Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 327
Offentligt
3068717_0001.png
Folketinget, Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager
om tilbagebetalingskrav vedrørende moms
af leverancer til investeringsforeninger
Ved brev af 28. juni 2023 orienterede ombudsmanden Folketingets
Skatteudvalg om undersøgelsen
FOB 2023-20
vedrørende Skattestyrelsens
sagsbehandlingstid på dengang foreløbigt 9 år i sager om
tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til
investeringsforeninger.
Ombudsmanden orienterede endvidere ved brev af 21. januar 2025
Folketingets Skatteudvalg om underretninger modtaget i december 2024 fra
Skattestyrelsen og Skatteministeriet om status mv. for arbejdet med at sikre
sagernes afslutning. Ombudsmanden bad om i august 2025 at modtage en
ny overordnet status for Skattestyrelsens arbejde med at sikre sagernes
afslutning.
Skattestyrelsen og Skatteministeriet har i breve af 29. august 2025
underrettet mig om status mv. for arbejdet med at sikre sagernes afslutning.
Det fremgår heraf bl.a., at Skattestyrelsen vurderer, at ATP-sagskomplekset
ekskl. klagesager kan afsluttes ultimo november 2026.
I forhold til overholdelse af tidsplanen for ATP-sagskompleksets afslutning
har jeg tilkendegivet, at jeg finder det bekymrende bl.a., at der efter det
oplyste er 189 sager, der endnu ikke er påbegyndt, og at Skattestyrelsen har
omtalt de nu i alt 301 uafsluttede sager som karakteriseret af meget høj
kompleksitet.
Jeg har på baggrund af de modtagne udtalelser anført, at jeg går ud fra, at
den oplyste målsætning om at sikre ATP-sagernes afslutning senest ultimo
november 2026 prioriteres meget højt, og at det løbende vurderes, om der
bl.a. ved tilførsel af ressourcer kan gøres yderligere for at fremme sagerne.
17. september 2025
Dok.nr. 25/05263-3/LPU
23/00438
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 2
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 327: Henvendelse af 17/9-25 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger
3068717_0002.png
Jeg har bedt om i april 2026 at modtage en ny overordnet status for
Skattestyrelsens behandling af sagerne, herunder oplysning om, hvorvidt der
er den nødvendige fremdrift i arbejdet i forhold til at sikre den nu oplyste
målsætning om sagernes afslutning senest ultimo november 2026, og om der
er eller har været behov for yderligere tiltag. Jeg vedlægger en kopi af mit
brev til Skatteministeriet.
Med venlig hilsen
Side 2 | 2
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 327: Henvendelse af 17/9-25 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger
3068717_0003.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager
om tilbagebetalingskrav vedrørende moms
af leverancer til investeringsforeninger,
ministeriets j.nr. 2025-4129
17. september 2025
1. FOB 2023-20 og Skatteministeriets og Skattestyrelsens
underretninger om status mv.
Ved brev af 28. juni 2023 henstillede ombudsmanden, at Skattestyrelsen –
på baggrund af undersøgelsen
FOB 2023-20
om Skattestyrelsens
sagsbehandlingstid på dengang foreløbig 9 år i sager om mulig
tilbagebetaling af moms – overvejede, om der var iværksat de nødvendige
tiltag med henblik på at sikre, at sagerne i sagskomplekset blev afsluttet
inden for en kortere tidshorisont.
Ombudsmanden modtog underretninger fra Skattestyrelsen og
Skatteministeriet i januar og december 2024 om status mv.
I underretningen i januar 2024 estimerede Skattestyrelsen, at ca. 75 pct. af
de udestående sager kunne være afsluttet ved udgangen af 2024, og at den
samlede sagsbehandling som udgangspunkt kunne være afsluttet ved
udgangen af 2025.
Af underretningen fra december 2024 fremgik det, at styrelsens estimat fra
januar 2024 om, at ca. 75 pct. af det samlede antal sager ville være afsluttet
ved udgangen af 2024, ikke ville blive indfriet. Det var nu styrelsens
forventning, at ca. 75 pct. af sagerne var færdiggjort medio 2025. Styrelsen
forventede endvidere i løbet af første kvartal 2025 at kunne fremlægge et
konsolideret estimat for styrelsens afslutning af ATP-sagskomplekset.
Ombudsmanden anførte i et brev af 21. januar 2025 til Skatteministeriet, at
den manglende indfrielse af estimatet fra januar 2024 gav anledning til
Dok.nr. 25/05263-1/LPU
23/00438
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 5
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 327: Henvendelse af 17/9-25 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger
bekymring henset til sagens alvor. Ombudsmanden bad om i august 2025 at
modtage en udtalelse med en overordnet status for Skattestyrelsens arbejde
med at sikre sagernes afslutning, herunder en nærmere vurdering af bl.a.,
om styrelsens tidsplan holder, og om der er eller har været behov for
yderligere tiltag. Ombudsmanden bad også om et fornyet estimat for
afslutningen af ATP-sagskomplekset.
I juni 2025 modtog jeg en henvendelse fra brancheorganisationen for
forsikringsselskaber og pensionskasser, F&P, der udtrykte bekymring for
udviklingen i sagskomplekset, herunder udviklingen i sagstallet. F&P anførte
bl.a., at de sager, der indtil dette tidspunkt var truffet afgørelse i,
hovedsageligt vedrørte processuelle delproblemstillinger/underkategorier, og
at der derimod ikke var fremdrift i centrale ”nøglesager” i sagskomplekset.
Ved breve af 23. juni 2023 til Skatteministeriet og Skattestyrelsen fremsendte
jeg en kopi af F&P’s henvendelse med henblik på, at det, som F&P havde
anført, blev inddraget i myndighedernes udtalelse til mig i august 2025.
Jeg har fra Skatteministeriet modtaget Skattestyrelsens redegørelse af 29.
august 2025 og Skatteministeriets følgebrev af samme dato. Brevene er også
sendt til Folketingets Skatteudvalg (SAU Alm.del – 2024-25 – bilag 313) og
kan læses på Folketingets hjemmeside (ft.dk) under udvalgets dokumenter,
samling 2024-25.
Det fremgår af Skattestyrelsens redegørelse bl.a., at det samlede antal ATP-
sager pr. 31. juli 2025 udgør i alt 1.290 sager. Heraf er 989 sager afsluttet,
hvilket svarer til ca. 77 pct. Skattestyrelsen har således indfriet målet i
styrelsens redegørelse af december 2024 om, at ca. 75 pct. af ATP-sagerne
ville være afsluttet medio 2025.
Styrelsen har oplyst, at der samlet set er påbegyndt eller afsluttet
sagsbehandling i ca. 86 pct. af ATP-sagerne.
Med afslutningen af de ca. 77 pct. af sagerne er ATP-sagskomplekset ifølge
Skattestyrelsen ”trådt ind i en ny fase”. Styrelsen har oplyst, at de resterende
sager er karakteriseret af meget høj kompleksitet, og at sagsbehandlingen
har afventet et nyligt offentliggjort styresignal (SKM 2025.397.SKTST), da det
har betydning for Skattestyrelsens behandling af de uafsluttede sager.
Skattestyrelsen har oplyst, at der pr. 31. juli 2025 var i alt 301 uafsluttede
sager i sagskomplekset af den nævnte meget høje kompleksitet. Heraf er
112 påbegyndt, mens 189 endnu ikke er påbegyndt. De 189 sager hører alle
til en underkategori af sager, som ifølge Skattestyrelsen er karakteriseret af
yderligere øget kompleksitet set i forhold til de sager, der hidtil er blevet
behandlet i komplekset.
Side 2 | 5
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 327: Henvendelse af 17/9-25 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger
Skattestyrelsen vurderer, at ATP-sagskomplekset ekskl. klagesager kan
afsluttes ultimo november 2026. Prognosen er ifølge Skattestyrelsen baseret
på effektiv sagsbehandlingstid. Styrelsen henviser til, at f.eks. væsentlige
fristforlængelser efterspurgt af parterne udgør en usikkerhed ved estimatet.
Om iværksatte tiltag har Skattestyrelsen oplyst om bl.a. nogle ændringer i
sammensætningen af de ressourcer og kompetencer, der er tilknyttet ATP-
sagskomplekset, samt om bistand fra Kammeradvokaten i perioden medio
august til foreløbig december 2025. Det fremgår også, at Skattestyrelsen er i
løbende dialog med relevante brancheorganisationer med henblik på at øge
fremdriften i færdiggørelsen af sagerne. Herunder er det oplyst, at styrelsen
den 23. juni 2025 havde et dialogmøde med Dansk Erhverv og F&P om
styrelsens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i komplekset.
I Skattestyrelsens redegørelse har styrelsen desuden fremsat bemærkninger
til F&P’s henvendelse af 4. juni 2025, jf. ovenfor. Skattestyrelsen har forklaret
nærmere om tilrettelæggelsen af arbejdet mv. Behandlingen af sagerne i
ATP-komplekset har ifølge Skattestyrelsen været søgt tilrettelagt på en
måde, der sikrer, at sagerne begrundes korrekt, at der ikke sker
dobbeltudbetalinger, samt at der tages højde for løbende afsagte domme
bl.a. fra EU-Domstolen.
Skattestyrelsen har endvidere oplyst kort om status for den klage, som en
række pensionskasser i januar 2024 sendte til EU-Kommissionen vedrørende
ATP-sagskomplekset. Behandlingen af klagen har efter det oplyste været sat
i bero på behandling af en sag i EU-Domstolen, og Skatteministeriet har
efterfølgende, pr. medio august 2025, ikke hørt nærmere fra hverken EU-
Kommissionen eller pensionskasserne, som fremsendte klagen.
Skatteministeriet har i sit følgebrev af 29. august 2025 henholdt sig til
Skattestyrelsens besvarelse og noteret sig, at Skattestyrelsen i 2025 fortsat
har tæt ledelsesmæssigt fokus på fremdriften og driftsstyringen i
sagskomplekset.
Det er fortsat Skatteministeriets vurdering, at sagsbehandlingstiden i ATP-
sagskomplekset har været uhensigtsmæssig lang. Ministeriet noterer sig dog
også, at der er væsentlige fremskridt i sagsbehandlingen.
Side 3 | 5
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 327: Henvendelse af 17/9-25 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger
3068717_0006.png
2. Ombudsmandens bemærkninger. Anmodning om ny
underretning
I
FOB 2023-20
udtalte ombudsmanden, at en sagsbehandlingstid på ca. 9 år,
som Skattestyrelsen foreløbigt havde anvendt i sagskomplekset, var helt
uacceptabel.
Den foreløbige sagsbehandlingstid i sagskomplekset er i dag steget til godt
11 år.
Jeg har noteret mig, at Skattestyrelsens estimat fra december 2024 om, at
ca. 75 pct. af det samlede antal sager i ATP-sagskomplekset ville være
afsluttet medio 2025, er blevet indfriet.
Det er nu Skattestyrelsens vurdering, at ATP-sagskomplekset ekskl.
klagesager som udgangspunkt kan afsluttes ultimo november 2026. Dette
estimat ligger 11 måneder senere end det estimat, som styrelsen oprindeligt
fremsatte i underretningen i januar 2024.
I forhold til overholdelse af tidsplanen for ATP-sagskompleksets afslutning
finder jeg det bekymrende bl.a., at der efter det oplyste er 189 sager, der
endnu ikke er påbegyndt, og at Skattestyrelsen har omtalt de i alt 301
uafsluttede sager som karakteriseret af meget høj kompleksitet.
Jeg går på baggrund af de modtagne udtalelser ud fra, at den oplyste
målsætning om at sikre ATP-sagernes afslutning senest ultimo november
2026 prioriteres meget højt, og at det løbende vurderes, om der bl.a. ved
tilførsel af ressourcer kan gøres yderligere for at fremme sagerne.
Jeg beder om
i april 2026
at modtage en udtalelse med en overordnet status
for Skattestyrelsens behandling af sagerne, herunder oplysning om, hvorvidt
der er den nødvendige fremdrift i arbejdet i forhold til at sikre den nu oplyste
målsætning om sagernes afslutning senest ultimo november 2026, og om der
er eller har været behov for yderligere tiltag.
Jeg beder om at modtage Skattestyrelsens udtalelse via Skatteministeriet, så
ministeriet får lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til det,
som styrelsen anfører.
Jeg har sendt Folketingets Skatteudvalg en kopi af dette brev.
Med venlig hilsen
Side 4 | 5
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 327: Henvendelse af 17/9-25 fra Folketingets Ombudsmand om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger
3068717_0007.png
Kopi til:
Folketingets Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Side 5 | 5