SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

2024-25
Alm.del Bilag 8
Offentligt

2030-panelets

Verdensmålsrapport

2024/2025

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

2030-panelets

Verdensmålsrapport 2024/2025

Nedslag og fremdrift for Verdensmål

1, 2, 3, 5, 8, 12, 13, 14, 16 og 17

2030-panelet

www.2030-panelet.dk

Udarbejdet af 2030-panelets sekretariat

ved Tænketanken Mandag Morgen

www.taenketanken.mm.dk

Ny Kongensgade 10, 1472 København K

Data af Danmarks Statistik

www.dst.dk

Tryk

Printconnect Blok Aps

http://www.printconnect.dk

Grafik og opsætning

Altinget

www.altinget.dk

Maj 2025

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

INDHOLD

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hovedpointer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Verdensmål 1:

Afskaf fattigdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Verdensmål 2:

Stop sult. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Verdensmål 3:

Sundhed og trivsel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Verdensmål 5:

Ligestilling mellem kønnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Verdensmål 8:

Anstændige jobs og økonomisk vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Verdensmål 12:

Ansvarligt forbrug og produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Verdensmål 13:

Klima-indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Verdensmål 14:

Livet i havet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Verdensmål 16:

Fred, retfærdighed og stærke institutioner . . . . . . . . . . . . . .48

Verdensmål 17:

Partnerskaber for handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54

Kildeliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Om 2030-panelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

INDLEDNING

Forord

Verdensmålene er fortsat vores fælles globale plan for en bæredygtig fremtid. Men den geo-

politiske virkelighed, vi står i, udfordrer forudsætningerne for at lykkes. Internationale spilleregler

er under pres, og samarbejder, vi tidligere har taget for givet, er i opbrud. På trods af denne

udvikling fastholder Danmark – og flere andre lande – sit engagement. Men det kræver fornyet

politisk vilje og konkret handling, hvis Verdensmålene skal bevare sin styrke som fælles ramme

for bæredygtig udvikling. Midt i denne udvikling har Danmark stadig mulighed for at gå forrest.

Danmark er samlet set nummer tre i det internationale ”SDG Index”, der beskriver status for

verdens lande. Men placeringen dækker over, at vi har store udfordringer på flere områder, sær-

ligt mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, mål 13: Klimaindsatsen, mål 14: Livet i havet og mål 15:

Livet på land. Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande i verden. Der er behov for

en opdateret politisk national Handlingsplan med klart definerede initiativer og mål, som sætter

retning for, hvordan vi opnår Verdensmålene i Danmark, og som har særligt fokus på de mål,

hvor Danmark halter bagud.

2030-panelet udgiver hvert år en Verdensmålsrapport, som giver en status på udvalgte

Verdensmål i en dansk kontekst. Verdensmålsrapporten 2024/2025 har fokus på at skabe et

datadrevet grundlag for anbefalinger baseret på Danmarks Statistiks rapportering om Ver-

densmålene.

Rapporten har fokus på de Verdensmål, som verdens ledere årligt diskuterer ved FN’s High

Level Political Forum. Derudover er Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion en fast

del af rapporten, idet Danmark har markante udfordringer på netop dette område. Foruden

Verdensmål 12 sætter Verdensmålsrapporten i år fokus på de mål som verdens ledere udvalgte

både i 2024 og 2025.

Det er vores håb, at rapporten kan bruges som fundament for fornyet polisk handling, og at

den vil inspirere regeringen, folketinget og øvrige beslutningstagere til at tage aktivt del i arbej-

det med Verdensmålene. Med fem år tilbage er det afgørende, at Danmark går forrest og lever

op til både sin nationale og internationale forpligtelse frem mod 2030.

God læselyst.

Sara Krüger Falk,

forperson i 2030-panelet (fra 2020 til 25 april 2025),

direktør, Global Compact Network Denmark.

Simon Kjær Hansen,

forperson i 2030-panelet, Centerleder, Dronning Marys Center.

Lisbeth Trinskjær,

næstforperson i 2030-panelet, formand, Højskolerne.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Metode

2030-panelets Verdensmålsrapport 2024/2025 tager afsæt i og bygger videre på Danmarks

Statistiks ”Baggrundsrapport – Status for udvalgte danske målepunkter 2024/2025” og FN’s

Verdensmål. Baggrundsrapporten præsenterer data på Verdensmål 1, 2, 3, 5, 8, 12, 13, 14, 16 og

17, hvor både Vores Mål-indikatorer og globale målepunkter (FN SDG) for de ti mål er blevet

opdateret med nyeste data.

Globale målepunkter (FN SDG):

FN's 17 Verdensmål er opdelt i 169 delmål. Delmålene er mere

konkrete mål for, hvordan Verdensmålene skal opfyldes. For at måle på hvert delmål har FN

formuleret en række indikatorer for de enkelte delmål.

Vores Mål:

De danske målepunkter er et supplement til Verdensmålene for bæredygtig udvik-

ling. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en

dansk kontekst. Baseline rapporten for Vores Mål er blevet til gennem en proces, hvor repræ-

sentanter fra erhvervslivet, forskere, interesseorganisationer, kommuner og civilsamfund har

bidraget med idéer til, hvordan vi bør måle, om vi lever op til FN’s Verdensmål ud fra danske

standarder. Den proces identificerede 197 danske målepunkter, som giver en national dansk

baseline for, hvor langt vi er fra at opnå verdensmålene.

Med udgangspunkt i Baggrundsrapporten 2024/2025 har 2030-panelet udvalgt en række

specifikke indikatorer, der peger på en særlig udvikling og udfordring i forhold til at indfri Ver-

densmålene i Danmark inden 2030. Disse målepunkter viser både, hvor udviklingen går i den

forkerte retning, og hvor Danmark har forbedret sig.

Nedslagspunkterne fra Baggrundsrapporten 2024/2025 er et udtryk for 2030-panelets fokus,

og har affødt en række anbefalinger og foreslåede fokusområder til den videre proces med

regeringens udarbejdelse af en opdateret Handlingsplan for Verdensmålene.

Flere af indikatorerne i Baggrundsrapporten baserer sig på tal fra blandt andet ministerier

og styrelser, hvor datakilderne ikke opdateres årligt. Derfor kan nogle af resultaterne fra

Baggrundsrapporten være baseret på tal, der er indsamlet tidligere end 2024. 2030-panelets

nedslagspunkter fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapporten skal dermed læses som tenden-

ser og indikatorer på en udvikling, fremfor et fyldestgørende billede af, hvad status er på hele

området.

Rapporten er blevet til gennem løbende konsultation med Danmarks Statistik, som har

det faglige eneansvar for rapportens faktuelle del. For yderligere metodiske begrundelser

og informationer om indikatorer og figurerer henviser vi til Danmarks Statistiks

Baggrundsrapport 2024/2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

HOVEDPOINTER

DANMARK SKAL GÅ FORREST I DEN BÆREDYGTIGE UDVIKLING

I den nuværende usikre geopolitiske verdensorden bør danmark fortsat være fanebærer for

internationale aftaler, herunder verdensmålene og

FN’s Fremtidspagt,

som blev vedtaget i

september 2024.

DANMARK SKAL LØSE DE STØRSTE UDFORDRINGER FØRST

Danmark bør fokusere på at løse de største udfordringer først. Danmark halter særligt

bagefter på de mål, som handler om

bæredygtigt forbrug og produktion (12)

biodi-

versitet (14 & 15).

Rapporten viser en fortsat negativ udvikling i livet i havet og i befolknin-

gens forbrugsvaner, som kræver ambitiøse mål, bæredygtig dannelse og styrket politisk

handling. Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande i verden, og rapporten

peger på at udviklingen bl.a. Indenfor

madspild

emballage

går i den forkerte retning.

Det samme gælder bl.a. mængden af

fosfor

kvælstof

i de indre farvande, som kalder

på styrket politisk handling.

Samtidig viser verdensmålsrapporten, at der er behov for et øget fokus på

mentalt helbred

trivsel,

f.eks. Hvad angår stress. Rapporten peger desuden på, at der er behov for et øget

fokus på

ligestilling,

særligt hvad angår kvinder i ledelse og i bestyrelser, hvor udviklingen

går for langsomt. Rapporten viser tendenser til at

fattigdom,

særligt blandt udsatte grupper

er stigende. Herudover viser rapporten en negativ udvikling i

udviklingsbistanden

til de

lande, som er mindst udviklede. Et velstående land som Danmark bør i højere grad fokusere

på globale

værdikæder

Danmarks aftryk udenfor landets grænser.

KOMPLEKSE SAMFUNDSPROBLEMER KRÆVER POLITISK LEDERSKAB

Der er behov for, at politikudvikling i højere grad sker med udgangspunkt i

sammen

hængende løsninger, der adresserer flere verdensmål samtidig.

Der er behov for styrket

koordinering, der understøtter langsigtede mål og tværsektorielt samarbejde. Der er behov

for, at indsatser gøres langsigtede og konsekvente på tværs af ministerier, sektorer og

brancher.

Danmark har en særlig styrkeposition ift. at finde

løsninger gennem tværsektorielle

partnerskaber. Der skal fortsat være fokus på at understøtte inddragelse af civilsamfundet

og styrkelse af de demokratiske institutioner i en dansk kontekst.

DATAGRUNDLAG OG MÅLOPFØLGNING SKAL STYRKES

Flere af målene lider under

manglende data og opfølgning.

Indhentning og udarbejdelse af

data og viden om den bæredygtige udvikling bør understøttes, så det bliver muligt at følge

udviklingen i arbejdet med verdensmålene i danmark.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

Ifølge mål 1 skal alle former for fattigdom

afskaffes. I en dansk kontekst handler mål

1 om relativ fattigdom snarere end absolut

fattigdom. Målet er en halvering af national

fattigdom inden 2030.

2030-PANELET

MENER

Regeringen bør have skærpet fokus på udviklingen og

øge ind-

satsen for at reducere antallet af hjemløse.

Hjemløshed griber

ind i mange sektorer, hvorfor brede dele af civilsamfundet skal

inddrages, og der bør indgås nye samarbejder. 2030-panelet

noterer sig, at der med

hjemløsereformen

i 2023 er igangsat

initiativer, der har til formål at nedbringe hjemløshed markant

og gøre op med langvarig hjemløshed

Samtidig bør regeringen øge indsatsen for at

reducere fattig-

dom,

særligt blandt udsatte grupper, fx sårbare unge. 2030-pa-

nelet ser med bekymring på, at Danmark på trods af den høje

velstand oplever en stigning i andelen af personer, som lever

under den absolutte fattigdomsgrænse i Danmark (Vores mål

1.2.1). For som minimum at kunne halvere andelen af borgere,

der lever under fattigdomsgrænsen inden 2030, anbefaler

panelet at samarbejde mere systematisk med landets kom-

muner om opgaven. I den forbindelse henvises til udbredelse af

Housing First,

hvor målrettet bostøtte kombineres med adgang

til betalelige boliger

2030-Panelets nedslagspunkter

Hjemløshed i Danmark

I et velstående land som Danmark skal vi ikke

acceptere hjemløshed. Danmark er det 8.

mest velstående land blandt 38 OECD-lande,

målt ved BNP pr. indbygger

. Alligevel var der

5989 hjemløse i Danmark i 2024 og udviklingen

ser ud til at gå i den forkerte retning (Vores Mål

1.1.1).

Absolut fattigdom i Danmark

Andelen af personer under den absolutte fat-

tigdomsgrænse har generelt været faldende

i perioden 2015-2023. Andelen er dog steget i

2022, hvor der siden har været en stigning på

0,6 procentpoint tilsvarende en stigning på

23% i andelen af personer under den absolutte

fattigdomsgrænse i Danmark (Vores Mål 1.2.1).

1 (Cepos januar 2025)

2 (KL januar 2025)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Der ses en stigning i antallet af hjemløse i perioden 2022-2024

1.1.1 Hjemløse i Danmark:

Antallet af hjemløse i Danmark har generelt været faldende i perioden

2015-2024. Dog ses der i 2022 en lille stigning i antallet af hjemløse.

Hjemløse i Danmark

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Antal

2015

2017

2019

2022

2024

Hjemløse i Danmark

2015

I alt

6 138

2017

antal

2019

6 431

2022

5 789

2024

5 989

6 635

FIGUR 1:

INDIKATOR 1.1.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Tallene viser udviklingen i antallet

af hjemløse i Danmark. Tabellen er opdateret i september 2024.

BEMÆRKNING:

Stigningen i det registrerede antal personer kan blandt andet hænge sammen med, at

kortlægningen er foretaget, kort efter lovændringer er trådt i kraft på området. Lovændringerne har

afstedkommet et øget fokus på hjemløshed i kommunerne, hvilket kan have ført til et større kendskab

til personer i hjemløshed i kommunerne. Ved den forrige kortlægning i februar 2022 var der endvidere

stadig covid-restriktioner på flere af tilbuddene for borgere i hjemløshed, hvor der særligt var et dyk i

antallet af borgere i hjemløshed, der havde overnattet på natvarmestuerne. Dette antal var dog ved

den seneste kortlægning tilbage på samme niveau som før covid-19-pandemien.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Der ses en lille stigning i andelen af befolkningen, som lever

under den absolutte fattigdomsgrænse fra 2021 og frem

1.2.1: Andel af befolkningen under den absolutte fattigdomsgrænse.

Andelen af personer, der

lever under den absolutte fattigdomsgrænse, har generelt været faldende i perioden 2015-2023.

Fra 2021 til 2023 kan der dog måles en mindre stigning i andelen. Den allerseneste udvikling kan

have sammenhæng med højere forbrugerpriser, som påvirker den beregnede fattigdomsgrænse.

Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Pct.

Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse

2015

I alt

3,6

2016

3,8

2017

4,1

2018

3,7

2019

pct.

2020

2,9

2021

2,6

2022

3,0

2023

3,2

3,5

FIGUR 2:

INDIKATOR 1.2.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som

”relativ fattigdom”, men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen.

Tabellen er opdateret i november 2024.

BEMÆRKNING:

Der findes ikke en national fattigdomsgrænse i Danmark.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Der ses en lille stigning i andelen som i mindst 4 år i træk har været

Der ses en lille stigning i andelen som i mindst 4 år i træk har

under 50 procents grænsen for indkomster

været under 50 procents grænsen for indkomster fra 2015 til 2023

1.2.3: Personer i lavindkomstgruppen 4 år i træk.

Hvad angår andelen af befolkningen med

1.2.3: Personer i lavindkomstgruppen 4 år i træk.

Hvad angår andelen af befolkningen med

en indkomst på under halvdelen af medianen, har denne ikke ændret sig nævneværdigt siden

2015. Der er dog en lille stigning i andelen som i mindst 4 år i træk har været under 50 procents

grænsen fra 2015 til 2023. Fra 2020 til 2023 kan der dog måles et mindre fald i andelen.

Andel af personer i lavindkomstgruppen

1 år

2 år træk

2 år ii træk

3 år træk

3 år ii træk

4 år træk

4 år ii træk

Pct.

2015

2017

2019

2020

2021

2022

2023

Andel af personer i lavindkomstgruppen

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

1 år

2 år træk

2 år ii træk

3 år træk

3 år ii træk

4 år træk

4 år ii træk

FIGUR 3:

INDIKATOR 1.2.3 (VORES MÅL)

FIGUR 3:

INDIKATOR 1.2.3 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har

befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst

på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.

Tabellen er opdateret i januar 2025.

BEMÆRKNING:

Danmarks Statistik har valgt at udelade år 2016 og 2018 i grafen, hvorfor disse år kun

fremgår af tabellen. For yderligere informationer henvises til Danmarks Statistiks Baggrundsrapport

2024/2025.

7,7

4,7

3,1

2,1

8,3

4,9

3,3

2,3

8,8

5,4

3,5

2,4

8,7

5,7

3,8

2,5

pct.

8,6

5,6

4,0

2,8

8,7

5,6

4,0

3,0

8,4

5,5

3,9

2,9

8,1

5,2

3,7

2,8

8,0

5,0

3,6

2,7

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

Ifølge mål 2 skal vi stoppe sult, opnå fødevare-

sikkerhed og forbedret ernæring samt fremme

bæredygtigt landbrug. I en dansk kontekst

handler mål 2 om at sikre adgang til sund og

nærende kost for hele befolkningen.

2030-PANELET

MENER

Der bør sættes særligt ind på at

mindske madspild og

reducere ulighed i sundhed.

Der er fortsat behov for politisk

opmærksomhed på udbredelse af sunde madvaner og dybere

forståelse af betydningen af uforarbejdede fødevarer. Panelet

bemærker, at der er afsat midler på finansloven til

forsøg med

skolemad

som bidrag til at fremme børn og unges sundhed,

indlæring og trivsel.

Der er store potentialer ift. både sundhed og klima, hvis

danskerne efterlevede

Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd,

og derfor anbefaler panelet et øget fokus på initiativer for

udbredelse.

Der bakkes op om Klimarådets anbefaling om mere

plante-

baseret kost i offentlige

kantiner, der har en stor rækkevidde i

form af ca. 650.000 måltider om dagen fra offentlige køkkener

i stat, regioner og kommuner

. Det vil både gavne klimaet og

danskernes sundhed at omlægge de offentlige måltider i

Danmark og vil også kunne bidrage til at normalisere en

klimavenlig kost i den danske befolkning.

2030-Panelets nedslagspunkter

Fødevareusikkerhed i Danmark

I sammenhæng med stigningen i andelen af

personer, der lever under fattigdomsgrænsen

(Verdensmål 1), er der en tendens til, at lavind-

komstgrupper i højere grad vælger usunde

fødevarer og fødevarer af relativt dårligere

kvalitet

. Over de seneste år ses en udvikling

mod reel fødevareusikkerhed i Danmark

blandt udsatte grupper, som er forstærket

af stigende fødevarepriser

(FN SDG 2.c.1).

Andel af overvægtige børn

i indskolingen stiger

Panelet fremhæver, at andelen af overvægti-

ge børn i indskolingen og voksne er stigende

(Vores Mål 2.2.1a og 2.2.1b). Tallene stemmer

overens med nyere undersøgelser som viser,

at 53% af befolkningen er overvægtige eller

svært overvægtige

3 (Madkulturen 2022)

4 (Madkulturen 2022)

5 (Sundhed 2024)

6 (Klimarådet 2023)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Antallet af overvægtige skolebørn er stigende

2.2.1b: Under- og overvægtige – skolebørn.

Indikatoren for overvægtige børn ved indskoling

viser, at en stigende andel er overvægtige. Det kan tilføjes, at der i indikatorerne ses tilsvarende

tendenser for andre befolkningsgrupper.

Andel af børn og unge i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang

100

Under- Normal- Moderat Svær

vægt vægt over- over-

vægt vægt

Indskoling

Under- Normal- Moderat Svær

vægt vægt over- over-

vægt vægt

Mellemtrin

Under- Normal- Moderat Svær

vægt vægt over- over-

vægt vægt

Udskoling

Pct.

2015

2019

2021

2023

Andel af børn og unge i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang

2015

Indskoling

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

Mellemtrin

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

Udskoling

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

2019

pct.

2021

2023

2,2

86,0

9,3

2,5

2,4

79,8

14,6

3,2

1,9

79,7

14,6

3,9

2,3

84,6

10,2

2,9

2,4

79,6

14,9

3,2

2,0

79,4

14,9

3,7

1,9

83,3

11,1

3,8

2,1

77,3

16,6

4,0

1,9

78,6

15,2

4,3

2,2

82,9

10,9

4,0

2,4

76,4

16,6

4,5

2,0

78,8

14,8

4,4

FIGUR 4:

INDIKATOR 2.2.1B (VORES MÅL)

KILDE:

Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen. Tallene viser vægtgrupper for skole-

børn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres

der først et tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e.

indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres

således til og med den seneste fulde fødselsårgang. Tabellen er opdateret i september 2024.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Anomalier i fødevarepriser

2.c.1.: Anomalier i fødevarepriser.

Da fødevarer udgør en væsentlig del af forbrugerprisindekset,

kan store sving i fødevarepriser føre til generel inflation. Det vil ramme skævt i samfundet, da

lavindkomstgrupper rammes hårdest af prisstigninger på fødevarer.

Med hensyn til stabile fødevarepriser viser tallene for anomali i salgsprisen for hvede i landbru-

get, at der i de senere år har været høj ustabilitet, idet udsvingene flere gange er målt til mere

end +/- 0,5. I 2018 var det en følge af lavt udbytte som følge af tørke i Europa, mens det for 2021

og 2022 handler om den internationale udvikling, hvor Ruslands invasion i Ukraine betød kraftigt

stigende kornpriser, til ugunst for fattige lande og fattige forbrugere, også i Danmark. I 2023 faldt

hvedepriserne til et mere normalt leje.

Indikator for anomalier i fødevarepriser

1,5

0,5

-0,5

-1

-1,5

Samlet årlig indikator (IFPAy)

2015

2017

2019

2021

2023

Hvede

Rug

Byg

Raps

Kartofler

Indikator for anomalier i fødevarepriser

2015

I alt

Hvede

Rug

Byg

Raps

Kartofler

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

samlet årlig indikator (IFPAy)

0,014

-0,071

0,289

0,338

-0,013

-0,134

0,070

-0,420

0,531

-0,306

1,004

0,961

1,024

0,552

0,168

1,238

1,111

1,148

-0,220

-0,331

-0,181

-0,315

-0,310

0,142

0,389

-0,364

-0,434

-0,618

0,234

-0,297

0,654

0,614

0,944

1,641

-0,046

0,908

0,996

1,031

0,896

0,892

-0,938

-0,853

-0,764

-1,109

FIGUR 5:

INDIKATOR 2.C.1 (FN SDG)

KILDE:

Danmarks Statistik. Indikatoren viser udviklingen i fødevarepriser i en given periode i forhold til

den historiske prisudvikling. Hvis fødevareprisindikatoren ligger mellem -0,5 og 0,5 er fødevareprisud-

viklingen i det pågældende år normal. Hvis indikatoren ligger mellem 0,5 og 1 er fødevareprisudvik-

lingen moderat høj og en indikator over 1 gør, at fødevareprisudviklingen betegnes som abnormt høj.

Indikatoren beregnes af Danmarks Stistik ved at anvende FN’s beregningsmetode og prisoplysninger

fra statistikbanktabellen LPRIS10. Tabellen er opdateret i januar 2025.

BEMÆRKNING:

Bemærk at seneste datapunkt er fra 2023. Udviklingen i stigende fødevarepriser fra 2023

og frem fremgår derfor ikke.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Ingen betydelig udvikling i landbrugets bæredygtighed

2.4.1: Udviklingen i landbrugets bæredygtighed.

Indikatoren viser udviklingen i landbrugets

miljøbelastning. Indikatoren for landbrugets bæredygtighed er forholdsvis uændret i perioden

med undtagelse af fosfor. Der ses et fald målt som indeks.

”Fosfor, mark” er dog den komponenttype med de største udsving. Der er sket et relativt fald på

46% fra 2015-2022. Det betyder, at der er et mindre overskud af fosfor, der ophobes i jorden og

dermed mindskes risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet. Afgørende for brugen af fosforgødning

er, at den del af fosforen, der ikke optages af jorden eller afgrøderne skylles væk af regn og

ender i åer, vandløb, søer og fjorde, som forårsager iltsvind.

Desuden fremgår det, at brugen af pesticider i landbruget er steget fra 2015 frem til 2022. Det

er en negativ udvikling, da pesticider har flere miljømæssige følger, fx forurening af grundvand

og overfladevand, skadelig virkning på bestøvere og andre insekter, samt udgør en trussel mod

truede arter og biodiversitetstab.

Udvikling i landbrugets bæredygtighed

200

180

160

140

120

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Indeks, 2015 = 100

Produktion

Kvælstof, vand

Pesticider

Drivhusgasser

Fosfor, mark

Kvælstof, mark

Fosfor, vand

Udvikling i landbrugets bæredygtighed

2015

Produktion

Drivhusgasser

Kvælstof, mark

Kvælstof, vand

Fosfor, mark

Fosfor, vand

Pesticider

100

2016

103

112

105

100

2017

100

103

108

121

107

2018

101

121

109

184

108

2019

102

123

110

2020

102

106

101

132

2021

102

105

110

124

2022

106

105

101

141

indeks 2015 = 100

FIGUR 6:

INDIKATOR 2.4.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik, NOVANA-opgørelsen, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi.

Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. De syv del-

komponenter er 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud

(kvælstof, mark), 4) kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand, 7)

pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100. Tabellen er opdateret i oktober

2024.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme

trivsel for alle aldersgrupper. I en dansk kon-

tekst handler mål 3 om fysisk folkesundhed

og trivsel.

• Der er positive tendenser i den fysiske

folkesundhed i Danmark, som blandt andet

ses i et faldende forbrug af tobak.

• Der er et behov for øget fokus på mentalt

helbred og trivsel.

2030-PANELET

MENER

Det er positivt, at brugen af

tobak og alkohol generelt er

faldende.

Dog ser panelet en markant negativ udvikling indenfor

den

mentale folkesundhed,

som fremgår af indikatorerne i mål 8.

Derfor bør Danmarks indsatser indenfor sundhed og trivsel have

fokus på at reducere stress både for borgere på arbejdsmar-

kedet (jf. Mål 8, indikator 8.8.3a). Der bør sættes

øget fokus på

arbejdspladsernes forebyggelse og håndtering af stress

mentale helbredsproblemer. I den forbindelse henviser panelet

til den politiske aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats

fra 2023

Desuden bør der rettes fokus på unge i og udenfor uddannel-

sessystemet (jf. Mål 4). I den forbindelse henviser panelet til

Trivselskommissionens

nye anbefalinger

. Generelt anbefaler

2030-panelet, at regeringen anvender samme

trivselsforståelse

som Trivselskommissionen, hvilket ikke begrænser begrebet til at

vedrøre subjektiv trivsel eller mental sundhed, men et mere hel-

hedsorienteret perspektiv på forudsætningerne - både fysiske,

mentale og sociale - for at mennesker kan trives.

2030-Panelets nedslagspunkter

Positive tendenser i den

fysiske folkesundhed

Der er sket et fald i alkohol- og tobakforbruget

i Danmark (FN SDG 3.5.2 og FN SDG 3.a.1.). Bru-

gen af tobak blandt kvinder er faldet markant,

samtidig med at forbruget af alkohol pr. ind-

bygger har været faldende fra 2015-2023. Der

ses en midlertidig stigning i 2021, sandsynligvis

i sammenhæng med COVID-19-pandemien.

Mentalt helbred

Panelet noterer med bekymring udviklingen i

oplevet stress, særligt i arbejdslivet, og frem-

hæver den klare sammenhæng mellem mål 3

og 8, idet sundhed og trivsel i Danmark i lige så

høj grad knytter sig til mentalt helbred bl.a. på

arbejdsmarkedet (Vores Mål 8.8.3a).

7 (Beskæftigelsesministeriet 2023)

8 (Trivselskommissionen 2025)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Brugen af tobak blandt kvinder er faldet markant

3.a.1.: Aldersstandardiseret udbredelse af brug af tobak

blandt personer fra 15 år og opefter.

Udbredelsen af brugen af tobak er markant faldende særligt blandt kvinder i perioden 2015-2022

fra 22 pct. til 16 pct., mens udviklingen er nogenlunde uændret blandt mænd.

Aldersstandardiseret udbredelse af brug af tobak blandt personer 15-79 år

Pct.

I alt

Mænd

Kvinder

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Aldersstandardiseret udbredelse af brug af tobak blandt personer 15-79 år

2015

I alt

Mænd

Kvinder

2016

2017

2018

pct.

2019

2020

2021

2022

FIGUR 7:

INDIKATOR 3.A.1 (FN SDG)

KILDE:

Sundhedsstyrelsens udgivelser ”Danskernes Rygevaner”. Undersøgelserne belyser kun

tobaksrygning og ikke røgfri tobak indtagelse. Tabellen er opdateret i december 2024.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Færre kvinder ryger tobak

3.a.1.: Tobaksrygning.

Færre kvinder ryger sammenlignet med 2015. Der ses ikke den

samme nedgang for mænd.

Forekomsten af tobaksrygning fordelt på køn og rygningens omfang blandt personer 15-79 år

Pct.

2015

2018

2020

2022

Aldrig været

ryger

Aldrig været

ryger

I alt

Mænd

Kvinder

Forekomsten af tobaksrygning fordelt på køn og rygningens omfang blandt personer 15-79 år

2015

I alt

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

Tidligere rygere

Aldrig været ryger

Mænd

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

Tidligere rygere

Aldrig været ryger

Kvinder

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

Tidligere rygere

Aldrig været ryger

2016

2017

2018

pct.

2019

2020

FIGUR 8:

INDIKATOR 3.A.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Sundhedsstyrelsen. Tallene viser andelen af personer 15-79 år, fordelt på køn og rygningens

omfang. Rapporterne indeholder ikke data om andelen af tidligere rygere og aldrig-rygere før 2017.

Derudover er der ingen rapport tilgængelig for året 2021. Tabellen er opdateret i januar 2025.

Aldrig været

ryger

Daglige

rygere

Lejligheds-

vise rygere

Tidligere

rygere

Daglige

rygere

Lejligheds-

vise rygere

Daglige

rygere

Lejligheds-

vise rygere

Tidligere

rygere

Tidligere

rygere

2022

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Forbruget af alkohol er generelt faldende, med undtagelse

af en markant stigning i kølvandet på Covid-19

3.5.2.: Forbrug af alkohol pr. indbygger

(fra 15 år og opefter) indenfor et kalenderår i liter

ren alkohol. Forbruget af alkohol pr. indbygger har generelt været faldende siden 2019, med

undtagelse af et markant opsving i 2021, der muligvis kan tilskrives corona-epidemien.

Salg af ren alkohol opgjort i liter pr. indbygger over 18 år

Liter

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Salg af ren alkohol opgjort i liter pr. indbygger over 18 år

2015

Salg af ren alkohol, pr. indb. over 18 år

FIGUR 9:

INDIKATOR 3.5.2 (FN SDG)

KILDE:

Danmarks Statistik. Salg af ren alkohol er sat i forhold til antal personer over 14 år.

Tabellen er opdateret i juni 2024.

2016

10,0

2017

9,7

2018

9,7

2019

9,5

2020

9,7

2021

10,4

2022

9,7

2023

9,3

gns. antal liter

9,9

Positive

tendenser

indenfor

den fysiske

folkesundhed

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene

og styrke kvinders og pigers rettigheder og

muligheder. I en dansk kontekst handler mål

5 om reel ligestilling, idet der i Danmark er

formel ligestilling mellem kønnene i sam-

fundsmæssigt væsentlige forhold.

• Udviklingen inden for ligestilling i Danmark

viser både fremskridt og udfordringer på en

række områder.

2030-PANELET

MENER

Der er

behov for målrettede indsatser på ligestillingsområdet,

som kan accelerere udviklingen mod øget ligestilling. Der er

fortsat langt til målet, fx når det gælder andelen af kvinder i

bestyrelser, som desuden ofte besidder ulønnede poster, og i

topledelser (Vores Mål 5.5.1b).

Der er også fortsat er en

uforklaret lønforskel

mellem mænd og

kvinder på arbejdsmarkedet på tværs af stillingsniveau. F.eks.

er den uforklarede lønforskel mellem mandlige og kvindelige

privatansatte chefer på 8,5 procent ifølge en ny undersøgelse

fra Djøf

. Panelet er inspireret af, hvordan Island er lykkedes med

14 år i træk at ligge nummer ét på WEF’'s Global Gender Gap

Index (Danmark er nr. 15).

Udover nedslagspunkterne henviser panelet til Equalis’ diversi-

tetsbarometer, der viser et uændret billede i kønssammensæt-

ningen i private virksomheder

Herudover er der

bekymrende globale tendenser

indenfor kvin-

ders rettigheder og ligestilling, særligt udviklingen i USA, og det

gælder også manglende forskning i kvinders sundhed. Derfor

er det vigtigt at holde fast i værdier om lighed mellem kønnene

og fokus på fx kvinders rettigheder og seksuel og reproduktiv

sundhed, også i internationale fora, hvor Danmark deltager.

2030-Panelets nedslagspunkter

Langsomme fremskridt på

ligestillingsområdet

Indikatorerne viser visse fremskridt på lige-

stillingsområdet i Danmark, der bl.a. gælder

andelen af kvinder i ledelse (FN SDG 5.5.2). Dog

fremhæver panelet, at vi halter bagud ift. vo-

res nordiske nabolande, og at udviklingen på

området generelt går for langsomt. Antager

man en lineær udvikling for andelen af kvinder

i ledelse med en fortsat årlig stigning på 0,375

procentpoint, vil det tage omkring 49 år at nå

50 procent kvinder i ledelse (FN SDG 5.5.2.).

Fortsat behov for målrettede indsatser,

som kan accelerere udviklingen mod

øget ligestilling

Der er fortsat lang vej til ligestilling, fx når det

gælder andelen af kvinder i bestyrelser og i

topledelser (Vores Mål 5.5.1b).

9 (Djøf 2025)

10 (Equalis 2025)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Andelen af kvinder i ledelse er stigende

5.5.2.: Andel af kvinder i ledelse.

Der ses en stigning i andelen af kvinder i ledelse fra

28,6 til 31,6 pct. I perioden 2015-2023. Stigningen er primært drevet af en højere andel

blandt virksomheder og organisationer.

Andel af kvinder i ledelse

Pct.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Andel af kvinder i ledelse

2015

I alt

28,6

2016

28,9

2017

29,0

2018

29,5

2019

pct.

2020

30,0

2021

30,5

2022

31,3

2023

31,6

29,7

FIGUR 10:

INDIKATOR 5.5.2 (FN SDG)

KILDE:

Danmarks Statistik. Indikatoren viser antallet af kvindelige lønmodtagere i ledelse er

sat i forhold til antallet af lønmodtagere i ledelse i alt. Tabellen er opdateret i januar 2025.

BEMÆRKNING:

Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af kvindelige

lønmodtagere

i ledelse er sat i forhold til antallet af lønmodtagere i ledelse i alt.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner er nogenlunde konstant

5.5.1b.: Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner.

Der ses en konstant andel af kvinder

i bestyrelser og direktioner fra hhv. 20 til 21 pct kvinder i bestyrelserne og 15 til 16 pct. Kvinder

i direktionerne i perioden 2019-2023. Den manglende udvikling betyder, at andelen af kvinder

i direktionerne og bestyrelserne fortsat er lav i 2023. Der ses således ikke en mærkbar positiv

udvikling.

Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner

Bestyrelse

Direktører

Pct.

2019

2020

2021

2022

2023

Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner

2019

Bestyrelse

Direktører

FIGUR 11:

INDIKATOR 5.5.1b (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner.

Se flere oplysninger for basistallene på www.statistikbanken.dk/BEST11. Tabellen er opdateret

i januar 2025.

BEMÆRKNING:

Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner.

2020

2021

pct. kvinder

2022

2023

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Der er behov for målrettede

indsatser på ligestillingsområdet.

Det vil tage 49 år at opnå ligestilling

blandt mænd og kvinder i ledelser.

2023

31,6 % kvinder

i ledelsen.

2062

50 % kvinder

i ledelsen.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

Målet angår at fremme vedvarende, inklusiv

og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og pro-

duktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde

for alle. I en dansk kontekst handler mål 8 bl.a.

om beskæftigelse for alle uanset baggrund, et

godt arbejdsmiljø etc.

2030-PANELET

MENER

Det danske arbejdsmarked bør leve op til løftet om at

ingen må

lades i stikken

(Leave No One Behind). Danmark bør overordnet

stile efter et inkluderende arbejdsmarked med fokus på kollektive

aftaler, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår, tryghed og fleksibilitet.

Det gælder for

de unge,

som står udenfor arbejdsmarkedet,

såvel som nyuddannede unge som ofte ansættes i atypiske stil-

linger. Det gælder også borgere, som oplever stress på arbejds-

markedet. Studier viser, at unge oftere er i atypisk beskæftigelse

og har større jobusikkerhed. I 2021 var 57 procent unge ansat i en

atypisk stilling, fx en nultimers kontrakt, en deltidsansættelse eller

en tidsbegrænset stilling

Der er fortsat rum for forbedring for

inklusion af borgere med

funktionsnedsættelser

til trods for, at der ses en lille stigning i

andelen af danskere med funktionsnedsættelser i beskæftigelse

fra 2008-2021

Panelet bakker op om

Ungeløftet,

som blandt andet skal løfte de

43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse.

Der bør være skærpet politisk fokus på

FN’s Fremtidspagt

Danmarks forpligtelse til at implementere den, herunder en

understøttelse af at

bevæge os videre fra BNP (Beyond GDP)

i overensstemmelse med det store fokus den dagsorden har

i både FN og EU. Fremtidspagten understreger, at BNP ikke kan

fungere som et mål for fremskridt. Panelet mener, at regeringen

og Finansministeriet bør

udvikle nye økonomiske regnemo-

deller,

der kan anvendes til at konsekvensberegne politiske

initiativer, så de afspejler principperne i

trivselsøkonomi.

Som et

første skridt fx ved at bidrage konstruktivt til den internationale

sammenslutning af finansministerier for klimahandling (Coali-

tion of Finance Ministers for Climate Action), hvor der udforskes

nye regnemodeller. Panelet anbefaler desuden, at regeringen

tilslutter sig regeringssamarbejdet "Wellbeing Economy Govern-

ments (WEGo)" sammen med bl.a. Island og Finland, mhp. at

undersøge hvordan vi kan omstille vores økonomiske system til

en trivselsøkonomi.

2030-Panelets nedslagspunkter

Flere føler sig stressede

44 procent i 2023 svarede, at de indenfor

de sidste to uger har oplevet stress ”nogen

gange”, ”ofte” eller ”altid”. Fra 2014 til 2023

er antallet af personer, der ”altid” føler sig

stressede steget med ca. 48 procent (Vores

Mål 8.8.3a). Heraf angiver størstedelen af de

adspurgte, at kilden til stress skyldes

arbejdslivet (Vores Mål 8.8.3b).

Faldende ledighed blandt

nyuddannede, dog fortsat høj

Der ses en faldende ledighed blandt nyuddan-

nede i perioden 2015-2022 (Vores Mål 8.6.1).

På tværs af uddannelsestyper var ledigheden

blandt nyuddannede på 7 procent i 2022. Dog

fremhæver panelet, at ledigheden blandt

nyuddannede fortsat er markant højere end

den resterende del af befolkningen, som i 2025

ligger på 2,9 procent

Stigning i beskæftigelse blandt indvandrere

Panelet fremhæver herudover stigningen i

beskæftigelsen blandt indvandrere i perioden

2015-2023. Her ses en stigning fra hhv. 75

procent til 79,7 procent på tværs af køn. Der

ses en markant stigning i beskæftigelsesfre-

kvensen blandt kvindelige indvandrere fra 50,4

procent til 63,6 procent (Vores Mål 8.5.2).

11 (Danmarks Statistik 2025)

12 (DUF 2021)

13 (Mandag Morgen 2022)

14 (2030-panelet maj 2024)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Færre nyuddannede som er ledige

8.6.1.: Nyuddannede, der er ledige.

Figuren viser udviklingen i ledige opdelt efter

uddannelsestype. Ledige med en kandidatuddannelse er faldet fra 12 procent til 8 procent

i perioden 2015-2022, som nu har tilpasset sig niveauet for øvrige uddannelsestrin.

Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype

2015

Erhvervsakademiuddannelser og øvrige

korte videregå. udd.

Professionsbachelorer og øvrige

mellemlange videregå. udd.

2017

2019

2020

2021

2022

Kandidatuddannelser

Hele befolkningen

Pct.

Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype

2015

Hele befolkningen

Erhvervsakademiuddannelser og

øvrige korte videregående udd.

Professionsbachelorer og øvrige

mellemlange videregående udd.

Kandidatuddannelser

2016

2017

2018

pct.

2019

2020

2021

2022

FIGUR 12:

INDIKATOR 8.6.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Der tages udgangspunkt i fuldførte uddannelse i perioden 1. oktober året før

til 30. september i året. For hvert enkelt fuldført måles ledigheden i 2. år efter fuldførelse (4.-7.kvar-

tal). 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7.

kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet,

der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen). Ledigheden for de nyuddannede i 2017 måles

således frem til og med 2. kvartal 2019. Ledigheden er en ledighedsgrad. Hvis en person fx er ledig

halvdelen af det målte kvartal, indgår denne person med en ledighedsgrad på 0,5. Kilde: Uddannelses-

og Forskningsministeriets datavarehus baseret på data fra Danmarks Statistik. Tabellen er opdateret i

januar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

I 2023 har 44 % oplevet stress

8.8.3.a.: Frekvensen af oplevet stress.

I 2023 svarede hele 44 procent, at de indenfor de sidste to

uger har oplevet stress ”nogen gange”, ”ofte” eller ”altid”. Fra 2014 til 2023 er antallet af personer,

der altid føler sig stressede steget med ca. 48 procent fra 2,3 procent til 3,4 procent.

Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger

Pct.

2014

2016

2018

2021

2023

Altid

Ofte

Nogle gange

Sjældent

Aldrig

Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger

2014

Altid

Ofte

Nogle gange

Sjældent

Aldrig

2,3

12,2

27,3

33,1

25,1

2016

pct.

2018

2,2

11,4

24,9

31,8

29,8

2021

2,4

12,0

24,0

31,1

30,4

2023

3,4

14,3

26,4

30,8

25,2

2,7

12,9

27,5

32,0

24,9

FIGUR 13:

INDIKATOR 8.8.3.A (VORES MÅL)

KILDE:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tallene viser udviklingen inden for fordelingen

af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde

indenfor de seneste to uger. Tabellen er opdateret i februar 2025.

44% af arbejdsstyrken

føler sig stressede

Behov for øget fokus på mentalt helbred og trivsel

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Beskæftigelsesfrekvensen er steget – særligt blandt kvindelige indvandrere

8.5.2.: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn,

personer med dansk oprindelse, indvandrere og

efterkommere. Her ses en generel stigning fra hhv. 72,1 procent til 77,5 procent i perioden 2015-

2023. Der ses en markant stigning blandt indvandrere fra hhv. 54,9 procent i 2015 til 67,8 procent

i 2023. Særligt blandt kvindelige indvandrere ses en markant stigning fra 50,4 procent i 2015 til

63,6 procent i 2023.

Beskæftigelsesfrekvens opdelt på køn og oprindelse

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Pct.

I alt

Mænd

Kvinder

Beskæftigelsesfrekvens opdelt på køn og oprindelse

2015

I alt

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

Mænd i alt

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

Kvinder i alt

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

72,1

75,0

54,9

56,2

74,0

76,6

59,4

56,2

70,1

73,4

50,4

56,3

2016

72,8

75,8

56,4

57,1

74,9

77,4

61,3

57,1

70,8

74,1

51,4

57,1

2017

73,6

76,5

58,3

58,8

75,6

78,0

63,6

58,2

71,5

74,9

53,0

59,3

2018

74,6

77,3

60,5

60,4

76,5

78,8

65,9

59,6

72,6

75,8

55,0

61,3

2019

pct.

2020

74,5

77,0

62,6

61,7

76,3

78,2

67,6

60,3

72,8

75,7

57,7

63,2

2021

77,1

79,3

66,7

68,8

78,9

80,6

71,4

67,4

75,4

77,9

62,0

70,2

2022

77,6

79,9

67,1

69,5

79,4

81,2

71,7

68,3

75,8

78,6

62,6

70,8

2023

77,5

79,7

67,8

69,3

79,2

81,1

72,0

68,0

75,8

78,4

63,6

70,6

75,1

77,6

62,7

61,9

77,0

78,9

68,1

60,9

73,2

76,2

57,3

62,9

FIGUR 14:

INDIKATOR 8.5.2 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på

køn og herkomst. Tabellen er opdateret i oktober 2024.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Ifølge mål 12, skal vi sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

• Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande i verden.

Overforbrug og manglende evne til at producere bæredygtigt er til

stadighed et af de områder, hvor Danmark halter mest bagud.

• Resultaterne viser, at det samlede indenlandske materialeforbrug,

madspild og tiltagende emballageforbrug stadig en udfordring.

• Der ses positive tendenser indenfor husholdningernes affaldsproduktion

og en minimal fremgang i danskernes forbrug indenfor de planetære

grænser.

2030-PANELET

MENER

Danmark har fortsat store ud-

fordringer

med at nå i mål med

ansvarligt forbrug og produktion.

Dette gælder

både indenfor

og udenfor landets grænser,

idet det globale syd står for den

største produktion til vores forbrug

i Danmark. På trods af, at der de

seneste år har været fokus på

den danske forbrugskultur, lever vi

stadig i en

brug-og-smid-væk-

kultur

i Danmark. Udfordringerne

kalder på

helhedsorienterede,

indsatser og ambitiøse politiske

målsætninger.

Her har danske

virksomheder og myndigheder

en vigtig rolle i at investere i den

nødvendige omstilling til mere

ansvarlig produktion.

2030-Panelets nedslagspunkter

4,7 jordkloder

Hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker, vil det i 2025

kræve 4,7 jordkloder at understøtte hele verdens forbrug. Danmark er det

11. mest forbrugende land i verden og opbrugte allerede sin del af jordens

ressourcer den 19. marts 2025 (Vores Mål 12.2.3).

Stigning i madspild

Panelet fremhæver også, at der igen ses en stigning i produktionen af

madspild i husholdningerne samt forarbejdnings- og fremstillingssektoren

svarende til en stigning på ca. 18 procent i perioden 2017-2022 (Vores Mål

12.3.2). Ifølge FN’s landbrugsorganisation, FAO, bliver en tredjedel af alle

verdens fødevarer smidt ud

, og Danmark alene har et årligt madspild på

873.014 ton

fordelt på tværs af hele værdikæden fra jord til bord. Der er

således massive udfordringer på madspildsområdet i Danmark.

Stigning i indenlandsk materiale-, emballage- og affaldsforbrug

Der ses en markant stigning i indenlandsk materialeforbrug i perioden

2010-2022. Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022,

hvilket svarede til 25,2 ton pr. indbygger i Danmark (Vores Mål 12.5.3). Dette er

en stigning på omkring 20 procent pr. indbygger siden 2010, hvilket indikerer

en negativ udvikling (SDG FN 12.2.2). Danmarks materialeforbrug er fortsat et

godt stykke over EU-gennemsnittet, som lå på ca. 14 tons pr indbygger i 2022.

I tråd hermed ses fortsat en markant stigning i tilgangen af emballage i

perioden 2017-2021 (Vores Mål: 12.8.1 & 12.5.3).

I arbejdet med cirkulær økonomi

bør Danmark følge rangordenen

reduce, reuse og recycle

1. Reduce:

Danmark bør først og

fremmest have fokus på at reducere

vores forbrug markant.

2. Reuse:

Dernæst bør Danmark have

fokus på at reparere og genanvende,

hvilket staten bør understøtte et

marked for, idet det i dag er svært at

drive cirkulære forretningsmodeller.

3. Recycle:

Slutteligt bør Danmark

have fokus på at genbruge. Cirkulær

økonomi bør således ikke reduceres

til at genbruge.

15 (Det Europæiske Råd marts 2025)

16 (Fødevarestyrelsen marts 2025)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

2030-PANELET

MENER

I regeringens Handlingsplan for FN’s Verdensmål fra 2021 har regeringen fastlagt en

række fokuspunkter og udarbejdet strategier og handlingsplaner for at nå i mål med

genanvendelse, cirkulær økonomi, bekæmpelse af madspild, bæredygtigt byggeri,

grønne offentlige indkøb og Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Danmark halter dog

stadig efter på mange af områderne.

Regeringen bør genbesøge målsætningerne for

at skabe mere ansvarligt forbrug og produktion i Danmark.

Det anbefales, at regeringens opdaterede handlingsplan har

særligt fokus på cirkulær økonomi, madspild og offentlige indkøb.

Regeringen bør fortsat have fokus på

cirkularitet

cirkulær økonomi.

Kun 4 % af de

anvendte ressourcer i Danmark er genanvendte materialer

Det skal bedre kunne

betale sig at reparere eller genanvende,

frem for at købe nyt og bruge jomfruelige

materialer. 2030-panelet lancerede i 2024 rapporten “Cirkulær omstilling i Danmark

– Barrierer for ansvarligt forbrug og produktion”, der fokuserer på 5 udvalgte områder

indenfor mål 12: Fødevarer, transport, bolig og byggeri, tekstiler og elektronik. Rapporten

konkluderer, at en grundlæggende barriere for ansvarligt forbrug og produktion er et

manglende fokus på mere effektiv udnyttelse af ressourcer og materialer hos alle

aktører i værdikæden

fra råvarer til affald

. Produktionskæden er ofte omfattende

og global, hvorfor

produktionens aftryk på de globale ressourcer ofte er usynligt for

forbrugerne

. Særligt inden for fødevaresektoren er der er fortsat store udfordringer ift.

ressourceudnyttelse trods øget fokus på madspild (jf. mål 2). Det er vigtigt, at mæng-

den af

madspild

reduceres på tværs af hele værdikæden, og der igangsættes flere

initiativer. Regeringen bør på denne baggrund etablere en ny national

strategi for

cirkulær økonomi,

herunder igangsætte indsatser for nye cirkulære forretningsmodeller

og ejerskabsformer.

Offentlige udbud og indkøb

er fortsat en afgørende faktor til at skabe en efterspørgsel

og struktur for ansvarligt forbrug og produktion. Ligeledes fungerer

offentlige indkøb

som løftestang

for innovation og omstilling til mere ansvarlige og cirkulære produk-

tionsmetoder. Regeringen anbefales at forpligte og støtte offentlige indkøbere til at

udnytte de muligheder, der er for at integrere miljø- og samfundsmæssige hensyn i

udbudsprocedurer og at vægte bæredygtighed på niveau med pris. Her vil CO2-kvoter

eller -budgetter for indkøb være gavnlige for at fremme bæredygtige offentlige udbud

og indkøb. I relation hertil mener panelet, at

regeringen bør udarbejde sektorspecifikke

anbefalinger,

der hægtes op på en handlingsplan for offentlige indkøb. Desuden bør

Regeringen iværksætte det køb-grønt-eller-forklar-princip som udbudsloven giver

bemyndigelse til. Endvidere anbefaler panelet, at miljø- og samfundsmæssige hensyn,

herunder krav til bæredygtighed og levetidsomkostninger, er en del af de udbud der

finansieres af dansk bistand globalt.

For at nå i mål med omfattende kulturændringer, som mere ansvarligt forbrug kræver,

bør der skabes en

større bevidsthed og forståelse for ressourceknaphed og planetære

grænser

i erhvervslivet og befolkningen mere generelt. 2030-panelet ser kompetence-

udvikling og uddannelse som en nøgle til det arbejde. 2030-panelet anbefaler derfor, at

bæredygtig dannelse integreres i hele uddannelsessystemet

og henviser til Uddannel-

se for Bæredygtig Udvikling (UBU-partnerskaberne).

17 (2030-panelet 2024: 19)

18 (2030-panelet 2024: 7)

19 (2030-panelet 2024: 19)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Det ville kræve 4,7 jordkloder, hvis hele verden forbrugte som danskerne

12.2.3.: Jordkloder danskerne forbruger på et år.

Hvis alle i verden levede som den gennemsnit-

lige dansker, ville det i 2025 kræve 4,7 jordkloder at understøtte hele verdens forbrug. Indikatoren

er stagneret i perioden 2015-2025. Danmark overskrider sin grænse for bæredygtigt forbrug

allerede den 19. marts 2025, hvilket er to dage senere end i 2024. Dette tyder på en begyndende

positiv udvikling.

Antal jordkloder danskerne forbruger på et år

Antal

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Antal jordkloder danskerne forbruger på et år

2015

I alt

4,8

2016

2017

4,9

2018

4,7

2019

4,8

2020

antal

2021

4,7

2022

4,5

2023

4,7

2024

4,8

2025

4,7

4,5

FIGUR 15:

INDIKATOR 12.2.3 (VORES MÅL)

KILDE:

Verdensnaturfonden og Global Footprint Network. Verdensnaturfonden og Global Footprint Net-

work. https://data.footprintnetwork.org. Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve

at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden

levede som den gennemsnitlige dansker. Tallet for 2025 er 4,7 jordkloder og er beregnet pba. data fra

2023. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle

levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 29.

marts i 2017, 28. marts i 2018, 26. marts i 2019, 28. marts i 2020, 28. marts i 2021, 16. marts i 2022 og 19.

marts i 2023. Tabellen er opdateret i marts 2025.

BEMÆRKNING:

Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele

verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den

gennemsnitlige dansker. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte

på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28.

marts i 2016, 11. april i 2017, 28. marts i 2018, 29. marts i 2019, 28. marts i 2020, 26. marts i 2021, 28. marts i

2022, 16. marts i 2024 og 19 marts i 2025. Bemærk at år 2025 i figuren refererer til data fra 2023.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Både husholdninger og forarbejdnings- og fremstillingssektoren

producerer mere madspild end tidligere

12.3.2.: Madspild i danske sektorer.

Husholdningerne har i perioden 2017-2022 produceret

mere madspild fra 247.000 ton i 2017 til 293.000 ton i 2022, svarende til en stigning på 18

procent. Omtrent samme procentvise stigning ses i forarbejdnings- og fremstillingssektoren,

som producerer mest madspild.

Madspild i danske udvalgte sektorer

600.000

500.000

400.000

300.000

200 000

100.000

Ton

2017

2018

2019

2021

2022

2023

Husholdninger

Primærproduktion

Forarbejdnings-

og fremstillingssektoren

Restaurationsbranchen og -tjenester

Detailhandlen og anden

fødevare-distribution

Madspild i danske udvalgte sektorer

2017

Husholdninger

Primærproduktion

Forarbejdnings-

og fremstillingssektoren

Restaurationsbranchen

og -tjenester

Detailhandlen og anden

fødevaredistribution

247 000

2018

2019

96 000

2021

ton

2022

293.000

42 984

457 127

41 598

2023

104.000

44 155

385 000

42 421

235 000

FIGUR 16:

INDIKATOR 12.3.2 (VORES MÅL)

KILDE:

Tallene viser mængden af madspild i forskellige sektorer. Data fra årene 2017-2022 stammer fra

Miljøstyrelsens ”Affaldsstatistik” på nær data om husholdningernes produktion af madspild for 2022,

som stammer fra Miljøstyrelsens ”Affaldskortlægning af Husstandsindsamlet Affald”, 2023. Data fra

2023 om detailhandlen stammer fra Miljøstyrelsen maj 2025. Tabellen er opdateret i april 2025.

BEMÆRKNING:

Opgørelser foretaget fra 2018 og frem kan ikke direkte sammenlignes med tal for de

andre år grundet ændret opgørelsesmetode. Estimaterne er behæftet med stor usikkerhed.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Tilgangen af emballage er på tilbagetog,

men er fortsat markant højere end først i perioden

12.5.3.: Tilgangen af emballage.

Tilgangen af emballage har generelt været stærkt stigende

i perioden 2017-2021, hvoraf særligt pap- og papir-emballage er steget markant. Der ses dog

et lille fald i tilgangen af alle emballagetyper på nær glas fra 2021-2022.

Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper

600

500

400

300

200

100

Plast

Tusind ton

Papir og pap

Glas

Træ

Jern og metal

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper

2015

Glas

Plast

Papir og pap

Jern og metal

Træ

Andet

160

197

377

107

2016

173

215

414

2017

151

201

434

135

2018

tusind ton

2019

180

217

547

2020

188

218

555

2021

193

213

578

2022

207

211

570

191

248

386

169

FIGUR 17:

INDIKATOR 12.5.3 (VORES MÅL)

KILDE:

Miljøstyrelsen. Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og

pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen

i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige

mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en

approksimation til forbruget af emballage. Tabellen er opdateret i januar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Det samlede danske materialeforbrug er steget markant

12.2.2: Indenlandsk materialeforbrug.

Der ses en markant stigning i indenlandsk materiale-

forbrug i perioden 2015-2022. Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022,

hvilket svarede til 25,2 ton pr. Indbygger.

Indenlandsk materialeforbrug i alt pr. indbygger og i forhold til BNP

Tons pr. indbygger

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Indenlandsk materialeforbrug i alt pr. indbygger og i forhold til BNP

2015

Indenlandsk materiale-

anvendelse (mio. tons)

Indenlandsk materiale-

anvendelse (tons pr. indbygger)

Indenlandsk materialeanven-

delse (tons pr. mia. kr. BNP)

130,1

22,9

67 377

2016

133,9

23,4

67 189

2017

138,8

24,1

67 719

2018

139,3

24,1

66 656

2019

140,8

24,2

66 361

2020

137

23,5

66 184

2021

143

24,4

64 637

2022

148,9

25,2

65 510

FIGUR 18:

INDIKATOR 12.2.2 (FN SDG)

KILDE:

Danmarks Statistik. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af ressourcefod-

aftryksregnskabet. Ressourcefodaftryk defineres som den indenlandske materialeanvendelse opgjort

i råstofækvivalenter, hvor råstofækvivalenterne betegner mængden af råstoffer, der globalt er nød-

vendige for at producere en vare eller tjeneste. Ressourcefodaftryksregnskabet er en del af Danmarks

Statistiks grønne nationalregnskab, og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne

i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA 2012, udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og

Eurostat. Tabellen er opdateret i februar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Andelen af restaffald i husholdningerne er faldet markant

12.8.1: Restaffald i husholdningerne.

Der ses et markant fald i andelen af restaffald

i husholdningerne på 23 procentpoint fra 2015-2022.

Andel restaffald i husholdningernes samlede affaldsproduktion

Pct.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Andel restaffald i husholdningernes samlede affaldsproduktion

2015

I alt

55,1

2016

52,3

2017

51,2

2018

pct.

2019

45,9

2020

44,6

2021

42,6

2022

42,5

49,3

FIGUR 19:

INDIKATOR 12.8.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes

samlede affaldsproduktion målt i vægt. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir

og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage,

plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende,

forbrændingsegnet affald og øvrigt affald. Tabellen er opdateret februar 2025.

Madspild

er dyrt for

klimaet

og bør

reduceres

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Stigning i tons produceret affald på tværs af brancherne

– dog ses et fald i husholdningerne

12.5.1: Produceret affald.

Der ses generelt en stigning i produceret affald i perioden 2015-2022

på omkring 10 procent på tværs af alle brancher. Særligt bygge- og anlægsbranchen bidrager

med en stor del af stigningen i affaldsproduktionen. Dog ses et lille fald i produceret affald i

perioden 2021-2022, hvoraf særligt husholdningerne bidrager hertil i form af et procentvis fald

på omkring 7 procent.

Produceret affald fordelt på brancher

14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

I alt

Hushold-

ninger

Brancher

i alt

Industri

mv.

Bygge

og anlæg

Service-

branchen

Andre

brancher

Ton

2015

2019

2020

2021

2022

Produceret affald fordelt på brancher

2015

2016

2017

2018

ton

2019

2020

2021

2022

I alt

11 022 446 11 147 922 11 203 080

Hushold-

ninger

3 439 281 3 409 763 3 404 531

Brancher

7 583 165 7 738 159 7 798 548

i alt

Industri

mv.

1 953 610 2 045 903 2 195 061

Bygge

og anlæg 4 159 821 4 256 044 4 148 388

Service-

branchen

389 320

406 827

411 959

Andre

brancher

1 080 415 1 029 383 1 043 139

FIGUR 20:

INDIKATOR 12.5.1 (VORES MÅL)

12 449 824 12 377 618 12 113 882 12 420 087 12 190 297

3 311 808 3 485 247 3 520 401 3 384 075 3 139 498

9 138 015 8 892 371 8 593 481 9 036 012 9 050 799

2 750 463 2 749 904 2 222 986 2 401 918 2 325 122

4 799 813 4 572 401 4 807 417 5 051 764 5 212 562

407 460

394 232

384 844

397 790

378 781

1 180 278 1 175 834 1 178 236 1 184 538 1 134 334

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på hushold-

ninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv.

Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration,

undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og

forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. Tabellen er opdateret i februar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Danmark er

et af de

mest

ressourceforbrugende

lande i verden

står for 31 % af

det samlede

materialeforbrug

i Danmark

Byggeriet

Vores materialeforbrug

udgjorde knap 150 mio.

Tons i alt i 2022, hvilket

svarer til

ca. 25 tons pr.

Indbygger i Danmark

Over

800.000

tons mad

ender i

skralde-

spanden

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Kilde:

Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025 og

Cirkulær omstilling i Danmark – Barrierer for ansvarligt forbrug og produktion 2024.

Hvis alle i verden levede

som os, skulle vi bruge

4,7 jordkloders

ressourcer årligt

En forbruger i Europa smider 11 kilo

tekstil ud om året,

i Danmark smider

en forbruger 16 kilo ud om året

af de anvendte

ressourcer i

Danmark er

genanvendte

Produktionens aftryk for de

globale ressourcer er ofte

usynligt for forbrugerne

kg.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klima-

forandringer og deres konsekvenser.

• Danmarks udledning af drivhusgasser har været

nedadgående i perioden 1990-2022.

• Samtidig viser resultaterne, at der fortsat er langt

til mål og behov for høje ambitioner og en vedva-

rende indsats. Disse indsatser bør også fokusere

på det aftryk, der ligger udenfor landet grænser.

2030-PANELET

MENER

Danmark skal være et foregangsland, når det kommer

til grøn omstilling på en social ansvarlig måde. Det

stemmer overens med regeringens ambitioner fra

Handlingsplanen for FN’s Verdensmål 2021.

Der er et

manglende fokus på Danmarks aftryk udenfor

landets grænser

på trods af, at det var en målsætning

i regeringens Handlingsplan for FN’s Verdensmål fra

2021, hvoraf det fremgik “i handlingsplanen sætter vi

fokus på de drivhusgasudledninger, der følger af det

forbrug, vi importerer fra andre lande”

. Regeringen

lovede dengang at igangsætte “udviklingen

af en ny

klimamodel, som skal fremskrive det globale klimaaftryk

af danskernes forbrug. Arbejdet kan også styrke grund-

laget for fremtidig handling.”

Dette bør regeringen følge

op på i en kommende handlingsplan. Panelet henviser

til Klimarådet, som peger på et øget fokus på globale

værdikæder,

handel og import, hvor Danmarks globale

klimaaftryk medregnes i regeringens opgørelser og

indsatser på tværs af fagministerierne

Panelet gør opmærksom på, at Verden fortsat er

langt

fra at nå i mål med Parisaftalen.

Danmark bør yde et

væsentligt større bidrag til den globale opnåelse af Ver-

densmål 13, hvilket kun er blevet mere relevant i den nu-

værende geopolitiske orden

. Situationen kræver politisk

handling nu, også set i det lys, at Klimarådet peger på at

det er et usandsynligt scenarie, at den globale tempe-

raturstigning kan begrænses til 1,5 grader

. I forlængelse

heraf henviser panelet til rapporten ”Den skjulte klima-

katastrofe” udarbejdet af Navigating 360 og professorer

fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet, hvori

advarslen om havvandsstigninger uddybes

For en styrket indsats på Verdensmål 13 bør regeringen

også styrke fokus på den globale aftale om

Fremtids-

pagten,

vedtaget af FN's medlemslande i september

2024. Den udgør en forpligtelse overfor fremtidige ge-

nerationer og den verden, vi efterlader dem

. Danmark

er ud fra Fremtidspagten forpligtet til at styrke handling

mod klimaforandringerne.

2030-Panelets nedslagspunkter

Reducerede territoriale drivhusgasudledninger

Danmarks udledning af drivhusgasser indenfor det

danske areal har været nedadgående fra 1990-2022,

og Danmark har således reduceret udledningen af

drivhusgasser med ca. 46 pct. sammenlignet med

1990 (FN SDG 13.2.2, Vores Mål 13.a.1 & 13.2.1). Ifølge

Klimarådets seneste statusrapport vurderes det

samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør,

at 70-procentsmålet i 2030 nås

. På nuværende

tidspunkt ser den vedtagne politik ud til at reducere

udledningerne med lige akkurat 70%. Danmarks

udledning er dog globalt set fortsat meget høj, idet

vi i 2023 udledte 98.338.000 ton CO2 i alt inkl. CO2 fra

afbrænding af biomasse. Samtidig skal det under-

streges, at kun produktionsbaserede udledninger er

medtaget i indikatorerne og altså ikke forbrugsba-

serede udledninger, udledning fra importerede varer

eller udledninger i shipping industrien.

Det personlige CO2-forbrug skal reduceres

Tænketanken Concito har i en opgørelse fra 2023

estimeret, at Danmarks forbrugsbaserede CO2-ud-

ledninger ligger på 11-13 tons per dansker per år, af-

hængig af opgørelsesmetode

. Studier peger på, at

vi skal ned under 3 tons per verdensborger i 2030 for

at leve op til Parisaftalens målsætninger

. Danmark

er således langt fra i mål.

22 (Klimarådet 2025)

23 (Concito 2023: 3)

24 (Altinget marts 2025)

25 (Finansministeriet 2021)

26 (Klimarådet november 2023)

27 (Finansministeriet 2021: 54)

28 (Klimarådet 2025 ; Klimarådet

2023)

29 (Navigating 360 marts 2025)

30 (United Nations 2024: 1)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Samlet udledning af drivhusgasser fra dansk territorium er faldet i perioden 2015-2022

13.2.2: Samlet udledning af drivhusgas om året.

Udledning af drivhusgasser på det danske areal

har været nedadgående i perioden 2015-2022. De territoriale produktionsbaserede udledninger

er således faldet. Dog er udledning fra importerede varer eller udledninger i shipping industrien

ikke medtaget.

Samlet udledning af drivhusgas om året

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Tusind ton

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Samlet udledning af drivhusgas om året

2015

Udledninger i alt

49 572

2016

52 533

2017

50 057

2018

1.000 ton

2019

46 785

2020

43 866

2021

43 768

2022

41 674

51 670

FIGUR 21:

INDIKATOR 13.2.2 (FN SDG)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF

og ekskl. CO2 fra biomasse. Tabellen er opdateret i februar 2025.

Danmark

bør fokusere

på globale

værdikæder

og aftryk udenfor

landets grænser

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Et lille fald i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser

13.2.1: Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

Drivhusregnskabet er opgjort for dansk

økonomi. I 2023 udledte Danmark i alt 98.338.000 ton CO

-ækv. inkl. CO

fra afbrænding af

biomasse, hvoraf 40.343.000 ton udledes af international transport foretaget af danske skibe,

fly og køretøjer. Drivhusgasser i alt er således faldet i perioden 2015-2023 fra 105.187.000 ton til

98.338.000 ton. Dog er udledning fra importerede varer ikke medtaget.

Danmarks samlede udledning af drivhusgasser

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Tusind ton

Drivhusgasser i alt, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse

Kuldioxid (CO2) fra afbrænding af biomasse

Heraf: International transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Danmarks samlede udledning af drivhusgasser

2015

Drivhusgasser i alt, inkl. CO2

fra afbrænding af biomasse

Heraf: Kuldioxid (CO2) fra

afbrænding af biomasse

Heraf: International transport

foretaget af danske skibe, fly

og køretøjer

2016

2017

2018

2019

1.000 ton

2020

2021

2022

2023

105 187 111 727 112 360 112 867 109 488 98 374 109 473 100 407 98 338

14 143 15 229 16 766 16 576 16 708 17 037 20 082 17 801 17 878

39 987 43 613 44 393 46 048 46 733 39 022 46 010 40 355 40 343

FIGUR 22:

INDIKATOR 13.2.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik og International Panel on Climate Change (IPCC). Tallene viser udviklingen

i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO

fra afbrænding af biomasse. Den samlede

udledning af drivhusgasser opgøres i CO

- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige

drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO

ved hjælp af

omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC). Tabellen er opdateret i marts

2025.

BEMÆRKNING:

Indikatoren viser udledning både indenfor og udenfor Danmark.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Territoriale udledninger i Danmark er faldet markant siden 1990

13.a.1: Udledning af drivhusgasser i Danmark eksklusiv international transport, aktiviteter

i udlandet og afbrænding af biomasse.

Udledning af drivhusgasser på det danske areal har

været nedadgående i perioden 1990-2022. I 2022 har Danmark reduceret udledningen af terri-

toriale drivhusgasser med ca. 46 pct. sammenlignet med 1990. Målsætningen er en reduktion af

udledningen af drivhusgasser i Danmark på 70 pct. sammenlignet med 1990. Dog er forbrugs-

baserede udledninger ikke medtaget, hvorfor reduktionen udelukkende angår territoriale og

produktionsbaserede udledninger.

Udledning af drivhusgasser i Danmark samt målet om en reduktion på 70 pct. i forhold til 1990

Co2-ækvivalenter

Faktisk udledning

Mål for 70 pct. reduktion i 2030

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Udledning af drivhusgasser i Danmark samt målet om en reduktion på 70 pct. i forhold til 1990

Udledningerne

af drivhusgasser

indenfor det

danske areal

er faldet med

46 pct. siden

1990

2015

Faktisk udledning

Mål for 70 pct. reduktion i 2030

49,6

2016

52,5

2017

50,1

2018

51,7

2019

46,8

2020

43,9

2021

43,8

2022

41,7

2030

CO2 -ækvivalenter

23,5

FIGUR 23:

INDIKATOR 13.a.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks indberetning til UNFCCC. Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark

samt reduktionsmålet på 70 pct. i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i

CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis

metan og lattergas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Inter-

governmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s

konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser

af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene

inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt

afbrænding af biomasse. Tabellen er opdateret i februar 2025.

BEMÆRKNING:

Udledningen er eksl. udledning fra biomasse og ekskl. fra international transport.

De 46 procent er beregnet af Danmarks Statistik.

2022

46%

2030

70%

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af

verdens have og deres ressourcer.

• De danske fjorde, kystvande og indre

farvande har fortsat en høj koncentration af

næringsstoffer, hvilket i store mængder er

dårligt for havmiljøet. Samtidig ses en stor

stigning i iltsvind i perioden 2022-2024.

2030-PANELET

MENER

Mål 14 om Livet i havet er et af de områder, hvor

Danmark er

mest udfordret

i forhold til at opnå Verdensmålene, og indika-

torerne viser ikke de nødvendige fremskridt.

Panelet bakker op om intentionerne og målsætningerne i

Aftalen om et Grønt Danmark

og lægger vægt på, at aftalen

implementeres hurtigt og i tråd med intentionerne. Hvis der

ikke opnås tilstrækkelige fremskridt, bør regeringen genbesøge

incitamentsstrukturerne i aftalen.

Udover indikatorerne er det vigtigt at kigge på

bundtrawl

som

fiskerimetode og dens negative påvirkning på havmiljøet

Bundtrawl er en udbredt fiskemetode i Danmark; fx er op mod

85 procent af den danske del af Nordsøen ifølge Danmarks

Naturfredningsforening løbende genstand for fiskeri med

bundtrawl

. Selvom 18 % af de danske have er udpeget som

beskyttede ”marine Natura-2000” områder, er de områder også

påvirkede af bundtrawl, og kun 2 procent af områderne har

fiskerestriktioner.

Der er er indgået en politisk aftale om

begrænsning af

bundtrawl i 2024.

Flere initiativer er nødvendige for at opnå

målopfyldelse på området. Derfor opfordres regeringen til

fortsat at udvikle og fremlægge initiativer på området og følge

systematisk og datadrevet op på effekterne for at modgå de

alarmerende tilstande i særligt de danske fjorde og beskyttede

havmiljøer.

En styrket indsats på livet i havet og biodiversiteten kan med

fordel tage højde for perspektiver i til EU's handlingsplan

for fiskeri og Tænketanken Havs nylige handlingsplan, som

indeholder en række konkrete anbefalinger

. En af dem er et

forbud mod bundtrawl i natur- og miljøbeskyttede områder i de

danske farvande. Den anbefaling bakkes også op af Biodiversi-

tetsrådets notat fra 2024

2030-Panelets nedslagspunkter

Fortsat høj koncentration af næringsstoffer

De danske fjorde, kystvande og indre farvande

har fortsat en høj koncentration af nærings-

stoffer og er ramt af stort iltsvind. Danmark har

de seneste år set en alarmerende udvikling,

hvad angår havmiljø og kvælstofudledning i de

danske farvande.

Øget iltsvind grundet

næringsstofbelastning

Det ses en stor stigning i iltsvind i perioden

2022-2024 (Vores Mål 14.2.1) og et overordnet

uændret niveau af næringsstoffer, herunder

kvælstof, fosfor og silicium (FN SDG 14.1.1, Vores

Mål 14.1.1a og 14.1.1b). Den betydelige nærings-

stofbelastning forårsager eutrofiering, dvs.

intense og potentielt giftige algeopblomstrin-

ger, som fører til iltsvind i de danske farvande.

En rapport fra Nationalt Center for Miljø og

Energi (DCE) fra 2024 bekræfter billedet af

en negativ udvikling og viser, at iltsvindet i de

danske farvande var det højeste målt i 22 år

dækkede over et areal, der er lidt større end

det samlede areal af Sjælland og Fyn

. Udled-

ningen af pesticider er steget fra 100 i 2015 til 141

i 2022 (indekseret udvikling) (Vores Mål 14.1.1a).

Der er samlet set ikke sket en tydelig forbedring

af indikatorerne, som gør det muligt at opnå

ambitionen for mål 14.

31 (DN 2024)

32 (Aalborg Universitet 2024)

33 (DN 2022)

34 (Tænketanken Hav 2024)

35 (Aalborg Universitet 2024)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Mængden af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand

og indre farvande er overordnet uændret

14.1.1a: Kvælstof og fosfor

Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand

og åbne indre farvande. De danske fjorde, kystvande og åbne indre farvande har generelt en

høj koncentration af næringsstoffer, herunder kvælstof og fosfor. Den betydelige næringsstofbe-

lastning forårsager eutrofiering, det vil sige intense og potentielt giftige algeopblomstringer. Der

ses et meget lille fald i niveauet af kvælstof i danske fjorde og kystvand samt bundvandet i åbne

indre farvande i Danmark. Overordnet er niveauet dog uændret, hvilket ikke er et positivt tegn,

idet ambitionen for mål 14 bl.a. er at kvælstofniveauet skal falde over tid.

Niveau af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande

µG pr. liter

Kvælstof Danske fjorde og

dansk kystvand

Kvælstof Bundvand i åbne

indre farvande i Danmark

Fosfor Bundvand i åbne indre

farvande i Danmark

Kvælstof Overfladevand i åbne

indre farvande i Danmark

Fosfor Danske fjorde og dansk

kystvand

Fosfor Overfladevand i åbne

indre farvande i Danmark

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Niveau af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande

2015

Kvælstof

Danske fjorde og dansk kystvand

Overfladevand i åbne indre

farvande i Danmark

Bundvand i åbne indre farvande

i Danmark

Fosfor

Danske fjorde og dansk kystvand

Overfladevand i åbne indre

farvande i Danmark

Bundvand i åbne indre farvande

i Danmark

2016

2017

2018

2019

µG pr. liter

2020

2021

2022

2023

FIGUR 24: INDIKATOR

14.1.1a (VORES MÅL)

KILDE:

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus universitet. Tallene viser udviklingen i årsmiddel-

værdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et

uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter

til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til

primærproduktion. Tabellen er opdateret i januar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Koncentrationen af metaller i de danske farvande er faldet

14.1.3: Koncentrationen af metaller.

Mikroforurening er en betydelig trussel mod havenes økosy-

stem, herunder tungmetaller fra byer, industri og atmosfærisk nedfald. Fx kan for store mængder

zink være giftige og sundhedsskadelige for levende organismer . Ophobningen af metaller er en

mangeårig proces hvorfor målingen foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Den

gennemsnitlige koncentration af metaller i sedimentet på bunden af danske farvande er over-

ordnet faldet fra perioden 2004-2012 til perioden 2018-2023, når gennemsnittene sammenlignes.

Dette gælder særligt for zink og krom.

Koncentration af udvalgte metaller i havets sediment i de danske farvande

Bly

Krom

Kobber

Nikkel

Zink

Arsen

Sølv

Mg. pr. kg. tørstof

2004:2012

2018:2023

Koncentration af metaller i havets sediment i de danske farvande

2004:2012

mg. pr. kg. tørstof

2018:2023

12,6

0,1

0,0

20,9

1,6

9,5

17,9

7,0

0,2

271,0

Bly

Cadmium

Kviksølv

Krom

Kobber

Nikkel

Zink

Arsen

Sølv

Barium

FIGUR 25:

INDIKATOR 14.1.3 (VORES MÅL)

22,0

0,3

0,1

41,0

15,0

17,0

67,0

8,0

558,0

KILDE:

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. Tallene viser koncentrati-

onen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012. Ophobning af metaller i sediment

er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af metaller i sediment foretages som

et gennemsnit over en flerårig periode. Tabellen er opdateret i januar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Markant stigning af iltsvind i havene i perioden 2022-2024

14.2.1: Iltsvind i de indre danske farvande.

Iltsvind skyldes især høj koncentration af næringsstof-

fer. Der ses en stor stigning i moderat iltsvind i de indre danske farvande i perioden september

2022-september 2024. Ifølge Aarhus Universitet skyldes dette store mængder nedbør i 2023 og

2024, hvorfor der er skyllet ekstra mange næringsstoffer (overvejende fra marker) ud i farvande-

ne, og omfanget af iltsvind har derfor været ekstraordinært højt de seneste år.

Omfanget af iltsvind i de indre danske farvande

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Sept.

2015

Sept.

2016

Sept.

2017

Sept.

2018

Sept.

2019

Sept.

2020

Sept.

2021

Sept.

2022

Sept.

2023

Sept.

2024

Km2

Iltsvind

Kraftig iltsvind

Omfanget af iltsvind i de indre danske farvande

Iltsvind

km2

Kraftig iltsvind

603

1 420

539

904

1 057

1 112

1 176

1 237

1 724

1 788

Sept. 2015

Sept. 2016

Sept. 2017

Sept. 2018

Sept. 2019

Sept. 2020

Sept. 2021

Sept. 2022

Sept. 2023

Sept. 2024

FIGUR 26:

INDIKATOR 14.2.1 (VORES MÅL)

1 120

2 622

1 159

1 347

764

3 333

1 313

2 324

5 740

9 158

KILDE:

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Tallene viser udviklingen i iltsvind i de

indre danske farvande. Iltsvind opstår, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere, og beteg-

nes som kraftigt iltsvind ved under 2 mg/l. Moderat iltsvind (2-4 mg/l) får fisk og bunddyr til at søge

væk. Fænomenet forekommer primært fra juli til november, og data er angivet for september måned.

Den største udbredelse af kraftigt iltsvind blev registreret i 2002 med 4.341 km², mens moderat iltsvind

i samme periode dækkede 8.634 km². I perioden 1989-2009 var gennemsnittet for arealet af kraftigt

iltsvind 996 km² og for moderat iltsvind 2.899 km². Tabellen er opdateret i februar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Fortsat høj koncentration af næringsstoffer i de danske fjorde, kystvande og indre farvande

14.1.1: Overgødskningsindeks.

De danske fjorde, kystvande og åbne indre farvande har generelt

en høj koncentration af næringsstoffer, herunder kvælstof og fosfor. Den betydelige nærings-

stofbelastning forårsager eutrofiering, det vil sige intense og potentielt giftige algeopblomstrin-

ger. Eutrofiering er et tegn på overgødskning og måles i indikator 14.1.1 som koncentrationen af

klorofyl.

Indikatoren er omtrent uændret i perioden 2015-2023. Det gælder både fjorde og kystvande og

åbne indre danske farvande. Det er ikke positivt at den er uændret, idet den er i forvejen, er alt for

høj. Udviklingen skulle gerne gå nedad.

Indeks over kyst overgødning (kysteutrofiering) og densiteten af flydende plasticaffald

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

µG pr. liter

Fjorde og kystvande

Åbne indre farvande

Indeks over kyst overgødning (kysteutrofiering) og densiteten af flydende plasticaffald

2015

Fjorde og kystvande

Åbne indre farvande

FIGUR 27:

INDIKATOR 14.1.1 (FN SDG)

KILDE:

Kilden til værdierne for klorofyl i havet er miljøtilstand.nu. Den oprindelige kilde til tallene er

udgivelsen Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2024. Marine områder 2023. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 632. Underindikator a,

kysteutrofiering: Indikatoren er baseret på FN's definition, som dog indeholder flere forskellige mulige

indikatorer. Tabellen er opdateret i februar 2025.

2016

3,5

2,1

2017

3,2

2,1

2018

3,3

1,9

2019

µG pr. liter

2020

3,4

2,3

2021

3,2

1,8

2022

3,2

1,7

2023

3,6

2,1

2,7

1,8

3,3

1,9

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Markant stigning i iltsvind

i de indre danske farvande,

kalder på en styrket indsats

for livet i havet

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Ifølge Mål 16 skal vi støtte fredelige og inkluderende samfund, give

alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og

inddragende institutioner på alle niveauer.

2030-PANELET

MENER

Der bør fortsat

fokuseres på at under-

støtte brede fællesskaber

i en dansk

kontekst. For at sikre retfærdige insti-

tutioner er det vigtigt, at den politiske

dannelse også tager højde for en

oplyst

offentlig debat.

Behovet herfor under-

støttes bl.a. af en rapport fra Justitia,

der peger på svækkelse af adgangen til

information og tillid til myndighederne

Panelet peger også på den vigtige

sammenhæng mellem

demokrati og

bæredygtighed

i 2025, med særligt

fokus på demokratisk opbakning til den

grønne omstilling. Der er behov for at

afdække konkrete udfordringer og finde

gode eksempler.

2030-Panelets nedslagspunkter

Antallet af sager i ligebehandlingsnævnet er steget

Der ses en stigning i antallet af sager i ligebehandlingsnævnet,

særligt hvad angår sager om handicap (Vores Mål 16.b.1).

Antallet af dømte i henhold til racismeparagraffen er steget

markant i perioden 2015-2023 (Vores Mål 16.10.1).

Stigning i antallet af langvarige varetægtsfængslinger

Der ses en markant stigning i antallet af langvarige

varetægtsfængslinger (Vores Mål 16.3.2a).

Forsat lav korruption

2030-panelet glæder sig på den anden side over, at Danmark ligger i

top på indekset med mindst oplevet korruption, og er siden 2018 blevet

kåret af Corruption Prevention Index som nr. ét blandt 180 lande

(Vores Mål 16.5.1).

36 (Justitia 2025)

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Stigning i sager i ligebehandlingsnævnet vedr. handicap og fald i sager vedr. køn

Indikator 16.b.1.: Afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype.

Antallet af afgjorte

sager i Ligebehandlingsnævnet har særligt udviklet sig på køns- og handicapområdet. Ifølge

Vores Mål viser indikatoren, på hvilke områder der er mest forskelsbehandling. Det er ønskværdigt

at have færrest mulige sager, der omhandler manglende ligebehandling, om end det er positivt,

at sagerne tages op. Antallet af afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet vedr. handicap er steget

markant i perioden 2015-2023. Sager vedrørende handicap er steget markant fra 32 sager i 2015

sager til 123 sager i 2023, en stigning på 284 procent. Desuden er sager vedrørende handicap

udenfor arbejdsmarkedet steget fra 11 i 2017 til 43 i 2023. Samtidig er sager vedrørende køn faldet

med ca. 56%.

Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype

2017

Handicap udenfor arbejdsmarkedet

Seksuel orientering

Social oprindelse

Politisk anskuelse

Handicap

Alder

Religion

National oprindelse

Etnicitet

Køn

100

120

140

Antal

2019

2021

2023

Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype

2017

Køn

Etnicitet

National oprindelse

Religion

Alder

Handicap

Politisk anskuelse

Social oprindelse

Seksuel orientering

Handicap udenfor arbejdsmarkedet

FIGUR 28:

INDIKATOR 16.b.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Ankestyrelsen. Tallene viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet.

Sagerne er fordelt på typer af sager. Tabellen er opdateret i november 2024.

BEMÆRKNING:

Stigningen i antallet af afgjorte sager vedrørende handicap skyldes først og

fremmest, at Ligebehandlingsnævnet samlet set afgjorde flere sager i 2022

end i tidligere år. Samtidig kan udviklingen delvis skyldes lovændringer.

2018

102

2019

2020

antal

2021

105

2022

150

107

185

2023

123

117

100

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Danmark befinder sig på et lavt niveau af oplevet korruption

Indikator 16.5.1.: Danmarks score på Corruption Perception Index.

Danmark har i perioden fra

2015 til 2023 befundet sig på et stabilt spor indenfor graden af oplevet korruption, og har ligget

mellem minimalt 87 og maks. 91, hvor 100 er det bedste. Den årlige opgørelse Corruption Preven-

tion Index har siden 2018 hvert år placeret Danmark på førstepladsen blandt 180 lande.

Danmarks score på Corruption Perceptions Index

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Indeks

Danmarks score på Corruption Perceptions Index

2015

I alt

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

indeks

FIGUR 29:

INDIKATOR 16.5.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Transparency International. Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internati-

onals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100,

hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Tabellen er opdateret i februar 2025.

BEMÆRKNING:

Transparency Internationals Corruption Perceptions Index (CPI) måler hvor korrupt

hvert lands offentlige sektor opfattes at være ifølge eksperter og erhvervsfolk. Hvert lands score er en

kombination af mindst tre datakilder hentet fra 13 forskellige spørgeskemaer og vurderinger. CPI indexet

dækker ikke over borgernes direkte opfattelse eller oplevelse af korruption, skattesvig, ulovlige finansiel-

le strømme, hvidvaskning af penge, korruption i den private sektor, uformelle økonomier eller markeder

og aktører som muliggør korruption. For mere viden om hvordan korruption defineres, og hvad CPI

indexet dækker over henvises til Transparency International og Danmarks Statistiks Baggrundsrapport

2024/2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Antallet af langvarige varetægtsfængslinger er steget markant frem mod 2022

16.3.2.a: Antallet af langvarige varetægtsfængslinger

er steget fra 1286 til 1765 i perioden 2015-

2022. Antallet er således steget med 37,2 procent. Et højt antal af langvarige varetægtsfængs-

linger kan være problematisk for retssikkerheden, hvis flere af tilfældene ender med frafald af

sigtelse. Som nævnt i bemærkningen skal det dog bemærkes, at tallene før 2018 ikke direkte kan

sammenlignes med data fra 2018 og frem grundet en anden opgørelsesmetode.

Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Antal

Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger

2015

Langvarige varetægtsfængslinger

1 286

2016

1 163

2017

1 124

2018

antal

2019

1 674

2020

1 749

2021

1 837

2022

1 765

1 585

FIGUR 30:

INDIKATOR 16.3.2a (VORES MÅL)

KILDE:

Rigsadvokaten og Justitsministeriet. Tallene viser det samlede antal langvarige varetægts-

fængslinger, med en varighed på mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden ændret, hvilket

medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse

eller tiltalefrafald, mens den nu regnes frem til løsladelse, hvilket forlænger varigheden. Desuden op-

gøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate, hvor de tidligere blev behandlet som ét. Tallene før 2018

kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Tabellen er opdateret i oktober 2024.

BEMÆRKNING:

Udviklingen bærer præg af databrud.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Antallet af afgjorte domme i henhold til racismeparagraffen er steget markant i 2023

16.10.1.: Domme – racismeparagraffen.

Markant stigning i antal afgjorte domme i henhold til

racismeparagraffen, herunder særligt fældende afgørelser, som er steget fra 10 til 93 i perioden

2015-2023.

Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Antal

Ikke fældende afgørelser (ikke skyldig)

Fældende afgørelser (skyldig)

Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen

2015

Ikke fældende afgørelser

(ikke skyldig)

Fældende afgørelser (skyldig)

2016

2017

2018

2019

antal

2020

2021

2022

2023

FIGUR 31:

INDIKATOR 16.10.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Danmarks Statistik. Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til

straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men

den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.

Tabellen er opdateret i februar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Antallet af afgjorte sager i

Ligebehandlingsnævnet

vedr. handicap

er steget

markant i perioden

2015-2023

En oplyst

offentlig debat

er afgørende i

samfundet

Behov for

demokratisk

opbakning

til den

grønne omstilling

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OPSUMMERING

• Ifølge mål 17, skal vi revitalisere det globale

partnerskab for bæredygtig udvikling og

styrke midlerne til at nå målene.

• Danmark er rykket fra plads nr. 1 til nr. 13 på

Commitment to Development Index (CDI).

• Andelen af Danmarks BNP, der bruges på

udviklingsbistand, er faldet, mens udviklings-

bistanden til de mindst udviklede lande er

helt ophørt i 2023.

2030-PANELET

MENER

For at holde fast i essensen i Verdensmål 17 om at styrke globale

partnerskaber for bæredygtig udvikling, bør Danmark gå forrest

i at

lukke finansieringsgabet for Verdensmålene i det globale

syd.

Det er beklageligt, at Danmark er gået fra en 1.-plads til

13.-plads på CDI-Indexet på bare otte år. Danmark bør i takt

med, at forsvarsudgifterne øges, også øge udviklingsbistanden

til de fattigste lande. Det er en essentiel investering i langsigtet

fred og stabilitet.

Derudover mener panelet, at den kommende udviklingspoli-

tiske strategi også bør afspejle den geopolitiske tid, vi lever i.

Der er

gode takter i regeringens Afrika-strategi,

der indram-

mer essensen af Verdensmål 17 om at bidrage til alle andre

Verdensmål. Dog er Verdensmålene ikke en udtalt prioritet i

Afrika-strategien, hvilket undrer panelet, da 2030-dagsordenen

fortsat er en vigtig ramme om dialogen om bæredygtig udvik-

ling i det globale syd.

Danmark har en særlig styrkeposition ift. at finde løsninger igen-

nem partnerskaber. Panelet mener, at regeringen fortsat skal

understøtte og fastholde tværsektorielle partnerskaber.

Det

gælder både i indsatserne i kommunerne, som ofte bærer præg

af lokale partnerskaber på tværs af sektorer og de nationale

multistakeholder sektoralliancer. Endvidere er den unikke danske

model for arbejdet med Verdensmålene i form af samarbejdet

mellem 2030-panelet og det tværpolitiske 2030-netværk, også

en ’best practice’, som viser, hvordan man kan operationalisere

Verdensmål 17.

2030-Panelets nedslagspunkter

Da Verdensmål 17 retter sig mod implemen-

teringen af de øvrige 16 Verdensmål, er det

fortsat vigtigt, at der fra dansk side afsættes

midler til internationale partnerskaber, og at

dette prioriteres højt i en politisk kontekst.

Fra 1. plads til 13. plads

2030-panelet fremhæver, at Danmark er

rykket fra førstepladsen på Commitment to

Development Index (CDI), senest i 2017, til 13.

pladsen i 2023 (Vores Mål 17.15.1).

Officiel udviklingsbistand er faldet

Danmarks officielle udviklingsbistand, altså

den andel af BNP som Danmark har brugt på

udviklingsbistand, er faldet fra 0,95 procent

til 0,74 procent fra 2000-2023. Herunder

fremhæver panelet i særdeleshed, at udvik-

lingsbistanden til de mindst udviklede lande er

faldet kraftigt i perioden og helt ophørt i 2023

(FN SDG 17.2.1).

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udvalgte resultater fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025

Danmarks placering på Commitment to Development Index er forringet

17.15.1.: Danmarks placering på Commitment to Development Index.

Figuren viser Danmarks

placering og score indenfor 7 forskellige kategorier, der skal bruges til at bedømme, om Dan-

mark bidrager positivt til at andre lande kan føre deres egen politik for bæredygtig udvikling.

Danmark har i tidligere år ligget på 1. pladsen, men ligger på 13. pladsen i 2023.

Danmarks placering på Commitment to Development Index (placering 1 indikerer det største

engagement)

Placering

2015

2016

2017

2018

2020

2021

2023

Danmarks placering på Commitment to Development Index og score på de syv kategorier

2015

Placering

Finansiering

Investeringer

Migration

Handel

Miljø

Sikkerhed

Teknologi

2016

2017

2018

pointskala

2020

2021

2023

FIGUR 32:

INDIKATOR 17.15.1 (VORES MÅL)

KILDE:

Center for Global Development. Tallene viser Danmarks score inden for de forskellige

kategorier i Commitment to Development Index. Indekset vurderer, i hvilken grad et udviklet lands

politikker samlet set bidrager til udvikling i udviklingslande. Hver kategori scores på en skala fra 0

til 100. Tabellen er opdateret i februar 2025.

BEMÆRKNING:

I 2019 blev scoringssystemet omlagt. Dette betyder, at data før 2019 ikke er

direkte sammenlignelige med de nye scoringsværdier for de forskellige kategorier. Der er ingen

oplysninger fra 2019 og 2022. For yderligere oplysninger henvises til Danmarks Statistiks

Baggrundsrapport 2024/2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Udviklingsbistanden er generelt dalende, og er helt ophørt til de mindst udviklede lande

17.2.1.: Officiel udviklingsbistand.

Udviklingsbistand i alt målt som andel af bruttonationalindkom-

sten (BNI) (0,74 pct. i 2023) er faldet både i forhold til 2015 (0,85 pct.) og især i forhold til perioden

2000-2004, hvor andelen var 0,95 pct. Særligt når man ser på udviklingsbistand til de mindst

udviklede lande ses en forringelse. Her lå andelen i gennemsnit på 0,20 pct. af BNI i 2015 og 0,14 pct.

i 2022 og er helt ophørt i 2023.

Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, som andel af

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) udviklingskomites doneres

samlede bruttonationalindkomst (BNI)

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Pct. af BNI

Netto officiel udviklingsbistand, i alt

Netto officiel udviklingsbistand, til de mindst udviklede lande

2015

Netto officiel udviklingsbistand, i alt

Netto officiel udviklingsbistand,

til de mindst udviklede lande

FIGUR 33:

INDIKATOR 17.2.1 (FN SDG)

2016

0,75

0,21

2017

0,74

0,22

2018

0,72

0,20

2019

pct. af BNI

2020

0,72

0,21

2021

0,71

0,22

2022

0,67

0,14

2023

0,74

0,85

0,20

0,72

0,22

KILDE:

OECD. Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklings-

bistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og

velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig

myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto

udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande.

Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metode-

ændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.

org. Tabellen er opdateret i februar 2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Forringelse i udviklingsbistanden

til de mindst udviklede lande

2002

Udvikling i BNI

0,35 pct.

2015

2022

0,14 pct.

0,20 pct.

Danmark er gået fra en

1-plads

til en

13-plads

på CDI

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

KILDELISTE

Her fremgår kilder fra fodnoterne i Verdensmålsrapporten 2024/2025. For øvrige

kilder i figurerne henvises til Danmarks Statistiks Baggrundsrapport 2024/2025.

(2024) Marine områder 2023. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR632.pdf.

Lokaliseret d. 03.03.2025

Aalborg Universitet

(2024). Notat: Anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede

havområder - effekten på den marine biodiversitet. Biodiversitetsrådet. Lokaliseret den 1. april

2025. på:

Fiskeri_Notat_23.10.2024_2.pdf.

Altinget

(marts 2025) Fem aktører: Dansk klimapolitik har været blind for effekterne uden

for landets grænser. Lokaliseret d. 21 marts 2025 på:

https://www.altinget.dk/klima/artikel/dn-di-concito-ingenioerforeningen-og-dansk-er-

hverv-der-er-brug-for-et-pejlemaerke-for-forbrugsbaserede-co2-udledninger

Beskæftigelsesministeriet

(30. marts 2023). Ny aftale fremtidssikrer arbejdsmiljøindsatsen

og opruster kampen mod social dumping.

Ny aftale fremtidssikrer arbejdsmiljøindsatsen og

opruster kampen mod social dumping.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Beskæftigelsesministeriet

(2023) Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats

mod social dumping. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler/politiske-aftaler/2023/arbejdsmiljoeaftale

Biodiversitetsrådet

(oktober 2024) Biodiversitetsrådet anbefaler stop for fiskeri med

bundslæbende redskaber i beskyttede havområder. Lokaliseret d. 07.04.2025 på:

https://www.biodiversitetsraadet.dk/aktuelt/biodiversitetsraadet-anbefaler-stop-for-fiske-

ri-med-bundslaebende-redskaber-i-beskyttede-havomraader

Børne- og Undervisningsministeriet

(11. april 2024). Rapport fra ekspertgruppen om køn.

Rapport fra ekspertgruppen om køn.

Lokaliseret den 03.03.2025.

CONCITO

(september 2022). Omstilling på vippen – En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig

deltagelse i grøn omstilling.

DeltagerDanmark&CONCITO_Hvidbog_endelig_0.pdf.

Lokaliseret

den 04.03.2025.

Concito

(2023) Danmarks Globale Forbrugsudledninger. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://concito.dk/files/media/document/Danmarks%20globale%20forbrugsudledninger.pdf

Cepos

(januar 2025) Danmark er nr 8 på OECD’s velstandsrangliste i 2023. Lokaliseret d.

13.03.2025 på:

https://cepos.dk/artikler/0210-danmark-er-nr-8-pa-oecds-velstandsrangliste-

i-2023-foran-sverige-men-efter-usa-og-schweiz/

CONCITO

(5. februar 2025). Anbefalinger til ny dansk udviklingspolitisk strategi.

Anbefalinger til ny dansk udviklingspolitisk strategi | CONCITO.

Lokaliseret den 04.03.2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Danmarks Naturfredningsforening

(15 februar 2025) Ny undersøgelse: Ingen danske fjorde

i god økologisk tilstand.

https://www.dn.dk/nyheder/ny-undersogelse-ingen-danske-fjor-

de-i-god-okologisk-tilstand/.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Danmarks Naturfredningsforening

(2025) Iltsvind i havet. Lokaliseret d. 03.03.2025 på:

Iltsvind kvæler livet i havet - Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening m.fl.

(2023). Fra foder til føde II.

foder-til-foede-ii-rapport-web.pdf

Lokaliseret den 03.03.2025.

Danmarks Naturfredningsforening

(2022). Lokaliseret den 24. Marts 2025 på:

3 ud af 4 vil have

forbud mod bundtrawl i beskyttet hav - Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

(2024).

Katastrofalt: Værste iltsvind i 22 år - Danmarks

Naturfredningsforening-.

Lokaliseret den 24. marts 2024.

Danske Patienter

(2024). Organisationer i fælles appel: Saml ansvaret for sundhed og ældre

under samme myndighed.

Organisationer i fælles appel: Saml ansvaret for sundhed og ældre

under samme myndighed | Danske Patienter.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Dansk Standard

(2023). DS-Hæfte 63:2023. Guide til bæredygtighed i produktionen – standarder

kan hjælpe jer på vej.

DS-hæfte 63:2023 - Dansk Standard.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Danmarks Statistik

(2025) Arbejdsløse. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://www.dst.dk/da/

Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

Danmarks Statistik

(2025) Baggrundsrapport 2024/2025. Lokaliseret d. 28.04.2025 på:

https://www.2030-panelet.dk/wp-content/uploads/2025/04/Datagrundlag-til-

statusrapport_Baggrundsrapport-12.04.2025.pdf

Danmarks Statistik

(februar 2025). Analyse. Lokaliseret d. 26.02.2025 på:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=34687.

Danish Council on Climate Change

(November 2023) Denmark’s global climate action.

Lokaliseret på

Klimarådet.dk.

Det Europæiske Råd

(marts 2025) Madspild. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://www.consilium.europa.eu/da/policies/food-waste/

(27. januar 2024).

Dommere: Alt for mange sidder varetægtsfængslet for længe i de

danske fængsler | Indland | DR.

Lokaliseret den 04.03.2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

(5. februar 2024). Regeringen vil nedlægge jobcentrene: 'En stor og omfattende øvelse'.

Regeringen vil nedlægge jobcentrene: 'En stor og omfattende øvelse' | Indland | DR.

Lokaliseret den 03.03.2025.

DJØF

(2025) Ligelønsanalyse. Lokaliseret d. 13.03 på:

https://www.google.com/ur-

l?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwiClaK-

j18iMAxVVRvEDHSNuEV8QFnoECBQQAw&url=https%3A%2F%2Fwww.djoef.dk%2F-%2Fme-

dia%2Fdocuments%2Fa%2Fanalyser%2Fdjoef-undersoegelse---ligeloensanalyse-2024.

pdf&usg=AOvVaw3V22sXUEycpPATzDPDVX4s&opi=89978449

DUF

(2021) Unge i atypisk beskæftigelse. Lokaliseret d. 24 marts 2025 på:

2022_Rapport_Unge_i_atypiske_beskaeftigelser.pdf

Earth Overshoot Day

(2025) Country Overshoot Days. Lokaliseret d. 26/2 2025 på:

https://overshoot.footprintnetwork.org/newsroom/country-overshoot-days/

Erhvervsministeriet

(7. juni 2023). Alle Folketingets partier enige om ny havplan.

Alle Folketingets partier enige om ny havplan | Erhvervsministeriet.

Lokaliseret den 04.03.2025.

E-sundhed

(2024). Provokerede aborter.

Provokerede aborter.

Lokaliseret den 28.02.2025.

Equalis

(2025) Diversitetsbarometeret 2025 slår fast – der er fortsat et stykke tid til reel ligestilling

på det danske arbejdsmarked. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://equalis.dk/diversitetsbaromete-

ret-2025-slaar-fast-der-er-fortsat-et-stykke-til-reel-ligestilling-paa-det-danske-arbejdsmarked/

Finansministeriet

(september 2022). Regeringen nedsætter inflationsudvalg.

Regeringen nedsætter inflationsudvalg.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Finansministeriet

(7. november 2023).

DK2030 – Danmark rustet til fremtiden.

DK2030 - Danmark rustet til fremtiden. Lokaliseret den 03.03.2025.

Finanstilsynet

(19. december 2024). Bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (CSRD)

Bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (CSRD) | Finanstilsynet.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Folketinget

(Samling 2023-24 L 116).

L 116 Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i

forvaltningen og forvaltningsloven. L 116 - 2023-24 (oversigt): Forslag til lov om ændring af lov

om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven. (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte

i sager om aktindsigt). / Folketinget

Lokaliseret den 04.03.2025.

Folketinget

(2024). B 196 Forslag til folketingsbeslutning om lov mod fattigdom og en konkret

handleplan mod børnefattigdom.

B 196 - 2023-24 (oversigt): Forslag til folketingsbeslutning om

lov mod fattigdom og en konkret handleplan mod børnefattigdom. / Folketinget.

Lokaliseret den

03.03.2025

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Fremtidens beskæftigelsesindsats

(24. juni 2024). Afrapportering fra ekspertgruppen.

Afrapportering.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Fødevarestyrelsen

(marts 2025) Madspild i tal. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/start-og-drift-af-foedevarevirksomhed/

hygiejne-og-indretning/madspild-i-foedevarevirksomheder/madspild-i-tal

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(november 2024). Aftale om sundhedsreform 2024.

Aftale

om sundhedsreform 2024 | Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Justitia

(28. januar 2025). Rapport: Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed.

Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Justitsministeriet

(2020). Folketinget vedtager ny samtykkelov.

Folketinget vedtager ny

samtykkelov | Justitsministeriet.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Justitsministeriet

(22. november 2023). Ny aftale: Alle Folketingets partier vil vende udviklingen

ved domstolene.

Ny aftale: Alle Folketingets partier vil vende udviklingen ved domstolene |

Justitsministeriet.

Lokaliseret den 04.03.2025.

(januar 2024).

Alliance

til regering: 6 anbefalinger til mindre social ulighed i sundhed.

Alliance

til regering: 6 anbefalinger til mindre social ulighed i sundhed.

Lokaliseret den 03.03.2025.

(januar 2025) Hjemløse. Lokaliseret d. 13.03 på:

https://www.kl.dk/social/udsatte-voksne/hjemloese¨

Klima,- Energi og Forsyningsministeriet

(u.å.). En ambitiøs og bindende klimalov.

En ambitiøs og bindende klimalov.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Klima,- Energi og Forsyningsministeriet

(10. februar 2022). Danmarks klimaborgerting afleverer

73 anbefalinger til Folketinget.

Danmarks klimaborgerting afleverer 73 anbefalinger til Folketinget.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21

KEF Alm.del - Bilag 205 (2021).

KEF Alm.del - Bilag 205: Debathæfte fosfor.

Lokaliseret den 28.02.2025.

Klimrådet

(2023) Klimarådet i ny analyse: Nye mål og pejlemærker skal styrke Danmarks

globale klimaindsats. Lokaliseret d. 21 marts 2025 på:

https://klimaraadet.dk/da/nyhed/klimara-

adet-i-ny-analyse-nye-maal-og-pejlemaerker-skal-styrke-danmarks-globale-klimaindsats

Klimarådet

(november 2023) Denmark’s global climate action. Lokaliseret d. 08.04 2025 på:

https://klimaraadet.dk/en/analysis/denmarks-global-climate-action

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Klimarådet

(29. november 2024). Klimarådet vurderer status for at nå klimamålene i 2025 og

2030 og kommer med konkrete anbefalinger til klimaindsatsen.

Klimarådet vurderer status for

at nå klimamålene i 2025 og 2030 og kommer med konkrete anbefalinger til klimaindsatsen |

Klimarådet.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Klimarådet

(2025). Klimarådets Statusrapport 2024. Lokaliseret den 05.02.2025 på:

https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2024.

Klimarådet

(2025) Statusrapport 2025. Lokaliseret d. 21 marts 2025 på:

https://klimaraadet.dk/

sites/default/files/node/field_file/Klimaraadet_statusrapport25_FINAL_ONLINE.pdf

KVINFO.

Anbefalinger.

Anbefalinger - KVINFO.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Københavns Universitet

(2025) Metaller i vandmiljøet.

https://grundvandet.ku.dk/fysik/

metaller- og-recipienter/. Lokaliseret d. 03.03.2025

Mandag Morgen

(2022) Flere danskere med handicap er kommet i beskæftigelse. Lokaliseret

d. 24 marts 2025 på:

https://www.mm.dk/artikel/fakta-flere-danskere-med-handicap-er-kom-

met-i-beskaeftigelse

Madkulturen

(2023) Med maden som indsats. Mad og måltider i økonomisk trængte

børnefamilier. Lokaliseret 08.04.25:

madkulturen.dk/wp-content/uploads/2023/06/

Rapport-MedMadenSomIndsats.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet

(u.å.). Mere og bedre genanvendelse.

Mere og bedre

genanvendelse - Miljø- og ligestillingsministeriet.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Miljø- og Ligestillingsministeriet

(u.å.). Naturen i havet.

Naturen i havet - Miljø- og

ligestillingsministeriet.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Miljøstyrelsen

(maj 2025) Madaffald i detailhandel og anden fødevaredistribution 2023. Lokalise-

ret d. 07.05.2025 på:

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2025/04/978-87-7564-001-0.pdf

Navigating 360

(Marts 2025) Den skjulte klimakatastrofe. Lokaliseret d. 07.04 2025 på:

06ce87_7a6424b213c64134afe811dbc7158371.pdf

Red Barnet

(22. nov 2024). 21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom.

21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom.

Lokaliseret den 03.03.2025

Regeringen

(26. oktober 2021). Aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og ligestilling

af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov.

politisk-aftale-om-oerema-

erket-orlov.pdf.

Lokaliseret den 03.03.2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

Regeringen

(februar 2023). Regeringen indgår bred aftale om inflationshjælp.

Regeringen indgår bred aftale om inflationshjælp - Regeringen.dk.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Regeringen

(november 2023). Politisk aftale om ny forebyggelsesplan skal nedsætte børn og

unges forbrug af alkohol, nikotinprodukter og tobak.

Politisk aftale om ny forebyggelsesplan

skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, nikotinprodukter og tobak - Regeringen.dk.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Regeringen

(30. april 2024).

Bredt politisk flertal enige om fuld ligestilling af værnepligten

- Regeringen.dk.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Regeringen

(juni 2024). Regeringen og parterne i Grøn trepart indgår historisk Aftale om et grønt

Danmark.

Regeringen og parterne i Grøn trepart indgår historisk Aftale om et grønt Danmark -

Regeringen.dk.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Rådet for Grøn Omstilling

(november 2024). Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud,

men Danmark skal meget længere.

Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men

Danmark skal meget længere - Rådet for Grøn Omstilling.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Social- og Boligministeriet

(2023). Initiativer og indsatser til personer i hjemløshed.

Initiativer

og indsatser til personer i hjemløshed - Social- og Boligministeriet.

Lokaliseret den 03.03.2025.

Statens Serum Institut

(2017). Fortsat flere får påvist klamydia.

Fortsat flere får påvist klamydia.

Lokaliseret den 28.02.2025.

Sundhedsstyrelsen

(2022). 10-4 – Sundhedsstyrelsen melder nye genstandsgrænser ud.

10-4

– Sundhedsstyrelsen melder nye genstandsgrænser ud - Sundhedsstyrelsen.

Lokaliseret den

03.03.2025.

Sundhed

(2024) Overvægt og fedme. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

https://www.sundhed.dk/

borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-kost/overva-

egt-og-fedme/

Trivselskommissionen

(2025) Trivselskommissionens afrapportering. Lokaliseret d. 13.03.2025 på:

https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskom-

missionens-afrapportering.pdf

Tænketanken Hav

(september 2024). Resumé og anbefalinger fra rapport: Vision for et frem-

synet fiskeri med mindre miljøpåvirkning.

f543fc8d8f50eefbb47e7af39fd3cb2cbe0e7b13.pdf.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Udenrigsministeriet

(2024). Afrikas århundrede.

Afrikas århundrede.

Lokaliseret den 04.03.2025.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

UNOCD

(2025) Measuring SDG 16.3.2.

https://www.unodc.org/documents/sdg_seminar/W5_1._

Measuring_SDG_16.3.2_Unsentenced_Prisoners.pdf.

Lokaliseret den 04.03.2025.

Verdensmålsrapport 2023/2024

side 25.

https://www.2030-panelet.dk/wp-content/

uploads/2024/05/2030-panelets-Verdensmaalsrapport-2023_2024.pdf.

Lokaliseret den

26.02.2025.

2030-panelet

(maj 2024) Nedslag og fremdrift for Verdensmål 6,7, 9 11 og 12. Side 7. Lokaliseret

d. 24.03.2025 på:

https://www.2030-panelet.dk/wp-content/uploads/2024/05/2030-pane-

lets-Verdensmaalsrapport-2023_2024.pdf

2030-panelet

(2024) Cirkulær omstilling i Danmark. Lokaliseret d. 08.04.2025 på:

Cirkulaer-omstilling-i-Danmark-barrierer-for-ansvarligt-forbrug-og-produktion.pdf

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 8: 2030-panelets verdensmålsrapport 2024-2025

OM 2030-PANELET

I 2017 nedsatte Folketingets 2030-netværket – et tværpolitisk netværk bestående af 55

medlemmer, der har til formål at fremme FN’s Verdensmål ved bl.a. at dele viden, drøfte

relevante temaer vedrørende målene i Danmark og udøve parlamentarisk kontrol.

Samme år blev 2030-panelet etableret som 2030-netværkets rådgivende organ.

2030-panelet understøtter 2030-netværkets og regeringens politiske arbejde med at

fremme FN’s Verdensmål gennem rådgivning, monitorering og frembringelse af viden.

VIDEN, RÅDGIVNING OG DEBAT

2030-panelet tilrettelægger og gennemfører aktiviteter både selvstændigt og i

samarbejde med Folketingets 2030-netværk og regeringen.

Den viden, som 2030-panelet tilvejebringer, omsættes til anbefalinger, rådgivning af

politikere, offentlige høringer, til samlinger i FN og til debatter, konferencer og møder

med centrale politikere, embedsværk, virksomhedsledere og andre beslutningstagere.

2030-PANELETS MEDLEMMER

2030-panelets medlemmer er repræsentanter fra væsentlige sektorer i samfundet

– forskningsinstitutioner, erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer. 2030-panelets

anbefalinger og input til 2030-netværket og regeringen er bredt forankret i store dele

af samfundslivet og bidrager med legitimitet til det politiske arbejde med bæredygtig

udvikling.

Panelet består af 25 stærke profiler,

der er udvalgt som repræsentanter for vigtige

aktører i samfundet eller i kraft af deres personlige kapacitet, samt på baggrund af viden

om implementering og opfyldelse af FN’s Verdensmål – nationalt og globalt. Sara Krüger

Falk, direktør i Global Compact Network Denmark var forperson i 2030-panelet frem til

25.04.2025, hvorefter Simon Kjær Hansen, leder i Dronning Marys Center indtrådte som

forperson og Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne indtrådte som næstforperson.