Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
15. september 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 520
Af Skatteministeriets analyse af differentieret moms fra 2024 fremgår det, at Spanien og
Rumænien har nedsat/differentieret moms på fødevarer, herunder drikkevarer, men at
drikkevarer med tilsat sukker ikke er omfattet. Vil ministeren redegøre for, hvordan det
er muligt for Spanien og Rumænien indenfor EU-reglerne at skelne mellem drikkevarer,
der i produktionen er blevet tilsat sukker og drikkevarer, som ikke har fået tilsat sukker
i produktionen? Vil ministeren forklare, om han deler sin forgængers opfattelse af, at
man ikke kan indføre nedsat moms alene på økologiske varer, ”da dette vil medføre en
forskelsbehandling på baggrund af produktionsformen og ikke selve varen”, jf. MOF alm.
del - svar på spørgsmål nr. 186 (2022-23, 2. samling)? Og vil ministeren redegøre for,
hvorfor Spanien og Rumænien må skelne mellem drikkevarer, der i produktionen har fået
tilsat/ikke har fået tilsat sukker, hvis Danmark ikke tilsvarende må skelne mellem varer,
der i produktionsfasen er blev udsat for sprøjtegifte/ikke udsat for sprøjtegifte?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Franciska Rosenkil-
de (ALT).
På udvalgets vegne
Per Husted
formand
1/1