Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 259
Offentligt
3001096_0001.png
Folketingets Præsidium
Henvendelse til Præsidiet vedr. berammelse af samråd
i Socialudvalget
Socialudvalget har på et møde den 13. marts drøftet forløbet i forbindelse
med berammelsen af udvalgets samrådsspørgsmål AJ om behovet for æn-
dringer i lovgivningen på baggrund af TV2-dokumentaren
"Ingen kære kom-
mune".
Samrådsspørgsmålet blev stillet af Karina Adsbøl (DD) og Betina
Kastbjerg (DD) den 22. januar 2025.
Socialudvalget finder ministrenes manglende fleksibilitet og vilje til at be-
ramme samrådet kritisabel og udvalget har besluttet, at involvere Folketin-
gets Præsidium i sagen.
Henvendelsen vedrører kritik af de datoforslag, som henholdsvis Social- og
Boligministeriet, Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
fremsendt for de tre ministres mulige deltagelse i samrådet.
Af
Udvalgsvejledningen – Præsidiets guide til arbejdet i Folketingets stående
udvalg
(side 22), står der:
”Et samråd afholdes som udgangspunkt på udvalgets faste eller alternative
mødetidspunkt. Derfor forventes både udvalgets ressortminister, udvalgsfor-
manden og samrådsspørgeren at være til rådighed på disse tidspunkter. Det
sker indimellem, at et udvalg kalder andre ministre end udvalgets ressortmini-
ster i samråd. Også disse samråd skal som udgangspunkt være afholdt inden
for tidsfristen på 4 uger. Man kan dog generelt ikke forvente af en minister, at
vedkommende altid står til rådighed for at møde i samråd i et ”fremmed” ud-
valg på dette udvalgs faste eller alternative mødetidspunkt. Derfor bør udval-
get (samrådsspørgere og udvalgsformand) udvise fleksibilitet, når sådanne
samråd skal i kalenderen.”
I forbindelse med berammelsen bemærkes det over for Social- og Boligmini-
steriet, at der er overlap mellem de tre ministres respektive fagudvalg tirsdag
eftermiddag, hvor Indenrigsudvalget har fast mødetidspunkt, mens Retsud-
valget og Socialudvalget har alternative mødetidspunkter.
4. april 2025
Socialudvalget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 2
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 259: Brev til Folketingets Præsidium vedr. klage ifm. berammelse af samråd i udvalget
3001096_0002.png
Således skulle man mene, at det vil være muligt med et mødetidspunkt tirs-
dag eftermiddag. På trods af dette har de tre ministerier fremsendt følgende
datoforslag:
Første datoforslag:
Fredag den 14. marts 2025
o
Spørgerne er forhindret denne dag og henviser til, at samrå-
det skal afholdes på udvalgenes faste eller alternative møde-
tidspunkter.
Andet datoforslag:
Tirsdag den 6. maj 2025 om eftermiddagen
o
Det bemærkes, at der fra den 22. januar til den 6. maj går 14
uger, dog fratrukket tre mødefrie uger (uge 7, uge 10 og på-
skeugen).
Udvalget finder dette sene datoforsalg kritisabelt, selvom samrådet omfatter
tre ministre, særligt i lyset af det overlap, der er i de faste eller alternative mø-
detidspunkter for Indenrigsudvalget, Retsudvalget og Socialudvalget. Derud-
over er der tale om en aktuel sag, hvor politisk behandling bør finde sted
umiddelbart i forlængelse af dokumentaren fra TV2.
Ministerierne begrunder datoforslagene med, at Danmarks kommende EU-
formandskab medfører usædvanligt mange tjenesterejser for de tre ministre,
hvilket gør det vanskeligt at finde en dato, hvor alle kan deltage.
Som opfølgning på denne begrundelse har der over flere omgange været di-
alog med Social- og Boligministeriet om at omtrykke samrådsspørgsmålet, så
det enten omfatter alene social- og boligministeren eller både social- og bo-
ligministeren og justitsministeren.
På den baggrund blev social- og boligministeren og justitsministeren indkaldt
til samråd torsdag den 3. april. Spørgerne accepterede dette forslag for afhol-
delsen af samrådet.
./.
Vedlagt er bilag, der detaljeret beskriver hele tidslinjen for berammelsen af
samrådet.
På udvalgets vegne
Nanna W. Godtfredsen
Formand for Socialudvalget
Side 2 | 2