Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 337
Offentligt
3070698_0001.png
23. september 2025
J.nr. 2025 - 4160
Resumé af forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven (Nedsættelse af
den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027)
Med lovforslaget foreslås det at nedsætte den volumenaserede emballageafgift til 0 kr. i
2026 og 2027. Formålet er at kompensere erhvervslivet for, at det producentgebyr, der
indføres den 1. oktober 2025 som led i det udvidede producentansvar og implementerin-
gen af emballagedirektivet, bliver højere end forventet.
Forslaget vil indgå i det forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og for-
skellige andre love om bl.a. nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027, som
forventes fremsat primo oktober 2025.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Loven foreslås at træde i kraft
den 1. januar 2026.
Det skønnes, at en nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift til 0 kr. i 2026 og
2027 vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 130 mio. kr. i 2026 og 125 mio.
kr. i 2027 (2026-niveau) samt et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 115 mio.
kr. i 2026 og 110 mio. kr. i 2027 (2026-niveau). Der skønnes ingen nævneværdig varig
provenuvirkning af forslaget.