SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 307: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 307
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 307

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024-9337

Forslag

til

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov

om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skat-

ter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på

beskatningsområdet

(Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet vedrørende indførelse af standardskema til

indberetning af oplysninger om ekstraskat og udveksling af oplysninger

om ekstraskat og finansielle konti)

§1

I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 684 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. XXX af XX. juni

2025, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »nr. L 13, side 9«: », og dele af

Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-

Tidende, L af 6. maj 2025«.

§ 53, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66,

stk. 1, identificerer den oplysningspligtige de relevante afsnit og de re-

levante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til

den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om admi-

nistrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

§ 53, stk. 5,

indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplysninger om

ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet med senere ændringer.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om æn-

dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj

2025.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 307: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet

UDKAST

§ 53, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver 2. pkt., indsættes efter »Unionen«: »og

artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet«.

§ 53

indsættes som

stk. 7-9:

»Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af op-

lysninger, der indgives efter denne paragraf eller indgives med henblik

på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Stk. 8.

Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en op-

lysningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse

af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på en-

hver skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger med hen-

blik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om

administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Stk. 9.

Der kan kun anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatte-

registreringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrekt-

heden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

§ 60, stk. 1,

indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke anvendt det

standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller«, efter »ekstraskat« ind-

sættes: »eller meddelelse«, og efter »skemaet« indsættes: »eller medde-

lelsen«.

§2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som æn-

dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og senest ved § 3 i lov nr. X

af XX. juni 2025, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til:

»Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes:

», Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af

direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsom-

rådet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU)

2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6.

maj 2025«.

UDKAST

§ 66

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplys-

ninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplys-

ninger i henhold til artikel 8-8ae i direktivet om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet.«

§3

I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af for-

dringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr.

902 af 21. juni 2022 og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages følgende

ændring:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til

»Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes

», Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af

direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsom-

rådet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU)

2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6.

maj 2025«.

§4

I lov nr. 409 af 29. april 2025 om ændring af skatteindberetningsloven, skat-

tekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i for-

bindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt

samarbejde på beskatningsområdet og toldloven (Gennemførelse af direktiv

om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområ-

det om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryp-

toaktiver m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 1

§ 3

ophæves.

§ 5, stk. 2,

ændres »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til »og § 2, nr. 4«.

§5

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 8 og 9, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2028.

Stk. 3.

Minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt., stk. 5, 1. og 2.

pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-5, har virkning for

regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, og for

hvilke der ikke er foretaget indberetning inden denne lovs ikrafttræden.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Indgivelse og automatisk udveksling af oplysninger om

ekstraskat

Indgivelse af oplysninger om ekstraskat

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Direktivet

3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

3.1.2.

Administrativt samarbejde og automatisk udveksling af

oplysninger om ekstraskat

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Direktivet

3.1.2.3

3.1.2.4

3.1.3.

Skatteministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Sanktioner

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Direktivet

3.1.3.3. Skatteministeriets overvejelser

3.1.3.4. Den foreslåede ordning

3.1.4.

Opbevaring af oplysninger

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Direktivet

UDKAST

3.1.4.3. Skatteministeriets overvejelser

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

3.1.5.

Elektronisk bekræftelse af oplysninger om skatteregistre-

ringsnummeret (TIN)

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.2. Direktivet

3.1.5.3. Skatteministeriets overvejelser

3.1.5.4. Den foreslåede ordning

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.2.4.

10.

11.

Ændring af reglerne om automatisk udveksling af oplys-

ninger vedrørende finansielle konti

Gældende ret

Direktivet

Skatteministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Efter Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direk-

tiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (her-

efter DAC9) skal multinationale og visse store nationale koncerner anvende

UDKAST

det standardskema, som er indsat i bilag VII til direktivet, og som er udar-

bejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

GloBE Information Return (herefter GIR), til indgivelse af oplysninger om

ekstraskat, ligesom EU-medlemslandenes kompetente myndigheder indbyr-

des skal udveksle sådanne centralt indberettede oplysninger automatisk.

DAC9 indeholder derudover en opdatering af hjemmelsbestemmelsen for

udveksling af Common Reporting Standard (CRS) oplysninger, dvs. oplys-

ninger om finansielle konti, mellem EU-landenes myndigheder. Herved

bringes bestemmelsen ajour med de ændringer af indberetningsforpligtel-

serne vedrørende CRS, der blev indført med vedtagelsen af DAC8 (Rådets

direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet).

Ved dette lovforslag foreslås det, at skemaet i bilag VII til direktivet om

administrativt samarbejde på beskatningsområdet (herefter DAC) fastsættes

som det standardskema, der skal anvendes til at indgive oplysninger om eks-

traskat i henhold til minimumsbeskatningslovens § 53, og at den, der indgi-

ver skemaet, i forbindelse med indgivelsen skal præcisere hvilke oplysnin-

ger og med hvilke jurisdiktioner, der vil skulle udveksles efterfølgende.

I lovforslaget foreslås det derudover at gennemføre de øvrige ændringer af

DAC, som navnlig omfatter indførelse af sanktioner med henblik på at gen-

nemtvinge indgivelse af standardskemaet og opdatering af hjemmelsbe-

stemmelser, herunder i forhold til udveksling af oplysninger om ekstraskat

og de yderligere Common Reporting Standard (CRS)-oplysninger, der blev

vedtaget med DAC8.

DAC har været ét blandt flere initiativer, der løbende har øget gennemsig-

tigheden på skatteområdet og styrket samarbejdet mellem EU-landenes

kompetente myndigheder med henblik på at fremme en mere fair og effektiv

beskatning i EU.

Hensigten med DAC9 er primært at ensrette indberetningsmåden ved at ind-

føre et standardskema til brug for indgivelse af oplysninger om ekstraskat i

EU samt at understøtte de multinationale og visse store nationale koncerners

mulighed for at foretage den administrativt lettere centrale indberetning af

oplysninger om ekstraskat i EU ved at etablere en udvekslingsordning mel-

lem EU-medlemslandene. Herved sikres det samtidig, at de kompetente

myndigheder i medlemslandene får de nødvendige oplysninger for at vur-

dere og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat i deres

respektive jurisdiktioner.

UDKAST

I OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting

blev der den 8. oktober 2021 indgået en politisk aftale om international be-

skatning. Denne aftales spor 2 om en minimumsbeskatning af de største

multinationale koncerner (dvs. koncerner med en årlig omsætning på mindst

750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr.), også benævnt GloBE-model-

reglerne, blev gennemført i EU ved minimumsbeskatningsdirektivet (Rådets

direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om en minimumsbeskatning

af de største multinationale koncerner) og i Danmark med minimumsbeskat-

ningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse

koncernenheder. Til GloBE-modelreglerne er der i OECD-regi udarbejdet

omfattende kommentarer til hver enkelt artikel, en eksempelsamling samt

yderligere administrativ vejledning. Minimumsbeskatningsdirektivet og -

loven skal fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra OECD.

DAC9 er knyttet til minimumsbeskatningsdirektivet.

I OECD-regi er der i tillæg til GloBE-modelreglerne og de hertil hørende

kommentarer udarbejdet et standardskema for indgivelse af oplysninger om

ekstraskat (GIR) med tilhørende administrativ vejledning samt en modelaf-

tale for en multilateral aftale om automatisk udveksling af GIR-oplysninger

mellem de kompetente myndigheder - GIR MCAA (»Multilateral Compe-

tent Authority Agreement on the exchange of GloBE Information«) med

tilhørende kommentarer. Den administrative vejledning og kommentarerne

i eksisterende og fremtidige versioner udgør væsentlige fortolkningsbidrag

til regelsættet vedrørende spor 2.

DAC9 indfører med et nyt bilag VII til DAC OECD’s GIR som standard-

skema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat og afspejler, for så vidt

angår det administrative samarbejde, i stor udstrækning OECD’s GIR

MCAA.

Både minimumsbeskatningsdirektivet og DAC9 skal ses i en bredere inter-

national kontekst, idet de gennemfører OECD-regler i EU.

I den forbindelse er det af afgørende betydning, at den danske implemente-

ring, som det er tilfældet for minimumsbeskatningsloven, gennemføres på

en sådan måde, at det danske regelsæt både i forhold til EU og i forhold til

OECD-aftalens spor 2 kan anerkendes som værende kvalificeret. Dette vil

medføre, at andre EU-medlemslande og øvrige lande, som har tilsluttet sig

OECD-aftalens spor 2, skal anerkende det danske regelsæt, og at DAC9 kan

udgøre en kvalificeret aftale mellem kompetente myndigheder i EU-landene

om udveksling af oplysninger om ekstraskat.

UDKAST

Det foreslås derfor, hvor relevant, at implementere DAC9 så tekstnært som

muligt.

Det foreslås derudover, at forpligtelsen til at anvende standardskemaet i bi-

lag VII til DAC9 skal gælde koncernenheder i alle koncerner omfattet af

minimumsbeskatningsloven, hvilket også harmonerer med forudsætnin-

gerne i minimumsbeskatningsloven om, at der ved ”standardskemaet”

skulle forstås OECD’s GIR. Lovforslaget skaber således større klarhed på

dette punkt.

Det foreslås dernæst at gennemføre udvekslingsordningen ved også at sikre

hjemmel til, at eventuelle aftaler om automatisk udveksling af oplysninger

om ekstraskat med lande uden for EU, som f.eks. den multilaterale aftale,

der skal indgås i OECD-regi (GIR MCAA), vil kunne gennemføres. Ikraft-

trædelsen af GIR MCAA for de enkelte underskrivende landes vedkom-

mende forudsætter, at de tiltrædende lande efter eller i forbindelse med un-

derskrivelsen af aftalen indgiver en række notifikationer til OECD, herunder

notifikationer om, at det pågældende land har gennemført den nødvendige

lovgivning. Danmark vil ikke være bundet af aftalen, før de pågældende no-

tifikationer er indgivet. Danmark underskrev GIR MCAA den 11. juni 2025.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke i medfør af

grundlovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne indgiver de nødven-

dige notifikationer.

Danmark har en interesse i at indføre udvekslingsordningen bredere set, da

det vil betyde, at Danmark ikke kun kan udveksle oplysninger med EU-

lande, men også med lande og jurisdiktioner uden for EU, der vælger at

tilslutte sig OECD-aftalerne.

Hensigten med DAC9 er derudover at sikre, at udvekslingsforpligtelserne i

DAC i forhold til CRS-oplysninger stemmer overens med de ændringer af

indberetningsforpligtelserne desangående, der blev indført i bilag I til DAC

med DAC8.

De nævnte ændringer af DAC foreslås gennemført ved dette lovforslag.

2. Baggrund

Rådet (ECOFIN) vedtog den 15. februar 2011 DAC. DAC indeholder regler

og procedurer for automatisk og spontan udveksling af oplysninger mellem

EU-medlemslandenes skattemyndigheder. Direktivet er ændret og styrket

flere gange – første gang den 9. december 2014 med DAC2, som omhandler

udveksling inden for EU af oplysninger om finansielle konti, og senest den

14. april 2025 med DAC9, som blandt andet forpligter multinationale og

UDKAST

visse store nationale koncerner til at indgive oplysninger om ekstraskat i en

sprogligt tilpasset udgave af OECD’s GIR, og EU-medlemslandene til ind-

byrdes at udveksle centralt indberettede oplysninger om ekstraskat.

Ændringerne af DAC, der foretages med DAC9, skal derfor også ses i sam-

menhæng med den politiske aftale om international beskatning, der blev

indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20’s Inclusive Framework on Base

Erosion and Profit Shifting. OECD-aftalen består af to søjler, hvoraf søjle

2, der fremgår af OECD-aftalen om Tax Challenges Arising from the Digi-

talisation of the Economy – Global Anti-Base Erosion Model Rules

(GloBE-modelreglerne), bl.a. indebærer, at der indføres en minimumsskat

på 15 pct. på globalt plan. Gennemførelsen af aftalen vil bidrage til at stoppe

den skadelige skattekonkurrence og sikre, at de store koncerner betaler en

retfærdig skat.

Det første led af OECD-aftalens spor 2, dvs. GloBE-modelreglerne, blev

implementeret i EU med vedtagelsen af minimumsbeskatningsdirektivet,

der indeholder de konkrete regler, som medlemslandene i EU skal imple-

mentere med henblik på at leve op til GloBE-modelreglerne. Til forskel fra

GloBE-modelreglerne blev også store nationale koncerner omfattet af mini-

mumsbeskatningsdirektivet for at sikre overensstemmelse med EU-Trakta-

tens regler om fri etableringsret.

Minimumsbeskatningsdirektivet og GloBE-modelreglerne blev implemen-

teret med minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023.

Herved blev der indført regler om beregning og opkrævning af ekstraskat

hos koncerner, som i nogle af de jurisdiktioner, hvor koncernen har sine

enheder, effektivt beskattes med en skattesats på under 15 pct. Minimums-

beskatningsloven indførte regler om indkomstmedregning (Income Inclu-

sion Rule (IIR)), underbeskattet overskud (Undertaxed Profit Rule (UTPR))

og indenlandsk ekstraskat (Qualified Domestic Top-up Tax (QDTT)).

DAC9 gennemfører andet led af OECD-aftalens spor 2 i EU. Gennemførel-

sen heraf i dansk ret skal ske i tide for indgivelsen af de første standardske-

maer med oplysninger om ekstraskat. Gennemførelsesfristen er derfor sat til

31. december 2025. Fristen for de første indgivelser er den 30. juni 2026.

Baggrunden for ændringerne i DAC9 af reglerne i DAC om udveksling af

oplysninger om finansielle konti er OECD’s internationale standard

”Crypto-Asset Reporting Framework and Amendments to the Common Re-

porting Standard” (CARF), der blev offentliggjort den 10. oktober 2022.

CARF indeholder dels regler vedrørende kryptoaktiver, dels ændringer til

OECD’s Common Reporting Standard (CRS), som blev gennemført i EU-

UDKAST

retten ved DAC2. Reglerne om kryptoaktiver og indberetningsforpligtel-

serne for så vidt angår CRS-oplysninger blev implementeret i EU-retten ved

DAC8.

DAC9 fuldfører gennemførelsen ved at skabe overensstemmelse mellem

indberetnings- og udvekslingsforpligtelserne for så vidt angår de ændrede

CRS-oplysninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indgivelse og automatisk udveksling af oplysninger om ekstra-

skat

Hovedpunkterne i DAC9 om indgivelse og udveksling af oplysninger om

ekstraskat udspringer som ovenfor nævnt af spor 2 i OECD-aftalen om in-

ternational beskatning.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven gennemførte GloBE-modelreg-

lerne i EU henholdsvis Danmark – begge med en eksplicit angivelse af, at

bestemmelserne skulle fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra

OECD, herunder navnlig de kommentarer, der er udarbejdet i OECD-regi

til hver enkelt artikel, eksempelsamlingen samt yderligere administrativ vej-

ledning.

OECD’s GIR og GIR MCAA er på samme måde ledsaget af kommentarer

og administrative vejledninger med henblik på at bidrage til en ensartet for-

tolkning af reglerne. Det er tanken, at disse i eksisterende og fremtidige ver-

sioner vil udgøre væsentlige illustrations- og fortolkningskilder.

Det er derfor også eksplicit fastsat i DAC9, at medlemsstaterne i forbindelse

med gennemførelsen af DAC9 skal anvende GIR MCAA og kommenta-

rerne hertil, GloBE-modelreglerne og de forklaringer og eksempler, der fin-

des i kommentarer dertil, samt OECD-gennemførelsesrammen og enhver

ajourføring heraf som illustrations- eller fortolkningskilde. De foreslåede

ordninger i hele pkt. 3.1. skal forstås og fortolkes i lyset heraf.

Når DAC9 er gennemført i EU-medlemsstaterne, er der mellem disse ind-

gået en kvalificeret aftale mellem kompetente myndigheder om udveksling

af oplysninger om ekstraskat.

3.1.1. Indgivelse af oplysninger om ekstraskat

3.1.1.1. Gældende ret

Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der skal indgå i beregningen

af den effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne op-

UDKAST

lysninger for koncernenheder, det ultimative moderselskab i en koncern el-

ler den udpegede indberettende enhed i multinationale eller store nationale

koncerner, følger af minimumsbeskatningsloven, der implementerer mini-

mumsbeskatningsdirektivet og derigennem også OECD’s GloBE-model-

regler.

Reglerne om indgivelse af oplysninger om ekstraskat er baseret på mini-

mumsbeskatningsdirektivets artikel 44.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernen-

hed, der har hjemsted i Danmark (lokal indberetning), eller en udpeget lokal

enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema skal indgive oplys-

ninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Ved en udpeget lokal enhed forstås efter stk. 6 en enhed, der er hjemmehø-

rende i Danmark, og som er udpeget af andre koncernenheder i den multi-

nationale eller den store nationale koncern til på deres vegne at indgive ske-

maet med oplysninger om ekstraskat.

Det fremgår af § 53, stk. 2, at der ikke er indberetningspligt efter stk. 1 i

tilfælde, hvor skemaet med oplysninger om ekstraskat indgives af enten

koncernens ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdik-

tion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget af-

tale mellem kompetente myndigheder, eller af den udpegede indberettende

koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for rapporte-

ringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder

med Danmark.

Indgivelse af oplysninger om ekstraskat forestået af en udpeget lokal enhed

i Danmark, eller af koncernens ultimative moderselskab eller den udpegede

indberettende koncernenhed i en anden jurisdiktion, betegnes som ”central

indberetning”.

Det følger af § 53, stk. 3, at hvor standardskemaet indgives i en anden juris-

diktion, skal koncernenheden, der har hjemsted i Danmark, eller den af kon-

cernen udpegede lokale enhed, i stedet meddele Skatteforvaltningen identi-

teten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat,

jurisdiktionen, i hvilken denne enhed er hjemmehørende, samt ekstraskat-

ten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med hjemsted i Danmark.

I henhold til § 53, stk. 5, fastsætter Skatteforvaltningen regler om standard-

skemaet, herunder om indgivelsen og indholdet, i overensstemmelse med

artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022. Ifølge

UDKAST

lovbemærkningerne til § 53, jf. Folketingstidende (2023-24), tillæg A, L 5

som fremsat, side 171, er det forudsat, at standardskemaet skal forstås som

OECD’s GIR. Skatteforvaltningen kan endvidere efter samme bestemmelse

fastsætte regler om meddelelser, herunder om meddelelsens indhold.

Oplysninger efter § 53, stk. 1, og meddelelser efter stk. 3 skal i henhold til

§ 53, stk. 4, indgives senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporterings-

året. I overgangsåret er fristen dog 18 måneder efter den sidste dag i rappor-

teringsåret. Udløber fristen før den 30. juni 2026, er fristen for indgivelse

dog den 30. juni 2026.

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, at en koncernenhed,

der er omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt., senest inden 6 måneder efter udløbet

af rapporteringsåret skal meddele Skatteforvaltningen, at koncernenheden

er omfattet af minimumsbeskatningsloven. Fristen skal ses i sammenhæng

med skattekontrollovens § 14, stk. 1, hvorefter koncernenheder omfattet af

skattekontrollovens § 12 kan få forlænget fristen for at indgive oplysnings-

skema til Skatteforvaltningen. Det indebærer, at får en koncernenhed for-

længet fristen i medfør af skattekontrollovens § 14, forlænges fristen efter

minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, tilsvarende.

3.1.1.2. Direktivet

DAC9 indeholder bestemmelser, der fastsætter, hvordan den indberetnings-

forpligtelse, der følger af minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44 for

omfattede koncerner, hvor der efterfølgende vil være et behov for at ud-

veksle oplysninger om ekstraskat mellem de kompetente myndigheder i EU,

i praksis skal opfyldes. Artikel 44 indeholder i stk. 5 og 6 en opregning af

de kategorier af oplysninger, der efter omstændighederne vil skulle indgives

i skemaet med oplysninger om ekstraskat. Kategorierne af oplysninger om-

fatter bl.a. oplysninger om 1) den multinationale eller store nationale kon-

cerns overordnede selskabsstruktur, 2) koncernenhedernes identitet, herun-

der deres eventuelle skatteregistreringsnummer, og jurisdiktionen, hvor de

er hjemmehørende, og 3) oplysninger, der er nødvendige for beregning af

den effektive skattesats for hver jurisdiktion.

Artikel 8ae, stk. 1, i DAC, der er introduceret ved DAC9, fastsætter, at med-

lemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at den

indberettende koncernenhed i en multinational koncern benytter standard-

modellen i afdeling IV i bilag VII til DAC (dvs. OECD’s GIR) med henblik

på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i mini-

mumsbeskatningsdirektivet. Bilag VII til DAC er indført med DAC9.

UDKAST

Det fastsættes derudover i afdeling III i bilag VII til DAC, at medlemssta-

terne har samme forpligtelse i relation til en stor national koncern, hvis mo-

derselskab har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture eller til-

knyttet joint venture, der er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat

i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den store nationale kon-

cern er hjemmehørende.

”Skema med oplysninger om ekstraskat” defineres i afdeling I i bilag VII til

DAC som oplysningsskema indgivet af et ultimativt moderselskab, en ud-

peget indberettende enhed, en udpeget lokal enhed eller en koncernenhed,

for hvilket der er fastsat en standardmodel i bilagets afdeling IV.

Skemaet indeholder et generelt afsnit og jurisdiktionsspecifikke afsnit.

Ved ”generelle afsnit” forstås, jf. afdeling I i bilag VII til DAC, den del af

skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder generelle oplysnin-

ger om den multinationale koncern som helhed, herunder selskabsstruktur

og overordnede oplysninger om anvendelsen af minimumsbeskatningsdi-

rektivet, idet dette afsnit er i overensstemmelse med afsnit 1 i skemaet med

oplysninger om ekstraskat.

Ved ”jurisdiktionsspecifikke afsnit” forstås, jf. afdeling I i bilag VII til

DAC, afsnit i skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder op-

lysninger om den detaljerede anvendelse af den kvalificerede regel om ind-

komstmedregning, den kvalificerede regel om underbeskattede overskud og

den kvalificerede indenlandske ekstraskat for så vidt angår hver jurisdiktion,

hvor den multinationale koncern opererer, idet disse afsnit er i overensstem-

melse med afsnit 2 og 3 i standardmodellen for skemaet med oplysninger

om ekstraskat.

Standardskemaet i afdeling IV i bilag VII til DAC er OECD’s GIR med

enkelte sproglige tilpasninger for at skabe overensstemmelse med mini-

mumsbeskatningsdirektivets termer. Det er eksplicit i DAC9 fastsat, jf. be-

tragtning 16, at instruktionerne fra OECD for så vidt angår indgivelse af

standardskemaet såsom indledningen til GIR og vejledningen til GIR, her-

under grundlaget for de oplysninger, der indberettes i GIR, bør anvendes

som illustrations- og fortolkningskilder for de multinationale koncerner, når

de indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat. Dette gælder såvel ek-

sisterende som fremtidige opdateringer, dog kun i det omfang det er forene-

ligt med DAC9 og EU-retten. Egentlige ændringer af standardskemaet vil

således umiddelbart ikke være omfattet, idet sådanne vil forudsætte en di-

rektivændring.

UDKAST

Det fremgår af betragtning nr. 17 i DAC9, at formålet med at indføre stan-

dardmodellen for skemaet med oplysninger om ekstraskat er at sikre, at de

oplysninger og skatteberegninger, som multinationale og store nationale

koncerner er forpligtede til at indgive, er tilstrækkeligt omfattende til at gøre

det muligt for skattemyndighederne at foretage en passende risikovurdering

og vurdere korrektheden af skatteforpligtelsen i henhold til minimumsbe-

skatningsdirektivet. Samtidig søges det at undgå at pålægge multinationale

koncernen unødvendige krav til indsamling, beregning og indgivelse af op-

lysninger eller at udsætte skatteyderne for flere forskellige og ukoordinerede

anmodninger om oplysninger.

Det understreges dog i samme betragtning, at indførelsen af standardske-

maet ikke er til hinder for, at de kompetente myndigheder, hvis de ønsker

det, kan stille krav om en rutinemæssig indenlandsk selvangivelse eller ind-

hente oplysninger. Myndighederne vil således kunne kræve, at der indgives

oplysninger ud over standardskemaet, men det fremhæves, at de bør afholde

sig fra at kræve indberetning af yderligere datapunkter som en del af deres

krav om rutinemæssig selvangivelse.

I forlængelse heraf fastsættes det, at DAC9 ikke finder anvendelse på inden-

landske skattekontrolprocedurer og ikke udelukker skattemyndighederne fra

efterfølgende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at

kontrollere overholdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af mini-

mumsbeskatningsdirektivet, og at de, når de gør det, skal følge deres natio-

nale lovgivning.

Af afdeling II i bilag VII til DAC fremgår det, at den koncernenhed, der

indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, i forbindelse med indgi-

velsen af standardskemaet skal identificere de relevante afsnit og de rele-

vante medlemsstater, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den

formidlingsmetode, der er fastsat i den ved DAC9 indførte artikel 8ae i

DAC. Formidlingsmetoden er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.2.

3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser

Det var allerede ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet

og OECD’s GloBE-modelregler fastsat, at indgivelsen af oplysninger om

ekstraskat skulle ske i et standardskema, ligesom det i lovbemærkningerne

til minimumsbeskatningsloven, jf. lovbemærkningerne til § 53, jf. Folke-

tingstidende (2023-24), tillæg A, L 5 som fremsat, side 171, blev specifice-

UDKAST

ret, at der med referencen til et standardskema skulle forstås standardske-

maet fra OECD, dvs. GIR. Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet

i minimumsbeskatningslovens bestemmelser.

DAC9 indfører OECD’s GIR i EU-retten ved eksplicit at gøre det til det

standardskema med oplysninger om ekstraskat, der er omhandlet i mini-

mumsbeskatningsdirektivets artikel 44. DAC9 indfører alene en forpligtelse

til at anvende standardskemaet for koncernenheder hjemmehørende i EU,

og for hvilke der vil være et behov for automatisk udveksling af oplysninger

om ekstraskat, dvs. multinationale koncerner og visse store nationale kon-

cerner.

Det skyldes, at den rette kompetente myndighed og dermed den, der modta-

ger standardskemaet fra koncerner, der er rent store nationale koncerner, vil

være én og samme. DAC9 overlader det derfor til medlemsstaterne at be-

stemme, om forpligtelsen til at anvende standardskemaet skal gælde for

store nationale koncerner generelt.

Minimumsbeskatningsloven blev gennemført som en ny hovedlov og inde-

holdt derfor særskilte bestemmelser om indberetning, kontrol, klage og straf

m.v. Minimumsbeskatningsloven gælder for multinationale og store natio-

nale koncerner, dvs. koncerner med en årlig omsætning på mindst 750 mio.

euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr. I relation til reglerne for opgørelse af skat-

tegrundlag og beregning af effektiv skattesats og den dertil knyttede indbe-

retningsforpligtelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 2 og 5, er der

i minimumsbeskatningsloven ikke lagt op til at gøre forskel på multinatio-

nale og store nationale koncerner. Som nævnt ovenfor er det derimod for-

udsat i lovbemærkningerne til § 53, jf. Folketingstidende (2023-24), tillæg

A, L 5 som fremsat, s. 171, at de af minimumsbeskatningsloven omfattede

koncerner skal anvende OECD’s standardskema, dvs. GIR.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at ændre på denne forudsætning.

Anvendelsen af et standardskema tilgodeser ikke kun udvekslingen af op-

lysninger, men hjælper også de indberetningspligtige koncerner ved at

strukturere og skabe klarhed over omfanget af oplysninger, som de har pligt

til at indgive for, at Skatteforvaltningen kan foretage en risikovurdering og

kontrollere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat. Dertil kommer,

at de datapunkter, der skal udfyldes i standardskemaet, er baseret på koncer-

nernes regnskabsmæssige opgørelser, hvorfor udfyldelsen i høj grad må for-

ventes at blive systemunderstøttet.

UDKAST

Derudover vil anvendelse af samme standardskema gøre det lettere for en

stor national koncern at overgå til at blive en multinational koncern eller

omvendt.

Endeligt påtænker Skatteforvaltningen at håndtere indgivelsen af oplysnin-

ger om ekstraskat i samme it-system, det vil sige uanset om koncernen er

rent national eller multinational.

I lyset af ovenstående er det Skatteministeriets vurdering, at det hverken vil

være formålstjenligt for Skatteforvaltningen eller koncernerne at etablere et

særskilt standardskema for store nationale koncerner. Det er derfor vurde-

ringen, at forudsætningen i minimumsbeskatningsloven, om at store natio-

nale koncerner ligestilles med grænseoverskridende koncerner, bør fasthol-

des. Alle de af minimumsbeskatningsloven omfattede koncerner skal derfor

anvende bilag VII, dvs. OECD’s GIR, som standardskema for indgivelse af

oplysninger om ekstraskat, når oplysninger om ekstraskat indgives i Dan-

mark.

Det er dertil vurderingen, at det bør gøres klart i minimumsbeskatningslo-

ven, at hvor oplysningerne vil skulle udveksles efter skattekontrollovens §

66, stk. 1, skal den enhed, der indgiver standardskemaet med oplysninger

om ekstraskat, i forbindelse med indgivelsen identificere de relevante afsnit

og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne vil skulle sendes til i hen-

hold til den ved DAC9 indførte formidlingsmetode.

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

3.1.1.4.1. Identifikation af relevante afsnit og relevante jurisdiktioner, som

oplysninger om ekstraskat vil skulle sendes til

Det foreslås, at det i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, indsættes som

3. pkt., at hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens §

66, stk. 1, identificerer den oplysningspligtige de relevante afsnit og de re-

levante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den

formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet.

Formålet med forslaget er at implementere afdeling II i bilag VII til DAC.

Den foreslåede ordning vil medføre, at den oplysningspligtige ved indgi-

velse af standardskema med oplysninger om ekstraskat skal identificere re-

levante afsnit og relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til.

UDKAST

3.1.1.4.2. Anvendelse af standardskema til brug for indgivelse af oplysnin-

ger om ekstraskat

Det foreslås, at det i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, præciseres,

at der ved det i stk. 1 omhandlede standardskema skal forstås skema med

oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC.

Formålet med forslaget er at implementere artikel 8ae, stk. 1, og bilag VII i

DAC, der er indført ved DAC9, samt at fastsætte ensartede regler for indgi-

velsen af oplysninger om ekstraskat for multinationale og store nationale

koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven.

Den foreslåede ordning vil medføre, at alle multinationale og store nationale

koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven vil skulle indgive oplys-

ninger om ekstraskat ved anvendelse af bilag VII til DAC, dvs. OECD’s

GIR.

3.1.2. Administrativt samarbejde og automatisk udveksling af oplysninger

om ekstraskat

3.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af pkt. 3.1.1.1, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk.

1 og 2, skelnes mellem lokal og central indberetning. Den lokale indberet-

ning er udgangspunktet, det vil sige, at den enkelte koncernenhed, der er

hjemmehørende i Danmark, er pligtig til og ansvarlig for at indgive skemaet

med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Udgangspunktet om lokal indberetning kan fraviges på to måder:

ved § 53, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en udpeget lokal enhed kan indbe-

rette standardskemaet på vegne af koncernenheden, og

ved § 53, stk. 2, hvorefter der ikke er indberetningspligt i henhold til

stk. 1 i tilfælde, hvor skemaet er indgivet af koncernens ultimative

moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med

Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mel-

lem kompetente myndigheder, eller af den udpegede indberettende

koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med

Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mel-

lem kompetente myndigheder.

Den centrale indberetning indebærer, at hver enkelt koncernenhed ikke selv

skal indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat.

UDKAST

Forskellen mellem § 53, stk. 1 og 2, er, at i stk. 1 er den, der indgiver ske-

maet med oplysninger om ekstraskat, hjemmehørende i Danmark og indgi-

ver det derfor direkte til Skatteforvaltningen. I stk. 2 er den, der indgiver

skemaet, hjemmehørende i en udenlandsk jurisdiktion. Indgivelsen af ske-

maet sker efter stk. 2 således ikke direkte til Skatteforvaltningen, men til en

udenlandsk myndighed.

Indgives skemaet til en udenlandsk myndighed, vil Skatteforvaltningen få

de relevante oplysninger fra den udenlandske kompetente myndighed. Fra

koncernenhederne hjemmehørende i Danmark vil Skatteforvaltningen for-

inden have modtaget en meddelelse efter § 53, stk. 3.

Skatteforvaltningen afgiver efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, op-

lysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i an-

dre EU-medlemsstater i overensstemmelse med DAC.

Derudover afgiver og modtager Skatteforvaltningen oplysninger til hen-

holdsvis fra de kompetente myndigheder i andre lande med hjemmel i skat-

tekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 2 (ved udveksling i overensstemmelse med

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomster) og 4 (ved udveksling efter in-

ternationale overenskomster eller konventioner om bistand i skattesager).

Som følge af OECD-aftalen og minimumsbeskatningsdirektivet vil andre

lande, som Danmark vil skulle udveksle oplysninger om ekstraskat med,

have indført tilsvarende regler.

I forhold til indhentning af supplerende oplysninger følger det af minimums-

beskatningslovens § 58, stk. 1 og 2, at Skatteforvaltningen kan anmode den

oplysningspligtige efter lovens § 53, stk. 1, eller en tredjemand om at ind-

sende eller udlevere det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger,

der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat. Det supplerende

materiale kan indhentes fra en koncernenhed i Danmark, uanset om indbe-

retningen er sket centralt i en anden jurisdiktion. Materialet skal være ind-

sendt inden for en i anmodningen fastsat frist.

3.1.2.2.

Direktivet

I afdeling I i bilag VII til DAC, der indføres med DAC9, fastsættes en række

definitioner.

Ved ”gennemførende medlemsstat” forstås en medlemsstat, der har gen-

nemført enten en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvali-

ficeret regel om underbeskattede overskud som defineret i henholdsvis nr.

UDKAST

18 og 43 i artikel 3 i minimumsbeskatningsdirektivet eller begge dele, for

det pågældende rapporteringsår.

Ved ”medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat”,

forstås en medlemsstat, der kun har indført en kvalificeret indenlandsk eks-

traskat som defineret i artikel 3, nr. 28, i minimumsbeskatningsdirektivet for

det pågældende rapporteringsår.

”Skema med oplysninger om ekstraskat”, dets ”generelle afsnit” og ”juris-

diktionsspecifikke afsnit” er beskrevet i pkt. 3.1.1.2 ovenfor.

Ved ”rapporteringsår” forstås det regnskabsår, som skemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat vedrører.

Når der er indberettet centralt, skal den kompetente myndighed, der modta-

ger oplysningerne om ekstraskat, efter den med DAC9 indførte artikel 8ae i

DAC automatisk udveksle relevante dele af standardskemaet med de kom-

petente myndigheder i de relevante medlemsstater under anvendelse af føl-

gende ”formidlingsmetode”:

- det generelle afsnit i standardskemaet sendes til den gennemførende med-

lemsstat, hvor den multinationale koncerns ultimative moderselskab eller

koncernenheder er hjemmehørende, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra a.

- det generelle afsnit i standardskemaet, med undtagelse af de overordnede

oplysninger i afsnit 1.4 deri, sendes til de medlemsstater, som kun anvender

kvalificeret indenlandsk ekstraskat,

i) hvor koncernenheder i den multinationale koncern er hjemmehø-

rende,

ii) hvor et joint venture eller et medlem af en joint venture-koncern

under den multinationale koncern er hjemmehørende, hvis den kvali-

ficerede indenlandske ekstraskat pålægges vedrørende joint ventures

i medlemsstaten, eller

iii) hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges i med-

lemsstaten vedrørende en statsløs koncernenhed eller et statsløst joint

venture i den multinationale koncern, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra b.

- et eller flere jurisdiktionsspecifikke afsnit i skemaet med oplysninger om

ekstraskat sendes til medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i hen-

UDKAST

hold til minimumsbeskatningsdirektivet, herunder den kvalificerede inden-

landske ekstraskat, for så vidt angår de medlemsstater, som sådanne juris-

diktionsspecifikke afsnit vedrører, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra c.

De relevante dele af standardskemaet skal i overensstemmelse med artikel

8ae, stk. 3, udveksles hurtigst muligt og senest 3 måneder efter indgivelses-

fristen for rapporteringsåret. Er standardskemaet først modtaget efter indgi-

velsesfristen for rapporteringsåret, udveksles det senest 3 måneder efter da-

toen for modtagelsen, jf. artikel 8ae, stk. 4.

For overgangsåret er fristen for udveksling 6 måneder efter indberetnings-

fristen for rapporteringsåret, jf. artikel 27d, stk. 3, dog således at første ud-

veksling tidligst kan ske den 1. december 2026, jf. artikel 27d, stk. 4.

Ved overgangsåret skal forstås det første regnskabsår, der begynder fra den

31. december 2023, jf. artikel 27d, stk. 1.

Udvekslingen af oplysninger om ekstraskat skal i henhold til artikel 20, stk.

4, i DAC ske elektronisk via »Common Communication Network« (CCN-

netværket) ved hjælp af et elektronisk standardformat, der vedtages af Kom-

missionen ved gennemførelsesretsakt. CCN-netværket er den fælles plat-

form, der er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem

de kompetente myndigheder på told- og skatteområdet.

Med DAC9 indføres artikel 9a, der i bestemmelsens stk. 1 fastsætter proces-

sen for fejlretning i forhold til åbenlyse fejl. Det fremgår, at hvis den kom-

petente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at oplysningerne i

et skema med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af et moderselskab

eller en udpeget indberettende enhed, som er hjemmehørende i en anden

medlemsstats jurisdiktion, og som er fremsendt i henhold til udvekslingsbe-

stemmelsen i artikel 8ae i DAC, kræver rettelse af åbenlyse fejl, underretter

den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i den anden med-

lemsstat. Hvis den underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplys-

ningerne i skemaet med oplysninger om ekstraskat kræver rettelser, træffer

den uden unødig forsinkelse passende foranstaltninger for at indhente et ret-

tet skema med oplysninger om ekstraskat fra det pågældende moderselskab

eller udpegede indberettende enhed.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter processen ved manglende udveksling. Heri

fastsættes det, at når den kompetente myndighed i en medlemsstat har mod-

taget en meddelelse fra en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende

i dens medlemsstat, om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat skulle

indgives af det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende

UDKAST

enhed i en anden medlemsstat, men oplysningerne ikke er fremsendt inden

for de ved DAC9 fastsatte frister, meddeler den uden unødig forsinkelse den

anden kompetente myndighed, at oplysningerne ikke er modtaget.

Den underrettede kompetente myndighed skal herefter uden unødig forsin-

kelse fastslå årsagen til den manglende udveksling af skemaet med oplys-

ninger om ekstraskat og informere den anden kompetente myndighed inden

for 1 måned efter modtagelsen af underretningen, herunder, hvis det er rele-

vant, om den nye forventede dato for udveksling af skemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat. Den forventede udvekslingsdato skal fastsættes til en dag

senest 3 måneder efter modtagelsen af underretningen om den manglende

udveksling. Det anføres i betragtning nr. 14 i DAC9, at det er underforstået,

at den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveks-

ling, kan stille krav om lokal indberetning, hvis årsagen til den manglende

udveksling er, at skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke er indgivet af

det ultimative moderselskab eller anden udpeget indberettende enhed, og

hvis oplysninger heller ikke indgives inden for den nye forventede frist for

udveksling, idet betingelserne for den centrale indberetning, jf. minimums-

beskatningsdirektivet, i så fald ikke er opfyldt.

Endelig udvider DAC9 den eksisterende forpligtelse for medlemsstaterne til

en gang årligt at indgive statistikker til Kommissionen over mængden af

automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa

og 8ac til nu også at omfatte udvekslinger i henhold til artikel 8ae. I de sta-

tistiske oplysninger skal fortsat også indgå oplysninger om administrative

og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne

udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som

for tredjeparter.

I relation til samarbejdet med lande uden for EU, der forventes at blive ba-

seret på OECD’s GIR MCAA, bemærkes følgende:

GIR MCAA opererer med samme formidlingsmetode som DAC9.

automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat med lande

udenfor EU er tiltænkt at finde sted i et fælles Extensible Markup

Language (XML) skema, der udveksles krypteret via OECD´s

”Common Transmission System”.

GIR MCAA opererer med samme frister for udveksling, herunder

for overgangsåret. De eneste frister, hvor DAC9 adskiller sig fra GIR

MCAA, er fristen for første udveksling, der efter DAC9 ikke kan

finde sted tidligere end 1. december 2026, og fristen for udveksling

UDKAST

efter manglende udveksling, der efter DAC9 skal ske senest 3 må-

neder efter, at den kompetente myndighed er underrettet. Disse fri-

ster findes ikke i GIR MCAA.

I forhold til fejlretning er principperne i OECD’s GIR MCAA de

samme som i DAC9, om end det ikke specifikt angives i artiklen, at

der er tale om rettelse af åbenbare fejl. Det fremgår imidlertid af

kommentarerne til afsnit 4 i GIR MCAA, at fejl skal forstås som

”manifest errors”, som har ført til, at GIR-oplysningerne må betrag-

tes som værende mangelfulde eller ukorrekte, og at sådanne ikke in-

kluderer fejl, der først konstateres på et senere tidspunkt efter en

nærmere risikovurdering eller skattekontrol.

For så vidt angår udveksling af oplysninger indberettet efter minimumsbe-

skatningsloven med lande uden for EU, vil disse skulle udveksles efter de

regler om udveksling af oplysninger i OECD�½s og Europarådets konvention

om administrativ bistand i skattesager og i overensstemmelse med de speci-

fikke regler i OECD’s GIR MCAA.

En udveksling af oplysninger mellem to jurisdiktioner forudsætter derfor

enten, at begge parter deltager i OECD�½s og Europarådets konvention og

tilslutter sig GIR MCAA, eller at de to parter indgår en bilateral aftale med

tilsvarende indhold.

3.1.2.3.

Skatteministeriets overvejelser

Det administrative samarbejde, herunder den automatiske udveksling af op-

lysninger, efter DAC9 vil kunne ske efter skattekontrollovens § 66, stk. 1,

nr. 1. Dette forudsætter ikke, at reglen ændres.

Udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet efter minimumsbeskat-

ningsloven med lande uden for EU kan udveksles automatisk efter OECD’s

og Europa-Rådets konvention om gensidig bistand i skattesager eller efter

de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med andre ju-

risdiktioner. Begge dele forudsætter, at der indgås en bilateral eller multila-

teral aftale om den automatiske udveksling.

OECD har udarbejdet en model for en multilateral aftale - GIR MCAA. Mo-

delaftalen er vedtaget i OECD. Danmark underskrev GIR MCAA den 11.

juni 2025. Udvekslingen efter denne aftale skulle ske efter OECD’s og Eu-

roparådets konvention om gensidig bistand i skattesager. Hjemlen til denne

udveksling vil være skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 4, om udveksling

efter enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af

Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager.

UDKAST

Bilaterale aftaler vil være hjemlet i skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 2.

Indhentning af supplerende oplysninger i forbindelse med fejlretning kan

ske med hjemmel i minimumsbeskatningslovens § 58, der vurderes at være

dækkende.

3.1.2.4.

Den foreslåede ordning

Da udvekslingen efter henholdsvis DAC9, OECD’s GIR MCAA eller til-

svarende bilaterale aftaler kan ske efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr.

1, 2 eller 4, afhængigt af grundlaget for udvekslingen, uden en ændring af

disse bestemmelser, foreslås det alene, at DAC9 tilføjes fodnoten til skatte-

kontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i for-

bindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt

samarbejde på beskatningsområdet.

I fodnoterne til de respektive loves titler foreslås det derfor at indsætte Rå-

dets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Ti-

dende, L af 6. maj 2025.

Gennemførelsen af DAC9 og indgåelsen af aftaler i overensstemmelse med

den multilaterale OECD-aftale (GIR MCAA) eller bilaterale aftaler vil i

praksis indebære, at der automatisk vil blive udvekslet oplysninger om eks-

traskat med lande, som der i dag ikke udveksles sådanne oplysninger med.

Idet minimumsbeskatningslovens § 58 samtidig vurderes at være dækkende

i forhold til indhentning af oplysninger med henblik på fejlretning, foreslås

der heller ingen ændringer af minimumsbeskatningslovens bestemmelser.

3.1.3. Sanktioner og effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat

3.1.3.1. Gældende ret

Bestemmelser om ansættelse og genoptagelse m.v. samt straf følger af mi-

nimumsbeskatningslovens kapitel 16 og 17.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, at har den oplys-

ningspligtige ikke rettidigt indgivet skema med oplysninger om ekstraskat,

jf. § 53, stk. 4, kan Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, indtil

skemaet bliver indgivet. Bestemmelsen omfatter ikke sanktioner for mang-

lende indgivelse af meddelelser efter lovens § 53, stk. 3.

Af § 60, stk. 2, fremgår det, at efterkommes en anmodning om oplysninger

efter § 58 ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne

UDKAST

skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra

fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et

bødeforelæg for overtrædelse af § 63, som følge af at pålægget ikke efter-

kommes.

Klage over et pålæg har, jf. § 60, stk. 3, i udgangspunktet ikke opsættende

virkning, men kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. tillægges denne virkning,

hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det følger af § 61, stk. 1, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige

skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger eller for-

tier oplysninger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af en ekstraskat,

straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, med-

mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. I minimumsbe-

skatningslovens § 61, stk. 2, fremgår det, at straffen, hvor overtrædelsen

begås ved grov uagtsomhed, er bøde.

Det følger af § 62, at den, der forsætligt overtræder § 53, stk. 3 eller 4, straf-

fes med bøde. Samme bestemmelses stk. 2 giver hjemmel til i forskrifter,

der udstedes i medfør af minimumsbeskatningsloven, at fastsætte bødestraf

for overtrædelser af bestemmelser i forskriften.

Efter § 63, stk. 1, straffes koncernenheder, der efter § 60, stk. 2, modtager

et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den

frist, der er fastsat i pålægget, at efterkomme pålægget, med bøde. Af samme

bestemmelses stk. 2 fremgår det, at koncernenheder, der efter udløbet af 4-

ugers fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltnin-

gen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis

pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse.

Der kan straffes med bøde efter denne bestemmelse, indtil pålægget efter-

kommes.

Endelig følger det af § 64, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I relation til opkrævning og hæftelse, følger det af § 69, stk. 3, at stiftelses-

dagen for kravet om ekstraskatten er 15 måneder efter den sidste dag i rap-

porteringsåret eller 18 måneder efter den sidste dag i overgangsåret.

Efter minimumsbeskatningslovens § 69, stk. 1, opkræver Skatteforvaltnin-

gen ekstraskatten med en sidste rettidig betalingsdag, der er 17 måneder ef-

ter den sidste dag i rapporteringsåret – dog 20 måneder i overgangsåret, jf.

UDKAST

samme bestemmelses stk. 2. Betaling skal ske til skattekontoen, jf. opkræv-

ningslovens kapitel 5.

Der findes i dansk ret ingen bestemmelser om, , at Skatteforvaltningen skal

sikre en effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, som modtages

ved indberetning efter minimumsbeskatningsloven eller via udveksling eller

ved automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i DAC.

For oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplys-

ninger i henhold til artikel 8-8ad i DAC, er der imidlertid i forbindelse med

gennemførelsen af DAC8, jf. lov nr. 409 af 29. april 2025, indført en sådan

mekanisme, blandt andet i skattekontrollovens § 66, stk. 2. Efter denne be-

stemmelse er Skatteforvaltningen forpligtet til at sikre effektiv anvendelse

af oplysninger, der indgives efter skattekontrolloven, dvs. land-for-land-rap-

porter, og af oplysninger, der modtages ved automatisk udveksling efter

DAC. Skattekontrollovens § 66, stk. 2, træder i kraft den 1. januar 2026.

Ved § 1, nr. 15, i lov nr. 409 af 29. april 2025, og med samme ikrafttrædel-

sestidspunkt, indsattes en tilsvarende bestemmelse i skatteindberetningslo-

vens § 55 a vedrørende oplysninger, der indberettes i Danmark efter skatte-

indberetningsloven med henblik på automatisk udveksling efter DAC.

3.1.3.2.

Direktivet

Med DAC9 indføres artikel 8ae og bilag VII i DAC, hvorved EU-medlems-

staterne forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at kræve,

at den indberettende koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor

national koncern med joint ventures benytter det med DAC9 indførte stan-

dardskema, jf. det nye bilag VII til DAC, med henblik på at opfylde indbe-

retningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i minimumsbeskatningsdirek-

tivet.

Artikel 25a i DAC indeholdt forud for DAC9 en regel om, at EU-medlems-

staterne skulle fastsætte regler om sanktioner, som skal anvendes i tilfælde

af overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivets regler om

indgivelse af land for land-rapporter (DAC4), om indberetningspligtige

grænseoverskridende ordninger (DAC6), om indberetning af oplysninger

fra digitale platforme (DAC7), og om indberetning om transaktioner i kryp-

toaktiver (DAC8). Bestemmelsen udvides ved DAC9 til også at omfatte

overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af DAC9 ved-

rørende artikel 8ae om, at den indberettende koncernenhed i en multinatio-

nal koncern benytter standardskemaet i bilag VII til DAC med henblik på at

UDKAST

opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i minimumsbe-

skatningsdirektivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 18, stk. 4, i DAC indeholdt derudover forud for DAC9 en regel om,

at EU-medlemsstaterne skulle indføre en effektiv mekanisme for at oplys-

ninger, der indberettes eller udveksles i henhold til artikel 8-8ad i DAC, an-

vendes. Artikel 18, stk. 4, i DAC udvides med DAC9 til også at omfatte

oplysninger vedrørende ekstraskat, som indberettes og udveksles efter arti-

kel 8ae, der er indført ved DAC9.

3.1.3.3.

Skatteministeriets overvejelser

Minimumsbeskatningsloven indeholder allerede bestemmelser, der fastsæt-

ter sanktioner for forsætlig og groft uagtsom skattesvig ved afgivelse af urig-

tige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger eller fortielse af oplysnin-

ger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af en ekstraskat.

Der er samtidig allerede indført regler om bødestraf for forsætlige eller groft

uagtsomme overtrædelser af bestemmelserne om rettidig indberetning efter

§ 53, stk. 3 og 4, for så vidt angår meddelelser og standardskemaet med

oplysninger om ekstraskat.

Ingen af bestemmelserne vedrører dog specifikt sanktioner for overtrædelser

i form af anvendelse af en forkert indberetningsmåde.

I minimumsbeskatningsloven er der også fastsat regler for sanktioner i form

af daglige tvangsbøder ved manglende indgivelse af skema med oplysninger

om ekstraskat. Der er imidlertid heller ikke her indført sanktioner for ikke

at anvende standardskemaet.

Ved DAC9 indføres standardskemaet i form af OECD’s GIR med enkelte

sproglige tilpasninger som det standardskema, der skal anvendes til at ind-

berette oplysninger om ekstraskat. DAC9 forpligter medlemsstaterne til at

fastsætte regler for sanktioner, der skal være effektive, proportionale og

have afskrækkende virkning, for overtrædelse af de nationale regler, der

vedtages i medfør af DAC9 vedrørende artikel 8ae til DAC.

Det vurderes på den baggrund, at der bør indføres regler, der giver mulighed

for at pålægge daglige tvangsbøder i tilfælde, hvor den oplysningspligtige

ikke har anvendt det korrekte standardskema.

UDKAST

Det vurderes derimod ikke at være proportionalt at indføre egentlig straf for

ikke at anvende det korrekte standardskema. Formålet med at indføre sank-

tioner for en overtrædelse af dette mere formelle krav er at gennemtvinge

brugen af standardskemaet, så det sikres, at de nødvendige oplysninger

fremsendes, herunder på en struktureret måde og i et format, der er egnet til

eventuel udveksling med andre lande. Dette mål kan på tilstrækkelig vis nås

ved at indføre en mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, indtil stan-

dardskemaet er indgivet i rette format.

Det vurderes samtidig at være nødvendigt at fremtvinge indgivelsen af med-

delelser efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 3. I de situationer, hvor

det ultimative moderselskab eller anden udpeget indberettende enhed fore-

tager central indberetning af standardskemaet med oplysninger om ekstra-

skat i en anden jurisdiktion end Danmark, vil Skatteforvaltningens modta-

gelse af oplysningerne om ekstraskat angående koncernenheder med hjem-

sted i Danmark afvente udvekslingen fra den kompetente myndighed, der

har modtaget den centrale indberetning.

Indtil denne udveksling har fundet sted, er de eneste oplysninger, som Skat-

teforvaltningen modtager, jf. pkt. 3.1.1.1 ovenfor, en meddelelse med op-

lysninger om identiteten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat, jurisdiktionen, i hvilken denne enhed er hjemmehørende

samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med

hjemsted i Danmark.

Sidste led angående ekstraskatbeløbene blev indsat for at sikre, at Skattefor-

valtningen modtager oplysningerne så betids, at et stiftet krav om ekstraskat

kan opkræves i overensstemmelse med de gældende regler, uafhængigt af

om oplysningerne om ekstraskat er indgivet i Danmark eller i en anden ju-

risdiktion. Eksempelvis er stiftelsestidspunktet som beskrevet i pkt. 3.1.1.1

ovenfor, hvor der ikke er tale om overgangsåret, 15 måneder efter den sidste

dag i rapporteringsåret, mens den tilhørende betalingsfrist er 17 måneder

efter den sidste dag i rapporteringsåret. Betalingsfristen kan således vanske-

ligt afvente udvekslingen, idet sidstnævnte er underlagt en indledningsvis

frist på 3 måneder regnet fra indgivelsesfristen for rapporteringsåret, og

eventuelt ny forventet frist på yderligere 3 måneder regnet fra det tidspunkt,

hvor underretningen om den manglende udveksling er modtaget.

Da det i disse tilfælde vil være afgørende, at der er indgivet meddelelse efter

§ 53, stk. 3, vurderes det, at der også bør indføres sanktioner i form af dag-

lige tvangsbøder for manglende indgivelse af meddelelser inden for fristen

fastsat i § 53, stk. 4.

UDKAST

I relation til effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der modtages

ved indberetning eller efter udveksling, vurderes det, at skattekontrollovens

§ 66, stk. 2, som indsat ved lov nr. 409 af 29. april 2025, med ikrafttrædelse

den 1. januar 2026, ud over referencen til artikel 8-8ad i DAC også skal

indeholde en reference til artikel 8ae i DAC.

Samtidig vurderes det, at der bør indføres en bestemmelse i minimumsbe-

skatningslovens § 53 om oplysningspligter og meddelelser om, at Skattefor-

valtningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der er

indberettet efter minimumsbeskatningslovens § 53.

3.1.3.4. Den foreslåede ordning

3.1.3.4.1. Sanktioner

Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, ændres, således at

Skatteforvaltningen får mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, hvor

den oplysningspligtige har undladt at anvende det standardskema, der er

nævnt i § 53, stk. 5, eller at indgive meddelelse efter § 53, stk. 4, indtil ske-

maet eller meddelelsen bliver indgivet.

Formålet er at indføre effektive og proportionale sanktioner, der tillige vil

have en afskrækkende virkning, i tilfælde, hvor en oplysningspligtig ikke

har anvendt det foreskrevne standardskema eller ikke rettidigt har indgivet

meddelelse.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have mulighed for også at

pålægge daglige tvangsbøder i tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke har

anvendt det korrekte standardskema, jf. § 53, stk. 5, eller hvor den oplys-

ningspligtige ikke rettidigt har indgivet meddelelse efter § 53, stk. 3. Herved

skal lovforslaget bidrage til at sikre, at Skatteforvaltningen modtager de

nødvendige oplysninger, herunder for så vidt angår standardskemaet i et

korrekt format, der derudover er egnet til eventuel udveksling med kompe-

tente myndigheder i andre lande.

3.1.3.4.2. Effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat

Ved lov nr. 409 af 29. april 2025 blev der i skattekontrollovens § 66 som

nyt stk. 2 indsat bestemmelse om, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at

sikre effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter skattekontrollo-

ven, dvs. land-for-land rapporter, og af oplysninger, der modtages ved au-

tomatisk udveksling efter DAC. Da denne bestemmelse imidlertid først træ-

der i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag af lovtekni-

ske grunde ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Det foreslås derfor at

UDKAST

ophæve § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025. Det foreslås samtidig, at §

66, stk. 2, genindsættes med dette lovforslag – dog med en udvidelse af om-

fanget af oplysninger, der modtages ved udveksling efter DAC, til også at

omfatte oplysninger efter artikel 8ae i DAC, der er indført med DAC9.

Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 som et nyt

stk. 7 indsættes en bestemmelse om, at Skatteforvaltningen sikrer effektiv

anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der indgives efter minimumsbe-

skatningslovens § 53.

Formålet hermed er at gennemføre bestemmelserne i DAC9 om, at Skatte-

forvaltningen sikrer, at oplysninger om ekstraskat, der indgives eller mod-

tages efter udveksling i henhold til artikel 8ae i DAC, herunder også indgi-

velser efter afdeling III i bilag VII til DAC, faktisk anvendes.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen forpligtes til at anvende oplys-

ninger om ekstraskat, der modtages ved indberetning eller efter udveksling.

3.1.4. Opbevaring af oplysninger

3.1.4.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, afgiver Skatteforvaltningen op-

lysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på

Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion i overensstemmelse med

bestemmelserne i DAC med senere ændringer.

Den herved etablerede udvekslingsordning omfatter krav til Skatteforvalt-

ningens opbevaring af oplysningerne, som efter gennemførelsen af DAC8

ved lov nr. 409 af 29. april 2025, og under henvisning til artikel 22, stk. 3 i

DAC, indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til ikke at opbevare re-

gistrene over de oplysninger, som de har modtaget gennem automatisk ud-

veksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad, længere, end det er nød-

vendigt, men under alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen

for modtagelsen af sådanne oplysninger, med henblik på at opnå formålet

med DAC. 3.1.4.2. Direktivet

Ved DAC9 omfattes oplysninger om ekstraskat af artikel 22, stk. 3, i DAC,

hvorved medlemsstaterne således også forpligtes til ikke at opbevare regi-

strene over de oplysninger, som de har modtaget gennem automatisk ud-

veksling af oplysninger om ekstraskat i henhold til DAC9, længere, end det

er nødvendigt, men dog under alle omstændigheder ikke kortere end 5 år

regnet fra datoen for modtagelsen af oplysningerne.

3.1.4.3.

Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Det er Skatteministeriets opfattelse, at reglerne om opbevaring i DAC er en

integreret del af udvekslingsordningen efter DAC, jf. skattekontrollovens §

66, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes dog, at opbevaringsforpligtelsen med gennemførelsen af

DAC9 kommer til også at omfatte oplysninger om ekstraskat.

3.1.4.4.

Den foreslåede ordning

Ændringerne af DAC ved DAC9 på dette punkt nødvendiggør ikke ændring

af dansk lovgivning.

3.1.5. Elektronisk bekræftelse af oplysninger om skatteregistreringsnum-

meret (TIN)

3.1.5.1. Gældende ret

Skattekontrollovens § 55 a, stk. 2, giver hjemmel til, at Skatteforvaltningen

kan stille en elektronisk valideringsservice til rådighed for de indberetnings-

pligtige enheder i overensstemmelse med indberetning af visse opregnede

bestemmelser. Hjemlen omfatter ikke oplysninger om ekstraskat.

Bestemmelsen blev indført i forbindelse med gennemførelsen af DAC8, der

indeholdt en ny artikel 22, stk. 4, i DAC. Artikel 22, stk. 4, i DAC, er en

regel om, at den kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat skal be-

stræbe sig på at sikre, at der er mulighed for at indhente elektronisk bekræf-

telse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på

enhver skatteyder, der er omfattet af den automatiske udveksling af oplys-

ninger. Der vil dog alene skulle kunne anmodes om at få bekræftet oplys-

ninger om skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af kor-

rektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel

8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel

8ad, stk. 3 i DAC – det vil sige de oplysninger, der efter DAC, som ændret

til og med DAC8, udveksles automatisk.

3.1.5.2.

Direktivet

Ved DAC9 er bestemmelsen i artikel 22, stk. 4, i DAC opdateret til at om-

fatte oplysninger om ekstraskat, der udveksles automatisk, det vil sige, at

der nu også henvises til artikel 8ae.

3.1.5.3.

Skatteministeriets overvejelser

Artikel 22, stk. 4, blev implementeret i dansk ret ved at indføre en bestem-

melse i skattekontrollovens § 55 a, stk. 2, om, at Skatteforvaltningen kan

UDKAST

stille en elektronisk valideringsservice til rådighed for de indberetningsplig-

tige enheder, idet det på daværende tidspunkt var uklart, hvorledes bestem-

melsen om mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden

af oplysningerne om skatteregistreringsnumre nærmere skulle udmøntes..

Der er flere muligheder for gennemførelsen af en validering af skatteregi-

streringsnumre spændende fra simple valideringsprogrammer, der imple-

menteres i de enkelte EU-medlemsstater, til sammenkoblede it-systemer,

hvor skatteregistreringsnumrene deles mellem EU-medlemsstaterne. Kom-

missionen forventes at komme med mere konkret information herom.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der på samme måde som ved gen-

nemførelsen af DAC8 skabes hjemmel til, at Skatteforvaltningen vil kunne

stille en sådan valideringsservice til rådighed i forbindelse med indberetning

og udveksling af oplysninger om ekstraskat.

3.1.5.4.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 som stk. 8 og 9 ind-

sættes, at Skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningsplig-

tig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden

af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der

er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af op-

lysninger i henhold til artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om administra-

tivt samarbejde på beskatningsområdet. Og at der kun kan anmodes om at

få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 8 med

henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i

artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på beskatnings-

området.

Formålet er at skabe hjemmel til, at Skatteforvaltningen vil kunne stille en

elektronisk valideringsservice til rådighed for de oplysningspligtige enhe-

der, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

3.2. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af oplysninger

vedrørende finansielle konti

Ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af di-

rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(herefter DAC2), gennemførtes OECD fælles standard for automatisk ud-

veksling af oplysninger om finansielle konti i skatteforhold (Standard Au-

tomatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters – også

kaldet Common Reporting Standard eller CRS) i EU-retten. De væsentligste

UDKAST

regler herom findes i artikel 8, stk. 3a og 7a, i DAC, samt i bilag I og II til

DAC.

OECD godkendte den 26. august 2022 en række ændringer af CRS, og den

8. juni 2023 godkendte OECD’s Råd, at den ændrede CRS gøres til en stan-

dard, som OECD’s medlemslande og andre lande, der tilslutter sig standar-

den, anbefales at gennemføre. Samtidig blev Global Forum on Transparency

and Exchange of Information for Tax opfordret til at overvåge gennemfø-

relsen heraf.

Ved DAC8 er der foretaget ændringer af DAC, der er nødvendige for at

bringe de regler i DAC, der gennemfører CRS, i overensstemmelse med

OECD’s ændringer heraf. Hjemmelsbestemmelsen i DAC for den automa-

tiske udveksling af CRS-oplysninger blev imidlertid ikke herved opdateret.

DAC8 blev gennemført ved lov nr. 409 af 29. april 2025.

Ved DAC9 er hjemmelsbestemmelsen for den automatiske udveksling af

CRS-oplysninger ajourført med OECD’s ændringer af CRS. DAC9 skaber

således sammenhæng mellem udvidelsen af indberetningsforpligtelserne for

de finansielle institutter efter DAC8 og hjemlen til udveksling af de indbe-

rettede oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder.

Det bemærkes, at ajourføringen alene er nødvendig i forhold til DAC, idet

der i OECD-reglerne er sammenhæng mellem de anbefalede indberetnings-

forpligtelser og udvekslingsforpligtelsen.

3.2.1. Gældende ret

Reglerne om CRS i DAC2 og CRS er gennemført i dansk ret ved bemyndi-

gelsesbestemmelse i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, hvorefter be-

kendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning af

finansielle konto med tilknytning til udlandet er udstedt.

Bemyndigelsesbestemmelsen blev imidlertid opdateret i forbindelse med

gennemførelsen af DAC8 og den opdaterede CRS. Der er på samme bag-

grund udstedt ny bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. [XX af XX. måned

2025] (i det følgende CRS-bekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse træder

i kraft den 1. januar 2026.

CRS-bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om due diligence, indberet-

ningspligtige, indberetningspligtige konti samt hvilke oplysninger, der skal

indberettes.

UDKAST

De oplysninger, som finansielle institutter i medfør af DAC2 og DAC8 og

den oprindelige og opdaterede CRS skal indberette, fremgår af CRS-be-

kendtgørelsens § 111, stk. 1, nr. 1-8, der fastsætter følgende:

1) For så vidt angår personer, hvorom der skal indberettes:

a) Navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistre-

ringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så

vidt angår en fysisk person) for hver Person, hvorom der skal

indberettes, som er Kontohaver, og hvorvidt Kontohaveren har

forelagt en gyldig egenerklæring.

b) Såfremt en Enhed, som er Kontohaver, efter anvendelse af pro-

cedurerne for passende omhu i overensstemmelse med kapitel 6-

8, bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende

Personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes, navn,

adresse, hjemmedlemsstat eller -stater og eventuelle andre juris-

diktioner, hvor Enheden er hjemmehørende, Skatteregistrerings-

nummer eller -numre for Enheden samt navn, adresse, hjemmed-

lemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre,

fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indbe-

rettes, såvel som den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke

hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, er en Kontrol-

lerende Person i Enheden, samt hvorvidt der er fremlagt en gyl-

dig egenerklæring for hver Person, hvorom der skal indberettes.

c) Hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles

Kontohavere.

2) kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et

kontonummer ikke forefindes) og kontotype, samt om kontoen er en Al-

lerede eksisterende konto eller en Ny konto.

3) Det Indberettende finansielle instituts navn og cvr- eller SE-nummer.

4) Kontoens saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en Forsikrings-

aftale med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller Til-

bagekøbsværdien, ved udgangen af det relevante kalenderår, eller, hvis

kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens

lukning.

5) For så vidt angår en Forvaltningskonto

a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af ud-

bytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret

med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt

UDKAST

tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen eller med hensyn til kon-

toen i løbet af kalenderåret, og

b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle

aktiver, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalender-

året, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som

depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som befuld-

mægtiget for Kontohaveren.

6) For så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter

betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.

7) For så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investe-

ringsenhed, som er en juridisk ordning, den/de roller i kraft af hvilke

Personen, hvorom der skal indberettes, er Indehaver af Andele i egen-

kapital.

8) For så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i nr. 5 eller 6, det

samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hen-

syn til kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetnings-

periode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller

godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle ind-

løsningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret.

De ændringer, der følger af DAC8, er implementeret i §§ 111, stk. 1, nr. 1,

litra a-c, og nr. 2 og 7, i den nye CRS-bekendtgørelse.

Automatisk udveksling af CRS-oplysninger med kompetente myndigheder

i andre EU-lande er hjemlet ved henvisningen til DAC i skattekontrollovens

§ 66, stk. 1, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og

modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre EU-medlems-

lande i overensstemmelse med DAC.

3.2.2. Direktivet

DAC9 fastsætter med en ændring af artikel 8, stk. 3a, at de yderligere CRS-

oplysninger, der skal indberettes efter DAC8, også skal udveksles. DAC9

skaber således sammenhæng mellem udvidelsen af indberetningsforpligtel-

serne for de finansielle institutter efter DAC8 og hjemlen til udveksling af

de indberettede oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder.

3.2.3. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Opdateringen i DAC9 vedrører alene udvekslingen af de CRS-oplysninger,

der blev tilføjet indberetningsforpligtelserne desangående med DAC8.

Udveksling af de yderligere CRS-oplysninger efter DAC9 vil kunne ske ef-

ter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår udveksling mel-

lem EU-landenes kompetente myndigheder.

Gennemførelsen af DAC9 vil føre til, at de yderligere CRS-oplysninger kan

udveksles automatisk mellem EU-landenes kompetente myndigheder. Dette

forudsætter ikke, at skattekontrolloven ændres.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Ændringerne af DAC ved DAC9 på dette punkt nødvendiggør ikke ændrin-

ger af de danske regler på området.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget understøtter reglerne i minimumsbeskatningsdirektivet om

sikring af en global minimumsskat for større multinationale og nationale

koncerner og vurderes ikke isoleret set at medføre provenumæssige konse-

kvenser. Hermed menes, at lovforslaget ikke vurderes at medføre yderligere

provenumæssige konsekvenser ud over dem, der er estimeret i forbindelse

med implementeringen af OECD’s GloBE-regler og minimumsbeskat-

ningsdirektivet, det vil sige i forbindelse med vedtagelsen af minimumsbe-

skatningsloven.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 1,5 mio. kr. årligt i 2025-2028 og 1,4 mio. kr.

årligt og varigt fra og med 2029 til procesejerskab og Kompetent Myndig-

hed (KM).

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning, i det omfang principperne er relevante for lovforslagets indhold.

Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. princip 1 (»enkle og

klare regler«), bl.a. som følge af forslaget om at indføre OECD’s GIR, jf.

bilag VII til DAC, der er indført ved DAC9, som det standardskema, der

skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat.

UDKAST

Lovforslaget understøtter, at der kan kommunikeres digitalt med virksom-

heder og kompetente myndigheder i andre lande, jf. princip 2 (»digital kom-

munikation«). For det første understøtter lovforslaget digital indgivelse af

oplysninger om ekstraskat for de af minimumsbeskatningsloven omfattede

multinationale og store nationale koncerner. Den digitale indgivelse facili-

terer samtidig den digitale udveksling mellem kompetente myndigheder i

form af XML-filer i CCN-netværket, for så vidt angår EU, og i CTS-net-

værket, for så vidt angår udveksling i OECD-regi.

Data og begreber, som det offentlige allerede anvender og får indberetning

om, genbruges med lovforslagets bestemmelser, jf. princip 4 (»Sammen-

hæng på tværs ensartede begreber og genbrug af data«). Først og fremmest

er termer vedrørende oplysninger om ekstraskat fastsat i gældende lovgiv-

ning og genbruges i eksempelvis skema med oplysninger om ekstraskat og

i forbindelse med udvekslingen af samme. Samtidig indberettes de CRS-

oplysninger, der med lovforslaget foreslås at blive genstand for udveksling,

efter gældende lovgivning.

Lovforslaget bidrager endvidere til tryg og sikker datahåndtering, jf. princip

5 (»tryg og sikker datahåndtering«) af oplysninger om ekstraskat og CRS-

oplysninger, idet udvekslingen af data sker gennem sikrede netværk, jf.

ovenfor. Derudover vil it-løsningen, der anvendes til modtagelse af indbe-

retninger, opbevaring og behandling sikre tryg og sikker datahåndtering.

Der vil med lovforslaget også blive anvendt eksisterende offentlig infra-

struktur, jf. princip 6 (»anvendelse af offentlig infrastruktur«). Indgangen til

it-løsningen, der skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat, for-

ventes at være Skatteforvaltningens eksisterende system DIAS. Dertil vil

den digitale udveksling mellem kompetente myndigheder finde sted via ek-

sisterende sikre netværk (CCN og CTS).

Endelig bidrager lovforslaget til at forebygge snyd og fejl, jf. princip 7 (»fo-

rebygger snyd og fejl«). Snyd og fejl i indgivne oplysninger vil kunne kon-

stateres umiddelbart, for så vidt angår åbenbare fejl, og senere via efterføl-

gende nærmere risikovurdering og skattekontrol og underretning fra kom-

petente myndigheder i andre lande.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

UDKAST

I relation til minimumsbeskatningsdirektivet og GloBE-modelreglerne om-

handler lovforslaget fortrinsvis udveksling mellem EU-landenes kompe-

tente myndigheder af oplysninger, der allerede er indberetningspligtige efter

anden lovgivning. Dertil kommer, at anvendelsen af OECD’s GIR stan-

dardskema til indgivelse af oplysninger om ekstraskat for så vidt angår alle

koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven allerede var forudsat ved

implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet.

Lovforslaget vurderes på dette område at have den positive konsekvens, at

indberetningsbyrden reduceres for de enkelte koncernenheder derved, at ud-

vekslingen mellem EU-landenes kompetente myndigheder understøtter den

centrale indberetningsmulighed. Beslutter en multinational koncern således,

at oplysningerne om ekstraskat for og på vegne af hele koncernen skal ind-

gives af eksempelvis koncernens ultimative moderselskab til den kompe-

tente myndighed i det land, som dette selskab er hjemmehørende i, er kon-

cernenhederne i Danmark herefter alene forpligtede til at meddele Skatte-

forvaltningen identiteten på den enhed, der indgiver oplysningerne om eks-

traskat for koncernen, den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehø-

rende samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med

hjemsted i Danmark.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ved præhø-

ringssvar af 10. juni 2025 meddelt, at lovforslaget ikke vurderes at have ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

I relation til CRS handler lovforslaget alene om udvekslingen af CRS-op-

lysninger, der allerede er indberetningspligtige efter anden lovgivning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Ved lovforslaget foreslås det at gennemføre DAC9, så de danske regler lever

op til de regler, der fremgår af direktivet. Tilsvarende er det tanken, at de

regler der udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelser, skal følge di-

rektivet.

UDKAST

Der vil således ikke med lovforslaget ske en overimplementering af DAC9.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [1. juli] 2025 til den [21. au-

gust] 2025 [(52 dage)] været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes

Rederiforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,

CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk

Erhverv, Dansk Metal, Dansk Offshore, Danske Advokater, Danske Havne,

Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Di-

gitaliseringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen – Om-

råde for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Fi-

nanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR -

danske revisorer, Green Power Danmark, Investering Danmark, Justitia, Ka-

pitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,

Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copen-

hagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Oxfam IBIS, SEGES, Skatte-

ankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regio-

ner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat,

kommuner og

regioner

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen på 1,5

mio. kr. årligt i 2025-2028 og 1,4

mio. kr. årligt og varigt fra og med

2029 til procesejerskab og Kompe-

tent Myndighed (KM).

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

Ingen

UDKAST

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Som følge af muligheden for koncer- Ingen

nerne til at foretage central indberet-

ning reduceres indberetningsbyrden

for de enkelte koncernenheder.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ved lovforslaget foreslås det at gennemføre DAC9, så de danske regler le-

ver op til de regler, der fremgår af direktivet. Tilsvarende er det tanken, at

de regler der udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelser, skal følge

direktivet.

Der vil således ikke med lovforslaget ske en overimplementering af

DAC9.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regu-

lering (der i re-

levant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-er-

hvervsrettet EU-

regulering) (sæt

[]

Nej

[X]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

DAC9 knytter sig til minimumsbeskatningsdirektivet, som er gennemført i dansk

ret ved minimumsbeskatningsloven. Minimumsbeskatningsloven indeholder

regler for opgørelsen af skattegrundlaget, de skatter, der må indgå i beregningen

af den effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplys-

ninger for de indberetningspligtige multinationale og store nationale koncerner.

Minimumsbeskatningsloven indeholder derfor en fodnote, hvoraf det fremgår,

at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører minimumsbeskatningsdirek-

tivet. Med nærværende lovforslag foreslås det, at minimumsbeskatningsloven

fremadrettet også skal indeholde bestemmelser, der gennemfører dele af DAC

med senere ændringer.

Det foreslås i

fodnoten

til minimumsbeskatningslovens titel at indsætte efter »nr.

L 13, side 9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om

ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-

området, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2025/872

af 6. maj 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (DAC9).

Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2025/872 af

6. maj 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført i loven.

Ændringerne vil medføre, at henvisningen i fodnoten i minimumsbeskatningslo-

ven også vil omfatte DAC9.

Til nr. 2

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der

har hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenhe-

den, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvalt-

ningen.

UDKAST

Dermed vil en central indgivelse af oplysninger om ekstraskat i Danmark ske

efter denne bestemmelse.

Med artikel 8ae i DAC og bilag VII til DAC, der begge er indført ved DAC9,

indføres OECD’s GIR med mindre sproglige tilpasninger som skemaet for ind-

givelse af oplysninger om ekstraskat, ligesom der er indført en forpligtelse for

EU-medlemsstaterne til at udveksle de i standardskemaet indgivne oplysninger

om ekstraskat, når de er indberettet centralt, efter en særlig formidlingsmetode,

jf. pkt. 3.1.2.2 ovenfor.

DAC9 fastsætter også i bilag VII, at den, der indgiver skemaet med oplysninger

om ekstraskat, identificerer de relevante afsnit og de relevante medlemsstater,

som oplysninger skal sendes til i henhold til formidlingsmetoden. Denne forplig-

telse retter sig således mod udvekslinger efter skattekontrollovens § 66, stk. 1,

nr. 1-4, idet der ikke vil skulle udveksles, hvor der er tale om rene store nationale

koncerner.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens

§ 53, stk. 1,

indsættes som

pkt.,

at »Hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66,

stk. 1, identificerer den oplysningspligtige de relevante afsnit og de relevante

jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlings-

metode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet.«

Med dette lovforslag foreslås det således præciseret, at den oplysningspligtige i

forbindelse med indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat efter §

53, stk. 1, vil skulle identificere de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner,

som oplysninger vil skulle sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er

fastsat i artikel 8ae i DAC. Standardskemaet og formidlingsmetoden finder til-

svarende anvendelse på indgivelser og efterfølgende udvekslinger til (og med)

lande uden for EU, det vil sige, at henvisningen i § 53, stk. 1, 3 pkt., til artikel

8ae i DAC derfor skal forstås således, at den også omfatter tilfælde, hvor der

eksempelvis sker udveksling af oplysninger om ekstraskat på baggrund af en

gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder svarende til GIR

MCAA’en.

Det betyder, at den oplysningspligtige vil blive forpligtet til at oplyse, hvilke

dele af skemaet og til hvilke relevante jurisdiktioner, der vil skulle udveksles.

UDKAST

Ændringerne vil medføre, at Skatteforvaltningen som en del af oplysningerne

om ekstraskat vil modtage oplysninger om, hvilke lande og hvilke dele af ske-

maet der skal udveksles med de pågældende lande, jf. formidlingsmetoden. De

indgivne oplysninger skal imidlertid ikke forstås som bindende for Skattefor-

valtningen i den forstand, at dennes forpligtelser eller rettigheder til enhver tid

vil følge af DAC eller aftaler baseret på GIR MCAA eller andet grundlag efter

skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Til nr. 3 og 4

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der

har hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenhe-

den, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvalt-

ningen.

Ved § 53, stk. 5, er Skatteforvaltningen bemyndiget til at fastsætte regler om

standardskemaet, herunder om indgivelsen og om indholdet af standardskemaet

i overensstemmelse med artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. I lovbe-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende (2023-24), tillæg A, L 5

som fremsat, side 171, blev det forudsat, at der med standardskemaet henvistes

til det af OECD udviklede GIR, som er designet efter, at den oplysningspligtige

ikke vil skulle indgive flere oplysninger, end hvad der er vurderet nødvendigt.

Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet i minimumsbeskatningslovens

bestemmelser, og Skatteforvaltningen har således kunnet fastsætte et andet

skema til indberetningsformål, så længe et sådant ville holde sig inden for ram-

merne af artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet.

Med DAC9 fastsættes det, at indberetningen, for så vidt angår multinationale

koncerner og visse store nationale koncerner, skal indgives ved anvendelse af

det standardskema, der med DAC9 er indsat som bilag VII til DAC. Dette stan-

dardskema svarer til OECD’s GIR, dog med enkelte sproglige tilpasninger som

følge af minimumsbeskatningsdirektivet.

Det foreslås derfor, at der i minimumsbeskatningslovens

§ 53, stk. 5,

før 1. pkt.

indsættes som nyt punktum, at »Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema

med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet med senere ændringer.«

UDKAST

Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver 2. pkt., efter »Unionen« indsættes »og artikel 8ae i og bilag VII til

direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.

I forhold til den hidtil gældende bestemmelse består de nærmere indholdsmæs-

sige ændringer af bestemmelsen først og fremmest i, at standardskemaet i bilag

VII til DAC gøres til det standardskema, der skal anvendes ved indgivelse af

oplysninger om ekstraskat. Forpligtelsen gælder af de grunde, der fremhævet

under pkt. 3.1.1.3 i de almindelige bemærkninger, alle koncerner, der er omfattet

af minimumsbeskatningsloven og således underlagt samme indberetningskrav

mm.

Fremadrettet vil alle koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven,

og hvis enheder vælger at indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvalt-

ningen i Danmark, skulle anvende det i bilag VII til DAC fastsatte standard-

skema.

Bemyndigelsen af Skatteforvaltningen til at fastsætte regler om standardskemaet

efter stk. 1, herunder om indgivelsen og indholdet af bestemmelsen, foreslås be-

varet, men rammen for udøvelsen af beføjelserne foreslås nu ud over minimums-

beskatningsdirektivets artikel 44 også at blive sat af artikel 8ae i og bilag VII til

DAC. Herved vil bestemmelsen favne fremtidige ændringer af bilag VII, der vil

skulle ske gennem en ny direktivændring af DAC.

Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke længere vil kunne beslutte at anvende

et andet skema end det i bilag VII til DAC fastsatte. Derudover vil Skatteforvalt-

ningen som beskrevet ovenfor ved henvisningen til betragtning nr. 17 i DAC

ikke kunne kræve, at der som standard kræves indberetning af yderligere data-

punkter end de i skemaet fastsatte. Dette forhindrer imidlertid ikke, at Skattefor-

valtningen i forbindelse med en senere nærmere risikovurdering eller skattekon-

trol indhenter yderligere oplysninger efter minimumsbeskatningslovens § 58,

idet DAC9 ikke finder anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og

derfor ikke udelukker skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nød-

vendige underbyggende oplysninger for at kontrollere overholdelsen af bestem-

melser til gennemførelse af minimumsbeskatningsdirektivet.

Skatteforvaltningen vil til gengæld fortsat kunne fastsætte regler om, at skemaet

med oplysninger om ekstraskat – eventuelt under nærmere angivne betingelser

UDKAST

– ikke vil skulle indeholde samtlige af de oplysninger, der følger af direktivets

artikel 44, herunder kategorierne af oplysninger i bestemmelsens stk. 5 og 6, jf.

pkt 3.1.1.2 ovenfor. Det vil til eksempel kunne være relevant at fastsætte regler

om en simplificeret oplysningspligt på baggrund af vejledninger eller retnings-

linjer fra OECD, jf. hertil minimumsbeskatningsdirektivets betragtning nr. 22.

Det forudsættes desuden, at Skatteforvaltningen vil fastsætte regler om den

måde, som skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle indgives til Skat-

teforvaltningen. Skatteforvaltningen forventes eksempelvis at fastsætte, at ske-

maet skal indgives digitalt via en it-løsning, der stilles til rådighed af Skattefor-

valtningen.

Den gældende bestemmelse om, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om

indgivelsen af meddelelser, herunder om en meddelelses indhold, som nævnt i §

53, stk. 5, der med nærværende lovforslag vil blive til bestemmelsens 3. pkt.,

bevares uændret. Skatteforvaltningen vil således fortsat være bemyndiget til at

kunne fastsætte regler om sådanne eventuelle meddelelser, der vil blive indgivet

til Skatteforvaltningen i medfør af § 53, stk. 3. Der vil bl.a. kunne fastsættes

regler om, hvilke specifikke oplysninger en meddelelse skal indeholde, ligesom

der vil kunne fastsættes regler om den måde, hvorpå meddelelsen skal indgives

til Skatteforvaltningen. Det vil til eksempel kunne fastsættes, at meddelelsen skal

indgives digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

Til nr. 5

Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2 i skattekontrollovens §

66 indsat. Efter bestemmelsen skal Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse

af de oplysninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysninger, der

udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen skal efter § 5, stk. 2, i lov nr.

409 af 29. april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.

Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse

for så vidt angår oplysninger, der indberettes i medfør af §§ 22, 23 a, 43 eller 46

a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1, i DAC. Også

denne bestemmelse blev indført i forbindelse med gennemførelsen af DAC8 ved

lov nr. 409 af 29. april 2025, og begge gennemfører dele af artikel 18, stk. 4, i

DAC.

UDKAST

Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at omfatte oplysninger, der

indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette di-

rektivs artikel 8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens

§ 53

indsættes nye

stk. 7-9.

Det foreslås i

stk. 7,

at »Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse

af oplysninger, der indgives efter denne paragraf eller indgives med henblik på

udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet.«

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den ved lov nr. 409 af

29. april 2025 indsatte § 66, stk. 2, i skattekontrolloven, som med nærværende

lovforslag også vil skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger om ekstra-

skat, der er modtaget via udveksling. Idet skattekontrollovens § 66, stk. 2, i hen-

hold til § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 først træder i kraft den 1. januar

2026, kan der i nærværende lovforslag af lovtekniske grunde ikke foreslås æn-

dringer til bestemmelsen. Derfor foreslås § 66, stk. 2, i stedet ophævet, jf. lov-

forslagets § 4, nr. 1, og bestemmelsen foreslås genindsat ved lovforslagets § 2,

nr. 2, med en præcisering af, at Skatteforvaltningen også sikrer effektiv anven-

delse af oplysninger, der modtages via udveksling af oplysninger i henhold til

artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 7, dækker

således de oplysninger, der indberettes efter minimumsbeskatningsloven, mens

den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens 66, stk. 2, skal dække de op-

lysninger, som modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Hjemlen til

denne udveksling er skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens

§ 53

indsættes

stk. 8,

hvorefter

»Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningspligtig

har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplys-

ningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet

af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af oplysninger i hen-

hold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsom-

rådet.«

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle bestræbe sig på, at oplys-

ningspligtige såvel i Danmark som andre EU-medlemsstater får mulighed for at

UDKAST

få valideret gyldigheden af de oplysninger om det skatteregistreringsnummer, de

har indhentet hos den enkelte skatteyder med henblik på indberetning og efter-

følgende automatisk udveksling i henhold til artikel 8ae i direktivet om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet. Nævnte artikel omhandler udveks-

ling af oplysninger om ekstraskat.

Endeligt foreslås det, at der i minimumsbeskatningslovens

§ 53

indsættes

stk. 9,

hvorefter »

Der kan kun

anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregi-

streringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de

oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet.«

Henvisningen til artikel 8ae, stk. 2, omfatter oplysninger om ekstraskat, hvor der

efter DAC skal ske automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlems-

staterne. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at Skatteforvaltnin-

gen vil skulle bestræbe sig på, at de oplysningspligtige, som skal indgive oplys-

ninger om ekstraskat med henblik på automatisk udveksling mellem EU-med-

lemsstaterne, får mulighed for at validere oplysninger om skatteregistrerings-

numre. Den foreslåede regel har således til hensigt at forbedre kvaliteten af de

data, der vil skulle indberettes og udveksles automatisk efter direktivet, hvorved

skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne vil få bedre muligheder for at mat-

che indberetningerne med konkrete skatteydere og dermed at bruge data til kon-

trol m.v.

Til nr. 6

Skatteforvaltningen vil som følge af registreringspligten i minimumsbeskat-

ningslovens § 55, stk. 1, være bekendt med, hvilke koncernenheder der er oplys-

ningspligtige efter § 53, stk. 1.

Efter minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, kan Skatteforvaltningen i til-

fælde, hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har indgivet skema med oplys-

ninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, pålægge daglige tvangsbøder, indtil ske-

maet bliver indgivet.

Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens

§ 60, stk. 1,

indsættes efter »op-

lysningspligtige«: »ikke anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5,

eller«, og efter »ekstraskat« indsættes »eller meddelelse«, og efter »skemaet«

indsættes »eller meddelelsen«.

UDKAST

Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, hvor den op-

lysningspligtige ikke rettidigt har indgivet skema med oplysninger om ekstraskat

foreslås ikke ændret med nærværende lovforslag. De foreslåede ændringer har

alene til formål at udvide muligheden for at pålægge daglige tvangsbøder med

henblik på at gennemtvinge anvendelse af skemaet med oplysninger om ekstra-

skat, jf. bilag VII til DAC, eller indgivelse af meddelelser efter minimumsbe-

skatningslovens § 53, stk. 3.

Formålet med de foreslåede ændringer er, at Skatteforvaltningen vil få mulighed

for også at kunne anvende daglige tvangsbøder med henblik på, at skemaet med

oplysninger om ekstraskat indgives i rette format, eller at en meddelelse bliver

indgivet.

Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af § 53, stk. 4, 1. pkt., hvorefter (ske-

maet og) meddelelser skal indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder

efter den sidste dag i rapporteringsåret. Efter § 53, stk. 4, 2. pkt., er fristen dog

på 18 måneder, når der er tale om et overgangsår.

Det er forudsat, at Skatteforvaltningen ikke kan pålægge daglige tvangsbøder

med henblik på at gennemtvinge anvendelsen af standardskemaet for oplysnin-

ger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC, førend det konstateres, at indgivelsen

ikke er modtaget rettidigt.

Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sanktion, men et middel til at

søge at gennemtvinge en handlepligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for

hver kalenderdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være på

mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover kunne fastsættes skønsmæssigt

ved, at der ved fastsættelsen tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomi-

ske formåen, således at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. De daglige

tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en allerede pålagt

tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil svare til den generelle praksis for

tvangsbøder i skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.

Når den oplysningspligtige har opfyldt handlepligten ved at indgive skemaet

med oplysninger om ekstraskat, herunder i korrekt format, eller ved at indgive

meddelelsen, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede

betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen ikke retti-

digt har modtaget meddelelsen eller skemaet med oplysninger om ekstraskat,

eller ikke har modtaget skemaet med oplysninger om ekstraskat i det korrekte

format, fra den oplysningspligtige, vil Skatteforvaltningen kunne sende en ryk-

ker. I rykkeren vil det skulle fremgå, at hvis ikke indberetningen foretages som

foreskrevet i minimumsbeskatningsloven inden en dato, der er fastsat i rykkeren,

vil Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, for hver dag fristen over-

skrides.

Til § 2

Til nr. 1

Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indehol-

der bestemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere ændringer. Teksten

indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere

ændringer af direktivet. Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev fod-

noten tilføjet DAC8. Idet bestemmelsen, jf. samme lovs § 5, stk. 2, først skal

træde i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås

ændringer til bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet, jf. lov-

forslagets § 4, nr. 1, og genindsat ved lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås, at i

fodnoten

til skattekontrollovens titel ændres »og Rådets direktiv

2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1«

indsættes », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af

direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-

Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april

2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2025/872

af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet (DAC9).

Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2025/872 af

14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført i loven.

UDKAST

Ændringerne vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af DAC fortsat vil

være fuldstændige.

Til nr. 2

Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2 i skattekontrollovens §

66 indsat. Efter bestemmelsen skal Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse

af de oplysninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysninger, der

udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen skal efter § 5, stk. 2, i lov nr.

409 af 29.april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.

Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse

for så vidt angår oplysninger, der indberettes i medfør af lovens §§ 22, 23 a, 43

eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1, i

DAC. Også denne bestemmelse blev indført i forbindelse med gennemførelsen

af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april 2025. Bestemmelserne gennemfører tilsam-

men artikel 18, stk. 4, i DAC.

Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at omfatte oplysninger, der

indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette di-

rektivs artikel 8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.

Idet skattekontrollovens § 66, stk. 2, i henhold til § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29.

april 2025 først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lov-

forslag af lovtekniske grunde ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Derfor

foreslås § 66, stk. 2, i stedet ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindført

ved lovforslagets § 2, nr. 2, med en præcisering af, at Skatteforvaltningen også

sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der modtages via udveksling af oplys-

ninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet.

Det foreslås derfor, at i skattekontrollovens

§ 66

indsættes som

stk. 2,

at Skatte-

forvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-

52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae i di-

rektivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Ændringen indebærer, at Skatteforvaltningen ud over at ville skulle sikre effek-

tiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via

UDKAST

udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i DAC, også vil skulle sikre

dette i forhold til udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i DAC.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 53,

stk. 7, i minimumsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Skat-

teforvaltningen vil skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger, der indbe-

rettes efter lovens § 53 i standardskemaet med oplysninger om ekstraskat med

henblik på udveksling.

Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 7, dækker

således de oplysninger, der indberettes efter minimumsbeskatningsloven, mens

den foreslåede ændring af bestemmelsen i skattekontrollovens § 66, stk. 2, dæk-

ker de oplysninger, som modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Hjem-

len til denne udveksling er skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter,

afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder be-

stemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere ændringer. Teksten inde-

holder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere æn-

dringer af direktivet. Ved § 3, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev fodnoten

tilføjet DAC8. Idet bestemmelsen, jf. samme lovs § 5, stk. 2, først træder i kraft

den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag af lovtekniske grunde ikke

foreslås ændringer til bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås derfor i stedet op-

hævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindsat ved lovforslagets § 3, nr. 1.

Det foreslås i

fodnoten

til lovens titel at ændre »og Rådets direktiv

2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1«

indsættes », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af

direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-

Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april

2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

UDKAST

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2025/872

af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet (DAC9).

Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå, at Rådets direktiv (EU)

2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført ved loven.

Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet

fortsat vil være fuldstændige.

Til § 4

Ved § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev DAC8 tilføjet

fodnoterne til skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af

fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet. Ved § 2, nr. 3 i samme lov blev

stk. 2 i skattekontrollovens § 66 indsat.

Bestemmelserne skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29.april 2025 træde i kraft

den 1. januar 2026.

Gennemførelsen af DAC9 indebærer, at DAC9 skal indsættes i fodnoterne til

skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i

forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt

samarbejde på beskatningsområdet, og at skattekontrollovens § 66, stk. 2, også

skal omfatte en henvisning til artikel 8ae i DAC, der er indført med DAC9.

Idet § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025 i henhold til samme lovs

§ 5, stk. 2, først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag

af lovtekniske grunde ikke foreslås ændringer til bestemmelserne.

Med nærværende lovforslag foreslås

§ 2, nr. 1

§ 3

i lov nr. 409 af 29.

april 2025 i stedet ophævet ved lovforslagets

§ 4

og genindsat ved lovforslagets

§§ 2

UDKAST

Det foreslås derudover i lovforslagets

§ 4,

at henvisningerne til nævnte bestem-

melser udgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i

§ 5, stk. 2,

i lov nr. 409 af 29.

april 2025.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 4 er tekniske ændringer.

Ændringerne vil medføre, at DAC9 kan gennemføres i dansk lov på en hensigts-

mæssig måde.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 8 og 9, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2028. Dette hænger sammen

med, at der efter artikel 2, stk. 3, i DAC9 gælder en senere implementeringsfrist

end direktivets hovedregel, hvorefter de nationale regler, der gennemfører blandt

andet direktivets artikel 1, nr. 9, senest skal træde i kraft den 1. januar 2028.

Minimumsbeskatningslovens §§ 53, stk. 8 og 9, gennemfører artikel 22, stk. 4, i

DAC, som er affattet ved artikel 1, nr. 9 i DAC9, og er dermed omfattet af denne

længere implementeringsfrist.

Det foreslås i

stk. 3,

at minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt., stk. 5,

1. og 2. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-5, har virkning for

regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, og for hvilke

der ikke er foretaget indberetning inden denne lovs ikrafttræden. Dette hænger

sammen med minimumsbeskatningslovens § 71 om lovens ikrafttrædelse, som i

stk. 2, fastsætter, at loven med få undtagelser, har virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. I minimumsbeskatningslovens

§ 53, stk. 4, fremgår det samtidig, at fristen for indgivelse af skema med oplys-

ninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 1, og eventuelle meddelelser, jf. § 53, stk. 3,

ikke kan være tidligere end den 30. juni 2026. Fristen er derfor seneste frist for

indberetning, hvorfor det ikke kan udelukkes, at selve indgivelsen i princippet

kan finde sted noget tidligere, og reelt også tidligere end den 1. januar 2026,

f.eks. ved en koncerns ophør midt i rapporteringsåret. Skatteforvaltningen har

endnu ikke fastsat regler for indgivelsen i overensstemmelse med den gældende

§ 53, stk. 5.

UDKAST

Loven vil hverken gælde for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås

ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel

til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I minimumsbeskatningsloven, jf.

lov nr. 1535 af 12. december 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 684 af

11. juni 2024 og § 1 i lov nr. XX

af XX. juni 2025, foretages føl-

gende ændringer:

Loven gennemfører Rådets di-

rektiv (EU) 2022/2523 af 15. de-

cember 2022 om sikring af en glo-

bal minimumsskattesats for multi-

nationale koncerner og store natio-

nale koncerner i Unionen, EU-Ti-

dende 2022, nr. L 328, side 1, som

berigtiget i EU-Tidende 2023, nr.

L 13, side 9.

§ 53.

En koncernenhed, der har

hjemsted i Danmark, skal i et stan-

dardskema indgive oplysninger om

ekstraskat til told- og skatteforvalt-

ningen. Skemaet kan indgives af

en udpeget lokal enhed på vegne af

koncernenheden.

Stk. 2-4. ---

fodnoten

til lovens titel indsæt-

tes efter »nr. L 13, side 9«: », og

dele af Rådets direktiv (EU)

2025/872 af 14. april 2025 om æn-

dring af direktiv 2011/16/EU om

administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet, EU-Tidende, L

af 6. maj 2025«.

§ 53, stk. 1,

indsættes som

pkt.:

»Hvor oplysninger vil skulle ud-

veksles efter skattekontrollovens §

66, stk. 1, identificerer den oplys-

ningspligtige de relevante afsnit og

de relevante jurisdiktioner, som op-

lysningerne skal sendes til i hen-

hold til den formidlingsmetode, der

er fastsat i artikel 8ae i direktivet

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet.«

UDKAST

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltnin-

gen fastsætter regler om standard-

skemaet efter stk. 1, herunder reg-

ler om indgivelsen og om indhol-

det af standardskemaet, i overens-

stemmelse med artikel 44 i Rådets

direktiv (EU) 2022/2523 af 15. de-

cember 2022 om sikring af en glo-

bal minimumsskattesats for multi-

nationale koncerner og store natio-

nale koncerner i Unionen. Told-

og skatteforvaltningen kan endvi-

dere fastsætte regler om indgivel-

sen af meddelelser, herunder om

en meddelelses indhold, som

nævnt i stk. 3.

§ 53, stk. 5,

indsættes før 1. pkt.

som nyt punktum:

»Ved standardskemaet efter stk. 1

forstås skema med oplysninger om

ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet med senere

ændringer.«

§ 53, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver

2. pkt., indsættes efter »Unionen«:

»og artikel 8ae i og Bilag VII til

direktivet om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet«.

I § 53 indsættes som stk. 7-9:

»Stk.

Told- og skatteforvaltnin-

gen sikrer effektiv anvendelse af

oplysninger, der indgives efter

denne paragraf eller indgives med

henblik på udveksling af oplysnin-

ger i henhold til artikel 8ae i direk-

tivet om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet.

Stk. 8.

Told- og skatteforvaltnin-

gen bestræber sig på at sikre, at en

op-lysningspligtig har mulighed

for at indhente en elektronisk be-

kræftelse af gyldigheden af oplys-

ningerne om skatteregistrerings-

nummeret på enhver skatteyder,

der er omfattet af indberetning af

oplysninger med henblik på ud-

veksling af oplysninger i henhold

til artikel 8ae i direktivet om admi-

nistrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet.

UDKAST

Stk. 9.

Der kan kun anmodes om at

få bekræftet oplysninger om

skatte-registreringsnummeret efter

stk. 8 med henblik på validering af

korrektheden af de oplysninger,

der er omhandlet i artikel 8ae, stk.

2, i direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsområ-

det.«

§ 60.

Har den oplysningspligtige

ikke rettidigt indgivet skema med

oplysninger om ekstraskat, jf. § 53,

stk. 4, kan told- og skatteforvalt-

ningen pålægge daglige tvangsbø-

der, indtil skemaet bliver indgivet.

Stk. 2 og 3. ---

§ 60, stk. 1,

indsættes efter »op-

lysningspligtige«: »ikke anvendt

det standardskema, der er nævnt i §

53, stk. 5, eller«, og efter »ekstra-

skat« indsættes: »eller medde-

lelse«, og efter »skemaet« indsæt-

tes: »eller meddelelsen«.

§2

I skattekontrolloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 12 af 8. januar

2024, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 409 af 29. april 2025 og se-

nest ved § 3 i lov nr. XX af XX.

juni 2025, foretages følgende æn-

dringer:

1) Loven indeholder bestemmel-

ser, der gennemfører dele af Rå-

dets direktiv 2011/16/EU af 15. fe-

bruar 2011 om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet og

om ophævelse af direktiv

77/799/EØF, EU-Tidende 2011,

nr. L 64, side 1, som ændret ved

I fodnoten til lovens titel ændres

»og Rådets direktiv 2021/514/EU«

til: »Rådets direktiv

2021/514/EU«, og efter »nr. L

104, side 1« indsættes: », Rådets

direktiv (EU) 2023/2226 af 17. ok-

tober 2023 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt

UDKAST

Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.

december 2014 om ændring af di-

rektiv 2011/16/EU for så vidt an-

går obligatorisk automatisk ud-

veksling af oplysninger på beskat-

ningsområdet, EU-Tidende 2014,

nr. L 359, side 1, Rådets direktiv

2015/2376/EU af 8. december

2015 om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obli-

gatorisk automatisk udveksling af

oplysninger på beskatnings-områ-

det, EU-Tidende 2015, nr. L 332,

side 1, Rådets direktiv

2016/881/EU af 25. maj 2016 om

ændring af direktiv 2011/16/EU

for så vidt angår obligatorisk auto-

matisk udveksling af oplysninger

på beskatningsområdet, EU-Ti-

dende 2016, nr. L 146, side 8, Rå-

dets direktiv 2016/2258/EU af 6.

december 2016 om ændring af di-

rektiv 2011/16/EU for så vidt an-

går skattemyndighedernes adgang

til oplysninger indberettet i hen-

hold til hvidvaskreguleringen, EU-

Tidende 2016, nr. L 342, side 1,

Rådets direktiv 2018/822/EU af

25. maj 2018 om ændring af direk-

tiv 2011/16/EU for så vidt angår

obligatorisk automatisk udveksling

af oplysninger på beskatningsom-

rådet i forbindelse med indberet-

ningspligtige grænseoverskridende

ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L

139, side 1, Rådets direktiv

samarbejde på beskatningsområ-

det, EU-Tidende, L af 24. oktober

2023, og Rådets direktiv (EU)

2025/872 af 14. april 2025 om æn-

dring af direktiv 2011/16/EU om

administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet, EU-Tidende, L

af 6. maj 2025«.

UDKAST

2020/876/EU af 24. juni 2020 om

ændring af direktiv 2011/16/EU

for at imødekomme det akutte be-

hov for at udsætte visse frister for

indgivelse og udveksling af oplys-

ninger på beskatningsområdet på

grund af covid-19-pandemien, EU-

Tidende 2020, L 204, side 46, Rå-

dets direktiv (EU) 2021/514 af 22.

marts 2021 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområ-

det, EU-Tidende 2021, nr. L 104,

side 1, og Rådets direktiv (EU)

2023/2226 af 17. oktober 2023 om

ændring af direktiv 2011/16/EU

om administrativt samarbejde på

beskatnings-området, EU-Tidende,

L af 24. oktober 2023.

§ 66. ---

§ 66

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Told- og Skatteforvalt-

ningen sikrer effektiv anven-

delse af oplysninger, der indgi-

ves efter §§ 47-52 eller modta-

ges via udveksling af oplysnin-

ger i henhold til artikel 8-8ae i

direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsom-

rådet.«

§3

I lov nr. 118 af 7. februar 2012

om gensidig bistand ved inddri-

velse af fordringer i forbindelse

UDKAST

med skatter, afgifter og andre for-

anstaltninger samt administrativt

samarbejde på beskatningsområ-

det, som ændret ved § 2 i lov nr.

902 af 21. juni 2022 og § 3 i lov

nr. 409 af 29. april 2025, foretages

følgende ændring:

1) Loven indeholder bestemmel-

ser, der gennemfører Rådets direk-

tiv 2010/24/EU af 16. marts 2010

om gensidig bistand ved inddri-

velse af fordringer i forbindelse

med skatter, afgifter og andre for-

anstaltninger, EU-Tidende 2010,

nr. L 84, side 1, og Rådets direktiv

2011/16/EU af 15. februar 2011

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet og om ophæ-

velse af direktiv 77/799/EØF, EU-

Tidende 2011, nr. L 64, side 1,

som ændret ved Rådets direktiv

2014/107/EU af 9. december 2014

om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obli-

gatorisk automatisk udveksling af

oplysninger på beskatningsområ-

det, EU-Tidende 2014, nr. L 359,

side 1, Rådets direktiv

2015/2376/EU af 8. december

2015 om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obli-

gatorisk automatisk udveksling af

oplysninger på beskatningsområ-

det, EU-Tidende 2015, nr. L 332,

side 1, Rådets direktiv

I fodnoten til lovens titel ændres

»og Rådets direktiv 2021/514/EU«

til »Rådets direktiv 2021/514/EU«,

og efter »nr. L 104, side 1« indsæt-

tes », Rådets direktiv (EU)

2023/2226 af 17. oktober 2023 om

ændring af direktiv 2011/16/EU

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet, EU-Tidende,

L af 24. oktober 2023, og Rådets

direktiv (EU) 2025/872 af 14. april

2025 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområ-

det, EU-Tidende, L af 6. maj

2025«.

UDKAST

2016/881/EU af 25. maj 2016 om

ændring af direktiv 2011/16/EU

for så vidt angår obligatorisk auto-

matisk udveksling af oplysninger

på beskatningsområdet, EU-Ti-

dende 2016, nr. L 146, side 8, Rå-

dets direktiv 2016/2258/EU af 6.

december 2016 om ændring af di-

rektiv 2011/16/EU for så vidt an-

går skattemyndighedernes adgang

til oplysninger indberettet i hen-

hold til hvidvaskreguleringen, EU-

Tidende 2016, nr. L 342, side 1,

Rådets direktiv 2018/822/EU af

25. maj 2018 om ændring af direk-

tiv 2011/16/EU for så vidt angår

obligatorisk automatisk udveksling

af oplysninger på beskatningsom-

rådet i forbindelse med indberet-

ningsplig-tige grænseoverskri-

dende ordninger, EU-Tidende

2018, nr. L 139, side 1, Rådets di-

rektiv 2020/876/EU af 24. juni

2020 om ændring af direktiv

2011/16/EU for at imødekomme

det akutte behov for at udsætte

visse frister for indgivelse og ud-

veksling af oplysninger på beskat-

ningsområdet på grund af covid-

19-pandemien, EU-Tidende 2020,

nr. L 204, side 46, Rådets direktiv

(EU) 2021/514 af 22. marts 2021

om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområ-

det, EU-Tidende 2021, nr. L 104,

UDKAST

side 1, og Rådets direktiv (EU)

2023/2226 af 17. oktober 2023 om

ændring af direktiv 2011/16/EU

om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet, EU-Tidende,

L af 24. oktober 2023.

§4

I lov nr. 409 af 29. april 2025 om

ændring af skatteindberetningslo-

ven, skattekontrolloven, lov om

gensidig bistand ved inddrivelse af

fordringer i forbindelse med skat-

ter, afgifter og andre foranstaltnin-

ger samt administrativt samarbejde

på beskatningsområdet og toldlo-

ven foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 1

§ 3

ophæves.

§2

I skattekontrolloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 12 af 8. januar

2024, som ændret senest ved § 5 i

lov nr. 96 af 4. februar 2025, fore-

tages følgende ændringer:

I fodnoten til lovens titel ændres

»og Rådets direktiv 2021/514/EU«

til: »Rådets direktiv (EU)

2021/514«, og efter »nr. L 104,

side 1« indsættes: », og Rådets di-

rektiv (EU) 2023/2226 af 17. okto-

ber 2023 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområ-

det, EU-Tidende, L af 24. oktober

2023«.

---

UDKAST

§ 66

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Told- og skatteforvaltnin-

gen sikrer effektiv anvendelse af

oplysninger, der indgives efter §§

47-52 eller modtages via udveks-

ling af oplysninger i henhold til ar-

tikel 8-8ad i direktivet om admini-

strativt samarbejde på beskatnings-

området.«

§ 5 ---

I § 5, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1,

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-14, skatteindberet- 3 og 4, og § 3« til og »§ 2, nr. 4«.

ningslovens § 55 a, stk. 1, som af-

fattet ved denne lovs § 1, nr. 15, §

1, nr. 16-18, § 2, nr. 1, 3 og 4, og §

3 træder i kraft den 1. januar 2026.

UDKAST

Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2025/872

af 14. april 2025

om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sær-

lig artikel 113 og 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parla-

menter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

(

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg

(

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Rådets direktiv (EU) 2022/2523

(

)

gennemfører den aftale, der blev indgået

den 8. oktober 2021 i OECD/G20's inklusive ramme (OECD/G20 IF) vedrø-

rende udhuling af skattegrundlaget og overskudsflytning (»BEPS«), og følger

nøje Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's)

globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (anden

søjle) (»OECD's modelregler«), som blev aftalt af OECD/G20 IF den 14. de-

cember 2021. Direktiv (EU) 2022/2523 indfører en kvalificeret regel om ind-

komstmedregning og en kvalificeret regel om underbeskattede overskud.

Nævnte direktiv gør det også muligt for medlemsstaterne at indføre deres

egen kvalificerede indenlandske ekstraskat.

(2)Direktiv (EU) 2022/2523 fastsætter allerede reglerne for indgivelse af Ske-

maer med oplysninger om ekstraskat og skitserer i store træk de kategorier af

oplysninger, som multinationale koncerner og store nationale koncerner om-

fattet af nævnte direktiv skal fremlægge. Skattemyndighederne har brug for

disse Skemaer med oplysninger om ekstraskat for at foretage en passende ri-

sikovurdering, vurdere korrektheden af skatteforpligtelsen og overvåge, hvor-

vidt de multinationale koncerner og store nationale koncerner anvender de

i direktiv (EU) 2022/2523 fastsatte regler korrekt.

(3)Rådets direktiv 2011/16/EU

(

)

bør derfor ændres med henblik på at fastsætte

nye regler om automatisk udveksling af oplysninger for at lette udvekslingen

af oplysninger med hensyn til Skemaet med oplysninger om ekstraskat og

UDKAST

dermed fastlægge rammerne for den operationelle gennemførelse af indberet-

ningsforpligtelserne i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 i overensstem-

melse med OECD/G20 IF's multilaterale aftale mellem kompetente myndig-

heder om udveksling af GloBE-oplysninger og kommentarerne hertil samt

GloBE-oplysningsskemaet (GloBE Information Return (»GIR«)), i det om-

fang disse nye regler er forenelige med indberetningsforpligtelserne i henhold

til direktiv (EU) 2022/2523 og med EU-retten.

(4)Selv om den generelle regel er, at en koncernenhed indgiver et Skema med

oplysninger om ekstraskat til sin skattemyndighed (»lokal indberetning«),

fastsættes der i direktiv (EU) 2022/2523 en undtagelse, hvorefter en koncern-

enhed ikke er forpligtet til at indgive et Skema med oplysninger om ekstraskat

til sin skattemyndighed, hvis et Skema med oplysninger om ekstraskat er ind-

givet af det ultimative moderselskab eller af en udpeget indberettende enhed,

der er hjemmehørende i en jurisdiktion, der for Rapporteringsåret har en gæl-

dende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat,

hvor koncernenheden er hjemmehørende (»central indberetning«). Nærvæ-

rende direktiv udgør en sådan betinget aftale mellem kompetente myndighe-

der mellem medlemsstaterne.

(5)De nye regler om automatisk udveksling af oplysninger bør muliggøre central

indberetning af Skemaet med oplysninger om ekstraskat i overensstemmelse

med direktiv (EU) 2022/2523 og kan også anvendes i forbindelse med indgi-

velse i hver af de jurisdiktioner, der gennemfører OECD's modelregler (»gen-

nemførende jurisdiktion«)

(

Skattemyndighederne i hver relevant med-

lemsstat bør modtage de nødvendige oplysninger i henhold til standardoplys-

ningsskemaet.

(6)Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at

de indberettende koncernenheder i multinationale koncerner benytter stan-

dardmodellen i direktiv 2011/16/EU til at opfylde deres indberetningsforplig-

telser i henhold til direktiv (EU) 2022/2523. Det er op til medlemsstaterne at

beslutte, hvilken model der skal anvendes af store nationale koncerner til at

opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til direktiv (EU)

2022/2523, undtagen i de få situationer, hvor der er behov for udveksling af

oplysninger.

(7)Når en medlemsstat modtager et Skema med oplysninger om ekstraskat fra

det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en mul-

tinational koncern i medfør af central indberetning i overensstemmelse med

direktiv (EU) 2022/2523, bør denne medlemsstat senest tre måneder efter ind-

givelsesfristen, eller – i tilfælde af modtagelse af et Skema med oplysninger

om ekstraskat efter indgivelsesfristen – senest tre måneder efter en sådan

modtagelse, sende de relevante specifikke dele af Skemaet med oplysninger

om ekstraskat til andre Gennemførende medlemsstater eller Medlemsstater,

som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, i overensstemmelse

med den formidlingsmetode, der er godkendt af OECD/G20 IF. Hvad angår

UDKAST

det første Rapporteringsår bør fristen for fremsendelse af disse relevante spe-

cifikke dele af Skemaet med oplysninger om ekstraskat forlænges til seks må-

neder efter indgivelsesfristen. For at tage højde for eventuelle forsinkelser

i det nye udvekslingssystem vil den første udveksling desuden under alle om-

stændigheder (dvs. for det første og de næste Rapporteringsår) tidligst finde

sted den 1. december 2026.

(8)Den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab i den multinationale kon-

cern er hjemmehørende, bør modtage det fulde Skema med oplysninger om

ekstraskat. Den Gennemførende Medlemsstat bør have det Generelle afsnit af

Skemaet med oplysninger om ekstraskat, forudsat at der er en koncernenhed

i den multinationale koncern, som er hjemmehørende på dens område. Den

medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, og hvori

koncernenheder i multinationale koncerner er hjemmehørende, bør have de

relevante dele af det Generelle afsnit af Skemaet med oplysninger om ekstra-

skat, selv om Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk eks-

traskat, ikke bør sende nogen oplysninger vedrørende Skemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat ved automatisk udveksling af oplysninger.

(9)Jurisdiktionsspecifikke afsnit bør stilles til rådighed for medlemsstaten med

beskatningsrettigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2523, herunder den

kvalificerede indenlandske ekstraskat, i overensstemmelse med formidlings-

metoden.

(10)I henhold til direktiv (EU) 2022/2523 kan medlemsstater, hvor højst 12 ul-

timative moderselskaber i koncerner, der er omfattet af nævnte direktiv, er

hjemmehørende, beslutte ikke at anvende reglen om indkomstmedregning

og reglen om underbeskattede overskud i en begrænset periode. I sådanne

tilfælde bør en medlemsstat, hvis den ikke er en Medlemsstat, som kun an-

vender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, først begynde at anvende reg-

lerne om udveksling af Skemaer med oplysninger om ekstraskat (dvs. mod-

tage og sende oplysningerne), når perioden for en sådan beslutning i henhold

til direktiv (EU) 2022/2523 udløber.

(11)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv og

navnlig med henblik på automatisk udveksling af oplysninger mellem kom-

petente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjel-

ser til at vedtage de nødvendige praktiske ordninger som led i proceduren

for fastlæggelse af den elektroniske standardformular. Disse beføjelser bør

udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 182/2011

(

(12)Den modtagende kompetente myndighed bør underrette den afsendende

kompetente myndighed, når der er grund til at tro, at oplysningerne i et

Skema med oplysninger om ekstraskat, der udveksles, skal rettes. Da en så-

dan underretning normalt finder sted inden en mere grundig risikovurdering

eller skattekontrol, bør den afsendende kompetente myndighed kun under-

rettes om åbenlyse fejl, der er konstateret. De rettede oplysninger bør uden

unødig forsinkelse udveksles med alle kompetente myndigheder, som disse

UDKAST

oplysninger skal udveksles med i overensstemmelse med dette direktiv.

Denne procedure udelukker dog ikke skattemyndighederne fra efterfølgende

at anmode om nødvendige rettelser for at kontrollere overholdelsen af direk-

tiv (EU) 2022/2523 i henhold til deres nationale ret.

(13)Hvis en kompetent myndighed ikke modtager de oplysninger, der var for-

ventet i henhold til en meddelelse fra en multinational koncern, bør den un-

derrette den kompetente myndighed, som skulle have udvekslet de pågæl-

dende oplysninger, herom. Den kompetente myndighed, som skulle have

udvekslet de pågældende oplysninger, bør uden unødig forsinkelse fastslå

årsagen til den manglende udveksling af de relevante oplysninger og infor-

mere den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende ud-

veksling, om denne årsag inden for en måned, med angivelse af den forven-

tede nye dato for udvekslingen, hvis det er relevant. For at sikre, at direktiv

2011/16/EU fungerer effektivt, er det underforstået, at udvekslingen bør

finde sted så hurtigt som muligt for at undgå at forårsage yderligere forsin-

kelser for medlemsstaterne. Den forventede udvekslingsdato bør fastsættes

til en dag senest tre måneder fra datoen for modtagelsen af underretningen

om den manglende udveksling.

(14)Hvis det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed

i en multinational koncern ikke har indgivet Skemaet med oplysninger om

ekstraskat centralt, og hvis oplysningerne ikke modtages senest på den nye

forventede dato for udveksling, er det underforstået, at den kompetente myn-

dighed, der underrettede om den manglende udveksling, kan kræve lokal

indberetning, eftersom betingelserne for central indberetning i henhold til

direktiv (EU) 2022/2523 ikke er blevet opfyldt.

(15)Direktiv 2011/16/EU, herunder bilag VII til nævnte direktiv, som ændret

ved nærværende direktiv, bør læses sammen med direktiv (EU) 2022/2523.

De vilkår, der er fastsat med henblik på udveksling af oplysninger med hen-

syn til Skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold til nærværende di-

rektiv, bør have samme betydning som i direktiv (EU) 2022/2523. Desuden

indeholder nærværende direktiv yderligere definitioner, der er nødvendige

for at afspejle den internationale udvikling, der er sket i forbindelse med ud-

veksling af oplysninger på beskatningsområdet.

(16)Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende den

multilaterale aftale mellem kompetente myndigheder om udveksling af

GloBE-oplysninger og kommentarerne hertil, OECD's modelregler og de

forklaringer og eksempler, der findes i »Commentary to the Global Anti-

Base Erosion Model Rules (Pillar Two)« (»Kommentarer til de globale mo-

delregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (anden søjle)«),

som blev offentliggjort af OECD/G20 IF vedrørende BEPS, samt GloBE-

gennemførelsesrammen og enhver ajourføring heraf som illustrations- eller

fortolkningskilde for at sikre en ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne,

i det omfang disse kilder er forenelige med dette direktiv, direktiv (EU)

2022/2523 og EU-retten. Instruktionerne fra OECD/G20 IF vedrørende

UDKAST

BEPS for indgivelse af standardmodellen såsom indledningen og vejlednin-

gen til GIR, herunder grundlaget for de oplysninger, der indberettes i GIR

og den midlertidige forenklede ramme for indberetning til jurisdiktionen (for

regnskabsår, der begynder den 31. december 2028 eller før, men ikke et

regnskabsår, der slutter efter den 30. juni 2030), bør derfor i det omfang

disse kilder er forenelige med nærværende direktiv og EU-retten anvendes

som illustrations- og fortolkningskilder for de multinationale koncerner ved

indgivelse af Skemaet med oplysninger om ekstraskat for at sikre en ensartet

anvendelse. Direktiv 2011/16/EU bør derfor suppleres med et yderligere bi-

lag, som indeholder en standardmodel i overensstemmelse med den stan-

dardmodel, der er udviklet af OECD/G20 IF vedrørende BEPS, som skal

bruges til indgivelse af Skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold

til direktiv (EU) 2022/2523 som fastsat i nærværende direktiv.

(17)Standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der er fastsat

ved dette direktiv, sikrer, at de oplysninger og skatteberegninger, som en

multinational koncern skal indberette i henhold til Skemaet med oplysninger

om ekstraskat, er tilstrækkeligt omfattende til at gøre det muligt for skatte-

myndighederne at foretage en passende risikovurdering og vurdere korrekt-

heden af en koncernenheds skatteforpligtelse i henhold til direktiv (EU)

2022/2523. Samtidig søges det at undgå at pålægge multinationale koncer-

ner unødvendige krav til indsamling, beregning og indberetning af oplysnin-

ger og at undgå at udsætte skatteyderne for flere forskellige, ukoordinerede

anmodninger om yderligere oplysninger i hver enkelt gennemførende juris-

diktion. Et standardiseret Skema med oplysninger om ekstraskat påvirker

ikke en skattemyndigheds mulighed for at kræve en rutinemæssig inden-

landsk selvangivelse eller indhente oplysninger med henblik på udarbejdelse

af Skemaet med oplysninger om indenlandsk ekstraskat, og derfor bør med-

lemsstaterne i nogle tilfælde kunne kræve, at der indberettes yderligere da-

tapunkter ud over Skemaet med oplysninger om ekstraskat med henblik på

udarbejdelse af selvangivelsen (f.eks. for at omregne den skyldige ekstraskat

til den nationale valuta). Medlemsstaterne bør dog generelt afholde sig fra

at kræve indberetning af yderligere datapunkter ud over Skemaet med op-

lysninger om ekstraskat som del af deres krav om rutinemæssig indenlandsk

selvangivelse og betaling, og sådanne oplysninger bør f.eks. vedrøre forplig-

telser, tidspunkt og betalingsmetode eller identifikation af skatteyderen og

kontaktoplysninger frem for beregningen af en koncernenheds skyldige eks-

traskat. Nærværende direktiv finder ikke anvendelse på indenlandske skat-

tekontrolprocedurer og udelukker ikke skattemyndighederne fra efterføl-

gende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrol-

lere overholdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af direktiv (EU)

2022/2523 i henhold til deres nationale ret.

(18)For at sikre udveksling af oplysninger om joint ventures og ligebehandling

bør medlemsstaterne i de sjældne tilfælde, hvor et moderselskab i en stor

national koncern har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture

UDKAST

eller tilknyttet joint venture, og dette joint venture eller tilknyttede joint ven-

ture er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden medlems-

stat, kræve, at en sådan stor national koncern anvender samme standardmo-

del som en multinational koncern, dvs. standardmodellen for Skemaet med

oplysninger om ekstraskat som fastsat i dette direktiv, når den indgiver sit

Skema med oplysninger om ekstraskat. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at

bestemmelserne om udveksling af oplysninger anvendes i sådanne tilfælde.

(19)I erkendelse af behovet for at tilvejebringe en fuldstændig retlig ramme, der

skal dække ændringerne indført i direktiv 2011/16/EU ved Rådets direktiv

(EU) 2023/2226

(

)

for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af

oplysninger om finansielle konti, er det desuden vigtigt at ændre artikel 8,

stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU i overensstemmelse hermed. Der bør ved om-

fanget af de oplysninger, der skal udveksles, tages hensyn til overgangsfor-

anstaltningerne i afdeling XI i bilag I til direktiv 2011/16/EU.

(20)Målet for dette direktiv, nemlig at skabe rammerne for den operationelle

gennemførelse af indberetningsforpligtelserne i henhold til direktiv

(EU) 2022/2523 på grundlag af den fælles tilgang, der er indeholdt i OECD's

modelregler, og at sikre, at de respektive oplysninger om finansielle konti er

genstand for obligatorisk automatisk udveksling, kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi en uafhængig indsats fra medlems-

staternes side risikerer at fragmentere det indre marked, men kan i betragt-

ning af omfanget af den globale minimumsskattereform og den afgørende

betydning af at vedtage løsninger, der fungerer for det indre marked som

helhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.

nævnte artikel, går nærværende direktiv ikke videre, end hvad der er nød-

vendigt med henblik på at nå dette mål.

(21)Da medlemsstaterne skal handle inden for en meget kort frist for at påbe-

gynde gennemførelsen af reglerne om Skemaet med oplysninger om ekstra-

skat, bør dette direktiv træde i kraft hurtigst muligt.

(22) Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2011/16/EU

I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:

1)Artikel 3, nr. 9), ændres således:

a)I første afsnit foretages følgende ændringer:

UDKAST

i)Litra a) affattes således:

»a)i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ae systematisk medde-

lelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplys-

ninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige

intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til

tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlems-

stat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af proce-

durerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende

medlemsstat«.

ii)Litra c) affattes således:

»c)i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8,

stk. 1, og artikel 8, stk. 3a, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse af

oplysninger, som er defineret på forhånd, jf. dette nummer, første af-

snit, litra a) og b).«

b)Andet afsnit affattes således:

»I forbindelse med denne artikel, artikel 8, stk. 3a og 7a, samt artikel 21,

stk. 2, i dette direktiv og bilag IV til dette direktiv tillægges udtrykkene med

stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende

definitioner fastsat i bilag I til dette direktiv. I forbindelse med dette direk-

tivs artikel 21, stk. 5, og artikel 25, stk. 3 og 4, tillægges udtrykkene med

stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende

definitioner fastsat i bilag I, V eller VI til dette direktiv. I forbindelse med

dette direktivs artikel 8aa og bilag III til dette direktiv tillægges udtrykkene

med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsva-

rende definitioner fastsat i bilag III til dette direktiv. I forbindelse med dette

direktivs artikel 8ac og bilag V til dette direktiv tillægges udtrykkene med

stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende

definitioner fastsat i bilag V til dette direktiv. I forbindelse med dette direk-

tivs artikel 8ad og bilag VI til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort

begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende defi-

nitioner fastsat i bilag VI til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs

artikel 8ae og artikel 9a og bilag VII til dette direktiv har ethvert udtryk

samme betydning som defineret i artikel 3, artikel 9, stk. 2, litra a), arti-

kel 16, stk. 4, 6, 8 og 11, artikel 17, stk. 1, artikel 21, stk. 5, artikel 22,

stk. 1, artikel 24, stk. 4 og 6, artikel 26, stk. 2, artikel 27, stk. 3, 4 og 5, arti-

kel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 1, artikel 32, artikel 33, stk. 1,

UDKAST

artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 1, artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 1, arti-

kel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og artikel 49, stk. 3, i Rå-

dets direktiv (EU) 2022/2523

(

Desuden har udtrykkene med stort begyn-

delsesbogstav samme betydning som defineret i afdeling I i bilag VII til

nærværende direktiv.

(

)

Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en

global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale

koncerner i Unionen (EUT

L 328 af 22.12.2022, s. 1,

ELI:

http://data.eu-

ropa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).«

2)Artikel 8, stk. 3a, affattes således:

»3a. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik

på at kræve, at dens Indberettende finansielle institutter anvender de regler for

indberetning og passende omhu, som er omhandlet i bilag I og II, og med hen-

blik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af sådanne regler

i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.

I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes

i bilag I og II, meddeler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den

kompetente myndighed i en anden medlemsstat ved automatisk udveksling in-

den for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra b), følgende oplysninger vedrø-

rende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en Indberetnings-

pligtig konto:

a)navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og

fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal ind-

berettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kon-

tohaver, og som efter iagttagelse af regler for passende omhu i overensstem-

melse med bilag I og II bliver identificeret som havende en eller flere Kon-

trollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn,

adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn,

adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fø-

dested for hver Person, hvorom der skal indberettes

b)kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kon-

tonummer ikke forefindes)

c)det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikations-

nummer

UDKAST

d)kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale

med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbs-

værdien) ved udgangen af det relevante kalenderår eller anden relevant ind-

beretningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller

en sådan periode, kontoens lukning

e)for så vidt angår en Forvaltningskonto:

i)det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og

det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de

aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt til eller til-

skrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret eller

anden relevant indberetningsperiode, og

ii)det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver,

der er betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden

relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut

har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som be-

fuldmægtiget for Kontohaveren

f)for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt

til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indbe-

retningsperiode

g)for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i litra e) eller f), det samlede

bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen

i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det

Indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet,

herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Konto-

haveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode

h) hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for hver Kontohaver

i)den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom

der skal indberettes, og som er en Kontrollerende person i en Enhed, der er

Kontohaver, er en Kontrollerende person i Enheden, og hvorvidt der er frem-

lagt en gyldig egenerklæring for enhver sådan Person, hvorom der skal ind-

berettes

j)kontotype, hvorvidt kontoen er en Allerede eksisterende konto eller en Ny

konto, og hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles

Kontohavere, og

UDKAST

k)for så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investeringsenhed,

som er en juridisk ordning, den/de roller i kraft af hvilke Personen, hvorom

der skal indberettes, er indehaver af Andele i egenkapital.

Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmin-

dre andet er fastsat i dette stykke eller i bilag I eller II, fastsættes beløbet og

betalingsklassificeringen med hensyn til en Indberetningspligtig konto i over-

ensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler

oplysningerne.

Dette stykkes første og andet afsnit har forrang for stk. 1, litra c), eller andre

EU-retsinstrumenter, i det omfang den pågældende udveksling af oplysninger

er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstru-

menter.

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i andet afsnits

litra h)-k) omhandlede oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og

med den 1. januar 2026.«

3)Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8ae

Indberetningsformat og udveksling af Skemaer med oplysninger om eks-

traskat i henhold til artikel 44 i direktiv (EU) 2022/2523

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at

den indberettende koncernenhed i en multinational koncern benytter standard-

modellen i afdeling IV i bilag VII til dette direktiv med henblik på at opfylde

indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i direktiv (EU) 2022/2523.

2. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der har modtaget Skemaet

med oplysninger om ekstraskat indgivet af det ultimative moderselskab eller

en udpeget indberettende enhed, jf. artikel 44, stk. 3, litra a) og b), i direktiv

(EU) 2022/2523, fremsender følgende ved automatisk udveksling og i over-

ensstemmelse med følgende formidlingsmetode:

a)Det Generelle afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til den

Gennemførende medlemsstat, hvor den multinationale koncerns ultimative

moderselskab eller koncernenheder er hjemmehørende.

UDKAST

b)Det Generelle afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat, med undta-

gelse af de overordnede oplysninger i afsnit 1.4 i nævnte skema, sendes til

de Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat:

i) hvor koncernenheder i den multinationale koncern er hjemmehørende

ii)hvor et joint venture eller et medlem af en joint venture-koncern under den

multinationale koncern er hjemmehørende, hvis den kvalificerede inden-

landske ekstraskat pålægges vedrørende joint ventures i medlemsstaten

iii)hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges i medlemsstaten

vedrørende en statsløs koncernenhed eller et statsløst joint venture i den

multinationale koncern.

c)Et eller flere Jurisdiktionsspecifikke afsnit i Skemaet med oplysninger om

ekstraskat sendes til medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i hen-

hold til direktiv (EU) 2022/2523, herunder den kvalificerede indenlandske

ekstraskat, for så vidt angår de medlemsstater, som sådanne Jurisdiktions-

specifikke afsnit vedrører.

Uanset første afsnit, litra c), modtager jurisdiktioner omfattet af reglen om un-

derbeskattede overskud, hvor procentsatsen for reglen om underbeskattede

overskud er nul, kun den del af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der

indeholder oplysninger om fordeling af ekstraskat i henhold til reglen om un-

derbeskattede overskud for den pågældende jurisdiktion, idet disse oplysnin-

ger er i overensstemmelse med et uddrag af afsnit 3.4.3 i Skemaet med oplys-

ninger om ekstraskat, og den Gennemførende medlemsstat, hvor det ultimative

moderselskab er hjemmehørende, modtager samtlige Jurisdiktionsspecifikke

afsnit.

3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat fremsender det Skema med

oplysninger om ekstraskat, som er modtaget i henhold til stk. 2, og denne frem-

sendelse skal finde sted senest tre måneder efter indgivelsesfristen for Rappor-

teringsåret.

4. Den kompetente myndighed i en medlemsstat fremsender det Skema med

oplysninger om ekstraskat, som er modtaget efter indgivelsesfristen, og denne

fremsendelse skal finde sted senest tre måneder efter datoen for modtagelsen.

5. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødven-

dige praktiske ordninger for at lette den fremsendelse, der er omhandlet i denne

artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i ar-

tikel 26, stk. 2.

UDKAST

6. Kommissionen skal ikke have adgang til de oplysninger, der er omhandlet

i stk. 2, litra a)-c).

7. Den fremsendelse af oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2,

3 og 4, finder sted ved hjælp af den elektroniske standardformular, der er om-

handlet i artikel 20, stk. 4.«

4)Artikel 8b affattes således:

»Artikel 8b

Statistikker over automatiske udvekslinger

Medlemsstaterne indgiver årligt statistikker til Kommissionen over mæng-

den af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og arti-

kel 8aa, 8ac og 8ae og oplysninger om administrative og andre relevante

omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og

om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.«

5)Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Samarbejde om rettelser, overholdelse og håndhævelse med hensyn til

Skemaer med oplysninger om ekstraskat

1. Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at

oplysningerne i et Skema med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af

et ultimativt moderselskab eller en udpeget indberettende enhed, som er

hjemmehørende i den anden medlemsstats jurisdiktion, og fremsendt i hen-

hold til artikel 8ae, kræver rettelse af åbenlyse fejl, underretter den uden unø-

dig forsinkelse den kompetente myndighed i den anden medlemsstat. Hvis

den underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplysningerne i Ske-

maet med oplysninger om ekstraskat skal rettes, træffer den uden unødig

forsinkelse passende foranstaltninger for at indhente et rettet Skema med op-

lysninger om ekstraskat fra det pågældende ultimative moderselskab eller

den pågældende udpegede indberettende enhed. Den fremsender uden unø-

dig forsinkelse det rettede Skema med oplysninger om ekstraskat til alle

kompetente myndigheder, som sådanne oplysninger skal udveksles med

i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat har modtaget en med-

delelse fra en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende i dens med-

lemsstat, om, at Skemaet med oplysninger om ekstraskat skulle indgives af

UDKAST

det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en an-

den medlemsstat, men oplysningerne i Skemaet med oplysninger om ekstra-

skat ikke er blevet fremsendt inden for de i artikel 8ae, stk. 3, eller arti-

kel 27d, stk. 3 og 4, fastsatte frister, meddeler den uden unødig forsinkelse

den anden kompetente myndighed, at oplysningerne ikke er modtaget. Den

underrettede kompetente myndighed fastlægger uden unødig forsinkelse år-

sagen til den manglende fremsendelse af det pågældende Skema med oplys-

ninger om ekstraskat og informerer den kompetente myndighed inden for én

måned efter modtagelsen af meddelelsen, herunder, hvis det er relevant, om

den forventede dato for udveksling af Skemaet med oplysninger om ekstra-

skat. Den forventede udvekslingsdato fastsættes til en dag, der senest må

være tre måneder fra datoen for modtagelsen af underretningen om den

manglende udveksling.«

6)Artikel 18, stk. 4, affattes således:

»4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv

mekanisme for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning eller

udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 8-8ae, anven-

des.«

7)Artikel 20, stk. 4, affattes således:

»4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, 8ac og 8ae

sker ved hjælp af et elektronisk standardformat, der har til formål at lette en

sådan automatisk udveksling, og som vedtages af Kommissionen efter pro-

ceduren i artikel 26, stk. 2.«

8)Artikel 22, stk. 3 og 4, affattes således:

»3. Medlemsstaterne må ikke opbevare registrene over de oplysninger, som

de har modtaget gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til

artikel 8-8ae, længere, end det er nødvendigt, men under alle omstændighe-

der ikke kortere end fem år fra datoen for modtagelsen af sådanne oplysnin-

ger, med henblik på at opnå formålene med dette direktiv.

4. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at en rapporterende enhed har

mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysnin-

gerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet

af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae. Der kan kun an-

modes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret med

henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet

UDKAST

i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab,

stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, artikel 8ad, stk. 3, og artikel 8ae, stk. 2.«

Artikel 25a affattes således:

»Artikel 25a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af

overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv

vedrørende artikel 8aa-8ae, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 27d

Første Rapporteringsår og første fremsendelse af oplysningerne i henhold

til artikel 8ae

1. Det første Rapporteringsår for hvilket, der skal indberettes oplysninger i hen-

hold til artikel 8ae, er det første regnskabsår, der begynder fra den 31. december

2023.

2. For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmed-

regning og reglen om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1,

i direktiv (EU) 2022/2523, er det første Rapporteringsår, for hvilket oplysnin-

gerne skal fremsendes i henhold til artikel 8ae, det første regnskabsår efter udløbet

af den periode, for hvilken dette valg blev truffet.

For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende den kvalificerede regel om

indkomstmedregning og den kvalificerede regel om underbeskattede overskud

i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at an-

vende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til nævnte direktivs arti-

kel 11, stk. 1, er det første Rapporteringsår, for hvilket oplysningerne skal frem-

sendes i henhold til artikel 8ae, uanset nærværende stykkes første afsnit, det første

regnskabsår, hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat finder anvendelse.

3. Medlemsstatens kompetente myndighed fremsender oplysningerne i henhold

til artikel 8ae med hensyn til det første Rapporteringsår senest seks måneder efter

indgivelsesfristen.

4. Under alle omstændigheder fremsender medlemsstaterne første gang oplys-

ningerne i henhold til artikel 8ae tidligst den 1. december 2026.«

UDKAST

Jo,

11) Teksten i bilaget til dette direktiv tilføjes som bilag VII.

Artikel 2

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de

love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette

direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmel-

ser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til

dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør de medlemsstater, der

har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om under-

beskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, de

love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nær-

værende direktivs artikel 1, nr. 1) og 3)-11), senest dagen før udløbet af den pe-

riode, for hvilken dette valg blev truffet.

De anvender disse love og bestemmelser fra dagen efter den dag, hvor perioden,

for hvilken dette valg blev truffet, udløber.

Uanset dette stykkes første afsnit vedtager og offentliggør de medlemsstater, der

har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om under-

beskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523,

og som har valgt at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til

nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, de love og administrative bestemmelser, der

er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv, senest dagen før det før-

ste Rapporteringsår efter beslutningen om at anvende en kvalificeret indenlandsk

ekstraskat begynder. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og

bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra begyndelsen af det første Rappor-

teringsår efter beslutningen om at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstra-

skat.

Når det første Rapporteringsår, jf. dette stykkes tredje afsnit, begynder før eller

på den dag, hvor dette direktiv træder i kraft, vedtager og offentliggør de med-

UDKAST

lemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reg-

len om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv

(EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en kvalificeret indenlandsk eks-

traskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, senest den 31. december

2025 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efter-

komme nærværende direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse

love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til

dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

3. Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest

den 31. december 2027 de love og administrative bestemmelser, der er nødven-

dige for at efterkomme dette direktivs artikel 1, nr. 8). De meddeler straks Kom-

missionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2028.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til

dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale

love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette

direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Uni-

ons Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2025.

På Rådets vegne

K. KALLAS

Formand

UDKAST

(

)

Udtalelse af 12.2.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(

)

Udtalelse af 26.2.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(

)

Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en

global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale

koncerner i Unionen (EUT

L 328 af 22.12.2022, s. 1,

ELI:

http://data.eu-

ropa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).

(

)

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT

L 64 af 11.3.2011, s. 1,

ELI:

http://data.europa.eu/eli/dir/2011/16/oj).

(

)

OECD (2021), Tax Challenges Arising from Digitalisation of the Econ-

omy – Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two): Inclusive Frame-

work on BEPS, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, OECD

Publishing, Paris,

https://doi.org/10.1787/782bac33-en.

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. fe-

bruar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT

L 55 af 28.2.2011, s. 13,

ELI:

http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

(

)

Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT

2023/2226, 24.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2226/oj).

BILAG

»BILAG VII

Regler for indberetning af og standardmodel for Skemaet med oplysninger

om ekstraskat

AFDELING I

DEFINITIONER

I dette bilag forstås ved:

1)»Gennemførende medlemsstat«: en medlemsstat, der har gennemført enten en

kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om un-

derbeskattede overskud som defineret i henholdsvis nr. 18) og 43) i artikel 3

i direktiv (EU) 2022/2523 eller begge dele, for det pågældende Rapporte-

ringsår

UDKAST

2)»Medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat«: en

medlemsstat, der kun har indført en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som

defineret i artikel 3, nr. 28), i direktiv (EU) 2022/2523 for det pågældende

Rapporteringsår

3)»Skema med oplysninger om ekstraskat«: oplysningsskema indgivet af et ul-

timativt moderselskab, en udpeget indberettende enhed, en udpeget lokal en-

hed eller en koncernenhed, for hvilket der er fastsat en standardmodel i dette

bilags afdeling IV

4)»Generelle afsnit«: den del af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der

indeholder generelle oplysninger om den multinationale koncern som helhed,

herunder selskabsstruktur og overordnede oplysninger om anvendelsen af di-

rektiv (EU) 2022/2523, idet dette afsnit er i overensstemmelse med afsnit 1

i standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat

5)»Jurisdiktionsspecifikke afsnit«: afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstra-

skat, der indeholder oplysninger om den detaljerede anvendelse af den kvali-

ficerede regel om indkomstmedregning, den kvalificerede regel om underbe-

skattede overskud og den kvalificerede indenlandske ekstraskat for så vidt an-

går hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncern opererer, idet disse af-

snit er i overensstemmelse med afsnit 2 og 3 i standardmodellen for Skemaet

med oplysninger om ekstraskat

6)»Rapporteringsår«: det regnskabsår, som Skemaet med oplysninger om eks-

traskat vedrører.

AFDELING II

KRAV VEDRØRENDE INDGIVELSE

Den koncernenhed, der indgiver Skemaet med oplysninger om ekstraskat, iden-

tificerer de relevante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysningerne

skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae.

AFDELING III

INDBERETNINGSFORMAT OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER FOR

STORE NATIONALE KONCERNER MED JOINT VENTURES

Hvis et moderselskab i en stor national koncern har en direkte eller indirekte

ejerandel i et joint venture eller tilknyttet joint venture, der er underlagt en kva-

lificeret indenlandsk ekstraskat i en anden medlemsstat end den medlemsstat,

UDKAST

hvor den store nationale koncern er hjemmehørende, anvender en sådan stor na-

tional koncern standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat

som fastsat i dette bilags afdeling IV.

I de tilfælde, der er omfattet af første afsnit, træffer medlemsstaterne de nødven-

dige foranstaltninger til at sikre, at artikel 8ae, stk. 2, og artikel 9a finder anven-

delse.

AFDELING IV

DATAPUNKTER

Oplysninger om multinational koncern

1.1.

Identifikation af indberettende koncernenhed

Det ultima-

Navn på

Skatte-

Rolle

Jurisdiktion,

Modtagende

tive moder- indberet- registre-

hvor den ind- jurisdiktioner

selskab

er tende

rings-

berettende

for udveksling

den indberet- koncern- nummer

koncernenhed af oplysninger

tende kon- enhed

er hjemmehø- (hvis relevant)

cernenhed

rende

Ja/nej

1.2.

Generelle oplysninger om multinational koncern

1.2.1.

Multinational koncern og Rapporteringsår

Navn på multinatio-

Startdato for Rap-

Slutdato for Rap-

Ændret

nal koncern

porteringsåret

skema

Ja/nej

1.2.2.

Generelle regnskabsoplysninger for den multinationale koncern

Konsoliderede

Regnskabsstandard, der

Indberetningsvaluta, der an-

regnskaber for det anvendes i de konsolide- vendes i de konsoliderede

ultimative moder- rede regnskaber for det ul- regnskaber for det ultimative

selskab (type)

timative moderselskab

moderselskab (ISO-kode)

1.3.

Selskabsstruktur

1.3.1.

Ultimativt moderselskab

1. Jurisdiktion for det ultimative moderselskab

UDKAST

Gældende regler?

3. Navn på det ultimative moderselskab

4. Skatteregistreringsnummer for det ultimative moderselskab

5.Skatteregistreringsnummer for det ultimative moderselskab i indberetnings-

jurisdiktionen (hvis forskelligt og hvis relevant)

Status med henblik på reglerne

7. Hvis det ultimative moderselskab er en undtaget enhed – type

8.Jurisdiktion, hvori et moderselskab med to hjemsteder anses for at være om-

fattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning (hvis dette modersel-

skab i henhold til reglerne anses for at være hjemmehørende i en anden juris-

diktion, hvor det ikke er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmed-

regning) (hvis relevant)

1.3.2.

Enheder i koncernen (bortset fra det ultimative moderselskab) og med-

lemmer af joint venture-koncerner

1.3.2.1.

Koncernenheder og medlemmer af joint venture-koncerner

Ændringer

Jurisdiktion

1.Ændringer i forhold til tidligere Rapporte- Ja/nej

ringsår?

Jurisdiktion

Gældende regler?

Identifikation af koncern- 4.Navn på koncernenhed, joint venture eller til-

enhed, joint venture eller knyttet joint venture

tilknyttet joint venture

5. Skatteregistreringsnummer

6.Skatteregistreringsnummer for indberetnings-

jurisdiktionen (hvis relevant)

7. Status med henblik på reglerne

Ejerskabsstruktur

for For hver enhed, der besidder ejerandele i kon-

koncernenhed, joint ven- cernenheden, joint venturet eller det tilknyttede

ture eller tilknyttet joint joint venture:

venture

Type

UDKAST

9.Skatteregistreringsnummer (for koncernenhe-

der eller medlemmer af joint venture-koncer-

ner)

10.

Ejerandel (i procent)

Hvis koncernenheden er 11. Status for moderselskab

et delvist ejet modersel-

12.Hvis det mellemliggende moderselskab ikke

skab eller et mellemlig-

anvender reglen om indkomstmedregning,

gende moderselskab, skal

fordi det ultimative moderselskab er omfattet

enheden da anvende en

af en kvalificeret regel om indkomstmedreg-

kvalificeret regel om ind-

ning, eller der er et andet mellemliggende

komstmedregning?

moderselskab, der ejer en kontrollerende an-

del i det og er omfattet af en kvalificeret re-

gel om indkomstmedregning, angives det ul-

timative moderselskab eller det andet mel-

lemliggende moderselskab (skatteregistre-

ringsnummer)

13.Hvis det delvist ejede moderselskab ikke må

anvende reglen om indkomstmedregning,

fordi et andet delvist ejet moderselskab, der

er omfattet af en kvalificeret regel om ind-

komstmedregning, besidder 100 % af ejeran-

delene, angives det andet delvist ejede mo-

derselskab, der skal anvende en kvalificeret

regel om indkomstmedregning (skatteregi-

streringsnummer)

Finder reglen om under- 14.Er der tale om den indledende fase af den in- Ja/nej

beskattede overskud an- ternationale aktivitet?

vendelse på enheden?

15.Samlede ejerandele (respektive den alloker-

bare andel af ekstraskatter) for moderselska-

ber, som skal anvende en kvalificeret regel

om indkomstmedregning for koncernenhe-

den (respektive medlemmet af joint venture-

koncernen) (i procent)

16.Er det ultimative moderselskabs ejerandele Ja/nej

i koncernenheden (respektive det ultimative

UDKAST

moderselskabs allokerbare andel af ekstra-

skatten for medlemmet af joint venture-kon-

cernen) større end de samlede ejerandele (re-

spektive den allokerbare andel) for moder-

selskaber, som skal anvende en kvalificeret

regel om indkomstmedregning for denne

koncernenhed (respektive medlemmet af

joint venture-koncernen)?

1.3.2.2.

Undtagne enheder

1. Ændringer i forhold til tidligere Rapporteringsår?

Navn på undtaget enhed

Type af undtaget enhed

Ja/nej

1.3.3.

Ændringer i selskabsstrukturen indtruffet i løbet af Rapporteringsåret

Blev ændringer i selskabsstrukturen, der indtraf i løbet af Rap- Ja/nej

porteringsåret, ikke indberettet, fordi de hverken påvirkede

beregningen af den effektive skattesats eller beregningen eller

allokeringen af ekstraskat?

1.Navn på 2.Skat- 3.Æn- 4.Sta- 5.Sta- 6.Enheder, 7.Ejeran- 8.Ejeran-

kon-

tere-

drin- tus

tus

der besid- dele, der dele, der

cernen- gistre- gens før

efter der ejer- besiddes

besiddes

hed (el- rings- gen- æn- æn- andele

i den på- i den på-

ler an- num- nem- drin- drin- i den på- gældende gældende

den en- mer

førel- gen

gen

gældende koncern-

koncern-

hed

ses-

koncern- enhed (el- enhed (el-

i den

dato

enhed (el- ler anden ler anden

multi-

ler anden enhed) el- enhed) el-

natio-

enhed) el- ler det på- ler det på-

nale

ler det på- gældende gældende

kon-

gældende medlem af medlem af

cern) el-

medlem af en joint en

joint

ler med-

en joint venture-

venture-

lem af

venture-

koncern

joint

koncern

før

æn- efter æn-

venture-

før eller dringen

dringen

koncern

(i procent) (i procent)

UDKAST

efter æn-

dringen

1.4.

Overordnet sammenfatning af oplysninger

Nav

Type

Identi-

Navn(e

Fin-

In-

Har

Skyl-

Skyldig

n på

af un-

fika-

) på ju-

der

ter-

anven-

dig

ekstra-

juris- der-

tion af risdik- safe

val

delsen eks-

skat

dik- grupp under- tion(er) har-

for

af sub- traskat (kvalifi-

tio-

e (hvis grupp med be- bour ef-

stans- (kvali- ceret re-

nen

rele-

e (hvis skat-

eller

fek- base- ficeret gel om

vant)

rele-

nings-

ude-

tiv

ret

inden- ind-

vant)

ret-

luk-

skatt ind-

landsk komst-

tighe-

kelse esat komst eks-

medreg-

der

an-

ude-

tra-

ning/kval

ven-

luk-

skat)

ificeret

delse

kelse

– in- regel om

resul- terval underbe-

teret i,

skattede

at der

over-

ikke

skud) –

opstår

interval

ekstra-

skat?

[Indsæt [Ind- Ja/nej

det re- sæt

levante] det re-

le-

vante]

Jurisdiktionsspecifikke safe harbours og udelukkelser

2.1.

Jurisdiktionens karakteristika

Navn på jurisdiktionen

[Indsæt [Indsæt det

det rele- relevante]

vante]

2. Type af undergruppe (hvis relevant)

3. Identifikation af undergruppe (hvis relevant)

4. Jurisdiktion med beskatningsrettigheder

UDKAST

5. Forekomst af indberetningspligtige forskelle (ja/nej)

2.2.

Jurisdiktionsspecifikke undtagelser for denne jurisdiktion (ekstraskat

nedsat til nul)

2.2.1.

Valg af safe harbour-jurisdiktion

2.2.1.1.

Valg af safe harbour

1. Valgt safe harbour

2.2.1.2.

Permanente safe harbours

□ Forenklet beregning for ikkevæsentlige koncernenheder

Indtægter i alt for alle ik-

Samlet forenklet skat for

kevæsentlige koncernen- alle ikkevæsentlige koncer-

heder i jurisdiktionen

nenheder i jurisdiktionen

a. Rapporteringsår

b.Første forudgående

regnskabsår (hvis

relevant)

c.Andet forudgående

regnskabsår (hvis re-

levant)

d.Gennemsnit for de

tre regnskabsår (hvis

relevant)

2.2.1.3.

Midlertidige safe harbours

Midlertidig safe harbour i forbindelse med landeopdelt rapportering

Samlede indtægter

Ikke relevant

[Indsæt det relevante]

Ikke relevant

2. Overskud (underskud) før selskabsskat

Forenklede omfattede skatter

Midlertidig safe harbour i forbindelse med reglen om underbeskattede

overskud

Selskabsskattesats

2.2.2.

Valg af de minimis-undtagelse

UDKAST

□Beslutning om anvendelse af de minimis-undtagelsen for Rapporteringsåret

□Forenklede beregninger for ikkevæsentlige koncernenheder – koncernenheder,

der ikke er ikkevæsentlige koncernenheder

Indtægter

Kvalifice-

Regnskabsmæs-

Kvalificeret

(regn-

rede ind- sig

nettoind- indkomst el-

skab)

tægter

komst eller -tab ler tab

a. Rapporteringsår

b.Første

forudgå-

ende regnskabsår

(hvis relevant)

c.Andet

forudgå-

ende regnskabsår

(hvis relevant)

d.Gennemsnit for de

tre regnskabsår

2.3.

Multinational koncern i den indledende fase af den internationale akti-

vitet (hvis relevant)

1.Første dag i det første regnskabsår, hvor den

multinationale koncern oprindeligt falder ind un-

der reglernes anvendelsesområde

2. Referencejurisdiktion

3.Bogført nettoværdi af materielle aktiver i refe-

rencejurisdiktionen for det regnskabsår, hvor den

multinationale koncern oprindeligt falder ind un-

der reglernes anvendelsesområde

4.Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale

koncern har koncernenheder i det regnskabsår,

hvor den multinationale koncern oprindeligt fal-

der ind under reglernes anvendelsesområde

5.Materielle aktiver i koncernenheder, der er hjem- a. Jurisdiktion

mehørende uden for referencejurisdiktionen i det

b.Bogført nettoværdi af ma-

regnskabsår, hvor den multinationale koncern

terielle aktiver for alle kon-

UDKAST

oprindeligt falder ind under reglernes anvendel- cernenheder, der er hjem-

sesområde

mehørende i hver jurisdik-

tion

6.Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale

koncern har koncernenheder i løbet af Rapporte-

ringsåret

7.Summen af de bogførte nettoværdier af materi-

elle aktiver for alle koncernenheder, der er hjem-

mehørende i andre jurisdiktioner end reference-

jurisdiktionen i løbet af Rapporteringsåret

Beregninger

3.1.

Jurisdiktionens karakteristika

Navn på jurisdiktionen

2. Type af undergruppe (hvis relevant)

3.Identifikation af undergruppe (hvis relevant) med henblik på beregning af ef-

fektiv skattesats og ekstraskat

4. Jurisdiktion med beskatningsrettigheder

Effektiv skattesats

Regulerede omfattede skatter

7. Kvalificeret nettoindkomst eller -tab

8. Substansbaseret indkomstudelukkelse

Yderligere løbende ekstraskat

10. Ekstraskat i henhold til national lovgivning

11.

Valgmuligheder

12.Samlet løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter alloke-

ring af omfattede skatter afholdt af visse typer koncernenheder

13.Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller markedsegnede overfør-

bare skattegodtgørelser (skatteudgift)

14.

Andre skattegodtgørelser (skatteudgift)

UDKAST

15.

Beløb for udskudt skatteudgift

16.Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller markedsegnede overfør-

bare skattegodtgørelser (indkomst)

17. Fremførsel af overskydende negative skatteudgifter

18.

Overgangsregler

3.2.

Beregning af effektiv skattesats

3.2.1.

Effektiv skattesats

Regnskabsmæs-

Kvalificeret

Selskabs-

Regulerede

Effektiv

sig

nettoind- nettoindkomst skatteud-

omfattede

skattesats

komst eller -tab

eller -tab

gift

skatter

[A]

[B]

[C]=[B]/[A]

3.2.1.1.

Beregning af kvalificeret indkomst eller tab

1.Samlet regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer

(alle koncernenheder i jurisdiktionen)

Reguleringer

Nettoskatteudgift

Udelukket udbytte

Netto-

beløb

c) Udelukket egenkapitalgevinst eller -tab

d) Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode

e)Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udeluk-

ket som følge af omstrukturering

f) Asymmetriske valutagevinster eller -tab

Principielt ikketilladte udgifter

Fejl i tidligere regnskabsår

i) Ændringer i regnskabsprincipper

j) Påløbne pensionsomkostninger

Gældseftergivelse

UDKAST

l) Aktiebaseret kompensation

m) Justeringer i henhold til armslængdeprincippet

n)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnet overfør-

bar skattegodtgørelse

o) Valg af anvendelse af et realisationsprincip på gevinst og tab

p)Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejendom

q) Udgifter vedrørende koncerninterne finansieringsordninger

r)Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner i samme jurisdik-

tion

s)Skatter betalt af forsikringsselskaber, som opkræves hos forsikringsta-

gerne

t)Forøgelse/formindskelse af egenkapitalen som følge af udbetalte/for-

faldne kapitaludlodninger eller modtagne/forfaldne udlodningsbeløb

i forbindelse med hybrid kernekapital

u)Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational

koncern

v)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab,

som er en gennemstrømningsenhed

w)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab,

som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte

x) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte

y) Indkomst fra international skibsfart

z) Transaktioner mellem koncernenheder

3. Jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst eller -tab

3.2.1.2.

Beregning af regulerede omfattede skatter

Samlet beløb for regulerede omfattede skatter

1.Samlet løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allo-

keringer (alle koncernenheder i jurisdiktionen)

UDKAST

Reguleringer

Net-

tobe-

løb

a)Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat

i regnskaberne

b)Kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er konstateret eller

anvendt

c)Omfattede skatter vedrørende en usikker skattemæssig position, der er

bogført som en nedsættelse af omfattede skatter i tidligere år

d)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnet overfør-

bare skattegodtgørelser, der er bogført som en nedsættelse af den lø-

bende skatteudgift

e) Kvalificerede gennemløbsskattefordele for kvalificerede ejerandele

f)Løbende skatteudgift vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvali-

ficeret indkomst eller tab

g)Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, ikkemarkedsegnet

overførbar skattegodtgørelse eller andre skattegodtgørelser, der ikke er

bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift

h)Omfattede skatter, der er refunderet eller krediteret (bortset fra kvalifi-

ceret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare

skattegodtgørelser) og ikke behandles som en regulering af den løbende

skatteudgift

i) Løbende skatteudgift vedrørende en usikker skattemæssig position

j) Løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt inden for tre år

k) Reguleringer efter indberetning

l)Omfattede skatter vedrørende nettorealiseringsgevinster eller nettorea-

liseringstab

m)Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som

er en gennemstrømningsenhed

n)Omfattede skatter for kvalificeret indkomst i det ultimative modersel-

skab, der er nedsat i henhold til en ordning for fradrag af udbytte

UDKAST

Skønnet udbytteskat

p) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte

q) Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat

r)Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som

egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medta-

get i kvalificeret indkomst eller tab, der er underlagt beskatning i hen-

hold til lokale skatteregler

s) Konstaterede overskydende negative skatteudgifter til fremførsel

t)Nedsættelse af omfattede skatter (men ikke under nul) med den reste-

rende saldo for overskydende negative skatteudgifter til fremførsel

Regulerede omfattede skatter

Fremførsel af overskydende negative skatteudgifter

Saldo fra tidligere år

[A]

2.Overskydende negative skatteudgifter til fremførsel, der er [B]

konstateret i Rapporteringsåret

3.Overskydende negative skatteudgifter, der er fremført til og [C]

modregnet i Rapporteringsåret

4.Resterende overskydende negative skatteudgifter til fremfør- [D]=[A]+[B]-

sel til efterfølgende år

[C]

Beregning for midlertidig blandet skatteordning for kontrollerede uden-

landske selskaber (CFC'er) (hvis relevant)

CFC-juris-

Under-

diktioner

gruppe

Samlede skatter allokeret til den pågældende under-

gruppe i henhold til en blandet CFC-skatteordning

I alt

3.2.2.

Jurisdiktionsspecifikke beregninger vedrørende regnskabsmæssig be-

handling af udskudt skat

3.2.2.1.

Reguleringer af udskudt skat

Overordnet sammenfatning

UDKAST

1.Udskudt skatteudgift a) Udskudt skatteudgift i regnskaberne

[A]

med henblik på reg-

b)Udskudt skatteudgift vedrørende aktiver [B]

lerne før ombereg-

eller passiver, for hvilke den regnskabs-

ning og reguleringer

mæssige værdi baseret på reglerne er

forskellig fra regnskabets regnskabs-

mæssige værdi

c)Udskudt skatteudgift, hvor beregningen [C]

af den regnskabsmæssige værdi af akti-

ver eller passiver er baseret på reglerne

d)Udskudt skatteudgift med henblik på [D]=[A]-

reglerne før omberegning og regulerin- [B]+[C]

ger

2. Samlet beløb for reguleringerne

[E]

3.Omberegning af den e)Udskudt skatteudgift med henblik på [F]=[D]+[E]

udskudte skatteudgift reglerne før omberegning

med minimumsskat-

f)Forskel mellem udskudt skatteudgift [G]

tesatsen

bogført til en lavere skattesats end mini-

mumsskattesatsen og omberegnet med

minimumsskattesatsen

g)Forskel mellem udskudt skatteudgift [H]

bogført til en højere skattesats end mini-

mumsskattesatsen og omberegnet med

minimumsskattesatsen

4. Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat

Opdeling af reguleringerne

1. Reguleringer af udskudt skatteudgift

a)Udskudt skatteudgift vedrørende poster, der er udelukket fra kvalifi-

ceret indkomst eller tab

b) Udskudt skatteudgift vedrørende ikketilladte periodiseringer

c) Udskudt skatteudgift vedrørende uudnyttede periodiseringer

Netto-

beløb

[I]=[F]+[G]-

[H]

UDKAST

d)Værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig

værdi vedrørende et udskudt skatteaktiv

e)Udskudt skatteudgift, der hidrører fra en omberegning vedrørende

ændringer i skattesatsen

f)Udskudt skatteudgift vedrørende generering og anvendelse af skatte-

godtgørelser

g)Skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for under-

skud eller et hertil svarende udskudt skatteaktiv

h)Ikketilladte periodiseringer eller uudnyttede periodiseringer, som er

betalt i løbet af regnskabsåret

i)Efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse, der er betalt i løbet

af regnskabsåret

j)Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er medta-

get i regnskaberne

k)Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en nedsættelse af

skattesatsen

l)Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en forhøjelse af skat-

tesatsen

m)Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational

koncern

n)Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er en gen-

nemstrømningsenhed

o)Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er omfat-

tet af en ordning for fradrag af udbytte

p)Regulering af udskudt skat som følge af transaktioner mellem kon-

cernenheder

2. Samlet beløb for reguleringerne

Tilbageførsel af skattemæssigt underskud

[E]

UDKAST

Skønnede udskudte skatteak-

Refundering af omfattet

tiver, der kan henføres til til- skat i forbindelse med til-

bageførsel af skattemæssigt bageførsel af skattemæs-

underskud

sigt underskud

a.Beløb henført til

tidligere

regn-

skabsår X

b.Beløb henført til

tidligere regn-

skabsår Y osv.

I alt

3.2.2.2.

Efterbeskatningsmekanisme

Årligt beløb af udskudte skatteforpligtelser omfattet af efterbeskatnings-

reglen

1.Beløb for udskudte skatteforpligtelser, der er omfattet af efterbeskatningsreg-

len, og som er udnyttet i det femte regnskabsår forud for Rapporteringsåret

2.Beløb for efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse opgjort i Rapporterings-

året vedrørende det femte regnskabsår forud for Rapporteringsåret

3.Beløb for udskudte skatteforpligtelser, der er omfattet af efterbeskatningsreg-

len, og som er udnyttet i Rapporteringsåret

Saldo for konti for efterbeskatning af udskudte skatteforpligtelser

Rapporte-

ringsår

a.Beløb for udskudte skatteforpligtelser in-

den overgangsår

Restsaldo

Tidligere

skabsår

regn-

c. Uberettiget saldo

3.2.2.3.

Overgangsregler

Overgangsår

Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets

begyndelse

UDKAST

Udskudte skatteforpligtelser

1.Udskudte skatteforpligtelser ved overgangs- 2.Udskudte skatteforpligtelser

årets begyndelse

omberegnet med minimums-

skattesatsen (hvis relevant)

Udskudte skatteaktiver

3.Udskudte skat- 4.Udskudte skatteak- 5.Udskudte skat- 6.Udskudte skatteakti-

teaktiver ved tiver omberegnet teaktiver, der ver, der tages i be-

overgangsårets med

minimums- hidrører

fra tragtning med hen-

begyndelse

skattesatsen (hvis udelukkede po- blik på reglerne

relevant)

ster

[A]

[B]

[C]

[D] = [[A] eller [B],

hvis relevant] - [C]

Overførsel af aktiver efter den 30. november 2021 og før starten af et over-

gangsår

Jurisdik-

Skat betalt

Udskudt netto-

Regnskabs-

Udskudt nettoskat-

tion for i forbin-

skatteaktiv eller - mæssig

teaktiv eller -for-

afhænd- delse med forpligtelse, der værdi af de pligtelse opgøres

ende en- transakti- er

afspejlet overdragne med hensyn til de

heder

onen/

i den/de afhænd- aktiver med overdragne aktiver

transakti- ende koncernen- henblik på med henblik på for

onerne

heders regnska- reglerne

den/de overtagende

ber

koncernenhed(er)

3.2.3.

Jurisdiktionsspecifikke valg (hvis relevant)

3.2.3.1.

Jurisdiktionsspecifikke valg

Valgmuligheder

Valg, der træffes årligt

a.Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af □

fast ejendom (samlet)

b.Valg af anvendelse af ubetydelig nedsættelse af omfat- □

tede skatter

UDKAST

c.Beslutning om ikke at anvende substansbaseret indkomst- □

udelukkelse

d. Fremførsel af negative skatteudgifter

2. Valg, der træffes for femårsperiode

e.Anvendelse af indregning af egenkapi-

talinvesteringer

f.Valg af anvendelse af aktiebaseret kom-

pensation

g.Valg af anvendelse af afhændelsesprin-

cip

h.Valg af anvendelse af koncerninterne

transaktioner

i.Beslutning om ikke at allokere grænse-

overskridende udskudt skat

Andre valg

6.År, hvor valget 7.År, hvor valget til-

træffes

bagekaldes

□

3.År, hvor valget 4.År, hvor valget til-

træffes

bagekaldes

j. Anvendelse af kvalificeret tab

Oplysningskrav i forbindelse med jurisdiktionsspecifikke valg

1.Medtagelse af egenkapitalgevinster eller -tab i forbindelse

med valg af medtagelse af egenkapitalinvesteringer

2.Saldo for ejerens investering i en kvalificeret ejerandel fra tid- [A]

ligere år

3. Tillæg til ejerens investering i en kvalificeret ejerandel

[B]

4.Nedsættelser af ejerens investering i en kvalificeret ejerandel [C]

5. Restsaldo for ejerens investering i en kvalificeret ejerandel

3.2.3.2.

Valg af anvendelse af skønnet udbytteskat

1. Valg af anvendelse af skønnet udbytteskat

Efterbeskatningsmekanisme

□

[D]=[A]+[B]-

[C]

UDKAST

Regn-

skabsår

Beløb

Skønnet udbytteskat, der er betalt eller

Restsaldo

for

anvendt

på efterbe-

skønnet

skatnings-

Tredje

Andet for- Første

Rap-

udbyt-

kontoen for

forudgå- udgående forudgå- porte-

teskat

skønnet ud-

ende regn- regn-

ende regn- ringsår

bytteskat

skabsår skabsår skabsår

Fjerde for-

udgående

regn-

skabsår

Tredje for-

udgående

regn-

skabsår

Andet for-

udgående

regn-

skabsår

Første for-

udgående

regn-

skabsår

Rapporte-

ringsår

Ikke rele-

vant

Ikke rele- Ikke rele-

vant

Ikke rele- Ikke rele- Ikke rele-

vant

Ikke rele- Ikke rele- Ikke rele- Ikke re- Ikke relevant

vant

levant

Genberegning af effektiv skattesats og ekstraskat

Nedsættelse af regulerede

Tillægs-

Forholdet mellem koncernenhedens

omfattede skatter for et tid- ekstra-

kvalificerede indkomst og jurisdikti-

ligere regnskabsår

skat

onens kvalificerede nettoindkomst

[A]

[B]

[C]

3.2.4.

Beregninger for koncernenheder

Valg af anvendelse af den midlertidige forenklede ramme for jurisdikti-

onsspecifik indberetning

UDKAST

1.Vælger den multinationale koncern at anvende den midlertidige forenk- Ja/nej

lede ramme for jurisdiktionsspecifik indberetning?

Samlet indberetning for skattemæssigt konsoliderede koncerner

Skattemæssigt konsolideret

(skatteregistreringsnummer)

koncern

Konsoliderede enheder (skattere-

gistreringsnummer)

3.2.4.1.

Kvalificeret indkomst eller tab

Reguleringer af regnskabsmæssig nettoindkomst eller regnskabsmæssigt

nettotab

1.Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregi-

streringsnummer)

2. Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer

Reguleringer

Til- Ned-

læg sættel-

ser

Nettoskatteudgift

Udelukket udbytte

c) Udelukket egenkapitalgevinst eller -tab

d)Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode

e)Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er

udelukket som følge af omstrukturering

f) Asymmetriske valutagevinster eller -tab

g) Principielt ikketilladte udgifter

Fejl i tidligere regnskabsår

i) Ændringer i regnskabsprincipper

j) Påløbne pensionsomkostninger

Gældseftergivelse

l) Aktiebaseret kompensation

100

UDKAST

m) Justeringer i henhold til armslængdeprincippet

n)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede

overførbare skattegodtgørelser

o) Valg af anvendelse af et realisationsprincip på gevinst og tab

p)Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejen-

dom

q) Udgifter vedrørende koncerninterne finansieringsordninger

r)Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner i samme juris-

diktion

s)Skatter betalt af forsikringsselskaber, som opkræves hos forsik-

ringstagerne

t)Forøgelse/formindskelse af egenkapitalen som følge af udbe-

talte/forfaldne kapitaludlodninger eller modtagne/forfaldne ud-

lodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital

u)Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinatio-

nal koncern

v)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative modersel-

skab, som er en gennemstrømningsenhed

w)Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moder-

selskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte

x) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte

y) Indkomst fra international skibsfart

z) Transaktioner mellem koncernenheder

4.Kvalificeret indkomst eller tab for koncernenheden eller medlem-

met af joint venture-koncern

Grænseoverskridende allokering af indkomst eller tab mellem en hoved-

enhed og et fast driftssted og for en gennemstrømningsenhed

Koncern-

Regn-

Grund-

Anden

Juris-

Tillæg

Ned-

Regn-

enhed eller skabs- lag for kon-

diktion til

sættel- skabs-

medlem-

mæssig regule- cernen- for an- denne ser for mæssig

mer

ringen

den

denne

101

UDKAST

joint ven-

ture-kon-

cerner, der

er hjem-

mehø-

rende

i denne ju-

risdiktion,

eller stat-

sløs kon-

cernenhed

(skattere-

gistre-

ringsnum-

mer)

netto-

ind-

komst

eller -

tab før

regule-

ring

hed el-

ler an-

det

med-

lem af

joint

ven-

ture-

kon-

cern

(skatte-

regi-

stre-

rings-

num-

mer)

kon-

cernen- cern-

hed el- enhed

ler an-

det

med-

lem af

joint

ven-

ture-

kon-

cern

(ISO)

kon-

cern-

enhed

netto-

ind-

komst

eller -

tab ef-

ter re-

gule-

ringen

Grænseoverskridende reguleringer

Koncernen-

Grund-

Anden

kon-

Jurisdik-

Tillæg

Nedsæt-

hed eller med- lag for cernenhed eller tion for til denne telser for

lem af joint regule-

andet medlem anden

kon-

denne

venture-kon- ringen

af joint ven- koncern- cernen- koncern-

cern (skattere-

ture-koncern

enhed

hed

enhed

gistrerings-

(skatteregistre- (ISO)

nummer)

ringsnummer)

Reguleringer af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som

er en gennemstrømningsenhed eller er omfattet af en ordning for fradrag af

udbytte

Koncernenhed

(eller

Grundlag

Identifikation

Direkte

Nedsæt-

medlem af joint venture- for ned- af indehavere ejerskab

telser for

koncern), der er hjem- sættelse

af ejerandele af ejeran- denne

mehørende i denne juris-

eller udbytte- del (i pro- koncern-

diktion (skatteregistre-

modtagere

cent)

enhed

ringsnummer)

102

UDKAST

3.2.4.2.

Regulerede omfattede skatter

Reguleringer af den løbende skatteudgift i regnskaberne

1.Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregi-

streringsnummer)

2.Løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allo-

keringer

Reguleringer

Til- Ned-

læg sættel-

ser

a)Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat

i regnskaberne

b)Omfattede skatter vedrørende en usikker skattemæssig position,

der er bogført som en nedsættelse af omfattede skatter i tidligere

år

c)Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede

overførbare skattegodtgørelser, der er bogført som en nedsættelse

af den løbende skatteudgift

d)Kvalificerede gennemløbsskattefordele for kvalificerede ejeran-

dele

e)Løbende skatteudgift vedrørende indkomst, der er udelukket fra

kvalificeret indkomst eller tab

f)Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, ikkemarkedseg-

nede overførbare skattegodtgørelser eller andre skattegodtgørel-

ser, der ikke er bogført som en nedsættelse af den løbende skatte-

udgift

g)Omfattede skatter, der er refunderet eller krediteret (bortset fra

kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede

overførbare skattegodtgørelser) og ikke behandles som en regule-

ring af den løbende skatteudgift

h)Løbende skatteudgift vedrørende en usikker skattemæssig posi-

tion

103

UDKAST

i) Løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt inden for tre år

j) Reguleringer efter indberetning

k)Omfattede skatter vedrørende nettogevinster eller nettotab ved af-

hændelse af fast ejendom

l)Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab,

som er en gennemstrømningsenhed

m)Omfattede skatter for kvalificeret indkomst i det ultimative mo-

derselskab, der er nedsat i henhold til en ordning for fradrag af

udbytte

Skønnet udbytteskat

o) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte

p) Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat

q)Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført

som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som

er medtaget i kvalificeret indkomst eller tab, der er underlagt be-

skatning i henhold til lokale skatteregler

4. Regulerede omfattede skatter

Tværgående allokering af skatter

Koncern-

Omfat-

Grund-

Anden

Juris-

Tillæg

Ned-

Omfat-

enhed

tede

lag for kon-

diktion til

sættel- tede

hjemme-

skatter regule- cernen- for an- denne ser for skatter

hørende

for

ringen hed (el- den

kon-

denne for

i denne ju- kon-

ler an- kon-

cern- kon-

kon-

risdiktion cern-

det

cernen- enhed cern- cern-

eller stat- enhed

medlem hed (el-

enhed enhed

sløs kon- (eller

af joint ler an-

(eller

cernenhed med-

ven-

det

med-

(eller med- lem af

ture-

med-

lem af

lem

af joint

kon-

lem af

joint

joint ven- ven-

cern)

joint

ven-

ture-kon-

ture-

(skatte- ven-

ture-

cern)

kon-

regi-

ture-

kon-

(skattere- cern)

stre-

cern)

efter

104

UDKAST

gistre-

ringsnum-

mer)

før re-

gule-

ring

rings-

num-

mer)

kon-

cern)

(ISO)

regule-

ring

Udskudt skatteudgift

1.Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skattere-

gistreringsnummer)

2. Beløb for udskudt skatteudgift med henblik på reglerne

3. Reguleringer af udskudt skatteudgift

a)Udskudt skatteudgift vedrørende poster, der er udelukket fra

kvalificeret indkomst eller tab

b) Udskudt skatteudgift vedrørende ikketilladte periodiseringer

c) Udskudt skatteudgift vedrørende uudnyttede periodiseringer

d)Værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæs-

sig værdi vedrørende et udskudt skatteaktiv

e)Udskudt skatteudgift, der hidrører fra en omberegning vedrø-

rende ændringer i skattesatsen

f)Udskudt skatteudgift vedrørende generering og anvendelse af

skattegodtgørelser

g)Skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for un-

derskud eller et hertil svarende udskudt skatteaktiv

h)Ikketilladte periodiseringer eller uudnyttede periodiseringer,

som er betalt i løbet af regnskabsåret

i)Efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse, der er betalt

i løbet af regnskabsåret

j)Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er

medtaget i regnskaberne

k)Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en nedsættelse

af skattesatsen

Til- Nedsæt-

læg telser

105

UDKAST

l)Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en forhøjelse af

skattesatsen

m)Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinati-

onal koncern

n)Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er en

gennemstrømningsenhed

o)Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er

omfattet af en ordning for fradrag af udbytte

p)Regulering af udskudt skat som følge af transaktioner mellem

koncernenheder

4.Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en lavere skatte-

sats end minimumsskattesatsen og omberegnet med minimums-

skattesatsen

5.Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en højere skatte-

sats end minimumsskattesatsen og omberegnet med minimums-

skattesatsen

6. Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat

3.2.4.3.

Koncernenhedsrelevante valg (eller valg, der finder anvendelse på en

joint venture-koncern)

1.Koncernenhed (eller medlem af en joint venture-

koncern) for hvilken/hvilket der træffes et valg (skat-

teregistreringsnummer)

2.Valg,

der a.Valg af anvendelse af de forenklede

træffes årligt beregninger for ikkevæsentlige kon-

cernenheder (safe harbour for forenk-

lede beregninger)

b.Valg af anvendelse af gældseftergi-

velse

c.Valg af anvendelse af uudnyttet peri-

odisering

106

UDKAST

3.Valg,

der

træffes for

femårsperi-

ode

d.Beslutning om ikke at behandle en

enhed som en undtaget enhed

e.Medregning af alt udbytte med hen-

syn til porteføljeandele

f.Behandling af valutakursgevinster el-

ler -tab, der kan henføres til risikoaf-

dækning, som udelukket egenkapital-

gevinst eller -tab

g.Valg af behandling af investeringsen-

hed som skattemæssigt transparent

h.Valg af anvendelse af metode med

skattepligtigt udbytte

i.Valg af anvendelse af uudnyttet peri-

odisering for femårsperiode

6.Andre valg- j. Anvendelse af kvalificeret tab

muligheder

k. Anvendelse af dagsværdi

4.År, hvor 5.År, hvor

valget

valget til-

træffes

bagekal-

des

Koncernenheder (eller med-

Regnskabsår

Medtagelse i regnskabs-

lemmer af joint venture-kon- for den udlø- året af den udløsende begi-

cerner), som valget træffes for sende begiven- venhed eller medtagelse

(skatteregistreringsnummer)

hed

for femårsperiode

3.2.4.4.

Undtagelse for indkomst fra international skibsfart

1.Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern, der er hjem-

mehørende i denne jurisdiktion

Kategori

Indtægter

[A]

107

UDKAST

Omkostninger

Indkomst fra in- 4.

ternational skibs- 5. Indkomst fra international skibsfart

fart

Anerkendt acces- 6.

sorisk indkomst

fra international

skibsfart

Kategori

Indtægter

Omkostninger

[B]

[C]=[A]-

[B]

[D]

[E]

9.Anerkendt accessorisk indkomst fra international [F]=[D]-

skibsfart

[E]

Virkning på sub- 10.Lønomkostninger, der kan henføres til undtaget

stansbaseret ind- indkomst fra international skibsfart eller kvali-

komstudelukkelse

ficeret accessorisk indkomst fra international

skibsfart

11.Regnskabsmæssig værdi af materielle aktiver,

der anvendes til generering af den undtagne ind-

komst fra international skibsfart eller anerkendt

accessorisk indkomst fra international skibsfart

Omfattede skatter 12.Omfattede skatter, der kan henføres til undtaget

indkomst fra international skibsfart eller aner-

kendt accessorisk indkomst fra international

skibsfart

Jurisdiktionsbetinget loft for undtagelse af anerkendt accessorisk ind-

komst fra international skibsfart

1.Samlet indkomst fra international skibsfart for alle koncernenhe- [A]

der (eller medlemmer af joint venture-koncern)

Loft på 50 %

50 %x[A]

3.Samlet anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart [B]

for alle koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-kon-

cern)

4. Overskridelse af loftet, hvis B overstiger 50 % af A

[B]-

50 %x[A]

3.2.4.5.

Oplysninger med henblik på beslutning om at anvende metoden med

skattepligtigt udbytte (hvis relevant)

108

UDKAST

Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte

Ejer af koncern-

Investe-

Faktisk

Skatter af-

Den forholds-

enhed (eller med- ringsen-

skønnet ud- holdt af in- mæssige andel

lem af joint ven- hed, som lodning af in- vesterings- af investerings-

ture-koncern) for valget

vesteringsen- enheden,

enhedens ikke-

hvilken/hvilket

træffes for hedens kvali- som

kan udloddede kva-

der træffes et (skattere- ficerede ind- fradrages

lificerede netto-

valg (skatteregi- gistre-

komst modta- af ejeren af indkomst, som

streringsnum-

ringsnum- get af ejeren koncernen- tilhører ejeren

mer)

af koncernen- heden

af koncernen-

heden

3.2.4.6.

Anden regnskabsstandard

Koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern)

Almindeligt

aner-

med regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab baseret kendt eller godkendt

på en anden regnskabsstandard (skatteregistrerings- regnskabsstandard

nummer)

3.3.

Beregning af ekstraskat

3.3.1.

Ekstraskat

Ekstra-

Substansba-

Oversky-

Yderli-

Skyldig

Ekstraskat

skatte-

seret ind- dende for- gere

inden-

procent

komstude- tjeneste

ekstra- landsk

lukkelse

skat

ekstraskat

[A]

= [B]

15 % – ef-

fektiv skat-

tesats

[C] = kvalifi- [D]

ceret nettoind-

komst eller -

tab -[B]

[E]

=[A]x[C]+[D]-

[E]

3.3.2.

Beregning af substansbaseret indkomstudelukkelse (hvis relevant)

3.3.2.1.

Samlet beløb for substansbaseret indkomstudelukkelse

Undtagelse for lønom- Undtagelse for materielle I alt

kostninger

aktiver

109

UDKAST

1.Relevante 2.Anven- 3.Regnskabs- 4.Anven- 5.Substansbaseret ind-

berettigede

delse af mæssig værdi delse af komstudelukkelse

lønomkost- den rele- af relevante den rele-

ninger for vante for- berettigede

vante for-

berettigede

højelses- materielle ak- højelses-

medarbej-

procent

tiver, der er procent

dere, der ud- for Rap- hjemmehø-

for Rap-

fører aktivi- porte-

rende i juris- porte-

teter i juris- ringsåret

diktionen

ringsåret

diktionen

[A]

[B]

[C]

[D]

[E]=[A]x[B]+[C]x[D]

3.3.2.2.

Allokering af berettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig

værdi af berettigede materielle aktiver til faste driftssteder med henblik på sub-

stansbaseret indkomstudelukkelse

Relevante

Regnskabs-

Jurisdik-

Relevante be-

Regnskabsmæssig

beretti-

mæssig værdi tion for rettigede løn- værdi af relevante

gede løn- af

relevante faste

omkostninger berettigede materi-

omkost-

berettigede

driftsste- allokeret til fa- elle aktiver alloke-

ninger

materielle ak- der

ste driftssteder ret til faste drifts-

tiver

steder

3.3.2.3.

Allokering af berettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig

værdi af berettigede materielle aktiver for en gennemstrømningsenhed med

henblik på substansbaseret indkomstudelukkelse

Rele-

Regnskabs-

Jurisdiktion

Relevante be-

Regnskabsmæssig

vante be- mæssig

for ejere af rettigede løn- værdi af relevante

rettigede værdi af re- koncernenhe- omkostninger berettigede mate-

lønom-

levante be- der

(eller allokeret

til rielle aktiver allo-

kostnin- rettigede

medlemmer

ejer af koncer- keret til ejer af

ger

materielle

af joint ven- nenheden (el- koncernenhed (el-

aktiver

ture-koncern) ler udelukket) ler udelukket)

3.3.3.

Yderligere løbende ekstraskat

3.3.3.1.

Yderligere ekstraskat undtagen i tilfælde af et kvalificeret nettotab

i Rapporteringsåret

110

UDKAST

Rele-

Som

Kvalifi-

Re-

Ef-

Over-

Eks-

10.

Yder-

vante vant tidli- ceret

gule- fek- sky-

tra- tra-

ligere

artik- år

gere netto-

rede tiv

dende skat- skat

eks-

ler

ind- ind-

om- skat- fortje- te-

tra-

be-

komst/- fat-

te-

neste pro-

skat

rettet tab

tede sats

cent

eller

skat-

gen-

ter

be-

reg-

net

Tidli- a.Tidli-

gere

regn-

ind-

skabsår be-

rettet

b.Gen-

be-

reg-

net

3.3.3.2.

Yderligere ekstraskat i tilfælde af et kvalificeret nettotab for rappor-

teringsåret

1.Regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen (hvis negative) [A]

2. Kvalificeret tab for jurisdiktionen

3. Forventede regulerede omfattede skatter

Yderligere ekstraskat

[B]

[C]=[B]×15 %

[D]=[C]-[A]

3.3.4.

Kvalificeret indenlandsk ekstraskat

1. Regnskabsstandard

2. Skyldig kvalificeret indenlandsk ekstraskat

3.Minimumsskattesats for kvalificeret inden-

landsk ekstraskat (hvis højere end 15 %)

111

UDKAST

4.Grundlag for kombination af indkomst og

skatter (hvis forskelligt fra reglen om ind-

komstmedregning)

5.Anvendt valuta (hvis forskellig fra indberet-

ningsvalutaen i de konsoliderede regnskaber)

6.Beslutning om at anvende de konsoliderede Va- År,

hvor År, hvor val-

regnskabers valuta eller den lokale valuta for luta valget træf- get tilbagekal-

femårsperiode

fes

des

7.Er substansbaseret indkomstudelukkelse til- Ja/nej

gængelig?

8. Er de minimis-undtagelse tilgængelig?

Ja/nej

3.4.

Allokering og henførsel af ekstraskat (hvis relevant)

3.4.1.

Anvendelse af reglen om indkomstmedregning for denne jurisdiktion

1.Allokeret ekstraskat for a.Lavtbeskattet koncernenhed el-

enhed i koncernen

ler medlem af joint venture-

koncern (TIN)

b.Kvalificeret indkomst for den [A]

lavtbeskattede koncernenhed

eller medlemmet af joint ven-

ture-koncernen

c.Ekstraskat for den lavtbeskat- [C] = [T] x

tede koncernenhed eller med- [A]/[A+B+etc.]

lemmet af joint venture-koncer-

nen

2.Moderselskaber, der skal a.Moderselskab (skatteregistre- [Moderselskab 1]

anvende en kvalificeret ringsnummer)

regel om indkomstmed-

b. Moderselskabs jurisdiktion

Jurisdiktion B

regning

c.Beløb for kvalificeret ind- [D]

komst, der kan henføres til ejer-

andele, som besiddes af andre

ejere

112

UDKAST

d.Moderselskabets medregnings- [F]=([A]-

procent

[D])/[A]

3.Ekstraskat i henhold til a.Moderselskabets allokerbare [G]=[C]×[F]

reglen om indkomstmed- andel af ekstraskatten

regning

b.Undgåelse af dobbelt ind- [H]

komstmedregning

c.Moderselskabets skyldige eks- [I]=[G]-[H]

traskat

3.4.2.

Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for

denne jurisdiktion

1.Lavtbeskattet koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern), på hvil-

ken/hvilket reglen om nedsættelse af procentsatsen for underbeskattede over-

skud til nul ikke finder anvendelse (skatteregistreringsnummer)

2.Ekstraskat, der tages i betragtning ved beregning af den samlede ekstraskat

i henhold til reglen om underbeskattede overskud for hver lavtbeskattet kon-

cernenhed

3.Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne

jurisdiktion

3.4.3.

Henførsel af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede over-

skud

Juris-

Frem-

An-

Bog-

Pro-

Ekstra-

Yderli-

Reste-

diktio- førsel af tal

ført

cent-

skat

gere kon- rende

ner,

ekstra-

an- netto- sats

i hen-

tante

ekstra-

der an- skat

satte værdi i for-

hold til skatteud- skat

vender i hen-

af ma- bin-

reglen

gifter af- i hen-

reglen hold til

teri-

delse

om un- holdt af hold til

om un- reglen

elle

med

derbe-

koncer-

reglen

derbe- om un-

akti-

reglen skattede nenheder om un-

skat-

derbe-

ver

om un- over-

i jurisdik- derbe-

tede

skattede

derbe- skud

tioner

skattede

over-

skat-

henført omfattet

over-

skud

tede

for Rap- af reglen skud,

over-

porte-

om un- der skal

skud

ringsåret

113

UDKAST

derbe-

skattede

overskud

fremfø-

res

I alt

«.

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/872/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

114