SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 292
Offentligt

April 2025

Støtte til foræl-

dre til anbragte

børn og unge

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-548-5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Formål og arbejdsspørgsmål

Hovedresultater

KAPITEL 2 STØTTEPERSONER EFTER

BARNETS LOV § 75

Kommunernes erfaringer med brug af § 75

støttepersoner

KAPITEL 3 STØTTE TIL FORÆLDRE EFTER

BARNETS LOV § 76

Kommuners brug af barnets lov § 76

KAPITEL 4 HANDLEPLANER EFTER BARNETS

LOV §§ 77-78

Krav om forældrehandleplan

Kommuners erfaringer med forældrehandleplaner og

helhedsorienterede planer

Revision og opfølgning af forældrehandleplaner

KAPITEL 5 STØTTENS BETYDNING FOR

SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG

FORÆLDRE

BILAG 1

METODE

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

KAPITEL 1

Sammenfatning

Social- og Boligministeriet har bedt Ankestyrelsen gennemføre

en undersøgelse af kommunernes arbejde med at give støtte

til forældre til børn og unge i anbringelse jf. barnets lov §§ 75-

76.

Forældre til børn i anbringelse er ofte karakteriseret ved en

række udfordringer, som påvirker deres forældrekompetencer

og dermed også børnenes trivsel og udvikling. En støtte til for-

ældre til børn i anbringelse kan styrke forældrenes kompeten-

cer og sikre større ro og stabilitet omkring anbringelsen. Der-

udover kan støtten også muliggøre en hjemgivelse, når det

lykkedes at imødekomme de problemer hos forældrene, som

var årsag til anbringelsen. Kommunernes støtte til forældre gi-

ves efter § 75 om støtteperson og § 76 om anden støtte.

Ifølge barnets lov § 75 skal forældremyndighedsindehavere

tilbydes en støtteperson i forbindelse med anbringelsen af et

barn. Formålet med en støtteperson er, at forældrene støttes

til at acceptere anbringelsen, at forældreskabet under anbrin-

gelsen forbedres og at styrke kontakten mellem barnet og for-

ældre under anbringelsen.

Hjælp og støtte til forældre efter barnets lov § 76, skal ”så vidt

muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag

til anbringelsen”. Støtten iværksættes med henblik på at

hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den

unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet

under anbringelsen.

FORMÅL OG ARBEJDSSPØRGSMÅL

Formål og arbejdsspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommuners praksis

med at bevilge støtte til forældre til anbragte børn efter bar-

nets lov §§ 75-76. Det vil sige kommuners erfaringer med at

bevilge støtteperson eller anden støtte til forældre til anbragte

børn. Derudover ser vi også på, hvordan kommunen arbejder

med forældrehandleplaner eller helhedsorienterede planer jf.

barnets lov §§ 77-78.

Når vi i omtaler § 75 og bestemmelsen om, at forældremyndighedsindehavere skal

tilbydes en støtteperson henviser vi primært til ’forældre’. Det skal imidlertid bemær-

kes, at det alene er et krav til forældre med forældremyndigheden.

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 275.

Barnets lov § 76.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Undersøgelsen belyser følgende overordnede arbejdsspørgs-

mål:

1. Hvordan gør kommuner brug af bestemmelsen § 75 i bar-

nets lov? Herunder hvordan oplever de, at forældre tager imod

tilbuddet om en støtteperson, og oplever de, at en støtteper-

son bidrager til samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og

forældre?

2. Hvilken type støtte bliver der typisk bevilget til forældre til

anbragte børn jf. barnets lov § 76? Herunder hvad karakterise-

rer typisk de problemer, der var årsag til anbringelsen, og som

støtten skal medvirke til at løse?

a) Hvilke hensyn vægter kommunerne i deres vurdering af

behovet for støtte efter barnets lov § 76?

b) Er støtten rettet mod at hjælpe forældrene i at varetage

omsorgen for barnet ved en eventuel hjemgivelse?

c) Er støtten rettet mod at hjælpe forældrene i at varetage

omsorgen for barnet i samvær under anbringelsen?

3. Hvordan bruger kommunerne forældrehandleplaner/hel-

hedsorienterede planer i deres arbejde med at støtte foræl-

drene?

4. Har overgangen fra servicelovens § 54 til barnets lov §§ 75-

78 medført ændrede procedurer i kommunernes forvaltning?

a) Har den nye lovgivning eksempelvis medført nye ar-

bejdsgange, behov for oplæring, kurser eller lignende?

b) Har kommunens brug af § 76 ændret sig efter ikraft-

trædelsen af barnets lov og eventuelt hvorfor?

METODE OG DATAGRUNDLAG

Interview

For at besvare arbejdsspørgsmålene har vi foretaget

gruppeinterview med børne- og ungerådgivere i syv

kommuner.

Følgende syv kommuner har deltaget i undersøgelsen:

•

Aalborg Kommune

Assens Kommune

Billund Kommune

Glostrup Kommune

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

•

Københavns Kommune

Rødovre Kommune

Svendborg Kommune

Læs mere om metoden i bilag 1.

Afgrænsning

I undersøgelsen har vi foretaget interview med børne- og un-

gerådgivere, som håndterer bevilling af støtte til forældre til

anbragte børn.

Interviewene afdækker syv forskellige kommuners perspekti-

ver, som rådgiverne har på undersøgelsesspørgsmålene, og gi-

ver eksempler på den praksis, der udøves i de interviewede

kommuner. Vi kan derfor ikke sige, at perspektiverne eller ek-

semplerne er repræsentative for alle børne- og ungerådgivere

eller den generelle praksis i kommunerne.

Lovgrundlag

BARNETS LOV §§ 75-78

Hjælp til barnets forældre

Støtteperson

§ 75.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at

tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i

forbindelse med barnets eller den unges anbringelse

uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller §

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Hjælp til barnets forældre

§ 76.

Under barnets eller den unges anbringelse uden for

hjemmet efter §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunal-

bestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældre efter §

32, stk. 1 eller § 75 i denne lov eller efter anden lovgiv-

ning. Støtten skal så vidt mulig medvirke til at løse de

problemer, som har været årsag til anbringelsen, med

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen

for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse el-

ler i samvær med barnet eller den unge under anbringel-

sen.

Forældrehandleplan

§ 77.

Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter

§§ 75 eller 76, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

særskilt plan for støtten til forældrene.

Stk. 2.

I forbindelse med en indstilling om anbringelse

uden samtykke efter § 47 af et barn eller en ung, der har

søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen

er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale

forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen udar-

bejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om for-

ældrene har afvist at modtage støtten efter § 75 eller 76.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor

det åbenlyst er unødvendigt, undlade at udarbejde en

plan efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde,

hvorfor der ikke udarbejdes en plan for støtten til foræl-

drene.

§ 78.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om

en særskilt forældrehandleplan for støtte til forældrene,

jf. § 77, kan fraviges, jf. § 110, når der er tale om foræl-

dre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der

kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne for

forældrene, og hvor der er et koordinationsbehov forbun-

det hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den

særskilt plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Klager over kommuners praksis

Når Ankestyrelsen modtager klagesager efter barnets lov §§

75-78, så angår det typisk kommunens afgørelse efter barnets

lov § 75 om støtteperson til forældremyndighedsindehaverne.

Forældrene kan have et ønske om en konkret støtteperson,

men hvor kommunen har givet afslag herpå. Forældrene kan

ligeledes være uenige i kommunens skønsmæssige vurdering

af, hvor mange timer forældrene bevilges sammen med deres

støtteperson.

Når der klages over afgørelser efter barnets lov § 76, kan sa-

gerne omhandle eksempelvis psykologsamtaler eller krisehjælp

til forældrene.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

HOVEDRESULTATER

Kommunernes erfaringer med brug af støtteperson jf.

barnets lov § 75

Variationer i, om, og i så fald hvornår, forældre tager imod en

støtteperson

Kommunerne tilbyder forældremyndighedsindehaverne mulig-

hed for at vælge en støtteperson og opfordrer i den forbindelse

til, at forældre vælger en professionel støtteperson, som for

eksempel har en socialfaglig eller pædagogisk baggrund.

Kommunerne har forskellige erfaringer med, hvornår forældre

vælger at tage imod støtte. Nogle forældre accepterer, ifølge

kommunerne, støtten tidligt i anbringelsesforløbet af deres

barn/ung, mens andre først ønsker støtte senere, når de føler

sig klar eller oplever en bedre relation til kommunen. Visse for-

ældre fravælger dog helt at tage imod tilbuddet om støtteper-

son af forskellige årsager, herunder hvis der for eksempel har

været et højt konfliktniveau i anbringelsessager, hvis forældre

har tidligere negative erfaringer med kommunen, eller fordi

forældre allerede har kontakt med mange andre indsatsområ-

der. Desuden oplever de interviewede børne- og ungerådgi-

vere, at der fra forældres side kan være en usikkerhed om

støttepersonens funktion.

Kommuners erfaringer med brug af § 75 støttepersoner

Kommunerne oplever generelt, at støttepersoner kan bidrage

positivt til samarbejdet mellem forældre og kommunen. Støt-

tepersoner kan fungere som brobyggere, oversættere og støtte

for forældre i kontakten med myndighederne. De hjælper for-

ældrene med at forstå kommunens beslutninger, forberede sig

til møder og håndtere processen omkring anbringelsen. Flere

kommuner fremhæver, at støttepersoner også kan styrke for-

ældrenes kompetencer. Der er dog også udfordringer, når

samarbejdet med støttepersonen ikke fungerer positivt. Dette

kan ske, hvis støttepersonen, som forælderen kan have valgt i

sit netværk, bliver for følelsesmæssigt involveret, eller mangler

viden om de sociale og juridiske aspekter af anbringelsen.

Kommunerne vurderer generelt, at professionelle støtteperso-

ner er bedst til at fremme forældrenes interesser og samarbej-

det med kommunen end ved brug af støttepersoner fra foræl-

dres private netværk.

Barnets lov § 76 giver vid hjemmel for hjælp til forældre

Karakteristik af kommuners brug af barnets lov § 76 i forbin-

delse med en anbringelse

Børne- og ungerådgivere oplever forskelle i, hvilke tilbud kom-

muner giver. Nogle kommuner tilbyder kun støttepersoner,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

mens andre har adgang til et bredere spektrum af indsatser,

såsom støttet samvær, familiebehandling og økonomisk støtte

til samværsrelaterede udgifter. Støtten afhænger også af for-

ældrenes samarbejdsvilje og udviklingsmuligheder. Forældre,

der afviser støtte i starten, kan ændre holdning over tid for ek-

sempel, hvis der skabes tillidsfulde relationer mellem forældre

og støtteperson, eller hvis der er en forventning om øget sam-

vær med barnet.

Forhold der har indvirkning på, hvorvidt og hvornår forældre

tilbydes støtte

Tidspunktet for iværksættelse af støtte varierer blandt kommu-

nerne. Ofte tilbydes støtte op til en hjemgivelsesperiode eller

før en afgørelse om hjemgivelse. Nogle kommuner vægter bar-

nets alder i vurderingen af behovet for støtte, da yngre børn

kan have større behov for, at forældrene modtager hjælp til

eksempelvis misbrugsbehandling for at sikre deres trivsel un-

der samvær.

Der er dog begrænsninger i støttetilbuddene. Forældre kan få

afslag på psykologhjælp, hvis problemstillinger vurderes at

ligge uden for barnets lovs rammer og ikke har en direkte be-

tydning for barnet. Ligeledes kan kommuner afslå familiebe-

handling, hvis der ikke er udsigt til hjemgivelse og i stedet til-

byde støtte rettet mod samværet med barnet.

Kommuners brug af handleplaner efter barnets lov §§

77-78

Kommuners erfaringer med forældrehandleplaner og helheds-

orienterede planer

Kommunerne oplever, at handleplanen kan være et effektivt

redskab i tilfælde, hvor der er etableret et godt og tillidsfuldt

samarbejde mellem forældre og myndighed, og hvor forældre

inddrages og selv kommer med input til, hvad der skal indgå i

handleplanerne. Et par af kommunerne anvender princippet

om ’åben dialog’ som har til formål at inddrage forældre ved

udarbejdelsen af handleplaner.

Manglende engagement, forståelse og samarbejde blandt for-

ældre kan ifølge børne- og ungerådgivere vanskeliggøre pro-

cessen for at udarbejde og arbejde med handleplaner. Derud-

over erfarer flere børne- og ungerådgivere, at det kan være

udfordrende altid at formulere konkrete mål i handleplanerne,

da flere mål kan være livslange.

Betydninger for forældresamarbejdet

Overgang til barnets lov og støtte til forældre med anbragte

børn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Overgangen fra serviceloven til barnets lov har ikke ændret

børne- og ungerådgivernes praksis for støtte til forældre til an-

bragte børn. Dog har barnets lovs fokus på barnets rettighe-

der, forældres ansvar og inddragelse skabt et nyt mindset

blandt rådgiverne, der nu i højere grad vægter samarbejde

med forældrene.

Virkemidler og muligheder som børne- og ungerådgivere ople-

ver, de mangler i samarbejde med forældre

Mangel på tid, høj sagsbehandlerudskiftning og begrænsede

støttetilbud gør det vanskeligt at opbygge tillid, som er afgø-

rende for et godt samarbejde. Rådgiverne fremhæver, at ad-

gang til målrettet støtte og uddannelse i kommunikationsstra-

tegier kunne forbedre dialogen med forældre og styrke samar-

bejdet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

KAPITEL 2

Støttepersoner efter barnets

lov § 75

I dette kapitel udfolder vi, hvordan kommuner gør brug af § 75

i barnets lov, herunder hvordan de oplever, at forældrene ta-

ger imod tilbuddet om en støtteperson, og om støttepersonen

bidrager til samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og for-

ældrene.

Forældremyndighedsindehaverne skal tilbydes en støtteperson

i forbindelse med anbringelsen af et barn, jf. barnets lov § 75:

BARNETS LOV § 75

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde

forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbin-

delse med barnets eller den unges anbringelse uden for

hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

I vejledningen fremgår det, at formålet med støttepersoner til

forældre til anbragte børn er:

FORMÅLET MED EN STØTTEPERSON JF. BARNETS

LOV § 75

Formålet med en støtteperson er at medvirke til, at for-

ældrene støttes til at acceptere anbringelsen, at foræl-

dreskabet under anbringelsen forbedres, og at kontakten

mellem barnet og forældrene styrkes. Støttepersonen

kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen.

(…)

Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe

med afklaring af spørgsmål i forhold til den måde det of-

fentlige system fungerer på, med forberedelse og evalue-

ring af møder og med at læse og forstå skriftligt materi-

ale omkring anbringelsen.

Ankestyrelsen har tidligere gennemført en undersøgelse af støtte til forældre efter

servicelovens § 54: Ankestyrelsen (2021): Støtte

efter servicelovens § 54 til foræl-

dre, hvis barn er blevet anbragt.

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 275

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Ifølge de interviewede kommuner kan forældre, der vælger en

§ 75 støtte i forbindelse med deres barns anbringelse, selv be-

slutte, om de ønsker en professionel støtteperson, som kom-

munen eksempelvis hjælper med at finde, eller om de fore-

trækker en person fra deres private netværk til at varetage

rollen som støtteperson. Forældres valg af støtteperson skal

godkendes af kommunen, uagtet om det er en professionel

støtteperson eller en støtteperson fra forældres private net-

værk.

Ifølge vejledningen til barnets lov er det ikke tanken, at perso-

ner fra forældres nære netværk skal have rollen som støtte-

person.

KVALIFICEREDE STØTTEPERSONER

Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder

en liste over kvalificerede støttepersoner, som foræl-

drene kan vælge ud fra. Det er således ikke tanken, at

nære familiemedlemmer eller andre fra forældrenes nære

personlige netværk vil blive udpeget som støtteperson.

At være støtteperson efter barnets lov § 75 er ikke en beskyt-

tet titel, der kræver en bestemt uddannelse.

Professionelle og

kvalificerede støttepersoner har typisk en socialfaglig eller pæ-

dagogisk baggrund.

Selv om det ikke er tanken, at forældre vælger en støtteperson

fra deres eget private netværk, kan det ske ifølge børne- og

ungerådgivere. Kommunen skal godkende forældres valg af

støtteperson.

Variationer i hvornår forældre tager imod § 75 støtte

Alle kommuner udtrykker, at de tilbyder § 75 støtte til foræl-

dre ved anbringelse af et barn, og flere rådgivere nævner, at

de tidligt i forløbet, fra de begynder at overveje et potentielt

anbringelsesgrundlag, også tilbyder § 75 støtte.

Ifølge interviewkommunerne er det meget forskelligt, hvornår

forældre ønsker at modtage støtte. Nogle forældre ønsker at

tage imod støtten i begyndelsen af anbringelsen for at få støtte

og vejledning om processen og blive grebet i en svær tid. An-

dre børne- og ungerådgivere fortæller, at forældre kan opleve,

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 276.

Se f.eks. Foreningen for professionelle støttepersoner, https://psforeningen.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

at det er for overvældende at skulle forholde sig til en støtte-

person i starten af anbringelsen, især hvis der er tale om en

anbringelse uden samtykke. Disse forældre kan derfor have et

ønske om en støtteperson senere i anbringelsesforløbet, for

eksempel fordi forældrene først senere føler sig klar til at få

støtte og/eller, at samarbejdet med kommunen bliver bedre

undervejs. Alle interviewkommuner fortæller, at de løbende

gør opmærksom på § 75 støtten til de forældre, som ikke i

starten af et anbringelsesforløb, har taget imod støtten.

Forhold, der kan medvirke til, at forældre fravælger til-

buddet om en støtteperson

Børne- og ungerådgiverne oplever, at størstedelen af forældre

til anbragte børn tager imod tilbuddet om en støtteperson,

men ikke alle. Nogle forældre ser, ifølge rådgiverne, ikke et

behov for en støtteperson og vurderer, at de selv kan håndtere

de spørgsmål, der eventuelt gør sig gældende i forbindelse

med anbringelsen.

For andre forældre kan deres afslag være forbundet med en

afvisning af støtte, som kommer fra kommunen. Ifølge børne-

og ungerådgiverne er der flere mulige karakteristika i de sa-

ger, hvor forældre takker nej til tilbuddet om en støtteperson

efter barnets lov § 75.

Sager der er præget af et højt konfliktniveau

Om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke

kan ifølge rådgiverne også have betydning for, hvorvidt foræl-

dre ønsker en § 75 støtteperson. Ved sager om anbringelser

uden samtykke kan konfliktniveauet i relationen mellem foræl-

dre og myndighedspersonerne opleves højt, og forældre kan

have mere modstand over for tilbuddet. Ifølge kommunerne er

modstanden mod at samarbejde med kommunen og at accep-

tere tilbud om støtteperson typisk mindre i sager om anbrin-

gelse med samtykke.

Tidligere negative erfaringer med kommunen

Mange af børne- og ungerådgiverne har indtryk af, at foræl-

dres tidligere negative erfaringer med kommunale myndig-

hedspersoner kan påvirke, hvor motiverede de er for at samar-

bejde i den aktuelle anbringelsessag. Tidligere negative erfa-

ringer med kommunal myndighed kan medvirke til, at forældre

ikke ønsker at tage imod kommunens tilbud om en støtteper-

son. Nogle af børne- og ungerådgiverne erfarer, at forældre,

der selv har været anbragt som barn eller ung, kan have en

modstand mod at samarbejde med kommunen, i forhold til an-

bringelsen af deres eget barn.

Forældre med kontakt til flere indsatsområder

Børne- og ungerådgivere påpeger, at nogle forældre i forvejen

har kontaktpersoner i andre forvaltninger, som for eksempel

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

beskæftigelsessystemet eller gennem psykiatriske og somati-

ske behandlingsforløb. Mængden af personer, man skal for-

holde sig til, kan derfor opleves overvældende for nogle foræl-

dre, og de afslår af den grund tilbuddet om en § 75 støtteper-

son.

Usikkerhed om hvad det indebærer at have en støtteperson

Nogle af de kommunale børne- og ungerådgivere nævner, at

de har indtryk af, at forældre, som fravælger tilbuddet om en

§ 75 støtteperson, kan mangle indblik i, hvad det indebærer at

have en støtteperson. En fortæller det sådan:

”For jeg tror også de kan sige nej, fordi de simpelthen ikke

ved, hvad det er. Hvad er konsekvenserne af at sige ja?”

(Børne- og ungerådgiver, Assens Kommune)

Der er således vigtigt, at rådgiverne vejleder forældrene om,

hvad formålet er med en støtteperson. Nogle forældre har

også indtryk af, at accept af en § 75 støtteperson fratager dem

muligheden for anden støtte efter barnets lov § 76. Det er der-

for ligeledes vigtigt, at forældre får fyldestgørende information

om, at der ikke er noget principielt til hinder for, at de kan

modtage støtte efter både §§ 75 og 76 i barnets lov.

For at vise solidaritet med barnet

Ifølge børne- og ungerådgiverne er der forældre, der afviser

kommunens tilbud om støtte for på den måde at signalere over

for deres barn, at det er mod deres vilje, at barnet er anbragt.

For forældre kan accept af støtte opfattes som accept af an-

bringelsen, og modsat er afvisning af støtte en markering af

modstand mod kommunens afgørelse om anbringelse.

KOMMUNERNES ERFARINGER MED BRUG AF §

75 STØTTEPERSONER

Børne- og ungerådgivere oplever støttepersoner som

vigtige for deres samarbejde med forældre

Formålet med støttepersoner er at støtte forældre. Børne- og

ungerådgivere oplever, at støttepersonen kan være positivt bi-

dragende til og befordrende for samarbejdet mellem forældre

og kommune.

Støttepersonen kan være en central brobygger og oversætter

Når der er et tillidsfuldt forhold mellem forældrene og støtte-

personen, kan denne være en central brobygger i kontakten

mellem forældre og kommune. Ifølge nogle af børne- og unge-

rådgiverne kan der i relationen mellem støtteperson og foræl-

dre skabes mulighed for at forældrene kan ventilere eventuelle

frustrationer og modstand, og hvor støttepersoner tit formår at

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

forklare og uddybe kommunens afgørelse på en måde, der kan

være afklarende og beroligende for forældre. At støtteperso-

nen ikke er en myndighedsrepræsentant, er her væsentligt. En

børne- og ungerådgiver beskriver det således:

”Det vigtige er, at de nogle gange kan oversætte fordi i og

med, at de ikke er en myndighed, så får de lov på en anden

måde. Det kan godt være, de sidder og siger det nøjagtigt,

som jeg gør. De kan ovenikøbet sige det på samme måde,

men forældrene kan bedre acceptere det fra dem, end de

kan det fra mig, hvis det er noget, der går imod deres egne

ønsker.”

(Børne- og ungerådgiver, Københavns Kommune)

Citatet viser, at støttepersonen i sådanne tilfælde kan være

gavnlig i situationer, hvor forældrene for eksempel udviser

modstand til kommunen. Støttepersonen fungerer således som

en form for oversætter, der formidler myndighedsafdelingens

sprog til forældrene. På samme måde kan støttepersonen fun-

gere som forældrenes talerør i relation til kommunen.

Derudover peger flere af de interviewede rådgivere på, at for-

ældre kan have gavn af en støttepersons deltagelse i møder

med kommunen. Støttepersonen kan i sådanne situationer for

eksempel være den, der hjælper forældrene til at huske, hvad

forældrene har aftalt med myndighedsafdelingen på det forud-

gående møde eller bidrage med opfølgende spørgsmål.

Nogle rådgivere fortæller, at de ofte oplever, at forældre med

en støtteperson – sammenlignet med forældre uden en støtte-

person – også er klædt anderledes på til møder med myndig-

hedsafdelingen, fordi de har drøftet det med støttepersonen

forud for mødet.

Støttepersonen kan bidrage til at udvikle forældrenes forældre-

kompetence

Når der er en tillidsfuld relation mellem forældre og støtteper-

son, og når støttepersonen formår at bidrage som brobygger

mellem forældre og kommune og i at ”oversætte” kommunens

beslutninger og begrundelser, kan det samlet set bidrage til at

udvikle forældres forældrekompetencer. Støttepersonens posi-

tion som brobygger kan hjælpe forældrene til at tage barnets

perspektiv og sætte sig ind i barnets behov. En børne- og un-

gerådgiver siger det sådan:

”Vi oplever, at de forældre, der har en støtteperson, det er

udviklende for deres forældreskab og deres samarbejdsevne

ind i barnets anbringelse”

(Børne- og ungerådgiver, Aalborg

Kommune).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Støttepersoners bidrag kan være væsentligt for samarbejdsre-

lationen mellem forældre og kommune og for udviklingen af

forældres forældrekompetencer. Flere børne- og ungerådgivere

erfarer også, at støttepersoner kan bidrage positivt i forhold til

at motivere forældre til at acceptere støtte om indsatser efter

barnets lov § 76. Børne- og ungerådgivere giver derfor udtryk

for, at de tit har fokus på samarbejdet med støttepersonerne.

Positivt når støttepersonen yder en ekstra indsats

Nogle børne- og ungerådgivere fortæller positivt om støtteper-

soner, som yder en ekstra indsats for forældrene. En beskriver

det sådan:

”Nogle gange så er det, der gør, at mor eller far kan få ro

på, at de [støttepersonen] overinvolverer sig lidt og tager

med ned til den tandlæge. Gør de ting, som stikker lidt ud,

men som faktisk gør, at hvis der er ro på forældrene, så kan

der være ro på anbringelsen. Og det synes jeg er vigtigt at

have for øje (…) nogle gange at gå lidt ekstra og gøre det,

der ikke lige står firkantet, at man skal.”

(Børne- og unge-

rådgiver, Svendborg Kommune)

I sådan en situation er det ifølge børne- og ungerådgiveren po-

sitivt, at støttepersonen involverer sig i forældrenes hverdag,

da det kan berolige forældre i en svær situation. Børne- og un-

gerådgiveren er samtidig opmærksom på, at denne form for

ekstra indsats fra støttepersonen ikke er noget, hverken foræl-

drene eller myndighedsafdelingen kan forvente af støtteperso-

nerne. I interviewene fremkommer det dog, at børne- og un-

gerådgivere i nogle tilfælde ser det som mere hensigtsmæs-

sigt, at støttepersonens opgaver udvides så meget som muligt,

fremfor at bevilge støtte der omfattes af barnets lov § 76.

Støttepersonen kender sagen og forældrene og har af den

grund et godt udgangspunkt for at indgå i samarbejde med

forældrene.

BEMÆRKNING

Ankestyrelsen bemærker hertil, at støttepersonens opga-

ver kan udvides så meget som det er muligt indenfor

rammerne af § 75, jf. VEJ nr. 9148 af 15/03-2024, vej-

ledning om anbringelse, pkt. 275.

Når samarbejdet med støttepersonen ikke fungerer po-

sitivt

Ifølge flere børne- og ungerådgivere fungerer støttepersonen

ikke altid befordrende for samarbejdet mellem forældre og

kommune eller for relationen mellem børn og forældre.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Flere af børne- og ungerådgiverne fortæller, at de oplever, at

det fungerer negativt, hvis støttepersonen for eksempel opfø-

rer sig som part i sagen i stedet for at indtage rollen som bro-

bygger og oversætter. Det fungerer heller ikke positivt, hvis

støttepersonen er for følelsesmæssigt involveret i sagen, eller

hvis støttepersonen ikke har den nødvendige indsigt i og viden

om relevante juridiske og socialfaglige problemstillinger og -

indsatser. Det fortæller børne- og ungerådgivere blandt andet i

følgende interviewuddrag:

Rådgiver 1:

”Selvfølgelig er der forskel. Forældrene kan jo

godt komme med nogle fra netværket, hvor vi ikke nødven-

digvis har de samme ønsker om udvikling inden for foræl-

drekompetencen for eksempel.”

Rådgiver 2:

”Og hvor støttepersonerne måske heller ikke

helt har en forståelse af, hvad det vil sige at være anbragt

og hvor de måske er gået i følelsesmæssig alliance med den

her borger. Det kan godt være udfordrende.”

(Aalborg Kom-

mune)

Blandt børne- og ungerådgiverne er der forståelse for, at for-

ældrene kan ønske en støtteperson fra deres eget netværk,

som kan give emotionel støtte i den svære situation det er, at

deres barn er anbragt. Børne- og ungerådgiverne oplever dog,

at professionelle støttepersoner generelt set er bedst til at va-

retage forældrenes interesser og er mest befordrende for sam-

arbejdet mellem forældre og kommune.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

KAPITEL 3

Støtte til forældre efter bar-

nets lov § 76

I dette kapitel ser vi på det juridiske grundlag for støttende

indsatser til forældre, der har et barn anbragt. Det fremgår af

§ 76 i barnets lov, hvilken støtte kommunen skal tilbyde. Det

gælder både, når barnet eller den unge er anbragt efter bar-

nets lov, og hvis den unge er anbragt efter lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet.

Barnets lov § 76 gælder desu-

den, uanset om barnet eller den unge er anbragt med sam-

tykke (barnets lov § 46) eller anbragt uden samtykke (barnets

lov § 47).

BARNETS LOV § 76

Under barnets eller den unges anbringelse uden for

hjemmet efter §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunal-

bestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældre efter §

32, stk. 1, eller § 75 i denne lov eller efter anden lovgiv-

ning. Støtten skal så vidt mulig medvirke til at løse de

problemer, som har været årsag til anbringelsen, med

henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen

for barnet eller den unge ved en eventuelt hjemgivelse

eller i samvær med barnet eller den unge under anbrin-

gelsen.

Hjemmel for en bred vifte af støttemuligheder til foræl-

dre

Ud over støtteperson efter barnets lov § 75 giver barnets lov §

76 hjemmel for en række former for anden støtte til forældre

til anbragte børn, specifikt støttende indsatser efter barnets lov

§ 32, men også mere generelt ”efter anden lovgivning.”

De interviewede børne- og ungerådgivere har ikke udtalt sig om anbringelser efter §

14 om lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og eventuelle særlige problem-

stillinger knyttet til denne type anbringelser behandles ikke i nærværende undersø-

gelse.

Barnets lov § 76.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

BARNETS LOV § 32, STK. 1

Når det må anses at være af væsentlig betydning af hen-

syn til et barns eller ungs særlige behov for støtte, skal

kommunen træffe afgørelse om en eller flere (…) støt-

tende indsatser (...)

Støttende indsatser jf. barnets lov § 32 kan for eksempel

være:

•

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjem-

met (nr. 2)

•

Udpegning af en fast kontaktperson for barnet

eller den unge eller for hele familien (nr. 3)

•

Familiebehandling eller behandling af barnet eller

den unge (nr. 5)

•

Anden hjælp, der har til formål at yde rådgiv-

ning, behandling og praktisk pædagogisk støtte

(nr. 8)

Barnets lov § 32, stk. 1, giver i kombination med barnets lov §

76 hjemmel for at træffe afgørelse om en række støttende ind-

satser, såsom praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet, familie-

behandling eller en fast kontaktperson som en del af forældre-

støtten.

Afgørelser efter barnets lov § 32, stk. 1, træffes med sam-

tykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. barnets lov §

32, stk. 2.

”ANDEN LOVGIVNING” JF. BARNETS LOV § 76

Kommunen skal ligeledes være opmærksom på, om der

skal gives støtte efter anden lovgivning, f.eks. om alko-

hol- eller stofmisbrugsbehandling, en arbejdsmarkedsind-

sats eller andet, der kan medvirke til, at forældrene kan

støttes i at spille en positiv rolle for barnet. Hjælp efter

anden lovgivning kan også omfatte kompenserende eller

støttende indsatser til forældre med nedsat funktions-

evne, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp,

hjælpemidler eller boligindretning efter servicelovens be-

stemmelser. Vejledningen til barnets lov eksemplificerer,

hvad støtte efter ”anden lovgivning” kan være. Her næv-

nes økonomisk støtte efter barnets lov § 35, støtte til al-

koholbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller andet,

”der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille

en positiv rolle for barnet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

(…)

Hjælp efter anden lovgivning kan også omfatte kompen-

serende eller støttende indsatser til forældre med nedsat

funktionsevne, eksempelvis i form af personlig og prak-

tisk hjælp, hjælpemidler eller boligindretning efter ser-

vicelovens bestemmelser.

Vejledningens eksemplificering af, hvilken støtte i henhold til

barnets lov § 76 ”anden lovgivning” kan være, indikerer, hvor

forskelligartede støttende indsatser der er hjemmel for. I vej-

ledningen specificeres økonomisk støtte efter barnets lov § 35,

støtte til alkoholbehandling og en arbejdsmarkedsindsats, men

der gives også mulighed for andre uspecificerede indsatser,

”der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en

positiv rolle for barnet.” Det mulige handlingsrum og hjem-

melsgrundlag udvides yderligere med formuleringen om, at

hjælpen også kan omfatte forskellige former for handicapkom-

penserende støtte til forældre med nedsat funktionsevne.

Lovgivningen giver dermed kommunerne vid mulighed for,

med udgangspunkt i barnets lov § 76, at træffe afgørelser om

mange forskellige typer støtte til forældre til anbragte børn og

unge.

Formålet med barnets lov § 76 kan karakteriseres som vidt-

rækkende og giver kommunerne et juridisk grundlag for at be-

vilge omfattende og forskelligartet støtte til forældre til an-

bragte børn og unge.

KOMMUNERS BRUG AF BARNETS LOV § 76

Den vide lovgivningsmæssige ramme afspejles ikke entydigt i

interviewene, hvor børne- og ungerådgivere beskriver, hvilken

støtte de i praksis bevilger forældre til anbragte børn og unge.

Det påpeges i interviewene, at kommunens størrelse, økonomi

og det generelle udbud af og organisering af velfærdsydelser i

kommunen kan have betydning for, hvilken støtte forældre til

anbragte børn kan tilbydes.

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279

Børne- og ungerådgiveres erfaringer er her sammenfaldene med centrale pointer i

Lausten, M. & A.G. Andreasen (2021):

Karakteristik af udsatte forældre, 2019.

VIVE –

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Forskelle i kommuners muligheder for at bevilge støtte

til forældre efter barnets lov § 76

Af interviewene bliver det tydeligt, at der er store variationer

kommunerne i mellem, i forhold til hvilken støtte de har ad-

gang til og kan tilbyde forældre, ud over tilbud om støtteper-

son jf. barnets lov § 75. Børne- og ungerådgivernes beskrivel-

ser af kommunernes mulige praksisser spænder fra udsagn

som:

”Vi har ikke haft mange reelle tilbud til forældre, andet end

støttepersoner.”

(Børne- og ungerådgiver, Svendborg Kom-

mune)

Til:

”Vi kan faktisk trække på hele viften af muligheder, men

selvfølgelig er der nogle vi bruger mere end andre, fordi de

er mere generelle.”

(Børne- og ungerådgiver, Aalborg Kom-

mune)

En børne- og ungerådgiver fra en tredje kommune beskriver

det således:

”Vi bruger næsten ikke § 76. Vi er en lille kommune, med få

tilbud.”

(Børne-og ungerådgiver, Billund Kommune)

I denne kommune er det en støtteperson, jf. barnets lov § 75,

der i første omgang bliver tilbudt forældrene. Derudover, for-

tæller Billund Kommune, har de mulighed for støttet samvær,

og at forældrene kan få samtaler med en krisepsykolog i

akutte eller særligt svære sager.

Andre kommuner udtrykker i interviewene, at de har praksis

for at tilbyde en bredere vifte af de indsatser, der lovmæssigt

er mulighed for.

Typer af støtte som kommuner bevilger i praksis

Interviewkommunerne beskriver bestemte typer af støtte, jf.

barnets lov § 76, som de i praksis bevilger til forældre til an-

bragte børn. Den støtte, der nævnes, uafhængig af omfang og

hyppighed, er følgende:

•

Indsatser efter

barnets lov § 32, stk. 1,

er de støttende ind-

satser, der i interviewene beskrives som de mest anvendte,

om end der er store forskelle i, hvor hyppigt de forskellige

indsatser bliver bevilget. Indsatser, der omtales, er:

•

Familiebehandling

•

Familierådgivning/familiekonsulenter

•

Kontaktperson til familien

•

Psykolog/krisepsykolog

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

•

Barnets lov § 35

kan anvendes i forbindelse med økonomisk

støtte til udgifter som led i effektuering af samvær mellem

forældre og børn (typisk til transport og aktiviteter under

samvær) eller i forbindelse med særlige anledninger i barnets

liv.

Støttet samvær

nævnes af flere børne- og ungerådgivere

som eksempel på støtte til forældre. Samværsstøtte vil juri-

disk ikke forstås som værende efter barnets lov § 76, men

reguleres af barnets lov § 104, stk. 3, hvilket også er, hvad

Ankestyrelsen ser i sager, hvor der er truffet afgørelse om

støttet samvær.

Familiebehandling

er den støttende indsats, der er mest ud-

bredt i de interviewede kommuners tilbud til forældre, men

det er ikke specificeret, hvad familiebehandlingen består af.

Familiebehandling dækker over forskellige typer indsatser.

Overordnet set er formålet at øge forældres forældrekompe-

tencer og at styrke en positiv relation mellem forældre og

barn. Formålet med familiebehandling kan også være at

støtte forældre i nogle praktiske gøremål. Hvad familiebe-

handling i praksis indebærer, kan derfor variere afhængig af,

hvilke problemstillinger støtten skal afhjælpe og af udbyders

tilgang

•

Flere rådgivere nævner også, at samværskonsulenter til støttet

samvær mellem barn og forældre også er hyppigt anvendt.

Støtten er rettet mod barnet men inkluderer forældre.

Når forældre modtager misbrugsbehandling, sker det ifølge

nogle af interviewkommunerne ikke med hjemmel i barnets lov

§ 76, men med udgangspunkt i serviceloven eller sundhedslo-

ven.

Forhold, der har indvirkning på, hvorvidt og hvornår for-

ældrene tilbydes støtte

Fælles for kommunernes praksis er, at tilbud om støtte efter

barnets lov § 76 sker på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af forældres problemstillinger, og at støtten bidrager

til barnets trivsel og udvikling ved at øge forældrenes foræl-

Ankestyrelsen har i december 2024 offentliggjort en

kortlægning af kommunernes

brug af familiebehandling,

som viser, hvad familiebehandling består af i landets kom-

muner, og hvordan kommunerne arbejder med at sikre, at familiebehandlingen mat-

cher familiens behov.

Børne- og ungerådgivernes erfaringer med hvilken type støtte de i praksis bevilger,

følger i hovedtræk samme mønster som Ankestyrelsens undersøgelse fra 2021 viser

(Ankestyrelsen (2021):

Støtte efter servicelovens § 54 til forældre, hvis barn er ble-

vet anbragt.)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

drekompetencer. Selv om kommunerne gennemgående an-

bringer med hjemgivelse som mål, nævner flere af rådgiverne,

at fokus især er på den støtte, der bidrager til at støtte sam-

været mellem barn og forældre under anbringelsen.

Udover at der ifølge børne- og ungerådgivere er forskelle i,

hvilke støttende indsatser kommunerne har at tilbyde forældre

til anbragte børn, spiller også andre forhold ind såsom vurde-

ringen af forældres udviklingsmuligheder. Derudover er de

støttende indsatser betinget af, at forældrene accepterer at

tage imod dem.

Vurderingen af forældres udviklingsmuligheder

Det er gennemgående for alle interview, at børne- og ungeråd-

giverne beskriver forældrenes situation som præget af kom-

plekse problemstillinger. Støtten skal bidrage til at øge foræl-

dres forældrekompetence – på lang sigt i forhold til en mulig

hjemgivelse af barnet, og på kort sigt, bidrage til at under-

støtte og kvalificere samværet mellem barn og forældre i an-

bringelsesperioden.

Forud for en afgørelse om anbringelse af et barn skal kommu-

nen udarbejde en børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov §

20. De forhold, der kan begrunde, at forældrene kan have be-

hov for støtte, bør derfor allerede være kortlagt i forbindelse

med den børnefaglige undersøgelse.

Nogle af børne- og un-

gerådgiverne fortæller, at der heri kan være faglige vurderin-

ger af, hvorvidt det på undersøgelsestidspunktet vurderes mu-

ligt at udvikle forældrenes forældrekompetence. En decideret

undersøgelse af forældrekompetence kan også indgå som bilag

til den børnefaglige undersøgelse.

Vurderingen af forældrenes udviklingsmuligheder har betyd-

ning for, hvilken støtte kommunen vurderer, at det er relevant

at tilbyde, og hvornår kommunen vurderer det som hensigts-

mæssigt.

Støtte forudsætter samarbejde fra forældre

Børne- og ungerådgiverne erfarer, at der er store forskelle i,

hvornår forældre ønsker at tage imod støtte i anbringelsesfor-

løbet.

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Anbringelser kan strække sig over flere år, og forældres ønske

om at tage imod støtte kan ændre sig over tid.

Flere kommu-

ner beskriver, at forældre særligt i starten af anbringelsesfor-

løbet kan være afvisende over for at samarbejde med kommu-

nen og modtage den støtte, de tilbydes. Børne- og ungerådgi-

verne peger her på flere faktorer, de erfarer kan have indvirk-

ning på forældres indstilling:

•

Forældres relation til og oplevelse af støttepersonen:

Støt-

tepersonen kan motivere forældrene til at modtage anden

støtte.

Relationen mellem forældre og børne- og ungerådgivere:

Oparbejdelse af tillidsfulde relationer kan være en forud-

sætning for, at forældre ønsker at tage imod støtte.

Hvis forældrene opfatter, at

accept af støtte giver mulighed

for mere samvær med barnet.

Udsigt til hjemgivelse af barnet:

Hvis forældre har en opfat-

telse af, at accept af støtte øger muligheden for hjemgi-

velse af barnet.

Tidspunkt for iværksættelse af støtte i anbringelsesforløbet

Blandt interviewkommunerne er der variationer i, hvornår i an-

bringelsesforløbet de har praksis for at iværksætte støtte til

forældrene. Nogle børne- og ungerådgivere fortæller, at det

især er i hjemgivelsesperioden, eller når man forventer en

snarlig afgørelse om hjemgivelse, at kommunen sætter ind

med støttetiltag som familierådgivning, psykolog m.m.

HJEMGIVELSESPERIODE JF. BARNETS LOV § 100

En hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, jf.

barnets lov § 100, stk. 3. Ankestyrelsen slår fast i prin-

cipafgørelse 96-13, at kommunen skal træffe afgørelse

om hjemgivelsesperiode, uanset om barnet eller den

unge er frivilligt eller tvangsmæssigt anbragt uden for

hjemmet. Kommunen kan undlade at træffe afgørelse om

hjemgivelsesperiode, hvis der foreligger særlige for-

hold.

En analyse fra KL viser, at anbringelser, som blev afsluttet i 2022, varede i gennem-

snit 4,6 år. I 2022 var den gennemsnitlige foreløbige anbringelsesvarighed for igang-

værende anbringelser 5,2 år (KL (2024).

Førstegangsanbragte og anbringelsesvarig-

hed. Analysenotat.

Ankestyrelsens principafgørelse 96-13 om hjemgivelsesperiode - hjemgivelse - an-

bringelsesgrundlag.

KEN nr. 9756 af 28/06/2013. www.retsinformation.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Enkelte rådgivere peger på, at det i nogle tilfælde ville være

hensigtsmæssigt at tilbyde forældre støtte, jf. barnets lov 76,

før

der er truffet en afgørelse om hjemgivelse.

Desuden påpeger nogle rådgivere, at barnets alder også har

betydning for, i hvilket omfang kommunen sætter ind med

støttetiltag. En rådgiver fortæller nærmere:

”Det er måske nemmere at gå ind og sige ’vi har brug for

misbrugsbehandling fordi far ikke skal dukke fuld op til sam-

vær da hans femårige barn bliver skadet af det’. Den 16-

årige kan vælge at sige ’det bliver ikke i dag far’. Og det er

jo sådan lidt, ’hvorfor skal den 16-årige nøjes med et dårligt

eller intet samvær frem for en forældre, der faktisk bliver

hjulpet?”

(Børne- og ungerådgiver, Københavns Kommune)

Forældre får ikke altid bevilget den støtte, de ønsker

Alle de interviewede børne- og ungerådgivere giver udtryk for,

at de sjældent oplever, at forældre får afslag på deres ønsker

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

om støtte efter barnets lov § 76.

Børne- og ungerådgiverne

fortæller dog, at der er undtagelser.

Forældre kan få afslag på ønsket om psykologbehandling

Der er forskellig praksis i kommunerne i forhold til at bevilge

psykologbehandling med udgangspunkt i barnets lov § 76. En

kommune giver udtryk for, at de bevilger psykologsamtaler,

hvis det afhjælper forældrenes problemstillinger:

”Nogle gange har forældre behov for psykologsamtaler for

at kunne tage imod støtte, for at kunne komme videre i de-

res udvikling af forældrekompetencer.” (Børne-

og ungeråd-

giver, Rødovre Kommune)

I vejledningen hedder det, at kommunen kan bevilge støtte ef-

ter anden lovgivning, ”der kan medvirke til, at forældrene kan

støttes i at spille en positiv rolle for barnet.”

STØTTE EFTER ANDEN LOVGIVNING

Kommunen skal ligeledes være opmærksom på, om der

skal gives støtte efter anden lovgivning, f.eks. om alko-

holbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller andet, der

kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en

positiv rolle for barnet. Hjælp efter anden lovgivning kan

også omfatte kompenserende eller støttende indsatser til

forældre med nedsat funktionsevne, eksempelvis i form

af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler eller bolig-

indretning efter servicelovens bestemmelser.

I visse kommuner er praksis, at de som udgangspunkt giver

afslag på forældres ønske om psykologsamtaler, hvis problem-

stillingerne bunder i det, som en af børne- og ungerådgiverne

karakteriserer som ”forældres egne problematikker”. Forældre

får i sådanne tilfælde afslag på bevilling af psykologbehandling

som støtte jf. barnets lov § 76, såfremt deres psykologiske

problemer knytter sig til oplevelser i deres egen opvækst eller

voksenlivet i øvrigt. I stedet opfordres forældre til at få en

henvisning til psykologbehandling via egen læge, og at be-

handlingen tilgås i voksenregi i sundhedssektoren.

I en kommune fik forældre afslag på deres ønske om at den bevilligede ydelse skulle

leveres af en ekstern leverandør. Kommunens praksis er, at forældre tilbydes ydelser

leveret af interne leverandører, hvis disse er til rådighed. Afslaget var følgelig ikke

knyttet til bevilling af den støttende indsats, men til hvem der skulle levere ydelsen.

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Ingen udsigt til hjemgivelse som begrundelse for afslag på øn-

sket om familiebehandling

En kommune beskriver, at de har givet afslag på en families

ønske om familiebehandling under anbringelsen med den be-

grundelse, at der ikke var nogen udsigt til hjemgivelse af bar-

net, og at det var ”svært at give familiebehandling, når barnet

ikke var der.” I stedet fik familien støtte ind i samværet med

barnet.

STØTTE ER IKKE BETINGET AF HJEMGIVELSE ELLER

Uanset om der er mulighed for, at forældrene på sigt kan

varetage omsorgen for barnet eller den unge, og barnet

eller den unge dermed kan hjemgives til forældrene eller

ej, spiller forældrene ofte en vigtig rolle for barnet eller

den unge. Støtten kan derfor også iværksættes med hen-

blik på at støtte forældrene i at have samvær med barnet

eller den unge eller på anden måde bidrage til at sikre en

positiv udvikling for barnet eller den unge.

Børne- og ungerådgivere erfarer også, at det kan være svært

at motivere forældre til at modtage støtte, hvis det er fastlagt,

at barnet ikke kommer til at blive hjemgivet.

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 279

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

KAPITEL 4

Handleplaner efter barnets

lov §§ 77-78

I nærværende kapitel belyser vi, hvordan de interviewede

børne- og ungerådgivere udarbejder og gør brug af forældre-

handleplaner og helhedsorienterede planer efter barnets lov §§

77 og 78.

KRAV OM FORÆLDREHANDLEPLAN

Når kommunen iværksætter støtte til forældre efter barnets

lov §§ 75 eller 76, skal kommunen udarbejde en plan for støt-

ten, jf. barnets lov § 77.

FORÆLDREHANDLEPLAN JF. BARNETS LOV § 77

Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75

eller 76, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sær-

skilt plan for støtten til forældre.

Stk. 2.

I forbindelse med en indstilling om anbringelse

uden samtykke efter § 47 af et barn eller en ung, der har

søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen

er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale

forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen udar-

bejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om for-

ældrene har afvist at modtage støtten efter §§ 75 eller

76.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor

det er åbenlyst unødvendigt, undlade at udarbejde en

plan efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde,

hvorfor der ikke udarbejdes en plan for støtten til foræl-

dre.

I Social- og Boligstyrelsens anbefalinger om samarbejde og

støtte til forældre med børn i anbringelse, understreges, at for-

ældrehandleplanen så vidt muligt skal udarbejdes sammen

med forældrene. Formålet med planen er at understøtte, at

støtten er situationsspecifik og handlingsanvisende i relation til

de konkrete forældres situation.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

FORÆLDREHANDLEPLANEN KAN UNDERSTØTTE DEN

TILPASSEDE STØTTE

”Børne- og ungerådgiveren skal sammen med forældrene

lave en plan for den støtte, der sættes i værk (jf. barnets

lov, § 77-78). En forældrehandleplan kan understøtte, at

støtten er og fortsat vil være situationsspecifikt og hand-

lingsanvisende. Ved at tilrettelægge støtten efter foræl-

drenes konkrete og individuelle behov og gøre den hand-

lingsorienteret, vil forældrene opleve, at støtten er rele-

vant, og at de får målrettet hjælp og dermed kan opnå

deres mål i forældrehandleplanen. Det vil styrke deres

motivation for at modtage støtten.”

Social- og Boligstyrelsen (2024):

Anbefalinger om samar-

bejd og støtte til forældre med børn i anbringelse.

En forældrehandleplan kan erstattes af en helhedsorienteret

plan, når der er tale om forældre med komplekse og sammen-

satte problemer, og hvor der er behov for koordination af ind-

satserne for forældrene.

BARNETS LOV § 78: HELHEDSORIENTERET PLAN

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om en

særskilt forældrehandleplan for støtte til forældrene, jf. §

77, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en

helhedsorienteret plan for en forælder eller begge foræl-

dre, jf. § 110, når der er tale om forældre med kom-

plekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller

skal udarbejdes flere planer for indsatserne for foræl-

drene, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet

hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den sær-

skilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstat-

tes af en helhedsorienteret plan.

KOMMUNERS ERFARINGER MED FORÆLDRE-

HANDLEPLANER OG HELHEDSORIENTEREDE

PLANER

Varierende erfaringer med handleplanens betydning i

praksis

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Det varierer, hvorvidt børne- og ungerådgiverne oplever foræl-

drehandleplanen som et relevant og nyttigt redskab.

Forældrehandleplanen skal som udgangspunkt laves sammen

med forældrene, men det kan variere om forældrene ønsker at

indgå i at udarbejde forældrehandleplanen. Hvorvidt børne- og

ungerådgiverne oplever forældrehandleplanen som et nyttigt

arbejdsredskab, hænger derfor sammen med, hvor bidragende

forældrene er i udarbejdelsen af handleplanens mål og be-

skrevne virkemidler.

Når forældrene aktivt bidrager i udarbejdelsen af mål og virke-

midler, kan forældrehandleplanen blive et godt redskab i sam-

arbejdet mellem forældre og børne- og ungerådgivere. En råd-

giver beskriver for eksempel:

”Forældrehandleplanen er nærmest en kontrakt for samar-

bejdet, og den kan justeres hele tiden. Den er hele tiden i

proces”

(Børne- og ungerådgiver, Aalborg Kommune)

Børne- og ungerådgivere har også blik for, hvorfor det kan

være svært for forældrene at deltage i udarbejdelsen af foræl-

drehandleplaner. En siger det sådan:

”Jeg tror, at det kan blive ubehageligt for nogle af de foræl-

dre, som er meget benægtende over for, at deres barn skal

anbringes. De har ikke lyst til at læse ting om, hvad de

burde gøre og kan lære, for det minder dem om, at de fej-

ler.”

(Børne- og ungerådgiver, Københavns Kommune)

Nogle børne- og ungerådgivere oplever, at det kan være svært

for forældrene at se intentionen med en forældrehandleplan,

og hvorfor de skal være med til at udarbejde en sådan. I så-

danne tilfælde sætter flere af børne- og ungerådgiverne

spørgsmålstegn ved handleplanernes funktion, og hvem foræl-

drehandleplanen er til gavn for, hvis forældre ikke ønsker at få

udarbejdet en sådan.

Inddragelse af forældre i udarbejdelsen af forældre-

handleplaner

Forældrehandleplanen skal så vidt muligt udarbejdes i samar-

bejde med forældrene. Der er forskellige praksisser blandt de

interviewede børne- og ungerådgiverne for, hvordan det sker.

Nogle fortæller, at børne- og ungerådgivere og forældre mødes

for at drøfte indholdet af en forældrehandleplan, og at det her-

efter er rådgiverens ansvar at udarbejde et udkast og sende

det i partshøring hos forældrene. I andre tilfælde deltager for-

ældre sammen med en eventuel støtteperson og med rådgi-

vere i udarbejdelsen af forældrehandleplanen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

Kommunen skal udarbejde en forældrehandleplan, når der

ydes støtte efter barnets lov §§ 75-76. Under særlige forhold

kan kommunen undlade at udarbejde en forældrehandleplan

eller en helhedsorienteret plan.

TILFÆLDE HVOR KOMMUNER KAN UNDLADE AT UD-

ARBEJDE EN FORÆLDRE- ELLER HELHEDSORIENTE-

RET PLAN

Efter § 77, stk. 3, i barnets lov, kan kommunen undlade

at udarbejde en forældrehandleplan, hvis det er åbenlyst

unødigt. Her skal åbenlyst unødigt forstås således, at der

skal være en tydelig og stærk grund til, at der ikke vil

opnås en positiv effekt ved at udarbejde en forældre-

handleplan.

Som eksempel på situationer, hvor det er åbenlyst unø-

digt at udarbejde en plan, er situationer, hvor forældrene

er ude af stand til at modtage hjælp, og forældrehandle-

planen eller den helhedsorienterede plan jf. barnets lov §

78 derfor ikke vil have en effekt. Det kan f.eks. skyldes

alvorlige sociale problemer, som svære alkohol- eller

misbrugsproblemer. Det samme er tilfældet, hvis det

ikke er muligt at få kontakt til forældrene. Er denne til-

stand midlertidig, kan der efterfølgende udarbejdes en

forældrehandleplan efter § 77, stk. 1.

Forældres manglende lyst til at samarbejde om forældrehand-

leplaner eller forældres manglende forståelse af formålet med

handleplanerne fratager ikke kommunen forpligtelsen til at ud-

arbejde forældrehandleplaner, såfremt forældrene modtager

støtte efter barnets lov §§ 75-76.

Forskellige tilgange i forhold til konkretisering af mål i

forældrehandleplaner

Forældrehandleplanen skal indeholde mål for den støtte, der

sættes i værk, og den skal konkret beskrive, hvilken forandring

der skal kunne ses hos forældrene.

I interview med børne- og ungerådgivere udtrykker de, at der

er variationer i, hvordan rådgivere, og forældre arbejder med

konkretiseringen af forældrehandleplanens mål. En børne- og

ungerådgiver siger følgende om sin tilgang til udformningen af

forældrehandleplanens mål:

VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, vejledning om anbringelse, pkt. 285.

Kapitel 5 i ”Håndbog i barnets lov”.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

”Selvfølgelig må det godt være målbart, men for mig må

det godt være lidt overordnet, så der også er noget luft ind i

selv at kunne arbejde med elastikken. Og der er det også

meget forskelligt blandt socialrådgivere. Jeg er mere ’fluffy’

i min måde at arbejde på, og så er der andre, der gør noget

anderledes.”

(Børne- og ungerådgiver, Svendborg Kom-

mune)

Rådgiveren lægger dermed vægt på, at nogle mål i forældre-

handleplaner gerne må være mere overordnede, mens andre

mål fortsat er konkrete og målbare.

Også andre børne- og ungerådgivere beskriver en praksis,

hvor målene i forældreplanerne er langsigtede og overordnede,

og hvor samarbejdet med forældre ikke nødvendigvis har de

udarbejdede forældrehandleplaner som omdrejningspunkt. Det

illustreres af følgende citat:

”Vi [rådgiverne] arbejder tæt sammen også med foræl-

drene. Vi sidder ikke så meget og forholder os til at nå må-

lene, for mange af dem er jo livslange. Det er livslange pro-

cesser, så vi følger mere med i, hvordan det går.”

(Børne-

og ungerådgiver, Glostrup Kommune)

Flere kommuner beskriver, hvordan forældrehandleplanen kan

være et godt redskab for forældre og rådgivere, når en række

forudsætninger er opfyldte:

•

at der er tillid mellem forældre og rådgivere

•

at forældre ønsker at samarbejde med kommunen

•

at forældre oplever sig inddraget i arbejdet med forældre-

handleplanen

•

at målene er konkrete og ikke for overordnede.

Når alt dette er på plads, kan forældrehandleplanen opleves

som følgende:

”Det er et godt redskab fordi den hele tiden stiller skarpt på,

at vi skal have dialog. Vi skal være i dialog. Og når foræl-

drene lykkes med nogle af de små ting, så bliver de jo også

rigtig stolte ’det kunne jeg klare’ og det er jo sådan nogle

ting, der også er med til at løfte forældrene.”

(Børne- og

ungerådgiver, Aalborg Kommune)

Også andre børne- og ungerådgivere beskriver handleplanen

som et godt redskab i de tilfælde, hvor forældrene har været

med til at formulere målbare mål, hvilket bidrager til, at foræl-

dre kan udvikle sig og få en succesoplevelse.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – men ikke

nødvendigvis helhedsorienterede planer

FASTSÆTTELSE

AF MÅL

”Forældrehandle-

planen skal inde-

holde mål for den

støtte, der sættes

i værk, med hen-

blik på at støtte

forældrene i at va-

retage omsorgen

for barnet eller

den unge ved en

eventuel hjemgi-

velse eller støtte

dem i samvær un-

der anbringelsen.

Et mål skal kon-

kret beskrive,

hvad det er for en

forandring, der

skal kunne ses

hos forældrene.”

Kilde: Social- og

Boligstyrelsen

(2023)

”Håndbog

om barnets lov”,

s. 78)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

ÅBEN DIALOG

Åben Dialog er en

netværksoriente-

ret, helhedsorien-

teret tilgang, der

inddrager rele-

vante fagprofessi-

onelle og private

netværk i forhold

til borgerens situ-

ation. Inddragelse

af netværkene

sker på baggrund

af borgerens øn-

ske. Som noget af

det grundlæg-

gende i Åben Dia-

log, vægter alle

udsagn lige, og

den professionelle

rolle er ikke at

søge løsninger,

men at give et

fagligt perspektiv

som kan supplere

borgerens eget og

resten af netvær-

kets perspektiver.

Kilde: Social- og

Boligstyrelsen,

ww.sbst.dk

Nogle børne- og ungerådgivere fortæller, at de har gode erfa-

ringer med at have et tværfagligt og tværsektorielt samar-

bejde i arbejdet med forældrehandleplaner. En måde at hånd-

tere det på er ved netværksmøder med fagprofessionelle fra

forskellige sektorer, der er involveret i familiens situation.

Enkelte af kommunerne, der indgår i undersøgelsen, udtryk-

ker, at de følger principperne for ”Åben dialog” i deres forvalt-

ningspraksis og kontakt med borgere. Principperne i ”Åben dia-

log” skal bidrage til og understøtte, at kommunen har en hel-

hedsorienteret og derved tværfaglig og tværsektoriel tilgang til

borgere, og at borgeren er i centrum for de aktiviteter og pla-

ner, der igangsættes.

Det tværfaglige arbejde fylder ikke lige meget i alle de syv

kommuner, der indgår i undersøgelsen. En børne- og ungeråd-

giver siger:

”Egentlig så tror jeg, at vi er for dårlige til at arbejde tvær-

fagligt. Det tænker jeg, vi generelt er i kommunerne, ikke

kun i vores kommune.” (Børne- og ungerådgiver, Svend-

borg Kommune)

Et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan opleves som

en forudsætning for en helhedsorienteret tilgang til forældres

komplekse livssituationer, men betyder ikke, at forældrehand-

leplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. I interviewene

omtales ikke erfaringer med helhedsorienterede planer.

REVISION OG OPFØLGNING AF FORÆLDRE-

HANDLEPLANER

Alle de interviewede rådgivere fortæller, at de løbende følger

op på de udarbejde forældrehandleplaner, men der er variatio-

ner i, hvor ofte og i hvilket omfang kommunerne laver opfølg-

ning. Fælles for de interviewede børne- og ungerådgivere er

deres fremhævelse af, at behovet for opfølgning og revision er

individuelt og betinget af planens indhold.

En plan, der har konkrete mål med en kort tidshorisont, kræ-

ver en hurtigere revision og opfølgning end en plan, hvor må-

lene er mere overordnede, generelle og langsigtede. For nogle

børne- og ungerådgivere ses forældrehandleplanen nærmest

som en kontrakt for samarbejdet med forældrene, og den kon-

trakt kan fortløbende revideres. Børne- og ungerådgivere be-

skriver her, at det kan give forældre større medansvar, en op-

levelse af inddragelse og i bedste fald en følelse af ’empower-

ment’.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

REVISION AF FORÆLDREHANDLEPLAN - BARNETS

LOV § 79

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at revidere en udar-

bejdet plan for støtten til forældre efter §§ 77 eller 78,

når der er behov for det, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder ef-

ter at barnet eller den unge har fået ophold uden for

hjemmet, tilbyde en revision af forældrehandleplanen el-

ler af relevante dele af den helhedsorienterede plan.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen foretaget en revision

efter stk. 1 eller 2, skal kommunalbestyrelsen herefter

med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurde-

ring af, om der er behov for at tilbyde en revision af pla-

nen eller af relevante dele af den helhedsorienterede

plan.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

KAPITEL 5

Støttens betydning for samar-

bejdet mellem kommuner og

forældre

I interviewene er børne- og ungerådgivere adspurgt, om over-

gangen fra servicelov til barnets lov har medført ændringer i

deres tilgang til og praksis vedrørende at tilbyde støtte til for-

ældre til anbragte børn. Tilsvarende blev de givet muligheden

for at reflektere over, hvorvidt der er virkemidler eller redska-

ber, de savner, i arbejdet med at støtte forældre til anbragte

børn. Disse to spørgsmål er temaer i dette kapitel.

Overgang til barnets lov og støtte til forældre med an-

bragte børn

Barnets lov bidrager til holdningsændring

Overgangen fra serviceloven til barnets lov indebærer ingen

ændringer i det retslige grundlag for støtte til forældre til an-

bragte børn. Overgangen fra serviceloven til barnets lov har,

ifølge de interviewede børne- og ungerådgivere, ikke medført

ændringer i deres praksis i forhold til at tilbyde eller bevilge

støtte til forældre til anbragte børn.

”Barnets lov er gammel

vin på nye flasker”,

som en børne- og ungerådgiver formulerer

det (Aalborg Kommune), med henvisning til, at når det gælder

lovteksten i barnets lov om støtte til forældre til anbragte

børn, så er den identisk med lovteksten i serviceloven.

Fokus i barnets lov på barnets rettigheder, børnesyn og under-

stregningen af forældres ansvar for deres børn, har dog ifølge

flere børne- og ungerådgivere indvirkning på, hvordan de mø-

der forældre, selv om deres bevillingspraksis ikke er ændret.

”Lovteksten i forhold til forældre er den samme, men i vejled-

ningen er det inddragelse, inddragelse, inddragelse”,

fortæller

en børne- og ungerådgiver (Aalborg Kommune).

Fokus i barnets lov på inddragelse, forstået som deltagelse af

børn og forældre i hele processen, kan opleves som nyt for

mange og på den måde, har barnets lov bidraget til

”et ændret

mindset”,

som en børne- og ungerådgiver formulerer det

(Svendborg Kommune). For andre er barnets lovs vægtning af

inddragelse sammenfaldende med øvrige principper for kom-

munens tilgang til samarbejde med borgere, såsom ’Åben dia-

log’.

”Det er positivt, at det fælles udgangspunkt med barnets lov er

barnet. Det er et stort signal at sende familier”,

siger en anden

børne- og ungerådgiver (Assens Kommune). Andre børne- og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

ungerådgivere omtaler barnets lovs vægtning af sproget, der

anvendes i planer og afgørelser som betydningsfuldt, ikke blot

for barnet, men også for forældre. En børne- og ungerådgiver

siger:

”Når afgørelsen er skrevet til barnet, så kan det forhåbentlig

også hjælpe forældre til at få forståelse for, hvorfor afgørel-

serne er som de er. Det kan gøre det nemmere for forældre,

at sætte sig ind i og mentalisere over barnets situation.”

(Børne- og ungerådgiver, Billund Kommune).

Forældres forståelse af barnets situation og begrundelser for

afgørelser kan være befordrende for deres motivation for at

samarbejde med kommunen.

Forældres motivation for samarbejde kan påvirkes af barnets

ret til at sætte samværet på pause

Efter barnets lov er det nu muligt for barnet selv at ønske, at

samværet med forældre eller netværk suspenderes. Samværet

kan suspenderes i en periode på op til 8 uger jf. barnets lov §

103, stk. 2. Det kan, ifølge en børne- og ungerådgiver, betyde,

at forældre kan frygte at gøre noget, der får barnet til at ønske

at sætte samværet på pause. Denne frygt kan ifølge rådgive-

ren betyde, at forældre kan opleve sig mere pressede til at

samarbejde med kommunen og til at tage imod støtte.

Virkemidler og muligheder børne- og ungerådgivere op-

lever, de mangler i samarbejde med forældre

Børne- og ungerådgiverne er adspurgt, om de oplever, at der

er redskaber eller muligheder, de mangler i samarbejdet med

forældre til anbragte børn. Her omhandler deres svar først og

fremmest kommunens ressourcer og organisering af arbejdet

og i mindre grad de juridiske rammer, som barnets lov sætter.

Tilgang til en bred vifte af støtte

Det varierer, hvilke muligheder kommunerne har for at tilbyde

støtte til forældre, og hvilken praksis der er for at benytte de

muligheder i den enkelte kommune. Hvorvidt tilbud om støtte

virker fremmende for forældres samarbejde med kommunen

under anbringelse, varierer også ifølge børne- og ungerådgi-

verne.

Det gennemgående indtryk er, at børne- og ungerådgiverne

understreger, at det idéelle er, at man har en bred vifte af

støtte til forældre til anbragte børn. Ud over de støttende ind-

satser, der omtales i barnets lov § 32 i kombination med bar-

nets lov § 76, beskrives også ønsket om at kunne tilbyde an-

dre typer støtte. Et eksempel på dette er tilbud om familie- el-

ler forældreskoler, hvor flere forældre i fællesskab kunne lære

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

og få indsigt i, hvilke krav og forventninger der er til forældre-

rollen, og hvad der typisk kræves, for, at barnet hjemgives.

Tid til at opbygge tillidsfulde relationer

Børne- og ungerådgiverne erfarer, at det kan tage tid at opnå

tillid fra forældre i anbringelsessager. Forældres indstilling til at

samarbejde med kommunen om anbringelsesforløbet kan for

mange ændres over tid i takt med, at de får bearbejdet de fø-

lelsesmæssige reaktioner, vrede og sorg, som anbringelsen af

deres barn kan medføre. Tid er essentielt, men er også noget,

som børne- og ungerådgivere oplever, at de mangler. De øn-

sker mere tid til sagsbehandling, mere tid til relationsarbejde

og samarbejde med forældre. Nogle peger også på, at det ville

være hensigtsmæssigt for samarbejdsrelationen med forældre,

at de som børne- og ungerådgivere havde tid til og opgave-

mæssig mulighed for at være direkte involveret i for eksempel

familiebehandling. Andre peger på betydningen af det mod-

satte, og at det kan være nemmere for forældre at modtage

støtte, når disse leveres af eksterne leverandører og ikke af

kommunens egne ansatte i eksempelvis Familiehuset.

Samarbejde kræver tillid, tillid kræver tid, og tid opleves som

en mangelvare for mange af børne- og ungerådgiverne. Mulig-

hederne for at opbygge gode samarbejdsrelationer med foræl-

drene udfordres også af, at der typisk er stor udskiftning

blandt børne- og ungerådgiverne. Mange forældre har derfor

erfaret hyppige skift af sagsbehandlere, hvilket kan besværlig-

gøre bestræbelserne på at skabe tillidsfulde samarbejdsrelatio-

ner mellem forældre og kommune.

Kundskab om kognitive vanskeligheder og kommunikation

Nogle børne- og ungerådgivere oplever, at kommunikationen

og samarbejdet yderligere kan kompliceres, når forældre har

udtalte kognitive vanskeligheder og psykiske eller psykiatriske

udfordringer. Flere efterspørger derfor bedre viden om og ud-

dannelse i interaktions- og kommunikationsstrategier i relation

til forældre, hvor denne type udfordringer gør sig gældende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

BILAG 1

Metode

I dette kapitel beskrives undersøgelsens metode.

Formål og afgrænsning

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommuners praksis-

med at bevilge støtte til forældre til anbragte børn efter bar-

nets lov §§ 75 til 76, det vil sige kommuners erfaringer med at

bevilge støtteperson eller anden støtte til forældre til anbragte

børn, og hvordan kommunen arbejder med forældrehandlepla-

ner eller helhedsorienterede planer jf. barnets lov § 77-78.

Undersøgelsen omfatter ikke forældres egne erfaringer med at

modtage eller efterspørge støtte fra det offentlige i forbindelse

en anbringelse af deres børn og unge.

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Boligministeriet.

Interview med udvalgte kommuner

Undersøgelsens arbejdsspørgsmål er besvaret på baggrund af

semistrukturerede kvalitative interview med børne- og unge-

rådgivere, der alle har erfaringer med at arbejde med anbrin-

gelser af børn og støtte til forældre til anbragte børn og unge.

I undersøgelsen indgår syv udvalgte kommuner med delta-

gelse af 2-3 børne- og ungerådgivere fra hver kommune.

Interviewene blev udført i oktober 2024. Et af interviewene

blev gennemført online, mens de resterende blev gennemført

ved fysisk tilstedeværelse i et lokale stillet til rådighed af kom-

munen. Interviewene varede 90 minutter (med undtagelse af

online-interviewet, der blev afsluttet efter 80 minutter).

Kriterier for valg af kommuner

I udvælgelsen af kommuner, der blev inviteret til at deltage,

har vi vægtet diversitet i kommunestørrelse, geografisk place-

ring og andel anbragte børn og unge i forhold til alle 0-17-

årige i kommunen.

Følgende syv kommuner har deltaget i undersøgelsen:

•

Aalborg Kommune

•

Assens Kommune

•

Billund Kommune

•

Glostrup Kommune

•

Københavns Kommune

•

Rødovre Kommune

•

Svendborg Kommune

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Orientering om offentliggørelse af Ankestyrelsens undersøgelse af støtte til forældre til anbragte børn

På landsplan er 1 pct. af alle 0-17-årige anbragt uden for

hjemmet.

I de deltagende kommuner er mellem 0.5 -1.6 pct.

af kommunens 0-17-årige anbragt uden for hjemmet.

Temaer for interview

Vi har udarbejdet en semistruktureret interviewguide med ud-

gangspunkt i arbejdsspørgsmålene, som blandt andet har fo-

kus på rådgivernes erfaringer med:

•

Forældres brug af støtteperson efter barnets lov § 75 og

betydningen dette kan have for samarbejdet med kommu-

nen

•

At bevillige støtte efter barnets lov § 76

•

At udarbejde forældrehandleplaner/helhedsorienterede pla-

ner i samarbejde med forældre, jf. barnets lov § 77-78

•

Hvorvidt barnets lov har medført ændringer i arbejdet med

at støtte forældre til anbragte børn.

Databehandling og høring

Alle interview er optaget på diktafon og efterfølgende trans-

skriberet. Interviewene er efterfølgende analyseret tematisk

med udgangspunkt i temaerne i interviewguiden. Formålet

med den kvalitative analyse er at identificere mønstre og sær-

lige opmærksomhedspunkter i informanternes fortællinger i de

enkelte interview og på tværs af interviewene.

Alle interviewpersoner har haft egne citater og udsagn i høring,

hvor de har haft mulighed for at komme med rettelser til egne

citater og udsagn.

VIVE,

Anbragte børn i Danmark - vive.dk

Social-, Bolig- og Ældreministeriet i svar til Folketingets Socialudvalg 27.2.23 (mini-

steriets egene beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik).