Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 287
Offentligt
3050421_0001.png
4. juli 2025
J.nr. 2024 - 8305
Resumé af forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige (Betinget eftergivelse af gæld til det offentlige)
Lovforslaget har til formål at udmønte
Aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige
og
Tillæg til aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige,
der blev indgået af regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet henholdsvis den 27. februar 2025 og 23. juni 2025, med henblik på at eftergi-
velse af gæld til det offentlige fremover betinges af, at der ikke efterfølgende begås krimi-
nalitet.
Borgere, der er hårdt økonomisk pressede, kan i helt særlige tilfælde få en hjælpende hånd
fra samfundet og få eftergivet deres gæld til det offentlige helt eller delvist. Der er således
tale om en håndsrækning fra fællesskabet. Eftergivelse af gæld til det offentlige skal frem-
over komme med en betingelse om, at borgeren holder sig ude af kriminalitet. Det kan
virke stødende for retsfølelsen, hvis borgere, der har fået eftergivet gæld til det offentlige,
svigter den håndsrækning, de har fået fra fællesskabet, ved at begå kriminalitet.
Det foreslås, at eftergivet gæld til det offentlige genopstår, hvis en borger begår kriminali-
tet og sigtes herfor inden for fem år fra eftergivelsestidspunktet, ligesom kriminaliteten
skal fastslås ved endelig dom. Der er ikke en tidsmæssig grænse for, hvornår den endelige
dom skal være afsagt. Den kriminalitet, der udløser, at gælden genopstår, skal resultere i
en straf af en vis størrelse, herunder at skyldneren idømmes fængselsstraf (betinget/ube-
tinget), forvaring, ungdomssanktion, foranstaltning med en længstetid på mindst fem år
eller uden længstetid ved endelig dom. Tilsvarende foreslås det, at bøder på 50.000 kr. og
derover for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen også omfattes af ordningen,
uanset om straffesagen afsluttes med et vedtaget bødeforelæg eller ved endelig dom.
Det foreslås, at særligt socialt udsatte under særlige betingelser kan undgå, at gælden gen-
opstår. De kriterier, der kan begrunde, at gælden alligevel ikke genopstår, kan fx være, at
borgeren kan dokumentere en særlig udsathed, at der ikke er tale om grov kriminalitet, og
at der er en formodning for, at personen har lagt sin kriminelle løbebane bag sig.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.