SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

2024-25
Alm.del Bilag 10
Offentligt

Mod et mere

bæredygtigt

Danmark

Handlingsplan for FN’s Verdensmål

ler

JULI 2025

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

Juli 2025

ler

UDENRIGSMINISTERIET

Asiatisk Plads 2

1448 Copenhagen K

Tel: 33 92 00 00

Fax: 32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

ISBN 87-94339-79-1 (trykt version)

ISBN 87-94339-80-5 (digital version)

Layout: Kontrapunkt

Publikationen kan hentes på

www.um.dk

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Danmark og Verdensmålene

Fra ambitioner til implementering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra udfordringer til løsninger hvor vi er længst bagud

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på udsatte og sårbare grupper

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En fælles indsats med forankring i samfundet

Bæredygtig udvikling kræver internationalt samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regeringens målsætninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vurderingen af arbejdet med Verdensmålene i Danmark

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Forord

For ti år siden gav verdens ledere hinanden et ambi-

tiøst løfte: 17 fælles mål skulle gøre verden til et

bedre sted inden 2030. Afskaffe sult og fattigdom.

Bekæmpe ulighed. Efterlade en grønnere klode til

vores børn og børnebørn. 193 lande med vidt for-

skellige interesser og udfordringer var samlet i

New York og skrev under på dét fælles dokument.

Jeg var der selv. Det var noget særligt.

Men verden står ikke stille. På ti år har globale

magtbalancer rykket sig. Nye krige og konflikter

udfordrer det internationale samarbejde. Det skub-

ber til verdensordenen, som vi kender den – og

stiller nye krav til os, der stadig tror på, at løsninger

findes i fællesskab. Hvor alle bidrager og hvor store

som små har samme rettigheder.

Derfor er 2030-dagsordenen for bæredygtig

udvikling stadig relevant.

ler

stadig områder, hvor vi her til lands halter efter.

Det gælder især målene for ansvarligt forbrug

og produktion (Verdensmål 12), livet i havet

(Verdensmål 14) og livet på land (Verdensmål 15).

Det skal vi være ærlige om. For det er nu engang det

bedste udgangspunkt for handling.

De seneste tal fra FN viser, at globalt er det kun 17

procent af målene, der er på rette spor eller nået.

Men det betyder ikke, at vi skal give op. Tværtimod.

Vi skal fastholde et højt ambitionsniveau, også

for os selv som land. Så vi med eksemplets magt

kan trække andre med. Inspirere. Og finde fælles

løsninger, både her til lands og internationalt

gennem vores engagement med omverdenen.

Fremgang er ikke naturgivent. Det kræver handling

bag ordene. Og at vi minder hinanden om det løfte,

vi gav i New York for ti år siden.

Også for os danskere. Hvis verden skal bevæge sig i

vores retning, kræver det handling. Og det kræver,

at vi holder fast i ambitionerne om en fælles ret-

ning, der gavner alle verdens lande.

Danmark er godt med, når det handler om at

realisere Verdensmålene. Det kan vi være stolte

af. Men vi kan gøre det endnu bedre. For der er

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Danmark og

Verdensmålene

Verdensmålene i en verden

i forandring

10 år er gået siden, at et samlet verdenssamfund i

2015 blev enige om en fælles ambition for verdens

udvikling frem mod år 2030. På mange måder var

2015 et skelsættende og unikt år for det inter-

nationale samfunds fælles vilje til at finde fælles

forståelse om, hvordan der kan skabes løsninger

for en bedre og mere bæredygtig verden. Med

Addis Ababa Action-dagsordenen blev de finan-

sielle instrumenter og virkemidler kortlagt, som

tilsammen skulle understøtte mobiliseringen af den

nødvendige finansiering for at realisere de politiske

målsætninger på tværs af de sociale, økonomiske

og miljømæssige dimensioner. Senere samme år

blev disse fælles mål, Verdensmålene, vedtaget af

verdens stats- og regeringsledere i New York. En

fælles plan, der stiller krav om handling til alle lande,

og anviser en kurs mod bæredygtig udvikling og

ler

fremgang for menneskeheden såvel som den planet,

vi bebor. Og i december 2015 blev Parisaftalen ind-

gået af de 196 medlemslande i FN’s klimakonven-

tion på COP21 i Paris. Et vigtigt skridt på vejen mod

at reducere den globale udledning af drivhusgasser

og en verden i klimamæssig balance.

Siden 2015 har der været både fremskridt og

udfordringer for det globale arbejde med Verdens-

målene. På den positive side er der sket markante

fremskridt inden for områder som ren energi,

adgang til uddannelse og global sundhed. Mange

lande har taget skridt mod at reducere deres

-udledninger, og nye teknologier har bidraget

til brug og udbredelse af bæredygtige løsninger.

Og i 2022 blev Kunming-Montreal aftalen om bio-

diversitet indgået på COP15 under Konventionen

om biologisk mangfoldighed. Aftalen sikrer en

global plan for at stoppe og vende udviklingen for

tab af biodiversitet.

Dog er det ifølge tal fra FN’s ”The Sustainable

Development Goals Report 2024” globalt set

kun 17 pct. af Verdensmålene, som aktuelt er på

rette vej til at blive opnået, når vi rammer 2030.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Særligt konsekvenserne af COVID-19-pandemien

har mange steder forværret eksisterende uligheder

og forsinket fremskridt, der ellers kunne have været

på rette kurs. Andre steder er bl.a. væbnede kon-

flikter, terrorisme og andre udfordringer relateret

til fred og sikkerhed udfordrende faktorer, der

hæmmer landes muligheder for mere strukturelt

at fremme Verdensmålene. På finansieringssiden

har verden i mange år også været langt fra at levere

den nødvendige finansiering, som Verdensmålene

lægger op til. Ifølge tal fra FN står vi aktuelt med et

årligt finansieringshul på 4.200 milliarder dollars

frem mod 2030, hvis Verdensmålene skal indfries.

Da fremtidspagten blev vedtaget under Summit

of the Future i efteråret 2024, satte verdenssam-

fundet yderligere fokus på den globale indfrielse

af Verdensmålene. FN’s medlemslande forpligtede

sig på ny til at fremskynde implementeringen af

2030-dagsordenen, og fokusere på handlinger,

investeringer og løsninger, der kan sikre en grøn-

nere og mere inkluderende fremtid. For at det kan

lykkes, kræver det at aktører på tværs af regeringer,

virksomheder og civilsamfund rykker i samme

retning. Samtidig blev der med fremtidspagten sat

styrket fokus på vigtigheden i at lytte til de unge

og fremtidige generationer. Verdensmålene og

den bæredygtige udvikling skal ses som en del af

generationskontrakten.

Regeringen agter at holde fast. I vores værdier og

ambitioner. Vi skal være realistiske om de udfor-

dringer vi står overfor som verdenssamfund, men

fastholde, at Verdensmålene er vores fælles ambi-

tion for en verden i balance. Også selv om det er

svært. At tage ansvar for verdens udvikling er en

mangeårig dansk tradition. Vi engagerer os i verden

omkring os, forpligter os i det internationale fælles-

skab og står vagt om den internationale retsorden.

Det har Verdensmålene ikke ændret på. Men med

Verdensmålene har vi en fælles referenceramme og

et fælles sprog for, hvordan vi gør det bedst. Derfor

er regeringen gået helhjertet ind i arbejdet med de

17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Danmark er blandt de lande, der er længst i arbejdet

med at realisere Verdensmålene. Derfor skal vi fort-

sat lede an, tjene som inspiration og eksempel for

andre, og arbejde for målenes realisering nationalt,

mens vi yder vores stærke bidrag til den globale

indfrielse. Med denne opdaterede handlingsplan for

FN’s Verdensmål vil regeringen holde fast i der, hvor

det går godt i Danmark – men samtidig rette vores

fokus på der, hvor der stadig er brug for fremskridt,

og hvor vi er længst bagud.

Meget er dog også sket på den storpolitiske scene

siden den seneste nationale handlingsplan for

arbejdet med Verdensmålene i 2021. Vi befinder os

i en geopolitisk brydningstid. Der er krig i Europa,

hvor Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine fortsat

pågår. Truslen fra især Rusland og en usikker inter-

national sikkerhedssituation stiller nye krav til at

sikre Europas langsigtede sikkerhedsinteresser.

Herunder Danmarks. I den nye geopolitiske situa-

tion kan traditionelle alliancer ikke per automatik

tages for givet, der skabes dybere skillelinjer, og

der er behov for at forme nye, bredere og dybere

alliancer med flere lande. Brydningstiden og den

stigende splittelse kaster skygger over arbejdet

med bæredygtig udvikling og Verdensmålene. Det

multilaterale samarbejde, hvor lande strækker sig

for at finde konsensus og opretholde opbakningen

til vores fælles målsætninger er under pres. Det

samme er den internationale retsorden.

ler

Verdensmålene i en dansk kontekst

Danmark har et godt udgangspunkt ift. at realisere

de 17 Verdensmål. Og på globalt plan ligger vi helt

i top. I "Sustainable Development Report 2024"

af Sustainable Development Solutions Network

(SDSN) er Danmark placeret som nummer tre efter

hhv. Sverige og Finland i indfrielsen af Verdens-

målene. Danmark klarer sig særligt godt ift. de

Verdensmål, der vedrører sundhed og trivsel, kvali-

tetsuddannelse, bæredygtig energi, fred, retfærdig-

hed og stærke institutioner.

Trods det gode udgangspunkt har Danmark også

områder, hvor vi har større udfordringer. Derfor

er der plads til forbedringer. På flere områder

har vi allerede etableret vores politiske visioner,

og nu er det derfor vigtigt, at vi sætter fokus på

implementeringen for at komme i mål. Med hand-

lingsplanen sætter regeringen det primære fokus

på der, hvor vi er længst bagud. Som regeringens

Fremdriftsrapport for FN's Verdensmål 2022-2023

viste, er Danmark længst bagud med indfrielsen

af de Verdensmål, der omhandler ansvarligt for-

brug og produktion (Verdensmål 12), livet i havet

(Verdensmål 14), samt livet på land (Verdensmål 15).

Her er der især brug for handling. Regeringen

har taget denne opgave på sig, og har særligt med

Aftalen om et Grønt Danmark, i samarbejde med

partnerne i den grønne trepart, og efterfølgende

oprettelsen af Ministeriet for Grøn Trepart taget

Bagtæppet er på den baggrund dystert og med

store udfordringer forude. Med fem år til 2030 er

der en stor opgave for verdenssamfundet i at sætte

handling bag ordene, hvis vi skal indfri de ambitio-

ner vi satte for os selv i 2015. Herunder i forhold til

at arbejde for, at en langt større andel af den tilgæn-

gelige kapital i verden understøtter investeringer i

den grønne omstilling og lægger spor for langsigtet

bæredygtig udvikling.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

flere skridt i en grønnere og mere bæredygtig ret-

ning for Danmark. Derudover er der i 2024 lanceret

Danmarks første fokuserede madspildstrategi.

Madspildsstrategien indeholder bl.a. midler til et

samlet virkemiddelkatalog, der har til formål at

pege på effektive indsatser for at forebygge og

reducere madspild og øvrigt madaffald i Danmark.

Vi er stadig ikke i mål med klimaindsatsen, men

der er taget vigtige skridt for at komme tættere på

målet. Regeringen arbejder hele tiden på at sikre en

bæredygtig fremtidig for Danmark.

Klimaforandringer er en af de største og potentielt

mest altomvæltende trusler, verden står over for.

I flere områder rundt om i verden truer klimafor-

andringerne livsbetingelserne for mennesker helt

fundamentalt. Det handler om adgang til drikke-

vand. Adgang til fødevarer og landbrugsjord. Mulig-

hed for at blive i sit hjem og ikke blive sendt på flugt

af tørke eller oversvømmelser.

På den måde er klimakampen og udfordringerne

med bæredygtig brug af naturressourcer, beskyt-

telse af biologisk mangfoldighed og fjernelse af

miljøskadelige kemikalier vævet sammen med en

række andre komplekse problemer som fattigdom,

irregulær migration og politiske konflikter. Der må

vi gå forrest med den grønne omstilling. Håbet er,

at vi dermed kan være med til at bane vejen for

vækst og udvikling over hele kloden.

En grøn fremtid

Danmark har i mange år været et foregangsland.

Siden vi stillede de første elproducerende vind-

møller op og etablerede verdens første havvind-

møllepark, og siden vi udklækkede nogle af verdens

førende virksomheder inden for energiteknologi og

grønne miljøteknologiske løsninger, har andre lande

lært af og fået glæde af vores landvindinger.

Men der er også brug for handling for at forbedre

Danmarks aftryk på klimaet, miljøet og naturen. For

vi er fortsat ikke i mål med den grønne dagsorden.

Regeringen og Folketingets partier har fastsat

klimamål i 2025 og 2030, som man bl.a. med en lang

række politiske aftaler er på vej til at indfri. Dette

er bl.a. en ambitiøs klimalov, klimaaftale for energi

og industri, aftale om Grøn luftfart i Danmark og

aftale om grøn skattereform, klimapartnerskaberne

og Grønt Erhvervsforum, samt den meget vidtræk-

kende aftale om implementering af trepartsaftalen

om et grønt Danmark. Det har tilsammen sat

kursen for et endnu grønnere og mere bæredygtigt

Danmark. Nu er vi i fuld gang med at realisere dem,

og vi er allerede langt. Vores håb er, at vi kan påvirke

og inspirere andre lande til at følge med via regerin-

gens langsigtede strategi for global klimahandling –

til gavn for klimaet, miljøet og biodiversiteten.

Grøn omstilling rækker imidlertid langt videre end

reduktion af udledninger af drivhusgas til luften

og næringsstoffer til vandet. Det omhandler også

bevaring af eksisterende skove og en forøgelse af

skovarealet og biodiversitet. Dertil handler det også

om social udvikling. Om at skabe en bedre fremtid

for os som mennesker gennem bæredygtig brug

af naturressourcer, beskyttelse af biologisk mang-

foldighed og fjernelse af miljøskadelige kemikalier.

Samtidigt er det centralt, at den grønne omstilling

sker under hensyntagen til en række guidende

principper. Danmark skal vise, at vi kan skabe en

grøn omstilling og samtidig bevare et stærkt vel-

færdssamfund, hvor sammenhængskraften og den

sociale balance sikres.

ler

En socialt retfærdig fremtid

I Danmark har vi et stærkt fællesskab, der bygger

på, at vi har tillid til hinanden. Vores velfærdssystem

er et af verdens allermest udviklede – med et stærkt

socialt sikkerhedsnet, et højt specialiseret sund-

hedsvæsen og et uddannelsessystem, der er åbent

for alle. Vi har en høj grad af ligestilling mellem

kønnene, vi har et stærkt erhvervsliv og velordnede

forhold på arbejdsmarkedet.

Endelig har vi en helt særlig samfundskontrakt, hvor

vi er enige om at løse problemer gennem samtale

og samarbejde. Hvor vi støtter de svageste og hjæl-

per hinanden. Det er en samfundsmodel, som de

fleste af os fortæller om med stolthed, når vi møder

folk fra andre lande. Den skal vi værne om og blive

ved med at udvikle.

Der er imidlertid stadig vigtige kampe at kæmpe.

For selvom vi lever i et af verdens mest lige sam-

fund, så er der stadig ulighed i Danmark.

Der er stadig danske børn, der vokser op i familier

med lavindkomst, som ikke har samme muligheder

som deres jævnaldrende. Unge, der ikke får en

uddannelse. Mennesker, der aldrig får ordentligt

fodfæste på arbejdsmarkedet. Og på trods af vores

stærke sociale sikkerhedsnet, så er der stadig

mennesker, der lever på kanten af vores samfund.

Det skal vi tage hånd om. De kommende år vil rege-

ringen sætte ind med nye reformer, der har som mål

at løfte mennesker, der i dag befinder sig på kanten

af samfundet, ind i fællesskabet.

Vores mål er at styrke den sociale mobilitet, så

sociale problemer ikke går i arv fra generation til

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

generation. Vi mener, at alle børn, der vokser op i

dag, skal have mulighed for at skabe sig et godt liv.

deres behov i fare. For der skal sikres bæredygtige

og ansvarlige løsninger – ikke kun i dag, men også

for fremtiden.

Med den opdaterede handlingsplanen vurderer

regeringen samtidig, hvor langt Danmark er ift. at

realisere Verdensmålene. Vi gør status og identi-

ficerer de områder, hvor der stadig er behov for

handling. Ambitioner, handling og implemente-

ring skal gå hånd i hånd. Hvor vi allerede har sat

handling bag ambitionerne, skal fokus lægges på

implementeringen.

En handlingsplan for en bæredygtig

fremtid

Regeringen genbekræfter med denne opdaterede

handlingsplan for FN's Verdensmål rammerne

for arbejdet med Verdensmålene i Danmark. Den

bæredygtige dagsorden er kompleks og sætter

store krav til os alle. Krav om ikke at sætte frem-

tidige generationers muligheder for at opfylde

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Fra ambitioner til

implementering

Regeringen vil fortsat sætte handling bag ambitio-

nerne og have fokus på integrationen af Verdens-

målene i regeringsarbejdet og den offentlige sektor

– også for at inspirere til bæredygtig omstilling i

andre dele af det danske samfund. Vi vil bidrage

til at styrke en allerede stærk forankring af den

bæredygtige dagsorden blandt danskerne. Rege-

ringen har særligt fokus på, at Verdensmålene ikke

er opnået før, de er opnået for alle. Det er vigtigt, at

ingen lades i stikken.

Med handlingsplanen i 2021 blev der igangsat en

række initiativer med det formål at understøtte

indsatsen på nogle af de områder, hvor Danmark

havde udfordringer. Flere af initiativerne er over

årene løbende blevet implementeret, mens andre

vurderes relevante at videreføre under den

opdaterede handlingsplan.

I de kommende afsnit præsenteres et udsnit

af regeringens igangværende og nye indsatser,

der på forskellig vis alle bidrager til og spiller en

central rolle for vores arbejde med at realisere

Verdensmålene.

ler

Centrale indsatser for et mere

bæredygtigt Danmark

Regeringen har igangsat en række centrale

indsatser, som bidrager positivt til Danmarks

indfrielse af FN’s Verdensmål. Den videre handling

og implementering af indsatserne er afgørende for,

at vi realiserer Verdensmålene og sikrer et mere

bæredygtigt Danmark. Samtidig skal vi skal blive

væsentligt bedre til at få fremhævet, hvordan de

positive tiltag, som vi igangsætter, ikke blot bidrager

til at bringe Danmark et bedre sted hen, men også

er et bidrag til Verdensmålenes indfrielse. På de

kommende sider følger eksempler på tiltag, som

indikerer, at vi er godt på vej.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Centrale indsatser

Regeringen har med

Aftale om et Grønt Danmark

og den efterfølgende politiske

implementeringsaftale aftalt, at mindske presset på land- og havøkosystemer fra landbruget.

Aftalen omfatter a) oprettelsen af en "Jordfond" på over 40 mia. kr. til støtte for skovrejsning,

omstilling af arealanvendelse, strategiske jordopkøb og ekstensivering; b) en omfattende

indsats for at genoprette og beskytte vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til

havmiljøet; og c) indførelse af en CO

-afgift på husdyrudledninger fra 2030 og på udledninger

fra kulstofrige jorde. 10 pct. af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod

2045. Der skal bl.a. rejses 250.000 hektar ny skov, udlægges 100.000 hektar urørt skov og

udtages 140.000 hektar lavbundsjorde, som tilsammen vil bidrage væsentligt til genopretning

af vores økosystemer og biodiversitet. Hurtig implementering og løbende overvågning bliver

afgørende. Til dette formål er der oprettet et nyt dedikeret ministerium, og pr. 1. februar 2025

blev 23 lokale trepartssamarbejder operationelle på tværs af landet. Disse skal udarbejde

lokale planer for omstilling af arealanvendelse inden udgangen af 2025.

Virksomheders bæredygtighedsrapportering skal gøres lettere gennem automatisering.

Regeringen vil gøre det lettere for virksomheder at dele standardiserede data til brug for deres

rapportering om bæredygtighed. Det vedrører blandt andet grønne produktdata til brug for

opgørelse og rapportering om klima, og SMV’ers rapportering af et bredere sæt oplysninger

om bæredygtighed. Demonstrationen skal være klar i 2025 til præsentation under det danske

EU-formandskab. Demonstrationen skal sammen med en interessevaretagelsesindsats over for

Kommissionen og EU-medlemslandene udbrede den danske tilgang til arbejdet i en større ny

EU-fælles indsats for mere automatisk rapportering.

Inden udgangen af 2026 skal regeringen sende en ny

Handlingsplan for cirkulær økonomi

høring. Handlingsplanen skal indeholde de nødvendige initiativer for at Danmark kan leve op til

de bindende EU-mål om bl.a. affaldsreduktion og genanvendelse.

I marts 2024 lancerede regeringen Danmarks første fokuserede madspildsstrategi –

Madspildsstrategi 1.0

– med det formål at levere et bidrag til at indfri FN’s Verdensmål 12. Det

er ambitionen at etablere grundlaget for at kunne reducere madspildet mest muligt i tråd med

de bindende målsætninger i EU’s affaldsrammedirektiv.

Regeringen lancerede i oktober 2023

Klimatilpasningsplan I.

Der er igangsat en række

initiativer for at sikre Danmark mod konsekvenserne af klimaforandringerne, og kommuner

og forsyningsselskaber er i gang med implementeringen. Det kræver imidlertid en lang og

vedvarende indsats at kunne tilpasse sig til fremtidens vejr og konsekvenserne af klimaforan-

dringerne. Klimatilpasningsplan I er derfor et første skridt, hvor regeringen har særligt fokus på

kystbeskyttelse og håndtering af terrænnært grundvand i byområder.

Beskyttelsen af grundvandet til sikring af drikkevandsressourcen er særlig vigtig i nærheden

af, hvor drikkevandet indvindes. I 2024 indførtes pligt til kommunerne om at

forbyde brug af

sprøjtemidler inden for de Boringsnære Beskyttelsesområder

med en frist den 1. marts 2025,

og i 2024 startede

kortlægningen af Sårbare Grundvandsdannende Områder

(SGO) med et

pilotprojekt.

Med udspillet

Fart på fremtidens grønne løsninger – en styrket indsats for grøn forskning,

innovation og klimaløsninger

fra 2024, lagde regeringen op til at styrke indsatsen for grøn

forskning og innovation. Fundamentet i udspillet er ambitiøse investeringer til området på

mindst 15 mia. kr. frem mod 2030.

Regeringen lancerede i august 2024

landdistriktsudspillet Sammenhæng og balance – Frihed,

fremtid og muligheder i hele Danmark,

som indeholder mere end 30 initiativer fordelt på

hovedområderne vækst og erhvervsliv, uddannelse, transport samt lokal frihed og beslutnings-

kraft. Landdistriktsudspillet indeholder bl.a. 200 mio. kr. i tilskud til de kommuner, der bidrager

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

mest med udbygning af vedvarende energi på land, nyt befordringsfradrag til studerende og

elever bosat i de 25 yderkommuner, ny pulje til at understøtte mindre folkeskoler, frie grund-

skoler og fagskoler i yderkommuner samt nye muligheder for vækst og udvikling på de små og

mellemstore øer i Danmark.

Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal være en af verdens mest bæredygtige turist-

destinationer og har derfor i oktober 2024 lanceret en

ny national strategi for bæredygtig

vækst i dansk turisme

i regi af Det Nationale Turismeforum. Strategien skal indfri tre pejle-

mærker, der bygger på de tre bæredygtighedsdimensioner, og som bl.a. indeholder en målin-

dikator om, at flere overnatningssteder og forlystelsesparker skal bæredygtighedscertificeres,

og at Danmark skal ligge nummer ét blandt landene i Nordeuropa ift. turisternes vurdering af

landet som et miljøvenligt rejsemål.

Regeringen har indgået en aftale om en ambitiøs

10-årsplan for psykiatrien.

Frem mod 2030 vil

regeringen samlet set løfte psykiatrien ved permanent at tilføre 4,6 mia. kr. ekstra. Der er et løft

på hele 35 pct. i forhold til 2019.

Regeringen har med et bredt flertal af Folketingets partier indgået

tre politiske aftaler om

abort,

som bl.a. omfatter en hævelse af ugegrænsen for retten til den fri abort fra udgangen af

12. til 18. graviditetsuge og en sænkelse af aldersgrænse for retten til den fri abort fra 18 til 15

år. Formålet hermed er at styrke kvinders – herunder unge kvinders – reproduktive rettigheder

og dermed Verdensmål 5.

Med

Handlingsplanen for mænd og drenges ligestilling 2024-2027

er der afsat midler til 14

indsatser, bl.a. med fokus på at få flere mænd til at deltage i kommunernes forebyggelses- og

rehabiliteringstilbud, da færre mænd end kvinder deltager i tilbuddene, og flere mænd lever

med kronisk sygdom. Der er endvidere afsat midler til at gennemføre en borgerrettet informa-

tions- og oplysningskampagne om afstigmatisering af psykiske problemer og selvmordstanker

særligt målrettet mænd, da tre ud af fire selvmord i Danmark bliver begået af mænd.

Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed.

Regeringen har med revitaliseringen af

Den ansvarlige Indkøber gjort det lettere for offentlige indkøbere at lave grønne og ansvarlige

indkøb, bl.a. ved at øge indkøbernes viden om menneskerettigheder, social dumping og et

rummeligt arbejdsmarked. Det er sket ved at ajourføre kataloget af krav til samfundsansvarlige

indkøb og tilhørende vejlednings- og inspirationsmateriale.

Bæredygtig virksomhedsrådgivning i det globale syd.

Rådgivningsindsatsen fokuserer på

ansvarlig handel og bæredygtige værdikæder og udbydes via de danske ambassader på en

række relevante markeder i det globale syd. Dette bidrager til internationalisering af virksom-

heder og bæredygtig omstilling af værdikæder, som omfatter både CO

-reduktioner, natur- og

miljøpåvirkning og menneske- og arbejdstagerrettigheder. Samtidig med at løse bæredygtig-

hedsudfordringer, skal indsatsen styrke samhandel med de udvalgte lande.

Partnerskaber for bæredygtige globale værdikæder.

Regeringen understøtter en række forskel-

lige partnerskabsprojekter, der fremmer virksomheders arbejde med bæredygtighed og skaber

grobund for øget international handel. Der er bl.a. oprettet partnerskaber med UN Global

Compact Network Denmark, Concito og Etisk Handel Danmark, som rådgiver og vejleder virk-

somheder indenfor bæredygtig omstilling og ansvarlighed i globale værdikæder. Udover deres

konkrete rådgivning, indhenter de ekspertviden, udarbejder markedsanalyser og understøtter

bæredygtighed i virksomheders internationale aktiviteter. Gennem partnerskabsprojekter sti-

mulerer regeringen også flere erhvervsfremstød med fokus på bæredygtig eksport og import.

Klimakompasset sætter retning mod et mindre klimaaftryk.

Regeringen har videreudviklet

Klimakompasset, så virksomheder har adgang til et tidssvarende værktøj til CO

-beregning

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

samt bedre vejledning og opdaterede emissionsfaktorer, hvor virksomheder kan estimere såvel

deres direkte udledninger og indirekte udledninger fra værdikæden (scope 1, 2 og 3), samt

opsætte klimamål. Klimakompasset er et brugervenligt værktøj, som virksomheder benytter til

at dokumentere og opgøre deres klimaaftryk på en transparent, standardiseret og troværdig

måde som grundlag for at igangsætte CO

-reducerende tiltag.

Læringsunivers udbreder viden om Verdensmålene.

Regeringen har udviklet et lærings-

univers på emu.dk (Børne- og Undervisningsministeriets læringsportal), som giver skoler og

uddannelsesinstitutioner inspiration til at inddrage Verdensmålene i undervisningen. Universet

faciliterer en bred indføring i Verdensmålene. Det betyder, at universet favner emner lige fra

klimaaftryk og bæredygtig livsstil til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Flere Verdensmålsskoler.

Regeringen har øget støtten til netværket af danske UNESCO

Verdensmålsskoler. Den ekstra støtte skal gå til flere medlemmer i netværket, yderligere

aktiviteter og udvikling af undervisningsmateriale. UNESCO Verdensmålsskoler arbejder med

at omsætte kvalitetsuddannelse til praksis.

Matematik på tværs af sociale skel.

Folkeskoleforligskredsen (Regeringen og LA, KF, RV og DF)

har med

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

af marts 2024 igangsat en styrket indsats for

de meste udfordrede elever i dansk og matematik. Indsatsen indfases gradvist fra 2024 og fra

2028 er der afsat 500 mio. kr. årligt til initiativet.

Bedre læring på tværs af køn.

Alle elever – uanset køn – skal have mulighed for at blive så

dygtige, som de kan, og få det bedste fundament for deres videre vej i livet. Regeringen modtog

i marts 2024 anbefalinger fra ekspertgruppen om køns betydning for faglig udvikling, læring

og trivsel. En af anbefalingerne omhandlede, at undervisningen bør gøres mere varierende og

praksisfaglig, da det kan være med til motivere flere elever og sikre, at alle elever får de bedste

muligheder for faglig udvikling, læring og trivsel. Folkeskoleforligskredsen (Regeringen og LA,

KF, RV og DF) har med

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

af marts 2024 igangsat udviklin-

gen af nye læreplaner i folkeskolen, der skal understøtte en mere varieret, praksisfaglig og moti-

verende undervisning for alle elever. Med aftalen indføres endvidere juniormesterlære som en

ny mere praktisk afslutning på skolen, der giver mulighed for, at alle elever i 8. og 9. klasse kan

tilbringe 1-2 skoledage i en virksomhed, på en erhvervsuddannelse eller lignende.

Fortsat støtte til sekretariatsbetjening af 2030-panelet.

2030-panelet spiller en vigtig rolle for

arbejdet med Verdensmålene i Danmark. Både gennem sine egne aktiviteter samt som aktiv

medspiller og rådgivende panel for Folketinget og regeringen. Formålet med 2030-panelet er

fortsat at understøtte 2030-netværkets politiske arbejde gennem analysearbejde, sparring,

videndeling og møder med netværket omkring selvstændige emner. Sekretariatsbetjeningen

understøtter bl.a. den parlamentariske forankring af Verdensmålene samt panelets arbejde

med at monitorere og implementere Verdensmålene nationalt og internationalt. Panelet bidra-

ger til at skabe større viden og debat om Verdensmålene og bæredygtig udvikling i samfundet.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Fra udfordringer til

løsninger hvor vi er

længst bagud

Vigtige skridt mod biodiversitet og bæredygtighed

Danmark har generelt gjort markante fremskridt

i arbejdet med FN’s Verdensmål, og vi er ofte

fremhævet som et af de førende i verden, når

det kommer til bæredygtighed og globalt ansvar.

Dog er der områder, hvor Danmark stadig halter

efter. Som konkluderet i Fremdriftsrapport for

FN’s Verdensmål 2022-2023 står Danmark fortsat

overfor udfordringer i arbejdet med Verdensmål

12 om ansvarligt forbrug og produktion, og der er

også behov for yderligere indsats på Verdensmål 14

og 15 for at forbedre livet i havet og på land. Kort

sagt, vi er endnu ikke i mål, men regeringen har,

og vil fortsat have, et stærkt fokus på de områder,

hvor der er udfordringer. Der er igangsat en række

initiativer under den nuværende regering, som er

vigtige skridt i den rigtige retning. Strategien for

madspild, lovgivning for beskyttelse af havområder

og etablering af grøn trepart viser, at Danmark er

på rette vej.

ler

biodiversitet. Danmarks forbrug krævede i 2023

ca. 22 tons naturressourcer pr. person. FN vurderer,

at vi skal ned på 6-8 tons per person for at holde

vores miljøfodaftryk inden for de videnskabeligt

fastsatte planetære grænser.

I marts 2024 lancerede regeringen Danmarks første

fokuserede madspildsstrategi. I regi af Madspilds-

strategien har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri igangsat 15 initiativer fordelt på følgende

fire arbejdsspor: a) Aktørinddragelse og fokus på

regelforenkling, b) Mere viden om virkemidler,

effekt og reduktionspotentialer, c) Oplysning og

adgang til værktøjer, og d) Internationalt engage-

ment. Madspildsstrategien indeholder bl.a. midler

til et samlet virkemiddelkatalog, der har til formål at

pege på effektive indsatser for at forebygge og redu-

cere madspild og øvrigt madaffald i Danmark i tråd

med de bindende EU-mål for reduktion af madaffald.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug

og produktion – Danmarks omstilling

til cirkulær økonomi

Verdensmål 12 handler om at sikre bæredygtigt

forbrug og produktionsformer ved at reducere

affaldsmængderne og bruge vores naturressourcer

klogere, smartere og mere ansvarligt. Omstillingen

til cirkulær økonomi er afgørende for Verdensmål

12, da det indebærer, at man recirkulerer materia-

ler og produkter, udnytter deres værdi til fulde og

minimerer spildet. I dag forbruger vi flere natur-

ressourcer, end vores klode kan holde til. Ifølge FN

er udvinding og forarbejdning af naturressourcer

skyld i ca. 60 pct. af den globale udledning af

drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af

I maj 2024 indgik regeringen en bred politisk til-

lægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt

byggeri. Udover at stramme CO

e-grænseværdien

for bygningers klimapåvirkning, indeholder aftalen

bl.a. en række initiativer, der har til formål at fremme

renovering og omdannelse af eksisterende bygninger.

Der igangsættes bl.a. en undersøgelse af, om der kan

etableres en ordning, hvor kommunen kan afvise

en tilladelse til nedrivning af en bygning, når saglige

hensyn gør det hensigtsmæssigt at bevare bygningen.

Desuden er der fra 1. juli 2025 krav til selektiv ned-

rivning af bygninger over 250 m², hvilket vil fremme

genbrug og genanvendelse af nedrevne byggemate-

rialer samt undgå spredning af skadelige stoffer.

Fra 2025 er der indført et styrket og risikobaseret

tilsyn med virksomheders affaldshåndtering.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Indsatsen målrettes de virksomheder, hvor der er

størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt,

og hvor miljørisikoen ved regelbrud er størst. Fra

2025 indføres også et udvidet producentansvar for

emballage. Det medfører, at producenter af embal-

lage fra 1. oktober 2025 skal betale for affaldshånd-

teringen af deres emballage og sikre, at affaldet

bliver genanvendt. Producenterne skal betale

mindre, hvis emballagen er miljøvenlig.

Erhvervsministeren nedsatte i 2024 Forum for

Samfundsansvar og Bæredygtighedsregulering, der

fungerer som et implementeringsforum for ny og

kommende bæredygtighedsregulering. I Forummet

er en bred kreds af organisationer, myndigheder og

NGO’er repræsenteret.

Regeringen understøtter på forskellig vis erhvervs-

livets omstilling til cirkulær økonomi. Både Miljø-

teknologisk udviklings- og demonstrationsprogram

(MUDP) og Grønt udviklings- og demonstrations-

program (GUDP) giver økonomisk støtte inden

for cirkulær økonomi. Derudover har Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse i 2025 afsat i alt 290

mio. kr. til cirkulær værdikædesamarbejder i

SMV’er. Hertil indeholder de nye statslige udbud af

havvind krav om, at der skal udarbejdes livcyklus-

analyser (LCA) på projektniveau.

Vores have er som verdens største økosystem,

essentiel for klodens liv. Næsten en million kendte

arter har hjemsted i verdenshavene, og endnu er

store havområder uudforskede. Havene absorberer

en stor mængde kulstof og varme fra atmosfæren,

som modvirker klimaændringer, og fisk er en vigtig

fødekilde for mange mennesker på alle kontinenter.

Havmiljøet er imidlertid under pres over hele

verden fra bl.a. plastikforurening, miljøfremmede

stoffer, klimaændringer, overfiskeri og nærings-

stofudledning. Et velfungerende og produktivt

hav kræver, at der genskabes en balance mellem

beskyttelse og benyttelse.

Det danske hav er hjertet af vores maritime

nation og kilde til mad, råstoffer, energi og mulig-

heder for samhandel. Samtidig indbyder havet til

rekreation, turisme og uddannelse. I Danmark er

den nuværende udnyttelse af havets ressourcer

ikke bæredygtig. Dette skyldes især udledning af

næringsstoffer, fiskeri og miljøfarlige stoffer. Sam-

tidig stiger presset på havmiljøet som følge af øget

energiudvinding, turisme og transport, samt effek-

ten af klimaforandringerne, som accelererer.

Med aftalen om et Grønt Danmark er der igangsat

et arbejde for at genoprette havnaturen i vores

kystområder igennem reduktion af udledningen af

næringsstoffer. Aftalen vil være et væsentligt skridt

henimod opfyldelsen af vandrammedirektivet for

de kystnære havområder.

I Danmark arbejder vi for at vende udviklingen,

så fremtidige generationer også kan nyde godt af

havets ressourcer. Danmark har udpeget mere end

31,7 pct. af sit havareal som beskyttet. Heraf er 6

pct. i dag udpeget som strengt beskyttet, og det er

besluttet at øge det strengt beskyttede areal til 10

pct. frem mod 2030.

Danmark har desuden med etableringen af Hav-

naturfonden iværksat danmarkshistoriens største

naturgenopretningsindsats til havs. Med hensyn

til bekæmpelsen af miljøfarlige stoffer i havet har

Danmark besluttet at forbyde udledningen af

røggasvand fra skibe fra 1. juli 2025 for åbne

scrubbere og fra 2029 for lukkede scrubbere.

Danmark har bidraget til vedtagelsen af interna-

tionale aftaler om beskyttede havområder uden for

national jurisdiktion (BBNJ-aftalen) og målet om at

beskytte 30 pct. af verdens samlede havområder.

Derudover har Danmark har også forpligtet sig til

at arbejde for en global plastikaftale for at gøre en

ende på plastikforurening i havet.

Inden for rammerne af EU’s fælles fiskeripolitik

arbejder Danmark for et mere bæredygtigt fiskeri.

Desuden arbejder Danmark på at styrke indsatsen

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen

vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige

indkøb, herunder også indkøb af transport og opfø-

relse af offentlige bygninger. Det fremgår ligeledes,

at regeringen vil undersøge konsekvenserne af at

opsætte et mål for CO

e-aftrykket for det danske

forbrug, og at regeringen vil tage initiativ til en

råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvin-

ding af sand og grus samt mere genanvendelse af

byggematerialer. Dertil skal regeringen gennemføre

en plasthandlingsplan med det mål at få nedbragt

plastik i den danske natur. Endvidere fremgår

af aftale om finansloven for 2025, at der skal

udarbejdes en national handlingsplan for tekstiler,

som kan bidrage til at sætte retning for en bære-

dygtig udvikling i tekstilindustrien.

ler

Inden udgangen af 2026 skal regeringen sende en ny

Handlingsplan for cirkulær økonomi i høring. Hand-

lingsplanen skal indeholde de nødvendige initiativer,

for at Danmark kan leve op til de bindende EU-mål

om bl.a. affaldsreduktion og -genanvendelse.

Verdensmål 14: Livet i havet

– Danmarks indsats for at

beskytte marine økosystemer

Verdensmål 14 handler om at bevare og sikre bære-

dygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

for grøn skibssøfart både i internationale fora og i

regi af strategiske sektorsamarbejder.

Internationalt og regionalt samarbejde er centralt

for at imødegå udfordringerne for Danmarks hav.

Håndtering af plastik i havene og at sikre bæredyg-

tig fiskeriforvaltning kræver en fælles indsats. Det

samme gør nedbringelse af næringsstofudledning.

Derudover betyder naturlige forhold i havet, at det

kan tage mange år at opnå god miljøtilstand.

som tilsammen vil bidrage væsentligt til genopret-

ning af vores økosystemer og biodiversitet.

Danmark deltager også i både EU- og glo-

balt samarbejde om at bevare biodiversitet og

økosystemer. Regeringen støttede EU’s natur-

genopretningsforordning, som blev vedtaget i

2024 og sætter bindende mål for genopretning

af naturen i alle EU-medlemslande samt EU’s

skovrydningsforordning, som stiller krav til, at en

række specifikke produkter skal være produceret

skovrydningsfrit, før der må handles med dem i EU.

Danmark har desuden udpeget 9 pct. af Danmarks

landareal som beskyttede Natura 2000-områder,

der er et EU-netværk af områder med henblik på

bevarelse af sjældne, truede eller karakteristiske

arter og naturtyper i tråd med EU’s habitatdirektiv

og fuglebeskyttelsesdirektiv. Danmark er desuden

engageret i internationale initiativer, såsom FN’s

konvention om biodiversitet (CBD) og andre

konventioner med formål at bevare økosystemer

og biodiversitet.

Verdensmål 15: Livet på land

– Bevaring af biodiversitet og

økosystemer i Danmark

Verdensmål 15 fastsætter det vigtige mål at

beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af

vores økosystemer på land og bevare biodiversite-

ten. I Danmark står vi både over for udfordringer og

muligheder i arbejdet med at beskytte naturen og

sikre bæredygtig forvaltning af landressourcerne.

Der er fortsat store udfordringer for livet på land,

der skal håndteres. Den globale biodiversitetskrise

viser sig også i Danmark. Naturen i Danmark er

under pres, vores dyr og planter mangler plads og

levesteder, og mange arter er i risiko for at uddø.

Mange forskellige slags dyr og planter er allerede

forsvundet, og flere andre arter er i fare for at

forsvinde.

Regeringen har derfor igangsat en række initiativer,

der skal sikre landøkosystemerne. Regeringen vil

indføre en samlet lov om natur og biodiversitet

med mål og virkemidler for et grønnere Danmark.

Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi

for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal

til lands og til havs skal være beskyttede områder,

hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttede områ-

der. Regeringen har besluttet, at der skal etableres

21 naturnationalparker i Danmark samt en bynær

naturnationalpark. Naturnationalparkerne styr-

ker natur og biodiversitet ved etablering af store

sammenhængende naturområder, hvor landbrugs-

og skovbrugsproduktion ophører, og hvor naturen

i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne

præmisser. Den første naturnationalpark forventes

at kunne åbne i sommeren 2025. Regeringen har

sammen med forligskredsen bag nationalparkloven

igangsat en forundersøgelse af området omkring

Smålandsfarvandet med henblik på at afklare,

om området egner sig til at blive udpeget som

Danmarks sjette nationalpark. Regeringen har med

Aftale om et Grønt Danmark og den efterfølgende

politiske implementeringsaftale aftalt, at 10 pct.

af Danmarks samlede areal omlægges til natur og

skov frem mod 2045. Der skal bl.a. rejses 250.000

hektar ny skov, udlægges 100.000 hektar urørt

skov og udtages 140.000 hektar lavbundsjorde,

ler

I Danmark er der fortsat stort ønske om at fremme

grøn omstilling, bæredygtigt landbrug og en

cirkulær bioøkonomi samt reducere landbrugets

negative effekter på bl.a. økosystemer og biodiver-

sitet. Med

Aftale om et Grønt Danmark

Aftale om

Implementering af et Grønt Danmark

leverer rege-

ringen med en gennemgribende omlægning af land-

brugsarealer til natur og skov, massiv investering i

grøn teknologi og innovation, fremme af produktion

af plantebaserede fødevarer samt verdens første

e-afgift på udledning fra husdyr. Aftalen baner

vejen for den grønne omstilling af fødevare- og

landbrugsproduktionen i Danmark.

Regeringen vil i 2026 fremlægge en samlet plan

for genopretning af den danske natur. Den natio-

nale naturgenopretningsplan skal rumme konkrete

mål og virkemidler, der kan vende udviklingen og

genoprette naturen, med det endemål at 90 pct. af

alle omfattede naturtyper er i god tilstand, her-

under tilstrækkeligt areal, og at der er nok og gode

levesteder for arterne. Derudover vil regeringen

i den kommende lov om natur og biodiversitet

sætte et mål om, at mindst 20 pct. af Danmarks

landareal skal være beskyttet natur. Endelig har

regeringen med

Aftale om et Grønt Danmark

Aftale

om Implementering af et Grønt Danmark

igangsat

den nødvendige omstilling til et mere bæredygtigt

landbrug.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Fokus på udsatte

og sårbare

grupper

Visionen om en bæredygtig fremtid indebærer

økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig

udvikling for alle i samfundet. Et bærende princip

i FN’s 2030-dagsorden er en forpligtelse om, at

ingen skal lades i stikken – Leave no one behind.

Verdensmålene er ikke opnået, før de er opnået for

alle. I kraft af Leave no one behind-dagsordenen

har medlemsstaterne forpligtet sig til at udrydde

fattigdom, diskrimination og eksklusion samt til at

reducere de sociale og økonomiske uligheder, som

lader bestemte marginaliserede befolkningsgrupper

tilbage. I Danmark arbejder regeringen på tværs af

ministerområder målrettet for, at sårbare grupper

skal inkluderes i den bæredygtige udvikling. Leave

no one behind-dagsordenen indebærer, at det først

og fremmest handler om at give dem, der er længst

fra at opnå mål, muligheden for og styrken til at

komme med. Det skal ikke kun afspejles i nationale

ord og strategier, men også i praksis. Verdens-

målene er for alle.

ler

Selvom den danske velfærdsstat med et veletab-

leret socialt sikkerhedsnet, gratis uddannelse for

alle og en høj grad af ligestilling mellem kønnene

udgør et godt udgangspunkt for lige muligheder,

er der stadig sårbare grupper, som udsættes for

diskrimination, og som ikke har samme muligheder

for at deltage i samfundet på lige fod med resten af

befolkningen. Det kræver konkrete løsninger, og det

kræver opmærksomhed på, at det ikke kun handler

om at inddrage, men særligt at empower sårbare

grupper i samfundet. Regeringen har i regerings-

grundlaget Ansvar for Danmark derudover etable-

ret, at man inden for rammerne af gennemførelsen

af FN’s Verdensmål i udviklingssamarbejdet vil

sætte fokus på etablering af sociale velfærdsydelser

og sikkerhedsnet og i tilknytning hertil styrkelse af

det lokale civilsamfund.

Regeringen vil med de kommende afsnit sætte

fokus på Leave no one behind-dagsordenen og

fremhæve udvalgte indsatser og politiske initiativer,

der har fokus på at inddrage og styrke vilkårene for

en række udsatte og sårbare grupper i Danmark.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Lighed i sundhedsvæsenet

Sundhed for alle og universel sundhedsdækning er

bærende elementer i det danske velfærdssamfund,

hvor let og lige adgang til sundhedsvæsenet udgør

et grundprincip. Velfærden er for os alle, men vi har

et særligt ansvar over for de mest udsatte i sam-

fundet. Set ift. resten af befolkningen er uligheden

på sundhedsområdet særligt stor blandt perso-

ner med psykiske lidelser. Statistikkerne viser, at

personer med psykiske lidelser i gennemsnit lever

væsentligt kortere, og at selvmordsraten er højere

end for resten af befolkningen.

Folkesundhedslov:

Regeringen indgik i november

2024 en bred politisk aftale om en ny sundheds-

reform, som bl.a. indebærer, at regeringen skal

indføre en folkesundhedslov, der skal styrke den

strukturelle forebyggelse og forpligte kommunerne

til at arbejde systematisk og på tværs af velfærds-

områder med at styrke folkesundheden. Regeringen

fremsætter forslag om en folkesundhedslov i 2026.

Der er med aftalen afsat 250 mio. kr. årligt fra 2027

og frem til at styrke kommunernes arbejde med

forebyggelse på tværs af sektorer med fokus på at

styrke folkesundheden og mindske uligheden i

sundhed (delmål 3.4).

10-årsplan for psykiatrien:

Regeringen har indgået

en aftale om en ambitiøs 10-årsplan for psykiatrien.

Frem mod 2030 vil regeringen samlet set løfte

psykiatrien ved permanent at tilføre 4,6 mia. kr.

ekstra. Der er et løft på hele 35 pct. i forhold til

2019. Med planen sikres en tidligere forebyggende

indsats, bedre behandling med kortere ventetider,

en mere sammenhængende og helhedsorienteret

psykiatri og psykiatrien som en attraktiv arbejds-

plads med viden og tryghed. 10-årsplanen sætter en

klar retning for opbygningen og udviklingen, hvor

psykiatrien skal have mere kapacitet og være

stærkere og mere robust til gavn for patienter,

pårørende og personale (delmål 3.4).

National handlingsplan for styrket forebyggelse af

selvmord og selvmordsforsøg:

Som et delelement i

den samlede 10-årsplan for psykiatrien indgik rege-

ringen og alle Folketingets partier en aftale om en

handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord

og selvmordsforsøg i april 2024. Initiativerne i afta-

len skal bidrage til at nedbringe antallet af selvmord

i Danmark med 33 pct. i 2030 (delmål 3.4).

ler

En forebyggelsesplan målrettet børn og unge

– tobak, nikotin og alkohol:

Regeringen indgik i

november 2023 en bred politisk aftale om en fore-

byggelsesplan, hvor der er afsat knap 500 mio. kr. til

30 initiativer, der skal forebygge børn og unges

forbrug af tobak, alkohol og nikotinprodukter.

Regeringen har bl.a. hævet afgiften på nikotinpro-

dukter og røgfri tobak, skærpet produktregulerin-

gen ved bl.a. at indføre en øvre nikotingrænse og

forbud mod smage i tobakssurrogater, styrket kon-

trollen, hævet bødeniveauet for ulovligt salg af

tobak, nikotin og alkohol, og pr. 1. april 2025 skal

man være 18 år for at købe alkoholholdige varer

med en alkoholprocent over 6. Der er også afsat

midler til, at der udarbejdes materiale, der klæder

de voksne rundt om unge bedre på til at tage snak-

ken om nikotin. Samtidig er der sat fokus på at

hjælpe unge ud af deres misbrug (delmål 3.5).

Ligestilling og integration af psykiatri og somatik:

Som en del af sundhedsreformen er der indgået en

aftale med Danske Regioner om ligestilling og inte-

gration af psykiatri og somatik. Det betyder, at psy-

kiatrien skal være en integreret og ligeværdig del af

sygehusvæsenet. Initiativet skal sikre, at patienter

med både psykiske og fysiske sygdomme får bedre

og mere sammenhængende behandling på tværs af

de psykiatriske og somatiske behandlingstilbud

(delmål 3.4).

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Bedre og mere lige adgang til alle dele

af arbejdsmarkedet

Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse fra marts

2023 viser, at andelen af kvinder valgt ved general-

forsamlinger i de børsnoterede selskabers besty-

relser i perioden fra den 15. august 2016 til den 15.

august 2022 er steget fra 15,5 pct. til 24,96 pct. Det

går således for langsomt med udviklingen i antallet

af kvinder i virksomheders ledelser i Danmark.

Beskæftigelsen halter bagefter, når det kommer

til særligt sårbare og udsatte befolkningsgrupper

eller personer med handicap. At have et arbejde er

både en pligt og en rettighed i det danske samfund,

og det medvirker til at sikre velstand og velfærd for

os alle. Det er fællesskabets opgave at sørge for,

at flest muligt er i beskæftigelse, og det kræver et

rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle.

Regeringen arbejder derfor for, at alle, uanset køn,

handicap, seksuel orientering, kønsidentitet, køns-

karakteristika og kønsudtryk har lige muligheder og

rettigheder, når det kommer til beskæftigelse og det

danske arbejdsmarked.

Regeringens beskæftigelsesreform skal forenkle

beskæftigelsesindsatsen og skabe et mere simpelt

og gennemskueligt system for borgerne at navigere

i med henblik på i højere grad at understøtte den

lediges muligheder for at få et job. Kommunerne

får langt større frihed til i dialog med borgerne at

tilrettelægge en indsats, med fokus på borgerens

muligheder (delmål 8.5).

På beskæftigelsesområdet arbejdes der målrettet

for at fremme udsatte gruppers adgang til arbejds-

markedet, herunder i særlig grad personer på

kanten af arbejdsmarkedet. Derudover arbejdes

der bl.a. for at styrke kvinders adgang til topposter

i erhvervslivet og inden for iværksætteri mv.

Folketinget vedtog desuden i december 2024

kønsbalanceloven, der implementerer EU-direktivet

om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelses-

medlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende

foranstaltninger (delmål 5.5 og 5.c.).

ler

Flere personer med større handicap i beskæfti-

gelse:

Andelen blandt personer med handicap, som

er i beskæftigelse, er historisk høj. Det er dog en

fortsat vigtig prioritet at sikre, at endnu flere perso-

ner med handicap kommer i beskæftigelse. Dette

har bl.a. været fokus for de handicappolitiske top-

møder i 2023 og 2024, som satte fokus på unge med

handicap uden uddannelse og beskæftigelse.

Regeringen ønsker at udarbejde en handlingsplan

på handicapområdet, som bl.a. skal medvirke til, at

endnu flere mennesker med handicap får mulighed

for at komme i beskæftigelse (delmål 8.5).

Flere unge i arbejde og uddannelse:

I Danmark står

43.000 unge uden for både uddannelsessystemet

og arbejdsmarkedet. Mange af dem kæmper med

psykiske lidelser, sociale udfordringer eller har en

kriminalitetsbaggrund, hvilket gør det svært at

finde fodfæste i samfundet. Derfor har regeringen

og aftalepartierne afsat 1,3 mia. kr. frem mod 2035,

som blandt andet går til styrkede indsatser til unge

med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne

tager højde for hele den unges situation på tværs af

bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri. Med

aftalen etableres desuden et nyt nationalt partner-

skab, Ungeløftet, mellem regeringen, virksomheder,

kommuner og civilsamfundsorganisationer, som

sammen både skal skabe jobåbninger og ruste de

unge til arbejdsmarkedet (delmål 8.6).

Initiativ om flere kvinder i virksomheders

bestyrelser og ledelser:

Den 1. januar 2023 trådte

to lovændringer i kraft, som styrker reglerne om

måltal og politikker for det underrepræsenterede

køn. Ændringen indebærer, at der skal opstilles

måltal og politikker for både den øverste ledelse

og bestyrelse og udarbejdes politik for forbedring

af kønsfordelingen på øverste ledelsesniveau, hvis

den ikke er ligelig. Reglerne omfatter dels børsnote-

rede og større virksomheder og dels alle offentlige

myndigheder, herunder kommuner og regioner mv.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Hjemløshed og udsatte voksne

Voksne i socialt udsatte positioner omfatter voksne

med sociale problemer eller voksne i risiko for at få

sociale problemer som hjemløshed, misbrug, psyki-

ske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer.

Nogle af Danmarks mest udsatte grupper er dem,

som bl.a. lever i hjemløshed. Personer med handicap

vurderes at have større risiko for at være udsat,

bl.a. fordi de har en relativt lavere uddannelses- og

beskæftigelsesfrekvens og dermed ikke har samme

muligheder for at forsørge sig selv. Regeringen

arbejder målrettet for, at alle skal have lige mulig-

heder for at udnytte det potentiale, de har, og for

at blive en del af fællesskabet. Dette gælder uanset

handicap, social baggrund eller økonomisk formåen.

På socialområdet arbejdes der bl.a. for, at personer

med handicap har samme muligheder for at være

en del af fællesskabet og realisere deres drømme og

potentialer som alle andre.

udsættes for vold i familien, at færre børn vokser op

i et hjem med vold, samt forebygge at partnervold

eskalerer og risikerer at ende i partnerdrab. Hand-

lingsplanen har fokus på at hjælpe særlig sårbare og

udsatte grupper, herunder gravide og nye forældre,

der udsættes for partnervold eller æresrelateret

vold, pårørende til ofre for partnerdrab, og børn og

unge, der er vokset op med vold i hjemmet. Regerin-

gen har dertil med aftalen om udmøntning af reser-

ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2025-2028 forbedret

mulighederne for at få ambulant hjælp, hvis man er

udsat for vold i nære relationer (delmål 5.2, 10.3 og

10.4).

Udviklings- og Investeringsprogrammerne:

Der

udmøntes årligt midler til hhv. voksenområdet og til

børne- og ungeområdet i Udviklings- og Investerings-

programmerne, som er et program for systematisk

og effektfuld udvikling og udbredelse af sociale

indsatser. Handicapområdet er dækket af begge

programmer (delmål 10.4). Udviklings- og Investe-

ringsprogrammerne vil blive evalueret i løbet af

2025.

Housing First:

Et samlet folketing vedtog den 4. maj.

2023 lov nr. 482, som var en lovændring, der har til

formål at udbrede Housing First-tilgangen,

reducere antallet af borgere i hjemløshed og gøre

op med langvarig hjemløshed. Med loven indføres

blandt andet en ny bestemmelse om Housing First-

støtte, der skal understøtte brugen af Housing

First-tilgangen, der bygger på tilgængelige billige

boliger kombineret med passende social bostøtte i

egen bolig (delmål 10.3, 10.4, 11.1 og 11.3).

ler

Arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der

sælger sex:

Regeringen vil nedsætte en arbejds-

gruppe, der skal afdække levevilkårene for

personer, der sælger sex. Den skal bl.a. belyse risiko-

faktorer for personer, der sælger sex, de juridiske

rammer, herunder rufferiparagraffen, social- og

sundhedsydelse og sikkerhed, samt forebyggelse og

exitindsatser for personer, der ikke ønsker at sælge

sex. (delmål 1.2 og 1.3).

Styrket indsats til bekæmpelse af menneskehan-

del:

Der blev med aftalen om udmøntningen af

reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 afsat midler

til indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel.

Det har bl.a. medført en styrket opsøgende indsats i

forhold til potentielle ofre for menneskehandel i

prostitutionsmiljøet (delmål 5.2 og 16.2).

Styrket indsats mod vold i nære relationer:

Rege-

ringen har i 2023 lanceret en Handlingsplan mod

partnervold og partnerdrab 2023-2026. Handlings-

planen består af 26 initiativer, der er finansieret

som led i aftalen om udmøntning af reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet 2023-2026. Initiativerne skal

sikre en bred indsats, der bidrager til at færre

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Udsatte børn og unge samt børn i

familier med lavindkomst

Børn og unges læring og trivsel udgør grundlaget

for at kunne gennemføre videre uddannelse og leve

et selvstændigt voksenliv. Det ses dog, at udfordrin-

ger med trivsel og indlæring er størst hos de mest

sårbare grupper af børn og unge, herunder børn

med fysiske eller psykiske udfordringer, eksempel-

vis børn med handicap, ADHD, ordblindhed eller

forældre med alkoholmisbrug mv. Der kan være

familier, der samtidig med de sociale udfordringer

oplever, at pengene kan være svære at få til at

strække. Det går ud over børnene. At kæmpe for

børnenes rettigheder, trivsel og ret til at blive hørt

er en kernesag for regeringen. Vi har et ansvar for

at bekæmpe de uligheder og barrierer, som allerede

tidligt i livet gør det umuligt for nogle mennesker

at forfølge deres drømme. På børne- og undervis-

ningsområdet samt socialområdet arbejdes der

målrettet for at sikre alle børn og unge de bedst

mulige betingelser. Der er vedvarende fokus på

de grupper af børn og unge, der er i risiko for ikke

at udvikle sig fagligt og alsidigt, herunder socialt,

og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Derfor understøtter regeringen bl.a. kommuner og

skoler i arbejdet med at styrke de unges trivsel og

læring i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne,

med særligt fokus på de mest udsatte og sårbare

grupper.

Styrket indsats mod negativ social kontrol:

Med

etableringen af Nationalt Center mod Æresrelate-

rede Konflikter (MÆRK) i februar 2024 er der sikret

en solid platform for en styrket koordinering af den

samlede nationale indsats mod æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. I januar 2025

offentliggjorde regeringen desuden 22 konkrete

initiativer, der skal styrke indsatsen mod negativ

social kontrol og parallelsamfund. Det skal bidrage

til at sikre, at alle i Danmark kan nyde godt af de helt

grundlæggende frihedsrettigheder. Initiativerne

vedrører opgør med parallelle retspraksisser, støtte

til ofre for negativ social kontrol, et børne- og ung-

domsliv på lige fod med andre og tiltag mod genop-

dragelsesrejser. Der er afsat i alt 137 mio. kr. til

initiativerne i 2025-2028 (delmål 5.2 og 5.3).

Indsats mod ordblindhed:

Der er fortsat fokus på at

styrke den tidlige identifikation og støtte til elever

med ordblindhed. På ordblindeområdet er der ind-

gået fem politiske aftaler siden 2019, hvor der

fokuseres på at styrke opsporingen af og støtten til

elever med ordblindhed på forskellige uddannelses-

niveauer (delmål 4.6).

ler

Løft af trivslen for LGBTI-personer i folkeskolen og

på ungdomsuddannelser:

Regeringen har som en

del af handlingsplanen om fremme af tryghed, triv-

sel og lige muligheder for LGBTI-udarbejdet et

inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og

ungdomsuddannelsesinstitutioner. Materialet har

fokus på de udfordringer, som elever med

LGBTI-identitet kan møde, hvordan deres trivsel

kan understøttes, og hvordan åbenhed og forståelse

blandt klassekammerater kan fremmes (delmål 4.5,

4.7 og 10.3).

Reformen Børnene Først:

Reformen Børnene Først,

fra maj 2021, skal hjælpe udsatte børn og familier

tidligere og bedre end i dag. Aftalen løfter området

med to mia. kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt

indfaset med 734 mio. kr. om året. Med reformen

blev det bl.a. aftalt, at der skulle udformes en helt ny

barnets lov, der skal sikre, at barnets stemme bliver

hørt, og at barnets ønsker og behov fremadrettet

sættes først. Barnets lov trådte i kraft den 1. januar

2024. Det er også aftalt, at anbragte børn og unge

skal sikres færre skift og mere stabilitet samt at

anbragte børn og unge får en bedre overgang til

voksenlivet. Formålet hermed er bl.a. at skabe et

sikkert grundlag for at gennemføre videre uddan-

nelse og et selvstændigt voksenliv. Reformen inde-

holder ligeledes et styrket fokus på forebyggelse af

omsorgssvigt i minoritetsfamilier, hvilket skal sikre

bedre beskyttelse af børn mod social kontrol og

ekstremisme. Herunder hører et initiativ om at

oprette rettighedsskoler i udsatte boligområder

med henblik på at sikre, at børn uanset etnisk bag-

grund kender sine rettigheder (delmål 4.4, 10.2,

10.3 og 10.4).

Reformen Børnene Først på undervisnings-

området:

Et bredt politisk flertal indgik i marts

2022 en aftale om at styrke undervisningen for

anbragte og udsatte børn og unge. Med aftalen

afsættes samlet set cirka 200 mio. kr. i 2022-2028

og cirka 20 mio. kr. varigt fra 2029 og frem til

udmøntningen af initiativerne på det statslige og

kommunale område. Aftalen styrker blandt andet

det kommunale myndighedsansvar for

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

dagbehandlingstilbud og specialundervisningstilbud

på anbringelsessteder. Det betyder, at offentlige og

private tilbud skal indgå en kvalitetsaftale med

kommunen. Der skal desuden følges op på det styr-

kede myndighedsansvar med et forstærket tilsyn og

en bedre koordinering på tværs af tilsynsmyndig-

hederne. Aftalen styrker også tilsynet med de fri- og

privatskoler med kostafdeling, efterskoler og

frie fagskoler, som har anbragte børn og unge

(delmål 4.1).

Lovgivning og kriminalitet

Danmark står overfor en række udfordringer når

det kommer til kriminalitet, som begås med afsæt

i fordomme eller had til bestemte grupper. Had-

forbrydelser rammer oftest minoritetsgrupper,

herunder personer med jødisk baggrund og LGBTI-

personer. På justitsområdet arbejdes der målrettet

for at gøre op med hadforbrydelser. Danmark

oplever også udfordringer, når det kommer til andre

former for kriminalitet end hadforbrydelser. Rege-

ringen vil sættere hårdere og mere konsekvent ind

over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet.

Flere ressourcer til kommuner med behov for en

ekstra indsats:

For at understøtte de kommuner,

hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er

hårdest presset, er der oprettet en pulje til flere

hænder i PPR. Puljen skal sikre en tidlig og forebyg-

gende indsats i dagtilbud og grundskolen. Derud-

over er der afsat midler til at efteruddanne dansk-

og matematikvejledere i de 20 kommuner, hvor

eleverne har størst faglige udfordringer med dansk

og matematik (delmål 4.1).

Kontanthjælpsreformen:

Med den nye kontant-

hjælpsreform, som træder i kraft den 1. juli 2025,

indføres en række initiativer for børn med forældre

i kontanthjælpssystemet, herunder fx et fritidstil-

læg, som skal understøtte, at børn af kontanthjælps-

modtagere har mulighed for et aktivt fritidsliv i

sunde fællesskaber. Derudover sikrer reformen

gratis tilskudsberettiget medicin til alle børn med

forældre i kontanthjælpssystemet

(delmål 8.5 og 1.3).

ler

Strafreform:

Regeringen vil gennemføre en strafre-

form, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent

ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet,

herunder vold og voldtægt. Kriminelle skal kunne

idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler

forbrydelsens grovhed (delmål 5.2 og 16.1).

Lov om styrket indsats mod hadforbrydelser, her-

under antisemitisme:

Ved lov nr. 201 af 25. februar

2025, der trådte i kraft den 1. marts 2025, har poli-

tiet fået mulighed for at fastsætte skærpede straf-

perioder, hvis en hændelse efterfølges af en ekstra-

ordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for

hadforbrydelser, ligesom politiet har fået mulighed

for at udpege skærpede strafzoner, hvis en forestå-

ende begivenhed konkret forventes at kunne med-

føre en ekstraordinær stigning i antallet af forbrydel-

ser. Hvis en hadforbrydelse begås i en sådan skærpet

strafperiode eller skærpet strafzone, kan straffen

forhøjes med op til det halve. Ved hadforbrydelser

forstås en lovovertrædelse, der helt eller delvis har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

kønskarakteristika eller lignende (delmål 16.b).

Styrket beskyttelse mod forskelsbehandling af

LGBTI-personer:

Den 1. januar 2022 trådte en

lovændring i kraft, der styrker og tydeliggør beskyt-

telsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling

og diskrimination. Konkret er der indsat et forbud

mod forskelsbehandling på grund af seksuel orien-

tering uden for arbejdsmarkedet i ligestillingsloven

og et eksplicit forbud mod forskelsbehandling på

grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakte-

ristika i både ligestillingsloven og forskelsbehand-

lingsloven (delmål 10.3 og 16.b).

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Bæredygtighed hvor alle kan være med

Den bæredygtige udvikling er kun bæredygtig, når

den sker på en måde, hvor alle er med. Det gælder

både, når der skal bygges bæredygtige boliger og

grønne områder i byerne, når madspildet skal mind-

skes, og drivhusgasudledningen skal reduceres.

Det er med Danmarks klimalov fastsat, at klima-

indsatsen skal ske under hensyntagen til en række

guidende principper, bl.a. hensyn til beskæftigelse

og bibeholdelsen af et stærk velfærdssamfund,

hvor sammenhængskraften og den sociale balance

sikres. Det skal sikre, at den grønne omstilling i

Danmark sker på en måde, hvor der tages højde

for, at virkemidlerne til at nå klimamålene samlet

sikrer en socialt balanceret og omkostningseffektiv

omstilling. På klima-, energi- og forsyningsområdet

samt på miljøområdet arbejdes der af den grund

for, at der gennemføres en grøn omstilling, som ikke

flytter jobs og udledninger til udlandet og presser

den sociale balance.

Udinaturen.dk:

På Naturstyrelsens områder har

man etableret mere end 1.000 handicapfaciliteter,

hvilket betyder, at adgangsforholdene er blevet

tilpasset. De fleste faciliteter henvender sig til køre-

stolsbrugere og gangbesværede. Hjemmesiden

udinaturen.dk oplyser bl.a. om handicapfaciliteter

på statens arealer og beskriver handicapvenlighe-

den i alle vandretursfoldere (delmål 11.3 og 11.7).

Belysning af den grønne omstillings påvirkning på

husholdningerne:

Når der tages stilling til, hvilke

virkemidler, der skal tages i anvendelse for at indfri

70 procent-målsætningen, vurderes dette ikke blot

ud fra statens omkostninger og drivhusgasreduk-

tionerne forbundet hermed. Der ses også særskilt

på, hvordan implementeringen af virkemidlerne vil

påvirke erhverv, husholdninger samt dansk beskæf-

tigelse (delmål 13.2).

Donationsvejledning:

Tænketanken ONE THIRD

blev nedsat i 2019 med fokus på forebyggelse af

madspild og fødevaretab, der samler interessenter

på tværs af fødevarekæden med henblik på at facili-

tere og igangsætte initiativer, som reducerer mad-

spild. I regi af ONE THIRD er der udviklet vejle-

dende plakater, der skal understøtte donation af

overskudsmad fra supermarkeder (delmål 2.1 og

12.3). I regi af den nationale madspildsstrategi er

der givet støtte til madspildsorganisationers trans-

portudgifter. Madspildsorganisationer i hele

Danmark arbejder hver dag for at omfordele over-

skudsmad til f.eks. socialt udsatte mennesker. For at

understøtte dette arbejde blev der i 2024 udmøntet

2 mio. kr. til lokale initiativer med henblik på trans-

portrelaterede udgifter hos de lokale madspilds-

organisationer.

ler

Frisk i Naturen:

Der er givet midler fra Folketinget

og Det Obelske Familiefond til projektet

Adgang til

sol og vind styrker krop og sind

mellem Naturstyrel-

sen og Landsforeningen SIND, der skal hjælpe

psykisk sårbare med at komme ud og få glæde af

naturen (delmål 3.4).

Due diligence for bæredygtighed:

Due diligence for

bæredygtighed er en proces, der handler om at

identificere, forebygge, standse, minimere og

afhjælpe negative indvirkninger på menneskerettig-

heder og miljø. Regeringen bakker op om formålet

med det nye EU-direktiv om virksomheders due

diligence for bæredygtighed (CSDDD), men er som

en del af EU-Kommissionens forslag om forenkling

af bæredygtighedsregulering åben overfor at drøfte

måder at forenkle direktivet samtidig med at formå-

let med lovgivningen opretholdes (delmål 13.2).

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Sårbare grupper og dansk

udviklingssamarbejde

Danmarks udviklingssamarbejde og humanitære

indsatser bygger på en menneskerettighedsbaseret

tilgang, der er med til at understøtte ambitionen

om, at ingen lades i stikken. Gennem både det

bilaterale og det multilaterale engagement samt

i samarbejdet med civilsamfundet, der er en

afgørende partner for at nå de mest sårbare, er

Danmark kendt som en aktør, der står for fremme

af menneskerettighederne globalt og ikke mindst

kvinder og pigers rettigheder og ligestilling. Vi kan

ikke nå alle. Men der er fokus på dem med størst

behov og på at adressere de faktorer og strukturer,

der skaber sårbarhed i udviklingslande. Skrøbelige

lande og lande ramt af konflikt kræver en særlig ind-

sats. I disse lande er hele befolkninger ladt i stikken,

når deres stater ikke formår at levere eksempelvis

sikkerhed og adgang til basale serviceydelser som

sundhed og uddannelse. Derfor har Danmark sær-

ligt fokus på disse områder samt på marginaliserede

grupper overalt, hvor vi arbejder.

Bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold:

Danmark

havde i perioden 2021-2022 formandskabet for det

globale initiativ Call to Action, der samler 92 part-

nere – stater, donorer, FN-organisationer og

civilsamfundsorganisationer. Danmark stod i to år i

spidsen for at drive dagsordenen for at prioritere og

bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold i humani-

tære kriser, hvor kvinder og piger er særligt sårbare

ift. overgreb og voldtægter, børneægteskaber og

begrænset adgang til basale sundhedsydelser

(delmål 5.2, 5.3, 16.1 og 16.2).

Fokus på global sundhed:

Den øgede globalisering

og de udfordringer, som sundhedssystemerne

verden over står overfor, kræver et stærkere fokus

på at sikre lige adgang til sundhed. Dette understre-

ger behovet for universel adgang til sundhedsdæk-

ning for de mest sårbare og udsatte befolknings-

grupper. Samtidig er der mere end nogensinde brug

for de danske bidrag til udvikling på sundheds-

området for at adressere de globale udfordringer

med at håndtere fremtidige sundhedstrusler. Med

etableringen af ICARS har Danmark bl.a. sat fokus

på at adressere den globale udfordring med at

håndtere antibiotikaresistens og særligt at bidrage

til en styrket indsats i lav- og middelindkomstlande

(delmål 3.c).

ler

Fokus på holdbare løsninger for flygtninge, internt

fordrevne og berørte lokalsamfund:

Danmark har

fokus på at fremme mere inklusive, holdbare

løsninger for sårbare grupper blandt tvungent

fordrevne og berørte lokalsamfund. Det gør vi inter-

nationalt gennem såvel operationelle som policy-

fokuserede partnerskaber med bl.a. UNHCR og

Verdensbanken, ligesom det afspejles i en bred vifte

af øvrige engagementer med FN, civilsamfundsor-

ganisationer og lejlighedsvist også myndigheder i

eksempelvis Jordan, Libanon, Syrien, Kenya,

Etiopien, Uganda, Burkina Faso, Mali og Afghanistan.

I flertallet af disse lande bringes både humanitære-

og udviklingsmæssige instrumenter i spil til støtte

for de mest sårbare individer og grupper (delmål

10.7 og 17.3).

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

En fælles indsats

med forankring i

samfundet

Verdensmålene realiseres i fællesskab

De 17 Verdensmål er en ambitiøs dagsorden. For at

skabe resultater og nå i mål, er det helt afgørende,

at vi alle gør en indsats. Verdensmålene kan kun

realiseres, hvis vi løfter i flok. Regeringen aner-

kender den store indsats der allerede bliver lagt

i arbejdet med Verdensmålene i Danmark. Virk-

somheder, civilsamfundet, regioner, kommuner,

uddannelsesinstitutioner og mange flere arbejder i

dag aktivt og engageret med implementeringen af

Verdensmålene.

Bred forankring i regering,

ministerier og styrelser

ler

Et ønske om at blive inspireret

Regeringen kvitterer for den interesse, der har

været, og fortsat er i forbindelse med regeringens

arbejde med denne opdaterede handlingsplan

og Verdensmålene generelt. Det understreger

den brede opbakning, der er til den bæredygtige

dagsorden og det vigtige arbejde, Verdensmålene

er et udtryk for. Det har derfor også være vigtigt i

arbejdet med den opdaterede handlingsplan at blive

inspireret af nogle af de spændende initiativer, som

sker i samfundet. For vi skal inspirere endnu flere,

hvis vi til fulde skal realisere Verdensmålene i

Danmark og globalt.

Der er mange gode initiativer og projekter i fuld

gang i det danske samfund. Projekter, der har til

formål både at bidrage til implementeringen af

Verdensmålene og til at udbrede og styrke kend-

skabet til den bæredygtige dagsorden.

Den folkelige og brede forankring af Verdensmålene

i det danske samfund eksemplificeres i caseinput,

som regeringen har modtaget i forbindelse med

udarbejdelsen af handlingsplanen. Eksemplerne

er mange, og vi har inkluderet et udvalg her. De

understreger, at der stadig er en bred forankring og

opbakning til Verdensmålene i Danmark. Danskerne

ønsker at bidrage til den bæredygtige udvikling,

både herhjemme og internationalt.

Den opdaterede handlingsplan er ikke det

eneste udtryk for regeringens arbejde med

Verdensmålene. FN’s 169 delmål er fordelt ud på

ministerområder efter ressortansvar. Verdensmå-

lene er dermed bredt forankret i ministeriernes

opgavevaretagelse. Det primære ansvar for imple-

menteringen af og opfølgningen på arbejdet med

de forskellige delmål ligger hos det ministerie, som

har den største aktie i det respektive delmål. Ofte er

der overlap mellem ministerier, hvorfor der typisk

opstår tværministerielt samarbejde om implemen-

teringen af delmålene.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Verdensmålsambassadørerne

– uddannelse og netværk for unge

Et landsdækkende netværk af unge

forandringsagenter

Verdensmålsambassadørerne er et landsdækkende

netværk af unge formidlere, projektledere, ung-

domspolitikere, aktivister, meningsdannere og meget

mere, som arbejder for at realisere FN’s Verdensmål

inden 2030. Gennem en bred vifte af aktiviteter

– herunder oplæg på skoler, workshops i organisati-

oner, deltagelse i debatter, festivaler og folkemøder

– har vi gennem de seneste fem år engageret og

inspireret over 30.000 mennesker i hele landet.

Som Verdensmålsambassadører formidler vi viden

om Verdensmålene og bæredygtighed med håb

og konstruktivitet som grundtone. Vi tror på, at

forandring er mulig, og at alle har en rolle at spille i

at nå Verdensmålene. Vores tilgang til aktivisme er

ikke partipolitisk, men vi tror på, at politiske løs-

ninger er nødvendige for at imødekomme de store

globale udfordringer. Gennem dialog, vidensdeling

og engagement samler vi mennesker omkring en

fælles vision, peger på løsninger og starter vigtige

samtaler om en mere retfærdig, lige og bæredygtig

fremtid med det formål at inspirere andre til at tage

del i løsningerne og skabe konkrete forandringer.

bestyrelser. Nogle har endda modtaget priser som

Klima- og Bæredygtighedsprisen for Unge og Nina

Bang-prisen. Andre er blevet ansat som SDG-konsu-

lenter og rådgiver i dag virksomheder og organisa-

tioner om integration af bæredygtighed i strategi-

ske indsatser. På tværs af sektorer bruger vi vores

faglighed til at bidrage til Verdensmålenes indfrielse

både i Danmark og ud over landets grænser.

Bag os Verdensmålsambassadører står Verdens

Bedste Nyheder i samarbejde med DUF og Tuborg-

fondet, som har udviklet akademiet med det klare

formål at styrke unges engagement og handlekraft

i den bæredygtige omstilling. Som ambassadører

ønsker vi med vores stemmer og handlinger at

bidrage til den danske indsats og er med til at forme

fremtidens bæredygtige samfund.

Anbefalinger til andre, der vil arbejde

med Verdensmålene:

For at kunne skabe varig forandring og sikre en

bæredygtig fremtid er det vigtigt at tænke langsig-

tet og inddrage unge som aktive medspillere. Her

er nogle anbefalinger, som vi tror på kan styrke

arbejdet med Verdensmålene:

• Skab plads til unge som aktive deltagere – ikke

kun som målgruppe: Unge er ikke kun en mål-

gruppe for bæredygtighedsprojekter, men bør

aktivt inddrages som beslutningstagere og

handlende aktører på lige fod med andre involve-

rede. Giv dem mulighed for at tage ansvar, være

kreative og bidrage med deres idéer, faglighed

og løsninger.

• Understøt langsigtede netværk frem for enkelt-

stående aktiviteter: Langsigtede netværk giver

unge mulighed for at udvikle sig, udveksle

erfaringer og skabe vedvarende forandring.

Vi ser, at det fællesskab, vi har opbygget i

Verdensmålsambassadørnetværket, er en

vigtig del af vores succes.

• Tænk i helheder og inddrag forskellige sektorer,

discipliner og niveauer: For at skabe reel foran-

dring er det nødvendigt at arbejde på tværs af

sektorer og organisationer. Det er ikke kun poli-

tikere og NGO’er, der har magten til at gøre en

forskel – foreninger, virksomheder, skoler, lokale

fællesskaber og individer har også en vigtig rolle

at spille.

• Arbejd med motivation og håb som en del af for-

midlingen: Det er afgørende at motivere og inspi-

rere unge til at handle på Verdensmålene. Ved at

fokusere på håb og konkrete løsninger fremmer vi

en positiv, handlingsorienteret tilgang, som giver

unge følelsen af, at de kan gøre en forskel – selv i

mødet med store globale udfordringer.

En uge med læring, dialog og idéudvikling

Som ambassadør er man uddannet på

Verdensmåls

akademiet

– et intensivt højskoleophold med

undervisning i forandringsledelse og formidling.

Her møder man eksperter, politikere og debattører,

udvikler egne idéer til handling og lægger planer for,

hvordan Verdensmålene kan synliggøres, menne-

sker kan mobiliseres og bliver trænet i at deltage i

samfundsdebatten.

Man bliver også en del af vores aktive netværk, der

mødes to gange om året for at udveksle erfaringer,

samarbejde og udvikle nye initiativer, der fremmer

arbejdet med Verdensmålene. Netværket er mang-

foldigt og rummer vidt forskellige faglige baggrunde

– fra læger, sundhedsprofessionelle og jurister til

jordbrugere, byplanlæggere, samfundsvidenskabe-

lige, kreative og pædagogiske uddannelser – og dem,

der er ved at finde ud af, hvad fremtiden bringer. Ver-

densmålene fungerer som en fælles ramme for vores

indsatser og skaber forståelse for sammenhængene

mellem globale udfordringer og de mange fagområ-

der, som er nødvendige for at finde løsninger.

Langsigtet impact og synlig anerkendelse

Siden projektets start i 2019 er der uddannet 188

Verdensmålsambassadører. Flere har siden fået

betydningsfulde poster som medlemmer af Ungekli-

marådet og FN’s ungdomsdelegater, som forperso-

ner i ungdomsorganisationer, i advisory boards og

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

UBU-partnerskaberne – kæmper for at

alle i Danmark får viden og forståelse

for at kunne leve bæredygtigt

og bygger på Brundtland-rapportens forståelse af

bæredygtig udvikling.

Danmark er dermed forpligtet til at sikre, at alle

borgere tilegner sig viden og færdigheder, der frem-

mer bæredygtighed. UBU-partnerskaberne bidra-

ger aktivt til dette mål gennem systemisk tænkning,

vidensdeling og samarbejde på tværs.

Anbefalinger og fremadrettet arbejde

UBU-partnerskaberne har udarbejdet detaljerede

anbefalinger til, hvordan bæredygtig dannelse kan

fremmes på netop deres uddannelsesområde.

Det gælder både faglighed, pædagogik og institutio-

nel praksis. Der peges blandt andet på behovet for:

• Øget viden og kompetencer blandt undervisere,

• Lovgivning, der understøtter bæredygtig udvik-

ling, bl.a. gennem ændring af formålsparagraffer,

• Netværk på tværs af uddannelsessektoren og

• Styrket bæredygtig institutionsdrift.

Uddannelse skal ikke blot forberede til arbejdsmar-

kedet, men danne til demokrati, samfundsansvar og

bæredygtighed. UBU-partnerskaberne er et bud på,

hvordan vi når dertil – i fællesskab.

Anbefalinger til andre, der arbejder med

Verdensmål i uddannelser:

• Det er vigtigt at huske, at Verdensmålene fortsat

svaret

på klodens store udfordringer. Derfor

må vi som undervisere ikke bare give op, hvis

man hos børn og unge oplever Verdensmålstræt-

hed. Klimakrise, ulighed og biodiversitet er ikke

forsvundet, selvom vi måske selv er blevet trætte

af de farvestrålende firkantede symboler. Så

handler det i stedet om at variere sin undervis-

ning, vælge et par delmål og kaste sig ud i en sjov

anderledes ekspedition til gadekæret, hvor ele-

verne selv kan blive klogere på planter og biller.

• I alle fag kan man lægge elementer ind, som

giver eleverne forståelse for og samhørighed

med naturen.

• Vi har undervist rigeligt i Verdensmål og i klima-

forandringer, nu handler det om at skabe en

bevidsthed om, at vi

kan

handle i fællesskab, at

det er nødvendigt og at der stadig er håb.

• Tag udgangspunkt elevernes egen undring – gå ud

i nærområdet – hvilket Verdensmål trænger

til en indsats? Kan man gå sammen med en

virksomhed og finde en løsning?

• Måske skal du i en periode slet ikke kalde

undervisningen for

Verdensmåls temadag

eller

bæredygtighedsuge?

• Frem for alt handler det om at påvirke til nye

mindset og

businessasunusual,

når vi skal arbejde

med Verdensmål.

Uddannelse er en af de vigtigste drivkræfter i

arbejdet for en bæredygtig fremtid.

Derfor er det afgørende, at børn, unge og voksne

klædes på til at forstå og handle på tidens største

globale udfordringer.

I 2022 blev otte partnerskaber for Uddannelse for

Bæredygtig Udvikling (UBU) etableret med opbak-

ning fra børne- og undervisningsministeren. Part-

nerskaberne tæller i dag over 80 aktører – blandt

andet uddannelsesinstitutioner, elev- og studenter-

organisationer, forskere, arbejdsmarkedets parter

og grønne NGO’er. Formålet er klart: at integrere

UBU på tværs af hele uddannelsessystemet – fra

dagtilbud til videregående uddannelser, voksen-

og efteruddannelse og folkeoplysning.

UBU-partnerskaberne fungerer som et åbent

og ligestillet handlefællesskab. Der deles viden

og iværksættes konkrete aktiviteter, som

styrker bæredygtig dannelse i praksis. Samtidig

arbejder partnerskaberne politisk for at fremme

rammebetingelser, der understøtter skoler og

uddannelsesinstitutioner bæredygtige udvikling

– ikke kun i undervisningen, men også i driften

og samarbejdet med det omgivende samfund.

Arven fra de unge

Initiativet udspringer af kampagnen Uddannelser

for Fremtiden, hvor over én million elever og stude-

rende krævede, at uddannelsessektoren tog ansvar

for samfundets grønne omstilling. De unges vision

var, at uddannelsessektoren skulle bidrage til at

skabe bæredygtigt dannede borgere, som aktivt

kan tage del i at skabe og opretholde et bæredyg-

tigt samfund. Det handler ikke kun om viden, men

også om handlekompetence – og reel medbestem-

melse til unge.

ler

Denne arv er bærende i partnerskaberne i dag.

Unge er med som projektledere og tovholdere, i sty-

regruppen og som drivkraft i lokale aktiviteter ude i

klasselokaler, værksteder og auditorier. Fremtiden

tilhører de unge – og derfor er det centralt, at de

også har ejerskab over de løsninger, vi udvikler.

UBU i en global kontekst

UBU er en forankret del af FN’s Verdensmål –

særligt delmål 4.7 om kvalitetsuddannelse og 12.8

om ansvarligt forbrug og produktion – og indgår

som en afgørende nøgle til at skabe bæredygtig

forandring i tråd med 2030-dagsordenen og

Parisaftalen. Det engelske begreb Education for

Sustainable Development (ESD) blev forankret

internationalt allerede ved FN-topmødet i 1992

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Sex & Samfund – kæmper for

seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder (SRSR)

Verdensmålene og LNOB som den overordnede

ramme

Sex & Samfund arbejder strategisk og målrettet

med Verdensmålene og bidrager således til en mere

retfærdig og bæredygtig udvikling både i Danmark

og i resten af verden. Vores indsats for at fremme

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

(SRSR) bidrager direkte til opnåelse af centrale

verdensmål inden for sundhed, uddannelse og lige-

stilling. Endvidere understøtter og styrker vores

arbejde også den samlede 2030-dagsorden som

helhed, idet SRSR er en forudsætning for bæredyg-

tig udvikling, klimaretfærdighed, fred og reduktion

af ulighed. Vores arbejde bidrager derfor også til

opnåelsen af Verdensmål 10, 13, 16 og 17.

Vi arbejder med princippet om Leave No One

Behind (LNOB) gennem deltagelse i nationale

arbejdsgrupper, bidrag til regeringens arbejde og

som en del af den danske LNOB-koalition. Vi har

medforfattet rapporten Ingen skal lades i stikken

i Danmark og bidraget til civilsamfundets status-

rapport om Danmarks indsats for Verdensmålene

– særligt på ligestilling (mål 5). Vores arbejde sikrer,

at marginaliserede gruppers stemmer bliver hørt,

og at strukturelle uligheder adresseres i Danmarks

implementering af Verdensmålene.

afskaffelse af regionale abortsamråd og adgang

til abort uden forældresamtykke for 15-17-årige

– blev indarbejdet i loven. Som medlem af fertili-

tetsalliancen har vi endvidere arbejdet for at sikre,

at samtalen og politik omkring fertilitet og ferti-

litetsbehandling fokuserer på både forebyggelse,

oplysning, behandling og forskning og er baseret

på menneskerettigheder og kropslig autonomi.

Herudover har Sex & Samfund sammen med andre

NGO’er desuden arbejdet for at styrke SRSR for

LGBT+ personer i Danmark, herunder forbedrede

regler for forældreorlov samt medvirket til at sikre,

at lesbiske par kan gennemføre insemination i

hjemmet. Gennem disse fremskridt har vi bidraget

til både ligestilling og lige adgang til sundhed, i over-

ensstemmelse med Verdensmål 3 og 5.

Fra det nationale til globale

Sex & Samfund har arbejdet tæt sammen med

Udenrigsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministe-

riet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for at

sikre, at Danmark går forrest i kampen for ligestil-

ling og understøtter ambitiøs handling og finansie-

ring til SRSR både nationalt og globalt. I samarbejde

med vores partnere i det globale syd har vi bidraget

til kapacitetsudveksling i brugen af Verdensmålene

som løftestang og redskab for nationalt arbejde

og støttet vores partnere under FN’s årlige sam-

ling i New York i forbindelse med deres Voluntary

National Reviews. Globalt har Sex & Samfund del-

taget aktivt i topmøder og FN-kommissioner- og

forhandlinger relateret til Verdensmålene og arbej-

det for, at forhandlingsteksterne afspejler stærke

ambitioner for menneskerettigheder, ligestilling og

princippet om LNOB.

Anbefalinger:

Sex & Samfunds råd til andre, der vil arbejde

med Verdensmålene:

• Integrer et intersektionelt perspektiv i jeres ind-

satser, således at de aktivt støtter og involverer

de individer og grupper, der er allermest udsatte

og strukturelt ekskluderede og som oplever over-

lappende former for ulighed og diskrimination,

som en forudsætning for ligestilling, sundhed og

bæredygtig udvikling.

• Samarbejd og indgå partnerskaber på tværs af

sektorer, således at 2030-dagsordenen og rettig-

hedsdagsordenen når bredere ud og involverer

et større spektrum af aktører samt indtænkes på

tværs af politikområder.

• Sikr bred opbakning og øget kendskab til mul-

tilaterale aftaler og rammeværk, der forpligter

alle lande til at fremme bæredygtig udvikling og

menneskerettigheder, og støt op om implemente-

ringen af disse aftaler.

Bidrag til lovgivning og politik, der styrker sundhed

og trivsel, kvalitetsundervisning og kønsligestilling

Sex & Samfund har styrket retten og adgangen til

SRSR i Danmark med afgørende bidrag til lovgivning

og implementering inden for samtykke, seksual-

undervisning, abort og fertilitet. Vi har spillet en

central rolle i arbejdet for og implementeringen af

en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Disse

indsatser styrker retten til seksuel sundhed og

trivsel (mål 3) og forebygger seksuel og kønsbaseret

vold (mål 5). Derudover har Sex & Samfund været

en drivkraft bag indførelsen af obligatorisk seksual-

undervisning i gymnasier og på forberedende

grunduddannelser. Gennem udviklingen af under-

visningsmaterialer til lærere og forældre, samt

læringstilbud og rådgivning til unge, er vi med til

at sikre kvalitetsundervisning om samtykke, køn,

seksualitet og grænser (Verdensmål 4). Tilmed har

vi styrket indsatsen for sårbare og marginaliserede

grupper ved at sikre finansiering til omfattende

seksualundervisning på sociale botilbud.

ler

Sex & Samfund har spillet en nøglerolle i modernise-

ringen af den danske abortlovgivning, der trådte

i kraft 1. juni 2025. Vi har leveret rådgivning og

faglige input og sikret, at centrale anbefalinger

– herunder hævning af ugegrænsen til 18 uger,

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

WWF Danmark – naturbaserede

løsninger som løftestang for

Verdensmålene

Vores råd til andre, der vil arbejde med

Verdensmålene

• Tænk naturen ind fra start – mange Verdensmål

afhænger af sunde økosystemer. Uden naturen

risikerer man kortsigtede og ustabile løsninger.

Verdensmål – som klima (mål 13), vand (mål 6),

fødevarer (mål 2), sundhed (mål 3), og biodi-

versitet (mål 15) – afhænger direkte af sunde

økosystemer. Hvis naturen forringes, bliver frem-

skridt sårbare og kortsigtede.

• Brug naturen som løftestang – naturbaserede

løsninger skaber synergi mellem sociale, miljø-

mæssige og økonomiske mål. Naturbaserede

løsninger leverer ofte resultater på tværs af

mange verdensmål i én og samme indsats. Fx kan

skovlandbrug forbedre fødevaresikkerhed (mål

2), reducere fattigdom (mål 1), binde CO

(mål

13), styrke biodiversitet (mål 15) og øge vandtil-

gængelighed (mål 6). Det gør NbS særligt omkost-

ningseffektive og helhedsorienterede.

• Anvend anerkendte standarder og dokumen-

tation – det styrker både kvalitet og læring og

sikrer, at tilgange kan måles, sammenlignes og

forbedres – og dermed levere troværdige og

skalerbare bidrag til Verdensmålene.

• Fokuser på lokal forankring og ejerskab

– det øger både effekt og bæredygtighed.

• Integrér Verdensmålene i eksisterende strategier

og partnerskaber – så forbliver de relevante og

handlingsorienterede.

Naturbaserede løsninger og verdensmålene

Hos WWF Danmark ser vi naturbaserede løsninger

(NbS) som en nøgletilgang til at opnå FN’s Verdens-

mål. NbS handler om at arbejde med naturen for at

løse presserende samfundsudfordringer som klima-

forandringer, tab af biodiversitet, fattigdom og føde-

vareusikkerhed. Hovedprincipperne i NbS omfatter

beskyttelse, genopretning og bæredygtig forvalt-

ning af lokale økosystemer. Når de implementeres

korrekt, leverer NbS samtidig resultater for både

naturen og lokalsamfund. Gennem strategisk part-

nerskabsaftale med Danida implementerer vi NbS

i fem lande: Uganda, Kenya, Madagaskar, Myanmar

og Nepal. Vores analyser viser, at programmet

bidrager til hele 14 af de 17 Verdensmål – herunder

mål 1 om fattigdom, mål 2 om sult, mål 6 om vand,

mål 13 om klima og mål 15 om livet på land.

Sådan arbejder vi med Verdensmålene

Vi anvender den internationale IUCN-standard

for NbS for at sikre høj kvalitet, rettighedsbase-

ring og lokal forankring i alle indsatser. I Uganda

har vi fx sammen med lokalsamfund identificeret

og implementeret løsninger som skovlandbrug

og genopretning af flodbredder for at mindske

klimarisici og forbedre fødevare- og vandsikker-

heden. Tiltagene forbedrer jordens frugtbarhed,

beskytter vandsystemer og øger landbrugsudbyttet

i ersosions truede områder, samtidig med at de

skaber grønne job – f.eks. i planteskoler, biavl og

urtemedicinproduktion.

I arbejdet med NbS lægger WWF stor vægt på

kvalitet, ansvarlighed og lokal forankring. Vi anven-

der IUCNs internationale standard for NbS, som

sikrer, at løsningerne designes og implementeres

med respekt for både økologiske og sociale hensyn.

Standardens otte kriterier følges systematisk i

hele projektcyklussen og suppleres med en såkaldt

self-assessment-tool, hvor vi løbende vurderer

kvaliteten af NbS indsatserne og forbedrer dem.

Det er vores erfaring, at forankring og fælles

ejerskab er afgørende, hvis NbS skal bidrage til lang-

sigtet bæredygtig udvikling.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Gladsaxe Kommune – Bæredygtig

velfærd og udvikling i Gladsaxe

bæredygtig udvikling på fagområderne, i byens

rum og gennem lokalt samarbejde med borgere,

foreninger og virksomheder.

Eksemplerne strækker sig lige fra små forandrin-

ger i hverdagen til større strategiske træk som fx

vores bæredygtige indkøbspolitik med fokus på at

fremme bl.a. emissionsfri transport, cirkulært for-

brug og socialt ansvar. Vi går bæredygtigt til byggeri

og renovering – gerne svanemærket, cirkulært og

-neutralt, og vi omsætter vores Strategi for

grøn omstilling bl.a. med udrulning af fjernvarme.

Samspillet med omgivelserne er blevet større og det

stærke partnerskab i Gladsaxe Erhvervsby udvikler

sig, ligesom målet om, at børn og unge former frem-

tiden har ført til, at Gladsaxe i dag er anerkendt som

UNICEF Børnevenlig By og har fokus på deltagel-

sesmuligheder for alle og gør en styrket indsats for

unge. Flere resultater er beskrevet i vores opfølg-

ninger og Voluntary Local Reviews til FN.

Verdensmålene – fra strategisk ramme til

grundsten for vores arbejde

Arbejdet er på denne måde blevet rettet mere

mod praksis på at integrere de fælles mål i kerne-

ydelserne bredt i organisationen. Dermed ser vi en

bevægelse fra at se Verdensmålene som strategiske

mål til at være grundsten for opgaveløsningen og

den måde, medarbejderne møder borgere og virk-

somheder på i dag.

Kombinationen af en tydelig strategisk retning,

bred forankring og lokalt engagement gør det

muligt hele tiden at udforske og tage nye skridt for

en bæredygtig udvikling og sammen skabe et mere

bæredygtigt og stærkere lokalsamfund.

Strategien danner rammen om den måde, vi arbej-

der og udvikler Gladsaxe på, og er sammen med

verdensmålene en motivationsfaktor, der også

tiltrækker nye medarbejdere til kerneområderne.

Den sætter fælles retning for lokale indsatser – og

peger samtidig rette vej ift. Verdensmålene, som

verdens ledere ed FN’s Fremtidspagt i efteråret

2024 genbekræftede fortsat er vores fælles mål og

forener os.

Netop fordi vi står i en ustabil tid, er det vigtigt

at holde fast i målene om en social, miljømæssig

og økonomisk bæredygtig udvikling, for hverken

klimaet, samfundet eller de økonomiske udfor-

dringer holder pause – tværtimod. Derfor er det

vigtigt fortsat at arbejde sammen om at finde de

langsigtede og holdbare løsninger til gavn for bor-

gere og virksomheder i dag – og for de kommende

generationer.

I Gladsaxe Kommune er arbejdet med bæredygtig

udvikling og Verdensmål ikke en særskilt indsats

eller afgrænset til enkelte områder, men en

integreret del af den strategiske udvikling og

faglige opgaveløsning.

Gennem de otte år, Gladsaxe har arbejdet med

Verdensmålene, er fokus skiftet fra de strategiske

rammer til praksis. Hvor arbejdet med verdensmå-

lene i starten handlede om, hvilke mål, der skulle

prioriteres, og hvordan vi kunne arbejde med dem,

tænkes alle Verdensmål nu ind og danner en bredt

anerkendt, fælles ramme for vores indsatser, hvor

bæredygtig udvikling er koblet sammen med den

strategiske og faglige udvikling.

Dermed bliver arbejdet stadigt mere integreret som

del af kerneområderne bredt i hele organisationen

og i samspillet med borgere, foreninger

og virksomheder.

En strategi, der gror

Gladsaxe var den første kommune i Norden, der

valgte at integrere Verdensmålene i Byrådets sam-

lede strategi, Gladsaxestrategien 2018-2022, som

blev forankret gennem tre greb: 1) Politisk fokus

på fremdrift via kobling til budget og årsrapport.

2) Systematisk bred forankring i organisationen

via de etablerede styrings- og ledelseskanaler og

som overordnet ramme for politikker, projekter og

beslutningsoplæg. 3) Deltagelse og lokale partner-

skaber for handling. Dét gav strategien et stærkt

fodfæste og skabte grobund for en række konkrete

forandringer.

Vi stod derfor på et solidt fundament, da Byrådet i

2022 med Gladsaxestrategien 2022-2026 satte den

overordnede retning for de næste skridt i arbejdet

med bæredygtig velfærd og udvikling – med borger-

nes velfærd og livskvalitet i fokus og verdensmålene

som drivkraft for udviklingen på vej mod 2030. I

lyset af de gode erfaringer med Verdensmålene er

tilgangen i den nye strategi at inddrage dem som en

integreret del af fundamentet for at udvikle kerne-

opgaverne på en måde, der kan bidrage til en bære-

dygtig udvikling socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Strategien åbner også for, at alle Verdensmål kan

tænkes ind og integreres, hvor det giver mening, og

bidrage til at løfte barren for de faglige indsatser.

ler

Vores kvantitative og kvalitative opfølgninger viser,

at målene er blevet omsat til praksis på mange for-

skellige måder afhængigt af, hvad der giver mening

lokalt. Samtidig er det lykkedes at integrere dem

stadigt mere i kerneområderne. Med strategien som

ramme har vi fundet konkrete måder at bidrage til

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

renosyd – giver ting nyt liv og

mennesker nye muligheder

150 flyttekasser om dagen

Hos renosyd, der er Skanderborg og Odder kom-

muners fælles affaldsselskab, elsker vi godt gen-

brug. Og det gør borgerne også. Faktisk holder vi

så meget af genbrug, at vores to Værdicentraler*

sælger, hvad der svarer til 150 flyttekasser fyldt

med genbrugsguld hver dag.

Det mindsker ressourceforbrug og CO

-aftryk. Men

mere genbrug er mere end det. Det handler også

om cirkulær økonomi, social sammenhængskraft –

og om at ændre vores klimakultur. Derfor er mere

genbrug en af de politisk fastsatte målsætninger i

vores aktuelle affaldsplan.

Genbrugssamarbejdet – der er nok til alle

Vi har lavet et professionelt genbrugs-setup med

reelle priser og et stabilt vareflow. Vi kalder os selv

for en velsmurt genbrugsmaskine. Og det er vi stolte

af. Vores mængder er nemlig noget, der rykker.

I 2024 indsamlede vi 600 ton ting til genbrug på

vores genbrugspladser. Tæt ved 90 pct. af dem

blev solgt og fik nye liv i Værdicentralerne. Og

vi er ikke de eneste, der redder gode sager ud af

affaldsstrømmen. Vi samarbejder med 9 lokale

frivilligorganisationer, fx Folkekirkens Nødhjælp og

spejderne, og sidste år samlede de yderligere 300

ton genbrug ind på renosyds pladser.

Den sociale bundlinje og det store fællesskab

For os handler genbrug selvfølgelig om at mindske

affaldsmængden. Men det er ikke det eneste para-

meter, der betyder noget. renosyds Værdicentraler

er også et formidlingscenter, en lokal kulturbærer –

og en arbejdsplads, hvor vi gør en forskel.

I tæt samarbejde med kommunernes jobcentre

skaber vi for eksempel en jobramme, der passer til

mennesker på kanten af arbejdsmarkedet – og vi

har et kollegialt fællesskab smækfyldt med mening

på verdensmåls-niveau.

Det sociale aspekt i Værdicentralerne er en stra-

tegisk prioritet, der er lige så vigtig for os som den

grønne og den økonomiske bundlinje.

Meget mere genbrug, tak!

Nu skal I høre noget vildt. De 600 ton genbrug

vi indsamlede i 2024? Det var 135 ton mere end i

2021. Og uden at sige for meget, kommer tallet til

at tage et godt hop opad igen ved næste måling.

Værdicentralerne er ikke sat i verden for at tjene

penge. Vi driver butikkerne efter hvile-i-sig princip-

pet. Men når omsætningen stiger, giver vi hinanden

en ekstra highfive. For det fortæller os, at der stadig

er et udviklingspotentiale og plads til meget mere

genbrug på markedet.

*Læs mere om renosyds Værdicentraler på deres

hjemmeside.

renosyds råd til andre, der vil styrke verdensmål 12

• Gør det nemt og attraktivt at vælge genbrug

• Se genbrug som mere end klima og miljø

– tænk også socialt og kulturelt

• Skab partnerskaber, fx med frivilligorganisationer,

om mere godt genbrug til alle

Genbrugssamarbejdet redder altså endnu flere

ressourcer og er dermed med til at fremme

ansvarligt forbrug. Samtidig er vi med til at gøre

godt genbrug trendy, når vi i butikkerne formidler

genbrugs-tanken til stadigt flere forbrugere med

flotte udstillinger og hyggelige events, fx upcykling-

workshops, genbrugsbanko, repair café og det altid

populære ’Lopper efter Lukketid’.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Bæredygtig

udvikling kræver

internationalt

samarbejde

Handlingens årti: Danmark tager ansvar

for at fremme global udvikling

Danmark tager internationalt ansvar for at indfri

Verdensmålene. Det gør vi, fordi bæredygtig udvik-

ling kræver international handling og samarbejde

– og at nogen går foran. FN’s generalsekretær

António Guterres har udråbt årtiet fra 2020-2030

til ”Handlingens Årti”. Faktum er ifølge FN’s Global

Sustainable Development Report 2024, at verden

er alvorligt ude af kurs i forhold til at realisere

2030-dagsordenen. COVID-19-pandemien – og

eftervirkningerne heraf – eskalerende konflikter,

geopolitiske spændinger og klimaforandringerne

rammer fremgangen for den bæredygtige udvikling

hårdt. Selvom Danmark rangerer blandt toppen i

internationale rapporter og indekser, når det gælder

opnåelsen af Verdensmålene, betyder det dog ikke

nødvendigvis, at vi er tæt på at nå dem. Vi er blot

tættere på end andre. Dog må vi samtidig erkende,

at vi og verden har lang vej igen, hvis vi skal nå

målene inden 2030, som vi som internationalt

samfund har lovet hinanden.

Med COVID-19 blev det endnu en gang demon-

streret, at vi lever i en tætforbundet verden, og

at hvad der sker lokalt kan få store konsekvenser

globalt. Det er et afgørende grundvilkår for hånd-

tering af globale udfordringer – såsom også kli-

maudfordringer, ustabilitet og irregulær migration

– at vi har et stærkt multilateralt system, der kan

drive den globale bæredygtige udvikling, fremme

ler

international fred og stabilitet og sikre respekten

for menneskerettigheder. Dog lever vi i en verden,

hvor multilateralisme er under pres, og den interna-

tionale orden er i opbrud. For at adressere globale

udfordringer og beskytte danske interesser engage-

rer Danmark sig aktivt i forpligtende fællesskaber

som FN, EU, NATO, WTO og de internationale

finansielle institutioner. Der er brug for, at flere

lande støtter op om et stærkt og effektivt multila-

teralt system, som er i stand til at løse de globale

udfordringer, der står i vejen for en mere bære-

dygtig og retfærdig verden. Vi skal holde fast i og

udbygge vores internationale relationer og alliancer.

Danmark vil under sit medlemskab af FN’s Sikker-

hedsråd i 2025-2026 arbejde for et mere effektivt,

ansvarligt og repræsentativt Sikkerhedsråd for at

bidrage til varetagelsen af international fred og

sikkerhed. Danmark vil de kommende år fortsat

arbejde for at styrke det multilaterale system og

sikre, at det bidrager til at skabe en endnu mere

bæredygtig verden.

Den nuværende geopolitiske situation under-

streger, hvordan ulighed skaber skrøbelige sam-

fund: De sårbare rammes først og hårdest. Det

skaber ubalance i samfundet og øger risikoen for

ustabilitet. For at imødekomme sådanne udfordrin-

ger, må vi globalt og lokalt kæmpe for samfund, der

er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredyg-

tige. Moralsk har vi også et ansvar for at leve op til

Verdensmålenes bærende princip om ”ikke at lade

nogen i stikken”. Princippet står centralt i FN’s Pact

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

for the Future fra 2024, og betyder, at alle klodens

mennesker skal være en del af den bæredygtige

udvikling. Det er et princip, der flugter godt med

den danske velfærdsmodel, der fremmer lighed og

lige muligheder for alle. Om man er født i Nakskov,

Nairobi eller New Delhi: Verdensmålene gælder for

os alle. Danmark kan gøre en forskel. Det gør vi på

en række områder, hvor der er behov for en ekstra

indsats, hvis vi skal nå Verdensmålene.

Udviklingsbistand

Udviklingsbistand er afgørende for den globale ind-

frielse af Verdensmålene og er skrevet direkte ind

som en forpligtelse for udviklede lande i mål 17 om

partnerskaber. Danmark har gennem årtier været

en fremtrædende udviklingsaktør. I en krisetid, hvor

mange lande foretager nedskæringer i udviklings-

bistanden bliver Danmarks 0,7 pct. af BNI endnu

mere værd, og giver en strategisk fordel til at skabe

strategiske alliancer samtidig med vi gør en stor

forskel for fattige og udsatte befolkningsgrupper.

Men for Danmark handler det ikke bare om at give

meget, det handler om at give effektivt og med

kvalitet for øje, og Danmark bliver ofte nævnt

blandt de lande, der giver udviklingsbistand af høj

kvalitet. For at nå Verdensmålene og adressere

nye udfordringer i en geopolitisk brydningstid, har

Danmark lanceret en ny udviklingspolitisk strategi,

der sætter retning for vores udviklingsengagement.

Danmark vil investere i ligeværdige partnerskaber

og alliancer. Vi vil bidrage til at skabe en mere

sikker verden med styrket handel, økonomisk

udvikling og grøn omstilling.

I november 2019 blev der udpeget de første 15

klimafrontposter, dvs. udvalgte danske repræsenta-

tioner i udlandet, som har et særligt fokus på det

grønne område. Klimafrontpostkredsen tæller i

2025 33 repræsentationer, som bidrager til at løfte

regeringens ambitioner om globalt lederskab på det

grønne område gennem øget fokus på klima og det

grønne på tværs af repræsentationernes arbejdsom-

råder, styrket klimadiplomatisk indsats samt en foku-

seret kommerciel indsats på det grønne område.

Samarbejdet med erhvervslivet er afgørende for

at fremme den grønne omstilling i Danmark, såvel

som globalt via eksport af danske grønne og ener-

gieffektive løsninger. Det er til gavn for såvel den

danske beskæftigelse som reduktion af globale

-udledninger, når dansk eksport af grønne løs-

ninger øges. Regeringen arbejder kontinuerligt på at

styrke samarbejdet med erhvervslivet mhp. at sikre,

at grønne danske løsninger ift. energi, vand, føde-

varer m.m. understøtter den grønne omstilling ikke

kun i Danmark men også ude i verden.

Med Aftalen om et grønt Danmark lykkedes det

ikke kun at beslutte verdens første klimaafgift på

dele af landbrugsproduktionen men også at vise,

hvordan livet kan vende tilbage til danske fjorde

og skabe betydeligt mere plads for naturen. Alt

sammen initiativer, som vil bidrage til en lang række

Verdensmål. Aftalen er ovenikøbet indgået i fæl-

lesskab med de største eksterne interessenter på

området. Blandt andet med landbrugserhvervets

største interesseorganisation, Landbrug & Føde-

varer, samt den største grønne NGO, Danmarks

Naturfredningsforening – på lige fod med rege-

ringen. I tider, hvor der i mange andre europæiske

lande opleves store protester fra landbrugserhver-

vet i takt med, at der også i denne sektor skubbes til

den nødvendige grønne omstilling, viser Danmark

vejen for, hvordan den nødvendige forandring kan

initieres med hinanden – frem for at kæmpe mod

hinanden. Det er regeringens klare forventning,

at hovedinteressenternes dybe forankring i en

fælles aftale også vil afføde et langt større engage-

ment i forbindelse med en realisering af de mange

initiativer – også dér er det en forudsætning for en

bæredygtig forandring af landbrugssektoren, at

man er fælles om den. En aftale, som kan og allerede

inspirerer andre lande.

Den grønne omstilling

ler

Fred og sikkerhed

Indsatsen mod klimaforandringerne og for en

accelereret grøn omstilling er helt central for

opfyldelsen af Verdensmålene. Danmark vil som

grønt foregangsland tage lederskab for den globale

klimaindsats og en retfærdig global omstilling til

bæredygtige samfund til gavn for verdens befolk-

ninger. Men udledninger fra Danmark udgør kun

0,1 pct. af de globale udledninger. Derfor forsøger

Danmark som lille land at sætte det gode eksempel

og tage lederskab for at få andre, større aktører til

at ændre adfærd og omsætte grønne ambitioner

til global handling for klima, natur, biodiversitet og

miljø. Det er det danske lederskab på Verdensmål 7

om energitransition og adgang til ren energi, danske

klimadiplomatiske indsatser for global kuludfasning,

samt dansk bistand til at fremme klimatilpasning i

udviklingslande gode eksempler på.

Væbnede konflikter, ustabilitet og skrøbelighed er

både globalt og regionalt en af de største udfordrin-

ger ift. at indfri Verdensmålene. Fremskridt på

Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke

institutioner er derfor afgørende for at opnå

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

fremskridt på en række af de andre mål. At fremme

stabilitet og sikkerhed i skrøbelige og konfliktramte

situationer er også en forudsætning for tryghed og

sikkerhed i Danmark. Derfor gennemfører Danmark

en række freds- og stabiliseringsindsatser i rammen

af den tværministerielle Freds- og Stabiliserings-

fond i bl.a. Syrien-Irak, Vestafrika, Afrikas Horn,

Guinea-bugten, Ukraine, Moldova og Georgien. Og

derfor bidrager Danmark til en række internationale

indsatser missioner i store dele af verden for at sikre

fred og stabilitet, både i rammen af bl.a. EU, NATO og

FN. I Mellemøsten bidrager Danmark bl.a. med civilt

og militært personel til NATO’s Mission i Irak (NMI),

som skal udvikle de irakiske myndigheders kapacitet

til at varetage landets sikkerhed og imødegå truslen

fra terrorisme, og med bidrag til den amerikansk-

ledede koalition til bekæmpelse af ISIL i Irak og

Syrien. Danmark har desuden bidraget kontinuerligt

til FN’s ældste fredsbevarende mission, UNTSO, i

Israel, Libanon og Syrien. Danmark har endvidere

siden 2024 bidraget signifikant til at sikre den mari-

time sikkerhed og stabilitet i Det Røde Hav, herunder

aktuelt gennem støtte til EU’s sømilitære operation

Aspides.

Med afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold i

2022 har Danmark endvidere styrket sin deltagelse

i EU's sikkerheds- og forsvarspolitik med tilstede-

værelse i 10 ud af 12 af EU's civile missioner på

tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika. Danmark

bidrager til EU's militære bistandsmission i Ukraine,

EU Force Althea i Bosnien-Hercegovina og EU’s

sømilitære operation Aspides i Det Røde Hav. Hertil

forberedes bidrag til EU’s militære træningsmission

i Somalia. Disse bidrag er med til at opretholde

den internationale, regelbaserede orden og styrke

partneres kapacitet – og dermed støtte langsigtet

stabilitet og fred i skrøbelige sammenhænge. Her-

udover bidrager Danmark kontinuerligt til NATO's

fredsskabende operation i Kosovo (KFOR), som skal

bistå til sikringen af et trygt og sikkert miljø, samt fri

bevægelighed for alle folkeslag i Kosovo.

Konflikt og ustabilitet kan dog kun løses gennem

længerevarende og bredspektrede indsatser.

Danmark trækker derfor på alle dele af sine sik-

kerheds- og udenrigspolitiske redskaber, herunder

udviklingsbistanden og humanitære indsatser for

at forebygge og håndtere kriser og konflikter.

Danmark er medlem af FN’s Sikkerhedsråd i 2025-

26 og vil bl.a. bruge sit brede humanitære og udvik-

lingsmæssige engagement til at understøtte og

forbedre internationale indsatser for fred og sik-

kerhed. Gennem disse konkrete indsatser bidrager

Danmark aktivt til en række Verdensmål, herunder

Verdensmål 1, 2, 3, 5, 6, 8,14 og 16.

Humanitære indsatser

Hvis Verdensmålene skal nås, er effektive humani-

tære indsatser afgørende. Vi skal sikre, at de positive

resultater når alle – også dem, der befinder sig i

humanitære kriser, hvor det er sværest og behovene

er størst. Ift. sin størrelse er Danmark en betydelig

international humanitær aktør, der understøtter

effektive humanitære indsatser til fordel for de mest

sårbare og udsatte befolkningsgrupper gennem fler-

årige, forudsigelig og fleksible partnerskaber, således

at humanitære organisationer hurtigt kan omstille ind-

satser og sætte ind, når nye kriser opstår eller kriser

forværres. Vi medvirker bl.a. til at fremme en bedre

sammenhæng mellem humanitære, udviklings-, klima-

og fredsopbygningsindsatser. Filosofien er, at det ikke

er nok at møde menneskers øjeblikkelige humanitære

behov, men at sammenhængende indsatser skal

medvirke til bæredygtige og langsigtede løsninger for

mennesker i krisesituationer. Danmark lægger også

vægt på at fremme involvering af lokale aktører i den

humanitære respons og på, at indsatserne medvirker

til beskyttelse af civile, herunder bl.a. kvinder og pigers

særlige udsatte position i krisesituationer. Det huma-

nitære arbejde medvirker særligt til, at vi når Ver-

densmål 1 om afskaffelse af fattigdom og Verdensmål

2 om at stoppe sult.

ler

Menneskerettigheder

Danmark arbejder på at sikre, at Verdensmålene

implementeres i tråd med den menneskerettigheds-

baserede tilgang og dermed også ambitionen om,

at ingen lades i stikken. Et klart fokus på sammen-

hængen mellem menneskerettighederne og Ver-

densmålene er en central faktor for at understøtte

Verdensmål 10 og 16 om frie, lige og retfærdige

samfund samt Verdensmål 5 om ligestilling. Dette

gøres især gennem vores engagement i relevante

FN-fora. Ligestilling og seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder (SRSR) er centrale prio-

riteter i dansk udviklingsbistand og går på tværs

af arbejdet med Verdensmålene. Danmark har en

mangeårig fremtrædende, international position

på området og arbejder særligt for at standse dis-

krimination og vold mod piger og kvinder, at sikre

piger og kvinders ret til at bestemme over eget liv

og egen krop – herunder, hvor mange børn de vil

have, hvornår og med hvem – samt at give kvinder

og piger lige muligheder for at få uddannelse, job og

deltage i det økonomiske og politiske liv. I langvarige

konflikter og kriser arbejder Danmark målrettet for

at sikre piger og kvinders beskyttelse mod seksuel

og kønsbaseret vold og adgang til prævention og

reproduktive sundhedsydelser.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Regeringens

målsætninger

Regeringen vil sikre, at udviklingen i arbejdet med

Verdensmålene går den rigtige vej uden omveje. Det

kræver, at vi definerer målsætninger og følger op på

fremdriften løbende.

Regeringen har derfor genbekræftet de fleste af

målsætningerne fra handlingsplanen i 2021 samt

justeret, hvor det var relevant at tilpasse sig. Mål-

sætningerne danner grundlag for den opfølgning og

fremdrift regeringen vil afrapportere på baggrund

af. For at tage højde for Verdensmålenes indbyrdes

afhængighed er målsætningerne inddelt i fem over-

ordnede kategorier, kendt som de fem p'er: Vækst

og velstand (Prosperity), Mennesker (People), Miljø

og klima (Planet), Fredelige og trygge samfund

(Peace) og Partnerskaber (Partnerships).

Regeringen vil følge op

Regeringen vil hvert andet år udarbejde og offent-

liggøre en fremdriftsrapport ift. arbejdet med Ver-

densmålene. Fremdriftsrapporten vil give en status

for ministeriernes implementering af og opfølgning

på Verdensmålene samt udviklingen i de frem-

satte målsætninger. Målsætningerne tager afsæt

i regeringens eksisterende politik, men skal læses

i kontekst af FN's Verdensmål og er dermed ikke

en udtømmende liste over regeringens ambitioner

og mål for Danmark. Det har været en prioritet at

kunne måle fremdriften i målsætningerne baseret

på kvantitative indikatorer, men der vil fremgå

målsætninger, hvor dette ikke har været muligt,

og hvor der som alternativ er fremsat kvalitative

indikatorer.

ler

implementeringen af Verdensmålene i de pågæl-

dende lande – et såkaldt

Voluntary National Review

(VNR Danmark aflagde for anden gang et VNR om

den nationale udvikling og status på arbejdet med

Verdensmålene i 2021 og forventer at aflægge

endnu et VNR inden 2030.

Vækst og velstand (Prosperity)

Mennesker vil altid søge fremgang, udvikling og

vækst. Økonomisk vækst og en øget befolknings-

stigning har skabt store problemer for klimaet, men

regeringen vil arbejde for at gøre en bæredygtig

fremtid mulig. Danmark skal være et foregangsland,

som tager ansvar og viser, at vækst og bæredyg-

tighed ikke er hinandens modsætninger. I stedet

skal bæredygtighed ses som en forudsætning

for at skabe værdi og arbejdspladser i fremtiden,

således at flere danskere kommer i beskæftigelse.

At flest mulige danskere har et arbejde er vigtigt.

Det skaber identitet og livsglæde for den enkelte,

og det sikrer velstand for samfundet. Regeringen

har derfor en ambition om, at beskæftigelsen i

hele Danmark skal øges, og vi skal styrke vores

arbejdsmarkedsfleksibilitet, så vi er klar til frem-

tidens arbejdspladser. Vi skal ligeledes fortsætte

med at være blandt de tre mest digitale økonomier

i EU. Vores velstand er ligeledes afhængig af, at der

omfordeles, sættes grænser og reguleres. Derfor er

vi afhængige af, at der eksisterer et velfungerende

og retfærdigt skattevæsen, som befolkningen

har tillid til. Regeringen arbejder derfor målrettet

for at styrke regelefterlevelsen af skattereglerne

gennem effektiv kontrol og vejledning. Vi skal blive

ved med at stræbe efter en høj beskæftigelse, lige

muligheder og et lille skel mellem rig og fattig. Men

der kan gøres mere, og det kræver, at vi fører en

økonomisk ansvarlig politik, hvor bæredygtig vækst

er i højsædet.

International afrapportering

Hvert år afholder FN et topmøde kaldet

High Level

Political Forum

(HLPF), hvor en række medlemslande

melder sig til at fremlægge en frivillig rapport om

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Målsætninger og

indikatorer under

Vækst og velstand

(Prosperity)

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Målsætning

Indikator

Beskæftigelsesbidrag

af nye tiltag.

Andel borgere og virksomheder

(under 250 medarbejdere),

der ikke har fejl i skatte-

og momsangivelser.

Delmål

8.5

8.6

16.4

16.6

Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsen i hele

Danmark skal styrkes.

Styrke regelefterlevelsen

af skattereglerne

gennem effektiv kontrol

og vejledning.

Skatteministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsministeriet

Digitaliseringsministeriet

De offentlige investeringer Størrelsen på de offentlige

i forskning og udvikling

forskningsinvesteringer.

skal udgøre mindst

1,00 pct. af BNP.

Produktivitet og

Strukturel ledighed.

9.5

Danmark skal have et

fleksibelt arbejdsmarked,

der er klar til fremtidens

arbejdspladser.

8.2

Danmark skal være

blandt de mest digitale og

innovative lande i EU.

Erhvervsministeriet

Danmark skal også i

fremtiden have et stærkt

og konkurrencedygtigt

erhvervsliv med gode,

vellønnede job.

20 pct. flere skal

fuldføre hhv. en STEM

erhvervsuddannelse og

en STEM-videregående

uddannelse.

Erhvervsministeriet

ler

I 2030 har mindst 80 pct. af

befolkningen i alderen 16 - 74

år basale digitale færdigheder,

220.000 it-specialister er

i beskæftigelse, mindst 75

pct. af danske virksomheder

har taget én eller flere

avancerede teknologier i brug

i overensstemmelse med deres

forretningsaktiviteter og 95

pct. af danske SMV’er når

mindst op på et grundlæggende

niveau af digital intensitet.

8.2

Gennemsnitlig årlig

realvækst i produktivitet.

8.3

9.2

a) Antal fuldførte på

en ikkedimensioneret

videregående STEM-

uddannelse i 2028 ift. 2018.

b) Antal fuldførte STEM-

erhvervsuddannelser i

2028 set ift. 2018.

9.2

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Mennesker (People)

Omsorg for vores ældre, trygge institutioner til

vores børn og fri og lige adgang til uddannelse og

sundhedsydelser er nogle af de velfærdsgoder, som

gør Danmark til et trygt og godt sted at leve. Vores

velfærdssamfund beror på antagelsen om, at alle

mennesker er født lige, og at alle skal have mulig-

heden for at leve et frit og anstændigt liv. Velfærds-

samfundet skal være der for os alle sammen. Vi skal

derfor arbejde for at få flere mennesker ud af hjem-

løshed, og vi skal sikre blandede byer på tværs af

landet, som giver mulighed for, at mennesker mødes

på tværs af økonomiske, sociale og etniske skel. Det

må ikke være ens baggrund, som afgør, hvilke mulig-

heder man har i livet. Det kræver bl.a., at vi får flere

i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, herunder

at flere unge vælger og gennemfører en erhvervs-

uddannelse. Vi skal styrke den samfundsmodel, som

har gjort Danmark til et af de mest lige og trygge

Målsætninger og

indikatorer under

Mennesker (People)

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Børne- og

Undervisningsministeriet

samfund i verden. Vi skal styrke velfærden, så vores

dagtilbud, skoler, plejehjem og sygehuse kan blive

endnu bedre, end de allerede er. Det danske uddan-

nelsessystem spiller en afgørende rolle for, at børn

og unge får et godt afsæt i livet. Derfor skal kvalite-

ten af dagtilbud og grundskolen styrkes, og trivslen

hele vejen igennem uddannelsessystemet skal øges.

Det er ambitionen, at hver ny generation skal gå en

bedre fremtid i møde end den forrige. Vi skal derfor

også arbejde for at fremme ligestillingen mellem

kønnene og sikre, at ingen bliver diskrimineret på

baggrund af eksempelvis deres køn eller handicap.

Unge og voksne med handicap, eller som på anden

vis er særligt sårbare eller udsatte, skal have lige

muligheder som alle andre for at leve et selvstæn-

digt voksenliv. Ligestillingen skal sikres i alle dele af

samfundet, og målet er, at mænd og kvinder får lige

rettigheder og muligheder, både økonomisk, socialt,

kulturelt og politisk.

Målsætning

Flere skal vælge

og gennemføre en

erhvervsuddannelse.

Børne- og

Undervisningsministeriet

og Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Høj trivsel hele

vejen igennem

uddannelsessystemet.

ler

Indikator

d) Udviklingen i den

gennemsnitlige score

for den samlede

trivselsindikator på FGU.

b) Andelen af pædagogisk

uddannede ift. alle

ansatte i dagtilbud.

Delmål

4.1

4.3

4.4

8.6

4.1

4.2

4.5

Nøgletal tilgængelige på

uddannelsesstatistik.dk

følges løbende: Frafald,

tilgang, fuldførte, elevtrivsel,

beskæftigelsesfrekvenser

og lærepladsstatistik.

a) Udviklingen i den

gennemsnitlige score for den

samlede trivselsindikator

i folkeskolen.

b) Udviklingen i andelen, der har

svaret helt enig på spørgsmålet

”Jeg er glad for at gå i skole”

i trivselsmålingerne på de

gymnasiale uddannelser.

c) Udviklingen i den

gennemsnitlige score for den

samlede trivselsindikator på

erhvervsuddannelserne.

e) Udvikling i den gennemsnitlig

score for de videregående

uddannelser på spørgsmålet

”Jeg føler mig generelt rigtigt

godt tilpas på min uddannelse”.

Børne- og

Undervisningsministeriet

Kvaliteten af grundskoler

skal styrkes.

a) Normeringen i dagtilbud.

4.1

4.2

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Målsætning

Kvaliteten af dagtilbud

skal styrkes.

Indikator

a) Andelen af undervisnings-

timer i grundskolen, der

varetages af en lærer med

undervisningskompetence eller

tilsvarende kompetence i faget.

b) Udviklingen i fraværspro-

centen i grundskolen.

c) Andel elever, der får består

folkeskolens afgangsprøver.

Delmål

4.1

4.2

4.6

Børne- og

Undervisningsministeriet

Børne- og

Undervisningsministeriet

Erhvervsministeriet

Social- og

Boligministeriet

Social- og

Boligministeriet

Halvering af andelen af

unge op til 25 år, som

ikke har tilknytning

til uddannelse eller

arbejdsmarkedet,

inden 2030.

Antal personer i

”potentialegruppen” (16-24

år) der ikke er i uddannelse,

arbejdspladsrelateret

uddannelse eller arbejde.

Spredning i regionel

BNP pr. indbygger.

4.1

4.3

4.4

8.5

8.6

11.a

Regeringen vil arbejde

for vækst og udvikling

i et sammenhængende

Danmark.

Flere unge og voksne,

som er udsatte eller

har et handicap, skal

have muligheden for et

selvstændigt voksenliv.

Antallet af mennesker

i hjemløshed skal

reduceres markant, og

der skal gøres op med

langvarigt hjemløshed.

Social- og

Boligministeriet

Øget livskvalitet blandt

mennesker med handicap.

Social- og

boligministeriet

Sikre blandede byer

på tværs af Danmark,

som giver mulighed for,

at mennesker mødes

på tværs af sociale og

økonomiske forskelle.

ler

Andel i uddannelse eller

beskæftigelse blandt

18-59-årige socialt udsatte

og personer med handicap,

som har modtaget hjælp eller

støtte efter serviceloven.

10.2

4.5

Andelen af mennesker

i hjemløshed opgjort

hvert andet år.

10.3

a) Deltagelse i kulturelle og

sociale aktiviteter blandt

mennesker med handicap.

b) Andel af personer med

handicap, der oplever at have

indflydelse på eget liv.

c) Andel af personer med

handicap, som ofte er alene,

selvom de hellere vil være

sammen med andre.

Bolig- og

beboersammensætningen i

de udsatte boligområder, som

findes på tværs af Danmark.

4.5

4.a

10.2

10.3

11.2

11.7

11.3

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

og Ældreministeriet

Fortsat udvikling af et

godt sundhedsvæsen og

en værdig ældrepleje.

a) Patienttilfredshed med

forløbet fra indlæggelse

til udskrivelse og patient-

oplevet inddragelse.

b) Brugertilfredsheds-

undersøgelse i ældreplejen.

3.4

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Styrket indsats overfor

kroniske og livstruende

sygdomme.

a) 5-års overlevelse efter

kræft og akutte somatiske

indlæggelser blandt borgere

med KOL og diabetes type 2.

b) Antal forebyggelige

sygehusophold.

3.4

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Målsætning

Indikator

Antal dødelige og ikke-

dødelige arbejdsulykker

ift. beskæftigelsen.

Antal 20-64-årige, der har

deltaget i voksen- eller

efteruddannelse, sat ift.

antal erhvervsaktive i

samme aldersgruppe.

Andel af det under-

repræsenterede køn i de

øverste ledelseslag i hhv.

1) private virksomheder.

2) statslige arbejdspladser.

Delmål

8.8

Beskæftigelsesministeriet Reduktion af

arbejdsulykker, der

resulterer i skader

eller dødsfald.

Beskæftigelsesministeriet Flere lønmodtagere skal

opkvalificeres, så de får

de rette kompetencer til

at besætte nye jobs.

Fremme ligestillingen af

det underrepræsenterede

køn i de øverste ledelseslag

i private virksomheder og

den offentlige forvaltning.

4.4

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

5.1

5.5

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Miljø og Klima (Planet)

Klimaforandringer er en af de største udfordringer,

vi står overfor i dag, og beskyttelsen af vores planet

er en forudsætning for, at den kan understøtte

nuværende og fremtidige generationers behov.

Det globale forbrug af ressourcer har en omfat-

tende påvirkning på natur og miljø og kan blive

meget mere bæredygtigt. Regeringen har fokus på

at reducere udledning af drivhusgasser, beskytte

miljøet, bevare og fremme biodiversiteten samt en

mere cirkulær økonomi. Regeringen har endvidere

fokus på at understøtte skovrejsning og mere urørt

skov samt at sikre godt vand- og havmiljø. Vi skal

indfri klimalovens mål om at reducere drivhusgas-

udledningerne, og vi skal øge brugen af vedvarende

energi. Danmark skal fortsat være et fødevarepro-

ducerende land, men med et bæredygtigt hensyn.

Vi er langt på økologiområdet, og på verdensplan er

Målsætninger og

indikatorer under

Miljø og Klima

(Planet)

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

vi helt i front på vores økologiske forbrug. Ligeledes

skal vi fortsat være foregangsland, når det kommer

til grøn omstilling, og vi skal påtage os det internati-

onale lederskab for bæredygtig udvikling. Danmark

skal bidrage aktivt til at beskytte biodiversitet og

økosystemer over hele verden, og i særdeleshed

bekæmpe afskovning af tropisk skov. Vi skal bidrage

til at nedbringe skibsfartens CO

-udledning både

nationalt og internationalt, og vi skal styrke imple-

menteringen af international maritim regulering

for at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens

have. Danmark skal bidrage til, at den grønne

omstilling sker på en måde, hvor alle kan være med,

og særligt dem, som er længst fra mål. Vi skal derfor

indgå i inkluderende internationale samarbejder

– der fører til bæredygtige løsninger, emissions-

reduktioner og øget modstandsdygtighed over for

klimaforandringer.

Målsætning

Indfri klimalovens

mål om at reducere

drivhusgasudledningerne

med 70 pct. i 2030

ift. 1990.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

og Ministeriet for

Grøn Trepart

Realisere energibesparelser Reduktion i

i opvarmningen af boliger. nettovarmeforbruget pr. m².

Sikring af god

vandmiljøtilstand og

beskyttelse af havmiljøet.

a) Tilstand for overfladevand.

b) Tilstand for grundvand.

c) Tilstand for menneskeskabt

eutrofiering i havet.

a) Bevaringsstatus for natur-

typer omfattet af naturgen-

opretningsforordningen.

a) Skovareal.

b) Vådområdeareal.

a) Mængden af madaffald

per capita.

b) Mængden af emballage-

affald per capita.

c) Genanvendelsesprocenten

for husholdningsaffald.

d) Genanvendelsesprocenterne

for emballageaffald.

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

og Ministeriet for

Grøn Trepart

Ministeriet for

Grøn Trepart

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

Bevaringsstatus for

naturtyper omfattet

af naturgenopret-

ningsforordningen.

Skovrejsning og

genetablering af

vådområder.

ler

Indikator

Delmål

13.2

Status og fremskrivning

af CO

e-udledninger.

7.3

6.3

14.1

15.1

15.5

15.1

15.2

8.4

11.6

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

12.6

12.7

Sikre mindre affald

og bedre udnyttelse

af naturressourcerne

samt mere og bedre

genanvendelse.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

Målsætning

Nedbringelse af

udledningen fra

spildevand samt en

energineutral vandsektor.

Indikator

a) Samlet udledning i kg

fosfor og kvælstof fra

spildevandsselskaber

(renseanlæg og overløb).

b) Samlet Energiperformance

(forbrug og produktion)

i vandsektoren.

Delmål

6.3

14.1

14.2

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

Reduktion af udledningen

af luftforurenende stoffer.

Luftkvalitet målt ved

udledningen af:

a) NOx

b) SO2

c) NH3

d) NMVOC

e) PM2,5

Belastning af sundhed, natur

og grundvand fra sprøjtemidler

opgjort ved den danske

pesticidbelastningsindikator

beregnet ud fra den samlede

belastning for de enkelte

sprøjtemidler i den mængde,

de er blevet solgt og anvendt.

Det samlede forbrug af anti-

biotika opgjort ved kg. aktiv stof.

Andelen af erhvervsmæssigt

udnyttede fiskebestande,

der udnyttes på et niveau,

så de efterlever princippet

om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY).

a) Vækst i eksport af

dansk energiteknologi.

3.9

11.6

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Reduktion af antibiotika-

Landbrug og Fiskeri

forbruget til svin.

Ministeriet for Fødevarer, Gradvis genopbygning

Landbrug og Fiskeri

af populationer af fiske-

bestande til et niveau,

der kan give maksimalt

bæredygtigt udbytte.

Udenrigsministeriet

Reduktion af

pesticidbelastningen.

Danmark vil bidrage

til en inklusiv grøn

omstilling, der fører til

bæredygtige løsninger,

emissionsreduktioner og

øget modstandsdygtighed

over for klimaforandringer.

ler

a) IMO DCS (Data oil

collection for fuel oil

consumption of ships).

b) Aktiv dansk deltagelse i

udvikling af international

klimaregulering af skibs-

farten i IMO og EU.

Deltagelse i internationale

maritimesamarbejder.

6.3

6.6

12.4

14.1

14.2

15.1

12.4

14.4

b) Antal af danske myndig-

hedssamarbejder, som styrker

grønne rammeværker.

c) Andel af dansk

udviklingsbistand med direkte

grøn/klimamålsætning.

6.1

7.1

7.2

d) Antal udviklingsindsatser,

herunder i Afrika, der

styrker klimatilpasning

gennem forbedret natur- og

vandforvaltning. e) Antal

udviklingsindsatser, herunder

i Afrika, der sikrer CO

reduktioner gennem adgang

til vedvarende energi.

13.2

Erhvervsministeriet

Danmark skal bidrage til

at nedbringe skibsfartens

-udledning både

internationalt og nationalt

og tage internationalt

lederskab på dekarboni-

seringen af skibsfarten.

Danmark vil arbejde for at

styrke implementeringen

af international maritim

regulering for at bevare

og sikre bæredygtig

brug af verdens have.

Erhvervsministeriet

14.2

14.c

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Fredelige og trygge samfund (Peace)

Bæredygtig udvikling kan ikke ske uden fred.

Derfor er der fokus på at sætte mål, der fostrer

fredelige, retfærdige og inkluderende samfund.

Danmark er for lille et land til store forskelle, og

det er afgørende, at vi kan leve sammen, selvom

vi er forskellige. Det gør vi gennem respekt for

hinanden og de demokratiske spilleregler, vores

samfund er bygget på. Danmark er et af de tryg-

geste og mest tillidsfulde lande i verden, og vi er

kendt for at være et land, hvor tilliden til hinanden

og til myndighederne er høj. Den enkelte borger

har frihed og muligheder, og det skyldes i høj grad

den gensidige tillid borgerne og myndighederne

imellem. Derfor har regeringen en klar ambition om

at fastholde Danmarks position som et af verdens

bedst placerede lande på Transparency Internati-

onals Corruption Perceptions Index. Det skal bl.a.

ske gennem en fortsat sikring af ytringsfriheden og

gennem arbejdet for et mere effektivt, retfærdigt

og konsekvent retssystem. Regeringen har i den

forbindelse ligeledes en ambition om fortsat at

styrke vores værn mod organiseret og økonomisk

kriminalitet. Som et lille, men åbent land, der lever

af vores udsyn til resten af verden, er det afgø-

rende, at vi også indgår i internationale samarbej-

der, hvis formål er at fremme international stabili-

tet, sikkerhed og bæredygtig udvikling. Regeringen

har en ambition om at styrke den internationale

retsorden baseret på grundlæggende værdier så

som menneskerettigheder, ligestilling og demo-

kratiske retsstatsprincipper. Vi skal stå vagt om de

internationale konventioner, og vi skal engagere os

i forpligtende internationale fællesskaber, så vi kan

påvirke den globale udvikling i en positiv retning.

Målsætninger og

indikatorer under

Fredelige og trygge

samfund (Peace)

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Justitsministeriet

Målsætning

Fastholde Danmarks posi-

tion blandt verdens bedst

placerede lande i Transpar-

ency Internationals Cor-

ruption Perceptions Index.

Justitsministeriet

Værne om ytringsfriheden. Danmarks frihedsscore

jf. Freedom Houses

årlige opgørelse.

Sikre et stærkt værn

mod økonomisk og

organiseret kriminalitet.

Sikre et mere effektivt

retssystem.

a) Antal sigtelser på baggrund

af hvidvaskunderretninger.

b) Antal domfældelser

for hvidvask.

Antal dage sagsbehandlings-

tiden er nedbragt med fra

anmeldelse til afsoning,

ift. niveauet i 2021.

a) Medlemskab af FN’s

Sikkerhedsråd i 2025-2026.

b) Lancering (april 2025) og

implementering af Danmarks

femte nationale handlingsplan for

Kvinder, Fred og Sikkerhed (FN-

resolution 1325), som udmønter

ministrenes udmeldinger om

en stærkere dansk profil.

a) Antal danske bidrag til

internationale civile, militære

og krisestyringsmissioner.

b) Antal samtænkte programmer

og engagementer igangsat i regi

af Freds- og Stabiliseringsfonden.

Fremme af bæredygtig

Antal danske UPR-

udvikling med afsæt i

anbefalinger, som accepteres

international menneskeret. af modtagerlandet.

Justitsministeriet

ler

Indikator

Delmål

16.5

Danmarks placering

på Transparency

Internationals rangliste.

16.10

6.4

16a

16.3

Udenrigsministeriet

Styrkelse af den

internationale retsorden

baseret på grundlæggende

værdier som demokratiske

retsstatsprincipper,

menneskerettigheder og

ligestilling via regeringens

internationale indsats.

Fremme af international

stabilitet og sikkerhed.

16.1

16.6

16.7

Forsvarsministeriet

og Ministeriet for

Samfundssikkerhed

og Beredskab

16.1

Udenrigsministeriet

16.3, 1

6.10

16.b

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Partnerskaber (Partnerships)

Stadig flere udfordringer og muligheder mødes

bedst via forpligtende internationale fællesskaber.

Det er herigennem, at vi skal løse fremtidens græn-

seoverskridende udfordringer og globale problem-

stillinger. Regeringen tror således på, at vi kan opnå

mere, når vi arbejder sammen, end vi kan alene.

Derfor skal Danmark indgå bilaterale aftaler og

engagere sig i internationale fællesskaber, særligt

når det gælder sikring af udvikling, menneskeret-

tigheder, stabilitet og fred. Især klimakrisen er en

problematik, som kræver fælles løsninger, og i den

forbindelse er Danmark et oplagt foregangsland,

der kan bidrage til at hjælpe og inspirere andre.

Gennem private og offentlige partnerskaber og

samarbejder er det ambitionen, at danske virksom-

heder, myndigheder og civilsamfundsorganisationer

skal bidrage til klimahandling og realisering af

Verdensmålene nationalt såvel som internationalt.

Det gælder ligeledes arbejdet for at fremme kvinder

og pigers rettigheder i særligt udviklingslandene.

Regeringen ønsker med eksemplets magt, at Dan-

mark går foran, så vi kan præge verden med vores

værdier og i sidste ende gøre en forskel. Vi løser

kun problemet, hvis alle er med, og derfor er det

særligt vigtigt, at vi hjælper dem, som er længst fra

mål. Det gør vi bl.a. ved fortsat at leve op til FN's

anbefalinger for støtte til udviklingslande, hvilket vil

sige 0,7 pct. af Danmarks BNI. Gennem samarbejder

og partnerskaber med de mest sårbare af verdens

lande kan vi bl.a. bidrage til at fremme udviklings-

landenes adgang til rent vand og ren energi, og

derigennem sikre nye grønne arbejdspladser i sær-

ligt afrikanske lande. Vi kan ligeledes bidrage til en

reduktion i fødevareusikkerhed verden over og sult

i humanitære kriser.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Målsætninger og

indikatorer under

Partnerskaber

(Partnerships)

Nr.

Ansvarshavende

ministerium

Målsætning

Gennem både offentlige og

private partnerskaber og

samarbejder skal danske

virksomheder, myndighed-

er og civilsamfunds-

organisationer bidrage til

klimahandling og realiser-

ing af Verdensmålene.

Indikator

a) Etablering og anvendelse

af nyt partnerskabsprogram

inden for udviklingspolitikken

med fokus på vand, energi

og fødevarer, som fremmer

bæredygtige klima –

miljøløsninger i udviklingslande.

b) Procentdel af Impact

Fund Denmark's årlige

investeringer (målt over en

glidende treårig periode), der

vedrører lavindkomstlande (jf.

Verdensbankens definition).

c) Antal af danske

myndighedssamarbejder, som

styrker grønne rammeværker.

Delmål

17.9

17.16

17.17

Udenrigsministeriet

Danmark vil leve op til FN's Niveauet for Danmarks andel

af Official Development

målsætning om at bruge

Assistance (ODA).

0,7 pct. af BNI i støtte

til udviklingslandene.

Regeringen vil arbejde

for, at relevante LDC’er

optages i WTO.

17.2

Regeringen vil arbejde

for, at EU’s handels-

aftaler indeholder

forpligtelser vedrørende

ILO-konventioner.

Udenrigsministeriet

Fremme af adgang til

rent vand og ren energi

i udviklingslande i Afrika

og i denne forbindelse

sikring af nye grønne jobs.

Udenrigsministeriet

Fremme af kvinder og

pigers rettigheder i

udviklingslandene.

ler

b) Dansk bidrag til

antal grønne jobs.

Antal møder i WTO’s

arbejdsgruppe vedrørende

Etiopiens WTO-medlemskab.

Antal af nye og reviderede

handelsaftaler, hvor parterne

forpligter sig til at ratificere

og overholde ILO's kernekon-

ventioner om grundlæggende

rettigheder om børnearbejde.

a) Antal mennesker i Afrika,

der har fået enten adgang til

rent vand eller vedvarende

energi gennem dansk lederskab

og innovativ finansiering.

10.6

8.7

7.1

6.1

6.a

Antal kvinder og piger beskyttet

mod uønsket graviditet,

med adgang til moderne

prævention, sikker abort

og seksualundervisning.

5.6

Udenrigsministeriet

Reduktion i fødevare-

usikkerhed og sult i

humanitære kriser.

Antal af akutte fødevareusikre

mennesker i dansk prioriterede

humanitære kriser.

2.1

2.2

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Vurderingen af

arbejdet med

Verdensmålene

i Danmark

På globalt plan rangerer Danmark blandt de lande,

der er klarer sig bedst ift. at realisere Verdensmå-

lene. I "Sustainable Development Report 2024"

af Sustainable Development Solutions Network

(SDSN) er Danmark placeret i top tre sammen

med Sverige og Finland.

Selvom vi er stolte af, at Danmark ligger helt i top

sammenlignet med andre lande, er det ikke ens-

betydende med, at vi er i mål. Det er vigtigt, at vi

kigger indad, og at vi tør stå ved, at der er områder,

hvor vi ikke er i mål. Derfor har regeringen foreta-

get vurderinger af, hvordan det går med at imple-

mentere og realisere de 17 Verdensmål i Danmark.

En sådan vurdering er både væsentlig og relevant

for regeringens videre arbejde med Verdensmålene.

ler

bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet,

for at kunne øge deres evne til at bidrage til bære-

dygtig udvikling". Ligeledes er der i få tilfælde fore-

taget to forskellige vurderinger af samme delmål.

Sammen med vurderingen af Danmarks indfrielse

fremhæves eksempler på relevante aftaler og udspil

samt eksisterende politikker, lovgivning og indsat-

ser med det formål at give en holistisk præsenta-

tion af hvert af de 17 Verdensmål. Hertil beskrives

Danmarks globale indsats, samt hvordan denne i

relevant omfang relaterer sig til de delmål, der inde-

holder bogstaver om

"means of implementation".

Læsevejledning

Vurderingen af Danmarks indfrielse af Verdensmå-

lene er visualiseret ved at bruge trafiklys for vurde-

ring af niveauet (

) og pile for vurdering af ten-

densen (

). Vurderingen af de enkelte delmål er

baseret på enten kvantitative data eller kvalitative

vurderinger af politik på området – eller en kombi-

nation heraf.

Udgangspunktet for vurderingen af niveau og

tendens fremgår, jf. tabel 1 og tabel 2. Angivelse af

delmål i parentes fx "(delmål 4.2)" henviser til det/

de delmål, som bliver påvirket af det omtalte

politiske arbejde.

Regeringens vurdering af indfrielsen

af Verdensmålene i Danmark

Vurderingerne er foretaget på delmål-niveau

og i en dansk kontekst. Ansvaret for de enkelte

delmål er fordelt ud på relevante ministerier. For

få af delmålene er der ikke foretaget en konkret

vurdering, fordi det ikke har været relevant i en

dansk kontekst. Et eksempel herpå er delmål

15.4 "Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Vurdering af niveau

Trafiklys

Opfyldt

Pile

Stabil

Ikke opfyldt men godt placeret

Ikke opfyldt

Vurdering af tendens

God udvikling

ler

Vurdering

Tilstrækkelig politik og implementering

og/eller indfriet baseret på data.

Vurdering

God udvikling baseret på data

og/eller politik og politisk fokus.

Stabil udvikling baseret på data

og/eller politik og politisk fokus.

Negativ/ringe udvikling baseret på data

og/eller politik og politisk fokus.

Tilstrækkelig politik på området men fravær af

implementering og/eller delvis indfriet baseret på data.

Fravær af tilstrækkelig politik og implementering

og/eller fravær af indfrielse baseret på data.

Negativ/ringe udvikling

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Afskaf alle

former for

fattigdom i

verden

I Danmark er der et veludbygget socialt sikker-

hedsnet, der bl.a. sikrer alle et forsørgelsesgrund-

lag. Samtidig er det regeringens ambition, at

dem, der kan, skal have mulighed for at deltage

i arbejdsfællesskabet.

Danmarks globale indsats

Et af hovedformålene med dansk udviklingssamar-

bejde er at bekæmpe fattigdom. Gennem internati-

onalt samarbejde og partnerskaber, og med afsæt i

regeringens udviklingspolitiske strategi, understøt-

ter regeringen arbejdet med delmål 1.a om midler til

udviklingslande afsat til udryddelse af fattigdom og

1.b om udviklingsstrategier med fokus på fattigdom

og ligestilling. Danmark lever op til FN's målsætning

om at afsætte 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, og

gennem udviklingssamarbejdet bidrager Danmark

til at hjælpe de mennesker, der har størst behov.

Dansk udviklingssamarbejde bidrager bl.a. til at

skabe bæredygtige og socialt retfærdige samfund

med fokus på anstændige jobs og grøn vækst.

Ligeledes er adgang til sundhed og uddannelse

afgørende for at bekæmpe fattigdom. Regeringen

har også fokus på at forbedre leveforholdene i flygt-

ninges nærområder, hvilket både kommer nogle

af de mest udsatte mennesker i verden til gavn og

samtidig forebygger irregulær migration.

Vurdering af delmål

1.1 Alle i Danmark har ret til sociale ydelser, hvorfor

ingen i Danmark lever i ekstrem fattigdom. ( , )

1.2 Danmark har ikke en officiel national definition

af fattigdom. Sigtet efter en halvering af fattigdom i

Danmark skal ses i lyset af Danmarks udgangspunkt

med et veludbygget socialt sikkerhedsnet. ( , )

1.3 Alle i Danmark har adgang til sociale

sikkerhedsydelser. ( , )

1.4 Målet vurderes at være opfyldt. ( , )

1.5 Med henblik på at være rustet til at imødegå det

skærpede trusselsbillede blev Ministeriet for Sam-

fundssikkerhed og Beredskab oprettet i august 2024.

Ministeriet har fået til ansvar at forebygge, modstå

og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer, krig og

andre hændelser, der udfordrer samfundets grund-

læggende funktioner. Således har det målrettede

arbejde med beredskabsplanlægning og krisestyring

ifm. katastrofer fået et markant løft. ( , )

Der findes ikke ekstrem fattigdom i Danmark,

hvor

mennesker lever under fattigdomsgrænsen (1,90

USD om dagen). Det skyldes bl.a., at Danmark har et

veludbygget socialt sikkerhedsnet, der sikrer alle et

forsørgelsesgrundlag samt adgang til en lang række

serviceydelser. Derudover har Danmark et formalise-

ret og velafprøvet krisehåndteringssystem. Baseret på

evalueringer fra krisestyringsøvelser og håndteringen

af større hændelser er det vurderingen, at Danmark

har et robust krisestyringssystem og beredskabs-

planlægning og dermed modstandsdygtighed overfor

katastrofer. På baggrund af evalueringer er det et

område, der løbende tilpasses og styrkes. Ved i højere

grad at indtænke civilsamfundet i beredskab og

civilsamfundsbeskyttelsen er det ambitionen i højere

grad at kunne nå eksempelvis udsatte borgere, som

offentlige myndigheder kan have vanskeligt ved at

kommunikere med. Danmark er således nået langt

med at opfylde delmålene under Verdensmål 1.

ler

Udvalgte indsatser

Styrket opkvalificering

Regeringen har igangsat initiativer, der skal styrke

muligheden for at alle kan bidrage til samfundet. Det

indebærer, at ufaglærte dagpengemodtagere over 30

år samt faglærte med en forældet uddannelse

har ret til at tage en erhvervsuddannelse inden for

et område med mangel på arbejdskraft, samtidig

med at de modtager 110 pct. af dagpengesatsen.

Endvidere findes der muligheder for opkvalificering

under den regionale uddannelsespulje.

Alle skal have plads i arbejdsfællesskabet

Regeringen arbejder aktivt med indsatser for at indfri

delmål 1.3 om sociale sikringssystemer og 1.4 om lige

ret til økonomiske ressourcer og adgang til basale

serviceydelser mv. For regeringen er det en prioritet

at sikre, at alle har plads i arbejdsfællesskabet, og

at der er en fair fordeling af vækst og velstand. Alle

borgere i Danmark har adgang til et socialt sikker-

hedssystem, og regeringen tilstræber, at alle udsatte

og ikke udsatte har den samme ret til økonomiske

ressourcer og serviceydelser. Mennesker med

sociale udfordringer, psykiske vanskeligheder eller et

handicap kan fx modtage støtte og hjælp efter servi-

celoven eller barnets lov, og alle mennesker har den

samme frie og lige adgang til sundhedsvæsnet.

Klimasikring af Danmark

Det udbyggede sociale sikkerhedsnet i Danmark

sikrer, at der tages hånd om personer, der pludseligt

og uforudset står i en sårbar eller udsat position.

Det gælder også ift. ekstreme klimarelaterede

hændelser (delmål 1.5).

Danmark skal dog fortsat gøre mere.

For der findes

stadig børn i Danmark, hvor pengene er svære at få til

at række i familierne, og hvor børnene ikke har samme

muligheder som deres jævnaldrende. Det kan fx være

ift. at deltage i fritidsaktiviteter, afholde og deltage

i sociale arrangementer og aktiviteter samt indgå i

fællesskaber på lige fod med deres jævnaldrende.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Stop sult, opnå

fødevaresikker-

hed og forbedret

ernæring samt

fremme bære-

dygtigt landbrug

Fokuseret indsats for at styrke samfundssikkerhed

og beredskab

De senere års udvikling, herunder en skærpet

udenrigs- og sikkerhedspolitisk situation som følge

af Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine og den

afledte energikrise, den geopolitiske rivalisering,

hybrid krigsførelse og cyberangreb mod myndighe-

der og virksomheder, har sammen med klimaforan-

dringerne medført et skærpet trusselsbillede, som

i stigende grad adskiller sig fra årene efter murens

fald. Dette har aktualiseret en række opgaver og

risici, som indebærer, at der er behov for et fornyet

og centralt fokus på og prioritering af samfunds-

sikkerhed og beredskab, herunder en styrket

tværgående koordination af arbejdet. På denne

baggrund har regeringen oprettet Ministeriet for

Samfundssikkerhed og Beredskab, som har fået til

ansvar for at forebygge, modstå og håndtere større

ulykker, kriser, katastrofer, krig og andre hændelser,

der udfordrer samfundets grundlæggende funktio-

ner. Ministeriet vil på tværs af og i samarbejde med

de forskellige sektorer skulle understøtte en samlet

retning samt tværgående krav og standarder for

arbejdet med robustgørelse og beredskabsplan-

lægning i de enkelte sektorer, herunder rådgive og

kommunikere til myndigheder, virksomheder og

befolkning (delmål 1.5).

Regeringen arbejder målrettet med at fremme et

bæredygtigt landbrug i Danmark. Landbruget skal

bidrage til målet om at reducere de samlede udled-

ninger af drivhusgasser med 70 pct. senest i 2030

med mellem 55 og 65 pct. ift. 1990. Arealet med

økologisk landbrug skal fordobles i 2030. Landbru-

gets udledning af næringsstoffer til havmiljøet skal

reduceres, således at havmiljøet kan genoprettes.

Sult og fødevareusikkerhed, som også er temaer

under Verdensmål 2, kan ikke siges at være rele-

vante udfordringer i Danmark, men er derimod

vigtige at bekæmpe i udviklingslandene.

Vurdering af delmål

2.1 I Danmark har alle sikret ret til sikker, ernæ-

ringsmæssig og tilstrækkelig mad hele året rundt.

( , )

2.2 Små børns vægtudvikling ligger stabilt og

følges af sundhedsplejersken i barnets første

leveår. Der er ligeledes fokus på ernæringstilstan-

den hos unge piger, gravide og ammende kvinder

samt ældre mennesker. Ligeledes er der fokus på

den stigende forekomst af overvægt og svær over-

vægt i Danmark. ( , )

ler

Dansk landbrug er på en række områder lykke-

des med at reducere miljøpåvirkningen igennem

reguleringer og integration af miljøteknologier og

produktionsmetoder.

Danmark har fx i løbet af de

sidste 30 år cirka halveret udledningen af nærings-

stoffer fra landbruget samt omtrentligt halveret

belastningen fra pesticider.

Men den intensive produktion giver mindre plads

til biodiversiteten.

Landbrugets effekter på miljø,

natur og klima skal reduceres yderligere, og biodi-

versiteten skal gives bedre vilkår i det åbne land.

Med pesticidaftalerne fra 2017 og 2019 vedtog et

bredt flertal i Folketinget at reducere pesticidbe-

lastningen samt at igangsætte en række initiativer,

der er med til at understøtte en mere bæredygtig

fødevareproduktion og dermed også delmål 2.4. I

Danmark er der fortsat stort behov for at fremme

grøn omstilling og bæredygtigt landbrug og redu-

cere landbrugets effekter på miljø, natur og klima.

Også selvom regulering og teknologi på en række

områder har reduceret landbrugets miljøpåvirkning

betydeligt. Med den politiske aftale om implemen-

teringen af

Aftalen om Grønt Danmark

leveres kon-

krete svar på landbrugets klima- og naturudfordrin-

ger og vejen banes for en historisk omlægning af det

danske areal. Dansk landbrug har altid været under

konstant forandring, og med denne aftale lægges

sporene for de kommende årtiers store forandrin-

ger. Der vil fortsat være en stærk fødevareproduk-

tion i Danmark, men en del af det areal, der i dag

bruges til at producere fødevarer, skal i fremtiden

bruges til noget andet. Det gælder bl.a. heder, enge,

ådale og moser, som i tidligere tider har udvidet det

danske landbrugsareal. Derudover indeholder afta-

len konkrete initiativer til en yderligere reduktion

af landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet

samt ift. drivhusgasudledningerne.

Danmark arbejder dermed fortsat på at reducere

landbrugets effekter på miljø, natur og klima

2.3 Det vurderes, at de generelle regler om adgang

til jord og andre væsentlige produktionsressourcer

er håndteret i eksisterende lovgivning. ( , )

2.4 Målet om øget bæredygtig landbrugspraksis

og fødevareproduktion er generelt en del af rege-

ringens arbejde i forhold til den kommende fælles

landbrugspolitik i EU. ( , )

2.5 Danmark arbejder aktivt for bevarelse af såsæd,

kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr mv.

( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

gennem øget fokus på bl.a. præcisionslandbrug,

økologi, bioøkonomi og kaskadeudnyttelse, foder-

og fødevare egenskaber, plads til naturområder og

biodiversitet samt reduktion af pesticidbelast-

ningen. Danmark har de seneste år også fokuseret

på bioøkonomi for at øge udnyttelsen af de biolo-

giske ressourcer på en bæredygtig måde. Branchen

kan medvirke til at levere løsninger på fremtidens

udfordringer, fx ved at forbedre foder og fødeva-

rers egenskaber eller ved at udnytte reststrømme

fra foder- og fødevareproduktionen, der ellers ville

være gået til spilde.

Vækstplan for fødevare- og landbrugssektoren.

Danmark iværksætter arbejde med en tværsekto-

riel vækstplan, der understøtter, at Danmark også

i fremtiden har et stærkt, konkurrencedygtigt og

udviklingsorienteret landbrugs- og fødevareerhverv.

Dette vil ske med inddragelse af relevante aktører.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor står over

for en omfattende grøn omstilling, der skal sikre en

stærkt, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs-

og fødevareproduktion. Med

Aftale om et Grønt

Danmark

ser erhvervet ind i en større arealomlæg-

ning og en klimaafgift på husdyrproduktion, som

stiller krav til en mere højteknologisk og arealeffektiv

fødevareproduktion. Samtidig betyder en voksende

verdensbefolkning, at efterspørgslen på fødevarer vil

stige markant i de kommende år, mens geopolitiske

strømme udfordrer forsyningssikkerheden af fødeva-

rer og energi. Alt dette forudsætter en samlet tilgang

til sektoren, hvor arealeffektivitet, klima-, miljø- og

fødevareteknologier samt biosolutions udvikles på

tværs af eksisterende værdikæder og reguleringsom-

råder. Det indebærer en helhedsorienteret indsats,

hvor afgrøder og biomasse fra primærproduktion

kan transformeres til fødevarer og biobaserede

produkter som fx materialer og energi. Arealanven-

delsen skal optimeres, så landbruget skal producere

mere på mindre areal og med et lavere klimaaftryk.

Det kræver udvikling af nye højværdiafgrøder, dyrk-

ningssystemer med højere arealeffektivitet samt

bedre udnyttelse af biomasse til både fødevarer og

energi. Samtidig skal sektoren tilpasse sig klimaafgif-

ter og skærpede miljøkrav, uden at det kompromit-

terer landbrugets konkurrenceevne. Danmark skal

fastholde sin position som foregangsland inden for

plantebaserede og klimavenlige fødevarer. Forbru-

gernes madkultur og præferencer spiller en central

rolle, og der er behov for styrket markedsføring

og oplysning for at øge efterspørgslen efter bære-

dygtige fødevarer. Samtidig skal virksomhederne

understøttes i at skabe nye produkter, der kan kon-

kurrere både på hjemmemarkedet og internationalt.

Danmark har et stærkt udgangspunkt for at udvikle

biobaserede løsninger, der kan erstatte fossile pro-

dukter og øge værdiskabelsen i fødevareklyngen.

Opskalering af biosolutions kræver bedre adgang til

testfaciliteter, risikovillig kapital og stærkere samspil

mellem forskning, virksomheder og regulering, så

nye teknologier kan bringes hurtigere på markedet.

Samtidig er der behov for at sikre adgang til kvalifi-

ceret arbejdskraft og skabe attraktive karriereveje

inden for den biobaserede industri.

Endvidere er der i Danmark behov for at adressere

sundhedsudfordringer forbundet med uhensigts-

mæssige madvaner,

hvilket særligt relaterer sig til

delmål 2.2 om fejlernæring. Svær overvægt er en af

tidens store sundhedsmæssige udfordringer. Ande-

len af danskere med svær overvægt er steget fra 13,6

pct. i 2010 til 18,7 pct. i 2023. Jævnfør regerings-

grundlaget vil regeringen arbejde på at styrke fore-

byggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær

overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab.

Danmarks globale indsats

Antallet af sultne i verden stiger. Ifølge FN var godt

730 millioner mennesker i 2023 udsat for sult, mens

op mod 2,33 milliarder mennesker oplevede føde-

vareusikkerhed. Det er mennesker, der bor i lande

med konflikt og krig, der oftest er udsat for sultkriser.

Danmark støtter humanitære-, udviklings-, freds-

og stabiliseringsprogrammer – alle indsatser, som

arbejder for større fødevaresikkerhed. Udover kon-

flikt, er klimaforandringer hovedårsag til den mar-

kant stigende fødevareusikkerhed globalt i 2023.

Danmark støtter den internationale indsats gennem

bl.a. FN’s Fødevareprogram og tilsluttede sig i 2012

konventionen om fødevarehjælp i humanitære

situationer. Derudover støtter Danmark udvikling

af landbrugs- og fødevaresektoren gennem det

bilaterale udviklingssamarbejde og gennem danske

civilsamfundsorganisationer. Danmark arbejder for

at fremme partnerskaber og udnytte de globale

politiske platforme fuldt ud. Vi arbejder for at flere

investerer i katastrofeforebyggelse og klimatilpas-

ning, således at menneskers mulighed for at brød-

føde sig selv forbedres, og modstandsdygtigheden

øges. Udfordringerne er størst i Afrika. Her gør

Danmark en stor indsats både med humanitær-

og udviklingsbistand.

Da den fælles landbrugspolitik i EU indeholder

tiltag, der bl.a. har til formål at sikre et stabilt føde-

varemarked i EU, forventes det ligeledes at under-

støtte indfrielsen om at gøre fødevaremarkeder

stabile og give adgang til information.

ler

Udvalgte indsatser

Aftale om et Grønt Danmark

Det er regeringens mål at gennemføre en yderli-

gere grøn omstilling af landbruget. Dette sker i høj

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Sikre et sundt

liv for alle

og fremme

trivsel for alle

aldersgrupper

grad igennem

Aftalen om et Grønt Danmark.

Med

implementeringen af denne aftale, bliver Danmark

det første land i verden til at indføre en CO

e-af-

gift på udledninger fra husdyr, og der indføres

tillige en afgift på udledning af drivhusgasser fra

lavbundsjorde. Samlet set skønnes indsatserne i

aftalen at have potentiale til at reducere udlednin-

ger med et spænd mellem 1,8 mio. og 2,6 mio. ton

e i 2030. Iltsvindet i danske kystvande er på et

alarmerende højt niveau. Regeringen igangsætter

nu en omfattende kvælstofindsats med henblik på

at sikre et renere vandmiljø. Aftalen indbefatter en

betydelig opgradering af arealet med natur i Dan-

mark, herunder markant mere skov – hele 250.000

hektar, svarende til størrelsen af Lolland, Falster

og Bornholm tilsammen. Derudover skal 140.000

hektar, som i dag dyrkes på klimabelastende lav-

bundsjorde, omlægges til natur.

Bekæmpelse af antibiotikaresistens

Regeringen har fastsat nye mål for en reduktion af

antibiotikaforbruget til svin for at modarbejde anti-

biotikaresistens. I 2018 blev Internationalt Center

for Antimikrobiel resistens (ICARS) etableret i

København, der bistår lav- og middelindkomstlande

(LMIC) med at udvikle løsninger til at bekæmpe

antimikrobiel resistens (AMR) på tværs af det

humane og veterinære område samt inden for miljø

og fødevarer. I 2021 blev ICARS en selvstændig

institution efter udnævnelsen af den første besty-

relse (delmål 2.4).

Præcisionslandbrug

Regeringen har i en årrække gennemført flere

projekter om præcisionslandbrug i et partnerskab

med landbrugets organisationer. Projekterne viser,

at præcisionslandbrug som optimering af kørslen i

marken og nye dyrkningsteknologier giver gevinster

for både landmandens driftsøkonomi og for miljø og

natur (delmål 2.4). Præcisionslandbrug er nu imple-

menteret som et alternativt bedriftsvirkemiddel i

den danske kvælstofregulering af landbruget.

Kostråd for sundhed og klima

I januar 2021 blev de officielle kostråd lanceret –

godt for sundhed og klima, som for første gang giver

råd til, hvordan man lever både sundt og klimaven-

ligt. I 2025 blev kostråd til vegetarer opdateret,

således at der nu anbefales et dagligt kosttilskud

med B12-vitatmin. Ved at følge kostrådene ned-

sættes risikoen for livsstilssygdomme (fx hjerte-

karsygdomme, type 2-diabetes og kræft)

(delmål 2.1 og 2.2).

Sundhed for alle og universel sundhedsdækning

er bærende elementer i det danske velfærdssam-

fund. Let og lige adgang udgør et grundprincip i et

velfungerende sundhedsvæsen. Ulighed i sundhed

skal bekæmpes. Derfor har regeringen bl.a. fokus

på at adressere kroniske sygdomme, forbedre

kræftbehandlingen i Danmark, fremme den mentale

sundhed og trivsel samt forebygge tobaksrygning

og brugen af rusmidler.

ler

3.5 Danmark er generelt godt med i arbejdet med

forebyggelse og behandling af stof- og alkohol-

misbrug. ( , )

3.6 Der har siden 2012 været et fald i antal dræbte

og tilskadekomne. ( , )

3.7 Der er fri og gratis adgang til praktiserende læge

og abort (og prævention mod betaling) samt seksual-

undervisning i alle landets grundskoler. ( , )

Vurdering af delmål

3.1 Danmark har de sidste 10 år haft færre end 5

mødredødsfald pr. 100.000 levendefødte. ( , )

3.2 Dødeligheden blandt børn under 5 år i Danmark

er lav, og de sidste 10 år har tallet været nedadgå-

ende. ( , )

3.3 Der er ingen epidemier med AIDS, malaria eller

tuberkulose i Danmark, men der er fortsat parame-

tre, der kan forbedres. ( , )

3.4 Danmark har med øget fokus på kroniske syg-

domme og mental sundhed opnået en betragtelig

reduktion af dødeligheden, men der er fortsat plads

til forbedring frem mod 2030. ( , )

3.8 Alle i Danmark har adgang til lægehjælp og

universel sundhedsdækning. ( , )

3.9 Dødsfald grundet luftforurening og påvirkning

af sundhedsskadelige kemikalier er fortsat en

udfordring i Danmark. ( , )

Danmark har haft succes med at adressere en

lang række af delmålene under Verdensmål 3.

Det

gælder fx reduktion af mødre og børnedødelighed,

antallet af trafikdræbte og universel adgang til sund-

hedsydelser. I 2020 blev der anmeldt det laveste

antal nye hiv-diagnoser i Danmark siden starten af

hiv-pandemien. Også i forebyggelse og behandling

af stof- og alkoholmisbrug er Danmark godt placeret,

men der findes stadig udviklingspotentiale.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

For at imødekomme fx delmål 3.4, hvor Danmark

endnu ikke er i mål,

vil regeringen bl.a. sætte fokus

på at mindske ulighed i sundhed i Danmark. Rege-

ringen har indført gratis psykologhjælp til unge med

let til moderat depression eller angst i aldersgrup-

pen 18-24 år, og regeringen vil desuden sætte yder-

ligere fokus på mental sundhed og trivsel med 10-år

planen for psykiatrien.

For at imødekomme fx delmål 3.4, hvor Danmark

endnu ikke er helt i mål,

vil regeringen bl.a. sætte

fokus på at mindske ulighed i sundhed i Danmark.

Regeringen har bl.a. lavet en samlet 10-årsplan for

psykiatrien med tilhørende massive investeringer.

Regeringen har med 10-årsplanen fokus på tidlige ind-

satser og forebyggelse, bedre behandling og kortere

ventetider, helhedsorienterede indsatser og trygge

overgange samt psykiatrien som attraktiv arbejds-

plads med viden og tryghed. Den samlede 10-årsplan

strækker sig over tre politiske aftaler, hvoraf den

første

Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental

sundhed

blev indgået i 2022, og den anden

Aftale om

en bedre psykiatri

blev indgået i 2023. Begge aftaler

er under implementering. Den tredje og sidste aftale

i den samlede 10-årsplan blev indgået i maj 2025 og

skal implementeres frem mod 2030.

De første dele af planen er under implementering,

og den resterende del af planen vil blive implemen-

teret frem mod 2030.

Som et delelement i den samlede 10-årsplan for

psykiatrien indgik regeringen og alle Folketingets

partier en aftale om en handlingsplan for styrket

forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Initia-

tiverne i aftalen skal bidrage til at nedbringe antallet

af selvmord i Danmark med 33 pct. i 2030. Dette er

i overensstemmelse med indikatoren for delmål 3.4.

Handlingsplanen er under implementering.

Centralt i den danske indsats er fortsat støtte til

en række initiativer inden for global sundhed, her-

under multilaterale organisationer, som Verdens-

sundhedsorganisationen (WHO), Den Globale Fond til

Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria samt

Den Globale Vaccinealliance (GAVI). Organisatio-

nerne bidrager blandt andet med at fremme adgangen

til sundhedsydelser og universel sundhedsdækning.

Samtidig deltager danske sundhedsmyndigheder

aktivt i en række myndighedssamarbejder verden

over med det overordnede mål at bidrage til at styrke

sundhedsvæsenet i partnerlandene.

Styrkelse af sundhedssikkerhed og pandemibered-

skab lokalt, nationalt og globalt er fortsat afgørende

for at forebygge og håndtere udbrud af smitsomme

sygdomme og andre grænseoverskridende sund-

hedstrusler. Danmark støtter Pandemifondens

arbejde globalt samt EU’s arbejdet med styrket

sundhedssikkerhed, herunder Team Europe Initiativ

om sundhedssikkerhed og antimikrobiel resistens.

Udvikling af globale normer og standarder på sund-

hedsområdet baseret på forskningsmæssig evidens,

er fortsat afgørende for udviklingen af sundheds-

området globalt. Her har Danmark igennem mange

år bidraget til udviklingen og vil fortsat gøre det

gennem aktiv deltagelse i, og støtte til, WHO, som

den ledende og centrale globale sundhedsaktør.

ler

Udvalgte indsatser

Som en del af sundhedsreformen er der indgået en

aftale med Danske Regioner om ligestilling og inte-

gration af psykiatri og somatik. Det betyder, at psy-

kiatrien skal være en integreret og ligeværdig del af

sygehusvæsenet. Initiativet skal sikre, at patienter

med både psykiske og fysiske sygdomme får bedre

og mere sammenhængende behandling på tværs

af de psykiatriske og somatiske behandlingstilbud.

Initiativet implementeres frem mod 2027.

Sundhedsreformen

I dag har social position og geografisk placering

betydning for borgernes levevilkår og sundhed.

Regeringen har med et bredt flertal af Folketingets

partier indgået en politisk aftale om en Sundheds-

reform, der bl.a. skal reducere ulighed i sundhed.

Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af

landet, og muligheden for at prioritere indsatser

og ressourcer til dem, der har det største behov,

skal styrkes økonomisk, fagligt og geografisk Sund-

hedstilbuddene uden for sygehusene skal samtidig

oprustes, så langt mere behandling og pleje kan

foregå i eller tæt på borgerens eget hjem. Refor-

men skal således sikre, at alle borgere har adgang

til sundhedstilbud af høj kvalitet uanset geografisk

placering eller diagnose.

Forebyggelse af børn og unges tobaksrygning

Regeringen har med et flertal af Folketingets par-

tier indgået en aftale om en national handleplan,

der sætter ind mod særligt børn og unges brug af

tobaks- og nikotinprodukter gennem indførelse af

bl.a. standardiserede tobakspakker, udstillingsfor-

bud og et skærpet reklameforbud (delmål 3.4).

Danmarks globale indsats

Danmark er globalt set et foregangsland for univer-

sel sundhedsdækning og for seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder. Samtidig har Danmark en

styrkeposition inden for life-science, som bidrager

til at levere og understøtte innovative løsninger på

globale sundhedsudfordringer.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Sikre alle lige

adgang til kvali-

tetsuddannelse

og fremme alles

muligheder for

livslang læring

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

Danmark er en stærk fortaler for seksuel og repro-

duktiv sundhed og rettigheder i regi af det danske

udviklingssamarbejde, og når der forhandles reso-

lutioner i FN og EU (delmål 3.7). Danmark arbejder

hårdt for, at det normative sprog angående kvin-

der og pigers seksuelle og reproduktive sundhed

og rettigheder ikke rulles tilbage, særligt når det

kommer til retten til sikker abort, prævention og

seksualundervisning samt bekæmpelsen af seksuel

og kønsbaseret vold.

Derudover støtter Danmark en lang række orga-

nisationer, der arbejder lokalt med levering af

seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, som fx

FN’s Befolkningsfond (UNFPA), Den Internationale

Sammenslutning for Familieplanlægning (IPPF), MSI

Reproductive Choices og AmplifyChange.

Ny abortlovgivning i Danmark

Regeringen har med et bredt flertal af Folketingets

partier indgået tre politiske aftaler om abort, som

bl.a. omfatter en hævelse af ugegrænsen for retten

til den fri abort fra udgangen af 12. til 18. gravidi-

tetsuge og en sænkelse af aldersgrænse for retten

til den fri abort fra 18 til 15 år. Formålet hermed

er at styrke kvinders – herunder unge kvinders –

reproduktive rettigheder.

sundhedsløsninger og lægemidler og life science-in-

dustrien er en af Danmarks vigtigste erhvervsmæs-

sige styrkepositioner (delmål 3.4 og 3.8). Regeringen

har med et bredt flertal af Folketingets partier

indgået

Aftale om Strategi for life science

2024-2027,

der skal sikre, at den danske life science-industri

har de bedste forudsætninger for at indfri sit store

potentiale, både når det gælder om at bidrage til at

forbedre sundheden verden over og øget vækst.

Forskning i kvindesygdomme og uligheden i

sundhed mellem mænd og kvinder

Regeringen har med flertallet af Folketingets

partier afsat midler i forskningsreserven for 2024

og 2025 til styrket klinisk og uafhængig forskning,

herunder til forskning i kvindesygdomme og til

forskning i ulighed i sundhed mellem mænd og

kvinder (delmål 3.1 og 3.4).

Mænds fysiske og mentale sundhed

Med Handlingsplanen for mænd og drenges ligestil-

ling 2024-2027 er der afsat midler til 14 indsatser,

herunder bl.a. med fokus på at få flere mænd til at

deltage i kommunernes forebyggelses- og rehabili-

teringstilbud, da færre mænd end kvinder deltager

i tilbuddene, og flere mænd lever med kronisk

sygdom. Der er endvidere afsat midler til at gen-

nemføre en borgerrettet informations- og oplys-

ningskampagne om afstigmatisering af psykiske

problemer og selvmordstanker særligt målrettet

mænd, da tre ud af fire selvmord i Danmark bliver

begået af mænd (delmål 3.4).

Danmark som life science nation

Danmark har meget at bidrage med som life-science

nation, når det handler om at levere innovative

Fri og lige adgang til uddannelse er et af de vigtigste

redskaber til at bryde negativ social arv og sikre lige

muligheder for alle. Regeringen har stort fokus på,

at kvaliteten i uddannelser og dagtilbud øges, og at

der er høj trivsel hele vejen igennem dagtilbud, skole

og uddannelsessystemet. Det er desuden regerin-

gens ambition, at flest mulige 25-årige i 2030 skal

have gennemført en uddannelse, være under uddan-

nelse eller være i beskæftigelse. I 2030 skal mindst

90 pct. af de 25-årige således have gennemført en

ungdomsuddannelse. Det betyder, at i 2030 skal

andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning

til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Dette suppleres af regeringens målsætning om, at

flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

ler

4.3 Der er juridisk formelt lige adgang til undervis-

ning, der er adgangsgivende til en videregående

uddannelse. ( , )

4.4 Der er opstillet en politisk målsætning om at

halvere andelen af unge op til 25 år, der ikke har

tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet,

inden 2030, så flere unge og voksne kan opnå

finansiel succes. ( , )

4.5 I Danmark gælder lige adgang til uddannelse

for alle. Diskrimination på baggrund af køn, race og

etnisk oprindelse samt handicap er generelt forbudt

ved lov. ( , )

4.6 Alle danske børn får muligheden for at lære at

læse, skrive og regne gennem gratis skolegang. ( , )

4.7 I Danmark ydes der finansiel støtte til Ver-

densmålsskolerne, og der er iværksat initiativer,

hvis formål er at støtte undervisning i demokrati

og medborgerskab. ( , )

Vurdering af delmål

4.1 Grundskole er gratis i Danmark. ( , )

4.2 I Danmark er der lige adgang til børnehaver og

børnehaveklasser. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Med gratis undervisning i grundskolen, ungdoms-

uddannelser og videregående uddannelser samt

et understøttende SU-system er Danmark langt

med Verdensmål 4.

Bæredygtighed er som bredt

defineret begreb tænkt ind på flere niveauer i

skolesystemet fra grundskolen til de gymnasiale

uddannelser. I folkeskolens formålsparagraf står

der bl.a., at skolen skal give eleverne kundskaber og

færdigheder, der forbereder dem til videre uddan-

nelse. Formålsparagraffernes hensigt er desuden, at

undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med

dansk kultur og historie, give dem forståelse for

andre lande og kulturer og bidrage til deres forstå-

else for menneskets samspil med naturen. På den

måde inddrages ånden af Verdensmål 4 generelt i

skole- og undervisningssystemet.

Men regeringen ønsker at gøre mere.

Kvaliteten af

dagtilbud og skoler skal forbedres, og trivslen skal

øges. Ligeledes er der et behov for at intensivere

indsatsen for ligestilling i uddannelsessystemet, da

kvinder fortsat møder kønnede barrierer i særligt

forskningsverdenen.

Udvalgte indsatser

Flere ressourcer til folkeskolen

Folkeskoleforligskredsen (Regeringen og LA, KF, RV og

DF) har med

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

fra

marts 2024 afsat 740 mio. kr. årligt (ved fuldt indfaset)

til et løft af folkeskolen.

Styrket forberedende grunduddannelse (FGU)

Regeringen har i november 2023 indgået aftale med

alle folketingets partier om styrket FGU som en

hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og

beskæftigelse. FGU-institutionerne arbejder med at

styrke unges faglige, sociale eller personlige kompe-

tencer igennem et inkluderende læringsmiljø, så de

bliver rustet til at komme videre i uddannelse eller

beskæftigelse.

Aftaler på erhvervsuddannelsesområdet

Regeringen har bl.a. indgået tre politiske aftaler

om erhvervsuddannelserne, der skal udmøntes i

de kommende år. Aftalerne indebærer et

økonomisk løft på knap 1 mia. kr. til en styrkelse

af SOSU-uddannelserne, til en styrkelse af

kompetencer til den grønne omstilling og til en

markant styrkelse af erhvervsuddannelserne

mere bredt. Derudover har regeringen afsat cirka

105 mio. kr. årligt i 2024-2028 og cirka 30 mio.

kr. årligt derefter til etablering og drift af tre

klimaerhvervsskoler.

Flere skal gennemføre uddannelse eller

være i beskæftigelse

Unge under 25 år, der hverken er i gang med eller

har fuldført en ungdomsuddannelse, tilbydes vej-

ledning og opfølgning med en opsøgende indsats.

De videregående uddannelser søger at under-

støtte studerende fra uddannelsesfremmede hjem

gennem en række tiltag, bl.a. brobygningsforløb,

særlige frafaldsindsatser, særlige indsatser for

studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsæt-

telse (delmål 4.3 og 4.5).

Minimumsnormeringer

Der er fra 1. januar 2024 indført lovbundne mini-

mumsnormeringer i kommunale, selvejende dag-

institutioner mv., som fra januar 2025 også gælder

for private institutioner. Det skal sikre kvalitet

samt tid og plads til det enkelte barn. Der er afsat

1,8 mia. kr. årligt varigt (2025-pl) i forbindelse med

indførelse af lovkravet om minimumsnormeringer

(delmål 4.2).

Kvinder i akademia og forskning

Der er intensiveret fokus på kvinders uddannel-

sesvalg og karriereveje på universiteterne og i

forskningsmiljøerne. Der er bl.a. afsat midler til et

særskilt talentudviklingsprogram, Inge Lehmann, til

styrkelse af kønsbalancen i forskning, ligesom der

Danmarks globale indsats

Dansk støtte til indsatsen for bedre adgang til kva-

litetsuddannelse går gennem dansk udviklingssam-

arbejde og humanitær bistand. Støtten går primært

via globale multilaterale fonde og FN-organisatio-

ner samt via danske civilsamfundsorganisationer.

Udover at fremme kvaliteten i uddannelse for alle

børn, er regeringen særligt optaget af, at uddan-

nelse bidrager til at fremme ligestilling, herunder

at piger modtager særlig støtte for at kunne over-

komme de mange barrierer, de oplever. Regeringen

er samtidig optaget af, at uddannelsessystemerne

er modstandsdygtige overfor de kriser og chok, der

ofte opstår i verdens skrøbelige lande, om det er

konflikt- eller klimarelateret, så de børn og unge,

der bliver fordrevet, ikke risikerer pludselig at skulle

standse deres uddannelse, hvilket gør det så meget

desto sværere at komme tilbage igen. Også inden

for uddannelse er der brug for at fremme bæredyg-

tige og langsigtede løsninger, hvilket samarbejdet

med danske filantropiske fonde som LEGO Fonden

også bidrager til. Endelig har regeringen med sin

Afrikastrategi sat fokus på unge og beskæftigelse,

hvilket kun understreger vigtigheden af at sikre, at

flere børn modtager en kvalitetsuddannelse, så de

har bedre forudsætninger for at kunne videreud-

danne sig og finde, såvel som skabe, jobs.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Opnå ligestilling

mellem kønnene

og styrke

kvinders og

pigers rettigheder

og muligheder

generelt er et politisk fokus på at understøtte en

mere balanceret kønsfordeling på tværs af uddan-

nelsesområder, fx ved at tiltrække flere kvinder til

uddannelser inden for STEM-områderne.

Øget indsats over for pædagoguddannelserne

Der

er i marts 2025 indgået en bred politisk aftale om en

ny og bedre pædagoguddannelse, hvor der blandt

andet prioriteres midler til et markant kvalitetsløft

af uddannelsen, herunder til eksempelvis flere

undervisningstimer, mere vejledning og feedback,

undervisning på mindre hold og mere øvelsesbase-

ret undervisning.

Rekruttering af mænd og drenge til omsorgsfag

Med handlingsplanen for mænd og drenges ligestil-

ling 2024-2027 arbejdes der bl.a. med målrettede

rekrutteringsindsatser til SOSU-uddannelserne.

Det skal bl.a. bidrag til positive historier om

SOSU-fagene fx i form af rollemodeller, der kan

gøre op med fordomme og få flere mænd til at

vælge omsorgsfag. Endvidere afdækkes, udvikles

og afprøves en eventuel tilbagevendende

Boys’ Day

in Care,

hvor særligt drenge gennem besøg på fx

virksomheder, institutioner og uddannelsessteder,

rollemodeller, workshops mv kan få inspiration til

deres fremtidige valg af uddannelse og job.

Ligestilling mellem kønnene er grundlæggende for

demokrati, menneskerettigheder og velstand i det

danske samfund. Regeringen arbejder på at fremme

ligestilling mellem kønnene og fastholde et tværgå-

ende fokus på ligestilling. Al diskrimination af kvin-

der og piger skal stoppes både inden for og uden for

arbejdsmarkedet, nationalt og globalt, ved hjælp af

konkrete politikker og lovgivning.

Vurdering af delmål

5.1 I Danmark findes der retlige rammer, bl.a. ligestil-

lingsloven, som har til formål at fremme, håndhæve

og overvåge ligestilling. ( , )

5.2 I Danmark gennemføres der løbende ny lovgiv-

ning på området, bl.a. ift. psykisk vold, negativ social

kontrol samt samtykkebaseret voldtægt. ( , )

5.3 Ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindre-

årige, anerkendes ikke efter dansk ret, medmindre

der foreligger tvingende grunde herfor. Kvindelig

omskæring har været strafbart i Danmark siden

2003. ( , )

5.4 Det vurderes ikke, at ulønnet omsorgsarbejde er

udbredt i Danmark, da der er en meget veludviklet

social infrastruktur i form af kommunal pasnings-

garanti, gode orlovsordninger og offentlige tilbud

om ældrepleje. ( , )

5.5 I Danmark har andelen af kvinder i både politik

og lederstillinger været stigende i de sidste 10

år. Tendensen har været særligt stigende blandt

offentlige arbejdspladser, og mindre stigende blandt

private og i politik. ( , )

5.6 Rammerne i dansk lovgivning og i sundheds-

væsenet sikrer et højt niveau af adgang til informa-

tion, undervisning og ydelser vedrørende seksuel og

reproduktiv sundhed. ( , )

ler

Generelt har kvinder og mænd en høj arbejdsmar-

kedsdeltagelse i Danmark,

men arbejdsmarkedet er

fortsat meget kønsopdelt. Dagtilbud og infrastruk-

tur er veludbyggede og med til at fremme en høj

erhvervsfrekvens for begge køn. Dette bidrager til at

opnå målsætningerne i delmål 5.4 om anerkendelse

af ulønnet omsorgsarbejde og etablering af sociale

ydelser. Begge køn skal have mulighed for at bidrage

på arbejdsmarkedet, deltage i beslutningsprocesser

og forme fremtidens samfund. Regeringen arbejder

derfor løbende på at fremme ligestilling mellem køn-

nene, ligesom der er fokus på at fremme og fastholde

et tværgående fokus på ligestilling.

På trods af den høje andel af veluddannede kvinder

i Danmark, er der fortsat en skæv kønsfordeling i

særligt private virksomheders ledelser og bestyrel-

ser

og selvom forældreorlov kan fordeles fleksibelt

mellem forældre, tager kvinder langt hovedparten af

orloven. Fædres andel af orloven er steget markant

efter indførelse af den øremærkede orlov i 2022.

Danmarks globale indsats

Internationalt er Danmark i front i kampen for lige-

stilling og kvinder og pigers rettigheder – både på

landeplan og i forhandlingslokalerne. Der er sket

store fremskridt for ligestilling og kvinder og pigers

rettigheder globalt, men flere steder i verden er der

stilstand eller endda sket tilbageskridt. Som eksem-

pel forstærkede COVID-19 pandemien de eksiste-

rende kønsuligheder og forøgede den i forvejen

udbredte seksuelle og kønsbaserede vold i en grad

at FN’s Generalsekretær kaldte det en skyggepan-

demi. Danmark er derfor fortsat stærkt engageret

i kampen for at fremme af kvinder og pigers rettig-

heder og muligheder herunder deres seksuelle og

reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR). Arbej-

det med ligestilling i udviklingslande støttes gennem

dansk udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Gennem udviklingsbistanden giver Danmark årligt

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

755 mio. kr. til en række internationale frontlinjeor-

ganisationer, der arbejder for kvinder og pigers ret til

egen krop og for SRSR. Dertil kommer bidrag til SRSR

gennem humanitære appeller, de danske ambassader

og det danske civilsamfund.

Udvalgte indsatser

Lovgivning til fremme af ligestilling

Ligestillingsloven har til formål at fremme ligestilling

mellem kvinder og mænd herunder lige integration,

lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets

funktioner. Der er ligeledes forbud mod diskrimina-

tion og forskelsbehandling i en lang række andre love

bl.a. ift. graviditet, barsel og ligeløn (delmål 5.1 og 5.c).

Digitalisering og ligestilling

I marts 2021 vedtog Folketinget en lov, der forplig-

ter offentlige myndigheder til, at digital post om et

fælles barn sendes til begge forældre for at under-

støtte, at kvinder og mænd ligestilles i forældreska-

bet. Der er herudover lanceret kampagnen ”digitale

krænkelser koster” (delmål 5.b).

Indsatser imod fysisk og psykisk vold

Folketinget vedtog i december 2021 en lov, der

selvstændigt kriminaliserer stalking. 1. januar 2021

trådte en ny samtykkebaseret voldtægtsbestem-

melse i kraft efterfulgt af en national oplysnings-

kampagne. Der arbejdes endvidere løbende inden

for integrations-, sundheds-, og socialsystemet med

at styrke tilbuddene til ofre for forskellige former for

vold, herunder psykisk, fysisk og seksuel vold samt

menneskehandel. Regeringen lancerede i 2023 en

handlingsplan mod partnervold og partnerdrab for

2023-2026, der indeholder 26 initiativer til bekæm-

pelse af vold i nære relationer. Som led i handlings-

planen vedtog Folketinget i april 2024 lov om lige-

stilling af krisecentertilbud, så mænd udsat for vold i

nære relationer og deres eventuelt ledsagende børn

pr. 1. juli 2024 kan få støtte og omsorg på krisecentre

i lighed med kvinder. Som led i planen blev der også

afsat flere midler til ambulante rådgivningstilbud for

voldsudsatte (delmål 5.2). Endvidere arbejder rege-

ringen målrettet på bekæmpelse af negativ social

kontrol og æresrelaterede konflikter i etniske mino-

ritetsmiljøer gennem bl.a. oplysning, tilbud og særlige

krisecentre målrettet unge fra etniske minoritets-

miljøer. Regeringen vil derudover styrke indsatsen

mod parallelle retspraksisser bl.a. ved at afdække,

om de ændringer af straffeloven, der blev foretaget i

2021 med henblik på at styrke indsatsen mod negativ

social kontrol, har virket efter hensigten, og om der

er behov for yderligere tiltag (delmål 5.3).

Bekæmpelse af seksuel chikane

Som en del af trepartsaftalen om seksuel chikane

fra marts 2022 blev der etableret Alliancen mod

seksuel chikane. Alliancen består af ca. 40 medlem-

mer, herunder arbejdsmarkedets parter, repræsen-

tanter fra uddannelser, foreninger og civilsamfundet,

og sætter fokus på forebyggelse og håndtering af

sexisme og seksuel chikane gennem fælles aktivi-

teter, dialog, erfaringsudveksling og videndeling

(delmål 5.2 og 8.8).

Kriminalisering af stealthing

Stealthing er et seksuelt overgreb, der krænker den

seksuelle selvbestemmelsesret, idet forurettede

fratages retten til selv at bestemme, om et samleje

skal være beskyttet eller ej. Derudover er stealthing

forbundet med en potentiel sundhedsrisiko, idet

konsekvenserne kan omfatte smitte med seksuelt

overførte sygdomme, ligesom der kan være en

række fysiske konsekvenser forbundet med en

uønsket graviditet. Regeringen har derfor med en

lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2025, gjort

stealthing strafbart, og kriminaliseringen omfatter de

præventionsmidler, som beskytter mod de nævnte

fysiske konsekvenser (delmål 5.2).

ler

Vurdering af delmål

Sikre at alle har

adgang til vand

og sanitet, og at

dette forvaltes

bæredygtigt

I Danmark er der lige og universel adgang til rent

drikkevand. Alle er ligeledes sikret adgang til toilet,

sanitet og hygiejne, og det danske vandforbrug

er effektivt sammenlignet med andre landes. Idet

drikkevandsforsyningerne i Danmark baseres på

en begrænset behandling af vores grundvand, er

grundvandsbeskyttelse et gennemgående tema i

regeringens vandpolitik. Regeringen har derfor valgt

at videreføre statens grundvandskortlægning og

kommunernes indsatsplanlægning til beskyttelse af

grundvandet, for at sikre grundvandet bedst muligt

mod forurening.

6.1 Langt de fleste i Danmark har drikkevand til en

overkommelig pris. ( , )

6.2 Langt de fleste i Danmark har adgang til toilet,

sanitet og hygiejne. ( , )

6.3 Spildevandet i Danmark bliver renset på et højt

niveau. ( , ). Alt for få af Danmarks vandområder

er i god tilstand. ( , )

6.4 Det danske vandforbrug er effektivt sammenlig-

net med andre landes. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

6.5 Danmark samarbejder gennem EU om forvalt-

ning af vandområdet. ( , )

6.6 Danmark har udfordringer ift. pesticider og

kemiske forureninger i grundvandet. ( , )

at give adgang til rent drikkevand samt delmål 6.a

om at støtte udviklingslandenes vand og sanitet.

Udvalgte indsatser

Aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Det danske vandmiljø påvirkes primært af diffus

forurening (næringsstoffer, organisk stof og pesti-

cider) fra landbruget, men også forurening fra

punktkilder (næringsstoffer, organiske og kemiske

forureninger) fra byers spildevand, industri og akva-

kultur. Et bredt flertal indgik i 2022 en aftale om

Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. I aftalen indgår

en målsætning om en rekordlav pesticidbelastning

i 2025. Med strategien ændres afgiften på sprøj-

temidler således, at de mest belastende midler ift.

sundhed og miljø fra 2023 bliver dyrere. Desuden

styrkes kontrollen med sprøjtemiddelområdet.

Denne indsats er med til at mindske risikoen for, at

grundvandet forurenes (delmål 6.3 og 6.6).

Drikkevandsbeskyttelse

Beskyttelsen af grundvandet til sikring af drikke-

vandsressourcen er særlig vigtig i nærheden af,

hvor drikkevandet indvindes (delmål 6.3 og 6.6).

Med etableringen af Drikkevandsfonden i 2022 har

Danmark oprettet en støtteordning (p.t. med finan-

siering frem til 2027) til at fremme lokale projekter

til beskyttelse af grundvandet og sløjfning af ube-

nyttede brønde og boringer. I 2024 indførtes pligt

til kommunerne om at forbyde brug af sprøjtemidler

inden for de Boringsnære Beskyttelsesområder med

en frist 1. marts 2025, og i 2024 startede kortlæg-

ningen af Sårbare Grundvandsdannende Områder

(SGO) med et pilotprojekt. Kortlægningen afsluttes i

2026, hvorefter regeringen tager stilling til indsatser

i SGO (jf. Aftale om Implementering af Grøn Trepart).

Rent drikkevand

Ved implementeringen af drikkevandsdirektivet er

Miljøstyrelsen blevet pålagt at kortlægge adgangen

til drikkevand for alle i Danmark og særligt for sår-

bare og udsatte grupper. Kortlægningen skal afslut-

tes inden udgangen af 2025, hvorefter kommunerne

har ansvar for at træffe de nødvendige foranstalt-

ninger. Danmark er under direktivet forpligtet til at

iværksætte en handlingsplan for at forbedre drikke-

vandsforsyningen, såfremt der ikke er tilstrækkelig

adgang (delmål 6.1).

Gennemførelse af EU’s vandlovgivning

Regeringen arbejder på at genoprette vandrelate-

rede økosystemer med afsæt i gennemførelsen af

EU’s vandlovgivning, herunder vandrammedirek-

tivet (delmål 6.6). Hertil har Danmark prisfastsat

vand, hvilket bidrager til at skabe øget bevidsthed

hos borgere og virksomheder om forbrug med

omtanke (delmål 6.4).

Danmark har sikret

universel og lige adgang til sik-

kert og billigt drikkevand samt sanitet og har opnået

en effektiv og bæredygtig udnyttelse af drikkevand.

Danmark har ligeledes en lang tradition for spilde-

vandsrensning og integreret planlægning af vandres-

sourcer, bl.a. via efterlevelse af EU-regulering. I de

danske søer og vandløb er der sket en forbedring

i miljøtilstanden siden 1990, og det danske bade-

vand er af meget høj kvalitet. Danmark udarbejder

vandområdeplaner, hvor der fastsættes konkrete

målsætninger og indsatsprogrammer, som skal sikre,

at god tilstand opnås i samtlige vandløb, søer, marine

vandområder og grundvandforekomster.

Danmark har dog nogle udfordringer ift.

pesticider

og kemiske forureninger i grundvandet, og regerin-

gens arbejde med Verdensmål 6 omhandler derfor

især grundvandets kvalitet og beskyttelse af økosy-

stemer. Regeringen har skærpet fokus på at passe

på grundvandet og drikkevandet gennem reduktion

af pesticidbelastningen, beskyttelse og restaurering

af vandrelaterede økosystemer og en vandsek-

tor, som investerer i langsigtede og bæredygtige

løsninger. Da de danske drikkevandsforsyninger

baseres på en begrænset behandling af grundvand,

sikres det således samtidigt, at der også er rent

drikkevand til fremtidige generationer.

Danmarks globale indsats

Danmark er globalt førende inden for effektivitet i

vandforsyning og udnyttelse af spildevand gennem

eksport af intelligente, bæredygtige og effektive

vandløsninger til hele verden.

ler

Derudover støtter Danmark sikring af vandres-

sourcer og vandforsyning i udviklingslande, bl.a.

via støtte af og samarbejde med en række globale

og regionale organisationer. Dette er med til at

understøtte delmål 6.5 om forvaltning af vandres-

sourcer. Danmark arbejder for at sikre rent vand og

klimatilpassede vandressourcer i udviklingslandene,

herunder særligt Afrika. Det sker gennem en række

multilaterale, regionale og bilaterale kanaler, her-

under bl.a. Den Afrikanske Vandfacilitet under den

Afrikanske Udviklingsbank samt gennem Det Glo-

bale Program for Vandsikkerhed og Sanitet under

Verdensbanken. Hertil kommer en række bilaterale

indsatser for især drikkevandsforsyning i Afrika,

bl.a. understøttet af det danske myndighedssamar-

bejde. Dette bidrager til indfrielsen af delmål 6.1 om

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Sikre at alle

har adgang til

pålidelig,

bæredygtig og

moderne energi

til en overkom-

melig pris

Danmarks klima- og energipolitik bidrager til det

overordnede mål om at sikre alle adgang til påli-

delig, bæredygtig og moderne energi til en over-

kommelig pris. Danmark kan som foregangsland

for innovative grønne løsninger i energisystemet,

energieffektivitetsløsninger og vedvarende

energi bidrage med løsninger, nationalt såvel som

internationalt.

Vurdering af delmål

7.1 Alle danske husstande har adgang til billige,

stabile og moderne energiservices. ( , )

7.2 Danmarks andel af vedvarende energi skønnes

at stige fra 46 pct. i 2021 til 62 pct. i 2030,

jf.

Klimastatus og fremskrivning 2025.

( , )

7.3 Danmark har et stærkt fokus på energieffek-

tivisering af både private hjem, virksomheder og

offentlige bygninger, hvilket afspejler sig i Dan-

marks forventede overopfyldelse af EU's forhøjede

energispareforpligtelse med 4 pct. i 2030. ( , )

Danmark har siden 1970’erne ført en aktiv energi-

effektiviseringsindsats.

Indsatsen har bl.a. under-

støttet, at det danske bruttoenergiforbrug har

holdt sig mere eller mindre stabilt siden midten af

1970’erne. I samme periode er økonomien fordob-

let. Danmark er langt ift. at integrere vedvarende

energi i energisystemer og samtidig fastholde en

høj elforsyningssikkerhed.

energieffektivitets løsninger. Danmark støtter der-

udover Accelerated Partnership for Renewables in

Africa (APRA), som kombinerer kapacitetsudvikling,

finansiering og mobilisering af virksomheder i ni

afrikanske lande. I tillæg hertil er Danmark aktiv

i en række klimadiplomatiske alliancer, herunder

Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), Global Offs-

hore Wind Alliance (GOWA) og Group of Negative

Emitters (GONE) foruden medformandskab for

NDC-partnerskabet, der assisterer udviklingslande

med at udvikle og implementere ambitiøse klima-

planer. Dette er medvirkende til at bringe Danmark

tættere på indfrielsen af delmål 7.1 om energiad-

gang, 7.2 om at øge andelen af vedvarende energi,

7.3 om fremme af energieffektivitet, og ikke mindst

styrket adgang til forskning og investeringer inden

for ren energi i delmål 7.4, samt 7.5 om udvidelse og

opgradering af energitjenester for udviklingslande.

Danmark er godt på vej, men er endnu ikke helt

i mål,

når det kommer til andelen af vedvarende

energi og dermed delmål 7.2 om at forøge den

globale procentdel af bæredygtig energi. Danmarks

samlede andel af vedvarende energi forventes at

stige til 74 pct. i 2030, jf. Klimastatus og

-fremskrivning 2025.

ler

Udvalgte indsatser

Danmarks globale indsats

Danmarks globale indsats har fokus på at opskalere

vedvarende energi og øge energieffektivitet, hvilket

også indgik i COP28-beslutningen i 2023. Regerin-

gen har i den forbindelse styrket den globale klima-

indsats gennem energipartnerskaber med 26 lande

og grønne handlingsplaner, hvor danske erfaringer

med grøn omstilling bliver delt. Kombinationen

af klimadiplomati og myndighedssamarbejderne,

samt danske bidrag til multilaterale aktører såsom

Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank,

den Nordiske Udviklingsfond, og klimafondene,

understøtter den grønne omstilling og bæredygtig

økonomisk vækst, herunder udbreder adgangen til

bæredygtig energi, i partnerlande samtidig med,

at det kan styrke danske virksomheders markeds-

positioner og eksport af vedvarende energi og

Fremme af produktion af vedvarende energi

Danmark har med en lang række politiske aftaler

arbejdet for at øge produktionen af vedvarende

energi i Danmark (delmål 7.2). Klimaaftale om grøn

strøm og varme fra 2022 indeholdt initiativer til

at fremme vedvarende energi på tværs af havvind,

vedvarende energi på land, udrulning af fjernvarme,

fremme af elnettet og produktion af biogas. Der

er også indgået en række mere specifikke aftaler

som

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind

på land

2023 om fremme af vedvarende energi på

land,

Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning

af elnettet,

der fjerner barrierer for udbygning af

elnettet samt

Aftale om økonomiske rammevilkår for

brintinfrastruktur

Aftale om brintinfrastruktur til

Tyskland,

der skal skabe grundlaget for brintproduk-

tion i Danmark og

Aftale om udbudsrammer for tre

havvindmølleparker,

der med udbud af 3 GW hav-

vind skal bidrage til en fordobling af dansk

produktion af havvind.

Forskning og udvikling i vedvarende energi

Med udspillet

Fart på fremtidens grønne løsninger –

en styrket indsats for grøn forskning, innovation og

klimaløsninger

fra 2024, lagde regeringen op til at

styrke indsatsen for grøn forskning og innovation.

Fundamentet i udspillet er ambitiøse investeringer

til området på mindst 15 mia. kr. frem mod 2030.

Derudover vil regeringen styrke de fire grønne

forskningsmissioner, hvoraf to af dem er inden for

hhv. Power-to-X (PtX) og Carbon Capture, Storage

and Utilisation (CCUS), med en ny tilgang, hvor

der er særligt fokus på at få ny teknologi og nye

løsninger hurtigere ud i samfundet. Forskningsmis-

sionerne kommer fra strategien

Fremtidens grønne

løsninger – strategi for investeringer i grøn forskning,

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

teknologi og innovation

fra 2020, for at understøtte

en målrettet og accelereret udvikling af fremtidens

teknologier.

Fremme

vedvarende,

inklusiv og

bæredygtig

økonomisk vækst,

fuld og produktiv

beskæftigelse

samt anstændigt

arbejde til alle

Der er øremærket forsknings-, udviklings- og

demonstrationsmidler til missionerne med

Aftale

om fordeling af forskningsreserven

for 2021 til 2025.

Endvidere er der med klimaaftale om energi og

industri mv., afsat 202 mio. kr. til forsøgsmøller i

2022-2024 for at styrke forsøgs- og udviklingsakti-

viteter inden for vedvarende energi (delmål 7.a).

Regeringens erhvervspolitik har til formål at

fremme økonomisk vækst til gavn for virksom-

hedernes konkurrenceevne, den grønne omstil-

ling og det danske velfærdssamfund. Regeringen

arbejder for høj beskæftigelse med plads til flere i

arbejdsfællesskabet, for en retfærdig fordeling af

vækst og velstand og for at styrke rammerne for

den danske arbejdsmarkedsmodel. En høj organi-

seringsgrad i stærke fagforeninger og arbejdsgiver-

organisationer er kernen i den danske model, hvor

løn– og arbejdsforhold fastsættes gennem aftaler

mellem arbejdsmarkedet parter, uden indblanding

fra regeringen eller Folketinget. Regeringen vil

derfor styrke rammerne for modellen, men ikke

blande sig i hvordan arbejdsmarkedets parter udfø-

rer opgaverne. Dette vedvarende arbejde skal bl.a.

bidrage til at indfri Verdensmål 8.

Vurdering af delmål

8.1 Danmark har tradition for en stabilitetsoriente-

ret økonomisk politik med en lang planlægningsho-

risont. Det kommer bl.a. til udtryk i en forholdsvis

stabil vækst i BNP pr. indbygger. ( , )

8.2 Danmark har en velkvalificeret arbejdsstyrke.

Gennem diversificering, teknologisk opgradering

og innovation bidrages til stor værditilvækst pr.

beskæftiget. ( , )

ler

8.6 I Danmark er ungdomsarbejdsløsheden lav

– særligt sammenlignet med andre lande. Der er

dog fortsat en gruppe unge, som har udfordringer

med at gennemføre en uddannelse og opnå varig

beskæftigelse. Med

Aftale om Ungeløftet

fra oktober

2024 har regeringen og aftalepartierne foretaget

en betydelig investering i de unges fremtid for at

hjælpe flere unge med at realisere deres potentiale

på en arbejdsplads, på en uddannelse eller i andre

fællesskaber. ( , )

8.7 Målet vurderes at være opfyldt. ( , )

8.8 Globalt ligger Danmark helt i toppen. Vi flytter

hele tiden barren, bl.a. gennem den trepartsaftale,

der er indgået om prioriterende nationale mål for

arbejdsmiljøindsatsen. ( , )

8.9 Danmark vurderes at placere sig godt ift.

opfyldelse af delmålet, bl.a. henset til at Danmark

har udarbejdet en ny national strategi for dansk

turisme, Veje til bæredygtig turismevækst, (2024),

der skal understøtte en social, miljømæssig og

økonomisk bæredygtig udvikling af turismen i

Danmark. ( , )

8.10 I 2024 brugte 98 pct. af de 16-74-årige netbank,

mobilbank eller MobilePay og der er adgang til bank-

filialer i det meste af Danmark. ( , )

Den danske model med stærk inddragelse af

arbejdsmarkedets parter er en stor del af årsagen

til, at Danmark er på rette vej ift. at indfri

Verdensmål 8.

Den danske model er ligeledes også

en medvirkende årsag til, at vi har højere lønninger,

bedre arbejdsvilkår og mere tryghed og velstand

end i mange af de lande, vi sammenligner os med.

Der er fortsat udviklingspotentiale på det danske

arbejdsmarked.

Regeringens indsats i arbejdet

for at sikre en bæredygtig udvikling er vigtig. Men

det er også vigtigt, at virksomheder tager ansvar.

Regeringens politik kan kun få Danmark et stykke

af vejen – der er behov for et engageret og aktivt

erhvervsliv, der ligeledes tager ansvar – både de

virksomheder, som arbejder lokalt i Danmark,

og de virksomheder, som er en del af komplekse

8.3 Danmark har et meget formaliseret arbejdsmar-

ked, hvor der er gode muligheder for at etablere

virksomhed samt gode finansieringsmuligheder for

virksomhederne. ( , )

8.4 Danmark har et meget højt forbrug af naturres-

sourcer, hvilket regeringen bl.a. imødegår med en

ambitiøs omstilling til en cirkulær økonomi. ( , )

8.5 I Danmark bidrager arbejdsmarkedets parter til

anstændigt arbejde for alle, og tager aktivt medan-

svar for regeringers social- og arbejdsmarkedspoli-

tik. Resultaterne ses fx i de høje beskæftigelsesfre-

kvenser for mænd og kvinder og høje andele, der

deltager i voksen- eller efteruddannelse. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

værdikæder på tværs af landegrænser. Danske

virksomheder er allerede godt i gang, men der kan

gøres mere. Ansvarlighed er og skal være en del

af virksomhedernes kerneforretning. Regeringen

arbejder derfor aktivt med at fremme virksom-

heders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd

og Verdensmålene.

produktivitetsvæksten og innovationsevnen hos de

danske virksomheder. Regeringen arbejder hertil

aktivt med at fremme virksomheders arbejde med

samfundsansvar og Verdensmålene (delmål 8.4).

Bl.a. med

Strategi for Life Science

2024-2027, der

skal understøtte bedre rammevilkår for den danske

life science-industri.

Digitalisering

Regeringen vil understøtte fremtidens innovation,

digitale erhverv og arbejdspladser. Regeringen har

i 2024 indgået en politisk aftale om en digitalise-

ringsstrategi, der blandt andet skal styrke Dan-

marks digitale udvikling med mål om at sikre vækst,

arbejdspladser og bedre velfærd. Strategien bidra-

ger blandt andet til en øget digitalisering af danske

SMV’er og til at lette administrative byrder for virk-

somheder, ved at gøre det lettere virksomheder at

indberette oplysninger til offentlige myndigheder.

(delmål 8.2).

Bæredygtig turisme

Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal være

en af verdens mest bæredygtige turistdestinatio-

ner og har i oktober 2024 lanceret en ny national

strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme i regi

af Det Nationale Turismeforum. Strategien skal

indfri tre pejlemærker, der bygger på de tre bære-

dygtighedsdimensioner, og som bl.a. indeholder en

målindikator om, at flere overnatningssteder og

forlystelsesparker skal bæredygtighedscertificeres,

og at Danmark skal ligge nummer ét blandt landene

i Nordeuropa ift. turisternes vurdering af landet

som et miljøvenligt rejsemål.

Danmarks globale indsats

Danmark arbejder for at skabe jobs og indkomst-

muligheder i udviklingslandene, herunder ved at

etablere partnerskaber mellem eksempelvis danske

og lokale virksomheder og NGO'er. Formålet er at

fremme bæredygtig omstilling og herigennem skabe

vækst og beskæftigelse. Derudover søger Danmark

at fremme bæredygtig økonomisk vækst gennem

handelspolitik, bl.a. ved at arbejde for stærke

bestemmelser om miljø, klima og arbejdstagerret-

tigheder i EU's handelsaftaler.

Udvalgte indsatser

Stabile rammevilkår og samfundsansvar

Danmark har i dag en markant position på ver-

densmarkederne inden for fx life science, grøn

teknologi, transport og fødevarer, fordi danske

virksomheder har formået at udvikle gode idéer til

verdensomspændende forretninger. Regeringen

arbejder for at sikre gode og stabile rammevilkår

for dansk erhvervsliv, så de kan udvikle fremti-

dens løsninger. Gode rammevilkår skal styrke

Bygge robust

infrastruktur,

fremme inklusiv

og bæredygtig

industrialisering

og understøtte

innovation

Regeringen arbejder på at sikre gode og stabile

rammevilkår for det danske erhvervsliv. Regeringen

vil styrke iværksætteriet, der skal være med til at

sikre fremtidens løsninger og fremtidens arbejds-

pladser. Regeringen arbejder især på at afkoble den

økonomiske vækst fra øget ressourceforbrug ved

bl.a. at styrke ressourceeffektiviteten og ved at

sikre klimavenlig energi til produktionen. En central

målsætning er at nedbringe Danmarks udledning af

drivhusgas med 70 pct. i 2030. I den sammenhæng

har regeringen etableret et tæt samarbejde med

erhvervslivet i form af klimapartnerskaber, hvis

formål er at bringe Danmark tættere på indfrielsen

af Verdensmål 9 om en bæredygtig industri, innova-

tionskultur og infrastruktur.

ler

Vurdering af delmål

9.1 Målet vurderes at være opfyldt. ( , )

9.2 Danmark arbejder løbende for at få en mere

bæredygtig industri bl.a. med bidrag fra klimapart-

nerskaberne og elektrificering. Det kan bl.a. ses ved

Danmarks høje andel af grøn eksport. ( , )

9.3 Målet vurderes opfyldt for Danmark, da langt

hovedparten af de danske virksomheder vurderes

at have gode finansieringsmuligheder. ( , )

9.4 Industrien i Danmark er i takt med løbende nye

miljøkrav blevet mere bæredygtig. ( , )

9.5 Regeringen har en målsætning om, at Danmark

skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finan-

sieret forskning. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Danmark er langt, når det kommer til indfrielsen

af Verdensmål 9,

men der kan og skal fortsat gøres

mere. Regeringen understøtter anvendelsen af

grønne teknologier og grønne brændsler ved at

omstille forskellige dele af industriens energiforbrug.

Regeringen understøtter eksempelvis grøn innova-

tion gennem Danmarks lederskab af en international

shipping mission om at dekarbonisere skibsfart i regi

af Mission Innovation. Missionen vil på tværs af den

maritime værdikæde fremme udviklingen af ny skib-

steknologi, nye brændstoffer og ny energiinfrastruk-

tur i havnene samt ny regulering gennem internatio-

nale offentlige-private partnerskaber. Sammen med

Danmark er USA, Norge, Mærsk Mc-Kinney Møller

Center for Zero Carbon Shipping og Global Maritime

Forum ledere af missionen.

Udvalgte indsatser

Elektrisk togdrift

Frem mod starten af 2030’erne vil der indsættes

elektrisk togmateriel på de statslige jernbanestræk-

ninger på hovednettet, som skal erstatte det nuvæ-

rende dieselmateriel. For de regionale strækninger

i Midt- og Vestjylland, på Fyn og i Nordjylland for-

ventes dieseltogene at blive udskiftet med batteri-

tog i perioden 2030-2035.

På privatbanerne er det regionernes beslutning,

hvornår dieseltogene skal udskiftes til batteritog.

Klimapartnerskaberne

Der er etableret 14 klimapartnerskaber, der bl.a.

omfatter produktionsvirksomheder, energiintensiv

industri, energi- og forsyningssektoren og landtrans-

port. Arbejdet med klimapartnerskaberne følges

løbende i Grønt Erhvervsforum, der bl.a. skal styrke

dialogen om den grønne omstilling mellem regerin-

gen, erhvervslivet og fagbevægelser (delmål 9.2).

Grøn iværksætterkultur

En stærk iværksætterkultur er en del af et dynamisk

og innovativt erhvervsliv, der kan skabe nye løsnin-

ger og produkter samt nye danske jobs. Det gælder

ikke mindst på det grønne område. Derfor har rege-

ringen etableret Danmarks Grønne Fremtidsfond

med en kapacitet på 25 mia. kr., der bl.a. skal hjælpe

grønne iværksættere og virksomheder med risiko-

villig kapital til udvikling og udbredelse af grønne

løsninger (delmål 9.3). Fremtidsfondens kapacitet

er efterfølgende udvidet med 10 mia. kr. til genfor-

sikring og senest er der med aftale om Iværksætter-

pakken fra juni 2024 suppleret med yderligere 800

mio. kr. til grønne egenkapitalinvesteringer.

En bæredygtig infrastruktur

Regeringen har ved planlægning, anlæg og drift af

infrastrukturprojekter fokus på at reducere påvirk-

ninger af omgivelserne gennem arbejde med trafik-

sikkerhed, miljø, biodiversitet og støj. Der er fokus på

at fremme klimavenlige materialer og genanvendelse,

fx gennem udrulning af klimavenlig asfalt og krav til

leverandører i udbud. Ligeledes fokuserer regeringen

på udbygning og opgradering af cykelinfrastruktur

med det formål at fremme cykling som bæredygtig og

sundhedsfremmende transportform (delmål 9.1).

Der er stadig industrier og infrastrukturer i

Danmark, som kan blive endnu mere bæredygtige,

og som kunne udnytte ressourcer mere effektivt.

Regeringen arbejder derfor yderligere for, at infra-

strukturen understøtter en bæredygtig udvikling

ved at have fokus på bedre planlægning, klimaven-

lige materialer og genanvendelse, stille krav om

bæredygtig infrastruktur i udbud og ved at arbejde

for regulering, som kan understøtte CO

-venlige

løsninger.

Danmarks globale indsats

Grønne og bæredygtige løsninger kræver ofte inno-

vation. Derfor har Danmark påtaget sig lederskabet

i Mission Innovation, som er et globalt initiativ

bestående af EU-kommissionen og 24 medlems-

lande, og hvis formål er at fremskynde den globale

innovation inden for ren energi.

Danmark arbejder desuden for at forbedre udvik-

lingslandenes muligheder for at udvikle og finan-

siere bæredygtige infrastrukturprojekter, bl.a.

gennem Den Globale Infrastrukturfacilitet. Derud-

over støtter Danmark konkrete projekter gennem

Investeringsfonden for Udviklingslande, som med

ekspertbistand og finansiering støtter forberedelse

og gennemførelse af bæredygtige infrastruktur-

projekter i de fattigste lande.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Reducer ulighed i

og mellem lande

Danmark er et af verdens mest lige lande. Ind-

komstforskellene er små set i et internationalt per-

spektiv, og andelen af befolkningen i lavindkomst-

gruppen er en af de laveste blandt OECD-landene.

Der er dog stadig udfordringer på området, og det

er regeringens klare ambition at bekæmpe ulighed

både i Danmark, men også i resten af verden. Nati-

onalt arbejder regeringen bl.a. med at sikre mere

lige muligheder for personer med handicap og

sørge for, at udsatte børn får den rette hjælp tidligt

i livet. På globalt plan og i udviklingssamarbejdet

har Danmark stort fokus på bekæmpelse af økono-

misk, politisk, social og klimamæssig ulighed.

Danmark er et af verdens mest lige lande med

en stor grad af omfordeling og et veludbygget

velfærdssamfund med fri adgang til uddannelse

og sundhedsvæsen.

Regeringen følger årligt

udviklingen i indkomstforskellene i analyseserien

Fordeling og incitamenter.

I kraft af dette står det klart, at der stadig er mere,

der kan gøres.

Der eksisterer nemlig stadig ulighed

i det danske samfund, og ulighed kan have store

konsekvenser for både det enkelte individ og for

samfundet som helhed i form af svagere tilknytning

til arbejdsmarkedet, lavere løn, dårligere sundhed

og kortere levealder.

Det er en hovedprioritet for regeringen at få ned-

bragt uligheden i sundhedsvæsenet, og derfor skal

adgangen til sundhedstilbud af høj kvalitet blive

mere lige – både geografisk og socialt.

Med afsæt i

sundhedsstrukturkommissionens grundige arbejde,

har regeringen indgået en bred politisk aftale om

en sundhedsreform. Der skal bl.a. indføres en fol-

kesundhedslov, der gennem strukturel forebyggelse

på tværs af velfærdsområder skal styrke folke-

sundheden og mindske uligheden i sundhed.

Vurdering af delmål

10.1 Indkomstforskellene er små i Danmark set

i et internationalt perspektiv, ligesom andelen af

befolkningen i lavindkomstgruppen er en af de lave-

ste blandt OECD-landene. ( , )

10.2 Danmark har generelt relativt høj valgdelta-

gelse på tværs af grupper som køn, alder og handi-

cap, og en høj andel af befolkningen, der deltager i

foreningslivet eller er politisk aktive. ( , )

10.3 I Danmark er der iværksat lovgivning, som

understøtter ikke-diskrimination af personer med

handicap samt mennesker med psykiske og sær-

lige sociale problemer. Danmark har dog stadig

en indsats at gøre for at reducere uvidenhed og

fordomme om mennesker med handicap og skabe

større inklusion i samfundet. ( , )

10.4 I Danmark har indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten været stigende siden midten

af 1990’erne, og det samme gør sig gældende for

lavindkomstgruppen. De er imidlertid fortsat små i

Danmark set i et internationalt perspektiv. Det skal

bl.a. ses i lyset af en høj tilknytning til arbejdsmarke-

det og det universelle sociale sikkerhedsnet. ( , )

10.5 Målet vurderes opfyldt, da danske finansielle

institutioner er fornuftigt kapitaliseret, og deres

andel af non-performing lån er er faldet over de

seneste år. ( , )

10.6 Danmark arbejder generelt for at sikre stærke

og repræsentative internationale organisationer,

hvor udviklingslandene sikres medbestemmelse og

indflydelse. ( , )

10.7 Delmålet vurderes at være dækket ind af de

eksisterende politikker på området, og fremdriften

i arbejdet med opfyldelsen vurderes at være stabil.

( , )

ler

Udvalgte indsatser

Danmarks globale indsats

På globalt plan går det den forkerte vej med

stigende ulighed både i og mellem lande. Det

gælder både økonomisk, politisk og social ulig-

hed samt klimaulighed, hvor sårbare lande og

befolkningsgrupper rammes hårdest af klimafor-

andringerne. Disse tendenser adresserer Danmark

gennem udviklingssamarbejdet. I dette arbejde

har Danmark særligt fokus på menneskerettigheder

og demokrati samt håndtering af konsekvenserne

af klimaforandringerne.

Nyt europæisk asylsystem

Regeringen arbejder på at sikre velordnet, sikker

og ansvarlig migration. Det handler om at adres-

sere den irregulære migration, inden den når EU’s

grænser, og dermed fjerne grundlaget for menne-

skesmugleres forretningsmodel. I stedet ønsker

regeringen et nyt asylsystem, som tilrettelægges på

en mere human og retfærdig måde, således at flere

flygtninge hjælpes i nærområderne eller via FN’s

kvotesystem (delmål 10.7).

Reformen Børnene Først

Reformen Børnene Først, maj 2021, skal hjælpe

udsatte børn og familier tidligere og bedre end i

dag. Aftalen løfter området med to mia. kr. i årene

2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 mio.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Gøre byer,

lokalsamfund

og bosættelser

inkluderende,

sikre, robuste og

bæredygtige

kr. om året. Med reformen er det bl.a. aftalt, at der

skulle udformes en helt ny barnets lov, der skal

sikre, at barnets stemme i endnu højere grad bliver

hørt, ligesom anbragte børn og unge skal sikres

færre skift og mere stabilitet (delmål 10.2 og 10.3).

Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024.

Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig

udvikling af handicapområdet

Regeringen og et politisk flertal blev i maj 2024

enige om en rammeaftale på handicapområdet,

som danner rammen om store gennemgribende

forandringer på det samlede handicapområde og

består af 25 elementer. Rammeaftalen skal sikre

en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af

handicapområdet af høj kvalitet med fokus på fore-

byggelse, udvikling og trivsel samt at understøtte

mennesker med handicap i at deltage i samfundet

(delmål 10.2, 10.3 og 10.4).

Blandede byer og et sammenhængende Danmark

er udgangspunktet og målet for regeringens

politik. Regeringen har bl.a. fokus på at skabe

levende bymidter, sikre adgang for borgere til

grønne områder samt bevarelse af kulturarv. De

nye initiativer skal bygge videre på mange års

indsats, der betyder, at danske byer generelt er

trygge at færdes i for alle. Derudover har stort set

alle borgere adgang til boliger af en god standard

og adgang til basale services som vand, sanitet

og elektricitet. Der er altså skabt en solid basis

for, at Danmark kan leve op til Verdensmål 11 om

inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige byer

og lokalsamfund.

11.8 Der er offentlig adgang til naturen både på

private og offentlige arealer. Staten og kommuner

arbejder løbende med at etablere adgang til natur-

arealer og til tilgængelige opholdsarealer. ( , )

Danmark er allerede langt i arbejdet

med Verdensmål 11.

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere

kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet

udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger

og privat udlejning. Blandede by- og boligområder

giver de bedste forudsætninger for den sammen-

hængskraft, Danmark er karakteriseret ved.

Klimaforandringerne er en påtrængende udfordring

for kulturarven, men kulturarven kan også være en del

af løsningen. Ved at undersøge bæredygtige løsninger

på de aktuelle klimaudfordringer med udgangspunkt

i kulturarven og udbrede kendskab til og forståelse

for traditionelle håndværk og materialer som en

forudsætning for bæredygtig vedligeholdelse af

den eksisterende bygningsmasse, kan kulturarven

bidrage til klimavenlige og bæredygtige løsninger.

Luftkvaliteten i Danmark bliver bedre, og miljø-

belastningen i byerne mindskes. Der er en årlig

reduktion i udledningen af den såkaldte NOx fra

bl.a. vejtransport. Det skyldes bl.a., at flere kører

elbil. En ny lov giver nu også landets kommuner

mulighed for at forbyde køretøjer med forurenende

udstødning i afgrænsede områder i de danske byer i

såkaldte nulemissionszoner.

Trafikvirksomhederne i Danmark har fokus på

at skabe gode billetprodukter til overkommelige

priser, som er tilpasset passagerernes rejsemønstre.

Ydermere arbejder man i Danmark på at øge tilgæn-

geligheden af jernbanen og har derudover sikret

alternative rejsemuligheder for personer, der er

svært bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt

svagsynede personer. Individuel handicapkørsel

er dermed en transportløsning for de borgere, som

kan have svært ved at benytte den almindelige

kollektive transport

Vurdering af delmål

11.1 Danmark har generelt en boligbestand af

egnede og sikre boliger, og boligstandarden er

generelt høj. ( , )

11.2 Danmark er overordnet set langt med at sikre

målet, men arbejder fortsat på at sikre endnu mere

tilgængelige og bæredygtige transportsystemer. ( , )

11.3 For så vidt angår inddragelse har målet været

opfyldt i mange år, bl.a. i forbindelse med kommune-

planer og lokalplaner mv. Bæredygtighed indgår i den

kommunale planlægning med stigende vægt. ( , )

ler

11.4 En stor del af den danske natur- og kulturarv er

beskyttet, og en række initiativer er sat i værk for at

beskytte den yderligere. ( , )

11.5 Danmark har regulering og tiltag for beskyt-

telse fra skaderne fra naturkatastrofer. ( , )

11.6 Affald: I Danmark indsamles og behandles

næsten alt affald. ( , )

11.7 Luftforurening: Luftforureningen i byer i

Danmark er faldende. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Danmark skal samtidig være et sammenhængende

land, så man kan bo, arbejde og uddanne sig i

alle dele af landet.

Denne ambition udfordres til

stadighed af skellet mellem land og by. Derfor vil

regeringen gennem en række initiativer på området

tage et opgør med centraliseringen i Danmark. I

august 2024 lancerede regeringen et landdistrikts-

udspil

Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og

muligheder i hele Danmark,

som indeholder en række

nye initiativer med særlig fokus på at styrke og

frisætte landdistrikterne. Der er afsat 400 mio. kr.

i perioden 2024-2027 til initiativerne i regeringens

landdistriktsudspil, som indeholder både generelle

tiltag til at skabe bedre vilkår for landdistrikterne

og målrettede geografiske tiltag, som kan bidrage til

at løfte hele lokalområdet.

Danmarks globale indsats

Danmark deltager i internationalt boligsamarbejde,

fx i UNECE, Committee for Housing and Land Admi-

nistration. Som en del af arbejdet med at beskytte

og bevare Danmarks natur- og kulturarv deltager

Danmark i UNESCO’s konventioner, europæiske

konventioner og direktiver og andre internationale

samarbejder. Danmark har et betydeligt engage-

ment i at fremme EU-regulering på området for

luftforurening, samt at indgå i internationale aftaler.

Danmark arbejder med at nedbringe de nationale

udledninger, men rigtig meget af den sundheds-

skadelige luftforurening kommer fra udlandet, og

derfor er den fælles EU-regulering og FN-samar-

bejdet omkring at nedbringe luftforureningen afgø-

rende. Der er tre overordnede politiske rammer for

det internationale samarbejde om begrænsning af

luftforurening: Luftkvalitetsdirektivet, NEC-direk-

tivet og LRTAP-konventionen. Der er stort fokus på

affald- og cirkulær økonomi internationalt, og Dan-

mark er engageret. Gennem udviklingssamarbejde

støtter Danmark klimatilpasning i byer i det globale

syd. Programmerne hjælper byer med at implemen-

tere bæredygtige løsninger og styrke deres robust-

hed mod klimaforandringer, med fokus på inklusion

og jobskabelse.

Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet

i hele Danmark

Regeringen nedsatte i 2023 et ekspertudvalg

om kollektiv mobilitet i hele Danmark. Det skal

afdække mobilitetsbehov i både yderområder og

i større byer samt belyse, hvordan nye kollektive

transportløsninger kan understøtte mobiliteten i

hele landet. Ekspertudvalget skal bl.a. give anbe-

falinger til takststrukturer, der kan understøtte

brugen af kollektiv transport. Endeligt skal eks-

pertudvalget komme med anbefalinger til en hen-

sigtsmæssig organisering af den lokale kollektive

transportsektor, der sikrer en sammenhæng mellem

lokale mobilitetsbehov og beslutningsansvar.

Udvalgets samlede anbefalinger skal komme i

foråret 2025.

Regeringens landdistriktsudspil

Regeringens landdistriktsudspil har til hensigt at

gøre det attraktivt at leve og bo i alle dele af Dan-

mark. I udspillet er der afsat midler til to puljer

over en flerårig periode med formålet om at styrke

mobilitet i yderområder. Den ene pulje er fleksible

transportløsninger med behovsstyrede løsninger,

fx bus på bestilling, den anden er bedre rammer for

borgerdrevne løsninger, fx frivilligbusser.

Boligpriser i Danmark

Som et redskab til at sikre blandede byer og lavere

boligpriser har kommunerne mulighed for at kræve

25 pct. almene boliger i nye boligområder, hvilket

betyder, at der bygges boliger, som kan betales

af borgere med almindelige og lave indkomster. I

København er der skabt nye byudviklingsområ-

der, og der planlægges yderligere arealudvidelser

gennem opfyld i Københavns Havn. På den måde

skabes der nye muligheder for beboelse, når byen

fysisk vokser i takt med indbyggertallet. Der foregår

således en løbende tilpasning af boligudbuddet i

byerne (delmål 11.1).

Uddannelser i hele landet

Det er afgørende for regeringen, at der er gode

uddannelsesmuligheder i hele landet. Det handler

både om, at der skal være adgang til uddannelse,

og at offentlige institutioner og virksomheder skal

kunne rekruttere uddannet arbejdskraft. På den

baggrund har regeringen videreført den politiske

aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i

hele Danmark, som strukturelt forbedrer de øko-

nomiske vilkår for uddannelsesudbud uden for de

største byer, herunder bl.a. et regionalt taxameter

og en fordobling af det regionale grundtilskud.

Beskyttelse og bevaring af verdens

natur- og kulturarv

I Danmark bidrager både staten og kommunerne

væsentligt til at beskytte og bevare verdens

natur- og kulturarv. På det internationale plan

ler

Udvalgte indsatser

Tilgængelighed og tryghed på jernbanestationer

Der er med den politiske aftale om Infrastrukturplan

2035 afsat en pulje på 650 mio. kr. for perioden

2022-2035 til at øge tilgængeligheden på jernba-

nestationer i hele landet. Der er af samme politiske

aftale også afsat en pulje på 350 mio. kr. til at skabe

trygge, attraktive og grønne stationer.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Sikre bæredygtigt

forbrug og

produktionsformer

via deltagelsen i UNESCO’s konventioner, euro-

pæiske konventioner og direktiver samt andre

internationale samarbejder. På kulturområdet sker

beskyttelsen nationalt gennem museumsloven

og bygningsfredningsloven, og kommunerne med

verdensarvssteder bidrager væsentligt ved at ind-

drage beskyttelsen af områderne i planlægningen

(delmål 11.4).

Danmark har en ambition om at blive frontløber

i ansvarligt forbrug og produktion, og regeringen

har derfor taget udfordringen op med en ambi-

tiøs plan, som skal styrke Danmarks omstilling til

cirkulær økonomi. Omstillingen understøttes bl.a.

gennem den politiske aftale om en

Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

fra juni 2020,

strategi for

offentlige grønne indkøb

fra oktober

2020,

den nationale strategi for bæredygtigt byggeri

fra marts 2021

og Madspildsstrategien

fra 2024.

Indsatsen er samlet i regeringens handlingsplan for

cirkulær økonomi, der bl.a. har målsætninger om

mindre affald og bedre udnyttelse af naturressour-

cerne, samt mere og bedre genanvendelse.

12.8 Miljøstyrelsen oplyser om bæredygtig brug af

naturen igennem bl.a. miljømærkning. Bæredygtig

livsstil understøttes igennem forskellige former for

information og kampagner på tværs af ministerom-

råder. ( , )

Danmark er blandt de lande i verden, som depone-

rer mindst affald, mens genanvendelsen af hushold-

ningsaffald er stødt stigende.

Danmark har et betydelig større forbrug af natur-

ressourcer end EU-gennemsnittet

og er samtidig

blandt de lande i Europa, der genererer de største

mængder husholdningslignende affald. Regeringen

har taget udfordringen om at skabe bæredygtigt

forbrug og produktion i Danmark op med en

ambitiøs omstilling til en cirkulær økonomi.

Vurdering af delmål

12.1 Danmark har en handlingsplan for cirkulær

økonomi. ( , )

12.2 Danmark har et meget højt forbrug af natur-

ressourcer. ( , )

12.3 Danmark genererer store og relativt stabile

mængder madaffald. ( , )

12.4 Danmark har underskrevet de relevante inter-

nationale aftaler, men har relativt store mængder

farligt affald og ikke tilstrækkelig udsortering. ( , )

12.5 Danmark genererer store og relativt stabile

mængder husholdningslignende affald pr. indbyg-

ger. ( , )

ler

Danmarks globale indsats

I EU arbejder Danmark for en ambitiøs implemen-

tering af Kommissionens Clean Industrial Deal

fra marts 2025, herunder særligt den kommende

Circular Economy Act. Danmark har desuden siden

2010 været medlem af gruppen Friends of Fossil

Fuel Subsidy Reform og arbejder internationalt for

at udfase ineffektive subsidier til fossile brændstof-

fer, herunder for at sætte emnet på WTO's dagsor-

den. Dette er bl.a. et vigtigt bidrag til arbejdet med

delmål 12.c om udfasning af skadelige subsidier.

Danmark er ligeledes med i det internationale initi-

ativ Champions 12.3, som har til formål at øge fokus

på at reducere madspild på globalt niveau.

I FN arbejder Danmark sammen med resten af EU

og andre ambitiøse lande på en global plastikaf-

tale, der skal gøre en ende på plastikforurening

globalt. Danmark arbejder på, at aftalen kommer

til at forebygge plastikaffald bl.a. ved at regulere

problematiske engangsplastikprodukter og sikre, at

design af produkter med et lavere miljøaftryk, og at

der sættes ind for at styrke indsamling, sortering og

håndtering af plastikaffald.

Regeringen arbejder desuden for at fremme ansvar-

lig virksomhedsadfærd og bæredygtig omstilling

af globale værdikæder. Formålet er at reducere

negativ påvirkning af vores forbrug i andre lande,

samt bidrage til, at danske virksomheders aktivi-

teter udenfor landets grænser er både klimaven-

lige og socialt ansvarlige. Indsatsen understøtter

12.6 Danmark indførte lovpligtig CSR-rapportering

for større virksomheder i 2010, og der har løbende

været arbejdet på at styrke virksomheders rappor-

tering. Siden er EU's bæredygtighedsrapporterings-

direktiv implementeret, som udfaser CSR-rappor-

teringen. Danmark fortsætter arbejdet med at sikre

effektiv og gennemsigtig rapportering om bære-

dygtighed og finder det vigtigt, at byrderne ved

rapportering nedbringes samtidig med at formålet

opretholdes. Regeringen, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre har indgået en stemmeaftale om at stemme

for udskydelsen af virksomheders bæredygtigheds-

rapportering for bølge 2 og 3 virksomheder. ( , )

12.7 Danmark fik i oktober 2020 en strategi for

grønne offentlige indkøb. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

virksomheder med rådgivning, kapacitetsopbygning

og partnerskaber, der fremme bæredygtig omstil-

ling og øger samhandel med det globale syd.

Udvalgte indsatser

Reduktion af madaffald

I marts 2024 lancerede regeringen Danmarks første

fokuserede madspildsstrategi. I regi af Madspilds-

strategien har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri igangsat 15 initiativer fordelt på følgende

fire arbejdsspor: a) Aktørinddragelse og fokus på

regelforenkling, b) Mere viden om virkemidler,

effekt og reduktionspotentialer, c) Oplysning og

adgang til værktøjer, og d) Internationalt engage-

ment. Madspildsstrategien indeholder bl.a. midler

til et samlet virkemiddelkatalog, der har til formål

at pege på effektive indsatser for at forebygge og

reducere madspild og øvrigt madaffald i Danmark

i tråd med de bindende EU-mål for reduktion af

madaffald.

Cirkulært byggeri

I maj 2024 indgik regeringen en bred politisk til-

lægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt

byggeri. Udover at stramme CO

e-grænseværdien

for bygningers klimapåvirkning, indeholder aftalen

bl.a. en række initiativer, der har til formål at

fremme omdannelsen af eksisterende bygninger.

Der igangsættes bl.a. en undersøgelse af, om der

kan etableres en ordning, hvor kommunen kan

afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning, når

saglige hensyn gør det hensigtsmæssigt at bevare

bygningen. Desuden er der fra 1. juli 2025 krav til

selektiv nedrivning af bygninger over 250 m², hvil-

ket vil fremme genbrug og genanvendelse af ned-

revne byggematerialer samt undgå spredning af

skadelige stoffer.

Affaldshåndtering

Fra 2025 er der indført et styrket og risikobase-

ret tilsyn med virksomheders affaldshåndtering.

Indsatsen målrettes de virksomheder, hvor der er

størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt,

og hvor miljørisikoen ved regelbrud er størst. Fra

2025 indføres også et udvidet producentansvar for

emballage. Det medfører, at producenter af embal-

lage fra 1. oktober 2025 skal betale for affaldshånd-

teringen af deres emballage og sikre, at affaldet

bliver genanvendt. Producenterne skal betale

mindre, hvis emballagen er miljøvenlig.

Danmarks Grønne Fremtidsfond

I 2020 blev Danmarks Grønne Fremtidsfond etab-

leret med formålet at bidrage til den grønne omstil-

ling i Danmark og i resten af verden, hvoraf Impact

Fund Denmark blev styrket med en låneramme på

1 mia. kr., der er anvendt til investeringer i og lån til

projekter i udviklingslande, som støtter etablerin-

gen af bæredygtig udvikling. Impact Fund Denmark

mobiliserer privat, grøn finansiering og supplerer

dermed de private aktører og bidrager til at bygge

de nødvendige broer mellem grønne projekter og

private finansieringskilder (delmål 17.5 og 17.17).

Med reformen af Impact Fund Denmark, der blev

godkendt i 2023, udvides lånerammen til 7,5 mia. kr.

Bioøkonomi

Danmark arbejder for, at der på EU-niveau

vedtages en ny bioøkonomistrategi. DG ENV i

Kommissionen er ansvarlig for udarbejdelse af den

nye bioøkonomistrategi. Fokus i strategien forven-

tes at blive på opskalering, øgede investeringer i nye

bioøkonomiprodukter for at skabe vækst og øge

den europæiske konkurrenceevne.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Handle hurtigt

for at bekæmpe

klimaforandringer

og deres

konsekvenser

Danmark arbejder både nationalt og internationalt

for at imødegå klimakrisen og dens konsekven-

ser. Danmark ønsker at gå foran i indsatsen mod

klimaforandringer, blandt andet gennem ansvarlig

klimahandling nationalt. Klimaloven fastsætter mål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i

2030 ift. 1990 og klimaneutralitet i 2050 samt et

indikativt mål om 50-54 pct. reduktion af drivhus-

gasudledninger i 2025 ift. 1990. Regeringen har

fremrykket klimaneutralitetsmålet til 2045 og har

fastsat et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold

til 1990-niveau. Internationalt bringer Danmark

sine styrkepositioner i spil gennem bl.a. vores

engagement i FN’s klimakonvention og Parisafta-

len, dansk og EU-baseret klimadiplomati koblet til

myndighedssamarbejder, eksportfremmeindsats og

grøn udviklingsbistand. Med disse tiltag søger Dan-

mark at yde et væsentligt bidrag til Verdensmål 13.

initiativer – til at forpligte sig til ambitiøse målsæt-

ninger for at reducere de globale CO

-udledninger

og accelerere den grønne omstilling globalt. Indsat-

sen omfatter bl.a., men ikke udelukkende, Danmarks

ageren på de årlige COP-forhandlinger, andre

internationale fora og partnerskaber som G20 og

NDC-partnerskabet og arbejdet gennem de dansk-

ledede alliancer. Derudover er samarbejdet med

erhvervslivet centralt ift. at sikre, at grønne danske

løsninger understøtter den grønne omstilling ikke

kun i Danmark men også ude i verden. I dette kapi-

tel belyses et udvalg af indsatserne fra 2024.

Derudover yder Danmark klimabistand til udvik-

lingslande med henblik på at støtte landene i den

grønne omstilling samt i tilpasningen til klimafor-

andringerne. Udviklingssamarbejdet understøtter

aktivt Parisaftalen samtidigt med, at det bidrager

til opfyldelsen af delmål 13.b om at støtte meka-

nismer til planlægning og håndtering af klimafor-

andringerne. Som en del af klimabistanden støtter

Danmark NDC-partnerskabet, hvis formål er at

levere en effektiv og koordineret støtte til udarbej-

delsen af udviklingslandes klimaplaner, og bidrager

dermed til opfyldelse af delmål 13.2.

Vurdering af delmål

13.1 Danmark har regulering og tiltag til at imødegå

konsekvenserne af klimaforandringerne, selv om

disse fortsat er delvist ukendte. ( , )

13.2 Klimalovens mål er blandt de højeste klimamål

i verden. Loven sikrer en omfattende omstilling af

alle sektorer frem mod 2030 og 2050 og sætter

handling bag ambitionen om, at Danmark skal være

et grønt foregangsland. Danmark skønnes at indfri

klimamålene i 2025 og 2030 i takt med, at aftalte

initiativer implementeres. ( , )

13.3 En række danske indsatser på området adres-

serer delmålet, og der gøres løbende overvejelser

om nye projekter og indsatser, så målet i højere grad

imødekommes. ( , )

Danmark placerer sig godt, når det kommer til at

indbygge klimaindsatser i politiske beslutninger og

planlægning.

Dette understøttes særligt af klima-

loven fra 2020. Med en omfattende omstillings-

indsats på tværs af sektorer er Danmark således

på rette vej ift. at reducere drivhusudledningerne i

overensstemmelse med klimalovens mål.

For at indfri 70 pct.-målsætningen skal der dog

fortsat

arbejdes med implementeringen af alle-

rede aftalte initiativer. Der er forberedt genbesøg i

relevante sektorer, hvor der kan reageres, hvis ikke

implementeringen går planmæssigt.

ler

Udvalgte indsatser

Arbejde for indfrielse af klimamål i 2025 og 2030

Klimaloven fastsætter mål om 70 pct. reduktion

af drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990 og et

indikativt mål om 50-54 pct. reduktion af drivhus-

gasudledninger i 2025 ift. 1990. Siden vedtagelse

af målene er der indgået en lang række aftaler, der

har bidraget til, at Danmark skønnes at indfri klima-

målene i 2025 og 2030 i takt med, at de aftalte

initiativer implementeres (delmål 13.2). Blandt de

aftalte politiske initiativer siden klimaloven blev

indført, der har bidraget mest til indfrielsen af

målene, er indførsel af CO

e-afgift i industrien og

landbruget, omlægning af afgifterne på elbiler og

støtte til fangst og lagring af CO

Klimaregulering af landbruget

Landbruget er Danmarks største CO

-udleder. I

2021 blev det besluttet, at dansk landbrug skal

nedbringe udledningen af drivhusgasser med 55-65

pct. frem mod 2030. Danmark indfører med aftalen

om Grønt Danmark som det første land i verden en

klimaafgift og sætter fart på grønne tiltag, så der

kan sikres en vej til at nå 2030-målet på samle set

70 pct. af drivhusgasser i 2030.

Fastsættelse af nye klimamål

Klimaloven foreskriver, at Danmark hvert femte år

skal fastsætte et nyt reduktionsmål med et tiårigt

sigte. Et nyt mål må ikke være mindre ambitiøst

end det seneste. Den løbende fastsættelse af mål

Danmarks globale indsats

Den danske globale klimaindsats har fokus på at

inspirere andre lande og aktører – gennem bila-

terale og multilaterale partnerskaber og globale

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

bidrager til, at der løbende fremsættes tiltag mod

klimaforandringer i nationale politikker, strategier

og planlægning (delmål 13.2). Danmark skal i 2025

fastsætte reduktionsmål for 2035.

Klimatilpasning

Regeringen lancerede i oktober 2023

Klimatilpas

ningsplan I.

Der er igangsat en række initiativer for

at sikre Danmark mod konsekvenserne af klimafor-

andringerne, og kommuner og forsyningsselskaber

er i gang. Det kræver imidlertid en lang og ved-

varende indsats at kunne tilpasse sig til fremtidens

vejr og konsekvenserne af klimaforandringerne.

Klimatilpasningsplan I er derfor et første skridt,

hvor regeringen har særligt fokus på kystbeskyt-

telse og håndtering af terrænnært grundvand i

byområder.

Klimafinansiering til udviklingslande

Som en del af udviklingssamarbejdet yder Danmark

klimabistand til udviklingslande, med henblik på at

støtte landene i den grønne omstilling samt i tilpas-

ningen til klimaforandringerne. Foruden den klima-

bistand, som ydes gennem udviklingssamarbejdet,

mobiliserer Danmark yderligere klimafinansiering

til udviklingslandene gennem bl.a. de multilaterale

udviklingsbanker og en række instrumenter for-

valtet af Impact Fund Denmark. Regeringen har

godkendt en reform og en betydelig kapitalisering

af Impact Fund Denmark med det mål, at Impact

Fund Denmark skal nå 36 mia. kr. i investeret kapi-

tal per 2030, hvoraf 50 pct. skal være investeret i

klimaprojekter.

NDC-partnerskabet

NDC-Partnerskabet blev lanceret i 2016 på COP22

med ønsket om at levere en mere effektiv og

koordineret støtte til udarbejdelsen af udviklings-

landes klimaplaner. NDC-P samler mere end 220

medlemmer (både lande og institutioner) og under-

støtter udviklingslandes klimahandling og ambitio-

ner gennem teknisk bistand og ekspertise fra både

sekretariatet og partnerne. På COP29 annoncerede

Danmark et ekstra bidrag til NDC-P på 35 mio. kr.

I 2024 blev Danmark medformand for NDC-P.

Danmark vil som medformand for NDC Partner-

skabet arbejde for at støtte udviklingslande i at

opdatere og implementere deres nuværende kli-

mabidrag (NDCer), herunder i lyset af resultatet fra

Global Stocktake fra COP28.

Copenhagen Climate Ministerial

I de seneste fire år har Danmark været vært for et

internationalt klimaministermøde i foråret. Målet

med ministermødet er tidligt at løfte centrale

diskussioner til politisk niveau for at fastholde

momentum på klimaområdet og gøde jorden for

bedst mulige resultater ved årets klimaforhand-

linger (COP). Copenhagen Climate Ministerial har

alle fire år været afholdt i samarbejde med det

ind- og udgående COP-formandskab, der har været

faciliteret en opfølgning på resultater fra forrige

COP samt en diskussion af de væsentlige emner

forud for årets COP.

ler

Dansk engagement med små østater (SIDS)

De små udviklingsøstater (SIDS) er nogle af de mest

sårbare lande over for effekterne af klimaforandrin-

ger. Derfor er SIDS bl.a. en strategisk vigtig allieret

for Danmark i forhold til at øge internationale

ambitioner og præge reduktionsdagsordenen i en

ambitiøs retning. Danmark er en konstruktiv part-

ner for SIDS og øger løbende sit engagement med

østaterne. Det gør Danmark bl.a. i Stillehavs-

regionen igennem Pacific Island Forum og the

Pacific Community i 2024, herunder ved at støtte

energiomstilling og understøtte strategien for et

fossilfrit Stillehav i 2050.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Bevare og sikre

bæredygtig

brug af verdens

have og deres

ressourcer

Danmark arbejder aktivt for, at brugen af havområ-

der skal ske på bæredygtig vis. For at også fremti-

dige generationer kan nyde godt af havets goder, er

det væsentligt at opnå og opretholde god miljøtil-

stand i havets økosystemer. Gennem bl.a. havstrate-

gien, vandområdeplanerne, Natura 2000-planerne

samt Danmarks Havplan arbejder regeringen for at

bevare og sikre bæredygtig brug af havene og deres

ressourcer. Med Aftale om Danmarks Havplan er

det aftalt, at planlægningen til havs skal ske ud fra

en økosystembaseret tilgang, der sikrer, at udbyg-

ning af vedvarende energi, udviklingen af fiskeriet

og andre maritime erhverv sker på en bæredygtig

måde, der tager hensyn til havmiljøet og biodiversi-

teten. Som opfølgning på Aftale om implementering

af et grønt Danmark arbejdes der for at nedbringe

udledning af næringsstoffer til de danske kystvande

betydeligt over de kommende år, således at øko-

systemerne i de kystnære marine vandområder kan

komme sig efter mange årtier med forøget belast-

ning. Disse meget konkrete indsatser til kystvan-

dene vil også komme de åbne havområder til gode.

Endvidere bidrager Danmark til Verdensmål 14

gennem sit engagement i det internationale arbejde

relateret til havmiljøet og bæredygtig forvaltning af

havene samt den fælles europæiske fiskeripolitik.

Indsatser for at opnå god miljøtilstand i danske

havområder

sker især gennem Danmarks imple-

mentering af EU-regulering som bl.a. vandrammedi-

rektivet, havstrategidirektivet og naturdirektiverne.

Regeringen har derudover iværksat en grøn areal-

omlægning, som skal bidrage til at mindske udled-

ningen af næringsstoffer og Danmarkshistoriens

største genopretningsindsats til havs med etable-

ring af Havnaturfonden.

Danmarks primære udfordringer ift. Verdensmål

er påvirkningen fra næringsstoffer, fiskeri og

miljøfremmede stoffer. For at bringe danske hav-

områder i god miljøtilstand kræves både nationale

og internationale indsatser. Derudover betyder

naturlige forhold i havet, at det kan tage mange år

at opnå god miljøtilstand.

Vurdering af delmål

14.1 Der er generelt ikke opnået god miljøtilstand i

de danske havområder. ( , )

14.2 Der er regulering til at sikre beskyttelse og

genopretning af økosystemer, og der udvikles fort-

sat tærskelværdier mv. til at understøtte en økosy-

stembaseret forvaltning. Tærskelværdier anvendes

til at vurdere, hvorvidt god miljøtilstand er opnået

samt til at fastsætte miljømål mhp. at opnå dette.

( , )

14.3 Forsuringen af havet er svagt stigende. ( , )

ler

Udvalgte indsatser

Danmarks globale indsats

Danmark arbejder for at skabe nye internationale

aftaler om marint affald og har bidraget til vedtagel-

sen af internationale aftaler om beskyttede havom-

råder uden for national jurisdiktion og nye, globale

naturmål, herunder et mål om 30 pct. beskyttede

områder på havet globalt, hvilket bidrager til delmål

14.1, 14.2, 14.5 og 14.c. Derudover arbejder Dan-

mark for at opnå et godt havmiljø i de regionale

havkonventioner, HELCOM (konvention om beskyt-

telse af havmiljøet i Østersøområdet) og OSPAR

(konvention om beskyttelse af det marine miljø i

det nordøstlige Atlanterhav) og for at beskytte det

arktiske havmiljø gennem PAME (arbejdsgruppen

for beskyttelse af det arktiske havmiljø) under

Arktisk Råd. Danmark støtter EU's biodiversitets-

strategi og er desuden engageret i EU's kommende

Ocean Pact, hvis formål er at arbejde for en bedre

og mere bæredygtig forvaltning af havene.

14.4 Målet er ikke nået for alle bestande. I løbet af

de seneste ti år har der været en positiv udvikling i

Nordsøen for de fiskebestande, som primært udnyt-

tes af danske fiskere. I Østersøen er udviklingen

ikke lige så positiv. Her har flere bestande fået det

dårligere. ( , )

14.5 Over 30 pct. af danske kyst- og havområder er

udpeget som beskyttede områder, og regeringen

har med alle Folketingets partier aftalt yderligere

udpegninger. ( , )

14.6 Den Fælles Fiskeripolitik (EU) fastsætter regler

for tildeling af statsstøtte til fiskerisektoren. ( , )

14.7 Ikke relevant i Danmark.

Bekæmpelse af plastikforurening

Omkring 70-90 pct. af det marine affald består af

plastikaffald. Danmark arbejder derfor nationalt og

internationalt for at mindske plastikaffald i havet.

Danmark har således tidligere gennemført en natio-

nal plastikhandlingsplan (2018-2022). Det fremgår

desuden af

Ansvar for Danmark,

at der skal gennem-

føres en ny plasthandlingsplan med det formål at

få nedbragt plastik i den danske natur. Herudover

er EU-regulering som engangsplastdirektivet og

emballageforordningen med til at forebygge, at pla-

stik ender i naturen, ligesom EU's medlemsstater,

herunder Danmark, har forpligtet sig til at arbejde

for en global plastikaftale om at gøre en ende på

plastikforurening, herunder i havet.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Beskytte, gen-

oprette og støtte

bæredygtig brug

af økosystemer på

land, bekæmpe

ørkendannelse,

standse udpining

af jorden og tab

af biodiversitet

Fiskeri

Danmark arbejder inden for rammerne af EU’s

fælles fiskeripolitik for et mere bæredygtigt fiskeri,

en bedre ressourceudnyttelse og en økosystem-

baseret fiskeriforvaltning. Landingsforpligtelsen

medvirker til en mere bæredygtig udnyttelse af

fiskebestandene. Ligeledes støtter Danmark kyst-

fiskere gennem en særlig frivillig ordning, som gør

skånsomt kystfiskeri mere attraktivt (delmål 14.4,

14.b og 14.6).

Beskyttede områder

Danmark har udpeget over 30 pct. af sine kyst- og

havområder som beskyttede, herunder er 6 pct. udpe-

get som strengt beskyttet. Regeringen har, sammen

med alle Folketingets partier, derudover besluttet,

at andelen af strengt beskyttede områder skal øges

til 8 pct. af havarealet i 2028 og 10 pct. i 2030.

Naturgenopretning

Danmark har etableret en havnaturfond, der

skal bidrage til genopretningen af naturen og

biodiversiteten i havene. Der er samlet afsat 500

mio. kr. til havnaturfonden frem til 2030. Midlerne

skal bruges på konkret naturgenopretning i havet

og data- og vidensindsamling.

Grøn skibsfart

Danmark arbejder både i internationale fora og i

regi af strategiske sektorsamarbejder på at styrke

indsatsen for grøn skibsfart, herunder at gøre ski-

bene mere energieffektive. Ligeledes arbejder

Danmark for en mere miljøvenlig skibsfart ved

at gennemføre Ballastvandkonventionen i IMO

(delmål 14.1) samt at der udledes færre skadelige

partikler fra skibsfarten. Endvidere har vækstteam

for Det Blå Danmark i marts 2025 overleveret

deres anbefalinger til regeringen med fokus på

den grønne omstilling af skibsfarten.

Danmark arbejder løbende for beskyttelse, genop-

rettelse og bæredygtig brug af økosystemer og skove

samt fremme biodiversitet. Dette gøres gennem nati-

onal lovgivning, EU-direktiver og en række internatio-

nale FN-konventioner vedrørende klima, biodiversitet

og ørkendannelse. Ca. 60 pct. af Danmarks areal er

landbrug. Regeringen ønsker mere vild natur, mere

urørt skov og flere sammenhængende naturområder,

hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere

naturlige præmisser end i dag. Med

Aftalen om et grønt

Danmark

styrkes denne indsats, herunder omlægnin-

gen af en betydelig andel af landbrugsarealet til natur.

Vurdering af delmål

ler

blevet mere truet i perioden 2010-2019. Det er

besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for

forvaltning af truede arter som led i natur- og

biodiversitetspakken. ( , )

15.6 Danmark har ratificeret Nagoya-protokollen.

( , )

15.7 Danmark har implementeret Konventionen om

international handel med udryddelsestruede vilde

dyr og planter gennem CITES-forordningen i EU.

Konventionen implementeres ved overvågning og

regulering af handel med truede arter. ( , )

15.8 Danmark har vedtaget lovgivning og afsat

ressourcer til at bekæmpe og monitorere invasive

arter. ( , )

15.9 Danmark bidrager primært til implemente-

ringen af FN's strategiske plan for biodiversitet

gennem EU's biodiversitetsstrategi. Danmarks

Statistik har delvist implementeret System of

Environmental-Economic Accounting (SEEA) i det

grønne nationalregnskab, dog ikke om økosystem-

regnskaber. ( , )

15.1 En stor del af de danske naturarealer er

i ikke-gunstig tilstand. Der er fokus på at give

natur og biodiversitet bedre vilkår med natur- og

biodiversitetspakken. ( , )

15.2 Der er politisk fokus på skovrejsning, bæredyg-

tig skovdrift og urørt skov. ( , )

15.3 Miljø- og Ligestillingsministeriet har kortlagt

de forurenede grunde i Danmark, og der pågår en

prioriteret indsats over for disse. ( , )

15.4 Ikke relevant for Danmark.

15.5 Den danske rødliste blev opdateret i 2019. En

sammenligning med den foregående rødliste fra

2010 viste et fald i rødliste-indeksværdien. Dermed

er der en indikation for, at arterne i Danmark er

EU's naturlov

Regeringen støttede det endelige kompromis om

EU’s naturgenopretningsforordning, som blev

endeligt vedtaget i 2024. Medlemsstaterne skal

fremover – udover at foretage selve genopretnin-

gen – løbende rapportere status over genopretning

af naturområder samt implementering af genopret-

ningsforanstaltninger til EU-Kommissionen. Første

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

rapport skal indgives senest den 30. juni 2028.

Efter forordningen forpligtes medlemsstaterne til

at træffe nødvendige genopretningsforanstaltnin-

ger i land-, kyst-, ferskvand- og havøkosystemer.

Forordningen stiller desuden krav om, at foranstalt-

ningerne skal dække henholdsvis 30 pct., 60 pct. og

90 pct. af arealet for udsatte områder senest i hen-

holdsvis 2030, 2040 og 2050.

Som lille land med tæt befolkning og intensiv

arealudnyttelse arbejder Danmark til stadighed

med at optimere udnyttelsen af ressourcer og

arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde. En

udfordring for Danmark er, at en stor del af de

danske naturarealer under EU’s habitatdirektiv er i

ikke-gunstig tilstand. Det gælder bl.a. mange skove,

enge og kystnaturtyper.

Danmark er aktiv i kampen mod global skovrydning,

særligt gennem det danske Tropical Forest Initiative

(TFI), der blev oprettet af regeringen i 2024. I kraft

af dette initiativ er der afsat 1 mia. kr. til at bekæmpe

afskovning af tropisk skov i perioden 2024-2027.

Dette sker bl.a. gennem bidrag til specialiserede

multilaterale fonde, skovbevarende projekter i

danske samarbejdslande og i tæt samarbejde med

civilsamfundet og NGO’er over hele verden.

Desuden bidrager Danmark også til delmål 15.2

om at begrænse skovrydning gennem arbejdet for

at fremme ansvarlig og skovrydningsfri produktion

af landbrugsråvarer som soja, palmeolie og kakao.

Dette sker bl.a. gennem Amsterdam Partnerskabet

og Forest Agriculture and Commodity Trade dia-

logue (FACT). Danmark har endvidere støttet EU’s

vedtagelse af skovrydningsforordningen.

Danmarks globale indsats

FN’s globale biodiversitetsplan – Kunming Mon-

treal aftalen. Regeringen har arbejdet aktivt for en

ambitiøs aftale om nye, globale naturmål under FN’s

Biodiversitetskonvention (UNCBD). Dette lykke-

des med Kunming Montreal aftalen, hvor der blev

opnået enighed i december 2022. Aftalen indeholder

målsætninger, indikatorer og en plan for opfølgning.

Som en del af aftalen blev der opnået enighed om et

globalt mål på 30 pct. beskyttede områder.

På globalt plan er Danmark aktiv i FN’s Biodiversi-

tetskonvention og har ratificeret den internationale

aftale om adgang til og udnyttelse af genetiske

ressourcer – en aftale, som beskytter biodiversitet

ved at sikre retfærdig udbyttedeling. Denne er med

til at opfylde delmål 15.6 om adgang til genetiske

ressourcer. Der gives finansiel støtte gennem den

Globale Biodiversitetsfond og via Den Globale Mil-

jøfond (GEF). Derudover deltager Danmark også

i internationalt samarbejde om bekæmpelse af

handel med truede dyr og planter under CITES-kon-

ventionen, beskyttelse af vilde dyr og planter samt

naturlige levesteder under Bern-konventionen,

beskyttelse af migrerende arter under Bonn-kon-

ventionen (CMS) og beskyttelse af vådområder

under Ramsar-konventionen. Disse indsatser er

med til at opfylde delmål 15.1 om økosystemer,

15.5 om biodiversitet samt 15.7 og 15.c, der begge

omhandler krybskytteri og beskyttede arter. Dan-

marks primære bidrag til delmål 15.9 om at imple-

mentere FN's strategiske plan for biodiversitet sker

gennem EU's biodiversitetsstrategi. Hertil støttes

den Internationale Organisation for Naturbeskyt-

telse (IUCN) og FN’s Miljøorganisation (UNEP)

indenfor en række initiativer til bæredygtig for-

valtning og genopretning af natur og biodiversitet,

herunder fremme af naturbaserede løsninger.

ler

Udvalgte indsatser

Naturnationalparker og urørt skov

Der skal i de kommende år etableres 21 naturnatio-

nalparker i Danmark samt en bynær naturnational-

park på Kalvebod Fælled. Naturnationalparkerne

styrker natur og biodiversitet ved etablering af

store sammenhængende naturområder, hvor natu-

ren i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne

præmisser, og hvor skov- og landbrugsproduktion

ophører. Af de 21 naturnationalparker er der indtil

videre truffet beslutning om placering af de første

15, som vil brede sig over et areal på cirka 25.500

hektar. Det svarer til knap halvdelen af Bornholm.

Aftale om et Grønt Danmark

Aftalen om et Grønt Danmark indbefatter en bety-

delig opgradering af arealet med natur i Danmark,

herunder markant mere skov – hele 250.000 hektar,

svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Born-

holm tilsammen. Derudover skal 140.000 hektar,

som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde,

omlægges til natur.

Udpegning af urørt skov

Der er gennemført en udpegning af 75.000 hektar

urørt skov i Danmark. Dette betyder, at flere træer

bliver gamle og mosbegroede, skovbunden bliver

lysere og naturlige skovsøer og moser genopstår til

gavn for dyr og planter. Lidt over 70.000 hektar på

statens arealer, mens de resterende hektar er for-

delt på andre offentlige arealer samt private arealer.

Skovområdet

Der blev i december 2020 indgået en aftale om en

natur- og biodiversitetspakke (delmål 15.1, 15.2 og

15.5). Danmarks nationale skovprogram fra 2018

kortlægger udfordringer og muligheder på skovom-

rådet og sætter mål og retning for en bæredygtig

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Støtte fredelige

og inkluderende

samfund. Give

alle adgang til

retssikkerhed og

opbygge effek-

tive, ansvarlige

og inddragende

institutioner på

alle niveauer

udvikling af Danmarks skove, herunder mål for

skovarealet og biologisk mangfoldighed. Som en del

af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

Aftale

om et Grønt Danmark

vil regeringen fremlægge en

samlet skovplan. Skove dækker i dag knap 15 pct.

af landets areal, og den danske skovlov har bl.a. til

formål at fremme bæredygtig skovdrift og at øge

skovarealet.

Rammer for naturforvaltning

Som lille land med tæt befolkning og intensiv

arealudnyttelse arbejder Danmark til stadighed

med at optimere udnyttelsen af ressourcer og

arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde. En

væsentlig ramme for dansk naturpolitik er natur-

beskyttelsesloven, men også EU’s naturdirektiver,

der udgøres af habitatdirektivet og fuglebeskyt-

telsesdirektivet, EU’s forordning om bekæmpelse

af invasive arter og vandrammedirektivet (delmål

15.1, 15.5 og 15.8).

Ansvarlighed internationalt

Regeringen ønsker, at verdens biodiversitet og

naturområder bevares og arbejder for at 30 pct. af

klodens landområder beskyttes for at sikre biodi-

versiteten globalt (delmål 15.5). Danmark er aktiv i

arbejdet mod skovrydning internationalt, herunder

gennem Amsterdam Partnerskabet, der søger at

støtte tiltag, som kan fremme ansvarlig og skovryd-

ningsfri produktion af landbrugsråvarer som soja,

palmeolie og kakao (delmål 15.2).

Jordsundhed

Ørkendannelse og udpining af jord udgør i stigende

grad en udfordring for bl.a. fødevareforsyningssik-

kerheden, biodiversiteten og klimaet. Derfor har

regeringen arbejdet for at etablere et fælles over-

vågningssystem af jordsundheden på EU-plan med

det formål at styrke jordbundens sundhedstilstand

i forbindelse med forhandlingerne af forslaget til et

direktiv om jordbundsovervågning og -modstands-

dygtighed. Det understøtter bl.a. delmål 15.3.

I Danmark arbejder regeringen vedvarende for at

sikre et trygt og sikkert samfund og et tilgængeligt

og effektivt retsvæsen. Derfor har regeringen en

ambition om at nedbringe sagsbehandlingstiden i

forbindelse med behandling af straffesager og civile

sager, ligesom der er iværksat en undersøgelse af,

om de nuværende regler om fri proces og retshjælp

i civile sager sikrer, at alle har adgang til at få hjælp

eller juridisk bistand i retssystemet. Tryghed er en

kerneværdi, som regeringen vil værne om og bygge

videre på. Regeringen arbejder vedvarende for at

bekæmpe utryghedsskabende adfærd, vold, organi-

seret kriminalitet og terrorisme gennem eksempelvis

regeringens tryghedspakke, højere straffe for bl.a.

personfarlig kriminalitet samt en mere effektiv ind-

sats overfor økonomisk og organiseret kriminalitet.

ler

16.4 Der er et kontinuerligt fokus på indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. ( , )

16.5 Danmark har siden 2015 været et af verdens

to bedst placerede lande på Transparency Interna-

tionals Corruption Perceptions Index. ( , )

16.6 Der er transparens i offentlig budgetlægning,

og borgernes tilfredshed med den offentlige service

ligger på et højt niveau. ( , )

16.7 Åbenhed og demokratisk deltagelse vurderes

på højt niveau. ( , )

16.8 Danmark arbejder generelt for at sikre stærke

og repræsentative internationale organisationer,

hvor udviklingslandene sikres medbestemmelse og

indflydelse. ( , )

16.9 I Danmark gives alle en retlig identitet gennem

fødselsregistrering. ( , )

16.10 Det er vurderingen, at der samlet set er tale

om en særdeles tilfredsstillende opfyldelse af del-

målet både aktuelt og løbende. ( , )

Danmark placerer sig overordnet godt, når det

kommer til Verdensmål 16.

Siden 2015 har Dan-

mark været et af de to bedst placerede lande i

verden på Transparency Internationals Corruption

Perceptions Index, og der er et kontinuerligt fokus

på de danske borgeres retssikkerhed, hvilket senest

er illustreret ved gennemførelsen af initiativ om

effektivisering af straffesagskæden. Der er således

Vurdering af delmål

16.1 Danmark fastholder et fokus på tryghed og

sikkerhed i Danmark, der bl.a. er illustreret ved de

seneste initiativer i flerårsaftalen for politiet og

anklagemyndigheden. ( , )

16.2 Det er vurderingen, at der samlet set er tale

om en tilfredsstillende opfyldelse af delmålet både

aktuelt og løbende. ( , )

16.3 Der er i Danmark et kontinuerligt fokus på

borgernes retssikkerhed. ( , )

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

vedvarende fokus på at opretholde niveauet af

tryghed og sikkerhed i Danmark. Dette understøt-

tes af indsatsen mod både terrorfinansiering og

hvidvask, som der fortsat et stort fokus på siden

offentliggørelsen af handlingsplanen fra 2021 for

FN’s Verdensmål.

Dog er det regeringens mål,

at der skal gøres

mere for at mindske utrygheden, hvor den er mest

udbredt i det offentlige rum og sætte yderligere ind

over for utryghedsskabende adfærd. Regeringen

vil endvidere gennemføre en strafreform, hvor der

sættes hårdere og mere konsekvent ind over for

bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet.

Danmarks globale indsats

Gennem sammentænkte indsatser støtter Danmark

konfliktforebyggelse samt freds- og statsopbygning

i skrøbelige og konfliktramte lande. Freds- og Sta-

biliseringsfonden er et centralt dansk redskab til

at støtte stabilisering i skrøbelige kontekster ramt

af konflikter, der bidrager til humanitære kriser og

giver grobund for voldelig ekstremisme og irregu-

lære migrationsstrømme. Via Forsvarsministeriets

FN-pulje støtter Danmark endvidere aktivt FN's

reformagenda for at forbedre kvaliteten og effek-

tiviteten af FN's fredsarbejde, herunder støtte de

udsendtes sikkerhed og øge antallet af kvinder i

missionerne. Ydermere medvirker Danmark til at

understøtte nationale og lokale myndigheders evne

og kapacitet til at skabe sikkerhed og stabilitet

inden for deres egne grænser gennem bidrag til

en række af EU’s civile og militære missioner samt

via NATO. Disse indsatser bidrager til at bringe

Danmark nærmere indfrielsen af delmål 16.a om

forebyggelse og bekæmpelse af vold, terrorisme

og kriminalitet.

ler

Handlingsplan mod antisemitisme

I januar 2022 offentliggjorde den daværende

regering en handlingsplan mod antisemitisme

med 15 initiativer. Initiativerne vedrører bl.a. mere

forskning om antisemitisme, forebyggelse af anti-

semitisme i særlige miljøer, beskyttelse af danske

jøder og jødiske institutioner samt undervisning

i Holocaust og antisemitisme. Den 25. juni 2024

præsenterede regeringen – sammen med de øvrige

partier i Folketinget – 12 nye initiativer mod anti-

semitisme. Initiativerne er et supplement til hand-

lingsplanen fra januar 2022 og udløber derfor også

ved udgangen af 2025. De 12 initiativer fordeler sig

i fire overordnede områder: 1) En styrket straffe-

retlig indsats, 2) Online antisemitisme, 3) Skole og

uddannelse, samt 4) Forskning og oplysning. Blandt

initiativerne er eksempelvis skærpelse af straffen

for hadforbrydelser, kortlægning af antisemitisme

på sociale medier, prioritering af midler til forskning

i antisemitisme mv. (delmål 16.1).

Bandepakke IV

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev i

november 2023 enige om

Aftale om bandepakke IV –

Trygge nabolag i hele Danmark,

der indeholder i alt 44

initiativer, der over en bred kam sikrer et strammere

greb om banderne, så vi får tryggere nabolag i hele

Danmark. Store dele af bandepakkens initiativer

trådte i kraft den 1. juli 2024 (delmål 16.1 og 16.4).

Oprettelse af National Enhed for Særlig Kriminali-

tet (NSK)

Den 1. januar 2022 blev NSK etableret. NSK har til

opgave at efterforske og strafforfølge de mest kom-

plekse sager og ressourcetunge sager om bl.a. øko-

nomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet. I

regi af NSK er der etableret et operativt samarbejde

til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

(delmål 16.1 og 16.4).

Lov om styrket indsats mod seksuelt krænkende

materiale

I takt med den teknologiske udvikling opstår der nye

muligheder for at begå seksualforbrydelser. Derfor

skal straffelovgivningen følge med udviklingen.

Regeringen har derfor fremsat et lovforslag, der har

til formål at styrke indsatsen mod seksuelt kræn-

kende materiale, herunder seksuelt materiale med

børn. Lovforslaget trådte i kraft den 1. juli 2025 og

indebærer bl.a. en udvidelse af straffelovens bestem-

melser om seksuelt materiale med personer under 18

år, så bestemmelserne også omfatter såkaldte pose-

ringsbilleder og -videoer (delmål 16.2).

Tryghed i nattelivet, særligt for unge kvinder

Regeringen lancerede i marts 2025 en handlingsplan

for tryghed i nattelivet, der indeholder 10 initiativer,

der skal bidrage til øget tryghed i nattelivet, med

særlig fokus på unge kvinder (delmål 5.2 og 16.1).

Udvalgte indsatser

Strafreform

Regeringen vil gennemføre en strafreform, hvor

der sættes hårdere og mere konsekvent ind over

for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder

vold og voldtægt. Kriminelle skal kunne idømmes

straffe, der i langt højere grad afspejler forbrydel-

sens grovhed (delmål 16.1).

Tryghedspakken

Pakken indeholder 15 initiativer, der har til formål

at sætte ind over for utryghedsskabende adfærd,

så det bliver mere trygt for alle at færdes i f.eks.

boligområder og på togstationer, herunder om øget

tv-overvågning i det offentlige rum samt initiativer,

der skal øge trygheden i nattelivet (delmål 16.1).

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Styrk det globale

partnerskab

for bæredygtig

udvikling og øg

midlerne til at

nå målene

Styrkelse af de globale partnerskaber er en afgø-

rende forudsætning for at opnå en mere bæredyg-

tig verden i 2030, og Danmark arbejder ambitiøst

for mål 17. Det er Danmarks ambition, at vi skal

spille en international udviklingspolitisk nøglerolle.

Selvom vi er et lille land, er vi en relativt stor donor,

og vi kan skabe en stor forskel, når vi i partner-

skaber inspirerer andre lande med nye innovative

løsninger. Derfor vil regeringen fortsat understøtte

internationale partnerskaber og alliancer mellem

regeringer, virksomheder, byer, finansielle instituti-

oner og civilsamfundet, og vi vil fortsat prøve kræf-

ter med nye løsninger ift. finansiering og løsninger

af konkrete udviklingsudfordringer.

17.11 Danmark arbejder hovedsageligt gennem

EU, herunder via GSP-ordningen, der sikrer told- og

kvotefri adgang for de mindst udviklede lande, og

via Aid for Trade programmet. ( , )

17.12 Under EU’s arrangement om generelle told-

præferencer (GSP) ydes de mindst udviklede lande

told- og kvotefri adgang til EU. ( , )

17.13 Danmark har som en lille og åben europæisk

økonomi i mere end fire årtier ført fastkurspolitik.

Det har været grundlaget for en stabilitets- og

vækstorienteret økonomiske politik på tværs af

skiftende regeringer. ( , )

17.14 Danmark er i gang med at udarbejde en opda-

teret handlingsplan for Verdensmålene. ( , )

17.15 Der er fokus på, at bilateralt udviklingssam-

arbejde udfoldes med respekt for de pågældende

landes egne prioriteter. ( , )

Vurdering af delmål

17.1 Danmark bidrager til delmålet gennem udvik-

lingssamarbejdet via bilaterale landeprogrammer

og gennem IMF og Verdensbanken. ( , )

17.2 Danmark lever op til at bidrage med 0,7 pct. af

BNI i udviklingsbistand til udviklingslande. ( , )

17.3 Det er en prioritet inden for dansk udviklings-

bistand at mobilisere additionel kapital til investe-

ringer i udviklingslande. ( , )

17.4 Danmark bidrager til opfyldelsen af delmålet

gennem sit multilaterale engagement. ( , )

17.5 Det er en prioritet inden for dansk udviklings-

bistand at støtte investeringsfremmende tiltag for

de mindst udviklede lande, bl.a. gennem privatsek-

tor initiativer i landeprogrammer. ( , )

17.6 Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet

vurdering af Danmarks placering til dette delmål.

ler

17.16-17.17 Danmark har en stærk tradition for sam-

arbejde med forskellige aktører nationalt og inter-

nationalt. ( , )

17.18 Danmark arbejder med kapacitetsopbygning

gennem strategiske rammer for det bilaterale sam-

arbejde, myndighedssamarbejde og gennem multi-

laterale institutioner.( , )

17.19 Under ordningen for myndighedssamarbejde

arbejder Danmarks Statistik med opbygning af

kapacitet til pålidelig statistikproduktion i udvalgte

udviklingslande. ( , )

17.7 Danida Green Business Partnerships (DGBP)

fremmer kommercielt orienterede partnerskaber

mellem virksomheder, civilsamfundsorganisationer

og andre aktører for at skabe bæredygtig økono-

misk udvikling i udviklingslandene. ( , )

17.8 Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet

vurdering af Danmarks placering til dette delmål.

17.9 Som led i Danmarks omfattende udviklings-

samarbejde arbejder Danmark med kapacitetsop-

bygning mhp. national implementering af Ver-

densmålene. ( , )

17.10 WTO er ramt af store udfordringer, men

Danmark arbejder aktivt inden for rammerne af EU

for at få reformeret WTO og indgået nye handels-

aftaler. ( , )

Igennem Impact Fund Denmark har Danmark

igangsat en række nye initiativer med det formål at

mobilisere kapital til investeringer i udviklingslande.

Impact Fund Denmark co-investerer igennem Ver-

densmålsfonden med danske pensionskasser 5 mia.

kr. i udviklingslande. Den første Verdensmålsfond

er nu fuldt investeret, og Impact Fund Denmark er i

gang med at rejse kapital til en ny fond. Her har de

første pensionskasser givet tilsagn om deres delta-

gelse. Foruden Impact Fund Denmark’s egen kapital

og fonde forvalter Impact Fund Denmark en statsga-

ranteret udviklingsgarantiramme på 2 mia. kr. Udvik-

lingsgarantier er velegnede til at mobilisere privat

kapital, og det primære formål med garantirammen

er netop at mobilisere private investeringer i udvik-

lingslande herunder især klimainvesteringer, og

dermed bidrage til at understøtte Danmarks ambi-

tion om at øge klimafinansiering.

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

Danmark har støttet aftaler og ordninger, der gør

EU til det mest åbne marked for udviklingslande,

især for de afrikanske lande syd for Sahara. Men der

er behov for stærkere økonomiske relationer mellem

EU og udviklingslandene. Markedsadgang kan ikke

stå alene. Derfor har Danmark støttet at den nye

partnerskabsaftale med landene i Afrika, Caribien og

Stillehavet (”Samoaaftalen”) har fokus på bedre ram-

mevilkår for investeringer, handelsfremme, regional

integration, menneskerettigheder og bæredygtighed.

For at indfri Verdensmålene er der dog behov

for stærkere økonomiske relationer mellem EU

og udviklingslandene.

Markedsadgang kan ikke

stå alene. Derfor indgår både bæredygtig handel,

vækst og investeringer i den nye aftale med 77

udviklingslande i Afrika, Caribien og Stillehavet

(også kaldet AVS-landene) fra 2024. Konkret arbej-

des der for bedre rammevilkår for investeringer,

handelsfremme og regional integration imellem

AVS-landene, hvilket understøtter delmål 17.11 om

bl.a. at øge udviklingslandenes eksport. Den nye

aftale understreger, at der i handelssamarbejdet

skal tages hensyn til både mennesker og miljø for at

sikre ansvarlig og inkluderende bæredygtig vækst.

Udvalgte indsatser

Kenya og Danmark har gennem de sidste 10 år haft

et myndighedssamarbejde med fokus på blandet

andet fødevaresikkerhed. Med afsæt i kapacitetsop-

bygning hjælper danske eksperter fra Fødevaresty-

relsen de kenyanske fødevaremyndigheder. Kenya

har sat fødevaresikkerhed på dagsorden som ”A

matter of national security”. I det lys er mere end

12 love blevet revideret, og Danmark har støttet

udarbejdelse og koordinering mellem de involverede

myndigheder for at styrke fødevaresikkerheden og

nedbringe tabet efter høst. Derudover har myn-

dighedssamarbejdet bidraget til, at Kenya som det

første land i Afrika anerkender madspild og arbejder

målrettet med at forbedre dette. Myndighedssamar-

bejdet implementeres i 18 lande med deltagelse af 12

danske myndigheder (delmål 17.6 og 17.9).

National ressourcemobilisering

Det største potentiale for udviklingsfinansiering

ligger i udviklingslandenes nationale ressourcer.

Danmark støtter derfor udviklingslandene til at øge

skatteindtægter og bekæmpe skatteunddragelse,

korruption og illegale kapitalstrømme. Det sker

gennem kapacitetsudvikling af skattemyndigheder

ift. udarbejdelse af fair og progressive skattepolitik-

ker og styrket skatteopkrævning. Danmark støtter

desuden et styrket internationalt skattesamar-

bejde, og således har Danmark implementeret den

internationale aftale om minimumsskat af store

multinationale selskaber, ligesom Danmark deltager

i arbejdet med udarbejdelse af en FN-rammekon-

vention for internationalt skattesamarbejde

(delmål 17.1).

Reform af de multilaterale udviklingsbanker

Den officielle udviklingsbistand er vigtig, men dækker

kun en procentdel af finansieringsbehovet for at

indfri Verdensmålene. Derfor arbejder Danmark for

reform af den internationale finansielle arkitektur

mhp. at levere mere finansiering til klima og udvikling.

Her spiller især de multilaterale udviklingsbanker en

vigtig rolle pga. det store potentiale i at øge udlåns-

kapaciteten igennem forbedret bankforretning og

øgede donorbidrag. Således har Danmark indkøbt

hybridkapital i Verdensbanken, som geares 1:8, og

øget bidraget til Verdensbankens fond for de fattigste

lande, IDA, hvor midlerne øges 1:4 (delmål 17.3).

Danmarks globale indsats

Som en troværdig og respekteret partner, der

lever op til sit internationale ansvar, er Danmark et

foregangsland, der inspirerer andre og større lande

og økonomier til at følge trop. Danmark vil fortsat

understøtte internationale partnerskaber og allian-

cer mellem regeringer, virksomheder, byer, finan-

sielle institutioner og civilsamfundet. Ved at kom-

binere viden, innovation og teknologi på tværs af

sektorer er det ambitionen, at Danmark skal finde

nye løsninger på globale udfordringer. Globale part-

nerskaber og initiativer er også et nøgleinstrument

i udmøntningen af den danske globale klimaindsats.

Danmark kan ved at lede med eksemplets magt

bruge den danske nationale indsats til at inspirere i

udlandet og skubbe på for, at andre lande og aktører

også øger deres ambitioner på klimaområdet. Den

danske globale klimaindsats har fokus på at præge

lande og andre aktører i, gennem multilaterale part-

nerskaber og via globale initiativer til at forpligte

sig til ambitiøse målsætninger for at reducere glo-

bale udledninger og for at støtte udviklingslandes

klimatilpasningsindsatser.

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

0,7 pct. af BNI i bistand til udviklingslandene

I en tid, hvor flere donorer reducerer udviklings-

bistanden, fastholder Danmark niveauet for udvik-

lingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Således er Danmark

med i en lille toneangivende kreds af lande, der

lever op til FN’s 0,7 pct.-målsætning (delmål 17.2).

Som en del af udviklingssamarbejdet yder Danmark

også klimabistand til udviklingslande med henblik

på at støtte landene i den grønne omstilling samt

i tilpasningen til klimaforandringerne. Den danske

klimabistand tildeles bl.a. til indsatser, som under-

støtter Parisaftalens reduktionsmål, og til projekter,

der fremmer klimatilpasning i udviklingslande.

Fonden for tab of skader

I 2024 støttede Danmark Klimatilpasningsfonden

med 100 mio. kr. for perioden 2024-2027. Fonden

er oprettet under UNFCCC og finansierer tilpas-

ningsprojekter i udviklingslande. Med over 155

projekter har fonden hjulpet mere end 43 millioner

mennesker siden 2010 (Adaptation Fund, 2024).

Siden COP28-beslutningen om etableringen af

en ny fond til at respondere på tab og skader for-

årsaget af klimaforandringer har Danmark aktivt

bidraget til at få aktiveret fonden. I 2024 udbetalte

Danmark 175 mio. kr. til fonden og sidder som

medlem af bestyrelsen i et delt sæde med Sverige

og Finland. Danmark arbejder for, at fonden bliver i

stand til at udbetale støtte senest i 2026.

Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger

Danske virksomheder skaber grønne løsninger, der

ikke kun bidrager til jobskabelse og grøn omstilling

i Danmark, men også til en grøn, bæredygtig og

socialt retfærdig omstilling globalt. Med en stærk,

dansk tradition for offentlig-private samarbej-

der arbejder danske myndigheder sammen med

dansk erhvervsliv. Den danske ekspertise inden

for grønne løsninger kan spille en stor rolle for den

globale grønne omstilling og samtidig bidrage til at

skabe grøn vækst og beskæftigelse.

ler

Fotokredit

Side 9:

Side 17:

Side 23:

Side 25:

Side 28:

Side 36:

Side 44:

Side 48:

Side 81:

Colourbox.dk / Oliver Förstner

Colourbox.dk / Jesper Frehr

Colourbox.dk

Colourbox.dk / Dab

Colourbox.dk / Jan Sluimer

Catherine Falls Commercial via Getty Images

Colourbox.dk

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

HANDLINGSPLAN FOR FN’S VERDENSMÅL

ler

SDG, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Regeringens opdaterede handlingsplan for arbejdet med FN's Verdensmål

ler

UDENRIGSMINISTERIET

Asiatisk Plads 2

1448 Copenhagen K

Tel: 33 92 00 00

Fax: 32 54 05 33

[email protected]