Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Spørgsmål 443
Offentligt
3048838_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
1. juli 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 443
Under henvisning til artikler i Berlingske Tidende, senest den 27. juni 2025 om skatte-
betaling efter “Panama Papers” (”En ukendt pengemand betalte Niels' skatteregning på
645.000 kroner. Alligevel blev Niels slæbt i retten”) ønskes ministerens ikke-fortrolige
besvarelse af følgende spørgsmål af almen interesse:
– Er Skatteforvaltningen bekendt med identiteten på den skatteborger, der på mystisk
vis har fået indfriet sin skattegæld, og er Skatteforvaltningen bekendt med identiteten
på betaleren?
– Vil ministeren oplyse de to navne?
– Vil ministeren bekræfte, at skatteyderen skal beskattes af den således modtagne
gave?
– Har der været forhandlinger mellem skatteborgeren/giveren på den ene side og Skat-
teforvaltningen på den anden side forud for sagens afslutning, og har en sådan even-
tuel forhandling resulteret i en fortrolighedsklausul med skatteyder og/eller giver på
den ene side og Skatteforvaltningen på den anden side?
– Har en eventuel forhandling i givet fald omfattet en klausul om straffrihed?
– Vil ministeren oplyse nærmere om eventuel korrespondance med Kammeradvokaten
om risikoen for at tabe den anlagte sag, hvis afgørelse ved sagens anlæg må have
stået Kammeradvokaten helt åbenlys, henset til at sagsgenstanden var udlignet?
– Vil ministeren oplyse størrelsen af Kammeradvokatens arbejde og omkostninger samt
fremlægge specificerede faktura herfor?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Per Husted
formand
1/1