SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 288: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om registreringsafgift, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler og ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i kuldioxidafgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser m.v.), fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 288
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 288

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2025-4160

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift

af visse energiprodukter, lov om registreringsafgift, lov om registre-

ring af køretøjer og forskellige andre love

(Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler og ændring af

afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i kuldioxidafgiftsloven, udvidelse af

afgiftsfritagelsen for institutionsbusser m.v.)

Skatteministeriet

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november

2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og § 4 i lov nr.

1797 af 28. december 2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489 af 10. december

2024, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 3, 3.

6. pkt.,

indsættes efter »personbefordring«: », gods-

transport eller personbefordring og godstransport«.

§ 11, stk. 11, 1.

3. pkt.,

indsættes efter »i stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk.

1 og 3«, og i

stk. 12, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1

og 3«.

§ 11 b, stk. 2, 1.

3. pkt.,

indsættes efter »personbefordring«: », gods-

transport eller personbefordring og godstransport«.

§ 11 b

indsættes som

stk. 11

12:

»Stk. 11.

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal have en bevil-

ling for at få godtgørelse efter stk. 2, jf. 2. pkt. Virksomheder omfattet af

1. pkt. kan anmode told- og skatteforvaltningen om bevilling til afgifts-

godtgørelse.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 288: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om registreringsafgift, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler og ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i kuldioxidafgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser m.v.), fra skatteministeren

UDKAST

Stk. 12.

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 2 skal

virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser,

hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.«

Efter § 11 f indsættes:

»§ 11 g.

Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elek-

tricitet, der i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31.

december 2030 er forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbi-

ler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herun-

der hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elek-

tricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilba-

gebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2.

Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som do-

kumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmod-

ning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i la-

destandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer.

Stk. 3.

For ladestandere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive

elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c, op-

gøres tilbagebetalingen efter stk. 2 på timebasis på baggrund af oplysnin-

ger om afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner lade-

standeren med elektricitet, sammenholdt med det registrerede elforbrug

i ladestanderen. Det godtgørelsesberettigede elforbrug opgøres som el-

forbruget i ladestanderen, dog maksimalt den mængde kWh, der inden

for samme time er forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 4.

Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3 skal

virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den

forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, med angi-

velse af den adresse, som ladestanderen er tilknyttet, samt opgørelser af

målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsy-

ner ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret.

Oplysninger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslut-

ning.«

§2

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1353 af 2. september 2020, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1489 af 10.

december 2024, foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 3,

affattes således:

UDKAST

»Stk.

Biobrændstoffer er fritaget for afgift, bortset fra varer nævnt i §

2, stk. 1, nr. 16. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstof-

fer fremstillet på grundlag af biomasse.«

§3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 370 af 3. april 2025, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. pkt.,

ændres »hjemmeboende ældre« til:

»andre«.

§4

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj

2021, som ændret bl.a. ved § 42 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og senest ved

§ 5 i lov nr. 563 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »hvis bilen er benzindreven«.

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »betales«: »dog«.

§5

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar

2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 95 af 4. februar 2025, foretages

følgende ændringer:

§ 17, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »køretøjer«: », og organisationer, der

på vegne af forsikringsvirksomheder foretager opgørelse af motorkøretøjs-

skader«.

§ 17, stk. 2, nr. 10,

indsættes efter »virksomheder«: »m.v.«

§6

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 1. april 2025, fore-

tages følgende ændring:

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »bekendtgørelse

nr. 540 af 22. maj 2017 om

pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer«

til: »regler

UDKAST

om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, som er

udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse«.

§7

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 364 af 3. april

2025, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,

ændres »Miljøministeriets

bekendtgørelse nr.

808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emis-

sioner fra store fyringsanlæg«

til: »regler om begrænsning af visse luftforu-

renende emissioner fra store fyringsanlæg, som er udstedt i medfør af § 7,

stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.

§ 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »Miljøministeriets

bekendtgørelse nr.

162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald«

til: »regler om an-

læg, der forbrænder affald, som er udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og

§ 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.

§ 7, stk. 2,

ændres »bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om

begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin« til:

»regler om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af

benzin, som er udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og §

14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

§8

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

648 af 28. maj 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020

og § 3 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 7 a, stk. 2, nr. 1,

stk. 3, nr. 1,

ændres »Miljøministeriets bekendt-

gørelse 1224 af 4. oktober 2023« til: »regler, som er udstedt i medfør af §

44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

§ 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål« til:

»regler om anvendelse af affald til jordbrugsformål, som er udstedt i medfør

af § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.

§9

UDKAST

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

604 af 28. maj 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020

og § 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1, nr. 6,

ændres »bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006

om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin«

til: »regler om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution

af benzin, som er udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og

§ 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter,«: »der er fritaget for afgift efter § 7, stk. 3, i lov om kuldi-

oxidafgift af visse energiprodukter«.

§ 10

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektri-

citet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov

om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til

opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfort-

køling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter

m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald

fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli

2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558 af 13.

december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 8 i lov nr. 331 af 30.

marts 2019, § 7 i lov nr. 1585 af 27. december 2019, § 6 i lov nr. 203 af 14.

februar 2021, § 5 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 18 i lov nr. 1797

af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 21

ophæves.

§ 11

I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet,

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning

af beskatningen af overskudsvarme), som ændret ved § 6 i lov nr. 2225 af

29. december 2020, § 6 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 18 i lov nr.

1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

UDKAST

§ 3, nr. 2,

§ 4, nr. 4,

ophæves.

§ 12

I lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn

skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emis-

sionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på

afgiftsområdet m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1489 af 10. december

2024 foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 6,

ophæves.

§ 9, stk. 4,

udgår », 6«.

Miljø- og Ligestillingsministeriet

§ 13

I lov nr. 277 af 19. marts 2013 om ændring af lov om kemikalier og lov om

afgift af bekæmpelsesmidler (Ændringer som følge af biocidforordningen,

digital kommunikation, indhentelse af oplysninger om andre varer og opret-

telse af registre over stoffer, blandinger og andre varer) foretages følgende

ændring:

§ 2, nr. 1

§ 3

ophæves.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 14

I lov nr. 2606 af 28. december 2021 om ændring af lov om varmeforsyning,

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregule-

ring af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskuds-

varme), som ændret ved § 7 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2,

§ 4, nr. 2,

ophæves.

UDKAST

§ 7, stk. 3,

ophæves.

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og med den 1. januar 2023.

Stk. 3.

Ansøgninger om godtgørelse efter § 1, nr. 3 og 4, for årene 2023-

2025 skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 31. juli

2026.

Stk. 4.

De regler, der ophæves i medfør af § 10, finder anvendelse for

tilbagebetaling af afgift af den afgiftspligtige elektricitet, der til og med den

31. december 2025 er forbrugt af virksomheden til opladning af batterier til

registrerede elbiler.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 1353 af 21. de-

cember 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og rå-

stoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til

registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for va-

rebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne

om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion),

som indsat ved § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og ændret ved § 8

i lov nr. 331 af 30. marts 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af-

løses af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 12, i lov om afgift af elektricitet,

som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af

elbiler

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i

kuldioxidafgiftsloven

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Udvidelse af afgiftsfritagelse for institutionsbusser

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afgiftsfritagelse for køb af nul-emissionsbiler med

støtte efter lov om social service eller barnets lov

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

UDKAST

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

Terminaladgang for taksatororganisationer

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift

for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til

godstransport

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ændring af henvisning til bekendtgørelse om pant

på og indsamling m.v. af emballager til visse drik-

kevarer

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ændring af henvisning til bekendtgørelse om be-

grænsning af visse luftforurenende emissioner fra

store fyringsanlæg og bekendtgørelse om anlæg,

der forbrænder affald

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ændring af henvisning til bekendtgørelse om be-

grænsning af udslip af dampe ved oplagring og di-

stribution af benzin

Gældende ret

3.6

3.6.1

3.6.2

3.7.

3.7.1.

3.7.2.

3.8.

3.8.1.

3.8.2.

3.9.

3.9.1.

UDKAST

3.9.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ændring af henvisning til bekendtgørelse om bio-

masseaffald

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ændring af henvisning til bekendtgørelse om an-

vendelse af affald til jordbrugsformål

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ophævelse af regler om overgangsordning for ek-

sisterende leverancer af overskudsvarme

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ophævelse af regler om at ændre indbetaler af

overskudsvarmeafgiften

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ophævelse af ændring, som er trådt i kraft ved en

anden lovændring

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.10.

3.10.1.

3.10.2.

3.11.

3.11.1.

3.11.2.

3.12.

3.12.1.

3.12.2.

3.13.

3.13.1.

3.13.2.

3.14.

3.14.1.

3.14.2.

UDKAST

3.15.

Ophævelse af regler om henvisning til biocidfor-

ordning i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven og over-

flødig ændring

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

3.15.1.

3.15.2.

10.

11.

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at frem-

skynde udviklingen af grøn transport i Danmark og at fremme udnyttelsen

af vedvarende energi. Regeringen er derfor optaget af at sikre, at danskere,

der bidrager til den grønne omstilling ved at investere i et solcelleanlæg og

i en nul-emissionsbil også har mulighed for at få refunderet elafgiften fra

deres ladeoperatør.

Derfor foreslås det med dette lovforslag at udvide muligheden for at opnå

tilbagebetaling af elafgift for elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig oplad-

ning af batterier til registrerede elbiler. Udvidelsen vil indebære, at virksom-

heder, der hos husholdninger har aktiviteter med opladning af batterier til

registrerede elbiler via ladestandere, der drives for virksomhedens regning

og risiko, kan få tilbagebetalt afgift af elektricitet forbrugt til opladning af

UDKAST

disse batterier, selvom der til den enkelte husholdning er knyttet VE-anlæg

i form af f.eks. solceller.

Regeringen ønsker desuden at fremme anvendelsen af rene biobrændstoffer.

Derfor foreslås det at afgiftsfritage rene biobrændstoffer uanset anvendelse

fra kuldioxidafgift, og dermed afgiftsmæssigt ligestille rene biobrændstof-

fer. I dag afhænger afgiftsfritagelsen af, om biobrændstoffet anvendes som

motorbrændstof, idet kun biobrændstoffer, der anvendes som motorbrænd-

stoffer, er afgiftsfritaget efter kuldioxidafgiftsloven. Hvis biobrændstoffet

anvendes til andre formål, f.eks. til opvarmning, vil det ikke være tilfældet.

Med lovforslaget foreslås det desuden at udvide adgangen til at opnå afgifts-

frihed efter registreringsafgiftsloven for busser, som anvendes af institutio-

ner til befordring af personer, der er visiteret til aktiviteter på institutionen

for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Sådanne in-

stitutionsbusser er i dag afgiftsfri, hvis de anvendes til befordring af beboere

på institutionen eller hjemmeboende personer, hvis disse hjemmeboende

personer kan karakteriseres som ældre. Derimod er der ikke afgiftsfrihed,

hvis de hjemmeboende personer ikke kan karakteriseres som ældre. Med

den foreslåede ændring vil også institutionsbusser, der anvendes til at befor-

dre hjemmeboende ikke-ældre personer, være afgiftsfritaget.

Det foreslås desuden at sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne,

som efter lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhver-

velse af en bil, fritages for grøn ejerafgift, uanset om bilen er benzindreven

eller en nul-emissionsbil. I dag er det kun muligt at få afgiftsfritagelse ved

erhvervelse af en benzindreven bil. For dieseldrevne biler betales der udlig-

ningsafgift. Derfor foreslås det at ændre brændstofforbrugsafgiftsloven, så

der kan opnås afgiftsfritagelse ved erhvervelse af en ikke benzindrevet bil,

herunder en elbil.

Desuden foreslås det at gøre det muligt for virksomheder, der ikke er moms-

registrerede, at få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til

eltog til godstransport. Forslaget skal sikre, at danske og udenlandske trans-

portører af gods har de samme muligheder for at få godtgørelse og dermed

sikre medholdelighed med EU’s regler om statsstøtte.

Der foreslås derudover en række justeringer af motor-, energi- og miljøaf-

giftslovene, herunder ændring af en række henvisninger til specifikke be-

kendtgørelser til i stedet at henvise til de regler, som de relevante bekendt-

gørelser er udstedt i medfør af.

UDKAST

2. Baggrund

Afgiftssystemet indeholder i dag forskellige begunstigelser, der understøtter

udbredelsen af elbiler og også privates opsætning af solceller. Der er bl.a.

afgiftsfritagelse for forbrug af egenproduceret elektricitet fra solceller, og

ladeoperatører kan på visse betingelser få tilbagebetalt elafgiften bortset fra

0,4 øre pr. kWh af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbiler,

hvis ladestanderen drives for virksomhedens risiko og regning, og virksom-

heden er involveret i driften heraf.

En ladeoperatør kan dog efter Skatterådets praksis ikke få tilbagebetalt elaf-

gift, når kunden har etableret et solcelleanlæg med mulighed for produktion

af afgiftsfritaget elektricitet på den samme adresse, da opladningen i disse

tilfælde ikke påviseligt alene er sket med elektricitet, hvoraf der er afregnet

elafgift. Det er således ikke muligt at dokumentere, i hvilket omfang der er

anvendt elektricitet til opladningen, hvoraf der er afregnet afgift. Det skyl-

des, at det i disse tilfælde ikke med sikkerhed kan konkluderes, at den elek-

tricitet, der anmodes om tilbagebetaling for, stammer fra det kollektive el-

forsyningsnet, hvorfor der heller ikke er sikkerhed for, at der er svaret afgift

heraf. Denne situation vil der med lovforslaget blive gjort op med.

Forslaget om at afgiftsfritage rene biobrændstoffer i CO

-afgiftsloven ligger

i tråd med Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. af 24. juni 2022,

der bl.a. havde til hensigt, at CO

-udledninger skulle have en højere og mere

ensartet afgift for at give incitament til at omstille til mere grønne alternati-

ver f.eks. i form af biobrændstoffer. Forslaget vil sikre, at rene biobrænd-

stoffer i CO

-afgiftsloven fritages for CO

-afgift uanset anvendelse. I dag

fritages biobrændstoffer anvendt som motorbrændstof. Det forslås, at bio-

brændstoffer, der anvendes til rumvarme eller procesformål, fremadrettet

også fritages. Den foreslåede udvidelse af det afgiftsfritagne område vil be-

tyde, at der for bl.a. bioLPG, der er et biprodukt fra produktion af biodiesel,

samt for øvrige rene bio-produkter, alene vil skulle betales energiafgifter.

Herudover foreslås det at udvide afgiftsfritagelsen for busser, som anvendes

af institutioner til befordring af personer, der er visiteret til aktiviteter på

institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Den foreslåede ændring indebærer, at der ikke fremover stilles krav om, at

hjemmeboende personer, som befordres, skal kunne betragtes som ældre.

Udvidelsen af afgiftsfritagelsen foreslås på baggrund af Landsskatterettens

afgørelse i SKM2024.186.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at det efter

de gældende regler er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at hjemmeboende

personer, som befordres, kan anses for at være ”ældre”.

UDKAST

Desuden foreslås brændstofforbrugsafgiftsloven ændret, så personer med

varigt nedsat funktionsevne, som har fået støtte af kommunen til erhvervelse

af en bil, fritages for at betale grøn ejerafgift, når bilen er en nul-emissions-

bil, herunder en elbil. Det er i dag en betingelse for fuld afgiftsfritagelse, at

bilen, som erhverves, er en benzinbil. Baggrunden for forslaget er at skabe

incitament til at købe nul-emissionskøretøjer for derved at mindske udled-

ningen af CO

Det foreslås at ændre køretøjsregistreringslovens, så taksatororganisationer

kan få terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret. Ændringen vil in-

debære, at sådanne foretagender, der på vegne af forsikringsvirksomheder

foretager opgørelse af motorkøretøjsskader, gives terminaladgang til oplys-

ninger i Køretøjsregistret.

Det foreslås at gøre det muligt for virksomheder, der ikke er momsregistre-

rede, at få godtgjort afgift for kørestrøm til eltog til godstransport. Forslaget

vil sikre, at disse virksomheder vil få samme mulighed for at få godtgjort

afgift for kørestrøm til eltog, som momsregistrerede virksomheder har, og

vil dermed sikre medholdelighed med EU’s statsstøtteregler.

Det foreslås, at en række henvisninger til specifikke bekendtgørelser i

energi- og miljøafgiftslovene ændres, så der i stedet henvises til de bemyn-

digelsesbestemmelser, som de relevante bekendtgørelser er udstedt i medfør

af. Formålet med ændringerne er at sikre, at der i afgiftsbestemmelserne

henvises til de til enhver tid gældende bekendtgørelser.

Det foreslås at ophæve muligheden for at sætte regler om indførelse af en

overgangsordning for eksisterende leverancer af overskudsvarme i lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven)

i kraft, da der i en dialog med Europa-Kommissionen ikke er opnået til-

strækkelig sikkerhed for, at denne overgangsordning er forenelig med EU-

rettens regler om statsstøtte.

Videre foreslås det at ophæve muligheden for at sætte visse bestemmelser i

lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (herefter gasafgiftsloven), kulaf-

giftsloven og mineralolieafgiftsloven i kraft ved bekendtgørelse. Bestem-

melserne omfatter en mulighed for, at det skal kunne være varmeforsynings-

selskabet, der indbetaler den såkaldte overskudsvarmeafgift, og ikke virk-

somheden, hvis der foreligger en aftale mellem parterne om, at leverancen

udelukkende består af overskudsvarme, og at leverancen ydes vederlagsfrit.

Muligheden for at lade varmeforsyningsselskabet foretage indbetalingen vil

UDKAST

være vanskelig at administrere for Skatteforvaltningen, og det er vurderin-

gen, at der ikke længere er behov for at sætte bestemmelserne i kraft.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler

3.1.1. Gældende ret

Grundprincippet i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) er, at

der skal betales fuld afgift af elforbrug i husholdninger, mens erhverv i vidt

omfang kan få godtgjort betaling af elafgift ned til EU’s minimumsafgift på

0,4 øre pr. kWh.

Erhvervsmæssig brug afgrænses først og fremmest til momsregistrerede

virksomheder. Momsregistrerede virksomheder kan efter elafgiftsloven som

udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften af den i virksomheden forbrugte elek-

tricitet.

For at sikre, at erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålæg-

ges EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh, når opladningen sker på lade-

standere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladnin-

gen sker på batteriskiftestationer, blev der med § 21 i lov nr. 1353 af 21.

december 2012 indført en tidsbegrænset særordning om, at der ved er-

hvervsmæssig opladning af elbiler kan ske delvis tilbagebetaling af elafgift.

Det betyder, at der for erhvervsmæssig opladning af elbiler efter tilbagebe-

taling betales en elafgift på 0,4 øre pr. kWh, svarende til mindsteafgiften

fastsat i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. ok-

tober 2003 om omstrukturering af bestemmelserne for beskatning af energi-

produkter og elektricitet).

Med indførelsen af særordningen i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012,

som også benævnes refusionsordningen, blev gældende regler for tilbage-

betaling af elafgift udvidet og præciseret, således at alle kendte modeller af

erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges EU’s mini-

mumsafgift på 0,4 øre pr. kWh, når opladningen sker på ladestandere, her-

under hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller

når opladningen sker på batteriskiftestationer. Elektriciteten anses i disse

særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden, hvilket er en betin-

gelse for, at der kan ydes tilbagebetaling af afgift.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til

opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om lade-

standeren er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre ste-

der. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder

UDKAST

også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestati-

oner.

Tilbagebetaling efter særordningen i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december

2012 blev ydet med virkning fra og med den 27. april 2010 og er efter at

være blevet forlænget i flere omgange gældende til og med den 31. decem-

ber 2030.

Den virksomhed, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-

biler, har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbru-

get, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, så elforbruget finder

sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens la-

destander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre ste-

der. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen.

Med særordningen i § 21 lov nr. 1353 af 21. december 2012 er den enkelte

forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller elbilabon-

nementer. Muligheden for tilbagebetaling af elafgift ved erhvervsmæssig

opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte

igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget

sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i særordnin-

gen, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,

hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af tilbage-

betalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed. Omregningen fra danske kroner

til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i

det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæi-

ske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en

omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støt-

tebeløbet er over tærsklen på 100.000 euro.

Tærsklen for indberetningspligten på 100.000 euro følger af forordning

(EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.

651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked

i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggø-

relse af oplysninger indberettet efter § 21, stk. 3, som indsat med § 10 i lov

nr. 1558 af 13. december 2016, og oplysninger om virksomhedens navn,

virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skattemini-

steren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan

UDKAST

opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gæl-

dende betingelser for at modtage statsstøtte.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbi-

ler, kan ikke få tilbagebetalt elafgift betalt for elektricitet forbrugt ved op-

ladning af elbilen efter særordningen i § 21 lov nr. 1353 af 21. december

2012, når kunden samtidig har egenproduktion af elektricitet på et VE-an-

læg. Skatterådet traf således den 14. maj 2018 afgørelse om, at særordningen

ikke kunne anvendes i en situation, hvor en elbil bliver opladet i en hushold-

ning, der er tilknyttet et VE-anlæg (solceller). VE-anlægget var i sagen om-

fattet af en nettomålerordning, hvor overskudsproduktion af elektricitet

kunne modregnes i den mængde elektricitet, der inden for en bestemt tids-

periode, herunder bl.a. inden for et år eller en time, blev trukket fra det kol-

lektive elforsyningsnet. Særordningen kunne ikke anvendes i en sådan situ-

ation, fordi det ikke var muligt at registrere, om der var forbrugt afgiftsfri

elektricitet fra VE-anlægget eller afgiftspligtig elektricitet fra det kollektive

forsyningsnet til at oplade batterierne via ladestanderen.

Skatterådet fandt således, at det ikke kunne dokumenteres, at der var betalt

fuld afgift af den elektricitet, der blev søgt om tilbagebetaling for i henhold

til særordningen for elbiler. Afgørelsen blev offentliggjort som

SKM2018.220.SR.

Skatterådet fandt desuden i afgørelse af 25. juni 2024, at der heller ikke

kunne opnås tilbagebetaling af elafgift efter særordningen for elbiler, når et

VE-anlæg tilknyttet husholdningen ikke var omfattet af en nettomålerord-

ning. Ud fra de faktiske forhold i sagen kunne det ikke fastlægges med sik-

kerhed, at der var betalt elafgift af elforbruget i spørgers ladestander, hvor-

ved der var ikke sikkerhed for, at der ikke blev ydet tilbagebetaling af en

afgift, der ikke var betalt. Afgørelsen blev offentliggjort som

SKM2024.367.SR.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at frem-

skynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030, herunder

øge antallet af rene elbiler. Samtidig ønsker regeringen at sætte turbo på den

grønne omstilling med mere vedvarende energi.

Det er derfor vigtigt at skabe de rette rammer for, at det er attraktivt for

danskerne at vælge de grønne løsninger, herunder bl.a. installation af VE-

anlæg m.v. og en nul-emissionsbil frem for en diesel- eller benzindreven bil.

Det er ligeledes vigtigt, at de grønne initiativer ikke modvirker hinanden.

UDKAST

Derfor bør virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batte-

rier til elbiler, også kunne opnå tilbagebetaling for elafgift betalt for elektri-

citet forbrugt ved opladning af elbilen, når kunden samtidig har egenpro-

duktion af elektricitet på et VE-anlæg i form af f.eks. solceller.

Det bør således ikke udgøre en hindring for virksomhedernes mulighed for

at få opnå tilbagebetaling af elafgift for elektricitet forbrugt til erhvervsmæs-

sig opladning af batterier til registrerede elbiler, at deres kunder samtidig

har egenproduktion af elektricitet fra elproduktionsanlæg omfattet af elaf-

giftslovens § 2, stk. 1, litra c, når det kan dokumenteres, at der kun ske til-

bagebetaling for afgiftspålagt elektricitet.

Det foreslås derfor, at adgangen til tilbagebetaling udvides, så virksomhe-

der, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kan opnå

tilbagebetaling af afgift for al den elektricitet, der er registreret forbrugt i

ladestanderen pr. time. For at sikre, at der er betalt elafgift af den pågæl-

dende mængde elektricitet, vil tilbagebetalingen dog højst kunne udgøre et

beløb svarende til den afgiftspligtige mængde, der i det samme tidsrum er

trukket fra det kollektive elforsyningsnet.

Der gives således mulighed for at opgøre tilbagebetalingen på timebasis ved

at sammenstille det registrerede elforbrug i ladestanderen med det afgifts-

pligtige elforbrug trukket fra det kollektive elforsyningsnet. Dog således, at

virksomhederne ikke kan opnå tilbagebetaling, ud over hvad der i den på-

gældende time er trukket fra det kollektive elforsyningsnet, hvorved der

alene sker tilbagebetaling for den mængde elektricitet, der er afgiftspålagt.

Det vil derfor ikke have betydning for adgangen til tilbagebetaling, hvis der

inden for den time, hvor elbilen er blevet ladet op, også er produceret elek-

tricitet fra et solcelleanlæg, idet der maksimalt sker tilbagebetaling for den

mængde afgiftspålagt elektricitet, der er trukket fra det kollektive elforsy-

ningsnet. Der vil således kun ske tilbagebetaling for den mængde elektrici-

tet, der er afgiftspålagt.

Det er en forudsætning for adgangen til tilbagebetaling, at trækket af elek-

tricitet fra det kollektive elforsyningsnet i den pågældende time er foranle-

diget af aktivitet i ladestanderen. Hvis der i en given time er registreret ak-

tivitet i ladestanderen, og hvis der i den samme time er registreret træk fra

det kollektive elforsyningsnet, der mindst svarer til aktiviteten i ladestande-

ren i den pågældende time, vil det blive lagt til grund, at afgiftspålagt elek-

tricitet er medgået til opladning af elbilen.

UDKAST

Hvis der i en given time er registreret aktivitet i ladestanderen, og hvis der i

den samme time er registreret træk fra det kollektive elforsyningsnet, der er

mindre end den mængde elektricitet, der er registreret i ladestanderen, vil

det blive lagt til grund, at der ved opladning af elbilen er medgået elektricitet

produceret på et elproduktionsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1,

litra c. I et sådant tilfælde vil der kun være adgang til tilbagebetaling for den

mængde elektricitet, der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet, og som

er afgiftspålagt.

Der vil ikke være et eksakt kendskab til, om den elektricitet, der er medgået

til opladning af elbilen, rent faktisk kommer fra det kollektive elforsynings-

net eller egenproduceret elektricitet fra et elproduktionsanlæg omfattet af

elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Det afgørende er, at der på timebasis kun

sker tilbagebetaling på baggrund af den mængde elektricitet, der er afgifts-

pålagt. Der vil derved være sikkerhed for, at der ikke sker tilbagebetaling

for afgiftsfritaget elektricitet.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbi-

ler, har i dag adgang til oplysninger om den mængde elektricitet, der forbru-

ges ved opladning af elbilen. For at få tilbagebetaling efter den foreslåede

udvidede refusionsordning vil virksomhederne derudover skulle have ad-

gang til oplysninger om den mængde elektricitet, som kunden trækker fra

det kollektive elforsyningsnet.

Virksomheden vil allerede have adgang til disse data fra Energinets Data-

hub, hvis virksomheden samtidig leverer elektricitet til forbrugeren. Alter-

nativt vil virksomheden skulle have en tredjeparts-adgang til ElOverblik

med fuldmagt fra kunden til forbruget fra det kollektive elforsyningsnet i

Energinets Datahub. Mulighed for en sådan adgang findes allerede i dag,

f.eks. ved brug af apps, hvor forbrugerne kan følge deres elforbrug via f.eks.

mobiltelefonen.

Den foreslåede udvidelse af refusionsordningen foreslås at være gældende

til og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030.

Det foreslås desuden, at der som følge af den foreslåede udvidelse af adgan-

gen til tilbagebetaling indføres et dokumentationskrav, det vil sige, hvilken

slags dokumentation, som virksomhederne på anmodning fra Skatteforvalt-

ningen skal kunne fremlægge.

Det foreslås, at virksomhederne skal kunne fremlægge opgørelser af målin-

ger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, med

angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyttet, samt opgørelser af

UDKAST

målinger af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner

ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Skatteforvaltningen kan foretage

en effektiv kontrol ved enkelt at kunne identificere elektricitet forbrugt af

den korrekte ladestander sammenholdt med forbrug af elektricitet, som hus-

standen i samme tidsrum har forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet.

Det foreslås, at virksomhederne skal opbevare dette materiale i 5 år, hvilket

følger gældende regler for øvrigt regnskabsmateriale.

Reglerne om virksomhedernes indberetning af tilbagebetalingsbeløb på

over 100.000 euro og Skatteforvaltningens offentliggørelse heraf med hen-

blik på at efterleve de krav, der følger af EU’s statsstøtteregler, vil fortsat

være gældende. Af lovtekniske grunde foreslås de dog – sammen med resten

af refusionsordningen – flyttet til elafgiftsloven.

3.2. Ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO

-afgiftsloven

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af CO

-afgiftsloven § 1, stk. 1, at der svares CO

-afgift til stats-

kassen af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, kulaf-

giftsloven og gasafgiftsloven, dog med en række undtagelser.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieaf-

giftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af mineralolieaf-

giftslovens § 1, stk. 1, nr. 20 og 21, hvis metanolen er af ikke-syntetisk op-

rindelse, jf. CO

-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven,

jf. CO

-afgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 2, og gasafgiftsloven, bortset fra gas om-

fattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., der omfatter gas, der er fremstil-

let på basis af biomasse, jf. CO

-afgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 3. Varer, der er

afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftslo-

ven, er energiprodukter, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller

anvendes som brændsel til opvarmning eller som motorbrændstof.

Af CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssatserne for afgiftsplig-

tige energiprodukter, herunder for rene energiprodukter og blandinger af

forskellige energiprodukter.

Der skal bl.a. svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 16, af biogas, der anvendes

som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt

over 1.000 kW. Denne afgift kaldes også metanafgiften.

UDKAST

Efter § 2, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., gælder der for varer efter § 1, stk. 1, hvor der

ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-18, den sats, som gælder for et tilsvarende

brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til

opvarmning, eller for en tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, ud-

bydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og

fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til

elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-vær-

ker, gælder den afgiftssats, som gælder for tilsvarende fyringsolier, jf. § 2,

stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Denne bestemmelse fastsætter dermed afgiftssatsen for

-afgiftspligtige produkter, jf. § 1, for hvilke der ikke fremgår en særskilt

afgiftssats for i CO

-afgiftslovens § 2, nr. 1.

Efter CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., skal der af en blanding af de i §

2, stk. 1, nævnte produkter og andre varer svares afgift efter det af blandin-

gens produkter, der har den højeste afgiftssats, såfremt blandingen er anven-

delig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Det betyder

f.eks., at når biogas og naturgas blandes i det kollektive gasnet, svares der

afgift efter afgiftssatsen på naturgas. En blanding af biogas og naturgas an-

ses således i afgiftsmæssig forstand for at være naturgas, da det ikke er mu-

ligt at adskille biogas og naturgas, når det én gang er blandet sammen i gas-

nettet.

Der skal ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som

motorbrændstof, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Der skal dog svares afgift efter § 2,

stk. 1, nr. 16, af den andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW jf. § 2, stk. 3,

3. pkt.

Efter § 2, stk. 3, 4. pkt., finder bestemmelsen ikke anvendelse for en blan-

ding, hvis blandingen er sket på området for en virksomhed, som anvender

blandingen som eget forbrug som brændsel til opvarmning eller til elektri-

citets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.

Der betales dog ikke CO

-afgift af rene biobrændstoffer, som anvendes som

motorbrændstof, jf. CO

-afgiftslovens § 7, stk. 3.

Dermed gælder det i dag, at alle bio-produkter, som er afgiftspligtige efter

mineralolieafgiftsloven, og som ikke er omfattet af ovenstående undtagel-

ser, er afgiftspligtige efter CO

-afgiftsloven.

Som følge af Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. af 24. juni 2022

er en større del af de samlede afgifter flyttet fra energiafgiftslovene til CO

afgiftsloven. Som en del af omlægningen er CO

-afgiften, herunder for

UDKAST

energi anvendt til procesforbrug, forhøjet. Energiafgifterne for energi an-

vendt til procesforbrug reduceret, så der kun skal betales denne afgift, når

minimumssatserne i EU's energibeskatningsdirektiv ikke er opfyldt via

-afgiften.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Biobrændstoffer opgøres som CO

-neutrale ved afbrænding, uanset hvilket

anvendelsesformål brændstoffet har. Det var i forbindelse med Aftale om

Grøn Skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 bl.a. hensigten, at CO

udledningerne fik en højere og mere ensartet afgift for at give incitament til

at omstille til mere grønne alternativer, som f.eks. biobrændstoffer.

I dag indeholder CO

-afgiftsloven § 7, stk. 3, afgiftsfritagelse af biobrænd-

stoffer, der anvendes som motorbrændstof, men ikke til andre formål. Bio-

brændstoffer, der anvendes til varmefremstilling, er dermed ikke fritaget for

-afgift, selv om brændstoffet anses som CO

-neutralt ved afbrænding.

Det betyder, at der bliver opkrævet afgift af rene biobrændstoffer, hvis an-

vendelsen heraf er sket med henblik på varmefremstilling, eller hvis anven-

delsen ikke har kunnet bestemmes til at være som motorbrændstof.

Det følger af intentionerne bag Aftale om Grøn Skattereform for industri

mv. af 24. juni 2022, at brændstoffer, der anses for CO

-neutrale, bør være

fritaget for CO

-afgift. Derfor foreslås det at udvide det afgiftsfritagne om-

råde for biobrændstoffer, så incitamentet til at omstille fra fossile brændsler

fremmes. Derfor foreslås det at ændre CO

-afgiftslovens § 7, stk. 3, rene

biobrændstoffer til opvarmning fremover også fritages for afgift.

Med forslaget vil den afgiftsmæssige behandling i CO

-afgiftsloven af bio-

brændstoffer anvendt som motorbrændstof og til andre formål blive ligestil-

let. Dermed vil f.eks. ren bioLPG, som kan anvendes til opvarmning, af-

giftsmæssigt blive ligestillet med biobrændstof anvendt som motorbrænd-

stof, der allerede i dag er afgiftsfritaget.

For blandingsprodukter efter CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, svares der fortsat

afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste

afgiftssats, medmindre der er fastsat særskilt sats for blandingsproduktet.

Det skyldes, at det i dag er administrativt svært at kontrollere blandinger,

der ikke er reguleret ved f.eks. fortrængningskrav, som gælder for motor-

brændstof. Derfor vurderes det i lyset af Aftale om Grøn Skattereform for

industri mv. af 24. juni 2022, at der fortsat bør svares afgift af biobrændstof-

fer som del af blandingsprodukter efter § 2, stk. 3, og at det fortsat kun er

blandinger med biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstoffer, der

UDKAST

kan afgiftsfritages, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Dermed er blandinger efter CO

afgiftslovens § 2, stk. 3, til varmefremstilling fortsat afgiftspligtige.

Derudover skal virksomhederne fortsat dokumentere bioindholdet i de en-

kelte bio-produkter i form af certifikater m.v., så grundlaget for afgiftsfrita-

gelsen fortsat er til stede.

Det foreslås, at CO

-afgiftslovens § 7, stk. 3, affattes, så biobrændstoffer

afgiftsfritages uanset anvendelsesformålet undtagen varer omfattet af me-

tanafgiften i § 2, stk. 1, nr. 16.

Forslaget vil medføre, at biobrændstoffer vil blive fritaget for CO

-afgift,

bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, uanset om det anvendes som

motorbrændstof eller til rumvarme eller procesformål.

Det skal sikres, at energibeskatningsdirektivets minimumssatser overhol-

des. Energibeskatningsdirektivets minimumssatser kan overholdes via både

-afgiften og energiafgifterne, og da biobrændstoffer er omfattet af mi-

neralolieafgiftsloven, vil minimumssatserne blive overholdt ved betaling

heraf. Mineralolieafgiften for rumvarmeforbrug m.v. vil overholde mini-

mumssatsen, mens mineralolieafgiften for procesforbrug ikke altid vil over-

holde denne. Mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, foreslås derfor justeret,

så biobrændstoffer, der er omfattet af energibeskatningsdirektivet, men som

med den foreslåede ændring fritages for CO

-afgift, altid betaler minimums-

satsen.

3.3. Udvidelse af afgiftsfritagelse for institutionsbusser

3.3.1. Gældende ret

I registreringsafgiftslovens § 2 er oplistet en række tilfælde, hvor køretøjer

er fritaget for registreringsafgift.

Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, er køretøjer, som omhandlet i lovens §

5 a, stk. 1, (busser) der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner,

eventuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af beboere eller

hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få

vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for registre-

ringsafgift. Køretøjerne kan benyttes til andre formål, der er i institutionens

interesse, og køretøjerne kan have flere institutioner som brugere.

Betegnelsen ”beboere” henviser til personer, som er beboere på institutio-

nerne, mens ”hjemmeboende ældre” henviser til personer, som ikke er be-

boere på institutionerne, men som visiteres til aktiviteter på institutionerne.

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er at afgiftsfritage busser, som anvendes af in-

stitutioner til at befordre personer, som visiteres til genoptræning m.v. Per-

sonerne, som visiteres, kan efter ordlyden enten være beboere på institutio-

nen eller hjemmeboende ældre.

I afgørelsen SKM.2006.651.HR har Højesteret lagt til grund, at det ikke er

en betingelse for afgiftsfritagelsen, at beboere på institutionerne, som befor-

dres, kan anses for at være ”ældre”.

Landsskatteretten har dog i SKM2024.186.LSR i forhold til befordring af

hjemmeboende fastslået, at afgiftsfritagelsen alene omfatter hjemmeboende,

hvis de kan anses for at være ”ældre”.

Der kan dermed opnås afgiftsfritagelse for busser, som anvendes til befor-

dring af beboere på institutionerne, uanset om beboerne kan betragtes som

ældre. Hvis der er tale om befordring af hjemmeboende, er det derimod et

krav for afgiftsfritagelsen, at de pågældende personer er ældre.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Landsskatterettens afgørelse i SKM2024.186.LSR medfører, at en bus, der

anvendes til befordring i forbindelse med de aktiviteter mv., der er nævnt i

§ 2, stk. 1, nr. 7, litra a, kan købes afgiftsfrit, hvis den skal anvendes til

befordring af institutionens beboere og hjemmeboende. For så vidt angår

hjemmeboende er det dog et krav, at de hjemmeboende kan betegnes som

ældre, mens det samme krav ikke gør sig gældende for institutionens bebo-

ere.

Denne forskelsbehandling af ældre og ikke-ældre hjemmeboende forekom-

mer ikke hensigtsmæssig og forekommer ubegrundet. Forskelsbehandlin-

gen betyder reelt, at en institution ud fra et økonomisk synspunkt vil have

sværere ved at lade en gruppe af sine visiterede borgere deltage i institutio-

nens aktiviteter, hvis disse aktiviteter kræver transport med bus, fordi bussen

ikke vil kunne registreres afgiftsfrit.

Herudover kan det naturligvis give anledning til tvivl i forhold til, hvornår

en beboer er ”ældre”, idet dette begreb ikke er defineret nærmere.

Derfor foreslås det at ændre reglerne, så institutioner som nævnt i bestem-

melsen afgiftsfrit kan købe en institutionsbus med henblik på befordring af

hjemmeboende, som er visiteret til aktiviteter på de nævnte institutioner,

uanset hvor gamle de hjemmeboende er.

UDKAST

Det foreslås at institutionsbusserne er afgiftsfritaget, når de benyttes til be-

fordring af beboere eller andre, som er visiteret til aktiviteter på institutio-

nen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftsfriheden ikke alene omfatter

institutionens beboere og ældre hjemmeboende, men alle borgere, der er vi-

siteret til aktiviteter på institutionen. Det vil fortsat være et krav, at der alene

befordres personer, som er visiteret til behandling på en af de institutioner,

som ejer bussen. Plejekriteriet vil herefter være det afgørende for, om per-

sonerne er omfattet af bestemmelsens målgruppe.

3.4. Afgiftsfritagelse for køb af nul-emissionsbiler med støtte efter lov

om social service eller barnets lov

3.4.1. Gældende ret

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at personer med

varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets

lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen

er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i brændstof-

forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte

satser for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun,

så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Bestemmelsen omhandler fritagelse af de afgifter, som følger af brændstof-

forbrugsafgiftsloven. Afgifternes størrelse fremgår af lovens §§ 3-3 c.

Det følger af lovens § 7, stk. 2, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om fritagelse for afgifter efter stk. 1, 1. og 2. pkt. Skatteforvaltningen træffer

afgørelse om ophør af afgiftsfritagelsen efter stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen i stk. 7 indebærer, at personer med varigt nedsat funktions-

evne kan opnå fritagelse for grøn ejerafgift efter brændstofforbrugsafgifts-

loven, når den pågældende kan få støtte til erhvervelse af en bil efter ser-

vicelovens § 114 eller efter barnets lov. Det er efter bestemmelsen i stk. 7

en betingelse for fuld fritagelse af grøn ejerafgift efter brændstofforbrugsaf-

giftsloven, at den erhvervede bil er benzindreven.

For dieseldrevne biler betales der fortsat afgift efter lovens § 3, stk. 1, under

B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift. Bestem-

melsen omfatter ikke nul-emissionsbiler, herunder elbiler, og der kan derfor

ikke opnås fritagelse for grøn ejerafgift, når der erhverves en nul-emissions-

bil.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Regeringen ønsker at skabe incitament til at købe nul-emissionskøretøjer for

på den måde at mindske CO

-udledningen. Det kan bl.a. ske ved i forhold

til betaling af afgifter at gøre det attraktivt at vælge en elbil.

Derfor foreslås det at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, så

der også kan opnås afgiftsfritagelse, når der erhverves en nul-emissionsbil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremover også kan opnås afgifts-

fritagelse, når den bil, som der er opnået støtte til erhvervelse af efter ser-

vicelovens § 114 eller efter barnets lov, er et nul-emissionskøretøj.

Der vil efter den foreslåede ændring stadig skulle betales udligningsafgift i

henhold til de satser, som fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,

stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A, såfremt bilen er dieseldreven.

3.5. Terminaladgang for taksatororganisationer

3.5.1. Gældende ret

Efter § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer kan skatteministeren

fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om

identiteten af et køretøjs ejer eller bruger for offentlige myndigheder og for

en række virksomhedstyper m.v. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, kan skat-

teministeren fastsætte regler om terminaladgang for forsikringsvirksomhe-

der, der forsikrer køretøjer.

Efter lovens § 17, stk. 2, nr. 10, kan skatteministeren desuden fastsætte reg-

ler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret for øvrige virk-

somheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne

oplysninger for at kunne udføre deres hverv.

Det fremgår af § 102, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om

registrering af køretøjer, at terminaladgang til de i § 17, stk. 2, nr. 1-9, i lov

om registrering af køretøjer nævnte virksomhedstyper mv. gives til oplys-

ninger om navn og adresse på den registrerede primære ejer og primære

bruger af køretøjet.

Bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, blev senest æn-

dret ved bekendtgørelse nr. 663 af 10. juni 2025. Ved denne ændring blev

det præciseret, at det kun er de virksomheder, der er oplistet i § 17, stk. 2,

nr. 1-9, der kan få adgang til oplysninger om navn og adresse på den regi-

strerede primære ejer og primære bruger af køretøjet i Motorregistret. Øv-

rige virksomheder som nævnt i § 17, stk. 2, nr. 10, kan derfor ikke få adgang

til de nævnte oplysninger i Motorregistret.

UDKAST

Organisationer, som takserer skader på motorkøretøjer på vegne af forsik-

ringsvirksomheder, har ikke terminaladgang, da de ikke er omfattet af lo-

vens § 17, stk. 2, nr. 1-10r.

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Flere forsikringsvirksomheder får opgjort og takseret skader på motorkøre-

tøjer af en fælles organisation, som har taksatorer ansat. Forsikringsvirk-

somhederne vil som medlemmer af organisationen deles om taksatorerne til

at opgøre skader på køretøjer. For mindre forsikringsvirksomheder kan det

være økonomisk fordelagtigt at benytte sig af en sådan ekstern bistand til

opgørelse og taksering af skader på køretøjer, og for nogle virksomheder

kan det endog være nødvendigt for, at virksomheden har mulighed for at

være konkurreredygtig i forhold til større forsikringsvirksomheder med

egne taksatorer ansat.

Taksatororganisationer kan derved give mindre forsikringsvirksomheder

mulighed for at udbyde forsikringer af motorkøretøjer i en større del af lan-

det og bidrager til at øge konkurrencen og udbuddet på området.

Det foreslås på den baggrund, at taksatororganisationer, der på vegne af for-

sikringsvirksomheder foretager opgørelse af motorkøretøjsskader, skal have

terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret.

3.6. Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elektricitet an-

vendt som kørestrøm til eltog til godstransport

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i elafgiftsloven, at der skal betales elafgift af elektricitet,

som forbruges her i landet.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomhe-

der som hovedregel kan få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt i virksom-

heden.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., at afgiften efter § 11, stk.

1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for

indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme. Det fremgår af § 11,

stk. 5, 2. pkt., at til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksom-

heden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrel-

sen af afgiften fremgår.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 c, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift efter

§ 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh. Dette svarer til minimumssatsen for

erhvervsmæssigt forbrug af elektricitet efter energibeskatningsdirektivet.

UDKAST

Momsregistrerede virksomheder kan således efter § 11, stk. 1, få godtgjort

afgift for kørestrøm til eltog til godstransport, så de reelt kun betaler 0,4 øre

pr. kWh i elafgift.

Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, kan ikke få godtgjort elafgift

for kørestrøm til eltog til godstransport efter § 11, stk. 1.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder kan få

godtgjort afgift for kørestrøm til eltog til personbefordring. Det fremgår af

§ 11 b, stk. 2, 2. pkt., at § 11 c, stk. 1, finder anvendelse på afgiftsgodtgø-

relsen. Det følger af § 11 c, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgiften nedsættes

med 0,4 øre pr. kWh. Virksomheder kan, uanset om de er momsregistreret

eller ej, få godtgjort afgift for kørestrøm til eltog til personbefordring, så de

reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i elafgift.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., at godtgørelsen efter

stk. 2, 1. pkt., er betinget af, at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er

en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til person-

befordring, med angivelse af forbrugerens cvr- eller SE- nummer, og at fak-

turaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning

om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer.

Der gælder ikke et krav om momsregistrering for at få godtgjort afgift for

elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til personbefordring, da person-

befordring er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag ikke mulighed for, at virksomheder, der ikke er momsregistre-

rede, kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog

til godstransport. Denne forskel mellem virksomheder, der er momsregistre-

rede, og virksomheder, der ikke er momsregistrerede, vurderes at kunne

være uforenelig med EU’s regler om statsstøtte, da det kan bidrage til at

styrke momsregistrerede virksomheders mulighed for at opnå godtgørelse

af elafgift og dermed en styrket markedsposition.

Der bør derfor være mulighed for, at virksomheder, der ikke er momsregi-

strerede, kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til

eltog til godstransport i samme omfang, som det er muligt for momsregi-

strerede virksomheder. Dette vil sikre overensstemmelse med EU-retten.

Virksomheder, der har betalt afgift af kørestrøm anvendt af eltog til gods-

transport, og som ikke tidligere har haft mulighed for at søge godtgørelse

for denne afgift på grund af manglende momsregistrering, bør desuden have

UDKAST

mulighed for at anmode om godtgørelse med 3 års tilbagevirkende kraft.

Dette foreslås under hensyn til, at det vurderes tvivlsomt, om gældende ret

er forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. De omfattede virksomhe-

der bør derfor have mulighed for at anmode om godtgørelse tilbage i tid.

Perioden foreslås fastsat til 3 år under hensyn til den almindelige praksis for

frister ved fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, som følger

af skatteforvaltningslovens § 31.

Det foreslås at indføre en ordning, der gør det muligt for virksomheder, der

ikke er momsregistrerede, at få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som

kørestrøm til eltog til godstransport.

Den foreslåede ordning vil medføre, at virksomheder, der ikke er momsre-

gistrerede, vil skulle anmode Skatteforvaltningen om en bevilling til tilba-

gebetaling af afgift for el anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport.

Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et cvr-nummer eller et SE-

nummer, skal virksomheden af administrative årsager først registrere sig

som virksomhed. Dette gøres via en blanket, som er tilgængelig på virk.dk.

Når virksomheden har et cvr-nummer eller et SE-nummer, skal virksomhe-

den udfylde en bevillingsblanket for at kunne få tilbagebetaling af elafgift

for el anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport. Når Skattestyrelsen

har godkendt bevillingen, vil virksomheden skulle anmode om godtgørel-

sesbeløbet via en anden blanket.

Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne

fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften

fremgår.

Det foreslås derudover at indføre mulighed for, at virksomheder, der har

betalt afgift af kørestrøm anvendt af eltog til godstransport, og som ikke

tidligere har haft mulighed for at søge godtgørelse for denne afgift på grund

af manglende momsregistrering, skal kunne anmode om godtgørelse for

årene 2023, 2024 og 2025. Ansøgninger om denne godtgørelse skal være

modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. juli 2026.

Det vurderes tvivlsomt, om gældende ret er forenelig med EU-rettens regler

om statsstøtte. Forslaget vil sikre, at virksomheder, der ikke er momsregi-

strerede, fremover har samme mulighed for at få godtgjort afgift for elektri-

citet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport som momsregistre-

rede virksomheder. Forslaget vil hermed sikre overensstemmelse med EU-

retten.

UDKAST

For nærmere om udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elek-

tricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport henvises til lov-

forslagets § 1 og § 16, stk. 2 og 3, og de specielle bemærkninger hertil.

3.7. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om pant på og indsamling

m.v. af emballager til visse drikkevarer

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at emballager, der

er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr.

540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse

drikkevarer, er fritaget for afgift. Det fremgår af § 1, stk. 2, 2. pkt., at frita-

gelsen ikke gælder for emballager, der har fået dispensation fra at være om-

fattet af pant- og retursystemet.

Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af

emballager til visse drikkevarer regulerer pant- og retursystemet. Pant- og

retursystemet omfatter engangsemballager og genpåfyldelige emballager til

bl.a. øl, mineralvand og blandinger af ikkealkoholdige drikkevarer med spi-

ritus, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant

på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer.

Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af

emballager til visse drikkevarer er dog ophævet den 1. juli 2019, jf. § 107,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 357 af 29. marts 2019 om pant på og indsamling

m.v. af emballager til visse drikkevarer. Den gældende bekendtgørelse er

nr. 606 af 23. maj 2025 om pant på og indsamling m.v. af emballager til

visse drikkevarer, som trådte i kraft den 1. juli 2025, jf. bekendtgørelsens §

117, stk. 1.

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der vurderes at være behov for at ændre emballageafgiftslovens § 1, stk. 2,

1. pkt., så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmel-

ser i § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om pant

på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer er udstedt i medfør

af, og ikke til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og ind-

samling m.v. af emballager til visse drikkevarer, der nu er ophævet.

Det er således vurderingen, at henvisningen i emballageafgiftslovens § 1,

stk. 2, 1. pkt., bør være til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, idet henvis-

ningen ikke bør være låst til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant

på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, der nu er ophævet.

UDKAST

Ændringen vil medføre, at henvisningen i emballageafgiftslovens § 1, stk.

2, 1. pkt., ikke løbende skal opdateres, når der udstedes en ny bekendtgø-

relse, der ophæver den bekendtgørelse, der er henvist til i loven.

Det foreslås at ændre henvisningen i emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1.

pkt., så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmelser

i § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om pant på

og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer er udstedt i medfør

af.

Forslaget vil sikre, at der i emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., henvi-

ses til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pant på og indsamling

m.v. af emballager til visse drikkevarer, der følger af § 9, stk. 1-3, i lov om

miljøbeskyttelse.

3.8. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og bekendtgørelse

om anlæg, der forbrænder affald

3.8.1. Gældende ret

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at der i visse

tilfælde er pligt til at foretage måling af udledning af NO

-ækvivalenter til

luften ved forbrænding. Ifølge § 1, stk. 2, 2. pkt., skal NO

-ækvivalenterne

opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med de målin-

ger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-4.

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, at der er måle-

pligt for energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt

på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af

-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luft-

forurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Det følger endvidere af be-

stemmelsen, at målingen af udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved

forbrænding dog kan ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsva-

rende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NO

, regnet som

-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen.

Det fremgår af bilag 6, afsnit A, punkt 1, i bekendtgørelse nr. 808 af 25.

september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra

store fyringsanlæg, at koncentrationerne af bl.a. NOx fra fyringsanlæg med

en nominel termisk effekt på 100 MW eller derover måles med kontinuerligt

målende udstyr. Det fremgår endvidere af samme punkt, at hvor der ikke

stilles krav om kontinuerlig måling, skal der kræves stikprøvemålinger

mindst hver sjette måned. Som et alternativ kan der anvendes egnede

UDKAST

bestemmelsesmetoder, som skal godkendes af godkendelsesmyndigheden,

til at vurdere mængden af bl.a. NOx i emissionen.

Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luft-

forurenende emissioner fra store fyringsanlæg er dog ophævet den 7. januar

2013, jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Den gældende bekendtgørelse er nr. 1940 af 4. oktober 2021 om begræns-

ning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, som trådte

i kraft den 1. november 2021, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, at der er måle-

pligt for affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-måling af ud-

ledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljø-

ministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der for-

brænder affald. Det følger endvidere af bestemmelsen, at målingen af ud-

ledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding dog kan ske ved

hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målin-

gen bliver som ved AMS-målingen.

Det fremgår af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om

anlæg, der forbrænder affald, at affaldsforbrændingsanlæg skal være forsy-

net med måleudstyr, der overvåger de i bekendtgørelsens bilag 4 nævnte

relevante parametre, driftsbetingelser og massekoncentrationer. Det fremgår

af bekendtgørelsens bilag 4, at der skal foretages emissionsmålinger i form

af AMS-kontrol af bl.a. NOx.

Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald,

er dog ophævet den 2. januar 2012, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1356

af 21. december 2011 om anlæg, der forbrænder affald. Den gældende be-

kendtgørelse er nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder

affald, som trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. bekendtgørelsens § 47, stk.

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der vurderes at være behov for at ændre kvælstofoxiderafgiftslovens § 1,

stk. 2, nr. 2, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbe-

stemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner

fra store fyringsanlæg er udstedt i medfør af, og ikke til bekendtgørelse nr.

808 af 25. september 2003, der nu er ophævet.

UDKAST

Der vurderes at være behov for at ændre kvælstofoxiderafgiftslovens § 1,

stk. 2, nr. 3, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbe-

stemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, er udstedt i medfør

af, og ikke til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003, der nu er ophævet.

Det er således vurderingen, at henvisningerne i kvælstofoxiderafgiftslovens

§ 1, stk. 2, nr. 2 og 3, bør henvise til de til enhver tid gældende bekendtgø-

relser om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyrings-

anlæg og om anlæg, der forbrænder affald, idet henvisningerne ikke bør

være låst til bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 henholdsvis be-

kendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003, der nu er ophævet.

Ændringen vil medføre, at henvisningerne i kvælstofoxiderafgiftslovens §

1, stk. 2, nr. 2 og 3, ikke løbende skal opdateres, når der udstedes nye be-

kendtgørelser, der ophæver de bekendtgørelser, der er henvist til i loven.

Det foreslås at ændre henvisningen i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2,

nr. 2, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmelser

i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som

bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra

store fyringsanlæg er udstedt i medfør af.

Det foreslås at ændre henvisningen i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2,

nr. 3, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmelser

i § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendt-

gørelsen om anlæg, der forbrænder affald, er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2 og

3, henvises til de til enhver tid gældende bekendtgørelser om begrænsning

af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og om anlæg, der

forbrænder affald, der følger af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i den gældende

retstilstand.

3.9. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om begrænsning af ud-

slip af dampe ved oplagring og distribution af benzin

3.9.1. Gældende ret

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, at i den afgiftsplig-

tige mængde efter mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 1 og 2, fradrages 0,14

pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede

UDKAST

oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber

et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14.

december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distri-

bution af benzin.

Det fremgår af §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om

begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, at

oplagringsanlæg på terminaler, udstyr til påfyldning og tømning af mobile

beholdere på terminaler, mobile beholdere samt påfyldnings- og oplagrings-

anlæg på servicestationer skal konstrueres og benyttes i overensstemmelse

med de tekniske forskrifter, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2-5.

Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af

dampe ved oplagring og distribution af benzin er dog ophævet den 31. de-

cember 2015, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015

om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Den gældende bekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december

2015, som trådte i kraft den 31. december 2015, jf. bekendtgørelsens § 11,

stk. 1.

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, at i den afgiftspligtige

mængde opgjort efter lovens § 6 fradrages 0,14 pct. af den mængde afgifts-

pligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den af-

giftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem,

som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om

begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Det fremgår ligeledes af §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december

2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af

benzin, at oplagringsanlæg på terminaler, udstyr til påfyldning og tømning

af mobile beholdere på terminaler, mobile beholdere samt påfyldnings- og

oplagringsanlæg på servicestationer skal konstrueres og benyttes i overens-

stemmelse med de tekniske forskrifter i bekendtgørelsens bilag 2-5.

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der vurderes at være behov for at ændre mineralolieafgiftslovens § 8, stk.

1, nr. 6, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestem-

melser i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljø-

beskyttelse, som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe ved

oplagring og distribution af benzin er udstedt i medfør af, og ikke til be-

kendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006, der nu er ophævet.

UDKAST

Det er således vurderingen, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens § 8,

stk. 1, nr. 6, bør henvise til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, idet

henvisningen ikke bør være låst til bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december

2006, der nu er ophævet.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i mineralolieafgiftslovens § 8, stk.

1, nr. 6, ikke løbende skal opdateres, når der udstedes en ny bekendtgørelse,

der ophæver den bekendtgørelse, der er henvist til i loven.

Der vurderes også at være behov for at ændre kvælstofoxiderafgiftslovens §

7, stk. 2, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestem-

melser i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljø-

beskyttelse, som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe ved

oplagring og distribution af benzin er udstedt i medfør af.

Det er således vurderingen, at henvisningen i kvælstofoxiderafgiftslovens §

7, stk. 2, bør være til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om be-

grænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, idet

henvisningen ikke bør være låst til bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december

2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af

benzin.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i kvælstofoxiderafgiftslovens § 7,

stk. 2, ikke løbende skal opdateres, når der udstedes en ny bekendtgørelse,

der ophæver den bekendtgørelse, der er henvist til i loven.

Det foreslås at ændre henvisningen i mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr.

6, så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmelser i

§ 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og

distribution af benzin er udstedt i medfør af.

Det foreslås at ændre henvisningen i kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2,

så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmelser i §

7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og

distribution af benzin er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6, og

kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, henvises til den til enhver tid gæl-

dende bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og

UDKAST

distribution af benzin, der følger af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og §

14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i den gældende

retstilstand.

3.10. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om biomasseaffald

3.10.1. Gældende ret

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, at

biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvis-

ning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober

2023 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type af-

fald, er fritaget for afgift.

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at

biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvis-

ning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober

2023 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type af

affald, er fritaget for afgift.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om

biomasseaffald, at biomasseaffald, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag

1, kan forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet

til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg.

Bilag 1 er en liste over biomasseaffald, der er omfattet af bekendtgørelsen,

og som dermed er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1

og stk. 3, nr. 1. Omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, og som dermed er

defineret som biomasseaffald, er f.eks. råtræ, herunder grene, stød, rødder

og andet vedmateriale (herunder bl.a. vinstokke), bark, skovflis og ubehand-

let savværksflis.

Bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald er dog op-

hævet den 1. januar 2025, jf. § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1258 af 27.

november 2024 om biomasseaffald, der er trådt i kraft den 1. januar 2025.

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der vurderes at være behov for at ændre kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1

og stk. 3, nr. 1, så bestemmelserne henviser til de relevante bemyndigelses-

bestemmelser i § 44, stk. 1, og 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, som

bekendtgørelsen om biomasseaffald er udstedt i medfør af og ikke til be-

kendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023, der nu er ophævet.

UDKAST

Det er således vurderingen, at henvisningen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2,

nr. 1, og stk. 3, nr. 1, bør være til den til enhver tid gældende bekendtgørelse

om biomasseaffald, idet det afgiftsfritagne område ikke bør være låst til be-

kendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023, der nu er ophævet. Dette gælder,

selv om der med bekendtgørelse nr. 1258 af 27. november 2024 om biomas-

seaffald ikke ændres i definitionen af biomasseaffald og dermed heller ikke

i, hvad der derfor er omfattet af afgiftsfritagelsen efter kulafgiftslovens § 7

a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1.

Det foreslås at ændre henvisningerne i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1,

og stk. 3, nr. 1, så bestemmelserne vil henvise til de relevante bemyndigel-

sesbestemmelser i § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om biomasseaffald er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kulafgiftsloven § 7a, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, nr. 1,

henvises til de til enhver tid gældende bekendtgørelse om biomasseaffald,

der følger af miljølovgivningen.

3.11. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om anvendelse af affald

til jordbrugsformål

3.11.1. Gældende ret

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 1. pkt., jf. § 1, stk. 1, nr.

6, at fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af hus-

dyrgødning, er fritaget for afgift. Det fremgår af § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt.,

at for at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret bio-

gasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. de-

cember 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Det fremgår af §

6, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anven-

delse af affald til jordbrugsformål, at affald, der skal anvendes til jordbrugs-

formål eller tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdnings-

anlæg, skal overholde grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2 og ikke

må indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Det

fremgår af § 6, stk. 1, 2. pkt., at affaldet skal være prøvetaget og analyseret

i henhold til bekendtgørelsens §§ 7, 8, 15 eller 16.

Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til

jordbrugsformål er dog ophævet den 1. august 2017, jf. § 34, stk. 2, i be-

kendtgørelse nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til jordbrugs-

formål. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1001 af 27. juni 2018 om an-

vendelse af affald til jordbrugsformål, som trådte i kraft den 1. august 2018,

jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 1.

3.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Der vurderes at være behov for at ændre kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3,

2. pkt., så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmel-

ser i § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål er udstedt

i medfør af, og ikke til bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006, der

nu er ophævet.

Det er således vurderingen, at henvisningen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3,

nr. 3, 2. pkt., bør være til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

anvendelse af affald til jordbrugsformål, idet henvisningen ikke bør være

låst til bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006, der nu er ophævet.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr.

3, 2. pkt., ikke løbende skal opdateres, når der udstedes en ny bekendtgø-

relse, der ophæver den bekendtgørelse, der er henvist til i loven.

Det foreslås at ændre henvisningen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2.

pkt., så bestemmelsen henviser til de relevante bemyndigelsesbestemmelser

i § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

som bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål er udstedt

i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., hen-

vises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affald

til jordbrugsformål, der følger af § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk.

1, i lov om miljøbeskyttelse.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i den gældende

retstilstand.

3.12. Ophævelse af regler om overgangsordning for eksisterende leve-

rancer af overskudsvarme

3.12.1. Gældende ret

Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 skete en omlægning af beskatningen af

overskudsvarme. Lovens § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, indeholder en overgangs-

ordning for eksisterende leverancer af overskudsvarme i kulafgiftsloven og

mineralolieafgiftsloven, der giver virksomheder med eksisterende leveran-

cer af overskudsvarme mulighed for at anvende en fast beregningsmetode

for afgiftsgodtgørelse, idet nedsættelsen af tilbagebetalingen efter kulaf-

giftslovens § 8, stk. 8, henholdsvis mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kan

fastsættes som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnit-

ligt fandt anvendelse for leverancer fra det pågældende anlæg i 2019, eller

UDKAST

– hvis der ikke er foretaget leverancer i dette år – i 2020. Ordningen kan

anvendes frem til og med den 31. december 2034.

Det fremgår af § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, at skatteministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at skatteministeren kan

fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Begrun-

delsen for denne bemyndigelsesbestemmelse var, at det blev vurderet nød-

vendigt at gennemføre en dialog med Europa-Kommissionen om omlæg-

ningen i forhold til EU’s statsstøtteregler, jf. Folketingstidende 2019-20, til-

læg A, L 82 som fremsat, side 431. Det fremgår, at dialogen med Europa-

Kommissionen kan nødvendiggøre, at visse dele af omlægningen først kan

træde i kraft på et senere tidspunkt, eller at delelementer skal ændres først.

§ 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 er ikke sat i kraft.

3.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dialogen med Europa-Kommissionen er siden vedtagelse af lovforslaget til

lov nr. 138 af 25. februar 2020 gennemført, og der er ikke opnået rimelig

sikkerhed for, at overgangsordningen for eksisterende leverancer af over-

skudsvarme vil være forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. Det

skyldes, at overgangsordningen ikke som den øvrige omlægning virker som

en værnsregel mod produktion af overskudsvarme, som ikke er et spildpro-

dukt, men hvor der er brugt ekstra brændsler til produktion heraf.

For at sikre overensstemmelse med EU-rettens regler om statsstøtte foreslås

det, at bestemmelserne ophæves.

Det foreslås, at § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25. februar 2020

ophæves.

Den foreslåede ordning vil medføre, at bestemmelserne om overgangsord-

ningen for eksisterende leverancer af overskudsvarme i kulafgiftsloven og

mineralolieafgiftsloven ikke vil kunne sættes i kraft.

3.13. Ophævelse af regler om at ændre indbetaler af overskudsvarme-

afgiften

3.13.1. Gældende ret

Der blev ved lov nr. 2606 af 28. december 2021 vedtaget to forskellige af-

fattelser af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mi-

neralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

Den ene affattelse, som er trådt i kraft, fremgår af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og §

4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. Denne affattelse indebærer en

afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme, der leveres af virksomheder,

UDKAST

der indgår i energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme, der følger

af kapitel 4 a i lov om varmeforsyning.

Den alternative affattelse, som ikke er trådt i kraft, fremgår af § 2, nr. 2, §

3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. Denne affattelse

indebærer ud over en afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme en mulig-

hed for, at det skal kunne være varmeforsyningsselskabet, der indbetaler den

såkaldte overskudsvarmeafgift, og ikke virksomheden, hvis der foreligger

en aftale mellem parterne om, at leverancen udelukkende består af over-

skudsvarme, og at leverancen ydes vederlagsfrit.

Muligheden for at lade varmeforsyningsselskabet foretage indbetalingen

blev oprindeligt vedtaget i elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven

og mineralolieafgiftsloven ved § 1, nr. 5, § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr. 1, og § 4,

nr. 3, i lov nr. 138 af 25. februar 2020. Disse bestemmelser skal sættes i kraft

af skatteministeren, jf. lovens § 5. § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 3,

blev ophævet ved § 6 i lov nr. 2606 af 28. december 2021.

Formålet med, at indbetaleren af overskudsvarmeafgiften kunne ændres fra

virksomheden til forsyningsselskabet, hvis overskudsvarmen blev foræret

bort, var at mindske de administrative omkostninger for de virksomheder,

som måtte ønske at forære overskudsvarmen bort, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 82 som fremsat, side 7.

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december 2021, at skattemi-

nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og §

4, nr. 2. Ifølge bemærkningerne til § 7, stk. 3, er begrundelsen for, at skatte-

ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden, at ikrafttræden kræver en

systemmæssig understøttelse, der ikke kunne tilvejebringes inden lovens

ikrafttræden, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 60 som fremsat, side

46. Bestemmelserne er ikke sat i kraft endnu.

3.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, at virksomheder

siden den 1. januar 2021 har kunnet få godtgjort afgiften af forbruget af

elektricitet efter samme sats, uanset om elektriciteten er anvendt til proces-

formål, rumvarme, komfortkøling eller opvarmning af vand.

Det betyder, at virksomheder ikke længere skal betale overskudsvarmeafgift

på elbaseret overskudsvarme fra f.eks. datacentre, produktionsmaskiner

m.m., som udnyttes til ikke procesformål. Dette var hovedformålet med at

indføre en bestemmelse om, at indbetaler af overskudsvarmeafgiften skulle

kunne ændres til varmeforsyningsselskabet. Desuden er leverancer af

UDKAST

overskudsvarme afgiftsfritaget for virksomheder, der indgår i en energief-

fektiviseringsordning under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det er på baggrund heraf vurderingen, at der ikke er et behov for at sætte

reglen om, at indbetaleren af overskudsvarmeafgiften kan ændres fra virk-

somheden til varmeforsyningsselskabet, i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven

og mineralolieafgiftsloven, i kraft. Derudover vil ordningen være vanskelig

at implementere og administrere. Dette skyldes, at ordningen er en fravi-

gelse af det grundlæggende princip om, at den, der kender til afgiftsindhol-

det af varmen, står for afgiftsbetalingen. Med ordningen kan varmeforsy-

ningsselskaber vælge at betale overskudsvarmeafgiften på baggrund af op-

lysninger fra varmeleverandøren. Normalt bliver overskudsvarmeafgiften

betalt ved modregning i leverandørens godtgørelse af energiafgifter (typisk

via momsangivelsen). Når det er varmeforsyningsselskaberne, der skal be-

tale overskudsvarmeafgiften, er der ikke en modregningsadgang, og derfor

er varmeforsyningsselskabet nødt til at afregne overskudsvarmeafgiften på

mere traditionel vis, dvs. med foreløbig fastsættelse, angivelse m.v. Ordnin-

gen kræver et af afregnings- og registreringsgrundlag, som ikke findes i dag.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28.

december 2021 ophæves, da der ikke længere vurderes at være behov for at

kunne sætte bestemmelserne i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineral-

olieafgiftsloven i kraft, og at ordningen vil være vanskelig at implementere

og administrere.

Forslaget vil betyde, at skatteministeren ikke ved bekendtgørelse vil kunne

sætte bestemmelserne om, at indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal

kunne ændres fra virksomheden til varmeforsyningsselskabet i kraft, hvis

der foreligger en aftale mellem parterne om, at leverancen udelukkende be-

står af overskudsvarme, og leverance ydes vederlagsfrit.

3.14. Ophævelse af ændring, som er trådt i kraft ved en anden lovæn-

dring

3.14.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, at »anvendelse, og«

i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres til: »anvendelse,«. Æn-

dringen havde baggrund i § 1, nr. 7, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, hvor det

blev foreslået at indsætte nye numre efter nr. 3 i § 7, stk. 1, i CO

-afgiftslo-

ven. § 1, nr. 6, skal efter § 9, stk. 4, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 sættes i

kraft af skatteministeren. Den er ikke sat i kraft endnu.

UDKAST

Der blev ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 i CO

-afgifts-

lovens § 7, stk. 1, nr. 3, foreslået en tilsvarende ændring, som der blev fore-

slået i § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024.

Det fremgår af § 22, stk. 3, i lov nr. 1489 af 10. december 2024, at lovens §

10, nr. 5, skal sættes i kraft af skatteministeren. § 10, nr. 5, blev i medfør af

§ 2 i bekendtgørelse nr. 422 af 29. april 2025 sat i kraft den 2. maj 2025 med

virkning fra og med den 1. januar 2025.

Den ændring, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, er altså

allerede trådt i kraft ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

3.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da den ændring, som følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024,

allerede er trådt i kraft med virkning fra og med den 1. januar 2025, vurderes

ændringen overflødig, og der er derfor ikke længere behov for, at § 1, nr. 6,

kan sættes i kraft.

Forslaget har intet materielt indhold, men er alene af sproglig karakter.

Ophævelse af § 1, nr. 6, foreslås af ordensmæssige grunde med henblik på

at sikre klarhed i lovgivningen.

Det foreslås, at § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ophæves, da den

ændring, som bestemmelsen indeholder, allerede er gennemført og trådt i

kraft ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i den gældende

retstilstand.

3.15. Ophævelse af regler om henvisning til biocidforordning i bekæm-

pelsesmiddelafgiftsloven og overflødig ændring

3.15.1. Gældende ret

Det følger af bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 277 af 19. marts 2013,

at det foreslås at tilføje Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse

af biocidholdige produkter (herefter biocidforodningen) til det afgiftsplig-

tige vareområde i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. Folke-

tingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30.

Det følger af bemærkningerne til § 2, nr. 3, i lov nr. 277 af 19. marts 2013,

at det foreslås at tilføje biocidmidler, der er godkendelsespligtige efter bio-

cidforordningen, og i øvrigt falder ind under de i § 7 oplistede kategorier, til

UDKAST

det afgiftspligtige vareområde i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk.

1, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30.

Det fremgår af § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov

nr. 594 af 18. juni 2012 ophæves.

Det fremgår af § 4, stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter tidspunktet

for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3. Det fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., at

skatteministeren kan bestemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på for-

skellige tidspunkter. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 er

ikke sat i kraft.

Det følger af bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 af 19. marts 2013,

at hvis lov nr. 594 af 18. juni 2012 om ændring af lov om afgift af bekæm-

pelsesmidler er trådt i kraft inden den 1. september 2013, vil § 2, nr. 1 og 3,

og § 3 ikke blive sat i kraft og vil blive ophævet ved en senere lovændring,

jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30.

Lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013 i medfør af § 1 i

bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj 2013. Da lov nr. 594 af 18. juni 2012

trådte i kraft den 1. juli 2013, og dermed trådte i kraft før den 1. september

2023, har det, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 19. marts 2013,

været lovgivers hensigt at ophæve § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19.

marts 2013.

Det følger af bemærkningerne til § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at det

er hensigten med bestemmelsen at ophæve § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594

af 18. juni 2012, da disse bestemmelser ændrer nogle bestemmelser i be-

kæmpelsesmiddelafgiftsloven, som også ændres ved § 2, nr. 2, 4 og 5, i lov

nr. 277 af 19. marts 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som

fremsat, side 30. § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 blev sat i

kraft den 1. juli 2013 i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 499 af 17.

maj 2013, og § 2, nr. 2, 4 og 5 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 blev sat i kraft

den 1. september 2013 i medfør af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 499 af 17.

maj 2013. De bestemmelser, som § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni

2012 ændrer i, er altså blevet nyaffattet siden bestemmelsernes ikrafttræden.

3.15.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Biocidforordningen fremgår i dag ikke af det afgiftspligtige område i be-

kæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1. Bekæmpelsesmiddelafgiftslo-

vens § 1, stk. 1, hører under bekæmpelsesmiddelafgiftslovens kapitel 1. Det

følger i dag af overskriften til kapitel 1, at kapitlet omhandler plantebeskyt-

telsesmidler. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse,

UDKAST

der indsætter biocidforordningen i det afgiftspligtige område i bekæmpel-

sesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1. Der er altså ikke behov for at kunne sætte

§ 2, nr. 1, i lov nr. 277 af 19. marts 2013 i kraft.

Stoffer og blandinger, der er godkendt efter biocidforordningen, er afgifts-

pligtige efter § 7, stk. 1. Biocidforordningen blev indsat i bekæmpelsesmid-

delafgiftslovens § 7, stk. 1, i medfør af § 1, nr. 7, i lov nr. 594 af 18. juni

2012. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse, der ind-

sætter biocidforordningen i det afgiftspligtige område i bekæmpelsesmid-

delafgiftslovens § 7, stk. 1. Der er altså ikke behov for at kunne sætte § 2,

nr. 3, i lov nr. 277 af 19. marts 2013 i kraft.

§ 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012, som foreslås ophævet med

§ 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, blev sat i kraft den 1. juli 2013 og er

efterfølgende blevet nyaffattet. Da § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18.

juni 2012 allerede er sat i kraft, kan de pågældende ændringsnumre ikke

ophæves. Ophævelse af § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 foreslås derfor af

ordensmæssige og lovtekniske grunde.

Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr.

277 af 19. marts 2013 ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at udvide refusionsordningen, hvorved virksomheder, der er

berettigede til tilbagebetaling af afgiften, kan få tilbagebetalt elafgift ned til

EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh ved opladning af elbiler, når borge-

ren samtidig har en egenproduktion af elektricitet i form af solceller, vurde-

res ikke at have økonomiske konsekvenser udover vurderingen i forbindelse

med forlængelsen af refusionsordningen ved lov nr. 203 af 14. februar 2021.

Da refusionsordningen ved lov nr. 203 af 14. februar 2021 blev forlænget til

og med den 31. december 2030, blev det skønnet, at forlængelsen ville med-

føre et mindreprovenu på 0,1 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb i 2022 sti-

gende til 0,9 mia. kr. i 2030. Ved skønnet var lagt til grund, at husstande

med elbiler uanset en eventuel egenproduktion af elektricitet fra solceller

ville kunne få adgang til tilbagebetalingen. Det indgik dermed ikke i prove-

nuskønnet, at der ikke kunne ske tilbagebetaling hos husstande med elbiler,

der samtidig har egenproduktion af elektricitet fra elproduktionsanlæg om-

fattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. På den baggrund medfører

UDKAST

forslaget således ikke yderligere provenuvirkninger i forhold til vurderingen

ved lov. 203 af 14. februar 2021. Derudover vil refusionsordningen med

dette lovforslag ikke blive forlænget. Ordningen vil fortsat være gældende

til og med den 31. december 2030.

Lovforslagets del vedrørende indførelse af en ordning i elafgiftsloven, der

gør det muligt for virksomheder, der ikke er momsregistrerede, at få godt-

gjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport,

vurderes at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. fra 2026 samt

et mindreprovenu i intervallet 5-10 mio. kr. i 2026, som følge af det en-

gangsbeløb, som virksomhederne kan søge godtgørelse for 3 år tilbage.

Den foreslåede ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, hvorefter perso-

ner med varigt nedsat funktionsevne, som kan opnå støtte til erhvervelse af

en bil, også kan fritages for afgiften efter loven, når der erhverves en nul-

emissionsbil, skønnes at medføre et begrænset mindreprovenu.

Forslaget om at udvide personkredsen, som kan befordres med afgiftsfrie

institutionsbusser, er en konsekvens af en afgørelse fra Landsskatteretten fra

februar 2024, som indebar en stramning af Skatteforvaltningens hidtidige

praksis. Indtil afgørelsen var det muligt at opnå afgiftsfritagelse for institu-

tionsbusser, når disse skulle anvendes til befordring af hjemmeboende ikke-

ældre personer. Med Landsskatterettens afgørelse var det ikke længere mu-

ligt at opnå afgiftsfritagelse for institutionsbusser for denne gruppe af per-

soner. Den foreslåede ændring skal således genoprette den retstilstand, der

var gældende indtil Landsskatterettens afgørelse, der har ført til et utilsigtet

merprovenu, som skønnes at udgøre [x] mio. kr. årligt som umiddelbar pro-

venuvirkning. Det er en følge af, at der efter afgørelsen er givet afslag på

afgiftsfritagelse af institutionsbusser, som hidtil har været afgiftsfri. Forsla-

get indebærer dermed, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko-

nomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner

og regioner.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes for nuværende isoleret set at medføre administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,2 mio. kr. i 2025. Om-

kostningerne vedrører primært vejledning og systemtilpasninger.

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for kommuner og regioner.

4.3. Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at overholde de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning.

4.3.1. Lovforslagets del vedrørende udvidelse af refusionsordnin-

gen ved opladning af elbiler

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget. Lovforslaget

retter sig mod erhvervslivet, og det vurderes, at de virksomheder, der har

serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler kan løse de arbejds-

opgaver, som lovforslaget giver mulighed for. Det fremgår f.eks. af lov-

forslaget, hvilket datagrundlag der er nødvendigt at for at få tilbagebetaling

for elafgiften, når kunden samtidig har egenproduktion af elektricitet fra el-

produktionsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Det fremgår

endvidere af lovforslaget, hvordan adgang til relevant data fra Energinets

Datahub kan tilgås, når virksomheden ikke samtidig er leverandør af elek-

tricitet til kunden.

Princip 2 om digital kommunikation vurderes ligeledes at være iagttaget.

Med lovforslaget foreslås adgangen til den allerede eksisterende ordning for

tilbagebetaling af elafgiften udvidet, hvor virksomheder på deres momsind-

beretning til Skatteforvaltningen kan angive tilbagebetalingen på et felt sær-

ligt beregnet til tilbagebetaling af elafgift.

For så vidt angår princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling,

vurderes dette at være iagttaget. Det følger af lovforslaget, hvilket oplysnin-

ger, herunder datagrundlag, der er nødvendige for at kunne få tilbagebeta-

ling, når kunden samtidig har egenproduktion af elektricitet fra elprodukti-

onsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, og som virksomhe-

derne skal anvende til brug for deres momsangivelse. Processen for indbe-

retning og tilbagebetalingen foretages i Skatteforvaltningens eksisterende

systemer.

Det vurderes, at princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data iagtta-

get, idet lovforslaget gør brug af begreber, der allerede er veldefinerede i

forbindelse med elafgiftsloven, idet det ved lovforslaget foreslås at udvide

adgangen til den allerede eksisterende ordning for tilbagebetaling af elafgif-

ten. Desuden baseres den udvidede adgang til tilbagebetaling efter lovforsla-

get på oplysninger om det registrerede elforbrug registreret i ladestanderen

UDKAST

og på oplysninger om afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der

forsyner ladestanderen med elektricitet. Lovforslaget baserer sig således på

allerede foretagne måling af data.

Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering vurderes dette iagttaget.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbi-

ler, har i dag adgang til oplysninger om den mængde elektricitet, der forbru-

ges af ladestanderen, men for at kunne få tilbagebetaling efter den foreslåede

ordning vil virksomhederne tilmed skulle have adgang til oplysninger om

den mængde elektricitet, som borgeren trækker fra det kollektive elforsy-

ningsnet. I de tilfælde, hvor virksomheden ikke leverer elektricitet til bor-

geren, vil virksomheden skulle have en tredjeparts-adgang til ElOverblik

med fuldmagt fra borgeren til forbruget fra det kollektive elforsyningsnet.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbi-

ler, er underlagt databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

hvilke finder anvendelse på enhver behandling af personoplysninger, der

helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på

ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-

holdt i et register.

Enhver behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med

de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

I artikel 6, stk. 1, fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling,

herunder bl.a. indsamling, sammenstilling og videregivelse, af personoplys-

ninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig,

hvis mindst en af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. I artikel

6, stk. 1, litra a, angives det, at behandling af personoplysninger er lovlig,

hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplys-

ninger til et eller flere specifikke formål. De nærmere regler for samtykke,

herunder retten til at trække et samtykke tilbage, er uddybet i artikel 4, nr.

11 og artikel 7.

I henhold til databeskyttelseslovens § 27 fører Datatilsynet i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningens kapitel VI og VII tilsyn med en-

hver behandling, der omfattes af databeskyttelsesloven, databeskyttelsesfor-

ordningen eller anden lovgivning, der ligger inden for rammerne for særreg-

ler om behandling af personoplysninger.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vil alle-

rede eksisterende infrastruktur blive anvendt. Virksomheder kan ved anven-

delse af samme procedure som ved den eksisterende refusionsordning

UDKAST

angive tilbagebetaling på deres momsindberetning til Skatteforvaltningen

på et felt særligt beregnet til tilbagebetaling af elafgift.

Endelig vurderes princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl efterlevet, da

lovforslaget tager højde for en efterfølgende kontrol. Det fremgår bl.a. af

lovforslaget, at virksomheder på anmodning skal fremlægge specificerede

oplysninger til brug for kontrol, og at materialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning.

4.3.2. Øvrige elementer i lovforslaget

Lovforslagets del vedrørende bl.a. ophævelse af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4,

nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og ophævelse af § 2, nr. 1 og 3,

og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 sikrer overensstemmelse med princip

nr. 1 om enkle og klare regler ved at ophæve overflødig lovgivning.

For lovforslagets del vedrørende indførelse af en ordning i elafgiftsloven,

der gør det muligt for virksomheder, der ikke er momsregistrerede, at få

godtgjort afgift for kørestrøm til eltog til godstransport, er det relevant at

fremhæve princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur samt princip

nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl. For så vidt angår princip nr. 6 vil

ordningen kræve etablering af en blanketløsning, hvor virksomheder, der

bedriver transport af gods med eltog, vil kunne anmode om bevilling, samt

en blanket, hvor virksomheden anmoder om godtgørelse. Skattestyrelsen vil

skulle konfigurere den tilhørende pligtkode i Erhvervssystemets grunddata.

For så vidt angår princip nr. 7 vil ordningen medføre et behov for kontrol.

Kontrollen vil indgå i de eksisterende kontroller med bevillinger og tilbage-

betalinger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at den

del af lovforslaget, der vedrører udvidelse af mulighed for godtgørelse af

elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport,

medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekven-

ser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR vurderer, at den del af lovforslaget, der vedrører en udvidelse af refu-

sionsordningen ved opladning af elbiler, medfører administrative konse-

kvenser i form af omkostninger for erhvervslivet. Disse konsekvenser vur-

deres ikke at overstige bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens

Økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor det ikke kvantificeres nærmere.

UDKAST

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske el-

ler administrative omkostninger for erhvervslivet.

Lovforslagets dele vedrørende udvidelse af refusionsordningen ved oplad-

ning af elbiler og udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elek-

tricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport udgør en positiv

økonomisk konsekvens for erhvervslivet ved at give en øget mulighed for

henholdsvis tilbagebetaling og godtgørelse af elafgiften.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige klimamæssige konsekvenser.

Afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO

-afgiftsloven vil understøtte den

grønne omstilling. Effekterne vurderes usikre og beskedne på nuværende

tidspunkt.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler

Den foreslåede udvidelse af refusionsordningen i § 21 i lov nr. 1353 af 21.

december 2012 indebærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.

Statsstøtten udgøres af en tilbagebetalingsmulighed af afgift af elektricitet

forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til regi-

strerede elbiler.

Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel 108, stk. 4, TEUF,

udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier

af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel

107 og 108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under visse betin-

gelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsespligten efter artikel 108, stk.

3, TEUF. Medlemsstaterne gives dermed mulighed for at iværksætte støtte-

ordninger uden Europa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat

at alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt, og at med-

lemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens ikrafttræden sender et re-

sumé af støtteforanstaltningen til Europa-Kommissionen.

UDKAST

Refusionsordningen er senest blevet genanmeldt efter gruppefritagelsesfor-

ordningen med virkning fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31.

december 2026.

9.2. Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elektri-

citet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport

Gældende ret, hvorefter momsregistrerede virksomheder i medfør af elaf-

giftslovens § 11, stk. 1, kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som

kørestrøm til eltog til godstransport i modsætning til virksomheder, der ikke

er momsregistrerede, indebærer en forskel mellem virksomheder, der vur-

deres at være uhensigtsmæssig. Det vurderes tvivlsomt, om gældende ret er

forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. Indførelse af en mulighed

for, at virksomheder, der ikke er momsregistrerede, kan få godtgjort afgift

for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport, vil sikre

overensstemmelse med EU-retten.

9.3. Øvrige elementer i lovforslaget

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2025 til den 21. august

2025 (49 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, 3F Privat Service Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald

Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fæl-

lesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og res-

sourceindustrien under DI), Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), Au-

toBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Dan-

mark, AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Biogas Danmark, Blik-

og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvalt-

ningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen

for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-

ger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Campingbran-

chen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Ce-

vea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere,

Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauran-

ter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktio-

nærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,

Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler

Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk E-

UDKAST

Mobilitet, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas-

teknisk Center, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-

tal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk Per-

sonTransport, Dansk Planteværn, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Re-

tursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told-

og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske

Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Energiforbrugere

(DENFO), Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Rederier,

Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Dataetisk Råd,

Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche,

Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DFIM Garantifond (Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Transport, Di-

gitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndu-

strien, Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFA-

gruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR),

FDL – Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH – Fagbevægelsens Hoved-

organisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, FOA,

Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Amerikaner-

bilklubber, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbå-

dehavne I Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for

Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer,

Færøernes landsstyre, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiveror-

ganisation inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring),

Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat,

HOFOR, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, International Trans-

port Danmark, ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport,

Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fø-

devarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Po-

lio-, Trafik- og, Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Leder-

nes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Maskinleverandørene,

Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Mobility Denmark, Motor-

cykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhi-

storisk Samråd, Mover, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folke-

center for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes

Hus, Plastindustrien, PostNord A, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i

Danmark, Ribe Amts Vognmandsforening (ravf.dk), Rådet for Grøn omstil-

ling, SAGRO, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af

Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES Innovation P/S, Serviceforbundet,

UDKAST

Sikkerhedsstyrelsen, SKAD – Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i

Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig For-

ening, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Or-

ganisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økologisk

Landsforening, Økonomistyrelsen og TEKNIQ.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forslaget om at udvide muligheden

for at opnå godtgørelse af elafgift

for elektricitet anvendt som køre-

strøm til eltog til godstransport vur-

deres at medføre et mindreprovenu

for det offentlige på 5-10 mio. kr. i

2026 samt et årligt mindreprovenu

på ca. 5 mio. kr. fra 2026.

Forslaget om, at personer med va-

rigt nedsat funktionsevne fritages

for grøn ejerafgift ved køb af en nul-

emissionsbil indebærer, at der gives

afkald på et utilsigtet merprovenu.

Forslaget om at udvide personkred-

sen, som kan befordres med afgifts-

frie institutionsbusser, indebærer, at

der gives afkald på et utilsigtet

merprovenu, som skønnes at ud-

gøre [x] mio. kr. årligt.

De øvrige elementer i lovforslaget

skønnes ikke at have nævneværdige

økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Forslaget vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser for kom-

muner og regioner.

UDKAST

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Lovforslaget vurderes for nuvæ-

rende isoleret set at medføre admi-

nistrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen svarende til 0,2 mio.

kr. i 2025. Omkostningerne vedrø-

rer primært vejledning og system-

tilpasninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have

implementeringsmæssige konse-

kvenser for kommuner og regioner.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Lovforslagets dele vedrørende udvi- Ingen.

delse af refusionsordningen ved op-

ladning af elbiler og udvidelse af mu-

lighed for godtgørelse af elafgift for

elektricitet anvendt som kørestrøm til

eltog til godstransport udgør en posi-

tiv økonomisk konsekvens for er-

hvervslivet ved at give en øget mulig-

hed for henholdsvis tilbagebetaling

og godtgørelse af elafgiften.

Den del af lovforslaget, der vedrø-

rer udvidelse af mulighed for godt-

gørelse af elafgift for elektricitet

anvendt som kørestrøm til eltog til

godstransport, vurderes at medføre

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet på under 4 mio. kr.

Den del af lovforslaget, der vedrø-

rer udvidelse refusionsordningen

ved opladning af elbiler, vurderes

at medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet på under

4 mio. kr.

De øvrige elementer i lovforslaget

skønnes

ikke

medføre

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

UDKAST

økonomiske eller administrative

omkostninger for erhvervslivet.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have

væsentlige klimamæssige konse-

kvenser.

Afgiftsfritagelse for biobrændstoffer

i CO

-afgiftsloven vil understøtte

den grønne omstilling. Effekterne

vurderes usikre og beskedne på nu-

værende tidspunkt.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Forslaget om udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler in-

debærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF. Statsstøtten udgøres af en

tilbagebetalingsmulighed af afgift af elektricitet forbrugt af en virksom-

hed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler.

Forslaget om udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elektri-

citet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport vil sikre overens-

stemmelse med EU-retten.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-

Nej

UDKAST

erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af elafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. pkt., at ved en elhandelsvirk-

somheds salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder registreret ef-

ter momsloven skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-

nummer for momsregistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg af

afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til per-

sonbefordring, skal fakturaen tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-

nummer for forbrugeren af kørestrømmen.

Det fremgår af elafgiftslovens § 7, stk. 3, 6. pkt., at finder salg af afgifts-

pligtig elektricitet sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælge-

ren, hvis køberen er registreret efter momsloven, eller hvis elektriciteten an-

vendes som kørestrøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura

med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers

navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr- eller SE-nummer for

momsregistreringen eller for forbrugeren af kørestrømmen.

Det foreslås, at i elafgiftslovens

§ 7, stk. 3, 3. pkt.,

6. pkt.,

indsættes efter

»personbefordring«: », godstransport eller personbefordring og godstrans-

port«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af dette lov-

forslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indføre mulighed for, at virksomheder

også kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog

til godstransport.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ved en elhandelsvirksomheds

salg af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog

til personbefordring, godstransport eller personbefordring og godstransport,

skal fakturaen indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for forbruge-

ren af kørestrømmen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis salg af afgiftspligtig elek-

tricitet finder sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren, hvis

elektriciteten anvendes som kørestrøm til personbefordring, godstransport

eller personbefordring og godstransport, udstede en faktura med oplysning

om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn,

Side 56/90

UDKAST

leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr- eller SE-nummer for forbru-

geren af kørestrømmen.

Det vil således blive et krav, at forbrugeren af kørestrømmen har et cvr- eller

SE-nummer. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et cvr- eller

SE-nummer, skal virksomheden først registrere sig som virksomhed via en

blanket på skat.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 11, at virksomheder, der benytter

sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 6 og 7, for den enkelte ordning

skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det sam-

lede beløb for den enkelte ordning overstiger 100.000 euro i et kalenderår.

Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder

den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og

som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af

tilbagebetalingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter

de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4,

i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4,

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og §

7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af

tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 12, fastsætter skatteministeren nærmere reg-

ler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk.

11 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer,

størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nær-

mere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 6

og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at mod-

tage statsstøtte.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at indholdet af § 21, stk. 1 og 2, i lov nr.

1353 af 21. december 2012 indsættes i en ny § 11 g i elafgiftsloven, og som

konsekvens heraf foreslås i lovforslagets § 10, at § 21 i lov nr. 1353 af 21.

december 2012 ophæves.

§ 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, som i lovforslagets §

10, foreslås ophævet som konsekvens af, at indholdet af § 21, stk. 1 og 2,

Side 57/90

UDKAST

foreslås indsat i en ny § 11 g i elafgiftsloven, har samme indhold som § 11,

stk. 11 og 12, i elafgiftsloven.

Det foreslås derfor, at der i elafgiftslovens

§ 11, stk. 11, 1.

3. pkt.,

ind-

sættes efter »i stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3«, og i

stk. 12, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 6 og 7« til: »og § 11 g, stk. 1 og 3«.

Derved vil bestemmelserne udvides til også at omfatte tilbagebetalingsmu-

lighederne i den foreslåede elafgiftslovs § 11 g, stk. 1 og 3.

Det foreslåede vil medføre, at § 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december

2012 videreføres i elafgiftslovens § 11, stk. 11 og 12. Der er med det fore-

slåede ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 3

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomhe-

der som hovedregel kan få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt i virksom-

heden. Afgiften efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virk-

somheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller

varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at afgiften godtgøres af

kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., at godtgørelsen er be-

tinget af, 1) at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed,

som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med

angivelse af forbrugerens cvr- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrø-

rende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om forbruge-

rens aktuelle cvr- eller SE-nummer.

Det foreslås, at der i elafgiftslovens

§ 11 b, stk. 2, 1. pkt.,

3. pkt.,

indsættes

efter »personbefordring«: », godstransport eller personbefordring og gods-

transport«.

Eltog kan i praksis bestå af både vogne til personbefordring og vogne til

godstransport. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at bestemmelsen ud-

over at omfatte eltog, der udelukkende består af vogne til personbefordring

eller udelukkende består af vogne til godstransport, også vil omfatte eltog,

der både består af vogne til personbefordring og vogne til godstransport.

Side 58/90

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der ikke er

momsregistrerede, vil kunne få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som

kørestrøm til eltog til godstransport, i samme omfang som det er muligt for

momsregistrerede virksomheder efter § 11, stk. 1.

Det forslåede vil også medføre, at godtgørelsen er betinget af, at det fremgår

af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm,

der anvendes af eltog til personbefordring, godstransport eller personbefor-

dring og godstransport. Godtgørelsen vil også være betinget af, at forbruge-

rens cvr- eller SE-nummer fremgår af købsaftalen og fakturaer vedrørende

levering af elektricitet. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et

cvr- eller SE-nummer, skal virksomheden først registrere sig som virksom-

hed via en blanket på skat.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret

efter merværdiafgiftsloven, som hovedregel kan få tilbagebetalt afgiften ef-

ter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet.

Afgiften efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomhe-

den har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme,

jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Efter § 11, stk. 5, 2. pkt., skal virksomheden til doku-

mentation af tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller sær-

skilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.

Tilbagebetalingen af afgift efter elafgiftslovens § 11 nedsættes med 0,4 øre

pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1. Momsregistrerede virksomheder kan således efter

§ 11, stk. 1, få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til

eltog til godstransport, så de reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i elafgift.

Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder kan få

godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til personbe-

fordring. Tilbagebetalingen af afgiften efter § 11 b, stk. 2, 1. pkt., nedsættes

med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1, jf. § 11 b, stk. 2, 2. pkt.

Godtgørelsen efter § 11 b, stk. 2, 1. pkt., er betinget af, at det fremgår af

købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der

anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens cvr-

eller SE- nummer, og at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af

Side 59/90

UDKAST

elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-

nummer, jf. § 11 b, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås at indsætte nye stykker som elafgiftslovens

§ 11 b, stk. 11

12.

Det foreslås i

stk. 11, 1. pkt.,

at virksomheder, der ikke er momsregistreret,

skal have en bevilling for at få godtgørelse efter stk. 2, jf. 2. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke er momsregistreret,

skal have en bevilling for at få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som

kørestrøm til eltog til personbefordring, godstransport eller personbefor-

dring og godstransport. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med denne

lovs § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2,

at virksomheder udover at kunne få godtgørelse af elafgift for elektricitet

anvendt som kørestrøm til eltog til personbefordring også skal have mulig-

hed for at kunne få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm

til eltog til godstransport eller til personbefordring og godstransport.

Det foreslås i

stk. 11, 2. pkt.,

at virksomheder omfattet af 1. pkt. kan anmode

Skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke er momsregistreret,

skal anmode Skatteforvaltningen om bevillingen. Hvis en udenlandsk virk-

somhed ikke allerede har et cvr- eller et SE-nummer, skal virksomheden

først registrere sig som virksomhed. Dette gøres via en blanket, som er til-

gængelig på virk.dk. Når virksomheden har et cvr-nummer eller et SE-num-

mer, skal virksomheden udfylde en bevillingsblanket for at kunne få tilba-

gebetaling af elafgift anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport. Når

Skattestyrelsen har godkendt bevillingen, vil virksomheden skulle anmode

om godtgørelsesbeløbet via en anden blanket.

Det foreslås i

stk. 12,

at til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter

stk. 2 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgø-

relser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.

Det foreslåede vil medføre, at en virksomhed som dokumentation skal

kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grund-

lag for opgørelsen af godtgørelsesbeløbet. Der vil dermed gælde samme

krav til dokumentation som ved godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens

§ 11, stk. 1.

Side 60/90

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt

afgiften efter elafgiftsloven af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige

elektricitet.

Ifølge elafgiftslovens § 11 a, stk. 1, opgøres tilbagebetalingsbeløbet efter §

11, stk. 1, for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af

afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en

periode omfatter afgiften efter elafgiftsloven af de af virksomheden i perio-

den modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebe-

taling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. el-

afgiftslovens § 11 c, stk. 1.

Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om elafgift af elektri-

citet forbrugt til opladning af batterier til elbiler.

Skatterådet fastslog ved denne afgørelse, at virksomheder, der har aktivite-

ter med opladning af batterier til elbiler, kan få tilbagebetalt elafgift af elek-

tricitet forbrugt til opladning af disse batterier i medfør af elafgiftslovens §

11, stk. 1. Det er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladningen

af batterier til elbiler. Opladningen sker ved, at der påføres elektricitet til

batterier til elbiler. Når virksomheden har serviceaktiviteter med opladning

af batterier til elbiler, anser Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i

en produktionsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber således

ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning af batterier til el-biler.

Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at det er en forudsætning, at det er

virksomhedens elleverandør eller en anden udbyder, som virksomheden

samarbejder med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor og

under hvilke betingelser opladningen af batterierne til elbiler finder sted.

Skatterådets afgørelse er gengivet i SKM2011.259.SKAT.

På denne baggrund blev reglerne for tilbagebetaling af elafgift af elektricitet

forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler præciseret, og sær-

ordningen blev indført ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012.

Side 61/90

UDKAST

Ifølge § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 ydes der tilbagebe-

taling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektrici-

tet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalin-

gen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der

drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til op-

ladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt

i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i elafgiftslovens §§ 11, 11

a og 11 c.

I medfør heraf kan alle virksomheder få tilbagebetalt elafgift af elektricitet

forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens la-

destandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhe-

dens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. End-

videre tilbagebetales elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier

på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale pro-

cesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede

eldrevne biler.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til

opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om lade-

standeren er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre ste-

der. Måleren skal være placeret i ladestanderen.

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomhe-

den, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er

den husholdning, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at

anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer.

Ifølge § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 ydes tilbagebetalin-

gen i forbindelse med særordningen uanset betingelsen i elafgiftslovens

§ 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fra-

dragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden

skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradrags-

retten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms

for elektricitet og varme. Særordningen er forlænget ad flere omgange og

senest til og med den 31. december 2030 ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på an-

modning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i

ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer.

Side 62/90

UDKAST

Særordningen er forlænget ad flere omgange og senest til og med den 31.

december 2030 ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 g, stk. 1, i elafgiftsloven, hvoraf fremgår,

at ydes tilbagebetaling af afgiften af den afgiftspligtige elektricitet, der i pe-

rioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030 er

forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen

omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der dri-

ves for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til oplad-

ning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i

overensstemmelse med §§ 11, 11 a og 11 c.

Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 1, vil således have

et indhold, der svarer til § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og skal sikre, at sær-

ordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 g, stk. 2, i elafgiftsloven, hvoraf fremgår,

at tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11, stk. 5. Som dokumenta-

tion for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning frem-

lægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere,

herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer.

Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 2, vil således have

et indhold, der svarer til § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012

med senere ændringer og med virkning fra og med den 1. januar 2026 til og

med den 31. december 2030.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og skal sikre, at sær-

ordningen, der vedrører tilbagebetaling af elafgift, fremgår af elafgiftsloven.

I lovforslagets § 15, stk. 4, foreslås det, at § 21, i lov nr. 1353 af 21. decem-

ber 2012, der foreslås ophævet i medfør af § 10, finder anvendelse for tilba-

gebetaling af afgift af den afgiftspligtige elektricitet, der til og med den 31.

december 2025 er forbrugt af virksomheden til opladning af batterier til re-

gistrerede elbiler.

Det foreslås herefter at indsætte

§ 11 g, stk. 3,

i elafgiftsloven, at for lade-

standere, der forsynes med elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet og

fra et elproduktionsanlæg efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen

efter stk. 2 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt

Side 63/90

UDKAST

elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet,

sammenholdt med det registrerede elforbrug i ladestanderen. Det godtgørel-

sesberettigede elforbrug opgøres som elforbruget i ladestanderen, dog mak-

simalt den mængde elektricitet (kWh), der inden for samme timebasis er

forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet.

Ifølge § 2, stk. 1, litra c, er undtaget fra afgift den elektricitet, som fremstilles

på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af

vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi

og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en

lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med ud-

lejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten.

Med det foreslåede stk. 3 vil virksomheder, der har serviceaktiviteter med

opladning af batterier til elbiler, herunder også hybridbiler, kunne opnå til-

bagebetaling af afgift for den elektricitet, der er forbrugt i ladestanderen,

dog ikke udover, hvad der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet, der

er afgiftspålagt.

Dette vil ske ved, at virksomheden på timebasis kan sammenstille data om

den mængde elektricitet, der er forbrugt af ladestanderen, med den mængde

elektricitet, der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet. Trækket fra det

kollektive elforsyningsnet i den givne time skal således være forårsaget af

forbrug fra ladestanderen, og tilbagebetalingen kan ikke overstige trækket

fra det kollektive elforsyningsnet.

Hvis der f.eks. i en given time er forbrugt 10 kWh i ladestanderen, og der i

samme time er trukket 5 kWh fra det kollektive elforsyningsnet, kan der ske

tilbagbetaling for 5 kWh. Hvis der i stedet i en given time er forbrugt 10

kWh i ladestanderen, og der i samme time er trukket 15 kWh fra det kollek-

tive elforsyningsnet, kan der ske tilbagebetaling for 10 kWh.

Det afgørende er, at der på timebasis ikke sker tilbagebetaling på baggrund

af en større mængde elektricitet, end der er afgiftspålagt.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbi-

ler, har allerede adgang til oplysninger om den mængde elektricitet, der for-

bruges af ladestanderen, idet det er et krav, at der sker en måling af den

elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler.

Virksomheden vil herudover skulle have adgang til oplysninger om den

mængde elektricitet, som kunden trækker fra det kollektive elforsyningsnet.

Side 64/90

UDKAST

Det vil virksomheden allerede have i dag, hvis virksomheden samtidig le-

verer elektricitet til kunden. Alternativt vil virksomheder, der har serviceak-

tiviteter med opladning af batterier til elbiler, skulle have en tredjeparts-ad-

gang til ElOverblik med fuldmagt fra kunden til forbruget fra det kollektive

net. Mulighed for en sådan adgang findes allerede i dag, f.eks. ved brug af

apps, hvor forbrugerne kan følge deres elforbrug via f.eks. mobiltelefonen.

Det foreslåede stk. 3 vil derfor medføre, at virksomheder, der har service-

aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, herunder også hybridbiler,

også vil kunne få tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt til oplad-

ning af batterier til elbiler bortset fra 0,4 øre pr. kWh, når deres kunder sam-

tidig har egenproduktion af elektricitet fra et elproduktionsanlæg omfattet

af elafgiftsloens § 2, stk. 1, litra c.

Det foreslås herefter at indsætte

§ 11 g, stk. 4,

i elafgiftsloven om, at som

dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3 skal virksomheden på

anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i

ladestandere, herunder hurtigladere, med angivelse af den adresse, som la-

destanderen er tilknyttet, samt opgørelser af målinger af det afgiftspligtige

elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med elektricitet,

og med angivelse af aftagenummeret. Oplysninger efter 1. pkt. skal opbeva-

res i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Efter det foreslåede skal virksomheder på anmodning fremlægge alt rele-

vant og specificeret materiale til brug for en effektiv kontrol.

Til § 2

Til nr. 1

Af CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssatserne for afgiftsplig-

tige energiprodukter. Afgiftssatserne er fastlagt på grundlag af energipro-

dukternes CO

-indhold og er balanceret omkring en afgiftssats pr. ton CO

for varerne ved dagtemperatur.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at af en blanding af de i stk. 1 nævnte

produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele blan-

dingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter denne

lov, såfremt blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel

i motorkøretøjer. Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at der

Side 65/90

UDKAST

ikke skal svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som

motorbrændstof.

Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 7, stk. 3, at bortset fra varer nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget

for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer frem-

stillet på grundlag af biomasse.

Biobrændstoffer, der anvendes til andre formål end som motorbrændstof,

f.eks. til rumvarme eller proces, er derimod ikke fritaget for afgift.

Det foreslås, at CO

-afgiftslovens

§ 7, stk. 3,

affattes således:

»Biobrændstoffer er fritaget for afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1,

nr. 16. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer fremstil-

let på grundlag af biomasse.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at biobrændstoffer fritages for CO

afgift, uden at anvendelsen af biobrændstoffet har betydning for afgiftsfri-

tagelsen. Biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, vil således

fortsat være afgiftsfritaget, men fritagelsen vil også gælde for alle øvrige

anvendelser af f.eks. rene biobrændstoffer, der anvendes til rumvarme eller

proces.

Forslaget vil betyde, at rene biobrændstoffer vil blive afgiftsfritaget for CO

afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, uanset om det vil blive

anvendt som f.eks. motorbrændstof eller til rumvarme eller procesformål.

Der vil af blandinger, hvori der indgår biobrændstoffer, fortsat skulle svares

afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste

afgiftssats, medmindre der er tale om motorbrændstoffer, jf. § 2, stk. 3.

Til § 3

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, i lov om registreringsafgift af motor-

køretøjer m.v. (herefter registreringsafgiftsloven), at køretøjer, som om-

handlet i lovens § 5 a, stk. 1, der af plejehjem, ældrecentre og lignende in-

stitutioner, eventuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af be-

boere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutio-

nen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, er frita-

get for registreringsafgift. Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1.

Side 66/90

UDKAST

pkt. benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne

kan have flere institutioner som brugere.

Registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, omhandler busser, hvorved forstås

køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere

end 9 personer, føreren indbefattet, som har et til køretøjet svarende antal

passagersæder, og som ikke er indrettet til andet formål end personbefor-

dring.

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, indebæ-

rer, at busser, der anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende instituti-

oner til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visite-

ret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller

psykiske færdigheder, er fritaget for afgift.

Institutionsbusserne behøver ikke nødvendigvis at tilhøre en konkret insti-

tution for at blive fritaget fra registreringsafgift, men flere institutioner kan

gå sammen om at købe eller lease en eller flere busser.

Der kan opnås afgiftsfritagelse for busser, som anvendes til befordring af

institutionernes beboere, uanset om beboerne kan betragtes som ældre. Hvis

der er tale om befordring af hjemmeboende, er det derimod et krav for af-

giftsfritagelsen, at de pågældende er ældre.

Det foreslås i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. pkt., at

»hjemmeboende ældre« ændres til: »andre«.

Den foreslåede ændring indebærer, at det ikke er en betingelse for afgifts-

fritagelsen af institutioners busser efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1,

nr. 7, litra a, at hjemmeboende, som befordres til aktiviteter på institutionen,

kan betragtes som ældre.

Efter den gældende bestemmelse kan der opnås afgiftsfritagelse for busser,

som anvendes til befordring af institutionernes beboere, uanset om beboerne

kan betragtes som ældre, mens det for hjemmeboende er et krav, at de er

ældre.

Ændringen af bestemmelsen foreslås, idet forskelsbehandlingen af ældre og

ikke-ældre hjemmeboende forekommer uhensigtsmæssig og ubegrundet.

Forskelsbehandlingen betyder reelt, at en institution ud fra et økonomisk

synspunkt vil have være sværere ved at lade en gruppe af sine visiterede

Side 67/90

UDKAST

borgere deltage i institutionens aktiviteter, hvis disse aktiviteter kræver

transport med bus, fordi bussen ikke vil kunne registreres afgiftsfrit.

Herudover kan det naturligvis give anledning til tvivl i forhold til, hvornår

en beboer er ”ældre”, idet dette begreb ikke er defineret nærmere.

Derfor foreslås det at ændre reglerne, så institutioner som nævnt i bestem-

melsen afgiftsfrit kan købe en institutionsbus med henblik på befordring af

hjemmeboende, som er visiteret til aktiviteter på de nævnte institutioner,

uanset hvor gamle de hjemmeboende er.

Med den foreslåede ændring, hvor ”hjemmeboende ældre” ændres til ”an-

dre”, vil det ikke længere være et krav, at de pågældende borgere, som er

visiteret til aktiviteter, skal kunne betegnes som hjemmeboende eller ældre,

for at busserne kan registreres afgiftsfrit.

Det vil fortsat være en betingelse for afgiftsfritagelse, at de pågældende, som

befordres, er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt

deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftsfrie institutionsbusser ikke

alene kan anvendes til at befordre institutionens beboere og ældre hjemme-

boende, men alle borgere, der er visiterede til aktiviteter på institutionen.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at personer med

varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets

lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen

er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1,

under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift. Af-

giftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registre-

ret for og benyttes af den pågældende.

Det følger af lovens § 7, stk. 2, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om fritagelse for afgifter efter stk. 1, 1. og 2. pkt. Skatteforvaltningen træffer

afgørelse om ophør af afgiftsfritagelsen efter stk. 1, 3. pkt.

Side 68/90

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at personer med varigt nedsat funktionsevne kan

opnå afgiftsfritagelse, når den pågældende kan få støtte til erhvervelse af en

bil efter servicelovens § 114 eller efter barnets lov. Det er efter bestemmel-

sen i brændstofforbrugsafgiftsloven en betingelse for afgiftsfritagelsen, at

der er tale om en benzindreven bil. Er der tale om en dieseldreven bil, betales

der udligningsafgift.

Det foreslås at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., så

»hvis bilen er benzindreven« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der fremover også vil kunne opnås

afgiftsfritagelse, når den bil, som der er opnået støtte til erhvervelse af efter

servicelovens § 114 eller efter barnets lov, er et nul-emissionskøretøj.

Ændringen foreslås med henblik på, at der ikke skabes incitament til at købe

en fossildreven bil frem for en elbil i de nævnte situationer.

Det bemærkes, at hvis bilen er dieseldreven, vil der stadig skulle betales

udligningsafgift i henhold til de satser, som fremgår af brændstofforbrugs-

afgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A.

Til nr. 2

Som konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at der i

§ 7, stk. 1,

2. pkt.,

indsættes efter »betales«: »dog«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at afgiftsfritagelsen efter be-

stemmelsens 1. pkt. omfatter alle biler, dog således at der for dieseldrevne

biler fortsat betales afgift efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk.

1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer, at skatteministe-

ren kan fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregi-

steret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger for offentlige myndighe-

der og for en række virksomhedstyper. Efter § 17, stk. 2, nr. 1, kan der fast-

sættes regler om terminaladgang for forsikringsvirksomheder, der forsikrer

køretøjer.

Side 69/90

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at skatteministeren for offentlige myndigheder

samt de virksomheder, som er nævnt i § 17, stk. 2, kan fastsætte regler om

terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret. Det kan i den forbindelse

fastsættes, at de forskellige virksomhedstyper m.v., som er omfattet af § 17,

stk. 2, nr. 1-10, og som dermed har terminaladgang, har adgang til oplysnin-

ger i registeret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger:

Organisationer, som takserer skader på motorkøretøjer på vegne af forsik-

ringsvirksomheder, har efter de gældende regler ikke terminaladgang til Kø-

retøjsregistret.

Det foreslås i

§ 17, stk. 2, nr. 1,

i lov om registrering af køretøjer, at efter

»køretøjer« indsættes », og organisationer, der på vegne af forsikringsvirk-

somheder foretager opgørelse af motorkøretøjsskader«.

Efter den foreslåede ændring får organisationer, som på vegne af forsik-

ringsselskaber takserer skader på motorkøretøjer, terminaladgang til oplys-

ninger i Køretøjsregistret. Som eksempel på en sådan organisation kan næv-

nes Taksatorringen.

Med forslaget foreslås det at skabe en udtrykkelig hjemmel i § 17, stk. 2, til,

at skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang for organisatio-

ner, der på vegne af forsikringsvirksomheder foretager opgørelse af motor-

køretøjsskader, til oplysninger i Køretøjsregistret om identiteten af et køre-

tøjs ejer eller bruger.

Skatteforvaltningen vil på baggrund af disse regler også kunne indgå aftaler

om terminaladgang til Køretøjsregisteret (tilslutningsaftaler) med taksator-

organisationer vedrørende oplysninger om ejer- og brugerforhold.

Ændringen foreslås, idet flere forsikringsvirksomheder benytter sig af at få

en fælles taksatororganisation til at få opgøre og taksere skader på motorkø-

retøjer, som er forsikret i virksomheden. Taksatororganisationen vil have

forsikringsvirksomheder som medlemmer og vil have egne taksatorer ansat,

og forsikringsvirksomhederne har på den måde gennem deres medlemskab

af organisationen mulighed for at deles om taksatorerne, som er ansat i or-

ganisationen.

For mindre forsikringsvirksomheder kan det være økonomisk fordelagtigt

at benytte sig af ekstern bistand til opgørelse og taksering af skader på kø-

retøjer, og for nogle kan det endog være nødvendigt for at virksomheden har

mulighed for at konkurrere med større forsikringsvirksomheder på

Side 70/90

UDKAST

markedet. Taksatororganisationer kan derved give mindre forsikringsvirk-

somheder mulighed for at udbyde forsikringer af motorkøretøjer i en større

del af landet og bidrager til at øge konkurrencen og udbuddet på området.

Hjemlen omfatter både udlevering af oplysninger om fysiske og juridiske

personer. Det bemærkes, at oplysningerne i Køretøjsregistret er omfattet af

den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Udlevering vil for så vidt angår oplysninger om privatpersoner ske inden for

rammerne af databeskyttelsesloven.

Ligesom for de øvrige virksomheder m.v. omfattet af § 17, stk. 2, kan skat-

teministeren fastsætte, hvilke bestemte oplysninger taksatororganisationer

vil have adgang til.

Til nr. 2

Det foreslås i

§ 17, stk. 2, nr. 10,

i lov om registrering af køretøjer, at efter

»virksomheder« indsættes »m.v.«.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at skatteministeren efter § 17, stk. 2,

nr. 10, i lov om registrering af køretøjer, kan fastsætte regler om terminal-

adgang til oplysninger i Køretøjsregistret for også andre juridiske personer

end virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for

sådanne oplysninger for at kunne udføre deres hverv. De juridiske personer

kan f.eks. være foreninger eller organisationer.

Forslaget ændrer ikke ved, at terminaladgangen for de juridiske personer vil

angå oplysninger i Køretøjsregistret om identiteten af et køretøjs ejer eller

bruger.

Til § 6

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at emballager, der

er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr.

540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse

drikkevarer, er fritaget for afgift. Det fremgår af emballageafgiftslovens §

1, stk. 2, 3. pkt., at fritagelsen ikke gælder for emballager, der har fået di-

spensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet.

Side 71/90

UDKAST

Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af

emballager til visse drikkevarer regulerer pant- og retursystemet. Pant- og

retursystemet omfatter engangsemballager og genpåfyldelige emballager til

bl.a. øl, mineralvand og blandinger af ikkealkoholdige drikkevarer med spi-

ritus, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant

på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer.

Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af

emballager til visse drikkevarer er dog ophævet den 1. juli 2019, jf. § 107,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 357 af 29. marts 2019 om pant på og indsamling

m.v. af emballager til visse drikkevarer. Den gældende bekendtgørelse er

nr. 606 af 23. maj 2025 om pant på og indsamling m.v. af emballager til

visse drikkevarer, som trådte i kraft den 1. juli 2025, jf. bekendtgørelsens §

117, stk. 1.

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »bekendtgørelse

nr. 540 af 22.

maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer«

til »regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer,

som er udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017

om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer ændres til

en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 9, stk. 1-3, i lov om

miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om pant på og indsamling m.v. af

emballager til visse drikkevarer er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., henvi-

ses til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pant på og indsamling

m.v. af emballager til visse drikkevarer, der følger af miljølovgivningen.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at der i visse

tilfælde er pligt til at foretage måling af udledning af NO

-ækvivalenter til

luften ved forbrænding. Ifølge § 1, stk. 2, 2. pkt., skal NO

-ækvivalenterne

opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med de målin-

ger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-4.

Side 72/90

UDKAST

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, at der er måle-

pligt for energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt

på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af

-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luft-

forurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Det følger endvidere af be-

stemmelsen, at målingen af udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved

forbrænding dog kan ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsva-

rende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NO

, regnet som

-ækvivalenter bliver som ved AMS-målingen.

Det fremgår af bilag 6, afsnit A, punkt 1, i bekendtgørelse nr. 808 af 25.

september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra

store fyringsanlæg, at koncentrationerne af bl.a. NOx fra fyringsanlæg med

en nominel termisk effekt på 100 MW eller derover måles med kontinuerligt

målende udstyr. Det fremgår endvidere af samme punkt, at hvor der ikke

stilles krav om kontinuerlig måling, skal der kræves stikprøvemålinger

mindst hver sjette måned. Som et alternativ kan der anvendes egnede be-

stemmelsesmetoder, som skal godkendes af godkendelsesmyndigheden, til

at vurdere mængden af bl.a. NOx, der i emissionen.

Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luft-

forurenende emissioner fra store fyringsanlæg er dog ophævet den 7. januar

2013, jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Den gældende bekendtgørelse er nr. 1940 af 4. oktober 2021 om begræns-

ning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, som trådte

i kraft den 1. november 2021, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens

§ 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,

ændres

»Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om be-

grænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg«

til

»regler om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fy-

ringsanlæg, som er udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk.

1, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 808 af 25. september

2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyrings-

anlæg ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk.

1, nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen

Side 73/90

UDKAST

om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg

er udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2,

henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om begrænsning af

visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, der følger af miljø-

lovgivningen.

Til nr. 2

Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, at der er måle-

pligt for affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-måling af ud-

ledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljø-

ministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der for-

brænder affald. Det følger endvidere af bestemmelsen, at målingen af ud-

ledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding dog kan ske ved

hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målin-

gen bliver som ved AMS-målingen.

Det fremgår af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om

anlæg, der forbrænder affald, at affaldsforbrændingsanlæg skal være forsy-

net med måleudstyr, der overvåger de i bekendtgørelsens bilag 4 nævnte

relevante parametre, driftsbetingelser og massekoncentrationer. Det fremgår

af bekendtgørelsens bilag 4, at der skal foretages emissionsmålinger i form

af AMS-kontrol af bl.a. NOx.

Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald,

er dog ophævet den 2. januar 2012, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1356

af 21. december 2011 om anlæg, der forbrænder affald. Den gældende be-

kendtgørelse er nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder

affald, som trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. bekendtgørelsens § 47, stk.

Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens

§ 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,

ændres

»Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der

forbrænder affald«

til »regler om anlæg, der forbrænder affald, som er ud-

stedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyt-

telse«.

Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr.

162 af 11. marts 2003

om anlæg, der forbrænder affald

ændres til en henvisning til de bemyndi-

gelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om

Side 74/90

UDKAST

miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, er

udstedt i medfør af.

Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3,

henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der for-

brænder affald, der følger af miljølovgivningen.