20. juni 2025
J.nr. 2025 - 942
Resumé af forslag til lov om ændring af lov om spil (Indførelse af ny ind-
tægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino med henblik på at udbyde bingo
via walkie talkie og lokalradio)
Med lovforslaget forslås indført en ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino, som
skal være et supplement til den gældende almindelige tilladelse til onlinekasino og den nu-
værende indtægtsbegrænsede tilladelse til onlinekasino.
Det foreslås, at den nye tilladelse skal koste 1.000 kr. årligt for ansøgning og tilsyn, at spil-
leomsætningen ikke må overstige 1 mio. kr., og at tilbagebetalingsprocenten ikke må være
under 80. De spil, der udbydes via tilladelsen, vil blive foreslået fritaget for mange af de
gældende krav i bekendtgørelse om onlinekasino. Spillene omfattes således kun af de mest
nødvendige krav.
Tilladelsen er tiltænkt små ikke-kommercielle foreninger, som fx udbyder bingo via walkie
talkie eller radio.
De faktiske omkostninger til udstedelse af tilladelse og tilsyn med den nye tilladelsestype,
er mere end 1.000 kr. årligt per tilladelsesindehaver. Den resterende udgift dækkes af Spil-
lemyndighedens nuværende nettobevilling.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre et nævneværdigt merprovenu og vurderes ikke at
have øvrige økonomiske konsekvenser.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.