Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 333
Offentligt
3070118_0001.png
Notat
19. september 2025
J.nr. 2022 - 15049
Kontor:
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i Domstolens sag
C-406/25, Skatteministeriet mod FF Skagen A/S.
1. Indledning
Vestre Landsret har ved kendelse af 11. april 2025 i sagen Skatteministeriet mod FF Ska-
gen A/S forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål vedrørende tarifering af de om-
handlede varer (fisk og fiskeafskær), herunder fortolkning af udtrykket ”uegnede
til menne-
skeføde”
i de indledede bestemmelser til kapitel 3 og i teksten til position 0511 91 90 00 i
Den Kombinererede Nomenklatur (KN).
Regeringen vil indgive indlæg i sagen.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Sagen vedrører tarifering af fisk og fiskeafskær, der er importeret af FF Skagen A/S.
FF Skagen A/S fik ved Landsskatteretten medhold i, at de omhandlede fisk og fiskeaf-
skær skulle tariferes i KN-position
0511 91 90 00, som omfatter ”Animalske
produkter, ikke
andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde, Af
fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 3, An-
dre varer”.
Landsskatteretten fandt, at Toldstyrelsen korrekt havde henført de omhandlede fisk i un-
derpositioner til KN-position 0302, da fiskene havde et indhold af TVB-N, som lå under
de grænseværdier, der er fastsat af EU, men at fiskene, som
efter det oplyste
havde
været opbevaret i vand tilsat eddikesyre, skulle anses for uegnede til menneskeføde uanset
indholdet af TVB-N. Landsskatteretten lagde vægt på, at det følger af Europa Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsæt-
ningsstoffer, at det ikke er tilladt at markedsføre uforarbejdede fisk, der har været opbeva-
ret i vand tilsat eddikesyre, som fødevarer. Landsskatteretten fandt, at varer, der ikke må
markedsføres efter fødevaretilsætningsforordningen, må sidestilles med varer, der i hen-
hold til nomenklaturen skal anses for uegnede til menneskeføde.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene med påstand om,
at fiskene skal tariferes i underpositioner til KN-position
0302 (”Fisk,
fersk eller kølet, und-
tagen filet og andet fiskekød henhørende under pos. 0304”)
afhængig af fiskearten.
Moms- og Afgiftsjura [MAJ]
Initialer:
MNL
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 333: Orienteringsskrivelse om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-406/25, Skatteministeriet mod FF Skagen A/S
3070118_0002.png
Sagen er på grund af sin principielle karakter henvist til behandling ved Vestre Landsret i
første instans.
Vestre Landsret har besluttet at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen om, hvordan
udtrykket ”uegnede
til menneskeføde”
i KN skal fortolkes, herunder om varer som de af rets-
sagen omhandlede, skal anses for uegnede (eller egnede) til menneskeføde i tariferings-
mæssig henseende.
EU-Domstolen er desuden blevet anmodet om ved sin besvarelse af spørgsmålet at op-
lyse, om en række nærmere oplistede forhold har betydning for besvarelsen af, om en
vare i tariferingsmæssig henseende skal anses for uegnet til menneskeføde.
Vestre Landsret ønsker således bl.a. oplyst, om det har betydning tarifering af en vare
som værende enten egnet eller uegnet til menneskeføde i tariferingsmæssig henseende, at
en vare er tilsat eddikesyre eller anden syre, at en vares indhold af TVB-N overstiger
grænseværdierne fastlagt af EU, at en vare ikke har været håndteret i overensstemmelse
med fødevarehygiejnereglerne, at en vare ifølge handelsdokumenter har været udbudt til
salg og solgt udelukkende til industriel produktion af dyrefoder, og at en vare er importe-
ret til EU som biprodukter i henhold til biproduktforordningen.
3. Regeringens retlige stillingtagen
Regeringen vil i sit indlæg i sagen for EU-Domstolen argumentere for følgende:
Det er regeringens overordnede synspunkt, at eftersom de omhandlede fisk havde et ind-
hold af TVB-N på fortoldningstidspunktet, som lå under grænseværdierne fastsat i Eu-
ropa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, skal fiskene anses for egnede
til menneskeføde i tariferingsmæssig henseende. Indholdet af TVB-N er en indikator for
friskheden af fisk, og fisk må ifølge disse regler afsættes til konsum, når grænseværdierne i
forordning nr. 853/2004 er overholdt.
Det er også regeringens synspunkt, at tilsætning af (eddike)syre som konserveringsmetode
ikke har betydning for tariferingen af fiskene, når det ikke er dokumenteret, at det (ed-
dike)syreprodukt, som fisken har været opbevaret i fra fangst til landing, indeholder sund-
hedsskadelige stoffer. Det er således
i modsætning til, hvad der gør sig gældende for
uforarbejdede fiskevarer
tilladt at markedsføre forarbejdede fiskevarer, som er tilsat ed-
dikesyre (E261).
Det er derudover regeringens synspunkt, at en biprodukterklæring, som er affattet i over-
ensstemmelse med betingelserne i Europa Parlamentets og Rådets forordning nr.
1069/2009, ikke i sig selv kan godtgøre, at en (føde)vare er uegnet som menneskeføde i
tariferingsmæssig henseende, da dette må fordre et konkret grundlag for at konkludere, at
det vil være
eller at der består en risiko for, at det vil være
skadeligt for mennesker at
indtage den pågældende vare.
Side 2 af 2