4. april 2025
Invitation
Virker frivillig gældsrådgivning?
Kom til videns- og debatmøde om den frivillige økonomi- og
gældsrådgivning.
De fleste borgere, som modtager frivillig rådgivning, betaler af på gælden og stifter ikke ny gæld.
Desuden oplever en stor del af dem at få det bedre psykisk såvel som fysisk, og de ser lysere på
fremtiden.
Det viser en helt ny effektundersøgelse af frivillig og uvildig økonomi- og gældsrådgivning, som Moos-
Bjerre Consultants, M.B.C., har foretaget for Vidensfunktionen, og som vi præsenterer på dagen.
Vores frivillige rådgivere hjælper tilsammen flere end 12.000 borgere årligt. Der er tale om danskere
med lav indkomst, lavt rådighedsbeløb og gæld, som selv opsøger rådgivningen eller bliver opsøgt af
rådgivere i fængsler, herberger, psykiatrien mm. Vi oplever, at flere føler sig under pres. Dels fordi det
offentlige har skruet op for inddrivelsen af gæld, dels på grund af de fortsat høje priser på dagligvarer.
Dette får flere til at søge rådgivning om økonomi og gæld.
Derfor inviterer Vidensfunktionen repræsentanter for socialpolitik, forskning og interesseorganisationer
til debat om, hvilken rolle økonomi- og gældsrådgivning kan spille i fremtidens velfærdssamfund som
en brik i en stærkere socialpolitisk indsats for udsatte borgere.
Mødet begynder klokken 13, og du er meget velkommen til en sandwich og en vand fra klokken 12.30.
Lokation
Danske Advokaters Mødecenter,
Vesterbrogade 32, 1620
København V
Tidspunkt
Mandag den 12. maj
kl. 13.00-16.00
Pris
Gratis
Den Nationale Vidensfunktion for frivillig og vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning
Ryesgade 3A, 2, 2200 København N
T: +45 4188 1625,
vidensfunktionen.dk
[1]