Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 322
Offentligt
3064649_0001.png
September 2025
Kontroller mod kædesvig viser
fejl i 9 ud af 10 tilfælde
I perioden fra 2020 til 2024 fandt Skattestyrelsen
fejl eller svig i 9 ud af 10 kontroller mod kædesvig.
Det har ført til udsendte opkrævninger for over 4
mia. kr.
Langt de fleste virksomheder i Danmark overholder de danske skatteregler. Der
er dog nogle virksomheder, der bevidst forsøger at undgå at betale skat og
moms ved at benytte kæder af underleverandører, stråmandsvirksomheder og
fiktive fakturaer. Undervejs i kæderne bliver det uklart, hvem der reelt har udført
et stykke arbejde, modtaget betaling og dermed rettelig skal betale skat og
moms. Det kaldes for kædesvig.
Skattestyrelsen samarbejder med en række andre myndigheder, herunder poli-
tiet, om at bekæmpe skatteøkonomisk kriminalitet, fx kædesvig. I kontrollerne
har styrelsen fokus på at afdække hele kæden af virksomheder og deres skatte-
og momsbetalinger med henblik på at stoppe og forebygge svig.
I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen gennemført knap 12.000 kon-
troller i indsatsen mod kædesvig, og i gennemsnit har styrelsen fundet fejl i 9 ud
af 10 kontroller i perioden fra 2020 til 2024,
jf. figur 1.
Alene i 2024 har styrelsen
gennemført ca. 2.400 kontroller.
Figur 1. Antal kontroller og træfprocent for kædesvig, 2020-2024
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
1.936
0
2020
2021
2022
Antal kontroller
2023
Træfprocent
2024
2.287
2.445
2.738
2.381
91%
91%
91%
89%
90%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90 pct.
Gennemsnitlig træfprocent
Skattestyrelsen har de seneste fem år
fundet fejl i 90 pct. af knap 12.000
kontroller mod kædesvig.
Anm.: (1) Tallene stammer fra kontrolprojektet ”Kædesvig” og kan derfor også indgå som delmængde af
kontrolindsatser i andre publikationer eller afrapporteringer. (2) Der kan være forskelle ift. tidligere
publiceret data grundet fx efterregistrering eller omregistrering af sager. (3) De mange kontroller i 2023 i
forhold til øvrige år skyldes primært, at der i 2023 var afsat flere ressourcer til kontrolopgaven.
Kilde: Skattestyrelsen.
De kontrollerede virksomheder udvælges ud fra en vurdering af risiko og væ-
sentlighed, fx størrelse på sagen, gengangere eller ud fra henvendelser fra
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 322: Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrol mod kædesvig
3064649_0002.png
Kontroller mod kædesvig viser fejl i 9 ud af 10 tilfælde
Side 2
øvrige myndigheder. Skattestyrelsen anvender systematisk viden og erfaringer
fra kontrolindsatsen til at sikre en målrettet og effektiv kontrol mod kædesvig.
Udsendte opkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020
Når Skattestyrelsen finder fejl eller svig hos en virksomhed, sender styrelsen en
opkrævning på den manglende skatte- og momsbetaling. I visse tilfælde fører
det også til en politianmeldelse eller en administrativ sanktion, fx bøde, tvangsaf-
meldelse fra deres registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, soli-
darisk hæftelse eller skattearrest.
I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsens kontrolindsats ført til udsendte
opkrævninger for over 4,2 mia. kr.,
jf. figur 2.
Alene i 2024 udsendte styrelsen op-
krævninger for ca. 780 mio. kr.
Figur 2. Udsendte opkrævninger, mio. kr., 2020–2024 (2024-niveau)
Mio. kr.
1.200
4,2 mia.
Udsendte opkrævninger i perioden
Skattestyrelsens kontrolindsats mod
kædesvig har i perioden fra 2020 til
2024 resulteret i udsendte opkræv-
ninger for over 4,2 mia. kr.
1.000
800
600
400
200
828
0
2020
2021
2022
2023
2024
1.117
798
766
782
Anm.: (1)
Tallene stammer fra kontrolprojektet ”Kædesvig” og kan derfor også indgå som delmængde af
kontrolindsatser i andre publikationer eller afrapporteringer. (2) Der kan være forskel ift. tidligere publiceret
data grundet fx efterregistreringer. (3) Det store provenu i 2021 skyldes, at Skattestyrelsen afdækkede
nogle meget store fakturafabrikker i perioden. (4) Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk
Redegørelse, december 2024).
Kilde: Skattestyrelsen.
Nye sanktionsmuligheder skal forebygge svig
I 2023 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en række nye administrative
sanktionsmuligheder, der skal sikre, at overtrædelser både sanktioneres hurti-
gere og hårdere. Sanktionsmuligheder skal være med til at gøre det sværere og
mindre attraktivt for virksomheder og deres ledelse fx at indgå i kædesvig ved fx
at købe fiktive fakturaer. Dermed er det også forventningen, at Skattestyrelsen i
højere grad vil kunne stoppe organiseret skattesvindel fremover.
Med de nye regler kan Skattestyrelsen nu inddrage registreringen af virksomhe-
der, der udsteder eller bruger fiktive fakturaer, ligesom ledelsen i virksomheder,
der fx bruger fiktive fakturaer, kan blive holdt økonomisk ansvarlig for evt. gæld,
der er opstået i forbindelse med svigen. Skattestyrelsen har også fået mulighed
for i visse tilfælde at tage arrest af indeståender på virksomheders bankkonti.
De nye sanktionsmuligheder trådte i kraft i 2024 og er en vigtig del af den frem-
adrettede indsats mod økonomisk kriminalitet.
Læs mere om Skattestyrelsens indsats mod kædesvig her.
www.sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen