praksis

for støtte til forældre til anbragte børn. Dog har barnets lovs fokus på barnets rettigheder,

forældres ansvar og inddragelse skabt et nyt mindset blandt rådgiverne, der nu i højere grad

vægter samarbejde med forældrene.

VIRKEMIDLER OG MULIGHEDER SOM BØRNE- OG UNGERÅDGIVERE

OPLEVER, DE MANGLER I SAMARBEJDE MED FORÆLDRE

Mangel på tid, høj sagsbehandlerudskiftning og begrænsede støttetilbud gør det vanskeligt at

opbygge tillid, som er afgørende for et godt samarbejde. Rådgiverne fremhæver, at adgang til

målrettet støtte og uddannelse i kommunikationsstrategier kunne forbedre dialogen med

forældre og styrke samarbejdet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 10

Kapitel 2: Støttepersoner efter barnets lov §

I dette kapitel udfolder vi, hvordan kommuner gør brug af § 75 i barnets lov, herunder

hvordan de oplever, at forældrene tager imod tilbuddet om en støtteperson, og om

støttepersonen bidrager til samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og forældrene

(fodnote: Ankestyrelsen har tidligere gennemført en undersøgelse af støtte til forældre efter

servicelovens § 54: Ankestyrelsen (2021): Støtte

efter servicelovens § 54 til forældre, hvis

barn er blevet anbragt.

Fodnote slut).

Forældremyndighedsindehaverne skal tilbydes en støtteperson i forbindelse med anbringelsen

af et barn, jf. barnets lov § 75:

LOVBOKS: BARNETS LOV § 75

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en

støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46

eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lovboks slut.

I vejledningen fremgår det, at formålet med støttepersoner til forældre til anbragte børn er:

LOVBOKS: FORMÅLET MED EN STØTTEPERSON JF. BARNETS LOV § 75

Formålet med en støtteperson er at medvirke til, at forældrene støttes til at acceptere

anbringelsen, at forældreskabet under anbringelsen forbedres, og at kontakten mellem barnet

og forældrene styrkes. Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen.

(…)

Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med afklaring af spørgsmål i forhold til

den måde det offentlige system fungerer på, med forberedelse og evaluering af møder og med

at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen (fodnote: VEJ nr. 9148 af

15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 275. Fodnote slut). Lovboks slut.

Ifølge de interviewede kommuner kan forældre, der vælger en § 75 støtte i forbindelse med

deres barns anbringelse, selv beslutte, om de ønsker en professionel støtteperson, som

kommunen eksempelvis hjælper med at finde, eller om de foretrækker en person fra deres

private netværk til at varetage rollen som støtteperson. Forældres valg af støtteperson skal

godkendes af kommunen, uagtet om det er en professionel støtteperson eller en støtteperson

fra forældres private netværk.

Ifølge vejledningen til barnets lov er det ikke tanken, at personer fra forældres nære netværk

skal have rollen som støtteperson.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 11

LOVBOKS: KVALIFICEREDE STØTTEPERSONER

Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en liste over kvalificerede

støttepersoner, som forældrene kan vælge ud fra. Det er således ikke tanken, at nære

familiemedlemmer eller andre fra forældrenes nære personlige netværk vil blive udpeget som

støtteperson (fodnote: VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 276.

Fodnote slut).

At være støtteperson efter barnets lov § 75 er ikke en beskyttet titel, der kræver en bestemt

uddannelse (fodnote: Se f.eks. Foreningen for professionelle støttepersoner,

https://psforeningen.dk.

Fodnote slut). Professionelle og kvalificerede støttepersoner har

typisk en socialfaglig eller pædagogisk baggrund.

Selv om det ikke er tanken, at forældre vælger en støtteperson fra deres eget private netværk,

kan det ske ifølge børne- og ungerådgivere. Kommunen skal godkende forældres valg af

støtteperson.

Variationer i hvornår forældre tager imod § 75 støtte

Alle kommuner udtrykker, at de tilbyder § 75 støtte til forældre ved anbringelse af et barn, og

flere rådgivere nævner, at de tidligt i forløbet, fra de begynder at overveje et potentielt

anbringelsesgrundlag, også tilbyder § 75 støtte.

Ifølge interviewkommunerne er det meget forskelligt, hvornår forældre ønsker at modtage

støtte. Nogle forældre ønsker at tage imod støtten i begyndelsen af anbringelsen for at få

støtte og vejledning om processen og blive grebet i en svær tid. Andre børne- og

ungerådgivere fortæller, at forældre kan opleve, at det er for overvældende at skulle forholde

sig til en støtteperson i starten af anbringelsen, især hvis der er tale om en anbringelse uden

samtykke. Disse forældre kan derfor have et ønske om en støtteperson senere i

anbringelsesforløbet, for eksempel fordi forældrene først senere føler sig klar til at få støtte

og/eller, at samarbejdet med kommunen bliver bedre undervejs. Alle interviewkommuner

fortæller, at de løbende gør opmærksom på § 75 støtten til de forældre, som ikke i starten af

et anbringelsesforløb, har taget imod støtten.

Forhold, der kan medvirke til, at forældre fravælger tilbuddet om en støtteperson

Børne- og ungerådgiverne oplever, at størstedelen af forældre til anbragte børn tager imod

tilbuddet om en støtteperson, men ikke alle. Nogle forældre ser, ifølge rådgiverne, ikke et

behov for en støtteperson og vurderer, at de selv kan håndtere de spørgsmål, der eventuelt

gør sig gældende i forbindelse med anbringelsen.

For andre forældre kan deres afslag være forbundet med en afvisning af støtte, som kommer

fra kommunen. Ifølge børne- og ungerådgiverne er der flere mulige karakteristika i de sager,

hvor forældre takker nej til tilbuddet om en støtteperson efter barnets lov § 75.

Sager der er præget af et højt konfliktniveau

Om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke kan ifølge rådgiverne også have

betydning for, hvorvidt forældre ønsker en § 75 støtteperson. Ved sager om anbringelser uden

samtykke kan konfliktniveauet i relationen mellem forældre og myndighedspersonerne opleves

højt, og forældre kan have mere modstand over for tilbuddet. Ifølge kommunerne er

modstanden mod at samarbejde med kommunen og at acceptere tilbud om støtteperson typisk

mindre i sager om anbringelse med samtykke.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 12

Tidligere negative erfaringer med kommunen

Mange af børne- og ungerådgiverne har indtryk af, at forældres tidligere negative erfaringer

med kommunale myndighedspersoner kan påvirke, hvor motiverede de er for at samarbejde i

den aktuelle anbringelsessag. Tidligere negative erfaringer med kommunal myndighed kan

medvirke til, at forældre ikke ønsker at tage imod kommunens tilbud om en støtteperson.

Nogle af børne- og ungerådgiverne erfarer, at forældre, der selv har været anbragt som barn

eller ung, kan have en modstand mod at samarbejde med kommunen, i forhold til

anbringelsen af deres eget barn.

Forældre med kontakt til flere indsatsområder

Børne- og ungerådgivere påpeger, at nogle forældre i forvejen har kontaktpersoner i andre

forvaltninger, som for eksempel beskæftigelsessystemet eller gennem psykiatriske og

somatiske behandlingsforløb. Mængden af personer, man skal forholde sig til, kan derfor

opleves overvældende for nogle forældre, og de afslår af den grund tilbuddet om en § 75

støtteperson.

Usikkerhed om hvad det indebærer at have en støtteperson

Nogle af de kommunale børne- og ungerådgivere nævner, at de har indtryk af, at forældre,

som fravælger tilbuddet om en § 75 støtteperson, kan mangle indblik i, hvad det indebærer at

have en støtteperson. En fortæller det sådan:

”For jeg tror også de kan sige nej, fordi de simpelthen ikke ved, hvad det er. Hvad er

konsekvenserne af at sige ja?”

(Børne- og ungerådgiver, Assens Kommune)

Der er således vigtigt, at rådgiverne vejleder forældrene om, hvad formålet er med en

støtteperson. Nogle forældre har også indtryk af, at accept af en § 75 støtteperson fratager

dem muligheden for anden støtte efter barnets lov § 76. Det er derfor ligeledes vigtigt, at

forældre får fyldestgørende information om, at der ikke er noget principielt til hinder for, at de

kan modtage støtte efter både §§ 75 og 76 i barnets lov.

For at vise solidaritet med barnet

Ifølge børne- og ungerådgiverne er der forældre, der afviser kommunens tilbud om støtte for

på den måde at signalere over for deres barn, at det er mod deres vilje, at barnet er anbragt.

For forældre kan accept af støtte opfattes som accept af anbringelsen, og modsat er afvisning

af støtte en markering af modstand mod kommunens afgørelse om anbringelse.

KOMMUNERNES ERFARINGER MED BRUG AF § 75 STØTTEPERSONER

Børne- og ungerådgivere oplever støttepersoner som vigtige for deres samarbejde

med forældre

Formålet med støttepersoner er at støtte forældre. Børne- og ungerådgivere oplever, at

støttepersonen kan være positivt bidragende til og befordrende for samarbejdet mellem

forældre og kommune.

Støttepersonen kan være en central brobygger og oversætter

Når der er et tillidsfuldt forhold mellem forældrene og støttepersonen, kan denne være en

central brobygger i kontakten mellem forældre og kommune. Ifølge nogle af børne- og

ungerådgiverne kan der i relationen mellem støtteperson og forældre skabes mulighed for at

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 13

forældrene kan ventilere eventuelle frustrationer og modstand, og hvor støttepersoner tit

formår at forklare og uddybe kommunens afgørelse på en måde, der kan være afklarende og

beroligende for forældre. At støttepersonen ikke er en myndighedsrepræsentant, er her

væsentligt. En børne- og ungerådgiver beskriver det således:

”Det vigtige er, at de nogle gange kan oversætte fordi i og med, at de ikke er en

myndighed, så får de lov på en anden måde. Det kan godt være, de sidder og siger det

nøjagtigt, som jeg gør. De kan ovenikøbet sige det på samme måde, men forældrene kan

bedre acceptere det fra dem, end de kan det fra mig, hvis det er noget, der går imod deres

egne ønsker.”

(Børne- og ungerådgiver, Københavns Kommune)

Citatet viser, at støttepersonen i sådanne tilfælde kan være gavnlig i situationer, hvor

forældrene for eksempel udviser modstand til kommunen. Støttepersonen fungerer således

som en form for oversætter, der formidler myndighedsafdelingens sprog til forældrene. På

samme måde kan støttepersonen fungere som forældrenes talerør i relation til kommunen.

Derudover peger flere af de interviewede rådgivere på, at forældre kan have gavn af en

støttepersons deltagelse i møder med kommunen. Støttepersonen kan i sådanne situationer

for eksempel være den, der hjælper forældrene til at huske, hvad forældrene har aftalt med

myndighedsafdelingen på det forudgående møde eller bidrage med opfølgende spørgsmål.

Nogle rådgivere fortæller, at de ofte oplever, at forældre med en støtteperson – sammenlignet

med forældre uden en støtteperson – også er klædt anderledes på til møder med

myndighedsafdelingen, fordi de har drøftet det med støttepersonen forud for mødet.

Støttepersonen kan bidrage til at udvikle forældrenes forældrekompetence

Når der er en tillidsfuld relation mellem forældre og støtteperson, og når støttepersonen

formår at bidrage som brobygger mellem forældre og kommune og i at ”oversætte”

kommunens beslutninger og begrundelser, kan det samlet set bidrage til at udvikle forældres

forældrekompetencer. Støttepersonens position som brobygger kan hjælpe forældrene til at

tage barnets perspektiv og sætte sig ind i barnets behov. En børne- og ungerådgiver siger det

sådan:

”Vi oplever, at de forældre, der har en støtteperson, det er udviklende for deres

forældreskab og deres samarbejdsevne ind i barnets anbringelse”

(Børne- og ungerådgiver,

Aalborg Kommune).

Støttepersoners bidrag kan være væsentligt for samarbejdsrelationen mellem forældre og

kommune og for udviklingen af forældres forældrekompetencer. Flere børne- og ungerådgivere

erfarer også, at støttepersoner kan bidrage positivt i forhold til at motivere forældre til at

acceptere støtte om indsatser efter barnets lov § 76. Børne- og ungerådgivere giver derfor

udtryk for, at de tit har fokus på samarbejdet med støttepersonerne.

Positivt når støttepersonen yder en ekstra indsats

Nogle børne- og ungerådgivere fortæller positivt om støttepersoner, som yder en ekstra

indsats for forældrene. En beskriver det sådan:

”Nogle gange så er det, der gør, at mor eller far kan få ro på, at de [støttepersonen]

overinvolverer sig lidt og tager med ned til den tandlæge. Gør de ting, som stikker lidt ud,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 14

men som faktisk gør, at hvis der er ro på forældrene, så kan der være ro på anbringelsen.

Og det synes jeg er vigtigt at have for øje (…) nogle gange at gå lidt ekstra og gøre det, der

ikke lige står firkantet, at man skal.”

(Børne- og ungerådgiver, Svendborg Kommune)

I sådan en situation er det ifølge børne- og ungerådgiveren positivt, at støttepersonen

involverer sig i forældrenes hverdag, da det kan berolige forældre i en svær situation. Børne-

og ungerådgiveren er samtidig opmærksom på, at denne form for ekstra indsats fra

støttepersonen ikke er noget, hverken forældrene eller myndighedsafdelingen kan forvente af

støttepersonerne. I interviewene fremkommer det dog, at børne- og ungerådgivere i nogle

tilfælde ser det som mere hensigtsmæssigt, at støttepersonens opgaver udvides så meget som

muligt, fremfor at bevilge støtte der omfattes af barnets lov § 76. Støttepersonen kender

sagen og forældrene og har af den grund et godt udgangspunkt for at indgå i samarbejde med

forældrene.

Infoboks: Bemærkning

Ankestyrelsen bemærker hertil, at støttepersonens opgaver kan udvides så meget som det er

muligt inden for rammerne af § 75, jf. VEJ nr. 9148 af 15/03-2024, vejledning om anbringelse,

pkt. 275. Infoboks slut.

Når samarbejdet med støttepersonen ikke fungerer positivt

Ifølge flere børne- og ungerådgivere fungerer støttepersonen ikke altid befordrende for

samarbejdet mellem forældre og kommune eller for relationen mellem børn og forældre.

Flere af børne- og ungerådgiverne fortæller, at de oplever, at det fungerer negativt, hvis

støttepersonen for eksempel opfører sig som part i sagen i stedet for at indtage rollen som

brobygger og oversætter. Det fungerer heller ikke positivt, hvis støttepersonen er for

følelsesmæssigt involveret i sagen, eller hvis støttepersonen ikke har den nødvendige indsigt i

og viden om relevante juridiske og socialfaglige problemstillinger og -indsatser. Det fortæller

børne- og ungerådgivere blandt andet i følgende interviewuddrag:

Rådgiver 1:

”Selvfølgelig er der forskel. Forældrene kan jo godt komme med nogle fra

netværket, hvor vi ikke nødvendigvis har de samme ønsker om udvikling inden for

forældrekompetencen for eksempel.”

Rådgiver 2:

”Og hvor støttepersonerne måske heller ikke helt har en forståelse af, hvad det

vil sige at være anbragt og hvor de måske er gået i følelsesmæssig alliance med den her

borger. Det kan godt være udfordrende.”

(Aalborg Kommune)

Blandt børne- og ungerådgiverne er der forståelse for, at forældrene kan ønske en

støtteperson fra deres eget netværk, som kan give emotionel støtte i den svære situation det

er, at deres barn er anbragt. Børne- og ungerådgiverne oplever dog, at professionelle

støttepersoner generelt set er bedst til at varetage forældrenes interesser og er mest

befordrende for samarbejdet mellem forældre og kommune.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 15

Kapitel 3: Støtte til forældre efter barnets lov

§ 76

I dette kapitel ser vi på det juridiske grundlag for støttende indsatser til forældre, der har et

barn anbragt. Det fremgår af § 76 i barnets lov, hvilken støtte kommunen skal tilbyde. Det

gælder både, når barnet eller den unge er anbragt efter barnets lov, og hvis den unge er

anbragt efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (fodnote: De interviewede børne- og

ungerådgivere har ikke udtalt sig om anbringelser efter § 14 om lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, og eventuelle særlige problemstillinger knyttet til denne type

anbringelser behandles ikke i nærværende undersøgelse. Fodnote slut). Barnets lov § 76

gælder desuden, uanset om barnet eller den unge er anbragt med samtykke (barnets lov § 46)

eller anbragt uden samtykke (barnets lov § 47).

LOVBOKS: BARNETS LOV § 76

Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i denne lov

eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om støtte til forældre efter § 32, stk. 1, eller § 75 i denne lov eller efter anden

lovgivning. Støtten skal så vidt mulig medvirke til at løse de problemer, som har været årsag

til anbringelsen, med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller

den unge ved en eventuelt hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under

anbringelsen. Lovboks slut.

Hjemmel for en bred vifte af støttemuligheder til forældre

Ud over støtteperson efter barnets lov § 75 giver barnets lov § 76 hjemmel for en række

former for anden støtte til forældre til anbragte børn, specifikt støttende indsatser efter

barnets lov § 32, men også mere generelt ”efter anden lovgivning.” (Fodnote: Barnets lov §

76. Fodnote slut).

LOVBOKS: BARNETS LOV § 32, STK. 1

Når det må anses at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller ungs særlige

behov for støtte, skal kommunen træffe afgørelse om en eller flere (…) støttende indsatser

(...)

Støttende indsatser jf. barnets lov § 32 kan for eksempel være:

•

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (nr. 2)

•

Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien

(nr. 3)

•

Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge (nr. 5)

Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk pædagogisk støtte

(nr. 8). Lovboks slut.

Barnets lov § 32, stk. 1, giver i kombination med barnets lov § 76 hjemmel for at træffe

afgørelse om en række støttende indsatser, såsom praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet,

familiebehandling eller en fast kontaktperson som en del af forældrestøtten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 16

Afgørelser efter barnets lov § 32, stk. 1, træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren, jf. barnets lov § 32, stk. 2.

LOVBOKS: ”ANDEN LOVGIVNING” JF. BARNETS LOV § 76

Kommunen skal ligeledes være opmærksom på, om der skal gives støtte efter anden

lovgivning, f.eks. om alkohol- eller stofmisbrugsbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller

andet, der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet.

Hjælp efter anden lovgivning kan også omfatte kompenserende eller støttende indsatser til

forældre med nedsat funktionsevne, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp,

hjælpemidler eller boligindretning efter servicelovens bestemmelser. Vejledningen til barnets

lov eksemplificerer, hvad støtte efter ”anden lovgivning” kan være. Her nævnes økonomisk

støtte efter barnets lov § 35, støtte til alkoholbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller

andet, ”der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet.

(…)

Hjælp efter anden lovgivning kan også omfatte kompenserende eller støttende indsatser til

forældre med nedsat funktionsevne, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp,

hjælpemidler eller boligindretning efter servicelovens bestemmelser (fodnote: VEJ nr. 9148 af

15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279. Fodnote slut). Lovboks slut.

Vejledningens eksemplificering af, hvilken støtte i henhold til barnets lov § 76 ”anden

lovgivning” kan være, indikerer, hvor forskelligartede støttende indsatser der er hjemmel for. I

vejledningen specificeres økonomisk støtte efter barnets lov § 35, støtte til alkoholbehandling

og en arbejdsmarkedsindsats, men der gives også mulighed for andre uspecificerede indsatser,

”der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet.” Det

mulige handlingsrum og hjemmelsgrundlag udvides yderligere med formuleringen om, at

hjælpen også kan omfatte forskellige former for handicapkompenserende støtte til forældre

med nedsat funktionsevne.

Lovgivningen giver dermed kommunerne vid mulighed for, med udgangspunkt i barnets lov §

76, at træffe afgørelser om mange forskellige typer støtte til forældre til anbragte børn og

unge.

Formålet med barnets lov § 76 kan karakteriseres som vidtrækkende og giver kommunerne et

juridisk grundlag for at bevilge omfattende og forskelligartet støtte til forældre til anbragte

børn og unge.

KOMMUNERS BRUG AF BARNETS LOV § 76

Den vide lovgivningsmæssige ramme afspejles ikke entydigt i interviewene, hvor børne- og

ungerådgivere beskriver, hvilken støtte de i praksis bevilger forældre til anbragte børn og

unge.

Det påpeges i interviewene, at kommunens størrelse, økonomi og det generelle udbud af og

organisering af velfærdsydelser i kommunen kan have betydning for, hvilken støtte forældre til

anbragte børn kan tilbydes (fodnote: Børne- og ungerådgiveres erfaringer er her

sammenfaldene med centrale pointer i Lausten, M. & A.G. Andreasen (2021):

Karakteristik af

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 17

udsatte forældre, 2019.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Fodnote slut).

Forskelle i kommuners muligheder for at bevilge støtte til forældre efter barnets lov

§ 76

Af interviewene bliver det tydeligt, at der er store variationer kommunerne i mellem, i forhold

til hvilken støtte de har adgang til og kan tilbyde forældre, ud over tilbud om støtteperson jf.

barnets lov § 75. Børne- og ungerådgivernes beskrivelser af kommunernes mulige praksisser

spænder fra udsagn som:

”Vi har ikke haft mange reelle tilbud til forældre, andet end støttepersoner.”

(Børne- og

ungerådgiver, Svendborg Kommune)

Til:

”Vi kan faktisk trække på hele viften af muligheder, men selvfølgelig er der nogle vi bruger

mere end andre, fordi de er mere generelle.”

(Børne- og ungerådgiver, Aalborg Kommune)

En børne- og ungerådgiver fra en tredje kommune beskriver det således:

”Vi bruger næsten ikke § 76. Vi er en lille kommune, med få tilbud.”

(Børne-og

ungerådgiver, Billund Kommune)

I denne kommune er det en støtteperson, jf. barnets lov § 75, der i første omgang bliver

tilbudt forældrene. Derudover, fortæller Billund Kommune, har de mulighed for støttet

samvær, og at forældrene kan få samtaler med en krisepsykolog i akutte eller særligt svære

sager.

Andre kommuner udtrykker i interviewene, at de har praksis for at tilbyde en bredere vifte af

de indsatser, der lovmæssigt er mulighed for.

Typer af støtte som kommuner bevilger i praksis

Interviewkommunerne beskriver bestemte typer af støtte, jf. barnets lov § 76, som de i

praksis bevilger til forældre til anbragte børn. Den støtte, der nævnes, uafhængig af omfang

og hyppighed, er følgende:

•

Indsatser efter

barnets lov § 32, stk. 1,

er de støttende indsatser, der i interviewene

beskrives som de mest anvendte, om end der er store forskelle i, hvor hyppigt de forskellige

indsatser bliver bevilget. Indsatser, der omtales, er:

•

Familiebehandling

•

Familierådgivning/familiekonsulenter

•

Kontaktperson til familien

•

Psykolog/krisepsykolog

Barnets lov § 35

kan anvendes i forbindelse med økonomisk støtte til udgifter som led i

effektuering af samvær mellem forældre og børn (typisk til transport og aktiviteter under

samvær) eller i forbindelse med særlige anledninger i barnets liv.

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 18

•

Støttet samvær

nævnes af flere børne- og ungerådgivere som eksempel på støtte til

forældre. Samværsstøtte vil juridisk ikke forstås som værende efter barnets lov § 76, men

reguleres af barnets lov § 104, stk. 3, hvilket også er, hvad Ankestyrelsen ser i sager, hvor

der er truffet afgørelse om støttet samvær.

Familiebehandling

er den støttende indsats, der er mest udbredt i de interviewede

kommuners tilbud til forældre, men det er ikke specificeret, hvad familiebehandlingen består

af. Familiebehandling dækker over forskellige typer indsatser. Overordnet set er formålet at

øge forældres forældrekompetencer og at styrke en positiv relation mellem forældre og barn.

Formålet med familiebehandling kan også være at støtte forældre i nogle praktiske gøremål.

Hvad familiebehandling i praksis indebærer, kan derfor variere afhængig af, hvilke

problemstillinger støtten skal afhjælpe og af udbyders tilgang (fodnote: Ankestyrelsen har i

december 2024 offentliggjort en

kortlægning af kommunernes brug af familiebehandling,

som viser, hvad familiebehandling består af i landets kommuner, og hvordan kommunerne

arbejder med at sikre, at familiebehandlingen matcher familiens behov. Fodnote slut).

•

Flere rådgivere nævner også, at samværskonsulenter til støttet samvær mellem barn og

forældre også er hyppigt anvendt. Støtten er rettet mod barnet men inkluderer forældre.

Når forældre modtager misbrugsbehandling, sker det ifølge nogle af interviewkommunerne

ikke med hjemmel i barnets lov § 76, men med udgangspunkt i serviceloven eller

sundhedsloven (fodnote: Børne- og ungerådgivernes erfaringer med hvilken type støtte de i

praksis bevilger, følger i hovedtræk samme mønster som Ankestyrelsens undersøgelse fra

2021 viser (Ankestyrelsen (2021):

Støtte efter servicelovens § 54 til forældre, hvis barn er

blevet anbragt.)

Fodnote slut).

Forhold, der har indvirkning på, hvorvidt og hvornår forældrene tilbydes støtte

Fælles for kommunernes praksis er, at tilbud om støtte efter barnets lov § 76 sker på

baggrund af en konkret og individuel vurdering af forældres problemstillinger, og at støtten

bidrager til barnets trivsel og udvikling ved at øge forældrenes forældrekompetencer. Selv om

kommunerne gennemgående anbringer med hjemgivelse som mål, nævner flere af rådgiverne,

at fokus især er på den støtte, der bidrager til at støtte samværet mellem barn og forældre

under anbringelsen.

Udover at der ifølge børne- og ungerådgivere er forskelle i, hvilke støttende indsatser

kommunerne har at tilbyde forældre til anbragte børn, spiller også andre forhold ind såsom

vurderingen af forældres udviklingsmuligheder. Derudover er de støttende indsatser betinget

af, at forældrene accepterer at tage imod dem.

Vurderingen af forældres udviklingsmuligheder

Det er gennemgående for alle interview, at børne- og ungerådgiverne beskriver forældrenes

situation som præget af komplekse problemstillinger. Støtten skal bidrage til at øge forældres

forældrekompetence – på lang sigt i forhold til en mulig hjemgivelse af barnet, og på kort sigt,

bidrage til at understøtte og kvalificere samværet mellem barn og forældre i

anbringelsesperioden.

Forud for en afgørelse om anbringelse af et barn skal kommunen udarbejde en børnefaglig

undersøgelse, jf. barnets lov § 20. De forhold, der kan begrunde, at forældrene kan have

behov for støtte, bør derfor allerede være kortlagt i forbindelse med den børnefaglige

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 19

undersøgelse (fodnote: VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279.

Fodnote slut). Nogle af børne- og ungerådgiverne fortæller, at der heri kan være faglige

vurderinger af, hvorvidt det på undersøgelsestidspunktet vurderes muligt at udvikle

forældrenes forældrekompetence. En decideret undersøgelse af forældrekompetence kan også

indgå som bilag til den børnefaglige undersøgelse.

Vurderingen af forældrenes udviklingsmuligheder har betydning for, hvilken støtte kommunen

vurderer, at det er relevant at tilbyde, og hvornår kommunen vurderer det som

hensigtsmæssigt.

Støtte forudsætter samarbejde fra forældre

Børne- og ungerådgiverne erfarer, at der er store forskelle i, hvornår forældre ønsker at tage

imod støtte i anbringelsesforløbet.

Anbringelser kan strække sig over flere år, og forældres ønske om at tage imod støtte kan

ændre sig over tid (fodnote: En analyse fra KL viser, at anbringelser, som blev afsluttet i 2022,

varede i gennemsnit 4,6 år. I 2022 var den gennemsnitlige foreløbige anbringelsesvarighed for

igangværende anbringelser 5,2 år (KL (2024).

Førstegangsanbragte og anbringelsesvarighed.

Analysenotat.

Fodnote slut). Flere kommuner beskriver, at forældre særligt i starten af

anbringelsesforløbet kan være afvisende over for at samarbejde med kommunen og modtage

den støtte, de tilbydes. Børne- og ungerådgiverne peger her på flere faktorer, de erfarer kan

have indvirkning på forældres indstilling:

•

Forældres relation til og oplevelse af støttepersonen:

Støttepersonen kan motivere

forældrene til at modtage anden støtte.

Relationen mellem forældre og børne- og ungerådgivere:

Oparbejdelse af tillidsfulde

relationer kan være en forudsætning for, at forældre ønsker at tage imod støtte.

Hvis forældrene opfatter, at

accept af støtte giver mulighed for mere samvær med barnet.

Udsigt til hjemgivelse af barnet:

Hvis forældre har en opfattelse af, at accept af støtte øger

muligheden for hjemgivelse af barnet.

Tidspunkt for iværksættelse af støtte i anbringelsesforløbet

Blandt interviewkommunerne er der variationer i, hvornår i anbringelsesforløbet de har praksis

for at iværksætte støtte til forældrene. Nogle børne- og ungerådgivere fortæller, at det især er

i hjemgivelsesperioden, eller når man forventer en snarlig afgørelse om hjemgivelse, at

kommunen sætter ind med støttetiltag som familierådgivning, psykolog m.m.

Lovboks: Hjemgivelsesperiode jf. Barnets lov § 100

En hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, jf. barnets lov § 100, stk. 3. Ankestyrelsen

slår fast i principafgørelse 96-13, at kommunen skal træffe afgørelse om hjemgivelsesperiode,

uanset om barnet eller den unge er frivilligt eller tvangsmæssigt anbragt uden for hjemmet.

Kommunen kan undlade at træffe afgørelse om hjemgivelsesperiode, hvis der foreligger

særlige forhold (fodnote:

Ankestyrelsens principafgørelse 96-13 om hjemgivelsesperiode -

hjemgivelse - anbringelsesgrundlag.

KEN nr. 9756 af 28/06/2013.

www.retsinformation.dk.

Fodnote slut). Lovboks slut.

Enkelte rådgivere peger på, at det i nogle tilfælde ville være hensigtsmæssigt at tilbyde

forældre støtte, jf. barnets lov 76,

før

der er truffet en afgørelse om hjemgivelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 20

Desuden påpeger nogle rådgivere, at barnets alder også har betydning for, i hvilket omfang

kommunen sætter ind med støttetiltag. En rådgiver fortæller nærmere:

”Det er måske nemmere at gå ind og sige ’vi har brug for misbrugsbehandling fordi far ikke

skal dukke fuld op til samvær da hans femårige barn bliver skadet af det’. Den 16-årige kan

vælge at sige ’det bliver ikke i dag far’. Og det er jo sådan lidt, ’hvorfor skal den 16-årige

nøjes med et dårligt eller intet samvær frem for en forældre, der faktisk bliver hjulpet?”

(Børne- og ungerådgiver, Københavns Kommune)

Forældre får ikke altid bevilget den støtte, de ønsker

Alle de interviewede børne- og ungerådgivere giver udtryk for, at de sjældent oplever, at

forældre får afslag på deres ønsker om støtte efter barnets lov § 76 (fodnote: I en kommune

fik forældre afslag på deres ønske om at den bevilligede ydelse skulle leveres af en ekstern

leverandør. Kommunens praksis er, at forældre tilbydes ydelser leveret af interne

leverandører, hvis disse er til rådighed. Afslaget var følgelig ikke knyttet til bevilling af den

støttende indsats, men til hvem der skulle levere ydelsen. Fodnote slut). Børne- og

ungerådgiverne fortæller dog, at der er undtagelser.

Forældre kan få afslag på ønsket om psykologbehandling

Der er forskellig praksis i kommunerne i forhold til at bevilge psykologbehandling med

udgangspunkt i barnets lov § 76. En kommune giver udtryk for, at de bevilger

psykologsamtaler, hvis det afhjælper forældrenes problemstillinger:

”Nogle gange har forældre behov for psykologsamtaler for at kunne tage imod støtte, for at

kunne komme videre i deres udvikling af forældrekompetencer.” (Børne-

og ungerådgiver,

Rødovre Kommune)

I vejledningen hedder det, at kommunen kan bevilge støtte efter anden lovgivning, ”der kan

medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet.” (Fodnote: VEJ nr.

9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279. Fodnote slut).

Lovboks: Støtte efter anden lovgivning

Kommunen skal ligeledes være opmærksom på, om der skal gives støtte efter anden

lovgivning, f.eks. om alkoholbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller andet, der kan

medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet. Hjælp efter anden

lovgivning kan også omfatte kompenserende eller støttende indsatser til forældre med nedsat

funktionsevne, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler eller

boligindretning efter servicelovens bestemmelser (fodnote: VEJ nr. 9148 af 15/03/2024,

vejledning om anbringelse, pkt. 279. Fodnote slut). Lovboks slut.

I visse kommuner er praksis, at de som udgangspunkt giver afslag på forældres ønske om

psykologsamtaler, hvis problemstillingerne bunder i det, som en af børne- og ungerådgiverne

karakteriserer som ”forældres egne problematikker”. Forældre får i sådanne tilfælde afslag på

bevilling af psykologbehandling som støtte jf. barnets lov § 76, såfremt deres psykologiske

problemer knytter sig til oplevelser i deres egen opvækst eller voksenlivet i øvrigt. I stedet

opfordres forældre til at få en henvisning til psykologbehandling via egen læge, og at

behandlingen tilgås i voksenregi i sundhedssektoren.

Ingen udsigt til hjemgivelse som begrundelse for afslag på ønsket om

familiebehandling

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 21

En kommune beskriver, at de har givet afslag på en families ønske om familiebehandling under

anbringelsen med den begrundelse, at der ikke var nogen udsigt til hjemgivelse af barnet, og

at det var ”svært at give familiebehandling, når barnet ikke var der.” I stedet fik familien

støtte ind i samværet med barnet.

LOVBOKS: STØTTE ER IKKE BETINGET AF HJEMGIVELSE ELLER EJ

Uanset om der er mulighed for, at forældrene på sigt kan varetage omsorgen for barnet eller

den unge, og barnet eller den unge dermed kan hjemgives til forældrene eller ej, spiller

forældrene ofte en vigtig rolle for barnet eller den unge. Støtten kan derfor også iværksættes

med henblik på at støtte forældrene i at have samvær med barnet eller den unge eller på

anden måde bidrage til at sikre en positiv udvikling for barnet eller den unge (fodnote: VEJ nr.

9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279. Fodnote slut). Lovboks slut.

Børne- og ungerådgivere erfarer også, at det kan være svært at motivere forældre til at

modtage støtte, hvis det er fastlagt, at barnet ikke kommer til at blive hjemgivet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 22

Kapitel 4: Handleplaner efter barnets lov §§

77-78

I nærværende kapitel belyser vi, hvordan de interviewede børne- og ungerådgivere udarbejder

og gør brug af forældrehandleplaner og helhedsorienterede planer efter barnets lov §§ 77 og

78.

KRAV OM FORÆLDREHANDLEPLAN

Når kommunen iværksætter støtte til forældre efter barnets lov §§ 75 eller 76, skal kommunen

udarbejde en plan for støtten, jf. barnets lov § 77.

Lovboks: Forældrehandleplan jf. Barnets lov § 77

Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75 eller 76, skal kommunalbestyrelsen

udarbejde en særskilt plan for støtten til forældre.

Stk. 2.

I forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af et barn

eller en ung, der har søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen er begrundet i

omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen

udarbejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om forældrene har afvist at modtage

støtten efter §§ 75 eller 76.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor det er åbenlyst unødvendigt, undlade

at udarbejde en plan efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde, hvorfor der ikke

udarbejdes en plan for støtten til forældre. Lovboks slut.

I Social- og Boligstyrelsens anbefalinger om samarbejde og støtte til forældre med børn i

anbringelse, understreges, at forældrehandleplanen så vidt muligt skal udarbejdes sammen

med forældrene. Formålet med planen er at understøtte, at støtten er situationsspecifik og

handlingsanvisende i relation til de konkrete forældres situation.

Infoboks: Forældrehandleplanen kan understøtte den tilpassede støtte

”Børne- og ungerådgiveren skal sammen med forældrene lave en plan for den støtte, der

sættes i værk (jf. barnets lov, § 77-78). En forældrehandleplan kan understøtte, at støtten er

og fortsat vil være situationsspecifikt og handlingsanvisende. Ved at tilrettelægge støtten efter

forældrenes konkrete og individuelle behov og gøre den handlingsorienteret, vil forældrene

opleve, at støtten er relevant, og at de får målrettet hjælp og dermed kan opnå deres mål i

forældrehandleplanen. Det vil styrke deres motivation for at modtage støtten.”

Social- og Boligstyrelsen (2024):

Anbefalinger om samarbejd og støtte til forældre med børn i

anbringelse.

Infoboks slut.

En forældrehandleplan kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er tale om forældre

med komplekse og sammensatte problemer, og hvor der er behov for koordination af

indsatserne for forældrene.

Lovboks: Barnets lov § 78: Helhedsorienteret plan

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om en særskilt forældrehandleplan for støtte til

forældrene, jf. § 77, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan

for en forælder eller begge forældre, jf. § 110, når der er tale om forældre med komplekse og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 23

sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne for

forældrene, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give

samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan. Lovboks slut.

Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

KOMMUNERS ERFARINGER MED FORÆLDREHANDLEPLANER OG

HELHEDSORIENTEREDE PLANER

Varierende erfaringer med handleplanens betydning i praksis

Det varierer, hvorvidt børne- og ungerådgiverne oplever forældrehandleplanen som et relevant

og nyttigt redskab.

Forældrehandleplanen skal som udgangspunkt laves sammen med forældrene, men det kan

variere om forældrene ønsker at indgå i at udarbejde forældrehandleplanen. Hvorvidt børne-

og ungerådgiverne oplever forældrehandleplanen som et nyttigt arbejdsredskab, hænger

derfor sammen med, hvor bidragende forældrene er i udarbejdelsen af handleplanens mål og

beskrevne virkemidler.

Når forældrene aktivt bidrager i udarbejdelsen af mål og virkemidler, kan

forældrehandleplanen blive et godt redskab i samarbejdet mellem forældre og børne- og

ungerådgivere. En rådgiver beskriver for eksempel:

”Forældrehandleplanen er nærmest en kontrakt for samarbejdet, og den kan justeres hele

tiden. Den er hele tiden i proces”

(Børne- og ungerådgiver, Aalborg Kommune)

Børne- og ungerådgivere har også blik for, hvorfor det kan være svært for forældrene at

deltage i udarbejdelsen af forældrehandleplaner. En siger det sådan:

”Jeg tror, at det kan blive ubehageligt for nogle af de forældre, som er meget benægtende

over for, at deres barn skal anbringes. De har ikke lyst til at læse ting om, hvad de burde

gøre og kan lære, for det minder dem om, at de fejler.”

(Børne- og ungerådgiver,

Københavns Kommune)

Nogle børne- og ungerådgivere oplever, at det kan være svært for forældrene at se

intentionen med en forældrehandleplan, og hvorfor de skal være med til at udarbejde en

sådan. I sådanne tilfælde sætter flere af børne- og ungerådgiverne spørgsmålstegn ved

handleplanernes funktion, og hvem forældrehandleplanen er til gavn for, hvis forældre ikke

ønsker at få udarbejdet en sådan.

Inddragelse af forældre i udarbejdelsen af forældrehandleplaner

Forældrehandleplanen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med forældrene. Der er

forskellige praksisser blandt de interviewede børne- og ungerådgiverne for, hvordan det sker.

Nogle fortæller, at børne- og ungerådgivere og forældre mødes for at drøfte indholdet af en

forældrehandleplan, og at det herefter er rådgiverens ansvar at udarbejde et udkast og sende

det i partshøring hos forældrene. I andre tilfælde deltager forældre sammen med en eventuel

støtteperson og med rådgivere i udarbejdelsen af forældrehandleplanen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 24

Kommunen skal udarbejde en forældrehandleplan, når der ydes støtte efter barnets lov §§ 75-

76. Under særlige forhold kan kommunen undlade at udarbejde en forældrehandleplan eller en

helhedsorienteret plan.

Lovboks: Tilfælde hvor kommuner kan undlade at udarbejde en forældre – eller

helhedsorienteret plan

Efter § 77, stk. 3, i barnets lov, kan kommunen undlade at udarbejde en forældrehandleplan,

hvis det er åbenlyst unødigt. Her skal åbenlyst unødigt forstås således, at der skal være en

tydelig og stærk grund til, at der ikke vil opnås en positiv effekt ved at udarbejde en

forældrehandleplan.

Som eksempel på situationer, hvor det er åbenlyst unødigt at udarbejde en plan, er

situationer, hvor forældrene er ude af stand til at modtage hjælp, og forældrehandleplanen

eller den helhedsorienterede plan jf. barnets lov § 78 derfor ikke vil have en effekt. Det kan

f.eks. skyldes alvorlige sociale problemer, som svære alkohol- eller misbrugsproblemer. Det

samme er tilfældet, hvis det ikke er muligt at få kontakt til forældrene. Er denne tilstand

midlertidig, kan der efterfølgende udarbejdes en forældrehandleplan efter § 77, stk. 1

(fodnote: VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 285. Fodnote slut).

Lovboks slut.

Forældres manglende lyst til at samarbejde om forældrehandleplaner eller forældres

manglende forståelse af formålet med handleplanerne fratager ikke kommunen forpligtelsen til

at udarbejde forældrehandleplaner, såfremt forældrene modtager støtte efter barnets lov §§

75-76.

Forskellige tilgange i forhold til konkretisering af mål i forældrehandleplaner

Forældrehandleplanen skal indeholde mål for den støtte, der sættes i værk, og den skal

konkret beskrive, hvilken forandring der skal kunne ses hos forældrene (fodnote: Kapitel 5 i

”Håndbog i barnets lov”. Fodnote slut).

Infoboks: Fastsættelse af mål

”Forældrehandleplanen skal indeholde mål for den støtte, der sættes i værk, med henblik på at

støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel

hjemgivelse eller støtte dem i samvær under anbringelsen. Et mål skal konkret beskrive, hvad

det er for en forandring, der skal kunne ses hos forældrene.” Kilde: Social- og Boligstyrelsen

(2023) ”Håndbog om barnets lov”, s. 78).

Infoboks slut.

I interview med børne- og ungerådgivere udtrykker de, at der er variationer i, hvordan

rådgivere, og forældre arbejder med konkretiseringen af forældrehandleplanens mål. En

børne- og ungerådgiver siger følgende om sin tilgang til udformningen af

forældrehandleplanens mål:

”Selvfølgelig må det godt være målbart, men for mig må det godt være lidt overordnet, så der

også er noget luft ind i selv at kunne arbejde med elastikken. Og der er det også meget

forskelligt blandt socialrådgivere. Jeg er mere ’fluffy’ i min måde at arbejde på, og så er der

andre, der gør noget anderledes.”

(Børne- og ungerådgiver, Svendborg Kommune)

Rådgiveren lægger dermed vægt på, at nogle mål i forældrehandleplaner gerne må være mere

overordnede, mens andre mål fortsat er konkrete og målbare.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 25

Også andre børne- og ungerådgivere beskriver en praksis, hvor målene i forældreplanerne er

langsigtede og overordnede, og hvor samarbejdet med forældre ikke nødvendigvis har de

udarbejdede forældrehandleplaner som omdrejningspunkt. Det illustreres af følgende citat:

”Vi [rådgiverne] arbejder tæt sammen også med forældrene. Vi sidder ikke så meget og

forholder os til at nå målene, for mange af dem er jo livslange. Det er livslange processer,

så vi følger mere med i, hvordan det går.”

(Børne- og ungerådgiver, Glostrup Kommune)

Flere kommuner beskriver, hvordan forældrehandleplanen kan være et godt redskab for

forældre og rådgivere, når en række forudsætninger er opfyldte:

•

at der er tillid mellem forældre og rådgivere

•

at forældre ønsker at samarbejde med kommunen

•

at forældre oplever sig inddraget i arbejdet med forældrehandleplanen

•

at målene er konkrete og ikke for overordnede.

Når alt dette er på plads, kan forældrehandleplanen opleves som følgende:

”Det er et godt redskab fordi den hele tiden stiller skarpt på, at vi skal have dialog. Vi skal

være i dialog. Og når forældrene lykkes med nogle af de små ting, så bliver de jo også rigtig

stolte ’det kunne jeg klare’ og det er jo sådan nogle ting, der også er med til at løfte

forældrene.”

(Børne- og ungerådgiver, Aalborg Kommune)

Også andre børne- og ungerådgivere beskriver handleplanen som et godt redskab i de tilfælde,

hvor forældrene har været med til at formulere målbare mål, hvilket bidrager til, at forældre

kan udvikle sig og få en succesoplevelse.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – men ikke nødvendigvis

helhedsorienterede planer

Nogle børne- og ungerådgivere fortæller, at de har gode erfaringer med at have et tværfagligt

og tværsektorielt samarbejde i arbejdet med forældrehandleplaner. En måde at håndtere det

på er ved netværksmøder med fagprofessionelle fra forskellige sektorer, der er involveret i

familiens situation.

Enkelte af kommunerne, der indgår i undersøgelsen, udtrykker, at de følger principperne for

”Åben dialog” i deres forvaltningspraksis og kontakt med borgere. Principperne i ”Åben dialog”

skal bidrage til og understøtte, at kommunen har en helhedsorienteret og derved tværfaglig og

tværsektoriel tilgang til borgere, og at borgeren er i centrum for de aktiviteter og planer, der

igangsættes.

Infoboks: Åben dialog

Åben Dialog er en netværksorienteret, helhedsorienteret tilgang, der inddrager relevante

fagprofessionel-le og private netværk i forhold til borgerens situation. Inddragelse af

netværkene sker på baggrund af borgerens ønske. Som noget af det grundlæggende i Åben

Dialog, vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger, men at

give et fagligt perspektiv som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets

perspektiver. Kilde: Social- og Boligstyrelsen,

www.sbst.dk.

Infoboks slut.

Det tværfaglige arbejde fylder ikke lige meget i alle de syv kommuner, der indgår i

undersøgelsen. En børne- og ungerådgiver siger:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 26

”Egentlig så tror jeg, at vi er for dårlige til at arbejde tværfagligt. Det tænker jeg, vi

generelt er i kommunerne, ikke kun i vores kommune.” (Børne- og ungerådgiver,

Svendborg Kommune)

Et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan opleves som en forudsætning for en

helhedsorienteret tilgang til forældres komplekse livssituationer, men betyder ikke, at

forældrehandleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. I interviewene omtales ikke

erfaringer med helhedsorienterede planer.

REVISION OG OPFØLGNING AF FORÆLDREHANDLEPLANER

Alle de interviewede rådgivere fortæller, at de løbende følger op på de udarbejde

forældrehandleplaner, men der er variationer i, hvor ofte og i hvilket omfang kommunerne

laver opfølgning. Fælles for de interviewede børne- og ungerådgivere er deres fremhævelse af,

at behovet for opfølgning og revision er individuelt og betinget af planens indhold.

En plan, der har konkrete mål med en kort tidshorisont, kræver en hurtigere revision og

opfølgning end en plan, hvor målene er mere overordnede, generelle og langsigtede. For nogle

børne- og ungerådgivere ses forældrehandleplanen nærmest som en kontrakt for samarbejdet

med forældrene, og den kontrakt kan fortløbende revideres. Børne- og ungerådgivere

beskriver her, at det kan give forældre større medansvar, en oplevelse af inddragelse og i

bedste fald en følelse af ’empowerment’.

LOVBOKS: REVISION AF FORÆLDREHANDLEPLAN – BARNETS LOV § 79

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at revidere en udarbejdet plan for støtten til forældre efter

§§ 77 eller 78, når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har fået

ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af forældrehandleplanen eller af relevante dele af

den helhedsorienterede plan.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen foretaget en revision efter stk. 1 eller 2, skal

kommunalbestyrelsen herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af,

om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af den

helhedsorienterede plan. Lovboks slut.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 27

Kapitel 5: Støttens betydning for

samarbejdet mellem kommuner og forældre

I interviewene er børne- og ungerådgivere adspurgt, om overgangen fra servicelov til barnets

lov har medført ændringer i deres tilgang til og praksis vedrørende at tilbyde støtte til forældre

til anbragte børn. Tilsvarende blev de givet muligheden for at reflektere over, hvorvidt der er

virkemidler eller redskaber, de savner, i arbejdet med at støtte forældre til anbragte børn.

Disse to spørgsmål er temaer i dette kapitel.

OVERGANG TIL BARNETS LOV OG STØTTE TIL FORÆLDRE MED

ANBRAGTE BØRN

Barnets lov bidrager til holdningsændring

Overgangen fra serviceloven til barnets lov indebærer ingen ændringer i det retslige grundlag

for støtte til forældre til anbragte børn. Overgangen fra serviceloven til barnets lov har, ifølge

de interviewede børne- og ungerådgivere, ikke medført ændringer i deres praksis i forhold til

at tilbyde eller bevilge støtte til forældre til anbragte børn.

”Barnets lov er gammel vin på nye

flasker”,

som en børne- og ungerådgiver formulerer det (Aalborg Kommune), med henvisning

til, at når det gælder lovteksten i barnets lov om støtte til forældre til anbragte børn, så er den

identisk med lovteksten i serviceloven.

Fokus i barnets lov på barnets rettigheder, børnesyn og understregningen af forældres ansvar

for deres børn, har dog ifølge flere børne- og ungerådgivere indvirkning på, hvordan de møder

forældre, selv om deres bevillingspraksis ikke er ændret.

”Lovteksten i forhold til forældre er

den samme, men i vejledningen er det inddragelse, inddragelse, inddragelse”,

fortæller en

børne- og ungerådgiver (Aalborg Kommune).

Fokus i barnets lov på inddragelse, forstået som deltagelse af børn og forældre i hele

processen, kan opleves som nyt for mange og på den måde, har barnets lov bidraget til

”et

ændret mindset”,

som en børne- og ungerådgiver formulerer det (Svendborg Kommune). For

andre er barnets lovs vægtning af inddragelse sammenfaldende med øvrige principper for

kommunens tilgang til samarbejde med borgere, såsom ’Åben dialog’.

”Det er positivt, at det fælles udgangspunkt med barnets lov er barnet. Det er et stort signal at

sende familier”,

siger en anden børne- og ungerådgiver (Assens Kommune). Andre børne- og

ungerådgivere omtaler barnets lovs vægtning af sproget, der anvendes i planer og afgørelser

som betydningsfuldt, ikke blot for barnet, men også for forældre. En børne- og ungerådgiver

siger:

”Når afgørelsen er skrevet til barnet, så kan det forhåbentlig også hjælpe forældre til at få

forståelse for, hvorfor afgørelserne er som de er. Det kan gøre det nemmere for forældre, at

sætte sig ind i og mentalisere over barnets situation.”

(Børne- og ungerådgiver, Billund

Kommune).

Forældres forståelse af barnets situation og begrundelser for afgørelser kan være befordrende

for deres motivation for at samarbejde med kommunen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 28

Forældres motivation for samarbejde kan påvirkes af barnets ret til at sætte

samværet på pause

Efter barnets lov er det nu muligt for barnet selv at ønske, at samværet med forældre eller

netværk suspenderes. Samværet kan suspenderes i en periode på op til 8 uger jf. barnets lov

§ 103, stk. 2. Det kan, ifølge en børne- og ungerådgiver, betyde, at forældre kan frygte at

gøre noget, der får barnet til at ønske at sætte samværet på pause. Denne frygt kan ifølge

rådgiveren betyde, at forældre kan opleve sig mere pressede til at samarbejde med

kommunen og til at tage imod støtte.

VIRKEMIDLER OG MULIGHEDER BØRNE- OG UNGERÅDGIVERE OPLEVER,

DE MANGLER I SAMARBEJDE MED FORÆLDRE

Børne- og ungerådgiverne er adspurgt, om de oplever, at der er redskaber eller muligheder,

de mangler i samarbejdet med forældre til anbragte børn. Her omhandler deres svar først og

fremmest kommunens ressourcer og organisering af arbejdet og i mindre grad de juridiske

rammer, som barnets lov sætter.

Tilgang til en bred vifte af støtte

Det varierer, hvilke muligheder kommunerne har for at tilbyde støtte til forældre, og hvilken

praksis der er for at benytte de muligheder i den enkelte kommune. Hvorvidt tilbud om støtte

virker fremmende for forældres samarbejde med kommunen under anbringelse, varierer også

ifølge børne- og ungerådgiverne.

Det gennemgående indtryk er, at børne- og ungerådgiverne understreger, at det idéelle er, at

man har en bred vifte af støtte til forældre til anbragte børn. Ud over de støttende indsatser,

der omtales i barnets lov § 32 i kombination med barnets lov § 76, beskrives også ønsket om

at kunne tilbyde andre typer støtte. Et eksempel på dette er tilbud om familie- eller

forældreskoler, hvor flere forældre i fællesskab kunne lære og få indsigt i, hvilke krav og

forventninger der er til forældrerollen, og hvad der typisk kræves, for, at barnet hjemgives.

Tid til at opbygge tillidsfulde relationer

Børne- og ungerådgiverne erfarer, at det kan tage tid at opnå tillid fra forældre i

anbringelsessager. Forældres indstilling til at samarbejde med kommunen om

anbringelsesforløbet kan for mange ændres over tid i takt med, at de får bearbejdet de

følelsesmæssige reaktioner, vrede og sorg, som anbringelsen af deres barn kan medføre. Tid

er essentielt, men er også noget, som børne- og ungerådgivere oplever, at de mangler. De

ønsker mere tid til sagsbehandling, mere tid til relationsarbejde og samarbejde med forældre.

Nogle peger også på, at det ville være hensigtsmæssigt for samarbejdsrelationen med

forældre, at de som børne- og ungerådgivere havde tid til og opgavemæssig mulighed for at

være direkte involveret i for eksempel familiebehandling. Andre peger på betydningen af det

modsatte, og at det kan være nemmere for forældre at modtage støtte, når disse leveres af

eksterne leverandører og ikke af kommunens egne ansatte i eksempelvis Familiehuset.

Samarbejde kræver tillid, tillid kræver tid, og tid opleves som en mangelvare for mange af

børne- og ungerådgiverne. Mulighederne for at opbygge gode samarbejdsrelationer med

forældrene udfordres også af, at der typisk er stor udskiftning blandt børne- og

ungerådgiverne. Mange forældre har derfor erfaret hyppige skift af sagsbehandlere, hvilket

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 29

kan besværliggøre bestræbelserne på at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer mellem

forældre og kommune.

KUNDSKAB OM KOGNITIVE VANSKELIGHEDER OG KOMMUNIKATION

Nogle børne- og ungerådgivere oplever, at kommunikationen og samarbejdet yderligere kan

kompliceres, når forældre har udtalte kognitive vanskeligheder og psykiske eller psykiatriske

udfordringer. Flere efterspørger derfor bedre viden om og uddannelse i interaktions- og

kommunikationsstrategier i relation til forældre, hvor denne type udfordringer gør sig

gældende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 30

Bilag 1: Metode

I dette kapitel beskrives undersøgelsens metode.

FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommuners praksismed at bevilge støtte til forældre

til anbragte børn efter barnets lov §§ 75 til 76, det vil sige kommuners erfaringer med at

bevilge støtteperson eller anden støtte til forældre til anbragte børn, og hvordan kommunen

arbejder med forældrehandleplaner eller helhedsorienterede planer jf. barnets lov § 77-78.

Undersøgelsen omfatter ikke forældres egne erfaringer med at modtage eller efterspørge

støtte fra det offentlige i forbindelse en anbringelse af deres børn og unge.

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Boligministeriet.

Interview med udvalgte kommuner

Undersøgelsens arbejdsspørgsmål er besvaret på baggrund af semistrukturerede kvalitative

interview med børne- og ungerådgivere, der alle har erfaringer med at arbejde med

anbringelser af børn og støtte til forældre til anbragte børn og unge. I undersøgelsen indgår

syv udvalgte kommuner med deltagelse af 2-3 børne- og ungerådgivere fra hver kommune.

Interviewene blev udført i oktober 2024. Et af interviewene blev gennemført online, mens de

resterende blev gennemført ved fysisk tilstedeværelse i et lokale stillet til rådighed af

kommunen. Interviewene varede 90 minutter (med undtagelse af online-interviewet, der blev

afsluttet efter 80 minutter).

Kriterier for valg af kommuner

I udvælgelsen af kommuner, der blev inviteret til at deltage, har vi vægtet diversitet i

kommunestørrelse, geografisk placering og andel anbragte børn og unge i forhold til alle 0-17-

årige i kommunen.

Følgende syv kommuner har deltaget i undersøgelsen:

•

Aalborg Kommune

•

Assens Kommune

•

Billund Kommune

•

Glostrup Kommune

•

Københavns Kommune

•

Rødovre Kommune

•

Svendborg Kommune

På landsplan er 1 pct. af alle 0-17-årige anbragt uden for hjemmet (fodnote: VIVE,

Anbragte

børn i Danmark - vive.dk.

Fodnote slut). I de deltagende kommuner er mellem 0.5 -1.6 pct. af

kommunens 0-17-årige anbragt uden for hjemmet (fodnote: Social-, Bolig- og

Ældreministeriet i svar til Folketingets Socialudvalg 27.2.23 (ministeriets egene beregninger

baseret på tal fra Danmarks Statistik). Fodnote slut).

Temaer for interview

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Side 31

Vi har udarbejdet en semistruktureret interviewguide med udgangspunkt i

arbejdsspørgsmålene, som blandt andet har fokus på rådgivernes erfaringer med:

•

Forældres brug af støtteperson efter barnets lov § 75 og betydningen dette kan have for

samarbejdet med kommunen

•

At bevillige støtte efter barnets lov § 76

•

At udarbejde forældrehandleplaner/helhedsorienterede planer i samarbejde med forældre,

jf. barnets lov § 77-78

•

Hvorvidt barnets lov har medført ændringer i arbejdet med at støtte forældre til anbragte

børn.

Databehandling og høring

Alle interview er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Interviewene er

efterfølgende analyseret tematisk med udgangspunkt i temaerne i interviewguiden. Formålet

med den kvalitative analyse er at identificere mønstre og særlige opmærksomhedspunkter i

informanternes fortællinger i de enkelte interview og på tværs af interviewene.

Alle interviewpersoner har haft egne citater og udsagn i høring, hvor de har haft mulighed for

at komme med rettelser til egne citater og udsagn.