SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 308: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre loven (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 308
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 308

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og for-

skellige andre love

(Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skat-

tefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.)

Skatteministeriet

§1

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 12. maj

2025, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3, 7. pkt.,

ændres »12« til: »24«.

§ 2, stk. 1, nr. 10,

ændres »§ 155 c i lov om social service« til: »§ 134 i

barnets lov«.

§ 4, stk. 2, nr. 1,

udgår », eller«.

§ 4, stk. 2, nr. 2,

stk. 3,

indsættes efter »samværsafgørelse«: », her-

under en afgørelse om midlertidigt samvær,«.

§ 4, stk. 2, nr. 2,

ændres »forældremyndighedsindehaver.« til: »foræl-

dremyndighedsindehaver,«.

§ 4, stk. 2,

indsættes som

nr. 3:

»3) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det følger af en

erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b, nr. 1, at barnet skal være

mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og at barnet ikke efterfølgende er bopæls-

registreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.«

§ 4, stk. 3,

indsættes efter »modtageren af ydelsen,«: »at det følger af en

erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b, nr. 2, at barnet ikke længere

skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen,«

§ 4, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende kan Udbetaling Danmark, i tilfælde hvor en forælder, der har

forældremyndighed over barnet og har ret til at få udbetalt børne- og

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 308: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre loven (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.)

UDKAST

ungeydelse, jf. stk. 1-3, 5 og 10, og indlægges eller anbringes på en retspsy-

kiatrisk afdeling i mere end 3 måneder, som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt

personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69,

udbetale den ydelse, som den anbragte eller indlagte har ret til at få udbetalt,

til dennes ægtefælle, såfremt den anbragtes eller indlagtes særbarn opholder

sig hos ægtefællen.«.

§ 4, stk. 6,

indsættes efter »udbetales«: »helt eller delvist«.

10.

§ 4, stk. 9,

indsættes som

2. pkt.:

»Udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse i Danmark eller

hjemgivelse ske med virkning fra næstkommende kvartal, og udbetaling af

ungeydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse i Danmark eller hjemgivelse ske

med virkning fra næstkommende måned, i hvilken retten til ydelsen er er-

hvervet.«

11.

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »dag-«: », fritids-«.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april

2024, § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december

2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30.

december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25.

februar 2025, § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og § 1 i lov nr. 564 af 27. maj

2025og senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændring:

§ 7

indsættes som

nr. 42:

»42) Indtægt op til 42.766 kr. årligt fra salg af sociale aviser udgivet af en

forening mv., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A. Beløbet reguleres

en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2026.

De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste hele kro-

nebeløb. Indtægter efter 1. pkt., der i et kalenderår overstiger grundbeløbet,

medregnes dog til den skattepligtige indkomst.«

§3

UDKAST

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september 2022, som ændret ved lov §

38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 8 i lov nr. 482 af 22. maj 2024 og § 3 i

lov nr. 96 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer:

§ 5, 2. pkt.,

ændres »stk. 2, 5-8« til: »stk. 2, 5, 7, 8«.

§ 5

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»I tilfælde, hvor børne- og ungeydelsen for et barn udbetales delvist til bar-

net selv, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensati-

onen med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, til den forældre-

myndighedsindehaver, som modtager den resterende del af børne- og unge-

ydelsen for barnet.«

§4

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af 30 december 2024, § 3 i lov nr.

749 af 20. juni 2025 og senest ved § 6 i lov nr. 730 af 20. juni 2025 foretages

følgende ændring:

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »pensionsafkastbeskatningsloven,«:

»pensionsbeskatningsloven,«.

§ 16 b, stk. 2,

udgår »eller frivillig indbetaling af acontoskat efter pen-

sionsafkastbeskatningsloven,«.

§ 16 b, stk. 3,

ophæves.

§5

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 6. januar

2023, som ændret ved § 350 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 5 i lov nr. 1176

af 19. november 2024 og § 2 i lov nr. xx af xx juni 2025 (L 195), foretages

følgende ændringer:

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »renter fra sidste rettidige indbetalingsdag,

til betaling sker« til: »rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2«

UDKAST

§ 28, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 28, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder ikke anvendelse på opkrævnin-

gen af ind- og udbetalinger omfattet af denne lov.«

§ 36, stk. 5,

ophæves

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§6

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november

2024, som ændret ved § 21 i lov nr. 1655 af 30, december 2024, § 8 i lov nr.

1691 af 30. december 2024, § 10 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og § 5 i lov

nr. xxx af xx. juni 2025 (L 204), foretages følgende ændringer:

§ 38, stk. 2,

ændres »finder anvendelse på indbetaling« til: »finder ikke

anvendelse på ind- og tilbagebetaling«.

§ 38, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 39, stk. 3,

ændres »§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.« til: »opkrævningslovens § 7, stk. 2,«.

Social- og Boligministeriet

§7

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november

2020, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages

følgende ændring:

Efter kapitel 7 a indsættes:

»Kapitel 7 b

Erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse

§ 44 b.

Til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse efter lov om en

børne- og ungeydelse udsteder Familieretshuset efter anmodning fra en for-

ældremyndighedsindehaver

følgende

erklæringer,

når

UDKAST

forældremyndighedsindehaverne er enige herom, eller den anden forældre-

myndighedsindehaver ikke protesterer mod udstedelsen:

1) Erklæring om, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene

forældremyndighedsindehaver.

2) Erklæring om, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage

hos den ene forældremyndighedsindehaver.«

§8

I Familieretshusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 4 i lov nr. 1687

af 30. december 2024 og senest ved § 17 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, fo-

retages følgende ændringer:

§ 5, stk. 2,

indsættes som

nr. 7:

»7) Udstedelse af erklæring efter § 44 b i forældreansvarsloven til brug for

udbetaling af børne- og ungeydelse.«

§ 6, stk. 2,

indsættes som

nr. 14:

»14) Sager, hvor forældremyndighedsindehaverne er uenige om udstedelse

af erklæring efter § 44 b i forældreansvarsloven til brug for udbetaling af

børne- og ungeydelse.«

§ 25

indsættes efter »bevilling«: », erklæring«.

§ 40, stk. 1,

indsættes efter »bevilling«: »eller erklæring«.

Beskæftigelsesministeriet

§9

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,

som ændret bl.a. ved lov nr. 564 af 27. maj 2025 og senest ved § 1 i lov nr.

707 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 14, stk. 6,

ændres »samt«: til: »,« og efter »ligningslovens § 7, nr. 22

og 40« indsættes: », samt indtægter fra salg af sociale aviser, jf. lignings-

lovens § 7, nr. 42«.

§ 33, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »ligningslovens § 7, nr. 22 og 40«: »,

samt indtægter fra salg af sociale aviser, jf. ligningslovens § 7, nr. 42«.

UDKAST

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

§ 11

Lovens §§ 7 og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

Gældende ret

2.1.1.1. Udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen

2.1.1.2. Samvær

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justering af opkrævningsregler for pensionsbeskatning

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg

af sociale aviser

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

2.4.1.

2.4.2.

4.1

UDKAST

4.1.1.

4.1.2.

4.1.3.

4.1.4.

Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser

Justering af opkrævningsregler for pensionsbeskatning

Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg

af sociale aviser

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser

Beskatningstidspunkt for pensionsordninger omfattet af pen-

sionsbeskatningsloven

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

4.2.

4.2.1.

4.2.2.

4.2.3.

10.

11.

UDKAST

1. Indledning

Den 1. januar 2022 trådte nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen

i kraft. De nye udbetalingsregler medførte, at forældre med fælles forældre-

myndighed over barnet som udgangspunkt modtager halvdelen af børne- og

ungeydelsen hver. Fælles forældremyndighedsindehavere i delte familier

modtager således som udgangspunkt også halvdelen af ydelsen hver.

Ændringen af udbetalingsreglerne udspringer af Aftale om ét samlet fami-

lieretligt system, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-

hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik

i 2018.

Formålet med udbetalingsreglerne er at sikre, at forældremyndighedsinde-

haver ligestilles i relation til udbetaling af børne- og ungeydelsen. Udbeta-

lingsreglerne tager i høj grad højde for nutidens familiemønstre, understøtter

familier, der kan løse uenigheder selv, og tager samtidig hensyn til situatio-

ner, hvor barnet overvejende bor hos den ene af forældremyndighedsinde-

haverne.

De nye udbetalingsregler har nu været gældende i mere end 3 år, og det har

vist sig, at der er behov for at foretage nogle præciseringer og ændringer af

reglerne.

For nogle forældremyndighedsindehavere, der har barnet i mindst 9 ud af

14 dage, har det ikke været muligt at få den fornødne dokumentation, dvs.

en samværsafgørelse eller et forlig, for at få udbetalt den fulde børne- og

ungeydelse. Det har medført, at børne- og ungeydelsen fortsat er blevet li-

gedelt, selv om barnet reelt er hos den ene forældremyndighedsindehaver

mindst 9 ud af 14 dage.

Derudover er det efter de gældende regler ikke muligt for en forældremyn-

dighedsindehaver, der har barnet i mindst 9 ud af 14 dage at anvende en

afgørelse om midlertidigt samvær som dokumentation for, at denne foræl-

dremyndighedsindehaver skal have tildelt den fulde børne- og ungeydelse.

Afgørelser om midlertidigt samvær kan træffes af både Familieretshuset og

domstolene, og de strækker sig ikke sjældent over længere tid. I disse til-

fælde er børne- og ungeydelsen derfor ligeledes blevet ligedelt.

Med lovforslaget understøttes i højere grad formålet med og hensigten bag

udformningen af udbetalingsreglerne, der trådte i kraft den 1. januar 2022,

jf. lov nr. 1944 af 15. december 2020. Således tages der i højere grad hensyn

til de familier, der ikke kan nå til enighed om udbetaling af børne- og

UDKAST

ungeydelsen, og hvor barnet overvejende bor hos den ene forældremyndig-

hedsindehaver.

Med lovforslaget foreslås desuden ændringer af enkelte bestemmelser for

at skabe større klarhed over reglerne.

Derudover foreslås ved lovforslaget en skattefritagelse af indtægt fra salg af

sociale aviser. Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra

december 2022, at regeringen vil lægge grundstenene til en ny politik for de

allermest udsatte. En politik, hvor de mødes med værdighed og på en måde,

hvor der vi tages langt bedre hånd om dem, som har allermest behov for det.

Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvidvasklovgivningen fremover

identificere sig over for banken for at kunne anvende elektronisk betaling.

Sælgerne er ofte socialt udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at iden-

tificere sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres indtæg-

ter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller fradrag i offentlige ydel-

ser, eller grundet sociale eller psykiske udfordringer. Der er derfor risiko

for, at sælgerne vil stoppe salget, hvilket kan medvirke til, at en i forvejen

udsat gruppe vil kompensere for den manglende indtægt på uhensigtsmæs-

sig vis. Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Kon-

servative Folkeparti, Danmarks Demokraterne, Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti fundet en løsning, hvor udsattes indtægter fra salg af sociale avi-

ser under visse betingelser bliver fritaget for skat og fradrag i eventuelle

sociale ydelser.

Endelig foreslås en række tekniske justeringer af pensionsskatteopkrævnin-

gen med henblik på at tilvejebringe et mere præcist og retvisende regel-

grundlag for opkrævningen af pensionsafkastskat og pensionsafgift, der er i

overensstemmelse med de administrative systemer, der benyttes til opkræv-

ningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen

Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri børne- og unge-

ydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingel-

serne i lovens § 2 er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyn-

digheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption,

er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

UDKAST

For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvar-

tal, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Ydelsen udbetales første

gang for det kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens

størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 21.168

kr. årligt, for børn mellem 3 og 6 år er beløbet 16.764 kr. årligt, og for børn

og unge mellem 7 og 14 år er beløbet 13.188 kr. årligt (2025-niveau).

For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist og sidste gang

for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge

fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage

fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af

dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. For unge

mellem 15 og 17 år er beløbet 13.188 kr. årligt (2025-niveau).

Udbetalingen af børne- og ungeydelsen sker som udgangspunkt til forældre-

myndighedsindehaveren. For forældremyndighedsindehavere med fælles

forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen som ud-

gangspunkt med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. §

4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Er forældremyndighedsindehaverne ikke bopælsregistreret i CPR på samme

bopælsadresse, vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt blive udbetalt

med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne. Hele ydelsen

kan dog udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge for-

ældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri, jf. § 4, stk. 2, nr.

1, i lov om en børne- og ungeydelse, eller den ene forældremyndighedsin-

dehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er be-

stemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke

efterfølgende bopælsregistreres hos den anden forældremyndighedsindeha-

ver, jf. § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Udbetales den fulde børne- og ungeydelse til den ene forældremyndigheds-

indehaver, skal ydelsen fremadrettet ligedeles efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov

om en børne- og ungeydelse, hvis den anden forældremyndighedsindehaver

dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at

barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af

ydelsen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret hos den anden forældre-

myndighedsindehaver, jf. § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbetaling af børne- og

ungeydelsen, skal før den 1. april 2019 være truffet af Statsforvaltningen

eller Ankestyrelsen, og skal fra og med den 1. april 2019 været truffet af

UDKAST

Familieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt samvær kan

ikke anvendes som grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for udbetaling af børne-

og ungeydelsen, skal være indgået for Familieretshuset eller domstolene og

vil typisk fremgå af et mødereferat eller af en retsbog. En aftale om samvær,

der er indgået direkte mellem forældremyndighedsindehaverne uden invol-

vering af Familieretshuset eller domstolene, og en mundtlig samværsaftale

kan ikke danne grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen.

I tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver, som modtager børne- og

ungeydelse, indsættes i en institution under Kriminalforsorgen, kan Udbe-

taling Danmark bestemme, at udbetalingen skal ske til den indsattes ægte-

fælle, såfremt barnet opholder sig hos denne, jf. § 4, stk. 4, i lov om en

børne- og ungeydelse.

Hvis en forælder har forældremyndigheden alene over barnet, udbetales hele

børne- og ungeydelsen til denne, jf. § 4, stk. 5, i lov om en børne- og unge-

ydelse.

Udbetalingen af børne- og ungeydelsen kan også ske til barnet eller den

unge selv, hvis Udbetaling Danmark skønner det bedst for barnet eller den

unge, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse.

Udbetaling af børne- og ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse

§ 4, stk. 1-7, skal ske med virkning fra næstkommende kvartal eller måned,

efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. § 4, stk. 9, i lov

om en børne- og ungeydelse.

2.1.1.2. Samvær

Det fremgår af § 19 i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768

af 30. november 2020, at barnets forbindelse med begge forældre søges be-

varet ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har

bopæl hos (samværsforælderen).

Forældrene kan indgå en aftale om barnets samvær med den forælder, som

barnet ikke har bopæl hos. Der stilles ikke krav om, at aftalen om samvær

skal godkendes af eller anmeldes til Familieretshuset.

Hvis forældrene er uenige om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der

efter anmodning træffes afgørelse om samværet og fastsættes de nødvendige

bestemmelser i forbindelse hermed, jf. § 21, stk. 1, i forældreansvarsloven.

UDKAST

Det er ikke muligt at fastsætte samvær mod en samværsforælders ønske.

Dette skyldes, at samvær bør være udtryk for den samværssøgendes egen

vilje og ønske om kontakt med barnet og ikke et resultat af indgriben fra det

offentlige.

Efter § 29, stk. 1, i forældreansvarsloven kan der under behandlingen af en

sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær efter anmodning

træffes afgørelse om midlertidigt samvær. Afgørelsen træffes af den myn-

dighed, der behandler sagen, dvs. Familieretshuset eller familieretten.

Efter § 29, stk. 2, i forældreansvarsloven gælder en afgørelse om midlerti-

digt samvær efter bestemmelsens stk. 1 under en sag om samvær, indtil der

foreligger en endelig afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om

samværet eller en afgørelse eller aftale om anden kontakt. Efter bestemmel-

sens stk. 3 bliver en afgørelse om midlertidigt samvær efter stk. 1 under en

sag om forældremyndighed eller barnets bopæl endelig, når der foreligger

en endelig afgørelse om forældremyndigheden eller barnets bopæl, der kan

fuldbyrdes, eller en aftale om forældremyndigheden eller barnets bopæl.

Endvidere følger det af § 29 a i forældreansvarsloven, at hvis barnet ikke

har samvær med samværsforælderen, skal Familieretshuset hurtigst muligt

og inden 4 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af sam-

vær træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær. En sådan afgørelse om

kontaktbevarende samvær gælder, indtil der foreligger en endelig afgørelse

om samvær, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om samværet.

Endelig følger det af § 29 b i forældreansvarsloven, at opholder et barn sig

i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene for-

ælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder,

skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som

barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke

har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette gælder dog

ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden for-

ælder.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af lovforslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen fremgår det, at mo-

dellen for udbetalingsreglerne tager hensyn til, hvis barnet overvejende bor

hos den ene af forældremyndighedsindehaverne, og at der skabes gode for-

udsætninger for, at forældremyndighedsindehaverne selv tager ansvar for

familien, men samtidig tages der hensyn til de tilfælde, hvor forældremyn-

dighedsindehaverne ikke kan nå til enighed, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 31 som fremsat, side 4.

UDKAST

Siden de nye udbetalingsregler trådte i kraft den 1. januar 2022, har det vist

sig, at nogle forældremyndighedsindehavere, der har barnet boende mindst

9 ud af 14 dage, har udfordringer med at skaffe den fornødne dokumentation

herfor, f.eks. en samværsafgørelse eller et forlig, for at få udbetalt den fulde

børne- og ungeydelse.

Der har således vist sig et behov for i højere grad at understøtte intentionen

om, at forældremyndighedsindehavere, hos hvem et barn bor, kan få udbe-

talt den fulde ydelse.

Det foreslås, at hele børne- eller ungeydelsen også skal kunne udbetales til

en forældremyndighedsindehaver, der med en afgørelse om midlertidigt

samvær eller en erklæring om omfang af samvær kan dokumentere, at barnet

skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Samtidig foreslås det, at en afgørelse om midlertidigt samvær eller en er-

klæring om omfanget af samvær skal kunne anvendes som dokumentation

for, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den foræl-

dremyndighedsindehaver, der modtager den fulde ydelse, hvorefter der skal

ske ligedeling af ydelsen efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om en børne- og

ungeydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 7.

Endvidereforeslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i forældrean-

svarsloven, jf. lovforslagets § 7, nr. 1. Forslaget vil betyde, at Familierets-

huset får hjemmel til at udstede en erklæring om, hvorvidt barnet skal være

mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver. Erklæ-

ringen vil kunne bruges som dokumentation for at få udbetalt den fulde

børne- og ungeydelse eller en ligedeling heraf. For en nærmere beskrivelse

af forslaget henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det vil være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om udbetaling af

ydelsen, herunder hvilket betydning erklæringen har for den konkrete sag.

Udbetaling Danmarks afgørelser om udbetaling af ydelsen vil kunne påkla-

ges til Ankestyrelsen.

Det foreslås yderligere at sidestille udbetalingsreglerne for børne- og unge-

ydelsen til forældremyndighedsindehavere, der er indlagt eller anbragt på en

retspsykiatrisk afdeling, med udbetalingsreglerne for forældremyndigheds-

indehavere, som er indsatte under Kriminalforsorgen. Hertil foreslås det, at

Udbetaling Danmark i tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver, der

modtager børne- og ungeydelsen, indlægges eller anbringes på en retspsy-

kiatrisk afdeling til behandling, kan beslutte, at udbetalingen af ydelsen skal

UDKAST

ske til den indlagtes eller anbragtes ægtefælle, såfremt dennes særbarn op-

holder sig hos ægtefællen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Herudover foreslås det at præcisere, at udbetaling af børne- eller ungeydel-

sen helt eller delvist kan ske til barnet eller den unge selv, hvis Udbetaling

Danmark skønner det bedst for barnet eller den unge, jf. lovforslagets § 1,

nr. 9. Som konsekvens af forslaget om hel eller delvis udbetaling af børne-

eller ungeydelse til barnet eller den unge selv, foreslås justering af reglerne

for udbetaling af supplerende grøn check til personer med barn således, at

modtager barnet eller den unge delvist, dvs. halvdelen af, børne- eller unge-

ydelsen selv, vil den forældremyndighedsindehaver, der modtager den re-

sterende del, dvs. den anden halvdel, af børne- eller ungeydelsen for barnet

eller den unge, modtage dobbelt grøn check for barnet. Det betyder, at den

forældremyndighedsindehaver, der ikke modtager børne- eller ungeydelse

for barnet eller den unge, ikke vil kunne modtage supplerende grøn check

for personer med børn.

Ydermere foreslås det at præcisere, at hvis familien rejser ind i landet, eller

der sker hjemgivelse, skal udbetaling af børneydelsen efter § 4, stk. 1-7, i

lov om en børne- og ungeydelse ske med virkning fra næstkommende kvar-

tal, og udbetaling af ungeydelsen efter § 4, stk. 1-7, i lov om en børne- og

ungeydelse skal ske med virkning fra næstkommende måned, i hvilken ret-

ten til ydelsen er erhvervet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Hertil bemærkes, at børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr.

883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger. Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstater-

nes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence

at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betin-

gelserne for at opnå ret til ydelser.

Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning nr.

883/2004/EF skal ske i henhold til forordningens artikel 67-69. Den foreslå-

ede præcisering i lovforslagets § 1, nr. 10, indebærer, at det gøres det klart,

hvornår der sker udbetaling af børne- og ungeydelsen ved indrejse eller

hjemgivelse. Den foreslåede ændring anses på ovennævnte baggrund for at

være i overensstemmelse med EU-retten.

Endelig forslås det at præcisere, at krav på betaling vedrørende fritidstilbud

efter dagtilbudsloven kan modregnes i børne- og ungeydelsen, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 11.

UDKAST

2.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser

2.2.1. Gældende ret

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formue-

goder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Indtægt fra salg af sociale aviser er efter gældende regler ikke undtaget fra

skattepligt og skal derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvidvasklovgivningen fremover

identificere sig over for banken for at kunne anvende elektronisk betaling.

Sælgerne er ofte socialt udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at iden-

tificere sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres indtæg-

ter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller fradrag i offentlige ydel-

ser, eller grundet sociale eller psykiske udfordringer.

Det foreslås på den baggrund at skattefritage indtægt på op til 42.766 kr.

årligt fra salg af sociale aviser, der er udgivet af en forening mv., som er

godkendt efter ligningslovens § 8 A. Det foreslås, at beløbet skal reguleres

en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og at reguleringen skal ske første gang den 1. januar

2026, og at de beløb, der fremkommer efter regulering, skal afrundes til

nærmeste hele kronebeløb, og at indtægter, der i et kalenderår overstiger

grundbeløbet, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst. Det fastsatte beløb og reguleringen heraf foreslås at skulle svare til

det beløb, som er fastsat i lov om socialt frikort, jf. denne lovs §§ 1 og 8.

Ordningen om socialt frikort har til formål at understøtte, at de mest udsatte

og sårbare borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i sam-

fundets arbejdsfællesskaber. Med ordningen om socialt frikort har borgere

med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til 42.766. kr. (2025-

niveau) skattefrit årligt, uden at indkomsten fradrages i andre offentlige

ydelser.

Den foreslåede ordning vil medføre, at personers indtægt, der ikke oversti-

ger 42.766 kr. årligt fra salg af sociale aviser udgivet af en forening mv. der

er godkendt efter ligningslovens § 8 A, ikke skal medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst fra og med 1. januar 2026, samt at beløbet

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent, og at reguleringen sker første gang den 1. ja-

nuar 2026, hvor de beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til

nærmeste hele kronebeløb. Indtægter, der i et kalenderår overstiger

UDKAST

grundbeløbet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Den sociale avis

skal være udgivet af en forening mv., som er godkendt efter ligningslovens

§ 8 A.

2.3. Justering af opkrævningsregler for pensionsbeskatning

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, at opkrævningslo-

vens kapitel 5 finder anvendelse på betaling af pensionsafgift som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1. Det indebærer, at afgiftskrav omfat-

tet af pensionsbeskatningsloven egentlig skal opkræves via skattekontoen.

Det fremgår tilsvarende af pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 4,

som er vedtaget ved lov nr. 1535 af 19. december 2007, men ikke trådt i

kraft, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på betalinger om-

fattet af denne lov.

Det følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkrævning

af skatter og afgifter m.v. for virksomheder, selskaber, fonde eller forenin-

ger m.v., der er registreret hos Skatteforvaltningen, medmindre der er fastsat

særlige bestemmelser i anden lovgivning. Da pensions-, livsforsikrings- og

pengeinstitutter skal registreres hos Skatteforvaltningen, er pensionsafkast-

beskatningsloven i et vist omfang omfattet af opkrævningslovens regler.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er med den eksisterende systemløsning ikke muligt at opkræve skatter

og afgifter efter pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningslo-

ven på skattekontoen som forudsat i opkrævningslovens kapitel 5. Opkræv-

ningen følger aktuelt de opkrævningsregler og procedurer, som findes i hen-

holdsvis pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, jf.

også SKM2013.656.SKAT. Ingen af disse to love indeholder dog et komplet

regelsæt for rykker- og morarenteprocedurer, og de generelle regler i op-

krævningsloven finder i et vist omfang anvendelse.

Det foreslås derfor at tilpasse opkrævningsreglerne for pensionsbeskatning

til de specifikke regler, der gælder i pensionsafkastbeskatningsloven og pen-

sionsbeskatningsloven, og til de relevante, generelle regler i opkrævnings-

loven. Herved tilvejebringes et mere præcist og retvisende regelgrundlag for

opkrævningen af pensionsafkastskat og pensionsafgift, der er i overensstem-

melse med de administrative systemer, der benyttes til opkrævningen, og i

overensstemmelse med reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, pensi-

onsbeskatningsloven og relevante, generelle regler i opkrævningsloven.

UDKAST

For nærmere om de foreslåede tekniske justeringer henvises til lovforslagets

§§ 4-6 og bemærkningerne hertil.

2.4. Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg af

sociale aviser

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at

kommunen i forbindelse med afgørelse om ret til kontanthjælp skal se bort

fra formue i form af legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslo-

vens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godt-

gørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade, samt ydelser fra god-

kendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskat-

ning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22 og 40.

Det fremgår videre af den gældende § 33, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv soci-

alpolitik, at kommunen ikke foretager fradrag i kontanthjælpen for indtæg-

ter i form af legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7,

nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget

for beskatning hos modtageren, jf. ligningsloven § 7, nr. 22 og 40.

For tildeling og beregning af kontanthjælp indgår alle indtægter, uanset om

de er skattepligtige eller ej. Det betyder, at indtægter fra salg af sociale

aviser efter de gældende regler om kontanthjælp i lov om aktiv socialpoli-

tik ikke er undtaget, hverken efter reglerne om fradrag for indtægter eller

reglerne om formue, og indtægt fra salg af sociale aviser vil efter gældende

regler medføre fradrag i kontanthjælp m.v.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Sælgere af sociale aviser vil på grund af hvidvasklovgivning fremadrettet

blive nødt til at identificere sig for at kunne anvende elektronisk betaling.

Sælgerne er ofte socialt udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at iden-

tificere sig, grundet sociale eller psykiske udfordringer, eller fordi de fryg-

ter, at den øgede synlighed om deres indtægter fra avissalget vil udløse skat-

teopkrævning eller fradrag i offentlige ydelser.

Det foreslås på den baggrund, at indtægter fra salg af sociale aviser skal

være undtaget fra formueopgørelsen for ret til kontanthjælp. Derudover fo-

reslås det, at løbende indtægter fra salg af sociale aviser ikke skal medføre

fradrag i kontanthjælp m.v.

UDKAST

De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunen skal se bort fra indtæg-

ter fra salg af sociale aviser op til det beløb, der vil være fritaget for beskat-

ning efter ligningsloven, ved formueopgørelsen for ret til kontanthjælp m.v.,

samt at kommunen ikke skal foretage fradrag i kontanthjælpen for løbende

indtægter fra salg af sociale aviser op til det beløb, der vil være fritaget for

beskatning efter ligningsloven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2,

nr.1, og bemærkningerne hertil.

Forslaget om at gøre indtægter fra salg af sociale aviser skattefrie for sæl-

geren med højest 42.766 kr., jf. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, betyder, at skattefrie indtægter fra salg af sociale aviser ikke vil

indgå i udmålingen af ydelser, herunder førtidspension, som beregnes på

baggrund af skattepligtige indtægter.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da det i

højere grad muliggør fravigelse af udgangspunktet om ligedeling af børne-

og ungeydelsen mellem begge forældremyndighedsindehavere. Den fore-

slåede ændring medfører, at det bliver lettere for en forældremyndighedsin-

dehaver, som har barnet mindst 9 ud af 14 dage, at fremskaffe dokumenta-

tion, der kan anvendes til at få den fulde ydelse udbetalt.

Det skønnes, at det overvejende er barnets moder, der har barnet boende i

mindst 9 ud af 14 dage, og som efter de gældende regler har udfordringer

med at opnå den nødvendige dokumentation for at kunne modtage den fulde

ydelse. Det forventes derfor, at flere mødre end fædre vil få udbetalt den

fulde børne- og ungeydelse som følge af lovforslaget.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

Udbetalinger af børne- og ungeydelse er i udgangspunktet uafhængige af,

om modtageren er barnets ene eller begge forældre. Der vil dog være en

effekt fra indkomstaftrapningen af ydelsen, der kan være forskellig, alt efter

hvilken af forældrene der får den. Under forudsætning af, at der typisk er

tale om, at barnets moder med forslaget vil få mere i ydelse, og barnets fader

mindre, og da kvinders indkomst i gennemsnit er mindre end mænds, vil

forslaget medføre merudgifter som følge af mindre indkomstaftrapning. Set

UDKAST

i lyset af det relativt begrænsede antal sager skønnes de årlige merudgifter

ikke at være nævneværdige.

4.1.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser

Lovforslaget vurderes at medføre et begrænset mindreprovenu som delvist

vedrører kommunerne. Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser

for regionerne.

Den delvise skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser har karakter

af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og derfor ikke indgår i Skat-

teministeriets opgørelse over skatteudgifter.

4.1.3. Justering af opkrævningsregler for pensionsbeskatning

Lovforslagets del om justering af opkrævningsregler for pensionsbeskatning

vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4.1.4. Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg af so-

ciale aviser

Det skønnes, at lovforslaget ikke indebærer nævneværdige økonomiske

konsekvenser på Beskæftigelsesministeriets område. Det skyldes, at sælgere

af sociale aviser kan være anonyme under gældende regler, hvorfor det for-

ventes, at sælgere i praksis ikke fradrages i kontanthjælp. Dermed skønnes

ændringen ikke at have nævneværdig betydning for udbetalingen af kon-

tanthjælp.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

Lovforslaget vurderes isoleret set ikke at medføre administrative omkost-

ninger for Skatteforvaltningen.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger svarende til

0,8 mio. kr. årligt i Familieretshuset.

Eventuelle økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner skal for-

handles med de kommunale parter.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for di-

gitaliseringsklar lovgivning.

UDKAST

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af,

at det med lovforslaget i højere grad bliver muligt for forældremyndigheds-

indehavere, der har barnet boende i mere end 9 ud af 14 dage, at opnå den

nødvendige dokumentation for at kunne modtage den fulde ydelse. Det vur-

deres, at den foreslåede ordning bidrager til enkle og klare regler i lovgiv-

ningen, da ordningen vil medføre, at forældremyndighedsindehavere får

klarhed over, hvilken dokumentation der er nødvendig for at kunne modtage

den fulde ydelse. Dette vurderes bl.a. at kunne medføre, at reglerne bliver

lettere for myndighederne at forvalte.

Udbetaling Danmark vil endvidere kommunikere via digital post til perso-

ner, der er omfattet af forslaget, og som ikke er undtaget fra at modtage

digital post, jf. § 13 i lov om Udbetaling Danmark. Princip nr. 2 om digital

kommunikation er derfor iagttaget i lovforslaget.

4.2.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v. Principperne for agil erhvervsrettet regule-

ring vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete for-

slag i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Den del af lovforslaget, der vedrører udbetaling af børne- og ungeydelse,

kan have administrative konsekvenser for ikke-samboende forældremyndig-

hedsindehavere med fælles forældremyndighed, i det omfang børne- og un-

geydelsen ikke ønskes delt, men udbetalt til den ene af forældremyndigheds-

indehaverne.

Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke er enige, vil den forældremyn-

dighedsindehaver, der kan dokumentere, at det ved en afgørelse om midler-

tidigt samvær eller en erklæring om omfang af samvær udstedt af Familie-

retshuset fremgår, at barnet er mindst 9 ud af 14 dage hos denne, ved brug

af en selvbetjeningsløsning, hvor forældremyndighedsindehaveren logger

ind ved hjælp af et elektronisk ID, kunne anmode Udbetaling Danmark om

udbetaling af hele ydelsen.

Den del af lovforslaget som vedrører skattefritagelse af indtægt fra salg af

sociale aviser, vurderes ikke at have nævneværdige administrative

UDKAST

konsekvenser for borgerne. Såfremt borgeren har indtægt fra salg af sociale

aviser, som overstiger den fastsatte beløbsgrænse, vil det fortsat være bor-

gerens ansvar at oplyse herom til skattemyndighederne.

Den del af lovforslaget, der vedrører justeringen af pensionsskatteopkræv-

ningen, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen

indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsord-

ninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet

af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret

til ydelser.

I medfør af artikel 68 i forordning nr. 883/2004/EF er det beskæftigelses-

landets lovgivning, der har forrang, hvorfor dansk lovgivning som udgangs-

punkt finder anvendelse, hvor en person, der er beskæftiget i Danmark som

led i beskæftigelsesforholdet, efter forordningen udløser ret til, at familien

kan modtage familieydelser, selv om barnet bor i et andet EU/EØS-land el-

ler Schweiz (eksportabilitetsprincippet).

Hvis der er ret til børne- og ungeydelse til det samme barn fra flere EU/EØS-

lande eller Schweiz, afgøres det efter artikel 68 i forordning nr. 883/2004/EF

– den såkaldte prioriteringsregel – hvilket lands lovgivning om familieydel-

ser, der har forrang. Når det er fastlagt, hvilket lands lovgivning, der har

forrang, er det national lovgivning i det kompetente land, som finder anven-

delse, jf. artikel 67.

I tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales,

ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold, skal den kompe-

tente institution efter anmodning fra og gennem institutionen i den med-

lemsstat, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution

eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den

nævnte medlemsstat, udbetale børne- og ungeydelse med frigørende virk-

ning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemed-

lemmerne, jf. artikel 68 a.

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i lov om en børne- og unge-

ydelse § 4, stk. 9, hvorefter udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 ved ind-

rejse eller hjemgivelse skal ske med virkning fra næstkommende kvartal, og

udbetaling af ungeydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse eller hjemgivelse

ske med virkning fra næstkommende måned, i hvilken retten til ydelsen er

erhvervet. Den foreslåede præcisering indebærer, at det gøres klart, hvornår

der sker udbetaling af børne- og ungeydelsen ved indrejse eller hjemgivelse.

Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i overensstemmelse

med EU-retten.

Lovforslagets øvrige dele har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2025 til den 21. august

2025 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Akademikerne, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende

(ASE), ATP, Bornholm byret, Borger- og retssikkerhedschefen i Skattefor-

valtningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-

lesråd, Børns Vilkår, Business Danmark, CEPOS, Danes Worldwide, Dan-

marks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kas-

ser (DAK), Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handi-

caporganisationer (DH), Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Kvindesamfund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Delebarnets Vilkår, Den Danske Dommerforening, Det

Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Es-

bjerg byret, Familieretshuset, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fi-

nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Hus

Forbi, Foreningen Minoritet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pen-

sion, Frederiksberg byret, FSR - danske revisorer, Glostrup byret, Helsingør

byret, Herning byret, Hillerød byret, Hjørring byret, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, Holbæk byret, HOME-START, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kolding byret,

Kommunale Velfærdschefer, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-

tet), København byret, Kraka, Kvinderådet, Landsforeningen af nuværende

og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Samvær,

UDKAST

Landsskatteretten, Lederne, Lev uden Vold, LOKK, Lyngby byret, Mande-

centeret, Manderådets Udvalg for Familieret, Mødrehjælpen, Nykøbing by-

ret, Næstved byret, Odense byret, Psykiatrifonden, Randers byret, Red Bar-

net, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Roskilde byret, Røde Kors, Rå-

det for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet,

Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, Dansk

Kvindesamfund, Skatteankeforvaltningen, SIND, SRF Skattefaglig For-

ening, Svendborg byret, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sønder-

borg byret, Viborg byret, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret,

Aalborg byret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus byret, Aarhus

Universitet (Juridisk Institut)

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forslaget vil medføre merudgifter

til børne- og ungeydelse, der dog

ikke skønnes at være nævnevær-

dige.

Den del af lovforslaget, som vedrø-

rer delvis skattefritagelse af indtægt

fra sociale aviser vurderes at med-

føre et begrænset mindreprovenu.

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Ingen

Den del af lovforslaget, der vedrø-

rer børne- og ungeydelsen, vurderes

at medføre administrative omkost-

ninger svarende til 0,8 mio. kr. år-

ligt i Familieretshuset.

Ingen

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative kon- Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Ingen

Den del af lovforslaget, som vedrø-

rer børne- og ungeydelsen, kan have

administrative konsekvenser for ik-

kesamboende

UDKAST

forældremyndighedsindehavere

med fælles forældremyndighed, i

det omfang børne- og ungeydelsen

ikke ønskes delt, men udbetalt til

den ene af forældremyndighedsin-

dehaverne

Den del af lovforslaget som vedrø-

rer delvis skattefritagelse af indtægt

fra salg af sociale aviser, vurderes

ikke at have nævneværdige admini-

strative konsekvenser for borgerne.

Såfremt borgeren har indtægt fra

salg af sociale aviser, som oversti-

ger den fastsatte beløbsgrænse, vil

det fortsat være borgerens ansvar at

oplyse herom til skattemyndighe-

derne.

Klimamæssige kon- Ingen

sekvenser

Miljø- og naturmæs- Ingen

sige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-ret- Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29.

ten

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen

indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsord-

ninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet

af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret

til ydelser.

Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning nr.

883/2004/EF skal ske i henhold til forordningens artikel 67-69.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i lov om en børne- og unge-

ydelse § 4, stk. 9, hvorefter udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 ved

indrejse eller hjemgivelse skal ske med virkning fra næstkommende kvar-

tal, og udbetaling af ungeydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse eller hjem-

givelse ske med virkning fra næstkommende måned, i hvilken retten til

ydelsen er erhvervet.

Den foreslåede præcisering indebærer, at det gøres klart, hvornår der sker

udbetaling af børne- og ungeydelsen ved indrejse eller hjemgivelse.

UDKAST

Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i overensstemmelse

med EU-retten.

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-re-

gulering (der i rele-

vant omfang også

gælder ved imple-

mentering af ikke-er-

hvervsrettet EU-re-

gulering) (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Børne- og ungeydelsen reguleres årligt i henhold til udviklingen i forbru-

gerprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om en

børne- og ungeydelse § 1, stk. 3. Reguleringen foretages på grundlag af

forbrugerprisindeksets årsgennemsnit for det år, der ligger 2 år forud for

det kalenderår, hvor ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes

med samme procent, som forbrugerprisindekset er ændret i forhold til ni-

veauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med én decimal, og de

regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles

med 12, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 1, stk. 3.

Det følger af § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, at forældremyndig-

hedsindehavere med fælles forældremyndighed over et eller flere børn

modtager børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver.

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 3, 7. pkt.,

i lov om en børne- og ungeydelse ændres

»12« til »24«.

Den foreslåede ændring indebærer, at det regulerede beløb fremover skal

afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 24.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det regulerede be-

løb efter § 1, stk. 3, kan være et ulige tal, som ikke kan deles ligeligt mel-

lem to forældremyndighedsindehavere. Ved at afrunde til det nærmeste

hele kronebeløb, der kan deles med 24, sikres det, at beløbet kan fordeles

ligeligt mellem to forældremyndighedsindehavere.

Ændringen sikrer således, at det regulerede beløb efter § 1, stk. 3, frem-

over kan deles lige med to i alle tilfælde, dvs. både ved den kvartalsvise

udbetaling af børneydelsen og den månedlige udbetaling af ungeydelsen.

Til nr. 2

Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri børne- og unge-

ydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingel-

serne i lovens § 2 er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyn-

digheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption,

er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Side 27/68

UDKAST

For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvar-

tal, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk. 3. Ydelsen udbetales første

gang for det kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens

størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 21.168

kr. årligt (2025-niveau), for børn mellem 3 og 6 år er beløbet 16.764 kr.

årligt, og for børn og unge mellem 7 og 14 år er beløbet 13.188 kr. årligt

(2025-niveau).

For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist, og sidste gang

for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge

fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage

fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af

dage i måneden, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk. 4. For unge

mellem 15 og 17 år er beløbet 13.188 kr. årligt (2025-niveau).

Det er en betingelse for retten til børne- og ungeydelsen, at kommunalbe-

styrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark,

at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsning af børne- og

ungeydelsen på baggrund af en underretning om, at barnet har ulovligt sko-

lefravær på 15 pct. eller derover inden for det pågældende kvartal, jf. lov

om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 10.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 1, nr. 10,

i lov om en børne- og ungeydelse ændres

»§ 155 c i lov om social service« til »§ 134 i barnets lov«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at § 155 c i lov om social service blev

ophævet ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, men videreført som § 134 i barnets

lov.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales i udgangspunk-

tet for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over

barnet børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndig-

hedsindehaverne.

Hele ydelsen kan dog udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver,

hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri, jf.

§ 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, eller den ene forældre-

myndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller

et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne,

Side 28/68

UDKAST

og barnet ikke efterfølgende bopælsregistreres hos den anden forældremyn-

dighedsindehaver, jf. § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 2, nr. 1,

i lov om en børne og ungeydelse udgår »,

eller«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med lovforsla-

gets § 1, nr. 6, foreslås at indsætte en ny dokumentationsmulighed i lov om

en børne- og ungeydelses som § 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter en forældremyn-

dighedsindehaver kan anvende en erklæring efter forældreansvarslovens §

44 a, stk. 1, nr. 1, som dokumentation for at modtage den fulde ydelse.

Til nr. 4

Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales i udgangspunk-

tet for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over

barnet børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndig-

hedsindehaverne.

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at hele

ydelsen kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge

forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge for-

ældremyndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbetalingen af

børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene forældremyndighedsindeha-

ver, kan erklæringen efterfølgende ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene

forældremyndighedsindehaver.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse,

at den fulde ydelse kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver,

såfremt denne dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig

er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet

ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyn-

dighedsindehaver.

Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at ydelser,

der udbetales efter stk. 2, ligeledes skal udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis

den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en sam-

værsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være

mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet bliver

bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Side 29/68

UDKAST

En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbetaling af børne- og

ungeydelsen, skal været truffet af Familieretshuset eller domstolene. En af-

gørelse om midlertidigt samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbe-

taling af ydelsen.

Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for udbetaling af børne-

og ungeydelsen, skal være indgået for Familieretshuset eller domstolene og

vil typisk fremgå af et mødereferat m.v. eller af en retsbog. En aftale om

samvær, der er indgået direkte mellem forældremyndighedsindehaverne

uden involvering af Familieretshuset eller domstolene og en mundtlig sam-

værsaftale, kan ikke danne grundlag for udbetaling af ydelsen.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 2, nr. 2,

stk. 3,

i lov om en børne og ungeydelse

indsættes efter »samværsafgørelse« », herunder en afgørelse om midlerti-

digt samvær,«.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, nr. 2, vil betyde, at en afgørelse om

midlertidigt samvær, hvorefter en forældremyndighedsindehaver skal have

barnet i mindst 9 ud af 14 dage, vil kunne anvendes som dokumentation for

udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov om en

børne- og ungeydelse.

Forslaget om ændring af § 4, stk. 3, vil betyde, at en afgørelse om midlerti-

digt samvær vil kunne anvendes som dokumentation for, at barnet ikke læn-

gere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den forældremyndighedsindeha-

ver, der hidtil har fået udbetalt den fulde ydelse, således, at ydelsen efter §

4, stk. 3, vil skulle ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne.

Det foreslåede vil medføre, at en forældremyndighedsindehaver vil kunne

anvende en afgørelse om midlertidigt samvær, der er truffet af enten Fami-

lieretshuset eller domstolene, som dokumentation for udbetaling af den

fulde børne- og ungeydelse, eller som dokumentation for, at udbetalingen

ikke længere skal ske til kun én forældremyndighedsindehaver.

Til nr. 5

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at den fulde

ydelse kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, såfremt

denne dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er be-

stemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke

efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndig-

hedsindehaver.

Side 30/68

UDKAST

Der foreslås i

§ 4, stk. 2, nr. 2,

ændres »forældremyndighedsindehaver.« til:

»forældremyndighedsindehaver,«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 4, stk. 2,

i lov om en børne- og ungeydelse.

Til nr. 6