SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 286: Ændringsforslag til L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 286
Offentligt

Sagsnr.

2025 - 247

Doknr.

992200

Dato

08-04-2025

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af barnets lov

social- og boligministeren

tiltrådt af

[…]:

Til § 1

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 171 b, stk. 1,

affattes således:

»§ 171 b.

Kommunalbestyrelsen skal i sager, hvor det overvejes at anbringe

et barn eller en ung uden for hjemmet, og hvor der som led i en undersøgelse

eller vurdering efter §§ 22, 23, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3 i

denne lov eller efter §§ 31, 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse

eller vurdering af et barn, en ung, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være foretaget ved en

standardiseret psykologisk test, i stedet for en sådan test anmode den særlige

enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om

udredning efter § 166. 1. pkt. finder anvendelse, hvor et barn, en ung, en

kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller

opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til

grønlandsk sprog, kultur og værdier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der

bl.a. lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og

opfattelse af tilknytningen. 1-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved

kommunalbestyrelsens behandling af sager om adoption af et barn eller en

ung.«

[Præcisering af anvendelsesområdet, herunder at målgruppen også omfatter

personer, der i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog,

kultur og værdier]

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 171 c, stk. 1,

affattes således:

»§ 171 c.

Kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed med

ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om at gennemgå alle

igangværende anbringelser, der ikke er behandlet efter § 171 b, hvor der er

eller må antages at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i

forbindelse med undersøgelser og vurderinger efter §§ 22, 23, 27, § 51, stk. 1,

nr. 2, eller § 67, stk. 4, nr. 3, i denne lov, §§ 50, 51, § 59, stk. 1, nr. 2, eller § 68

a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16.

august 2023, eller §§ 31, 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet. 1. pkt. finder anvendelse, hvor et barn, en ung, en

kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller

opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til

grønlandsk sprog, kultur og værdier. Ved vurderingen efter 2. pkt. skal der bl.a.

lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af

tilknytningen. «

[Præcisering af anvendelsesområdet, herunder at målgruppen også omfatter

personer, der i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog,

kultur og værdier]

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 286: Ændringsforslag til L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren

Efter det under

nr. 1

foreslåede

§ 171 c, stk. 1,

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en standardiseret

psykologisk test har ført til en misvisende vurdering, skal den særlige enhed

udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for

kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om

sagen skal genoptages.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 171 d, stk. 3,

ændres »samt om« til:

»herunder krav til«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes et nyt § 171 b. stk. 1,

i barnets lov, hvor det fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal anmode om

bistand fra den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold, når der er overvejelser om at anbringe et barn eller en ung,

der kommer fra en familie hvor barnet, den unge, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Med

bestemmelsen foreslås det, at enheden skal anvendes, når der som led i en

børnefaglig eller ungefaglig undersøgelse vurderes at være behov for at få

foretaget en psykologisk undersøgelse eller vurdering efter barnets lov eller lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bistanden fra enheden foreslås efter

§ 171 b, stk. 1, at omfatte den del af den psykologiske undersøgelse eller

vurdering, der ellers kunne være foretaget ved brug af en standardiseret

psykologisk test.

Med ændringsforslaget foreslås i 1. pkt. en præcisering af, at pligten til at

anvende den særlige enhed ud over ved undersøgelser eller vurderinger efter

§§ 22 og 27 eller § 51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov eller § 31 eller § 34, stk. 2, nr.

4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, også vil omfatte psykologiske

undersøgelser og vurderinger, jf. § 23 eller § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov eller

§ 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der kan indgå som en del af

grundlaget for en afgørelse eller indstilling om anbringelse efter barnets lov

eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Anvendelsesområdet for

inddragelse af den særlige enhed vil fortsat være afgrænset til sager, hvor

kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for at foretage psykologiske

vurderinger eller undersøgelser som led i oplysningen af sagen og til de dele af

en psykologisk undersøgelse eller vurdering, som ellers kunne være foretaget

ved brug af en standardiseret psykologisk test.

Det bemærkes, at psykologiske undersøgelser eller vurderinger, der indgår i en

indstilling om afgørelse om permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i

barnets lov, ligeledes vil være omfattet af kravet om anvendelse af den særlige

enhed, idet sådanne undersøgelser og vurderinger vil skulle foretages som led

i børne- eller ungefaglige undersøgelser, der vil være omfattet af enhedens

anvendelsesområde. Det vil være en forudsætning herfor, at betingelserne for

anvendelsen af den særlige enhed i øvrigt er opfyldt.

Den foreslåede præcisering vil indebære, at det som noget nyt vil fremgå

udtrykkeligt af det foreslåede § 171 b, stk. 1, i barnets lov, at når der som led i

en børnefaglig undersøgelse, der gennemføres under ophold på en institution

eller indlæggelse på et sygehus, eller som indgår som led i en indstilling om

permanent anbringelse, udarbejdes psykologiske vurderinger eller

undersøgelser, vil de dele af den psykologiske vurdering eller undersøgelse,

der ellers kunne foretages ved brug af standardiserede psykologiske tests,

skulle gennemføres med bistand fra den særlige enhed uden brug af

standardiserede psykologiske tests.

Kommunalbestyrelsen vil i alle tilfælde i dialog med den særlige enhed skulle

vurdere og afklare, om der ud over enhedens bistand vil være behov for, at

kommunalbestyrelsen indhenter andre oplysninger eller iværksætter

supplerende undersøgelser eller vurderinger som led i den samlede oplysning

af sagen.

Den foreslåede præcisering vil også omfatte tilfælde, hvor Ankestyrelsen af

egen drift træffer afgørelse efter § 151 i barnets lov om, at

kommunalbestyrelsen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter § 23

i barnets lov under barnets eller den unges ophold på institution eller

indlæggelse på et sygehus. Den foreslåede præcisering vil ligeledes omfatte

de tilfælde, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse efter § 32 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet for så vidt angår gennemførelse af en

ungefaglig undersøgelse under barnets eller den unges ophold på institution

eller indlæggelse på et sygehus. Herved sikres, at Ankestyrelsen, når der er

åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller

udvikling, vil kunne sikre den fornødne oplysning af forholdene, som grundlag

for overvejelser om anbringelse uden for hjemmet.

Ankestyrelsen vil dog ikke med bestemmelsen få adgang til at kunne træffe

afgørelse om anbringelse efter § 151, stk. 2 eller 3, i barnets lov, hvis der i

oplysningsgrundlaget for en sådan afgørelse indgår psykologiske vurderinger

eller undersøgelser, hvor der er anvendt standardiserede psykologiske tests af

et barn eller en ung, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver fra en familie med grønlandsk baggrund.

Det bemærkes, at såvel formanden for børne- og ungeudvalget som direktøren

for Ankestyrelsen fortsat vil kunne træffe foreløbige afgørelser om anbringelse

uden for hjemmet, jf. § 143 i barnets lov, som af hensyn til barnets eller den

unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og

ungeudvalget, idet der ikke er forudsætning om, at der ved sådanne afgørelser

skal foreligge en børnefaglig undersøgelse som grundlag for afgørelsen.

Endelig bemærkes, at med ”overvejes at anbringe” sigtes der ikke kun til

situationer, hvor kommunalbestyrelsen overvejer at igangsætte en

anbringelsessag, men også situationer, hvor sagen er sat i gang, herunder

situationer hvor der er truffet en afgørelse om anbringelse, der er indbragt for

Ankestyrelsen eller domstolene. § 171 b vil således finde anvendelse, indtil

anbringelsesafgørelsen er endelig. De pågældende myndigheder vil i sådanne

tilfælde

–

ligesom i andre tilfælde, hvor der opstår tvivl om

oplysningsgrundlaget

–

skulle vurdere, om der er grundlag for at træffe

afgørelse uden henvisning til de dele af oplysningsgrundlaget, hvor der som led

i vurderinger eller undersøgelser har indgået brug af standardiserede

psykologiske tests, eller om der er behov for at anmode kommunalbestyrelsen

om yderligere oplysninger, herunder med bistand fra den særlige enhed med

henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes

afgørelse i sagen.

Den foreslåede præcisering har til formål at sikre tydelige rammer for, hvornår

kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at anmode om bistand til udredning

fra den særlige enhed.

Den foreslåede præcisering vil ikke indebære ændringer i, at det vil være

kommunalbestyrelsen, som vil skulle indhente samtykke til anvendelsen af den

særlige enhed i sager omfattet af den foreslåede præcisering, jf. lovforslagets §

171 d, stk. 1 og 2.

Med ændringsforslaget foreslås i 2. pkt. en nyaffattelse af beskrivelsen af

målgruppen, som vil være omfattet af anvendelsesområdet for inddragelse af

den særlige enhed. Det foreslås, at målgruppen vil skulle omfatte familier, hvor

barnet, den unge, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Dette er i

overensstemmelse med det fremsatte lovforslag. Det foreslås videre, at

målgruppen også vil omfatte familier, hvor barnet, den unge, den kommende

forælder eller forældremyndighedsindehaveren i øvrigt vurderes at have en tæt

tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier.

Det foreslås videre med ændringsforslagets 3. pkt., at der ved vurderingen

efter 2. pkt. bl.a. vil skulle lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen

beskrivelse og opfattelse af tilknytningen.

De foreslåede ændringer vil indebære, at kommunalbestyrelsen også i tilfælde,

hvor hverken barnet, den unge, den kommende forælder eller

forældremyndighedsindehaveren er født eller opvokset i Grønland, vil skulle

anmode om bistand fra den særlige enhed til at foretage psykologiske

vurderinger og undersøgelser, som ellers vil kunne foretages ved en

standardiseret psykologisk test, jf. 1. pkt., hvis der er tale om familier, hvor

barnet, den unge, den kommende forælder eller

forældremyndighedsindehaveren i øvrigt vurderes at have en tæt tilknytning til

grønlandsk sprog, kultur og værdier. De foreslåede ændringer vil dermed

kunne indebære en mindre udvidelse af målgruppen for anvendelsesområdet

for inddragelse af den særlige enhed, idet der kan være tilfælde, hvor personer

er vokset op i et grønlandsk miljø og dermed har opnået en tæt tilknytning til

grønlandsk sprog, kultur og værdier, uden at de er født eller opvokset i

Grønland.

Det vil bero på en konkret vurdering, om den pågældende person kan anses

for at være omfattet af det foreslåede krav til kommunalbestyrelsen om

inddragelse af den særlige enhed i visse sager om anbringelse af et barn eller

en ung. Ændringsforslaget vil ikke indebære ændringer i, at det vil være VISO,

der træffer den endelige vurdering og afgørelse om udredning, jf. § 168 i

barnets lov. Ændringsforslaget vil heller ikke

indebære ændringer i, at VISO’s

afgørelse om ydelser, efter § 168 i barnets lov ikke kan indbringes for en anden

administrativ myndighed.

Forud for, at kommunalbestyrelsen oversender en anmodning om bistand til

VISO, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en indledende afklaring af, om

der er tale om en familie med grønlandsk baggrund. Kommunalbestyrelsen vil i

en sådan indledende afklaring, når der ikke er tale om en familie, hvor barnet,

den unge, en kommende forælder eller forældremyndighedsindehaver er født

eller opvokset i Grønland, bl.a. skulle lægge vægt på barnets, den unges, den

kommende forælder eller forældremyndighedsindehaverens egen opfattelse og

beskrivelse af tilknytningen til grønlandsk sprog og oprindelig grønlandsk kultur

og værdier.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne inddrage og lægge vægt på andre

familiemedlemmers opfattelse og beskrivelse af tilknytningen. Det vil f.eks.

kunne være relevant i forhold til at belyse forholdene for et yngre barn.

Kommunens indledende afklaring af, om der i øvrigt kan være tale om en

familie med tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier, vil dermed

skulle foretages i dialog med barnet, den unge, den kommende forælder eller

forældremyndighedsindehaveren og eventuelt anden familie.

Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage viden fra fagpersoner eller andre,

som har viden om barnets, den unges, den kommende forælder,

forældremyndighedsindehaverens eller familiens forhold.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne inddrage den særlige enhed i den

indledende afklaring af, om der kan være tale om en familie omfattet af

målgruppen for bestemmelsen.

VISO’s vurdering vil skulle foretages

på baggrund af de af kommunen

fremsendte sagsoplysninger ud fra samme overvejelser og med inddragelse af

barnet, den unge, den kommende forælder eller

forældremyndighedsindehaveren og eventuelle andre relevante parter i

fornødent omfang. VISO vil dermed i afgørelsen bl.a. skulle lægge vægt på

barnets, den unges, den kommende forælders eller

forældremyndighedsindehaverens egen opfattelse og beskrivelse af

tilknytningen til grønlandsk sprog, kultur og værdier. Der vil også, f.eks. hvis

der er tale om yngre børn, kunne lægges vægt på andre familiemedlemmers

opfattelse og beskrivelse af tilknytningen. VISO vil videre kunne inddrage andre

oplysninger i sagen og dialogen med kommunalbestyrelsen og den eller de

pågældende borgere, inden VISO træffe afgørelse om bistand fra den særlige

enhed.

Kommunalbestyrelsen bør være særlig opmærksom på behovet for at vurdere,

om grønlandske børn, unge, kommende forældre eller

forældremyndighedsindehavere, der selv henvender sig om bistand fra

enheden, kan være omfattet af målgruppen for udredning i VISO.

De med ændringsforslaget foreslåede bestemmelser i § 171 b, stk. 1, 2. og 3.

pkt., i barnets lov om fastlæggelse af, hvornår der er tale om en grønlandsk

familie, vil alene gælde for anvendelsesområdet for § 171 b i barnets lov.

Ændringsforslaget har til formål også at sikre adgang til udredning fra den

særlige enhed for børn, unge, kommende forældre og

forældremyndighedsindehavere, der har en tæt tilknytning til grønlandsk sprog,

kultur og værdier, men som ikke er født eller opvokset i Grønland.

Ændringsforslaget har dermed også til formål at sikre, at tilbuddet om

udredning i den særlige enhed også i disse tilfælde vil skulle træde i stedet for

brug af standardiserede psykologiske tests, idet sådanne tests ikke er tilpasset

grønlandsk sprog og kultur, og der derfor er risiko for, at resultaterne af

sådanne tests ikke vil give en retvisende beskrivelse af barnets eller den unges

udfordringer eller den kommende forælder eller

forældremyndighedsindehavers kompetencer til at varetage omsorgen for

barnet eller den unge.

Baggrunden for de foreslåede ændringer i 2. og 3. pkt. er således

–

overensstemmelse med intentionen i lovforslaget

–

et ønske om dels at sikre

retssikkerheden i de mest indgribende sager på børneområdet, dels at sikre, at

der ikke utilsigtet sker forskelsbehandling ved psykologiske undersøgelser og

vurderinger af børn og unge og af forældrekompetence i grønlandske familier

på grund af manglende viden eller inddragelse af fornøden ekspertise om

grønlandske forhold.

Det er i den forbindelse vurderingen, at der henset til den særlige situation,

grønlændere i Danmark befinder sig i, herunder de historiske omstændigheder

der gør sig gældende i forhold til grønlændere i Danmark, inden for rammerne

af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvor

brugen af standardiserede psykologiske tests, der ikke er tilpasset grønlandsk

sprog og kultur, erstattes af andre former for undersøgelser og vurderinger, der

er målrettet sager i grønlandske familier. Det forudsættes i den forbindelse, at

det på anden vis vil være muligt at foretage et tilstrækkelig og kvalificeret

undersøgelse i de konkrete sager.

Ændringsforslaget vil ikke indebære ændringer i, at udredningen fra den

særlige enhed vil skulle sammenfattes i en konklusion, som skal indgå som en

del af grundlaget for kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets eller

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Ændringsforslaget vil dermed heller ikke indebære ændringer i, at det fortsat vil

være kommunalbestyrelsen, børne- og ungeudvalget eller

Ungdomskriminalitetsnævnet, der vil skulle træffe de fornødne afgørelser om

hjælp og støtte efter henholdsvis barnets lov eller lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet på baggrund af den samlede, helhedsorienterede

børnefaglige eller ungefaglige undersøgelse.

Endelig foreslås med ændringsforslaget til 4. pkt., at reglerne i 1-3. pkt.

tilsvarende finder anvendelse ved kommunalbestyrelsens behandling af sager

om adoption af et barn eller en ung.

Forslaget vil dreje sig om situationer, hvor kommunalbestyrelsen overvejer, om

det vil være bedst for et barn eller en ung at vokse op i en ny familie, fordi

forældrene er ude af stand til at tage sig af barnet eller den unge. Vurderer

kommunalbestyrelsen, at adoption vil være bedst for barnet eller den unge, at

barnets eller den unges forældre ikke vil give samtykke til adoptionen efter § 7 i

adoptionsloven, og at adoptionen vil kunne gennemføres uden samtykke efter

§ 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, og hvor kommunalbestyrelsen derfor efter § 70 i

barnets lov indstiller til børne- og ungeudvalget, at barnet eller den unge

adopteres uden samtykke.

I så fald vil indstillingen efter § 70, stk. 2, i barnets lov bl.a. skulle indeholde

børnefaglige undersøgelser m.v. efter §§ 20 eller 26 i barnets lov eller efter §

31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Foretages disse

undersøgelser med henblik på adoption, vil det foreslåede 4. pkt. betyde, at de

foreslåede 1.-3. pkt. vil finde anvendelse, hvis der som led i undersøgelsen

foretages psykologiske undersøgelser eller vurderinger, der ellers kunne være

foretaget ved en standardiseret psykologisk test.

Forslaget har til formål at tydeliggøre, at pligten til at anvende den særlige

enhed også omfatter undersøgelser m.v., der indgår i en indstilling om adoption

efter § 70 i barnets lov.

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes et nyt § 171 c, stk. 1,

i barnets lov, hvor det fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal anmode den

særlige enhed om bistand til gennemgang af igangværende anbringelser i

familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, og hvor der er

eller må antages at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i

forbindelse med undersøgelser eller vurderinger efter nærmere angivne

bestemmelser i barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Hvis den særlige enhed finder, at anvendelsen af en standardiseret

psykologisk test har før til en misvisende vurdering, skal den særlige enhed

udarbejde en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbestyrelsens

eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgørelsen om

anbringelse skal genoptages.

Med ændringsforslaget foreslås anvendelsesområdet for § 171 c, stk. 1,

præciseret i 1. pkt., så det fremgår udtrykkeligt, at kommunalbestyrelsen vil

skulle anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser, der ikke er

behandlet efter den foreslåede § 171 b, hvor der er eller må antages at have

været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindelse med

undersøgelser og vurderinger efter §§ 22, 23, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, eller § 67,

stk. 4, nr. 3, i barnets lov, §§ 50, 51, § 59, stk. 1, nr. 2, eller § 68 a, stk. 4, nr. 3,

i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, eller

§§ 31, 32 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det vil hermed fremgå udtrykkeligt, at kommunalbestyrelsen også vil skulle

anmode om gennemgang af sager, der opfylder betingelsen om, at der er eller

kan have været anvendt en standardiseret psykologisk test, i psykologiske

undersøgelser eller vurderinger. der er foretaget efter § 23 i barnets lov, eller

som indgår i indstillinger om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4, nr. 3, i

barnets lov, eller efter de tilsvarende tidligere gældende bestemmelser i § 51,

eller § 68 a, stk. 4, nr. 3, i lov om social service eller efter § 32 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det bemærkes, at psykologiske

undersøgelser og vurderinger, der har indgået som led i en indstilling om

afgørelse om permanent anbringelse, jf. § 67, stk. 4, nr. 1, i barnets lov eller

efter den tidligere gældende § 68 a, stk. 4, nr. 1, i lov om social service

ligeledes vil være omfattet af kravet om anvendelse af den særlige enhed, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil ikke indebære ændringer i, at den særlige enheds gennemgang af

sager alene vil omfatte den del af undersøgelsen eller vurderingen, hvor der

har eller kan have indgået brug af standardiserede psykologiske tests, eller

ændringer i, at der alene kan anmodes om bistand til gennemgang af

igangværende anbringelser.

Forslaget vil heller ikke indebære ændringer i, at kommunalbestyrelsen som

udgangspunkt vil skulle indhente samtykke, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslåede § 171 d, stk. 1 og 2, i barnets lov.

Med ændringsforslaget foreslås i 2. pkt. en nyaffattelse af beskrivelsen af

målgruppen, som vil være omfattet af anvendelsesområdet for inddragelse af

bistand fra den særlige enhed. Det foreslås, at målgruppen vil skulle omfatte

familier, hvor barnet, den unge, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Dette er i

overensstemmelse med det fremsatte lovforslag. Det foreslås videre, at

målgruppen også vil omfatte familier, hvor barnet, den unge, den kommende

forælder eller forældremyndighedsindehaver i øvrigt vurderes at have en tæt

tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier.

Det foreslås videre med ændringsforslagets 3. pkt., at der ved vurderingen

efter 2. pkt. bl.a. vil skulle lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen

beskrivelse og opfattelse af tilknytningen.

Om betydningen af de foreslåede 2. og 3. pkt. henvises til bemærkningerne til

de ved ændringsforslagets nr. 1 foreslåede tilsvarende bestemmelser i § 171 b,

stk. 1, 2. og 3. pkt.

Det bemærkes, at den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 171 c, 2.

pkt., om situationer, hvor anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har

ført til en misvisende vurdering, foreslås indsat i bestemmelsen som et nyt stk.

2, jf. ændringsforslagets nr. 3.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en ny § 171 c i

barnets lov, hvor det i stk. 1 fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal anmode

den særlige enhed om bistand til gennemgang af igangværende anbringelser i