27. juni 2025
J.nr. 2025 - 4160
Resumé af forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter, lov om registreringsafgift, lov om registre-
ring af køretøjer og en række andre love.
Lovforslaget har til formål at tilpasse en række regler på energi-, miljø- og motorområdet.
På energiområdet foreslås det at udvide den eksisterende ordning for tilbagebetaling af el-
afgift ved opladning af elbiler (refusionsordningen). Med forslaget vil virksomheder, der
har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kunne få tilbagebetaling for el-
afgift betalt for elektricitet forbrugt ved opladning af elbiler, selvom kunden samtidig har
egenproduktion af elektricitet fra VE-anlæg, i form af fx solcelleanlæg. Med forslaget vil
udvidelsen af ordningen have virkning fra den 1. januar 2026 og til og med den 31. de-
cember 2030.
Derudover foreslås det at fritage rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra CO
2
-afgift. I
dag er kun biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstoffer, afgiftsfritaget efter
CO
2
-afgiftsloven. Det foreslås også at udvide muligheden for godtgørelse af elafgift for
elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport.
Der foreslås endvidere en række justeringer af energi- og miljøafgiftslovene, herunder æn-
dring af en række henvisninger til specifikke bekendtgørelser til i stedet at henvise til de
regler, som de relevante bekendtgørelser er udstedt i medfør af.
På motorområdet foreslås det at fritage institutionsbusser for registreringsafgift ved an-
vendelse til befordring af hjemmeboende til visiterede aktiviteter, også når den hjemme-
boende person ikke er ”ældre”.
Derudover foreslås det at ændre brændstofforbrugsaf-
giftsloven, så en person med nedsat funktionsevne kan opnå fritagelse for grøn ejerafgift
ved erhvervelse af en nul-emissionsbil, og at udvide adgangen til Køretøjsregistret for tak-
satororganisationer. Ændringerne har til formål at opdatere og tilpasse gældende regler.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Loven foreslås at træde i kraft
den 1. januar 2026.
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser. Refusionsordnin-
gen forventes således ikke at have konsekvenser udover vurderingen i forbindelse med
forlængelsen af refusionsordningen til og med 2030 ved lov nr. 203 af 14. februar 2021,
ligesom der fsva. forslaget vedr. institutionsbusser gives afkald på et utilsigtet merpro-
venu, og fsva. forslaget vedr. kørestrøm forventes et begrænset mindreprovenu.