SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 303
Offentligt

August 2025

— 20/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statsregnskabet

for 2024

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

20/2024

Beretning om

revisionen af stats-

regnskabet for 2024

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Erhvervsministeren, skatteministeren, forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren, ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2025.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i febr uar må-

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-869-6

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statsregnska-

bet for 2024

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af stats-

regnskabet baserer sig primært på Rigsrevisionens bevillings-

kontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der frem-

går af denne

beretning nr. 20/2024 om revisionen af statsregn-

skabet for 2024,

og på de sager, som Rigsrevisionen har valgt

at rapportere om i

beretning nr. 21/2024 om revisionen af sta-

tens forvaltning i 2024.

Statens driftsregnskab for 2024 viste et overskud på 79,3 mia.

kr. Statens udgifter var samlet set 870,1 mia. kr., og indtægter-

ne var 949,3 mia. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab

for 2024 er rigtigt og dermed uden væsentlige fejl. Stats-

regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med bevil-

lingslovene og statens regnskabsregler og afspejler statens

indtægter, udgifter, aktiver og passiver i 2024. Staten har

desuden brugt bevillingerne i overensstemmelse med dis-

poneringsreglerne.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisio-

nen for tredje år i træk har måttet tage forbehold for Er-

hvervsministeriets regnskab på grund af væsentlige fejl i

en afgrænset del af Erhvervsministeriets regnskab.

Forbeholdet i regnskabet for 2024 vedrører:

•

Fejl i Erhvervsstyrelsens regnskab, der i alt udgør 487 mio.

kr. Forbeholdet skyldes, at indtægter og udgifter fra slutaf-

regningen af et større antal tilskudssager vedrørende CO-

VID-19-hjælpepakkerne mangler i regnskabet, og at styrel-

sen mangler at afskrive tilgodehavender fra konkursramte

virksomheder.

18. august 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Kulturmi-

nisteriet har overtrådt bevillings- og disponeringsreglerne

i forbindelse med, at Det Danske Filminstitut har indgået

aftale om Filmtaget uden hjemmel. De øgede udgifter har

betydet, at Filminstituttet har måttet afskedige medarbej-

dere og skære i flere kerneopgaver.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at de øvrige

ministeriers regnskaber er uden væsentlige fejl og bevil-

lingsafvigelser.

Statsrevisorerne skal særligt pege på forhold i Skattemini-

steriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

regnskaber, hvori der er oplysninger, som er forbundet

med usikkerhed, men uden at der er tale om fejl i regnska-

berne.

Fremhævelserne vedrører følgende:

•

Skatteministeriets værdiansættelse af gæld til staten er fort-

sat usikker. Ultimo 2024 havde borgere og virksomheder

gæld til staten for ca. 155,5 mia. kr. Skatteministeriet vurde-

rer, at det vil være muligt at inddrive ca. 41,3 mia. kr. af

gælden. Dermed udgør gæld til en værdi af ca. 114,3 mia. kr.

et potentielt tab for staten. Der er særlig usikkerhed forbun-

det med at opgøre værdien af gældsposter, hvor det er usik-

kert, om der er fejl og mangler i Skatteministeriets oplysnin-

ger, der knytter sig til gældsposten. Det drejer sig om ca.

10 % af den samlede gæld til staten, svarende til 15,4 mia. kr.

•

Der er usikkerhed forbundet med en hensættelse i Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris del af statsregnska-

bet. Hensættelsen vedrører erstatning og kompensation til

minkavlere og følgeerhverv. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri har opgjort hensættelsen til 9,2 mia.

kr. ultimo 2024. Ministeriet forventer, at de samlede udgif-

ter til erstatning og kompensation til minkavlere og følge-

erhverv samt til myndighedsopgaver vil udgøre ca. 29,2

mia. kr.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der i 5 sa-

ger er konstateret svagheder i regnskabsforvaltningen, der

medfører en øget risiko for svindel eller fejl i kommende

regnskaber.

Svaghederne vedrører følgende:

•

Skatteministeriets styring af brugerrettigheder er fortsat

mangelfuld.

•

Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvalt-

ning.

•

Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har fortsat en mangelfuld fakturahåndtering.

•

Forsvarsministeriet har ikke oplyst tilstrækkeligt om muli-

ge fremtidige udgifter til oprensning af PFAS-forurening på

Forsvarets arealer.

•

Erhvervsministeriet har fejl i to garantier.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Indholdsfortegnelse

1. Formål og konklusion

............................................................................................

1.1. Baggrund

........................................................................................................................

2. Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber

...................................................

2.1. Forbehold for Erhvervsministeriets regnskab vedrørende

COVID-19-sager

........................................................................................................

3. Brud på bevillings- og disponeringsreglerne

..............................................

3.1. Det Danske Filminstitut har indgået aftale om Filmtaget uden

hjemmel

.......................................................................................................................

4. Fremhævelser

.......................................................................................................

4.1. Skatteministeriets værdiansættelse af gæld til staten er fortsat

usikker

.........................................................................................................................

4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hensættelse til

erstatninger og kompensation til minkavlere og følgeerhverv er

opgjort med usikkerhed

.......................................................................................

5. Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning

....................................

5.1. Skatteministeriets styring af brugerrettigheder er fortsat

mangelfuld

.................................................................................................................

5.2. Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvaltning

..........

5.3. Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

fortsat en mangelfuld fakturahåndtering

.....................................................

5.4. Forsvarsministeriet har ikke oplyst tilstrækkeligt om mulige

fremtidige udgifter til oprensning af PFAS-forurening på

Forsvarets arealer

..................................................................................................

5.5. Erhvervsministeriet har fejl i to garantier

.....................................................

6. Sager, der kan afsluttes

.....................................................................................

Bilag 1. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet

for 2024

.....................................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

......................................................................................................

Bilag 3. Ministre med ansvar for sagerne i beretningen

........................................

Bilag 4. Sager fra tidligere beretninger

..........................................................................

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Rigsrevisionen skal årligt afgive denne beretning til Statsrevisorerne

i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101

af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre revisionen følger af rigs-

revisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

Bilag 3 viser de ministre, der enten har eller har haft ansvaret for

sager i beretningen.

Beretningen har i udkast været forelagt de omtalte ministerier, hvis

bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Formål og konklusion | 1

Formål og konklusion |

1. Formål og konklu-

sion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2024. Formålet med re-

visionen er at vurdere, om statsregnskabet er rigtigt, og om bevillingerne

samlet set er overholdt. Beretningen skal danne grundlag for Statsreviso-

rernes gennemgang af statsregnskabet og Folketingets behandling af

statsregnskabet. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnska-

bet for 2024 fremgår af bilag 1.

Vi har også revideret ministeriernes regnskaber og bevillingsoverholdelse i

2024. Ministeriernes regnskaber indgår i statsregnskabet, idet hvert mini-

sterium har ansvaret for en del af statsregnskabet. Vi afgiver selvstændige

konklusioner om hvert ministeriums del af statsregnskabet.

Figur 1 viser de fire typer af konklusioner, som vi bruger. Vores konklusion

afhænger af, om fejl, herunder bevillingsafvigelser, er væsentlige.

Figur 1

Rigsrevisionens standardkonklusioner

POSITIV

KONKLUSION

MED FORBEHOLD

AFKRÆFTENDE

KONKLUSION

MANGLENDE

KONKLUSION

Fejl er ikke væsentlige

Fejl er væsentlige, men

ikke gennemgribende

Fejl er væsentlige og

gennemgribende

Fejl er ukendte

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Formål og konklusion

positiv konklusion

betyder, at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsent-

lige fejl. Vi betragter fejl i det samlede statsregnskab som væsentlige, hvis

de er over 1

af statens samlede udgifter og indtægter, svarende til ca.

18,2 mia. kr. i 2024. Som hovedregel betragter vi fejl i et ministeriums del af

statsregnskabet som væsentlige, hvis de er over 2

af summen af mini-

steriets indtægter og udgifter eller er over 1 mia. kr. Alle væsentlighedsni-

veauer fremgår af figur A i bilag 2.

konklusion med forbehold

betyder, at hovedparten af regnskabet er

rigtigt, men at der er væsentlige fejl i isolerede dele af regnskabet.

afkræftende konklusion

betyder, at regnskabet ikke er rigtigt, dvs. at

der er væsentlige fejl, som ikke kan isoleres til bestemte dele af regnska-

bet.

manglende konklusion

betyder, at vi ikke kan vurdere, om regnskabet

er rigtigt, fordi ministeriet ikke har den nødvendige dokumentation.

Ud over de fire konklusioner i figur 1 bruger vi begrebet

fremhævelse.

fremhævelse betyder, at vi gør opmærksom på oplysninger i regnskabet,

som fx er opgjort på et usikkert grundlag, men uden at der er konstateret

fejl i regnskabet. Endelig omtaler vi sager, hvor ministerierne har en svag

regnskabsforvaltning, uden at der er konstateret fejl i regnskabet.

Høj grad af sikkerhed

En konklusion med høj grad af

sikkerhed betyder, at Rigsrevi-

sionen har gennemført tilstræk-

kelig revision til at sandsynlig-

gøre, at der ikke kan være væ-

sentlige fejl i statsregnskabet.

Revisionen er udført i overensstemmelse med

standarderne for offentlig

revision,

hvilket giver

høj grad af sikkerhed

for, at revisionen afdækker væ-

sentlige fejl i statsregnskabet.

Udkast til sagerne i denne beretning har været i høring hos de relevante mi-

nisterier. I forlængelse af høringen har vi justeret beretningen for at sikre,

at der er enighed om fakta i sagerne. Vurderingerne i beretningen er Rigs-

revisionens. Ministeriernes bemærkninger til de enkelte sager er kun gen-

givet i det omfang, de har ønsket at komme med supplerende oplysninger.

De ansvarlige ministre skal, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, afgive redegø-

relser til Statsrevisorerne om, hvilke foranstaltninger og overvejelser sager-

ne har givet anledning til. Rigsrevisionen behandler redegørelserne i et no-

tat til Statsrevisorerne, og det vil fx også fremgå, om ministeren er enig i

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens vurdering af sagen. Statsrevisorerne

tager ved behandlingen af Rigsrevisionens notat om redegørelserne bl.a.

stilling til, om en sag skal afsluttes eller fortsat følges.

Vores metodiske tilgang er beskrevet i bilag 2.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Formål og konklusion | 1

Formål og konklusion |

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabet for 2024 er rigtigt og

dermed uden væsentlige fejl. Det betyder, at statsregnskabet er

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler og afspejler statens indtægter, udgifter, aktiver

og passiver i 2024. Rigsrevisionen vurderer desuden, at bevillin-

gerne samlet set er brugt i overensstemmelse med disponerings-

reglerne.

Rigsrevisionen vurderer herudover, at de enkelte ministeriers

regnskaber er rigtige og dermed uden væsentlige fejl, bortset fra

Erhvervsministeriets regnskab. Vi har en konklusion med forbe-

hold på grund af væsentlige fejl i en afgrænset del af Erhvervsmi-

nisteriets regnskab. Fejlene vedrører Erhvervsstyrelsen og udgør

i alt 487 mio. kr. Fejlene skyldes for det første, at indtægter og ud-

gifter fra slutafregningen af et større antal tilskudssager vedrøren-

de COVID-19-hjælpepakkerne mangler i regnskabet, selv om styrel-

sen har afgjort sagerne. For det andet mangler styrelsen at afskri-

ve tilgodehavender fra konkursramte virksomheder.

Endelig orienterer Rigsrevisionen i beretningen om otte sager,

der ikke giver anledning til forbehold, men hvor vi har fundet fejl,

usikkerheder og svagheder i regnskabsforvaltningen, som vi øn-

sker at gøre Statsrevisorerne opmærksomme på, jf. nedenfor.

Kulturministeriet har overtrådt bevillings- og disponeringsreglerne i forbin-

delse med, at Det Danske Filminstitut har indgået aftale om Filmtaget uden

hjemmel, jf. afsnit 3.1.

Rigsrevisionen

fremhæver

to sager for at gøre opmærksom på oplysninger i

regnskabet, der er opgjort med usikkerhed:

•

Skatteministeriets værdiansættelse af gæld til staten er fortsat usikker,

jf. afsnit 4.1.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hensættelse til erstatnin-

ger og kompensation til minkavlere og følgeerhverv er opgjort med usik-

kerhed, jf. afsnit 4.2.

I fem sager gør vi opmærksom på svagheder i ministeriers regnskabsforvalt-

ning. Sagerne omtales for at gøre opmærksom på behovet for, at ministeri-

erne nedbringer risikoen for fejl i kommende regnskaber og minimerer risi-

koen for svindel:

•

Skatteministeriets styring af brugerrettigheder er fortsat mangelfuld, jf.

afsnit 5.1.

Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvaltning, jf. afsnit 5.2.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Formål og konklusion

•

Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fortsat en

mangelfuld fakturahåndtering, jf. afsnit 5.3.

Forsvarsministeriet har ikke oplyst tilstrækkeligt om mulige fremtidige

udgifter til oprensning af PFAS-forurening på Forsvarets arealer, jf. af-

snit 5.4.

Erhvervsministeriet har fejl i to garantier, jf. afsnit 5.5.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Formål og konklusion | 1

Formål og konklusion |

1.1.

Baggrund

2. Finansministeren fremlagde statsregnskabet for 2024 til Folketinget den

31. marts 2025. Statens indtægter er opgjort til 949,3 mia. kr., og udgifterne

er opgjort til 870,1 mia. kr. Det giver et overskud på 79,3 mia. kr. Figur 2 vi-

ser, hvordan statens indtægter, udgifter og overskud har udviklet sig de se-

neste 6 år.

Figur 2

Statens indtægter, udgifter og over- eller underskud i

perioden 2019-2024 (løbende priser)

(Mia. kr.)

1.000

950

900

850

800

758,0

834,9

-14,5

904,7

955,4

923,5

949,3

79,3

108,3

870,1

815,2

33,1

871,6

186,1

820,4

769,3

750

700

650

61,2

696,8

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Indtægter

Udgifter

Note: Differencer skyldes afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskaberne for 2019-2024.

Det fremgår af figur 2, at statens indtægter er højere end udgifterne i alle

år bortset fra 2020, hvor der var underskud. Fra 2023 til 2024 steg statens

udgifter og indtægter. Udgifterne steg med ca. 54,9 mia. kr., bl.a. som følge

af stigende udgifter til pensioner, overførsler til kommuner og regioner og

udgifter til materielanskaffelser. Indtægterne steg med ca. 25,9 mia. kr.,

bl.a. som følge af øgede skatteindtægter og merindtægter fra moms og

energiafgifter.

Tabel 1 viser vores konklusioner om de enkelte dele af statsregnskabet, og

hvilke sager der er omtalt i beretningen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Formål og konklusion

Tabel 1

Rigsrevisionens konklusioner om revisionen af statsregnskabet for 2024

Regnskabet er rigtigt, og

bevillingen er overholdt

Sager omtalt i

beretningen

Det samlede statsregnskab (§§ 1-42)

§§ 1-2. Kongen og medlemmer af det kongelige hus m.fl.

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomiministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 25. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

§§ 35-37 og 40-42. Generelle reserver, pensionsvæsenet,

renter, genudlån mv., beholdningsbevægelser mv. og afdrag

på statsgælden (netto)

Note: Revisionen af statsregnskabets § 1 og § 2 vedrører Statsministeriets beregning og registrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer

ikke statsregnskabets § 3. Folketinget. Der er oprettet yderligere tre ministerier ved en ressortomlægning i august 2024. De tre ministe-

rier er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Ældreministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart. De tre nye minister ier har

ikke aflagt regnskab i 2024, idet deres regnskabsoplysninger indgår i regnskaberne hos de ministerier, der afgiver ressortområder.

FORBEHOLD

Se afsnit 2.1 og 5.5

Se afsnit 4.1 og 5.1

Se afsnit 5.2, 5.3 og 5.4

Se afsnit 5.3

Se afsnit 3.1

Se afsnit 4.2

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Formål og konklusion |

Vi har revideret de 21 ministerier, som fremgår af statsregnskabet for 2024,

jf. tabel 1. Derudover har vi revideret andre centrale paragraffer i statsregn-

skabet, fx § 38. Skatter og afgifter.

Vi følger fortsat 26 sager fra tidligere beretninger. Status for sagerne frem-

går af bilag 4. Vi følger løbende op på sagerne for at vurdere, om ministeri-

erne har håndteret Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens kon-

klusioner. Vi omtaler kun opfølgningssagerne i denne beretning, hvis der er

manglende fremdrift i sagen, eller hvis vi vurderer, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber

2. Væsentlige fejl i

ministeriernes regn-

skaber

3. I dette kapitel omtaler vi én sag, hvor vi har en konklusion med forbehold

vedrørende Erhvervsministeriets regnskab. Et forbehold betyder, at hoved-

parten af regnskabet er rigtigt, men at der er væsentlige fejl i isolerede dele

af regnskabet. Vi anser ministeriets regnskab for at være rigtigt, når man

ser bort fra de konkrete fejl.

ERHVERVSMINISTERIET

KONKLUSION

MED FORBEHOLD

2.1. Forbehold for Erhvervsministeriets regnskab

vedrørende COVID-19-sager

Rigsrevisionen har en konklusion med forbehold på grund af væsentlige fejl

i Erhvervsministeriets regnskab. Fejlene udgør i alt 487 mio. kr. og skyldes

for det første, at indtægter og udgifter fra slutafregningen af et større antal

tilskudssager mangler i regnskabet, selv om Erhvervsstyrelsen har afgjort sa-

gerne. For det andet mangler styrelsen at afskrive tilgodehavender fra kon-

kursramte virksomheder.

4. Flere af de tilskud, som Erhvervsstyrelsen udbetalte som hjælpepakker

under COVID-19-pandemien, var foreløbige. Der var tale om i alt ca.

400.000 tilskudssager til en værdi af ca. 50 mia. kr. Styrelsen er i gang med

at slutafregne sagerne på baggrund af bl.a. de endelige regnskabstal fra

virksomhederne og antallet af dage, medarbejderne var hjemsendt. Slutaf-

regningerne har ført til, at nogle virksomheder skal have udbetalt flere pen-

ge, mens andre virksomheder skal tilbagebetale hele eller dele af tilskud-

det.

Vores revision i 2024 viser, at Erhvervsstyrelsen mangler at registrere nog-

le af slutafregningerne i regnskabet. Ifølge regnskabsbekendtgørelsens

§ 25 skal ministerierne registrere økonomiske hændelser nøjagtigt og sna-

rest muligt efter, at hændelserne er indtruffet, og en økonomisk opgørelse

kan finde sted. Vi har opgjort, at konsekvensen af den manglende registre-

ring er, at der i regnskabet mangler udgifter for 17 mio. kr. og indtægter for

351 mio. kr. Styrelsen har oplyst, at de forventer, at alle afgørelser er regi-

streret inden udgangen af 2025.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber |

Derudover har Erhvervsstyrelsen tilgodehavender hos en række virksom-

heder, der er gået konkurs. Tilgodehavender fra virksomheder skal ifølge

regnskabsbekendtgørelsens § 26, stk. 2, afskrives som et tab i regnskabet,

når det ikke er sandsynligt, at beløbet modtages. Styrelsen har oplyst om

de manglende afskrivninger i årsrapporten for 2024. Konsekvensen er, at

der i regnskabet mangler udgifter for 119 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Brud på bevillings- og disponeringsreglerne

3. Brud på bevillings-

og disponerings-

reglerne

5. I dette kapitel omtaler vi en sag, hvor Kulturministeriet har overtrådt be-

villings- og disponeringsreglerne ved at afholde udgifter uden hjemmel. Mi-

nisterierne må kun afholde udgifter, hvis Folketinget på forhånd har givet

hjemmel hertil. Folketinget giver ministerierne generel hjemmel via de årlige

bevillingslove. Nogle dispositioner kræver derudover en forudgående god-

kendelse af Folketingets Finansudvalg. Ministerierne har først hjemmel til

at gennemføre denne type dispositioner, når Finansudvalget har tiltrådt et

aktstykke om sagen, jf. budgetvejledningens pkt. 2.2.

KULTURMINISTERIET

BRUD PÅ BEVILLINGS- OG

DISPONERINGSREGLERNE

3.1. Det Danske Filminstitut har indgået aftale

om Filmtaget uden hjemmel

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet har over-

trådt bevillings- og disponeringsreglerne. Det Danske Filminstitut har ind-

gået en huslejekontrakt, der øger instituttets udgifter væsentligt, uden først

at orientere departementet og derigennem indhente godkendelse fra Finans-

udvalget. Departementet har overtrådt reglerne ved først at forelægge et akt-

stykke for Finansudvalget 3 år efter, at departementet fik kendskab til sagen.

De øgede udgifter til husleje, renter og afdrag på lån har betydet, at det har

været nødvendigt for Filminstituttet at afskedige medarbejdere, ligesom de

har skåret i flere kerneopgaver.

Det Danske Filminstitut har disponeret uden hjemmel

6. Ifølge budgetvejledningens pkt. 3.3.1 skal ministerierne forelægge lejeaf-

taler for Finansudvalget, hvis der knytter sig usædvanlige og byrdefulde vil-

kår til et lejemål. Budgetvejledningen specificerer, at det fx gælder, hvis der

skal afholdes større udgifter til indretning eller ombygning af det lejede.

Filminstituttet har siden 1996 boet til leje i Cinemateket i København. I marts

2020 indgik Filminstituttet og bygningens udlejer en aftale om, at udlejer

ville etablere Filmtaget, der bl.a. skulle huse en biograf. Aftalen blev indgået

efter ønske fra Filminstituttet, der skulle betale udgifterne til Filmtaget via

en stigning i huslejen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Brud på bevillings- og disponeringsreglerne |

I marts 2021 erkendte Filminstituttet og udlejer, at projektet ikke kunne

gennemføres inden for det oprindelige budget på ca. 40 mio. kr. Parterne

indgik herefter et tillæg til huslejekontrakten, hvor udlejers udgifter til eta-

blering af Filmtaget blev begrænset til maks. 54 mio. kr. Filminstituttet på-

tog sig at finansiere alle etableringsudgifter ud over 54 mio. kr. og påtog sig

dermed den fulde risiko for yderligere fordyrelser. Filminstituttet har ved

udgangen af 2024 haft yderligere udgifter til etablering af Filmtaget på

47,4 mio. kr.

Kulturministeriets departement har i forbindelse med revisionen oplyst, at

Filminstituttet ikke orienterede departementet forud for indgåelsen af til-

lægget til huslejekontrakten.

Tillægget til huslejekontrakten indebærer betydelige udgifter og store risici.

Tillægget skulle have været forelagt Finansudvalget, inden det blev indgået.

Filminstituttet havde dermed ikke hjemmel til at indgå tillægget til husleje-

kontrakten i marts 2021 og overtrådte deres bevillingsmæssige beføjelser.

Kulturministeriet forelagde et aktstykke for Finansudvalget

3 år for sent

7. Ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 7 skal departementerne kontrollere,

at institutionerne overholder statens regnskabsregler, herunder dispone-

ringsreglerne. Desuden er det i praksis departementerne, der forelægger

aktstykker for Finansudvalget.

Kulturministeriets departement blev bekendt med sagen om Filmtaget i

marts 2022, men orienterede først Finansudvalget, da Rigsrevisionen pe-

gede på den manglende forelæggelse i forbindelse med revisionen i 2024.

Finansudvalget blev orienteret ved Akt 163 5/2 2025. Departementet bur-

de have forelagt sagen for Finansudvalget i marts 2022, hvor de fik kend-

skab til aftalen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Brud på bevillings- og disponeringsreglerne

Filmtaget på toppen af Cinemateket.

Foto:

Det Danske Filminstitut,

Bjørn Pierri Enevoldsen 2025

Filmtaget har foreløbig kostet 115,4 mio. kr. Beløbet omfatter udgifter på

ca. 14 mio. kr. til Filminstituttets egne filmiske installationer, som ikke er om-

fattet af lejekontrakten. Udgifterne er bl.a. finansieret via lån, der afdrages

over de kommende år. Filminstituttets årlige udgifter til Filmtaget forventes

at udgøre 9,3 mio. kr. de næste 10 år. Det er 7,8 mio. kr. mere om året end

Filminstituttets oprindelige estimat på 1,5 mio. kr. Udgiften dækkes af Film-

instituttets driftsbevilling. De øgede udgifter til Filmtaget har medført, at

Filminstituttet har reduceret antallet af stillinger med 16 og har skåret i flere

kerneopgaver, bl.a. filmformidling til mindre børn og aktiviteter i Cinemate-

ket. Projektets endelige udgifter kan først opgøres, når en verserende vold-

giftssag er afgjort.

Fejl i Det Danske Filminstituts regnskabsmæssige registrering

af Filmtaget

8. Udgifter til indretning af lejede lokaler kan ifølge Økonomisk Administra-

tiv Vejledning indregnes som et anlægsaktiv i regnskabet og afskrives over

en periode på 10 år eller lejekontraktens varighed.

Vores revision i 2024 viser, at finansieringen af Filmtaget blev afskrevet

over 20 år. Det er i strid med reglerne, da lejekontraktens resterende varig-

hed er 9�½ år. Filminstituttet har rettet fejlen i regnskabet for 2024. Det har

medført, at Filminstituttets årlige udgifter til afskrivninger er steget fra 7 mio.

kr. til 9,3 mio. kr., hvilket har medvirket til, at der er færre midler til kerneop-

gaverne.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Brud på bevillings- og disponeringsreglerne |

Manglende omtale af en voldgiftssag i Det Danske Filminsti-

tuts årsrapport for 2024

9. Ifølge Økonomisk Administrativ Vejledning skal statslige institutioner

oplyse i årsrapporten, hvis de har eventualforpligtelser, som ikke er ind-

regnet i regnskabet. Eventualforpligtelser er mulige fremtidige udgifter,

der først kan bekræftes af én eller flere usikre fremtidige begivenheder.

Filminstituttets endelige udgifter til Filmtaget skal afgøres i en verserende

voldgiftssag. Filminstituttet skulle i årsrapporten for 2024 have oplyst, at

der er en risiko for, at udfaldet af sagen vil have en væsentlig økonomisk

påvirkning på Filminstituttets drift.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Fremhævelser

4. Fremhævelser

10. I dette kapitel omtaler vi to sager, hvor vi ønsker at gøre Statsreviso-

rerne opmærksomme på oplysninger i ministeriernes regnskaber, der er

forbundet med usikkerhed, men uden at vi har konstateret fejl i regnska-

berne.

SKATTEMINISTERIET

FREMHÆVELSE

4.1. Skatteministeriets værdiansættelse af gæld

til staten er fortsat usikker

Rigsrevisionen fremhæver, at der er usikkerhed forbundet med at opgøre

værdien af borgeres og virksomheders gæld til staten, selv om Skattemini-

steriet generelt har mindsket usikkerheden. Vi konstaterer, at usikkerheden

fortsat er særlig stor for 10 % af den samlede gæld, svarende til 15,4 mia. kr.

Rigsrevisionen vurderer, at der ikke er væsentlige fejl i statsregnskabets op-

lysninger herom.

Gæld til staten

Denne beretning omhandler

alene gælden til staten. Beret-

ningen om revisionen af statens

forvaltning omhandler gæld til

det offentlige, herunder gæld til

kommuner mfl., der er under

inddrivelse i Skatteministeriet.

Gælden til det offentlige udgjor-

de 173,8 mia. kr. ultimo 2024.

Betalingsevne

11. Værdien af gæld til staten, der er under inddrivelse, skal indregnes i stats-

regnskabet, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 25. Værdien af gælden skal

afspejle den indtægt, som staten forventer at opnå, når gælden er forsøgt

inddrevet. Værdien er dermed ministeriets skøn over, hvor stor en del af

gælden der kan inddrives. Der vil altid være en usikkerhed forbundet med

at opgøre værdien af gæld under inddrivelse. Det skyldes, at gældens værdi

bl.a. afhænger af, hvilken betalingsevne skyldnerne har, og hvordan deres

betalingsevne forventes at udvikle sig over tid. Skatteministeriet har oplyst

om usikkerheden i statsregnskabet for 2024.

Vi har fulgt op på sagen om Skatteministeriets værdiansættelse af gæld un-

der inddrivelse. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 20/2018 om

revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 37. Vi omtaler usikkerheden i

denne beretning for at gøre opmærksom på, at der fortsat er usikkerhed

forbundet med værdiansættelsen, selv om værdien er opgjort i overens-

stemmelse med regnskabsreglerne.

Ultimo 2024 havde borgere og virksomheder gæld til staten for ca. 155,5

mia. kr. Skatteministeriet vurderer, at det vil være muligt at inddrive ca. 41,3

mia. kr. af gælden. Ministeriet forventer dermed, at gæld til en værdi af ca.

114,3 mia. kr. udgør et potentielt tab for staten, fordi gælden ikke vil kunne

inddrives. Det skyldes bl.a., at nogle borgere og virksomheder ikke har be-

talingsevne, eller at der er tvivl om gældsposterne på grund af fejl i ministe-

riets oplysninger. Der mangler fx i nogle tilfælde oplysninger, der er nødven-

dige for at afgøre, om gælden er forældet, og derfor må ministeriet ikke ind-

drive gælden.

Borgeres og virksomheders be-

talingsevne afhænger bl.a. af

deres indtægter og de værdier,

de måtte eje, fx fast ejendom.

Betalingsevnen mindskes, hvis

man fx mister sit arbejde eller

går på pension, men øges, hvis

man går fra at være ledig til at

være i arbejde.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Fremhævelser |

Gælden til staten stammer primært fra fire ministerområder, jf. tabel 2, og

omfatter bl.a. A-skat og moms, politibøder, SU-lån og underholdsbidrag.

Tabel 2 viser gæld til staten, der var under inddrivelse ultimo 2024, fordelt

på ministerier.

Tabel 2

Statsregnskabets oplysninger om gæld under inddrivelse ultimo 2024

Ministerier

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerier

I alt

Note: Som følge af afrunding summerer tallene ikke til totalerne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2024.

Nominel værdi af gæld

under inddrivelse

17,5 mia. kr.

16,7 mia. kr.

13,9 mia. kr.

107,4 mia. kr.

0,1 mia. kr.

155,5 mia. kr.

Skatteministeriets

vurdering af

gældens værdi

3,9 mia. kr.

7,0 mia. kr.

8,0 mia. kr.

22,3 mia. kr.

0,0 mia. kr.

41,3 mia. kr.

Hensættelse til

potentielt værditab

13,5 mia. kr.

9,7 mia. kr.

5,9 mia. kr.

85,1 mia. kr.

0,1 mia. kr.

114,3 mia. kr.

Skatteministeriet opgør gældens værdi på baggrund af en såkaldt kurs-

værdimodel, der estimerer betalingsevnen hos grupper af skyldnere, bl.a.

på baggrund af erfaring fra historiske betalingsmønstre.

Skatteministeren oplyste i sin redegørelse til beretning nr. 18/2023 om revi-

sionen af statsregnskabet for 2023, at Skatteministeriet løbende arbejder

på at optimere kursværdimodellen, så den opgjorte værdi er så retvisende

som muligt.

Vores revision i 2024 viser, at usikkerheden om værdien er reduceret i for-

hold til tidligere år. Skatteministeriet antager i modellen, at de kan løninde-

holde i det gamle inddrivelsessystem DMI, selv om de hidtil ikke har kunnet

det. Fra ultimo 2024 kan ministeriet lønindeholde i DMI, og dermed er mo-

dellen mere retvisende.

Rigsrevisionen vurderer, at der er særlig usikkerhed forbundet med at op-

gøre værdien af gældsposter, hvor det er usikkert, om der er fejl i de oplys-

ninger, der knytter sig til gældsposten. Her er det ikke alene forhold vedrø-

rende skyldnerens betalingsevne, men også mangler i Skatteministeriets

oplysninger, der er baggrund for usikkerheden. Det drejer sig om ca. 10 %

af den samlede gæld til staten, svarende til 15,4 mia. kr. Ministeriet har vur-

deret, at kursværdien af gælden udgør 2,1 mia. kr.

Lønindeholdelse

En arbejdsgiver skal

–

på an-

modning fra Gældsstyrelsen

–

tilbageholde en del af en ansats

løn, hvis den ansatte har gæld til

det offentlige og har betalings-

evne. Den tilbageholdte løn bru-

ges til at afdrage den pågælden-

des gæld til det offentlige.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Fremhævelser

Gældsstyrelsen har over de seneste 2 år forbedret deres opgørelse af vær-

dien af gælden og har nu en mere præcis vurdering af mulighederne for, at

nogle af fejlene kan rettes. Dermed bliver kursværdien mere præcis. Den

særlige usikkerhed forbundet med at opgøre værdien af disse gældsposter

vil dog bestå, indtil Skatteministeriet får gennemgået alle fejl, som gælds-

posterne kan være ramt af, og får foretaget en konkret vurdering af, hvor

meget af gælden der kan inddrives.

Skatteministeriets samlede indsats for at inddrive gæld er omtalt i beret-

ningen om revisionen af statens forvaltning i 2024.

MINISTERIET FOR

FØDEVARER, LANDBRUG

OG FISKERI

FREMHÆVELSE

4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris hensættelse til erstatninger og kompen-

sation til minkavlere og følgeerhverv er opgjort

med usikkerhed

Rigsrevisionen fremhæver, at der er usikkerhed forbundet med en hensæt-

telse i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab. Hensættel-

sen vedrører erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv.

Rigsrevisionen har ikke konstateret fejl i statsregnskabets oplysninger om

hensættelsen.

12. Vi har fulgt op på sagen om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-

keris hensættelse til erstatninger og kompensation til minkavlere og følge-

erhverv. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 18/2023 om revisio-

nen af statsregnskabet for 2023, pkt. 10. Vi omtaler sagen i denne beretning

for at gøre opmærksom på, at der fortsat er usikkerhed forbundet med hen-

sættelsen.

Ifølge Økonomisk Administrativ Vejledning skal ministerierne hensætte be-

løb i regnskabet, som kan dække forpligtelser vedrørende begivenheder,

der er indtruffet, men hvor ministerierne ikke kender den præcise udgift mv.

Beløbet skal fastsættes ud fra det bedste skøn.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har opgjort hensættelsen til

9,2 mia. kr. ultimo 2024. Rigsrevisionen vurderer, at hensættelsen fortsat er

forbundet med usikkerhed, men er opgjort i overensstemmelse med regn-

skabsreglerne.

Et mindre usikkert estimat forudsætter ifølge Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, at der bliver afgjort flere sager, herunder principielle

afgørelser. I slutningen af 2024 er ca. 200 ud af 950 sager afgjort for virk-

somheder, der havde mink i 2020.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i januar 2025 orienteret

Finansudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget om det opdaterede skøn for

hensættelsen. Ministeriet forventer, at de samlede udgifter til erstatning

og kompensation til minkavlere og følgeerhverv samt til myndighedsopga-

ver vil udgøre ca. 29,2 mia. kr., jf. orientering til Finansudvalget af 30. januar

2025, bilag 86.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |

5. Svagheder i ministe-

riernes regnskabs-

forvaltning

13. I dette kapitel omtaler vi tre sager, hvor der er svagheder i ministerier-

nes regnskabsforvaltning, som øger risikoen for fejl i regnskaberne og

svindel. Sagerne omtales i beretningen for at gøre opmærksom på beho-

vet for, at ministerierne nedbringer risikoen for fejl i kommende regnska-

ber og minimerer risikoen for svindel.

5.1. Skatteministeriets styring af brugerrettig-

heder er fortsat mangelfuld

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Skatteministeriet fortsat ikke

har et fuldstændigt overblik over medarbejderes rettigheder i ministeriets

it-systemer. Konsekvensen er, at der er øget risiko for fejl i ministeriets regn-

skab og for svindel. Derudover har ministeriet ikke en tilstrækkelig kontrol

af medarbejderes handlinger i de reviderede systemer. Rigsrevisionen har

dog ikke konstateret fejl i regnskabet eller svindel som følge af mangler i sty-

ringen af brugerrettigheder.

SKATTEMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

14. Regnskabsbekendtgørelsens § 24 og § 28 stiller krav om funktionsad-

skillelse, så ingen medarbejdere alene kan gennemføre alle handlinger i for-

bindelse med fx betalinger. Funktionsadskillelse sikres bl.a. ved at begræn-

se medarbejdernes brugerrettigheder i it-systemerne. Rammerne for sty-

ring af brugerrettigheder fremgår bl.a. af informationssikkerhedsstandar-

den ISO 27001, som statslige myndigheder har skullet følge siden 2016.

Vi har fulgt op på en sag om Skatteministeriets styring af brugerrettighe-

der. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 19/2019 om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 25-27. Vi omtaler sagen i denne beretning

for at gøre opmærksom på, at der fortsat er væsentlige svagheder i Skatte-

ministeriets styring af området.

Rigsrevisionen har også fulgt op på sagen i 2022 og 2023. Her oplyste skat-

teministeren i sine redegørelser til beretningerne, at Skatteministeriet hav-

de igangsat et flerårigt arbejde med at afdække, om der er kombinationer

af brugerrettigheder på tværs af it-systemerne, der medfører, at kravene

om funktionsadskillelse kan omgås.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning

Vores revision i 2024 viser, at Skatteministeriet fortsat ikke har et fuld-

stændigt overblik over, hvilke kombinationer af brugerrettigheder på tværs

af it-systemer der gør det muligt at omgå funktionsadskillelsen.

Skatteministeriet har oplyst, at de arbejder på at identificere kritiske kom-

binationer af brugerrettigheder på tværs af de it-systemer, der har betyd-

ning for regnskabet. Ministeriet forventer, at arbejdet er afsluttet i 2026.

Rigsrevisionen konstaterer, at der dermed fortsat er risiko for, at medarbej-

derne kan lave fejl, der påvirker regnskabet, eller begå svindel, fx oprette en

udbetaling i ét system og godkende udbetalingen i et andet system.

Mangelfuld kontrol med medarbejdernes handlinger

Udvidede rettigheder

Medarbejderne kan på egen

hånd foretage handlinger uden

om funktionsadskillelsen, fx op-

rette brugere og ændre bank-

numre.

Andre medarbejdere er tildelt

tekniske rettigheder, så de kan

foretage forretningskritiske æn-

dringer i systemerne, fx udvikle

nye funktioner og omgå indbyg-

gede kontroller. Skatteministe-

riet fører en tilstrækkelig kon-

trol med disse medarbejdere.

15. For at mindske risikoen for utilsigtede fejl i regnskabet og risikoen for

svindel skal ministerierne føre kontrol med medarbejdernes handlinger i it-

systemerne, jf. ISO 27001.

Vores revision i 2024 viser, at Skatteministeriet ikke fører en tilstrækkelig

kontrol med medarbejdernes handlinger i de reviderede it-systemer. Mini-

steriet fører bl.a. ikke tilstrækkelig kontrol med loggen over, hvilke konkrete

handlinger der foretages af administratorer og af medarbejdere, som har

udvidede rettigheder. Dermed kan ministeriet ikke være sikker på, at tildel-

te rettigheder kun bruges til godkendte formål. Derfor vil ministeriet i nogle

systemer ikke opdage, hvis en administrator bruger sine udvidede rettighe-

der til at ændre i oplysninger om bankkonti og igangsætte udbetalinger.

Den manglende kontrol medfører risiko for, at utilsigtede fejl i regnskabet

eller svindel ikke opdages.

FORSVARSMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

5.2. Forsvarsministeriet har fortsat en svag regn-

skabsforvaltning

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet fortsat

mangler funktionsadskillelse inden for områderne anlæg og varelager samt

dele af lønområdet. Ministeriet har desuden mangelfulde kontroller vedrø-

rende indkøb. Der er derfor risiko for, at ministeriet ikke vil opdage fejl i

regnskabet eller svindel. Rigsrevisionen har dog ikke konstateret væsentlige

fejl i regnskabet.

16. Vi har fulgt op på en sag om Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning.

Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 19/2019 om revisionen af stats-

regnskabet for 2019, pkt. 21-23. Vi omtaler sagen i denne beretning for at

gøre opmærksom på, at der efter 6 år fortsat er mangler i funktionsadskil-

lelsen inden for områderne anlæg og varelager samt dele af lønområdet, og

at der er mangelfulde kontroller vedrørende indkøb, selv om Forsvarsmini-

steriet har arbejdet med og forbedret regnskabsforvaltningen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |

Fortsat manglende funktionsadskillelse

17. Ministeriernes processer for regnskabsmæssig registrering og betaling

skal understøttes af funktionsadskillelse, jf. regnskabsbekendtgørelsens

§ 24 og § 28. Funktionsadskillelsen skal minimere risikoen for fejl og svin-

del, fx risikoen for, at en medarbejder kan bestille og betale varer til sig selv

på statens regning.

Forsvarsministeriet har hvert år i perioden 2020-2024 oplyst, at ministeriet

vil implementere tiltag, der skal styrke kontrol og funktionsadskillelse.

Vores revision i 2024 viser, at Forsvarsministeriet i forhold til

indkøbspro-

cessen

har forbedret den systemunderstøttede funktionsadskillelse. Pro-

cessen er forbedret, idet ministeriet har begrænset antallet af medarbejde-

re, som fx både kan bestille og betale en vare.

Lagerhal på hoveddepotet i Skrydstrup.

Foto:

Forsvarsministeriets

Materiel- og Indkøbsstyrelse

Revisionen viser dog også, at Forsvarsministeriet i forhold til forvaltningen

allerede indkøbte anlæg og lagervarer

fortsat ikke har sikret en fuld sy-

stemunderstøttet funktionsadskillelse. Områderne er økonomisk væsent-

lige og omfatter fx våbensystemer og reservedele. For disse områder fin-

der Rigsrevisionen, at der mangler fremdrift i sagen. Ministeriet har fortsat

ikke analyseret processen for håndtering af disse områder, herunder fore-

taget en gennemgang af roller i ministeriets systemer. Der er derfor risiko

for svindel, hvis en medarbejder fx registrerer en vare som bortkommet,

uden at der er en godkendelse af registreringen i systemet, og fjerner va-

ren til privat brug.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning

Revisionen viser desuden, at Forsvarsministeriet i forhold til den løn, der

bliver behandlet manuelt inden udbetalingen, fortsat ikke har sikret en til-

strækkelig systemunderstøttet funktionsadskillelse. Fratrædelsesgodtgø-

relser ved åremålsansættelser er et eksempel på løn, der behandles ma-

nuelt.

Fortsat mangelfulde kontroller

18. Det følger af regnskabsbekendtgørelsens § 37 og § 46, at ministerierne

skal sikre, at de offentlige midler forvaltes korrekt og forsvarligt. Det forud-

sætter bl.a. gode interne kontroller og forretningsgange.

Vores revision i 2024 viser, at Forsvarsministeriet fortsat har svage kontrol-

ler i forhold til prokura og dokumentation på indkøbsområdet.

Prokura er en bemyndigelse, der skal understøtte kontrollen af, at indkøb

kun kan godkendes af medarbejdere, der er bemyndiget til det. Revisionen

viser, at Forsvarsministeriet fortsat ikke har implementeret en tilfredsstil-

lende proces, så det kun er bemyndigede medarbejdere, der kan godken-

de indkøb. Det fremgik af forsvarsministerens redegørelse til beretning nr.

22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022, at Forsvarsministeriet

forventede, at prokura kunne systemunderstøttes fra medio 2024. Revisio-

nen viser, at det fortsat ikke er sket.

Systemunderstøttet indkøb er med til at sikre, at de krav, der gælder for

indkøbsprocessen, efterleves og er dokumenterede, hvilket minimerer risi-

koen for fejl og svindel. Forsvarsministeriet har selv afdækket, at ca. 16.000

indkøb, svarende til 474 mio. kr. i 2024, ikke har været systemunderstøttet

i første del af indkøbsprocessen og frem til, at fakturaen er modtaget. Mini-

steriet har endvidere taget en stikprøve på 520 indkøb i 2024 i Forsvarsmi-

nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvoraf det i 33 % af indkøbene ikke

er sikret, at kravene til indkøbsprocessen er efterlevet, idet indkøbene ikke

lever op til ministeriets krav til dokumentation. Konsekvensen er, at der er

risiko for fejl, fx manglende forhåndsgodkendelse af indkøbet. Ministeriet

har oplyst, at der er behov for at skærpe opmærksomheden på, at der er

fyldestgørende dokumentation for indkøbene.

Forsvarsministeriet har i forbindelse med revisionen oplyst, at der i 2025 er

igangsat et initiativ, der skal styrke kontrolmiljøet. Formålet er at få et sam-

let overblik over finansielle processer, risici og kontroller. Ministeriet for-

venter, at der etableres et samlet kontrolmiljø med én strategisk tværgåen-

de tilgang og prioritering. Endelig har ministeriet oplyst, at det styrkede kon-

trolmiljø er i drift fra 2026.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |

5.3. Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet har fortsat en mangelfuld faktura-

håndtering

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet og In-

denrigs- og Sundhedsministeriet fortsat betaler fakturaer for sent. Når mi-

nisterierne betaler fakturaer for sent, kan konsekvensen være, at leveran-

dørerne mangler likviditet eller lider et rentetab. Samtidig får staten udgif-

ter til rykkergebyrer og morarenter, som kunne have været undgået, hvis

fakturaerne var blevet betalt til tiden.

FORSVARSMINISTERIET

INDENRIGS- OG

SUNDHEDSMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

19. Det fremgår af rentelovens § 3 b, stk. 1, at en offentlig myndighed ikke

kan aftale en betalingsfrist på mere end 30 dage, og at en leverandør, der

ikke modtager betaling til tiden, har ret til at opkræve renter, rykkergeby-

rer og kompensation.

Rigsrevisionen har gennem 3 år kritiseret Forsvarsministeriets faktura-

håndtering. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 22/2022 om revi-

sionen af statsregnskabet for 2022, pkt. 10. Selv om Rigsrevisionen kan

konstatere, at antallet af rykkere, varsler og inkassosager var lavere i 2024

end i 2023, viser revisionen, at ministeriet fortsat har udfordringer med at

betale fakturaer til tiden. Revisionen i 2024 viser, at ministeriet:

•

har modtaget 20.662 rykkere fra leverandører

har modtaget 1.078 varsler om inkasso og 3. rykkere fra leverandører

har haft 155 inkassosager.

Den mangelfulde fakturahåndtering har også givet fejl i regnskabet. Fejlen

er opstået, fordi fakturaer for 76 mio. kr. ikke blev færdigbehandlet til tiden.

Det har medført, at disse udgifter ikke er medtaget i regnskabet for 2024.

Udgifter skal ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 26 registreres, når leve-

ring har fundet sted. Sammenlignet med 2023 er der sket en stigning fra

46 mio. kr. til 76 mio. kr. i fakturaer, der ikke er færdigbehandlet.

Rigsrevisionen kritiserede Indenrigs- og Sundhedsministeriets fakturahånd-

tering i beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd. Vores revision i

2024 viser, at ministeriet fortsat har udfordringer med at betale fakturaer

fra både private og offentlige leverandører til tiden. I 2024 er 17 % af mini-

steriets fakturaer, svarende til 500 mio. kr., betalt senere end 30 dage.

Endvidere har ministeriet modtaget 61 rykkere fra leverandører og fået til-

skrevet renter på 114 fakturaer.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har haft

mulighed for at igangsætte initiativer, der kunne forbedre betalingsadfær-

den i perioden 2023-2024, da Rigsrevisionens kritik af ministeriets beta-

lingsadfærd i første omgang blev rejst ultimo 2024. Ministeriet har oplyst,

at de vedkender sig den mangelfulde fakturahåndtering i 2024, hvilket har

givet anledning til etablering af initiativer, der forhåbentlig vil forbedre be-

talingsadfærden fremadrettet.

Rigsrevisionen vil fremover følge ministeriernes betaling af fakturaer i regi

af beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd.

FORSVARSMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

5.4. Forsvarsministeriet har ikke oplyst tilstræk-

keligt om mulige fremtidige udgifter til oprens-

ning af PFAS-forurening på Forsvarets arealer

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Forsvarsministeriets even-

tualforpligtelse til oprensning af PFAS-forurening på Forsvarets arealer er

for lav, og at ministeriet ikke har oplyst tilstrækkeligt om de potentielle ud-

gifter i årsrapporten. Konsekvensen er, at ministeriet fremover kan få flere

udgifter til oprensning af PFAS-forurening end angivet i årsrapporten. Ud-

gifterne kan påvirke ministeriets økonomi væsentligt, hvis de realiseres. De

manglende oplysninger har ikke konsekvenser for regnskabet for 2024.

20. Det fremgår af Økonomisk Administrativ Vejledning, at statslige institu-

tioner i årsrapporten skal angive, hvis de har eventualforpligtelser. En even-

tualforpligtelse er en forpligtelse, der opstår som resultat af tidligere begi-

venheder, men hvor forpligtelsen først kan bekræftes af én eller flere usik-

re fremtidige hændelser. Det fremgår endvidere, at en eventualforpligtelse

skal beskrives kort og præcist og indeholde årsagen til, at eventualforplig-

telsen opstod, samt en vurdering af den økonomiske påvirkning, hvis den

realiseres.

Forsvarsministeriet har i årsrapporten for 2024 oplyst om en eventualfor-

pligtelse, der er betegnet ”Øvrige forpligtelser, erstatninger og retssager”

på i alt 124,8 mio. kr. Ministeriet har i forbindelse med revisionen i 2024 op-

lyst, at eventualforpligtelsen bl.a. omfatter fremtidige udgifter til oprensning

af PFAS-forurening på to arealer, jf. boks 1. Ministeriet har estimeret, at op-

rensningen af det ene areal i Aalborg vil koste mellem 10 mio. kr. og 480

mio. kr. I eventualforpligtelsen har ministeriet kun medtaget 11,5 mio. kr. til

oprensning af begge arealer.

Forsvarsministeriet har endvidere oplyst i årsrapporten, at der fremadret-

tet kan være yderligere forpligtelser til miljøoprydning. Udgifterne til disse

forpligtelser er ikke specificeret i årsrapporten. Vores revision i 2024 viser,

at der er yderligere 113 arealer, der kan være forurenet med PFAS, jf. boks 1.

Ministeriet afventer, om miljømyndighederne vil give påbud i forhold til op-

rensning af de konkrete arealer, der er forurenet med PFAS. Ministeriet vil

præcisere oplysningerne i kommende årsrapporter.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning |

Boks 1

Arealer, der kan være forurenet med PFAS, og hvor Forsvarsministeriet kan have

forpligtelser til miljøoprydning

Areal, der kan være forurenet med PFAS

Areal, hvor ministeriet har oplyst om en eventualforpligtelse til oprensning

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Svagheder i ministeriernes regnskabsforvaltning

5.5. Erhvervsministeriet har fejl i to garantier

ERHVERVSMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er fejl i oplysningerne om

Erhvervsministeriets garantiforpligtelser i en oversigt i statsregnskabet. Fej-

lene har ikke konsekvenser for ministeriets drift og balance, da de ikke skal

indregnes i regnskabet.

21. Statsregnskabet indeholder en oversigt over garantiforpligtelser mv. Her

skal ministerierne oplyse om udgifter, som staten kan få i fremtiden. Det kan

fx være oplysninger om, at staten kautionerer for lån eller har påtaget sig en

økonomisk risiko i forbindelse med et projekt. I oversigten skal ministerier-

ne både oplyse

bemyndigelsen,

dvs. det maksimale beløb, der er hjemmel

til fx at stille i garanti, og

forpligtelsen,

dvs. den del af bemyndigelsen, som

staten aktuelt har som en forpligtelse ultimo finansåret. Reglerne for at op-

lyse om garantiforpligtelser fremgår af Økonomisk Administrativ Vejledning.

Vi omtaler sagen i denne beretning for at gøre opmærksom på, at Erhvervs-

ministeriet har fejl i oversigten over garantiforpligtelser i statsregnskabet.

Én af fejlene skyldes, at Erhvervsministeriet har registreret et højere beløb,

end der er grundlag for, vedrørende et vindmølleprojekt i Ukraine. Ministe-

riet har oplyst i statsregnskabet, at forpligtelsen udgør 2.759,4 mio. kr. ulti-

mo 2024. Ministeriet har dog ikke taget højde for, at der også er registreret

en hensættelse på 855 mio. kr. til forventet tab på garantien. Det medfører,

at forpligtelsen burde have været 855 mio. kr. lavere, altså 1.904,4 mio. kr.

Fejlen medfører, at ministeriets opgørelse af garantiforpligtelsen i stats-

regnskabet er 855 mio. kr. for høj.

De to andre fejl vedrører en låne- og garantiordning til brug for genopbyg-

ning af kritisk infrastruktur i Ukraine. For det første har Erhvervsministeriet

oplyst i oversigten, at bemyndigelsen udgør 700 mio. kr. Ifølge en opgørel-

se fra ministeriet udgør bemyndigelsen dog 1.874 mio. kr. For det andet har

ministeriet oplyst, at forpligtelsen udgør 86,4 mio. kr. Det korrekte beløb er

1.216 mio. kr. Fejlen medfører, at ministeriets opgørelse af garantiforpligtel-

sen er 1.129,6 mio. kr. for lav.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Sager, der kan afsluttes |

6. Sager, der kan

afsluttes

22. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har taget initiativer, der imø-

dekommer kritikken i nedenstående sager. Vi indstiller derfor, at sagerne

afsluttes. Bilag 4 viser de i alt 26 sager fra tidligere beretninger, som vi har

lovet Statsrevisorerne at følge op på.

Finansministeriet har sikret styringen af it-sikkerheden i

betalingssystemet Statens Koncern Betalinger

23. Vi har fulgt op på en sag, hvor Finansministeriets styring af it-sikkerhe-

den i betalingssystemet Statens Koncern Betalinger (SKB) ikke var tilstræk-

kelig. Det gjaldt særligt ministeriets gennemgang og overvågning af it-sik-

kerheden hos leverandøren. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr.

22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022, pkt. 15.

Vores revision i 2024 viser, at Finansministeriet nu har en tilstrækkelig gen-

nemgang og overvågning af it-sikkerheden i SKB. Økonomistyrelsen mod-

tager en årlig revisorerklæring om it-sikkerheden hos leverandøren og har

fulgt op på, at leverandøren håndterer revisors bemærkninger. Økonomi-

styrelsen har desuden fulgt it-sikkerheden (herunder hændelser) via må-

nedlige driftsrapporter fra leverandøren, kvartalsvise driftsmøder mellem

styrelsen og leverandøren samt tilbagemelding fra leverandøren om, hvor-

dan leverandøren vil forhindre, at der sker lignende hændelser. Ministeriet

har derudover skærpet kravene til dokumentation af it-sikkerheden i SKB.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Erhvervsministeriet har reguleret en hensættelse, så den

svarer til de forventede udgifter

FINANSMINISTERIET

24. Vi har fulgt op på en sag fra 2023 om Erhvervsministeriets hensættelse

til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Statsrevisorerne fandt det

utilfredsstillende, at ministeriets hensættelse var 1,1 mia. kr. højere end de

forventede udgifter. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 18/2023

om revisionen af statsregnskabet for 2023, pkt. 4.

Vores revision i 2024 viser, at Erhvervsministeriet har reguleret hensættel-

sen, så den i regnskabet for 2024 afspejler de forventede udgifter.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

ERHVERVSMINISTERIET

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Sager, der kan afsluttes

ERHVERVSMINISTERIET

TRANSPORTMINISTERIET

Erhvervsministeriets og Transportministeriets kapitalandele

er værdiansat korrekt

25. Vi har fulgt op på en sag fra 2023 om værdiansættelse af Erhvervsmini-

steriets og Transportministeriets kapitalandele. Statsrevisorerne fandt det

utilfredsstillende, at ministerierne ikke havde en korrekt værdiansættelse

af en række af statens kapitalandele. Sagen blev første gang omtalt i beret-

ning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023, pkt. 12-14.

Vores revision i 2024 viser, at Erhvervsministeriet og Transportministeriet

nu har en korrekt værdiansættelse af kapitalandelene.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har forbedret den regn-

skabsmæssige håndtering af it-udviklingsprojekter

SKATTEMINISTERIET

26. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om Udviklings- og Forenklingsstyrel-

sens regnskabsmæssige håndtering af it-udviklingsprojekter. Styrelsen

havde ikke opgjort udgifterne til it-udviklingsprojekter i overensstemmelse

med statens regnskabsregler for aktivering af it-udviklingsudgifter. Det gav

fejl i fordelingen af udgifter mellem regnskabets resultatopgørelse og ba-

lance. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr. 19/2019 om revisionen

af statsregnskabet for 2019, pkt. 38.

Vores revision viser, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2024 har op-

gjort værdien af it-udviklingsprojekter i overensstemmelse med regnskabs-

reglerne, og at Skatteministeriet har implementeret tilstrækkelige forret-

ningsgange på området.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Kriminalforsorgen har forbedret it-sikkerheden i Navision Stat

JUSTITSMINISTERIET

27. Vi har fulgt op på en sag om væsentlige mangler i it-sikkerheden i Navi-

sion Stat hos Kriminalforsorgen. Det gjaldt særligt utilstrækkelig styring af

brugerrettigheder, logning i forhold til brugere med privilegerede rettighe-

der og manglende test af beredskabsplanen. Sagen blev første gang omtalt

i beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019, pkt. 34.

Kriminalforsorgen har siden forbedret it-sikkerheden i Navision Stat. Ved

revisionen 2020 konstaterede vi, at Kriminalforsorgen havde rettet op på

en række mangler, men ikke var helt i mål. Vores revision i 2024 viser, at

Kriminalforsorgen er kommet i mål med de sidste mangler i sagen. Krimi-

nalforsorgen har fx forbedret styringen af brugerrettigheder og har etable-

ret en central løsning, hvor logfiler opbevares beskyttet. Kriminalforsorgen

har desuden udarbejdet en risikovurdering af Navision Stat og testet bered-

skabsplanen.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Sager, der kan afsluttes |

Justitsministeriet har forbedret forretningsgange og kontrol-

ler, der skal sikre, at indtægter fra bøder indregnes i det kor-

rekte regnskabsår

JUSTITSMINISTERIET

28. Vi har fulgt op på en sag om fejl i Justitsministeriets indtægter som føl-

ge af, at indtægter fra bøder indgik i forkerte regnskabsår. Sagen blev før-

ste gang omtalt i beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet

for 2023, pkt. 7.

Vores revision i 2024 viser, at Justitsministeriet har implementeret en ny

praksis. Den nye praksis er godkendt af Økonomistyrelsen. Revisionen vi-

ser, at bødeindtægterne er indregnet i overensstemmelse med den god-

kendte praksis og dermed korrekt indregnet i statsregnskabet for 2024.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Forsvarsministeriet har styrket styringen af brugerrettigheder

i løn- og økonomisystemerne

29. Vi har fulgt op på en sag om flere ministeriers styring af brugerrettighe-

der i løn- og økonomisystemer. Sagen blev første gang omtalt i beretning

nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023, pkt. 18-22.

Vores revision i 2024 viser, at Forsvarsministeriet har rettet op på de kon-

staterede mangler i styringen af brugerrettigheder i lønsystemet (SLS). Mi-

nisteriet har opsat rollerne i lønsystemet korrekt. Opgaven med at kontrol-

lere brugeradgange er placeret organisatorisk i en anden enhed hos en

medarbejder, der ikke har adgang til SLS. Derudover har ministeriet indført

yderligere kompenserende kontroller af brugerstyringen og af de handlin-

ger, som medarbejdere med udvidede rettigheder foretager i SLS.

Revisionen viser desuden, at Forsvarsministeriet har rettet op på de kon-

staterede mangler med betalingsspærringer i økonomisystemet. Ministeriet

har opsat kompenserende kontroller, som sikrer, at medarbejderne ikke

længere kan ophæve betalingsspærringer.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at Forsvarsministeriets del af sa-

gen kan afsluttes.

Den resterende del af sagen handler om Skatteministeriets styring af bru-

gerrettigheder og er omtalt i beretningens afsnit 5.1.

FORSVARSMINISTERIET

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2024 | 1

| Sager, der kan afsluttes

SOCIAL- OG

BOLIGMINISTERIET

Social- og Boligstyrelsen har forbedret den regnskabsmæssige

håndtering af hensættelser og tilgodehavender på boligområ-

det

30. Vi har fulgt op på en sag, hvor det daværende Social-, Bolig- og Ældre-

ministerium ikke havde reguleret hensættelser på boligområdet korrekt.

Fejlen bevirkede, at statens overskud var 551,1 mio. kr. højere end oplyst i

statsregnskabet for 2023, ligesom ministeriets tilgodehavender var værdi-

ansat 138,4 mio. kr. for lavt. Sagen blev første gang omtalt i beretning nr.

18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023, pkt. 6.

Vores revision i 2024 viser, at de fejl, som vi konstaterede i statsregnskabet

for 2023, er rettet. Hensættelser og tilgodehavender på boligområdet er i

alle væsentlige henseender korrekt opgjort i statsregnskabet for 2024. Vi

har desuden konstateret, at Social- og Boligstyrelsen har forbedret deres

interne kontrolmiljø, som nu understøtter, at hensættelser opgøres og bog-

føres i det korrekte regnskabsår.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 7. august 2025

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2024 |

Bilag 1. Rigsrevisionens erklæring om revisionen

af statsregnskabet for 2024

Erklæring om revisionen af statsregnskabet

for 2024

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hovedbind (dvs. A. Oversigter

og B. Bevillinger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabs-

specifikation og bevillingsafregning. Vi har dog ikke revideret statsregnska-

bets § 3. Folketinget. Statsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med

bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven for 2024) og de

statslige regnskabsregler.

Det er Rigsrevisionens vurdering:

•

at statsregnskabet er rigtigt i alle væsentlige henseender, dvs. udarbejdet

i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler

at staten har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne i alle væ-

sentlige henseender.

Grundlag for konklusion

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offent-

lig revision, som sikrer, at vi opfylder rigsrevisorlovens § 3 og § 17 (jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012).

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskre-

vet i erklæringens

afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnska-

bet”.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsre-

visorlovens § 1, stk. 6.

Rigsrevisionen vurderer, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og

egnet som grundlag for vores konklusion.

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnska-

bet for 2024 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrø-

rende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den

forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning

til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne erklæring, kan blive vurde-

ret på ny.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2024

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget.

Statsregnskabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og til-

lægsbevillingslove og skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det

forløbne finansår, statens aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets

løb. Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for ministerier-

ne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virksom-

heder.

Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overens-

stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministe-

rierne har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ministerierne

anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ministe-

rierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes ressort har des-

uden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabsprak-

sis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn-

dighederne.

Statsregnskabet omfatter oplysninger, som ministerierne modtager fra Ud-

betaling Danmark og kommunerne. En række ministerier har ansvaret for,

at sådanne oplysninger indgår i statsregnskabet i overensstemmelse med

bevillingslovene og statens regnskabsregler. Ministerierne kan dog ikke ve-

rificere alle oplysninger fra Udbetaling Danmark og kommunerne, inden

statsregnskabet bliver aflagt. Det skyldes, at Udbetaling Danmark og kom-

munerne afgiver regnskaber senere end staten. Derfor er det vigtigt, at mi-

nisterierne baserer oplysninger fra Udbetaling Danmark og kommunerne

på det bedst mulige grundlag og får verificeret oplysningerne efterfølgen-

de. Udbetaling Danmarks oplysninger verificeres ved, at oplysningerne

skal indgå i Udbetaling Danmarks ordningsregnskaber og årsrapport, der

revideres af en godkendt revisor, inden Rigsrevisionen afgiver erklæring om

statsregnskabet. Kommunernes oplysninger verificeres via revisorerklærin-

ger, der først foreligger, efter Rigsrevisionen har afgivet erklæring om stats-

regnskabet. Ministerierne skal korrigere eventuelle fejl i et efterfølgende

statsregnskab, så statsregnskabets oplysninger er rigtige set over en år-

række.

Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og dispo-

neringsreglerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositio-

ner har den nødvendige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgø-

res i statsregnskabet, opnås og anvendes i overensstemmelse med de for-

mål og betingelser, som bevillingerne fastlægger. I de tilfælde, hvor disse

forudsætninger ikke er til stede, har ministerierne ansvaret for at oplyse

Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af

reglerne om statens regnskabsvæsen og godkende ministerområdets år-

lige regnskab.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2024 |

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet

Rigsrevisionens mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som

helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvi-

gelser eller fejl, samt at afgive en erklæring med en konklusion. Høj grad af

sikkerhed er ikke en garanti for, at en revision altid vil afdække væsentlige

fejlinformationer, når sådanne findes. Fejlinformationer kan opstå som føl-

ge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med

rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet er væsentlige.

Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, hvilket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og oprethol-

der professionel skepsis under revisionen. Herudover indebærer det føl-

gende:

•

Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regn-

skabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og

udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår re-

visionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores

konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forår-

saget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsa-

get af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokument-

falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om ef-

fektiviteten af ministeriets interne kontrol.

Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministe-

riet, er passende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede op-

lysninger, som ministeriet har udarbejdet, er rimelige.

Vi efterprøver, om oplysninger, der er udarbejdet af Udbetaling Dan-

mark, a-kasser eller kommuner, er blevet optaget korrekt og fuldstæn-

digt i statsregnskabet, og om ministeriet har verificeret oplysningerne

fra tidligere regnskabsår og foretaget de fornødne korrektioner i stats-

regnskabet.

Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte ho-

vedkonti for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.

•

Som led i revisionen af statsregnskabet reviderer vi de enkelte paragraf-

regnskaber i statsregnskabet. Vi afgiver selvstændige erklæringer om para-

grafregnskaberne. Hvis erklæringen om en paragraf indeholder forbehold

eller andre modifikationer, vil vi oplyse Statsrevisorerne herom i denne be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2024.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Metodisk tilgang | 1

| Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2024

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

De enkelte ministerier har ansvaret for, at de dispositioner, der er omfattet

af statsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Mini-

sterierne har også ansvaret for at tage skyldige økonomiske hensyn ved for-

valtningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af

statsregnskabet. Ministerierne har i den forbindelse ansvaret for at etable-

re systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivi-

tet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det Rigsrevisionens an-

svar at gennemføre juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af

udvalgte afgrænsede emner i overensstemmelse med standarderne for of-

fentlig revision. Revisionerne planlægges og prioriteres over en 5-årig perio-

de, og emnet for hver revision er afgrænset til bestemte dispositioner, sy-

stemer eller processer, hvor vi vurderer, at der kan være risiko for væsent-

lige regelbrud eller forvaltningsmangler.

Konklusionerne og afgrænsningen af de revisioner, der vedrører regnskabs-

året, rapporteres til ministeriet. Hvis en revision giver anledning til en kritisk

udtalelse, vil det fremgå af Rigsrevisionens erklæring om det relevante pa-

ragrafregnskab. Derudover vil den kritiske udtalelse blive rapporteret til

Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af statens forvaltning i 2024.

Rigsrevisionen, den 7. august 2025

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med vores revision af statsregnskabet er at vurdere, om oplysnin-

gerne i regnskabet er rigtige, dvs. opgjort, indregnet og præsenteret i over-

ensstemmelse med bevillingslovene, statens regnskabsregler og dispone-

ringsreglerne. Vi tilrettelægger revisionen, så vi kan opnå høj grad af sikker-

hed for, at der ikke er væsentlige

fejl,

herunder

bevillingsafvigelser.

Vi tilpas-

ser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne efter, hvordan vi syste-

matisk og effektivt kan opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for

konklusionen i erklæringen.

Afgrænsning

Fejl

Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og

B. Bevillinger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspe-

cifikation og bevillingsafregning. Revisionen af statsregnskabets § 1 og § 2

vedrører Statsministeriets beregning og registrering af overførsler til konge-

huset. Vi reviderer ikke statsregnskabets § 3. Folketinget.

Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2025, hvis de

er relevante for sagerne i beretningen.

Kvalitetssikring

Det tæller som en fejl, hvis en

oplysning i regnskabet ikke

overholder regnskabsreglerne.

Vi opgør fejlen som forskellen

mellem det beløb, der fremgår,

og det beløb, der burde fremgå,

hvis posten var i overensstem-

melse med reglerne. Vi betrag-

ter det også som en fejl, hvis en

post ikke er klassificeret eller

præsenteret i overensstemmel-

se med reglerne.

Bevillingsafvigelser

Det er en bevillingsafvigelse,

hvis ministeriet opkræver ind-

tægter eller afholder udgifter

uden forudgående bevilling, og

hvis ministeriet ikke overholder

de beløb og forudsætninger, der

knytter sig til bevillingen.

Revisionen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og

sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan

forvente af revisionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standar-

derne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisioner-

nes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Revisionshandlinger

Omfanget af revisionen afhænger af, om ministeriet har etableret velfunge-

rende regnskabssystemer og har pålidelige forretningsgange og et godt

kontrolmiljø. Vi undersøger og tester indledningsvist, om centrale kontrol-

ler er effektive. Det gør vi fx ved at gennemgå ministeriets forretningsgange

og dokumentation for ministeriets egne kontroller. Vi holder også møder

med centrale medarbejdere og analyserer relevante data. Vi udtager en ri-

sikobaseret stikprøve, der kan afdække, om ministeriet i praksis har hen-

sigtsmæssige forretningsgange og kontroller. Vi udvider revisionen med

analyser, tests og andre handlinger, indtil vi har opnået et tilstrækkeligt re-

visionsbevis. Omfanget af vores revisionshandlinger øges, hvis ministeriets

kontroller er mangelfulde, eller hvis ministeriet ikke kan dokumentere sine

egne kontroller. Vi orienterer altid ministeriet undervejs, hvis revisionen af-

dækker forhold, der kan føre til fejl i regnskabet. Dermed har ministeriet

mulighed for at rette op, inden regnskabet bliver aflagt.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Metodisk tilgang

Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillin-

gerne og disponeringsreglerne. Vi undersøger og tester, om Folketinget har

givet ministerierne bevilling til de indtægter og udgifter, der indgår i stats-

regnskabet.

Afslutningsvist gennemgår vi de fejl, som revisionen har afdækket. På den

baggrund vurderer vi, om summen af fejl er så væsentlige, at det påvirker

vores konklusioner. Vores fire standardkonklusioner er nærmere forklaret

i figur 1 på s. 1. Figur A viser grænserne for, om vi betegner fejl som væsent-

lige.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Ministre med ansvar for sagerne i beretningen | 1

Metodisk tilgang |

Figur A

Hvornår er fejl væsentlige?

Det samlede

statsregnskab

Rigsrevisionen vurderer, at

statsregnskabet er rigtigt, hvis

summen af fejl er under 1 % af

statens indtægter og udgifter,

svarende til 18,2 mia. kr. i 2024.

Vi opgør fejlene for både drifts-

regnskabet, statens balance og

bevillingsafregningen.

Ministeriernes regnskaber og øvrige

paragraﬀer

Ministeriernes regnskaber (§§ 5-29)

er rigtige, hvis summen af fejl er under 2 %

af ministeriets indtægter og udgifter eller

er under 1 mia. kr.

–

ﬁguren

nedenfor.

§ 38. Skatter og afgifter

er rigtig, hvis

summen af fejl er under 1 % af de samlede

indtægter og udgifter, svarende til 9,3 mia.

kr. i 2024.

De øvrige paragraﬀer (§§ 35-37 og

40-42)

er rigtige, hvis summen af fejl er

under 1 % af statens indtægter og udgifter.

Statsregnskab

for

ﬁnansåret

2024

2 % af ministeriets indtægter og udgifter (§§ 5-29) i 2024

Beskæftigelsesministeriet

Forsvarsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Finansministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Transportministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Kulturministeriet

Skatteministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Miljøministeriet

Erhvervsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

Økonomiministeriet

Statsministeriet

200

400

600

800

Fejl over 1 mia. kr.

ses altid som

væsentlige

1.000

mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2024.

Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de dele af statsregnska-

bet, som ministeriet har ansvaret for. Hvis der er væsentlig kritik i en erklæ-

ring, vil vi orientere Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af stats-

regnskabet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Sager, vi følger fra tidligere beretninger | 1

| Ministre med ansvar for sagerne i beretningen

Bilag 3. Ministre med ansvar for sagerne i beret-

ningen

Alle sager i beretningen vedrører 2024. Derudover omtaler vi en række sa-

ger, som vi følger fra tidligere beretninger. Nedenstående ministre har eller

har haft ansvaret for sager i beretningen. Oplysninger om ministre stammer

fra Folketingets oversigt over medlemmer og omfatter ikke eventuelle or-

lovsperioder og stedfortrædere.

Erhvervsministeriet (2024):

Morten Bødskov: december 2022 -

Skatteministeriet (2018-2024):

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 - februar 2022

Jeppe Bruus: februar 2022 - august 2024

Rasmus Stoklund: august 2024 -

Forsvarsministeriet (2019-2024):

Claus Hjort Frederiksen: november 2016

- juni

2019

Trine Bramsen: juni 2019 - februar 2022

Morten Bødskov: februar 2022 - december 2022

Jakob Ellemann-Jensen: december 2022 - august 2023

Troels Lund Poulsen: august 2023 -

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023-2024):

Sophie Løhde: december 2022 -

Kulturministeriet (2024):

Jakob Engel-Schmidt: december 2022 -

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2024):

Jacob Jensen: december 2022 -

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Bilag 4. Sager fra tidligere beretninger

Bilaget viser 26 sager, som vi har lovet Statsrevisorerne at følge op på. Vi

følger op på sagerne løbende for at vurdere, om ministerierne har håndte-

ret Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner. Vi om-

taler kun opfølgningssagerne i denne beretning, hvis vores opfølgning har

afdækket forhold, som vi vil orientere Statsrevisorerne om, eller hvis vi vur-

derer, at sagen kan afsluttes. Status for hver sag fremgår af højre kolonne.

Forhold, der skal følges

§ 7. Finansministeriet

Finansministeriets styring af

it-sikkerheden i betalingssystemet

Statens Koncern Betalinger

§ 8. Erhvervsministeriet

Hensættelse til afvikling af olie-

og gasproduktionen i Nordsøen

Regnskabsmæssig håndtering af

eksternt administrerede erhvervs-

støtteordninger

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 15

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 27-29.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 23 i denne beret-

ning.

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 4

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 6-7.

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 5

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 16-17.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 24 i denne beret-

ning.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Erhvervsministeriets arbejde

med at sikre en korrekt regn-

skabsmæssig håndtering af

ordninger, der administreres af

bl.a. Danmarks Eksport- og In-

vesteringsfond (EIFO).

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 25 i denne beret-

ning.

Værdiansættelse af statens

aktiver

§ 9. Skatteministeriet

Regnskabsmæssig håndtering af

it-projekter i Skatteministeriet

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 12-14

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 16-17.

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 38

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 14

•

Beretning nr. 18/2020,

pkt. 32

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 9

•

Beretning nr. 20/2021,

afsnit 3.1

•

Notat af 7. februar 2023,

pkt. 6

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 5

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 9-11.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 26 i denne beret-

ning.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

§ 11. Justitsministeriet

Indtægter fra bøder

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 7

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 10-11.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 28 i denne beret-

ning.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Justitsministeriets arbejde med

at implementere en række ini-

tiativer, og om initiativerne ret-

ter op på de påpegede forhold.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 27 i denne beret-

ning.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Justitsministeriets arbejde med

at implementere initiativerne og

forbedre styringen af it-sikker-

heden.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Justitsministeriets arbejde med

at få risikovurderet projektet i

Statens It-råd og den efterføl-

gende forelæggelse for Folke-

tingets Finansudvalg.

It-sikkerhed hos Rigspolitiet

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 135

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 49

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 44

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 23

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 28

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 24-25.

It-sikkerhed i Navision Stat hos

Kriminalforsorgen

It-sikkerhed i forretningskritiske

it-systemer

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 34

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 11.

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 23-27

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 24-25.

Risikovurdering og godkendelse

af it-projektet NyX

•

Beretning nr. 20/2021,

pkt. 22-24

•

Notat af 7. februar 2023,

pkt. 11.

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets kontrolmiljø

på indkøbsområdet

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 21-23

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 5

•

Beretning nr. 18/2020,

pkt. 25-28

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 6

•

Beretning nr. 20/2021,

pkt. 26-29

•

Notat af 7. februar 2023,

pkt. 12

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 9-10

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 18-20

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 15-17

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 18-19.

Se omtale af sagen i afsnit 5.2 i

denne beretning.

Styring af brugerrettigheder

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 18-22

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 20-23.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 29 i denne beret-

ning.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

§ 15. Social- og Boligministeriet

Hensættelser og tilgodehavender

på boligområdet

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 6

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 8-9.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 30 i denne beret-

ning.

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

It-sikkerhed i forretningskritiske

it-systemer

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 23-27

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 24-25.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Indenrigs- og Sundhedsministe-

riets arbejde med at implemen-

tere initiativerne og forbedre

styringen af it-sikkerheden.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriets

kontrol med refusion til

kommunerne via it-systemet

Ydelsesrefusion

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 11

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 21-23.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Beskæftigelsesministeriets ar-

bejde med at forbedre kontrol-

len med refusionen til kommu-

nerne, herunder implemente-

ring af initiativer, der skal sikre

flere kontroller, styrket samar-

bejde med KL og dokumenta-

tion af månedlig kontrol.

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

It-sikkerhed i forretningskritiske

it-systemer

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 23-27

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 24-25.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets arbejde med at imple-

mentere initiativerne og forbed-

re styringen af it-sikkerheden.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

Brugerrettighedsstyring i

Statens Lønsystem

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 28-31

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 8.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Syv voksen- og ungdomsud-

dannelsers arbejde med bru-

gerstyring.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Børne- og Undervisningsmini-

steriets arbejde med at beskyt-

te loggen mod sletning eller æn-

dring samt funktionsadskillelse

af privilegerede brugere.

Styrelsen for It og Lærings

kontroller i tilskudsberegnings-

systemet CØSA

•

Beretning nr. 18/2020,

pkt. 30

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 8.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hensættelse til erstatninger og

kompensation til minkavlere og

følgeerhverv

§ 27. Ministeriet for Grøn Trepart

It-sikkerhed i forretningskritiske

it-systemer hos Naturstyrelsen

(under det daværende miljø-

ministerium)

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 23-27

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 24-25.

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 10

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 14-15.

Se omtale af sagen i afsnit 4.2 i

denne beretning.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Naturstyrelsens arbejde med at

implementere initiativerne og

forbedre styringen af it-sikker-

heden.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.

§ 28. Transportministeriet

Banedanmarks kontrolmiljø

i SAP

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 33

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 10.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Banedanmarks adgangsstyring

og samarbejde med leverandø-

ren om it-sikkerhed.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen

afsluttes, jf. pkt. 25 i denne beret-

ning.

Værdiansættelse af statens

aktiver

§ 38. Skatter og afgifter

Skatteministeriets regnskabs-

forvaltning vedrørende § 38

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 12-14

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 16-17.

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 115-116

•

Vi følger nedenstående punkt:

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 39

•

Skatteministeriets arbejde med

at styrke kontrolmiljøet vedrø-

Beretning nr. 23/2014,

pkt. 106

rende § 38. Skatter og afgifter

Notat af 23. december 2015,

pkt. 21

ved at kortlægge processer og

Beretning nr. 25/2015,

pkt. 88-91

risici samt ajourføre og styrke

Notat af 17. januar 2017,

pkt. 18-22

manuelle og automatiske kon-

troller.

Beretning nr. 21/2016,

pkt. 122-126 og 140

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 44

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 78-82

Notat af 29. november 2018,

pkt. 33

Beretning nr. 20/2018,

pkt. 10-17

Notat af 27. november 2019,

pkt. 5

Beretning nr. 19/2019,

afsnit 3.1

Notat af 7. december 2020,

pkt. 4

Beretning nr. 18/2020,

afsnit 3.1

Notat af 26. november 2021,

pkt. 5

Beretning nr. 20/2021,

afsnit 3.3

Notat af 7. februar 2023,

pkt. 8

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 8

Notat af 21. november 2023,

pkt. 15-17.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 303: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2024

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

§ 38. Skatter og afgifter (fortsat)

Skatteministeriets værdi-

ansættelse af statens restancer

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 20/2018,

pkt. 37

•

Notat af 27. november 2019,

pkt. 20

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 11-14

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 4

•

Beretning nr. 18/2020,

pkt. 10-13

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 5

•

Beretning nr. 20/2021,

afsnit 3.3

•

Notat af 7. februar 2023,

pkt. 8

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 6

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 12-14

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 9

•

Notat af 14. november 2024,

pkt.12-13.

Se omtale af sagen i afsnit 4.1 i

denne beretning.

Skatteministeriets bruger-

rettighedsstyring

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 25-27

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 7

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 13

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 24-26

•

Beretning nr. 18/2023,

pkt. 18-22

•

Notat af 14. november 2024,

pkt. 20-23.

Se omtale af sagen i afsnit 5.1 i

denne beretning.

Skatteministeriets styring af

it-sikkerheden i systemet

One Stop Moms 2

•

Beretning nr. 22/2022,

pkt. 16

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 30-32.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Skatteministeriets implemente-

ring af initiativer, der sikrer sty-

ring af ændringer

•

Skatteministeriets test af ledel-

sesgodkendte beredskabspla-

ner.

Vi vil fremover følge sagen i regi af

beretningen om revisionen af sta-

tens forvaltning.