SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 305
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 305

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven,

skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne

(Justeringer til låneordninger, bedre mulighed for ansættelse af foreløbige

beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurde-

ringer m.v.)

§1

I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret bl.a. ved § 1

i lov nr. 1214 af 26. november 2024, § 1 i lov nr. 1471 af 10. december 2024

og senest ved § 1 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 13, stk. 2,

ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-8«.

§ 13, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri,

jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4« til: »For ejendomme, der

bliver omfattet af § 3, stk. 1, for ejendomme, hvor ejerens valg, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og for ejendomme,

hvor en samvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller

ophører«.

§ 13

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk.

For ejendomme omfattet af stk. 5, som told- og skatteforvaltnin-

gen ikke kan identificere, ansætter told- og skatteforvaltningen alene et fo-

reløbigt beskatningsgrundlag efter anmodning fra ejeren.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde, der ikke er om-

fattet af stk. 5, ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for indkomståret

til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for ud-

sendelse af den almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-

deringslovens §§ 5 eller 6, der udgør beskatningsgrundlaget for indkomst-

året. Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

§ 14, stk. 4,

ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne

UDKAST

§ 15, stk. 3, 1.

3. pkt.,

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »erhvervelse«

til: »overtagelse«.

§ 17, stk. 4, 1. pkt.,

stk. 5, 1.

2. pkt.,

udgår »afgiftspligtig«.

§ 17, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For ejendomme, hvor ejerens valg, jf. ejendomsvurderingslovens § 83,

stk. 2 og 3, bortfalder, og for ejendomme, hvor en samvurdering, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører, ansætter told- og

skatteforvaltningen en foreløbig grundværdi for indkomståret eller kalen-

deråret som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af grund-

skyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.«

§ 17, stk. 4, 2.

3. pkt.,

der bliver 3. og 4. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1.

og 2. pkt.«

§ 17, stk. 6,

ændres »stk. 5« til: »stk. 4 og 5«.

10.

§ 17

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde, der ikke er

omfattet af stk. 4 og 5, ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for ind-

komståret eller kalenderåret til brug for opkrævningen af grundskyld frem

til tidspunktet for udsendelse af den almindelige vurdering eller omvurde-

ring efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, der udgør beskatnings-

grundlaget for indkomståret eller kalenderåret. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.«

11.

To steder i

§ 20, stk. 4,

ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 8«.

12.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

13.

§ 21

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ved overtagelse af en ejendom, som er pålagt dækningsafgift efter

§§ 11 eller 12, bliver ejeren omfattet af pligten til at svare dækningsafgift

fra og med overtagelsesdagen, jf. dog stk. 3. Ved afståelse af en ejendom

skal ejeren svare dækningsafgift til og med dagen før overtagelsesdagen, jf.

dog stk. 3.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

UDKAST

»I tilfælde af hovedejerskifte fordeles grundskyld efter § 18, stk. 2, og

dækningsafgift efter § 21, stk. 2.«

15.

§ 33, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »rate«: »eller ved en særskilt op-

krævning«.

16.

§ 33, stk. 5, 5. pkt.,

indsættes efter »opkrævet efter«: »1. eller«.

17.

§ 43, stk. 2,

indsættes efter »hvis ejendommens identifikationsnummer

(BFE-nummer) bortfalder«: »eller hvis ejendommen tildeles nye identifika-

tionsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) efter ejendomsvurderingslovens

§ 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt.«

18.

§ 45, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »eller«, og efter »§ 43, stk. 3, 2. pkt.,« ind-

sættes: »eller ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1.

pkt.,«.

19.

§ 50

indsættes som

stk. 6-8:

»Stk. 6.

For ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet efter

ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, videreføres sammenligningsåret for

grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for den ejendom (BFE-nummer), som lånet er

tilknyttet.

Stk. 7.

For ejendomme omfattet af stk. 6 kan ejeren eller ejerne i enighed

ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen vælge at få tildelt indkomst-

året efter det vurderingsår, hvorfra ejendommene ophører med at være vur-

deret samlet, som et nyt sammenligningsår for grundskyld, jf. § 49, stk. 2.

Stk. 8.

For ejendomme, der tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer

og VEI-nummer) efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller

stk. 5, 1. pkt., er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, ind-

komståret efter det år, hvor det nye identifikationsnummer tildeles.«

20.

§ 56, stk. 4,

ændres »skal være tilgængelige for låntageren« til: »udstil-

les offentligt i et autoritativt register«.

21.

§ 58

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen skal efter ejerens anmodning forsyne

et skadesløsbrev eller ejerpantebrev med en relaksationspåtegning eller

samtykke til en relaksationspåtegning. Det er en forudsætning for relaksati-

onspåtegnelsen, at told- og skatteforvaltningen skønner, at betingelsen i §

57, stk. 2, er opfyldt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

UDKAST

22.

§ 58, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »til rykningspåtegninger, jf. stk.

2 og 3« til: », jf. stk. 2-4«.

23.

§ 63, stk. 1,

ændres »§ 59 eller § 60, stk. 3« til: »§ 59, § 60, stk. 3, §

69, stk. 2 eller 3, eller § 70, stk. 2 eller 3«.

24.

§ 63, stk. 2,

ændres »§ 7, stk. 1« til: »§ 7, stk. 2, med et tillæg på 0,4

pct.«.

25.

§ 66, stk. 2,

ændres »59-64 og § 65« til: »59-65«.

26.

§ 70, stk. 2,

indsættes efter »§ 61«: »og § 3 i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 som

ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28.

december 2021«.

27.

§ 81, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det er en betingelse for stiftelse af lån, at lånebeløb efter §§ 77 og 78

overstiger 307 kr.«

§2

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december

2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved §

1 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

[1.

§ 2

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

For ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet efter

stk. 3, videreføres de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og

VEI-nummer) for en af de ejendomme, der indgik i samvurderingen. De øv-

rige ejendomme tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-

nummer). De oprindelige identifikationsnumre efter 1. pkt. videreføres efter

følgende prioriterede rækkefølge:

1) For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket ejerskifte i

forbindelse med ophør af samvurderingen.

2) For den ejendom med det største boligareal.

3) For den ejendom med det største matrikulære areal.

4) For den ejendom med det laveste identifikationsnummer (BFE-nummer).

Stk. 5.

Ejendomme, der udgår af en samvurdering, men hvor samvurde-

ringen efter stk. 3 opretholdes, tildeles nye identifikationsnumre (KE-

UDKAST

nummer og VEI-nummer). De oprindelige identifikationsnumre (KE-num-

mer og VEI-nummer) videreføres for den samvurderede ejendom.«]

§ 34

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan til brug for kategoriseringen og

vurderingen foretage en arealopdeling af grunden.«

§3

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september

2024, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages

følgende ændring:

§ 33 a, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Revision efter stk. 2 af vurderinger, der er foretaget pr. 1. januar 2022,

pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar 2024, og hvor det skattemæssige virk-

ningstidspunkt efter 1. pkt. vil medføre en nedsættelse af en ejers samlede

rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens kapitel

6, kan alene gennemføres, hvis ejeren ikke modsætter sig denne.«

§4

I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august

2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved §

8 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »det pågældende kalenderår«: », jf.

dog stk. 5«.

§ 16

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

For kalenderåret 2024 opgøres efterreguleringsbeløbet for grund-

skylden til det beløb, der svarer til det statslige skøn for grundlaget for

grundskylden fra august 2023 ganget med kommunens grundskyldspromille

for kalenderåret. Hvis det endelige grundlag for grundskylden for en kom-

mune er højere end skønnet efter 1. pkt., forhøjes beløbet efter 1. pkt. til et

beløb, der svarer til det endelige grundlag for grundskylden. For kalender-

året 2025 opgøres efterreguleringsbeløbet for grundskylden til det beløb, der

svarer til det statslige skøn for grundlaget for grundskylden fra maj 2024

ganget med kommunens grundskyldspromille for kalenderåret. Hvis det en-

delige grundlag for grundskylden for en kommune er højere end skønnet

UDKAST

efter 3. pkt., forhøjes beløbet efter 3. pkt. til et beløb, der svarer til det en-

delige grundlag for grundskylden. For kalenderårene 2026-2028 opgøres ef-

terreguleringsbeløbet for grundskylden til det beløb, der svarer til det stats-

lige skøn for grundlaget for grundskylden forud for budgetlægningen for

kalenderåret ganget med kommunens grundskyldspromille for kalender-

året.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 3 og 7-11, har virkning fra og med den 1. januar 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Justeringer til den permanente indefrysningsordning

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indførelse af en bagatelgrænse for tillægslån

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrund-

lag

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Særligt om revision af 2022-, 2023- og 2024-vurderingerne i re-

lation til rabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Styrket kommunal budgetsikkerhed for grundskylden for kalen-

derårene 2024-2028

Gældende ret

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5

2.5.1.

2.5.2

2.6.

2.6.1.

UDKAST

2.6.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Implementeringsmæssige konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

3.1.

3.2.

4.1.

4.2.

10.

UDKAST

1. Indledning

I efteråret 2016 indgik den daværende regering (Venstre) sammen med So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre

og Det Konservative Folkeparti forliget Et nyt ejendomsvurderingssystem.

Formålet med forliget var at genoprette tilliden til de offentlige ejendoms-

vurderinger og sikre mere retvisende vurderinger til borgere og virksomhe-

der i Danmark. Forliget blev udmøntet i ejendomsvurderingsloven, der

trådte i kraft den 1. januar 2018.

Siden da har der pågået en udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem til

at vurdere landets ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. 400.000 erhvervsejen-

domme samt ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Alle boligejere har

pt. modtaget en 2020-vurdering, der danner beskatningsgrundlag for de lø-

bende ejendomsskatter for årene 2021-2023, og for alle andre ejendomsejere

påbegyndes udsendelsen af 2021-vurderingen, der danner beskatnings-

grundlag for årene 2022 og 2023, i andet halvår af 2025.

Ejendomsskatteloven – der trådte i kraft den 1. juli 2023 med virkning for

de løbende ejendomsskatter fra og med den 1. januar 2024 – indebar en ud-

møntning af forliget Tryghed om boligbeskatningen (boligskatteforliget) fra

foråret 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Radikale Venstre. Formålet med forliget er at sikre, at de samlede ejendoms-

skatter ikke stiger på grund af boligskatteomlægningen og ved overgangen

til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem.

Ejendomsskatteloven indeholder således en række tiltag, der skal sikre tryg-

hed om ejendomsejernes ejendomsskatter ved overgangen til de nye bolig-

skatteregler og de nye ejendomsvurderinger

Lovforslaget har overordnet til formål at foretage en række tekniske og ad-

ministrative justeringer relateret til ejendomsbeskatnings- og vurderingsom-

rådet på baggrund af de erfaringer, som er gjort på området indtil videre.

Lovforslaget indeholder justeringer til den permanente indefrysningsord-

ning. Det foreslås bl.a., at oplysninger om indefrysningslån og tillægslån

skal kunne udstilles offentligt, f.eks. via tinglysningssystemet, så man som

boligkøber, rådgiver m.v. kan tilgå oplysninger om pantehæftelser på en

ejendom ét sted. Forslaget ændrer ikke på, at oplysninger fortsat udstilles

via TastSelv og Ejendomsdatarapporten, som tilfældet er i dag.

UDKAST

Der er for indkomståret 2024 ydet tillægslån til betaling af visse restskatter

for indkomståret 2024 til ca. 106.000 boligejere, hvor hovedstolen har været

på under 300 kr. Det foreslås at indføre en bagatelgrænse i de to tillægslå-

neordninger af samme størrelse i indkomståret 2025, der gælder for den per-

manente indefrysningsordning. Det vil betyde, at der fremadrettet ikke ydes

tillægslån til boligejerne af en bagatelagtig størrelse.

Derudover indeholder lovforslaget en bedre og udvidet mulighed for Skat-

teforvaltningen til at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag til brug for op-

krævningen af henholdsvis ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsaf-

gift frem til tidspunktet for udsendelse af den almindelige vurdering eller

omvurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Lovforslaget har desuden til formål at tydeliggøre retsvirkningerne ved æn-

dring eller ophør af samvurderinger i relation til ejendomsskattelovens reg-

ler om skatterabat og den permanente indefrysningsordning for boligejere

og den moderniserede stigningsbegrænsningsordning for grundskyld for øv-

rige ejendomsejere.

Med henblik på at udmønte Aftale om kommunernes økonomi for 2026 mel-

lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Kommu-

nernes Landsforening af 27. maj 2025, fsva. den del af aftalen, der vedrører

mere stabile rammer for ejendomsskatter ved garanterede grundlag, foreslås

det desuden at indføre budgetsikkerhed for kommunernes grundskyldsind-

tægter for kalenderårene 2024-2028.

Endelig indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer af ejendomsskat-

teloven, ejendomsvurderingsloven samt skatteforvaltningsloven, herunder

en justering vedrørende revision af almindelige vurderinger og omvurderin-

ger, så det sikres, at revision med bagudrettet virkning alene vil være til

gunst for den klageberettigede.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justeringer til den permanente indefrysningsordning

2.1.1. Gældende ret

Lån ydet efter den permanente indefrysningsordning og tillægslåneordnin-

gen hæfter på låntagers ejendom med en lovbestemt pant. Det vil sige, at

pantet har gyldighed mod aftale og retsforfølgning uden tinglysning.

UDKAST

Det følger af ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, at oplysninger om størrelsen

af de samlede lån, der er ydet efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf.

§ 61, skal være tilgængelige for låntageren.

I dag gør Skatteforvaltningen disse oplysninger tilgængelige via ejendoms-

datarapporten, som kan rekvireres hos Erhvervsstyrelsen mod et gebyr på

105 kr. (2025). Øvrige pantehæftelser på ejendomme – f.eks. til sikring af

realkreditlån – fremgår i stedet af tinglysningssystemet.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I tilfælde af handel med fast ejendom, hvorpå der er pantehæftelser, er det

vigtigt, at disse oplysninger er tilgængelige for den potentielle køber, arving,

gavemodtager m.v., så denne er orienteret om eventuelle pantehæftelser på

ejendommen. Det skal sikre, at man som køber el.lign. har tilstrækkelige

oplysninger til at foretage en velovervejet beslutning om en eventuel over-

tagelse af ejendommen.

Det foreslås derfor, at oplysninger om størrelsen af et eventuelt indefrys-

ningslån, inklusive påløbne renter, vil skulle være tilgængeligt for offentlig-

heden via et autoritativt register.

Ved et autoritativt register forstås det system, som Skatteforvaltningen til

enhver tid anvender til at udstille låneoplysningerne. Systemet vil i alle til-

fælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den

offentlige myndighed.

Med den foreslåede ændring vil udstillingen fortsat kunne ske via ejendoms-

datarapporten, men med den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltnin-

gen også kunne udstille oplysningerne offentligt, f.eks. via tinglysningssy-

stemet.

Forslaget vil også have virkning for tillægslåneordningerne, hvorfor lån ydet

efter disse vil blive udstillet i samme register, som lån ydet efter den perma-

nente indefrysningsordning.

2.2. Indførelse af en bagatelgrænse for tillægslån

2.2.1. Gældende ret

Med indførelsen af tillægslåneordningerne for indkomstårene 2024 og 2025

blev der ikke indført en bagatelgrænse for tillægslånene tilsvarende bagatel-

grænsen for de almindelige indefrysningslån.

UDKAST

For indkomståret 2024 var ca. 721.000 boligejere tilmeldt den permanente

indefrysningsordning, hvorfor de automatik blev tilmeldt tillægslåneord-

ning. Ud af disse havde ca. 173.000 boligejere udsigt til et tillægslån på un-

der 300 kr., såfremt de ikke valgte at afmelde tillægslånet inden udløbet af

afmeldingsfristen. Ved udløbet af fristen havde ca. 106.000 boligejere fået

stiftet et tillægslån på under 300 kr.

Lån af sådan en størrelse er både til gene for Skatteforvaltningen, som skal

yde og administrere tillægslånet, og for boligejerne, som skal forholde sig

til et bagatelagtigt rentebærende lån.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås der indført en bagatelgrænse for tillægslån, så

disse alene ydes i tilfælde, hvor tillægslånet overstiger en grænse på 307 kr.,

hvilket svarer til bagatelgrænsen for de almindelige indefrysningslån ydet

for indkomståret 2025, som udgør 234 kr. (2010-niveau). Bagatelgrænsen

for de almindelige indefrysningslån indekseres årligt efter personskattelo-

vens § 20, jf. ejendomsskattelovens § 51, stk. 3. En indeksering af 234 kr.

til 2025-niveau svarer til 307 kr.

De 234 kr. i den permanente indefrysningsordning stammer oprindeligt fra

boligskatteforliget, hvor bagatelgrænsen for almindelige indefrysningslån

samlet udgjorde 500 kr. (2018-niveau). I forbindelse med implementeringen

af boligskatteforlige blev det besluttet at indføre en særskilt bagatelgrænse

for henholdsvis ejendomsværdiskatten og grundskylden på 250 kr. (2018-

niveau). En tilbageregning fra 250 kr. (2018-niveau) svarer til 234 kr. (2010-

niveau).

Der findes to tillægslåneordninger i henholdsvis ejendomsskattelovens §§

77 og 78. Bagatelgrænsen vil finde anvendelse pr. lån. Det vil sige, at hvis

det ene tillægslån f.eks. udgør 307 kr. eller derunder og det andet overstiger

307 kr., vil Skatteforvaltningen alene stifte (oprette) det tillægslån, som

overstiger bagatelgrænsen.

Forslaget indebærer, at boligejere, som har tillægslån på 307 kr. eller der-

under, ikke vil kunne låne til dette beløb. Dermed vil de disse boligejere

ikke modtage fravalgsbreve og anden kommunikation fra Skatteforvaltnin-

gen vedrørende tillægslån.

2.3. Bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag

2.3.1. Gældende ret

UDKAST

Efter ejendomsskattelovens regler kan Skatteforvaltningen i visse tilfælde

ansætte foreløbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af hen-

holdsvis ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift i de tilfælde,

hvor ejendomsejeren ikke har modtaget sin endelige almindelige vurdering

eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

I dag kan Skatteforvaltningen ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for

opkrævning af ejendomsværdiskat for nybyggede ejendomme. Derudover

kan Skatteforvaltningen ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for op-

krævning af grundskyld for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at

betale grundskyld i vurderingsåret før kalenderåret og i visse udstyknings-

tilfælde. For en ejendom, hvor Skatteforvaltningen har ansat et foreløbigt

beskatningsgrundlag for grundskylden, kan det foreløbige beskatnings-

grundlag også anvendes i tilfælde, hvor ejendommen bliver omfattet af dæk-

ningsafgift.

Ansættelsen af et foreløbigt beskatningsgrundlag har til formål at sikre, at

ejendomsejeren ikke risikerer at oparbejde en skattegæld for indtil flere ind-

komst- eller kalenderår, indtil ejendomsvurderingen er udsendt. Det sker

ved, at ejendomsejeren får mulighed for løbende at betale en foreløbig ejen-

domsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsafgift på baggrund af det

foreløbige beskatningsgrundlag.

Hertil har ansættelse af de foreløbige beskatningsgrundlag for grundskyld

og dækningsafgift i nogle tilfælde også til formål at sikre, at ejendomsejere

med en for høj foreløbig betaling af grundskyld og dækningsafgift kan få et

foreløbigt og mere korrekt beskatningsgrundlag indtil udsendelsen af den

første almindelige vurdering eller omvurdering, f.eks. fordi en ejendom er

blevet udstykket i flere separate ejendomme.

Det følger således af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at for ejen-

domme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk.

1, nr. 4, ansætter Skatteforvaltningen et foreløbigt beskatningsgrundlag for

indkomståret til brug for en opkrævning af ejendomsværdiskat frem til tids-

punktet for udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurde-

ring efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det følger

af 2. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med

udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar

i førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det følger af 3. pkt., at det

foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan æn-

dres af ejendomsejeren.

UDKAST

Det følger videre af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt., at for ejen-

domme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendoms-

skattelovens § 4, stk. 1, i vurderingsåret før kalenderåret, ansætter Skatte-

forvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret eller

kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af

grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller om-

vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det følger af 2. pkt.,

at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangs-

punkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det

første vurderingsår efter ændringen. Det følger af 3. pkt., at det foreløbige

beskatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejen-

domsejeren.

Det følger desuden af ejendomsskattelovens § 20, stk. 4, at bliver en ejen-

dom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter § 17,

stk. 4, omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter ejendomsskatte-

lovens § 12, anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige be-

skatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, er ansat efter,

som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift

frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering

efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.

Beskatningen på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag er ikke en

afgørelse efter

forvaltningsloven,

og det foreløbige beskatningsgrundlag an-

sættes dermed uden partshøring, begrundelse m.v.

Hverken ejeren af ejendommen eller Skatteforvaltningen er dermed bundet

af den foreløbige værdi. Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige værdi

har været ansat for lavt, bliver den resterende ubetalte del af ejendomsvær-

diskatten, grundskylden og eventuelt dækningsafgiften efteropkrævet hos

ejeren. Viser det sig omvendt, at den foreløbige værdi har været ansat for

højt, bliver den for meget betalte ejendomsværdiskat, grundskyld og even-

tuelt dækningsafgift tilbagebetalt som overskydende skat.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide Skatteforvaltningens muligheder for at ansætte fore-

løbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdi-

skat, grundskyld og dækningsafgift frem til tidspunktet for udsendelse af

den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 5 eller 6.

UDKAST

I forhold til ansættelse af det foreløbige beskatningsgrundlag til brug for

opkrævningen af ejendomsværdiskat foreslås der en udvidelse i tre tilfælde.

Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatnings-

grundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat efter ejendoms-

skattelovens § 13, stk. 5, foreslås for det første udvidet til at gælde i tilfælde,

hvor en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskat efter ejendomsskat-

telovens § 3, stk. 1. Skatteforvaltningen vil kunne ansætte en foreløbig ejen-

domsværdi som et foreløbig beskatningsgrundlag, uanset hvad baggrunden

er for, at ejendommen bliver omfattet af ejendomsværdiskat. Dette vil f.eks.

kunne skyldes, at en erhvervsejendom ændrer anvendelse, så den fremadret-

tet anvendes til boligformål. På den måde sikres det, at Skatteforvaltningen

i alle tilfælde for en ejendom, hvor ejeren er ejendomsværdiskattepligtig, vil

kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen

af ejendomsværdiskat.

For det andet foreslås det at udvide Skatteforvaltningens mulighed for at

ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejen-

domsværdiskat efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, så denne mulighed

også vil gælde i tilfælde, hvor ejerens valg efter ejendomsvurderingslovens

§ 83, stk. 2 eller 3, bortfalder.

Reglerne i ejendomsvurderingslovens § 83 vedrører en overgangsordning

for ejendomsejere, hvis ejendom fra vurderingsterminen den 1. marts 2021

blev omkategoriseret fra enten en landbrugs- eller skovejendom til en ejer-

bolig eller omvendt. Overgangsordningen indebærer, at ejeren kan vælge at

opretholde ejendommens nuværende ejendomskategori.

For det tredje foreslås det, at Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte

et foreløbigt beskatningsgrundlag vil blive udvidet til at gælde i tilfælde,

hvor en samvurdering (to eller flere ejendomme, der er vurderet samlet) æn-

dres eller ophører. Skatteforvaltningen vil både kunne ansætte et foreløbigt

beskatningsgrundlag for ejendomme, der ophører med at være vurderet sam-

let, og for ejendomme, der udgår af en samvurdering, uden at samvurderin-

gen ophører helt. Den foreslåede udvidelse skal i denne sammenhæng ses i

lyset af, at ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet, og for

ejendomme, der udgår af en samvurdering, anses for nyopståede ejen-

domme, som dermed skal have et nyt beskatningsgrundlag.

Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte

foreløbige beskatningsgrundgrundlag til brug for opkrævningen af

UDKAST

ejendomsværdiskat skal ses i lyset af, at der for tilfælde, hvor en ejendom

bliver omfattet af ejendomsværdiskat, hvor ejerens valg efter ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og hvor en samvurdering æn-

dres eller ophører, ikke frem til udsendelsen af den første almindelige vur-

dering eller omvurdering er et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for

opkrævningen af ejendomsværdisskat.

Den foreslåede udvidelse har således til formål at mindske risikoen for, at

ejere i de nævnte tilfælde oparbejder en restskat for indtil flere indkomstår,

inden Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering eller om-

vurdering. Den foreslåede udvidelse sikrer dermed, at ejere i de nævnte til-

fælde vil få mulighed for løbende at betale foreløbig ejendomsværdiskat

indtil udsendelsen af den almindelige vurdering eller omvurdering.

Det foreløbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendoms-

værdiskat vil blive fastsat med udgangspunkt i forholdene på og prisni-

veauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændrin-

gen. Derudover vil det foreløbige beskatningsgrundlag for ejendomsværdis-

katten ikke være bindende, og ejendomsejeren vil således frit kunne ændre

det foreløbige beskatningsgrundlag.

I forhold til ansættelse af det foreløbige beskatningsgrundlag til brug for

opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift, foreslås ligeledes

en udvidelse i to tilfælde.

Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatnings-

grundlag til brug for opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsaf-

gift efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, og § 20, stk. 4, foreslås for det

første at blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor ejerens valg efter ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder. Det betyder, at Skat-

teforvaltningen i tilfælde, hvor ejendomsejerens valg om anvendelse af

overgangsordningen efter ejendomsvurderingslovens § 83 bortfalder, vil

kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for både opkræv-

ningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift.

For det andet vil Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt

beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af grundskyld og eventuel

dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, og § 20, stk. 4, blive

udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en samvurdering (to eller flere ejen-

domme, der er vurderet samlet) ændres eller ophører. Det betyder, at Skat-

teforvaltningen både vil kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til

UDKAST

brug for opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift for ejen-

domme, der ophører med at være vurderet samlet, og for ejendomme, der

udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt.

Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte

foreløbige beskatningsgrundgrundlag til brug for opkrævningen af grund-

skyld og eventuel dækningsafgift skal ses i lyset af, at der for tilfælde, hvor

ejerens valg efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder,

og for tilfælde hvor en samvurdering ændres eller ophører, ikke er et beskat-

ningsgrundlag til brug for opkrævningen af grundskyld og eventuel dæk-

ningsafgift frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller

omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Den foreslåede udvidelse har således til formål at mindske risikoen for, at

ejere i de nævnte tilfælde oparbejder en skattegæld for indtil flere indkomst-

eller kalenderår, inden Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vur-

dering eller omvurdering. Den foreslåede udvidelse sikrer dermed, at ejere

i de nævnte tilfælde vil få mulighed for løbende at betale foreløbig grund-

skyld og eventuel dækningsafgift indtil udsendelsen af den almindelige vur-

dering eller omvurdering.

Det foreløbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af grund-

skyld og eventuel dækningsafgift vil blive fastsat med udgangspunkt i for-

holdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det andet vurde-

ringsår efter ændringen. Dette skal ses i lyset af, at Skatteforvaltningen vil

skulle ansætte det foreløbige beskatningsgrundlag for indkomståret eller ka-

lenderåret efter den første vurderingstermin. Derudover vil det foreløbige

beskatningsgrundlag for grundskylden og eventuel dækningsafgiften ikke

være bindende, og ejendomsejeren vil frit kunne ændre det foreløbige be-

skatningsgrundlag.

Foruden ovenstående udvidelser af Skatteforvaltningens muligheder for at

ansætte foreløbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejen-

domsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsafgift, foreslås det, at

Skatteforvaltningens mulighed herfor udvides til også at gælde i særlige til-

fælde. Det foreløbige beskatningsgrundlag vil blive fastsat med udgangs-

punkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det

første vurderingsår.

Ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag i særlige tilfælde vil skulle

ske på Skatteforvaltningens foranledning. En ejer vil således ikke – som det

UDKAST

ellers er tilfældet for de øvrige tilfælde, hvor der kan ansættes et foreløbigt

beskatningsgrundlag – have retskrav på at få ansat et foreløbigt beskatnings-

grundlag i særlige tilfælde, og en ejer vil dermed ikke kunne anmode Skat-

teforvaltningen herom.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der i særlige tilfælde vil

kunne opstå et behov for, at Skatteforvaltningen ansætter et foreløbigt be-

skatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat, grund-

skyld og eventuel dækningsafgift. Det skyldes særligt, at de almindelige

vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 på

nuværende tidspunkt udsendes senere end de indkomstår eller kalenderår,

som de udgør beskatningsgrundlaget for. Det betyder, at en boligejer risike-

rer at oparbejde en restskat for indtil flere indkomstår eller kalenderår, inden

Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering eller omvurde-

ring.

I det lys kan særlige tilfælde kan f.eks. være tilfælde, hvor den almindelige

vurdering eller omvurdering ikke udsendes inden udgangen af det ind-

komstår eller kalenderår, hvor vurderingen skal danne beskatningsgrundlag

for ejendomsværdiskatten, grundskylden og eventuelt dækningsafgiften.

For ejendomme, der f.eks. er ændret i 2024, skal ændringen indgå, når ejen-

dommen vurderes eller omvurderes pr. 1. januar 2025. 2025-vurderingen

udgør allerede beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten i indkomst-

året 2025, og 2025-vurderingen udgør beskatningsgrundlag for grundskyl-

den og eventuel dækningsafgift i indkomst- og kalenderåret 2026.

Hvis 2025-vurderingen ikke er udsendt inden udgangen af indkomståret

2025, vil Skatteforvaltningen således kunne ansætte et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag til brug for opkrævningen af foreløbig ejendomsværdiskat,

hvis Skatteforvaltningen skønner det nødvendigt, f.eks. hvis ejendommen

har undergået væsentlige ændringer, som har betydning for vurderingen og

dermed beskatningen af ejendommen. Hvis 2025-vurderingen ikke er ud-

sendt inden udgangen af indkomst- og kalenderåret 2026, vil Skatteforvalt-

ningen på samme vis kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvis

Skatteforvaltningen skønner det nødvendigt til brug for opkrævningen af fo-

reløbig grundskyld og eventuel dækningsafgift.

Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt foreløbig opkrævning

af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsafgift, foreslås det,

at udvidelsen af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt

UDKAST

beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af henholdsvis ejendoms-

værdiskat, grundskyld og dækningsafgift vil have bagudrettet virkning fra

og med den 1. januar 2024.

Det foreløbige beskatningsgrundlag vil dog ikke være bindende, og ejen-

domsejeren vil således frit kunne ændre det foreløbige beskatningsgrundlag,

f.eks. til 0 kr.

Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte

foreløbige beskatningsgrundlag for henholdsvis ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift vil ikke være afgørelser efter

forvaltningsloven,

ansættelserne vil således ske uden partshøring, begrundelse m.v.

Hverken ejeren af ejendommen eller Skatteforvaltningen vil dermed være

bundet af den foreløbige værdi. Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige

værdi har været ansat for lavt, vil den resterende ubetalte del af ejendoms-

værdiskatten, grundskylden og eventuelt dækningsafgiften blive efterop-

krævet hos ejeren. Viser det sig omvendt, at den foreløbige værdi har været

ansat for højt, vil den for meget betalte ejendomsværdiskat, grundskyld og

eventuelle dækningsafgift blive tilbagebetalt som overskydende skat.

[2.4. Retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger

2.4.1. Gældende ret

Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen

som led i vurderingen beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer

eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet.

Skatteforvaltningen anvender de af matrikelmyndigheden fastsatte identifi-

kationsnumre til at identificere fast ejendom i Danmark. Dette vedrører så-

kaldte BFE-numre, KE-numre og VEI-numre. BFE står for »bestemt fast

ejendom«, KE står for »kommuneejendom«, og VEI står for »vurderings-

ejendoms-ID«. I langt de fleste tilfælde har en ejendom ét BFE-nummer, ét

KE-nummer og ét VEI-nummer, hvor der er et 1:1 sammenfald mellem

identifikationsnumrene.

Samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vurderings- og beskat-

ningssubjekt. Det vil sige, at hvis f.eks. tre selvstændige marker er samvur-

deret, bliver de vurderet og beskattet samlet. Samvurderede ejendomme er

kendetegnet ved, at alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selv-

stændige ejendomme med hver deres BFE-nummer, og at samvurderingen

har tilknyttet ét KE-nummer og ét VEI-nummer. Ved samvurderinger er der

UDKAST

således flere BFE-numre pr. KE-nummer og pr. VEI-nummer, og der er der-

for ikke et 1:1 sammenfald mellem identifikationsnumrene for samvurde-

rede ejendomme.

Ved matrikulær opdeling af en ejendom, der ikke er samvurderet, i f.eks. to

separate ejendomme, bliver det oprindelige KE-nummer, det oprindelige

VEI-nummer og det oprindelige BFE-nummer i praksis ikke nedlagt, men

bliver i stedet videreført for én af de to nye ejendomme. Derudover får den

anden ejendom tildelt et nyt KE-nummer og et nyt VEI-nummer til brug for

vurderingen og beskatningen, og anses derved for at være et nyopstået vur-

derings- og beskatningssubjekt.

Henset til, at der ikke er 1:1 sammenfald mellem KE-nummeret, VEI-num-

meret og BFE-numrene for samvurderede ejendomme, bliver det oprinde-

lige KE-nummer og det oprindelige VEI-nummer i praksis videreført for én

af ejendommene i tilfælde af, at samvurderingen ophører helt. De øvrige

ejendomme, der indgik i samvurderingen, tildeles i praksis hver et nyt KE-

nummer og et nyt VEI-nummer.

I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, tildeles ejendommen

i praksis et nyt KE-nummer og et nyt VEI-nummer, og de ejendomme, der

fortsat er samvurderet, opretholder det oprindelige KE-nummer og VEI-

nummer.

Det bemærkes, at BFE-numrene ikke berøres og fortsætter uændret, uanset

om der er tale om tilfælde, hvor samvurderingen ophører helt, eller tilfælde,

hvor en ejendom udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører

helt.

Flere ejendomsskatteordninger efter ejendomsskatteloven er knyttet op

disse identifikationsnumre. Dette gælder skatterabatordningen, den moder-

niserede stigningsbegrænsningsordning for grundskyld, den permanente in-

defrysningsordning, pensionistlåneordningen og tillægslåneordningen.

Hvad angår skatterabatordningen følger det af ejendomsskattelovens § 43,

stk. 2, at den samlede skatterabat bortfalder, hvis ejendommens identifika-

tionsnummer (BFE-nummer) bortfalder.

Hvad angår den moderniserede stigningsbegrænsningsordning følger det af

ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, at for ejendomme, hvis identifikations-

nummer (BFE-nummer) bortfalder, udgør grundskylden det første

UDKAST

kalenderår grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret. Det bety-

der, at grundskylden udgør den fuldt indfasede grundskyld det første kalen-

derår efter, at identifikationsnummeret er bortfaldet.

Hvad angår den permanente indefrysningsordning følger det af ejendoms-

skattelovens § 50, stk. 5, at bortfalder en ejendoms identifikationsnummer

(BFE-nummer), er det såkaldte sammenligningsår for grundskyld det ind-

komstår, hvor det nye identifikationsnummer tildeles.

Hvad angår den permanente indefrysningsordning og pensionistlåneordnin-

gen følger det af ejendomsskattelovens § 59, stk. 3, at lån ydet efter disse

ordninger inklusive påløbne renter forfalder til betaling den 1. i måneden,

hvis ejendommens identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder.

Hvad angår tillægslåneordningen følger det af ejendomsskattelovens § 81,

stk. 2, 1. pkt., at tillægslån omfattes af lånevilkårene i bl.a. i § 59, stk. 3. Det

betyder, at tillægslån inklusive påløbne renter tillige forfalder til betaling

den 1. i måneden, hvis ejendommens identifikationsnummer (BFE-num-

mer) bortfalder.

Fælles for låneordningerne er, at allerede stiftede lån er tilknyttet et BFE-

nummer.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at tydeliggøre, for hvilke ejendomme de forskellige ejendoms-

skatteordninger efter ejendomsskatteloven videreføres i tilfælde af ophør el-

ler ændring af samvurderinger. Det foreslås konkret at tydeliggøre dette i

tilfælde, hvor en samvurdering ophører, og i tilfælde, hvor en eller flere

ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, at for ejendomme, der

ophører med at være vurderet samlet, skal de oprindelige identifikations-

numre (KE-nummer og VEI-nummer) for en af de ejendomme, der indgik i

samvurderingen, videreføres. Det foreslås videre, at de øvrige ejendomme

skal tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer). Vi-

dere foreslås, at de oprindelige identifikationsnumre skal videreføres efter

følgende prioriterede rækkefølge:

1) For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket ejer-

skifte i forbindelse med ophør af samvurderingen.

2) For den ejendom med det største boligareal.

UDKAST

3) For den ejendom med det største matrikulære areal.

4) For den ejendom med det laveste identifikationsnummer (BFE-num-

mer).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for ejendomme, der ophører med

at være vurderet samlet, vil de oprindelige identifikationsnumre (KE-num-

mer og VEI-nummer) blive videreført for én af de ejendomme, der indgik i

samvurderingen efter en prioriteret rækkefølge efter de foreslåede nr. 1-4.

Efter nr. 1 vil de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-

nummer) blive videreført for den ejendom, for hvilken der som den eneste

ejendom ikke er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderingen.

Hvis nr. 1 ikke finder anvendelse, f.eks. fordi to af de ejendomme, der indgik

i samvurderingen, ikke er ejerskiftet, vil nr. 2 finde anvendelse. Efter nr. 2

vil de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer)

blive videreført for den ejendom med det største boligareal.

Hvis nr. 2 ikke finder anvendelse, fordi der er tale om ejendomme med et

lige stort boligareal, vil nr. 3 finde anvendelse. Efter nr. 3 vil de oprindelige

identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) blive videreført for

den ejendom med det største matrikulære areal.

Hvis nr. 3 ikke finder anvendelse, fordi der er tale om ejendomme med et

lige stort matrikulært areal, vil nr. 4 finde anvendelse. Efter nr. 4 vil de op-

rindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) blive videre-

ført for den ejendom med det laveste identifikationsnummer (BFE-num-

mer). Ejendommen med det laveste identifikationsnummer (BFE-nummer)

er den ældste af ejendommene, der indgik i samvurderingen. Henset til, at

alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selvstændigt matrikuleret

med hver deres BFE-nummer, og at samvurderingen har ét KE-nummer og

ét VEI-nummer, vil det være ejendommen med det laveste af BFE-numrene,

der bliver afgørende, og for hvilken de oprindelige identifikationsnumre –

det vil sige det oprindelige KE-nummer og det oprindelige VEI-nummer for

ejendommen – vil blive videreført.

Den foreslåede bestemmelse indebærer videre, at de øvrige ejendomme, der

indgik i samvurderingen, vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-

nummer og VEI-nummer) til brug for vurdering og beskatning af ejendom-

men, som derved anses for at være nyopståede vurderings- og beskatnings-

subjekter.

UDKAST

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5, at for ejendomme, der

udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, tildeles nye

identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer). Det foreslås videre, at

de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) skal vi-

dereføres for den samvurderede ejendom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejendomme, der udgår af en sam-

vurdering, uden at samvurderingen samtidig ophører, vil blive tildelt nye

identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) til brug for vurdering

og beskatning af ejendommene, som derved anses for at være nyopståede

vurderings- og beskatningssubjekter. Den foreslåede bestemmelse indebæ-

rer videre, at de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-

nummer) vil blive videreført for den samvurderede ejendom.

Hvis f.eks. en branddam er samvurderet med to parcelhuse, og det ene par-

celhus frasælges, udgår parcelhuset af samvurderingen, og parcelhuset vil

således blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-num-

mer) og udgøre et nyt vurderings- og beskatningssubjekt. Branddammen og

det andet parcelhus er fortsat samvurderet, hvor de oprindelige identifikati-

onsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) vil blive opretholdt.

Hvad angår skatterabatordningen foreslås det, at den samlede skatterabat,

bortfalder for ejerne af de ejendomme, der tildeles nye identifikationsnumre

(KE-nummer og VEI-nummer) efter de foreslåede bestemmelser i ejen-

domsvurderingslovens § 2, stk. 4 eller 5. Ejeren af den ejendom, der behol-

der de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer), vil

opretholde den samlede rabat uændret. Det betyder, at skatterabatten ikke

vil blive nedsat som følge af ophøret eller ændringen af en samvurdering.

Hvad angår den moderniserede stigningsbegrænsningsordning foreslås det,

at for ejendomme, der tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og

VEI-nummer) efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslo-

vens § 2, stk. 4 eller 5, vil grundskylden det første kalenderår efter ophøret

eller ændringen af samvurderingen udgøre den fuldt indfasede grundskyld.

Ejeren af den ejendom, der beholder de oprindelige identifikationsnumre

(KE-nummer og VEI-nummer), vil opretholde stigningsbegrænsningen, og

grundskylden for denne ejendom vil dermed fortsat være stigningsbegræn-

set.

UDKAST

Hvad angår den permanente indfrysningsordning foreslås det, at sammen-

ligningsåret for grundskyld videreføres for den ejendom (BFE-nummer),

som lånet oprindeligt er tilknyttet.

Sammenligningsåret er et begreb, der anvendes til at beregne stigningen i

henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, som man som boligejere

kan indefryse i den permanente indefrysningsordning. Lånebeløbet opgøres

separat for ejendomsværdiskatten og grundskylden og beregnes som for-

skellen mellem skatten i sammenligningsåret og i det indeværende ind-

komstår.

Eksempel: Hvis grundskylden for sammenligningsåret udgør 10.000 kr.,

mens grundskylden for det indeværende indkomstår udgør 15.000 kr., kan

man som boligejere indefryse stigningen på 5.000 kr. i den permanente in-

defrysningsordning.

I tilfælde, hvor en samvurdering ophører, eller en eller flere ejendomme ud-

går af en samvurdering, vil grundskylden som udgangspunkt blive nedsat

for den ejendom, som har beholdt de oprindelige identifikationsnumre (KE-

nummer og VEI-nummer). Det indebærer, at grundskylden for det indevæ-

rende indkomstår vil kunne falde til et lavere beløb end grundskylden for

sammenligningsåret.

I dette tilfælde vil der kunne gå flere år, hvor en boligejer – på trods af lø-

bende stigninger i grundskylden – ikke vil kunne anvende den permanente

indefrysningsordning for grundskyld. Det foreslås derfor, at ejendomsejeren

kan anmode om et nyt sammenligningsår. I tilfælde af to eller flere bolig-

ejere, vil ejerne skulle være enige om ansættelsen af et nyt sammenlig-

ningsår.]

2.5. Særligt om revision af 2022-, 2023- og 2024-vurderingerne i relation

til rabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld

2.5.1. Gældende ret

Ejendomsskattelovens kapitel 6 indeholder regler om en rabatordning for

ejendomsværdiskat og grundskyld. Efter § 35 ydes der således en samlet

rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld efter betingelserne i ejendoms-

skattelovens §§ 36 og 38 til fysiske personer, der pålægges højere samlet

ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen fra reglerne i den tidli-

gere gældende ejendomsværdiskattelov og i den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat til reglerne i ejendomsskatteloven.

UDKAST

Henset til, at rabatordningen efter ejendomsskattelovens kapitel 6 omhand-

ler overgangen fra beskatning efter de tidligere gældende regler til beskat-

ning efter reglerne efter ejendomsskatteloven, der har virkning for ejen-

domsskatter vedrørende perioden fra den 1. januar 2024 og frem, er det som

udgangspunkt ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar

2023, der indgår i opgørelsen af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og

grundskyld. I tilfælde af nybyggeri, der færdigmeldes i senest den 1. januar

2024, er det dog ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024, der indgår i opgø-

relsen af den samlede rabat fsva. ejendomsværdiskat.

Skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a indeholder regler om henholdsvis

genoptagelse og revision af ejendomsvurderinger. Skatteforvaltningens ad-

gang til at gennemføre revision er alene underlagt tidsmæssige frister. Skat-

teforvaltningen kan således inden for de fastsatte frister varsle og gennem-

føre revision, uanset om den fejlagtige eller ved en fejl ikke foretagne vur-

dering skal ændres eller foretages på grund af faktiske eller retlige forhold.

Revision kan derfor foretages af Skatteforvaltningen, uanset om revisionen

alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige

vurderingsskøn, og uanset hvilken beløbsmæssig ændring af ejendomsvur-

deringen revisionen fører til.

Vurderinger, der er revideret efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1 og

2, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der

ændres, blev foretaget. Derimod tillægges revision efter skatteforvaltnings-

lovens § 33 a, stk. 3 og 4, kun skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor

den vurdering, der ændres, blev foretaget, hvis dette accepteres af alle kla-

geberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra

dette tidspunkt, jf. stk. 7, 1. pkt. Accepteres dette ikke af alle klageberetti-

gede, tillægges ændringen af en vurdering efter stk. 3 og 4 alene skattemæs-

sig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages, jf. stk. 7, 2. pkt.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2, af ejen-

domsvurderinger, der er foretaget pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller

pr. 1. januar 2024, og hvor den bagudrettede skattemæssige virkning vil

medføre en nedsættelse af en ejers samlede rabat i ejendomsværdiskat og

grundskyld efter ejendomsskattelovens kapitel 6, alene kan gennemføres,

hvis ejeren ikke modsætter sig denne.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at indførelsen af reglerne om

en rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld har medført, at det

UDKAST

ikke med sikkerhed kan fastslås, at det vil være til gunst for den klageberet-

tigede, at en vurdering pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar

2024, der indgår i opgørelsen af den klageberettigedes rabat i ejendomsvær-

diskat og grundskyld, nedsættes via revision efter skatteforvaltningslovens

§ 33 a, stk. 2, med bagudrettet skattemæssig virkning.

Selv om den bagudrettede skattemæssig virkning isoleret set vil medføre, at

ejendomsskatterne nedsættes for de år, som ejendomsvurderingen udgør be-

skatningsgrundlaget for, vil nedsættelsen kunne medføre en tilsvarende ned-

sættelse af den klageberettigedes rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld,

hvilket kan bevirke en højere samlet ejendomsskat for senere år.

Med forslaget vil ejerne kunne sikre sig mod revision, der tillægges bagud-

rettet skattemæssig virkning, og som i relation til den samlede rabat i ejen-

domsværdiskat og grundskyld er til ugunst for ejeren. Selve indsigelsen vil

skulle fremsættes af ejeren i forbindelse med partshøringen over revisionen.

Med forslaget sikres retssikkerheden for borgerne ved revision af gamle

ejendomsvurderinger.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de almindelige vurderinger eller

omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, der kan danne

grundlag for opgørelsen af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og

grundskyld, dvs. ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar 2023

og pr. 1. januar 2024.

2.6. Styrket kommunal budgetsikkerhed for grundskylden for kalen-

derårene 2024-2028

2.6.1. Gældende ret

Som led i udmøntningen af boligskatteforliget fra 2017 overtog Skattefor-

valtningen fra og med 2024 opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift

fra kommunerne, så Skatteforvaltningen opkræver disse skatter på vegne af

kommunerne.

Grundskylden for kalenderårene 2024 og 2025 bliver opkrævet på foreløbigt

grundlag. Når de endelige vurderinger udsendes, bliver grundskylden efter-

reguleret. Kommunerne har i budgetårene fået udbetalt det, de har budget-

teret med. En eventuel afvigelse mellem kommunernes budgetter og det fak-

tisk opkrævede grundskyldsprovenu for kalenderårerne 2024 og 2025 afreg-

nes krone-til-krone mellem staten og den enkelte kommune.

UDKAST

Det fremgår således af § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat

og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, at

efterreguleringsbeløbet for den kommunale indkomstskat, grundskylden,

dækningsafgiften og kirkeskatten opgøres som det beløb, der opgøres ved

den endelige beregning heraf for et kalenderår, herunder beløb, der som

følge af ændringer af skatteansættelser og ændringer i grundlaget for grund-

skyld og dækningsafgift er ført i tilgang eller til afgang, fratrukket summen

af de beløb, der efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat og statens af-

regning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalenderår.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at udmønte Aftale om kommunernes økonomi for 2026 mel-

lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Kommu-

nernes Landsforening af 27. maj 2025, fsva. den del af aftalen, der vedrører

mere stabile rammer for ejendomsskatter ved garanterede grundlag, foreslås

det at indføre budgetsikkerhed for kommunernes grundskyldsindtægter for

kalenderårene 2024-2028.

Indfasningen af de nye ejendomsvurderinger og den indledningsvise opgø-

relse af grundskylden på et foreløbigt grundlag indebærer, at skøn for kom-

munernes grundlag for grundskylden i vidt omfang er baseret på prognoser.

Det har givet anledning til usikkerhed om den kommunale budgetlægning.

Regeringen og Kommunernes Landsforening er på den baggrund enige om

en række tiltag, der har til formål at give kommunerne en bedre budgetsik-

kerhed for grundlaget for grundskylden i 5-årsperioden 2024-2028.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det for det første, at den enkelte

kommune ved efterreguleringen af grundlaget for grundskylden vedrørende

kalenderåret 2024 vil blive garanteret et grundskyldsprovenu, der som mi-

nimum svarer til det seneste statslige skøn for grundlaget for grundskylden

forud for budgetlægningen ganget med kommunens grundskyldspromille

for kalenderåret. Det seneste statslige skøn er i denne sammenhæng fra au-

gust 2023.

For det andet foreslås det, at den enkelte kommune ved efterreguleringen af

grundlaget for grundskylden vedrørende kalenderåret 2025 vil blive garan-

teret et grundskyldsprovenu, der som minimum svarer til det seneste stats-

lige skøn for grundlaget for grundskylden forud for budgetlægningen ganget

med kommunens grundskyldspromille for kalenderåret. Det seneste

UDKAST

statslige skøn er i denne sammenhæng skønnet, som lå til grund for økono-

miaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i maj 2024.

Hvis det endelige grundlag i den enkelte kommune for henholdsvis kalen-

deråret 2024 og 2025 overstiger det relevante skøn for henholdsvis kalen-

deråret 2024 og 2025, vil efterreguleringen dog ske på baggrund af det en-

delige grundlag.

For det tredje foreslås det, at den enkelte kommune ved efterreguleringen af

grundlaget for grundskylden vedrørende kalenderårene 2026-2028 vil blive

garanteret et grundskyldsprovenu, der svarer til det statslige skøn forud for

de årlige økonomiforhandlinger for det pågældende kalenderår ganget med

kommunens grundskyldspromille for det pågældende kalenderår. For alle

kommuner vil det udbetalte grundskyldsprovenu i budgetåret dermed være

endeligt.

Det forslåede indebærer således, at § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kom-

munerne, ikke vil finde anvendelse for opgørelsen af efterreguleringsbelø-

bet for grundskylden for kalenderårene 2024-2028.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-

kvenser for det offentlige.

Ændringerne vedrørende styrket kommunal budgetsikkerhed for kommu-

nerne, jf. lovforslagets § 4, vurderes ikke at have provenumæssige konse-

kvenser for kommunerne under ét.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

[Udestår]

Det vurderes, at lovforslaget i hovedtræk er udformet i overensstemmelse

med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

UDKAST

4.2. Implementeringskonsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have nævneværdige administrative

konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 21. august

2025 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL –

Danmarks Almene Boliger, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvalt-

ningen, Danmarks Statistik, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Den Danske

Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,

Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, Finans Danmark, Fi-

nanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Fritidshusejernes

Landsforening, FSR - danske revisorer, Geodatastyrelsen, Kommunernes

Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsskatteret-

ten, Lejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark, Skatteankeforvalt-

ningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævns-

formandskabet, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

[Udestår]

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

[Udestår]

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, at beskatningsgrundlaget

for ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er omfattet af ejendomsskat-

telovens § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendomsværdi, der efter

ejendoms-

vurderingsloven

er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående

indkomstår, jf. dog stk. 3-6.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 13, stk. 2,

ændres »stk. 3-6« til

»stk. 3-8«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets

§ 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte to nye stykker i ejendomsskatte-

lovens § 13, hvorefter stk. 6 bliver til stk. 8. Den foreslåede ændring inde-

bærer således ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen

som led i vurderingen beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer

eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet.

For ejendomsejere, hvis ejendom fra vurderingsterminen den 1. marts 2021

skiftede kategori efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, fra enten en

landbrugs- eller skovejendom til en ejerbolig eller omvendt gælder der efter

reglerne i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, en overgangsordning,

så ejeren kan vælge at opretholde den eksisterende kategori.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, at der betales ejendoms-

værdiskat, jf. ejendomsskattelovens § 1, stk. 1, af følgende ejendomme:

1) Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boli-

genheder, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er

foretaget fordeling af ejendomsværdien.

Side 31/96

UDKAST

3) Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendoms-

vurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendoms-

værdi og en særskilt grundværdi.

4) Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurde-

ringslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi

og en særskilt grundværdi.

5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder,

der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, og

hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en

ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen. Det samme gælder

erhvervsejendomme m.v., som indeholder to selvstændige boligen-

heder, og hvor ejendomsværdien tillige fordeles på de to boligenhe-

der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.

pkt.

6) Lejligheder, som én eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom

med tre til seks boligenheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af

en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om

en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede

lejlighed senest ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen

efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene

i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere

en betingelse, at ejeren, senest 3 måneder efter at vurderingen efter

ejendomsvurderingsloven foreligger, giver told- og skatteforvaltnin-

gen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af

denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende ind-

komstår som senere indkomstår. 1.-4. pkt. gælder endvidere for ejen-

domme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår,

hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejevær-

diberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819

af 3. november 1997. 1.-5. pkt. gælder, selv om en del af udlejnings-

ejendommen ikke benyttes til boligformål, hvis denne andel er min-

dre end 25 pct. af etagearealet i henhold til et autoritativt register.

Ejere af lejligheder nævnt i 1. pkt., der inden den 1. januar 2026 er

omfattet af denne lov efter betingelserne i 2.-5. pkt., og hvor mindre

end 25 pct. af den seneste ansatte ejendomsværdi for udlejningsejen-

dommen efter ejendomsvurderingslovens § 88 er benyttet til andre

formål end boligformål, er fortsat omfattet af denne lov uanset 6.

pkt. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til et autoritativt regi-

ster sker ændringer i benyttelsen af udlejningsejendommen pr. 1.

Side 32/96

UDKAST

januar 2026 eller senere, så en større del af udlejningsejendommen

benyttes til andre formål end boligformål.

7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med

tre til seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april

1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen

i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdibe-

regning efter reglerne i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819

af 3. november 1997, og at der er foretaget en vurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 27. 1. pkt. finder kun anvendelse for det

antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis

en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end 2 år, er denne lejlighed

ikke længere omfattet af 1. pkt.

8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere

end to boligenheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et bolig-

sameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et

andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor

der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendom-

men. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999

var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter reglerne i

ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, og

at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §

27.

9) Ejendomme over 5.000 m

, der helt eller delvis er beliggende i land-

zone, og for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-

vens § 36 fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på

den øvrige del af ejendommen.

10) Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel,

og for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §

37, stk. 1, ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at for ejendomme,

hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4,

ansætter Skatteforvaltningen et foreløbigt beskatningsgrundlag for ind-

komståret til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tids-

punktet for udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurde-

ring efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det frem-

går af 2. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes

med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1.

januar i førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det fremgår videre

Side 33/96

UDKAST

af 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bin-

dende og frit kan ændres af ejendomsejeren.

Beskatningen på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag er ikke en

afgørelse efter

forvaltningsloven,

og det foreløbige beskatningsgrundlag an-

sættes dermed uden partshøring, begrundelse m.v.

Hverken ejeren af ejendommen eller Skatteforvaltningen er dermed bundet

af den foreløbige værdi. Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige værdi

har været ansat for lavt, bliver den resterende ubetalte del af ejendomsvær-

diskatten efteropkrævet hos ejeren. Viser det sig omvendt, at den foreløbige

værdi har været ansat for højt, bliver den for meget betalte ejendomsværdi-

skat tilbagebetalt som overskydende skat.

Ejendomsværdiskatten bliver opkrævet via forskuds- og årsopgørelsen. Det

betyder, at datagrundlaget til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat

via forskudsopgørelsen senest vil skulle være klar den 1. september i året

inden indkomståret.

Efter ejendomsvurderingsloven udgør den 1. januar den såkaldte vurde-

ringstermin, som er det tidspunkt, pr. hvilket Skatteforvaltningen indhenter

data fra autoritative registre, f.eks. Bygnings- og Boligregisteret (BBR), til

brug for udarbejdelsen af vurderingen. Henset til, at beskatningsgrundlaget

for ejendomsværdiskatten efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, er den

ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-

dende ejendom for det forudgående indkomstår, skal der tages udgangs-

punkt i vurderingsterminen den 1. januar i året inden de pågældende ind-

komstår. Selve vurderingen kan tage over 6-8 måneder at udarbejde af-

hængigt af kompleksisten af ejendommen. Det betyder, at vurderingen ikke

altid vil kunne være klar til den 1. september.

For ejendomme, hvor betingelserne for omvurdering efter ejendomsvurde-

ringsloven er opfyldt, herunder for ejendomme, hvor der er sket nybyggeri,

jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, og hvor disse ikke er omfattet

af ejendomsvurderingen for det forudgående indkomstår, men af ejendoms-

vurderingen i det indeværende indkomstår, anvendes ansættelsen i det inde-

værende indkomstår i stedet for ansættelsen for det forudgående indkomstår,

jf. ejendomsskattelovens § 13, stk. 3.

Side 34/96

UDKAST

På nuværende tidspunkt, hvor ejendomsvurderingerne i nogle tilfælde ud-

sendes senere end de indkomstår, som de udgør beskatningsgrundlaget for,

kan en boligejer risikere at oparbejde en restskat for indtil flere indkomstår,

inden Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering eller om-

vurdering.

For at sikre, at man som boligejer ikke skal vente på sin vurdering for at få

lov til at betale sin skat, ansættes et såkaldt foreløbigt beskatningsgrundlag,

så risikoen for, at ejerne af disse ejendomme oparbejder en restskat, mind-

skes.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 13, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »For

ejendomme, hvor der sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk.

1, nr. 4« til »For ejendomme, der bliver omfattet af § 3, stk. 1, for ejen-

domme, hvor ejerens valg, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3,

bortfalder, og for ejendomme, hvor en samvurdering, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører«.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningens muligheder for

at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af

ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse af den første almin-

delige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 el-

ler 6 vil blive udvidet.

For det første vil Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt

beskatningsgrundlag blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en ejendom

omfattes af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1.

Henset til, at ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, vedrører ejendomme, der er

omfattet af ejendomsværdiskat i Danmark, vil Skatteforvaltningen kunne

ansætte en foreløbig ejedomsværdi som et foreløbigt beskatningsgrundlag

for alle ejendomme, hvor ejeren bliver ejendomsværdiskattepligtig. Dette

vil således også fortsat gælde i tilfælde, hvor der er sket nybyggeri efter

ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Skatteforvaltningen vil kunne ansætte et foreløbig beskatningsgrundlag for

ejendomsværdiskatten, uanset hvad baggrunden er for, at ejendommen bli-

ver omfattet af en af de ejendomstyper, der er oplistet i ejendomsskattelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 1-10. Dette vil f.eks. kunne skyldes, at en erhvervsejen-

dom ændrer anvendelse, så den fremadrettet anvendes til boligformål.

Side 35/96

UDKAST

For det andet vil Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt

beskatningsgrundlag blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor ejerens valg

efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne ansætte et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag for ejendomme, hvor ejerens valg om at være omfattet af

overgangsordningen efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, bort-

falder. Det vil være underordnet, hvad der er årsagen til, at ejerens valg bort-

falder.

For det tredje vil Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt

beskatningsgrundlag blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en samvurde-

ring efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører. Skat-

teforvaltningen vil både kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for

ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet, og for ejendomme,

der udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt. Den

foreslåede udvidelse skal i denne sammenhæng ses i lyset af, at ejendomme,

der ophører med at være vurderet samlet, og for ejendomme, der udgår af

en samvurdering, anses for nyopståede ejendomme, som dermed skal have

et nyt beskatningsgrundlag.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der for tilfælde, hvor en ejen-

dom omfattes af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, hvor ejerens valg efter

ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og hvor en sam-

vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører,

ikke frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 er et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdisskat. Den fore-

slåede ændring har således til formål at mindske risikoen for, at ejere i de

nævnte tilfælde oparbejder en restskat for indtil flere indkomstår, inden

Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering eller omvurde-

ring. Den foreslåede ændring sikrer dermed, at ejere i de nævnte tilfælde vil

få mulighed for løbende at betale foreløbig ejendomsværdiskat indtil udsen-

delsen af den almindelige vurdering eller omvurdering.

Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte en

foreløbig ejendomsværdi som et foreløbigt beskatningsgrundlag vil være

omfattet af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt. Det betyder, at

det foreløbige beskatningsgrundlag vil blive fastsat med udgangspunkt i

Side 36/96

UDKAST

forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vur-

deringsår efter ændringen. Det betyder også, at det foreløbige beskatnings-

grundlag ikke vil være bindende, og at ejendomsejeren frit vil kunne ændre

det foreløbige beskatningsgrundlag.

Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt foreløbig opkrævning

af ejendomsværdiskat foreslås det, at udvidelsen af Skatteforvaltningens

mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for op-

krævningen af ejendomsværdiskat vil have bagudrettet virkning fra og med

den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.

Beskatningen på baggrund af det foreløbige beskatningsgrundlag vil ikke

være en afgørelse efter

forvaltningsloven,

og ansættelsen vil således ske

uden partshøring, begrundelse m.v.

Hverken ejeren af ejendommen eller Skatteforvaltningen vil dermed være

bundet af den foreløbige værdi. Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige

værdi har været ansat for lavt, vil den resterende ubetalte del af ejendoms-

værdiskatten blive efteropkrævet hos ejeren. Viser det sig omvendt, at den

foreløbige værdi har været ansat for højt, vil den for meget betalte ejen-

domsværdiskat blive tilbagebetalt som overskydende skat.

Til nr. 3