Returadresse: Skatteforvaltningen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing
Erhvervs ledelsessekretariat
Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup
Telefon 72 22 18 18
Skat.dk
Jeres sagsnr. 23/00438-54/LPU
Vores sagsnr. 23-0494616
29. august 2025
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Orientering om status i ATP-sagskomplekset
Indledning
Folketingets Ombudsmand udtalte i juni 2023 kritik af Skattestyrelsens sagsbehand-
lingstid i de såkaldte ATP-sager og har efterfølgende fulgt op i hhv. 2024 og 2025.
Skattestyrelsen redegjorde i status til Folketingets Ombudsmand den 16. december
2024 for, at Skattestyrelsen estimerede, at ca. 75 pct. af ATP-sagerne ville være af-
sluttede medio 2025. Desuden fremgik det, at Skattestyrelsen forventede at kunne
fremlægge et konsolideret estimat for afslutningen af ATP-sagskomplekset ekskl.
klagesager, når konsekvenserne af EU-dommen i de forenede sager C-639/22- C-
644/22 var fastlagt. På den baggrund anmodede Folketingets Ombudsmand den 21.
januar 2025 om inden udgangen af august 2025 at modtage en udtalelse med en over-
ordnet status for Skattestyrelsens arbejde med at sikre sagernes afslutning, herunder
en nærmere vurdering af, om den omtalte tidsplan holder, og om der er eller har været
behov for yderligere tiltag. Samtidig blev der anmodet om et fornyet estimat for af-
slutningen af ATP-sagskomplekset. Endvidere anmodede Folketingets Ombudsmand
om at modtage oplysninger om status på den klage, som en række pensionskasser i
januar 2024 sendte til EU-Kommissionen vedrørende ATP-sagskomplekset. Den 4.
juni 2025 modtog Folketingets Ombudsmand en henvendelse fra Forsikring & Pen-
sion (F&P), som Folketingets Ombudsmand har anmodet Skattestyrelsen om at kom-
mentere på.
Denne orientering er således en opfølgning på anmodningen fra Folketingets Om-
budsmand af 21. januar 2025 samt henvendelsen af 4. juni 2025.
Overordnet status
Det samlede antal ATP-sager er gradvist blevet større over tid. På tidspunktet for
Skattestyrelsens redegørelse af 31. januar 2024 havde sagskomplekset en størrelse på
ca. 1.100 sager (976 oprettede sager plus forventet ca. 140 delperiodeafgørelser).
Pr. 30. november 2024 udgjorde sagskomplekset 1.293 sager, og pr. 31. juli 2025
udgør det i alt 1.290 sager, idet enkelte sager var fejloprettede. Heraf er 989 sager
afsluttet, hvilket svarer til ca. 77 pct. Skattestyrelsen har således indfriet målet om, at
ca. 75 pct. af ATP-sagerne vil være afsluttet medio 2025, som anført i seneste rede-
gørelse af december 2024. Samlet set er der påbegyndt eller afsluttet sagsbehandling
i ca. 86 pct. af ATP-sagerne,
jf. tabel 1.
Side 1 / 6