SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 283
Offentligt

2. juli 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8.7.2025

1) Præsentation af det danske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Præsentation

det

formandskabsprogram

danske

1. Resume

Danmark varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2025. Det danske for-

mandskab vil på ECOFIN 8. juli 2025 præsentere sit arbejdsprogram. Der

ventes en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den

danske holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-

beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Danmark har EU-formandskabet i 2. halvår af 2025. Det danske formandskab

vil på ECOFIN 8. juli 2025 præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det danske formandskabs overordnede prioriteter for ECO-

FIN er dels Europas forsvar og sikkerhed og dels Europas økonomi og konkur-

renceevne.

Det danske formandskab for ECOFIN vil fokusere på 1) håndtering af EU’s nu-

værende udfordringer, herunder konkurrenceevne og finansiering af forsvar og

sikkerhed i EU og Ukraine, 2) det økonomisk-politiske område, herunder im-

plementering af EU’s finanspolitiske

regler, 3) forslag på det finansielle område,

4) forslag på skatteområdet (både direkte og indirekte skatter) samt reform af

toldunionen og 5) EU-budgettet.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

danske formandskab.

1. Håndtering af EU’s nuværende udfordringer

Formandskabet vil prioritere indsatsen med at sikre, at EU kan forsvare sig selv

senest i 2030. I ECOFIN vil det danske formandskab bl.a. arbejde for at skabe

gode rammevilkår for oprustning af europæisk forsvar ved at mobilisere finan-

siering og udvikle den europæiske forsvarsindustri. Formandskabet vil fortsætte

arbejdet med Kommissionens REARM Europe-pakke, herunder vedtagelsen af

lån til EU-landene under det nye finansielle instrument til at finansiere for-

svarsinvesteringer (SAFE) og implementeringen af de finanspolitiske reglers

fleksibilitet i forhold til øgede forsvarsinvesteringer for medlemsstaterne, der

anmoder om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.

EU’s finansielle støtte til Ukraine i lyset af Ruslands ulovlige fuldskalainvasion

vil fortsat være en central prioritet for ECOFIN under det danske formandskab.

ECOFIN ventes løbende at drøfte situationen og adressere eventuelle finansie-

ringsbehov, også i perspektiv af den langsigtede genopbygning af landet efter

Ruslands invasion. ECOFIN vil fortsat overvåge implementeringen af EU’s

sanktioner mod Rusland og Belarus og de økonomiske konsekvenser.

Indsatsen med at styrke den europæiske konkurrenceevne og vækstbetingel-

serne i EU-landene vil være en prioritet under det danske formandskab. Arbej-

det i ECOFIN vil bl.a. fokusere på at fremme nationale strukturreformer, der

Side 2 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

styrker økonomiernes produktivitet. Formandskabet vil derudover prioritere

håndteringen af potentielle forslag til tiltag på EU-niveau

mhp. styrkelse af EU’s

konkurrenceevne. Det gælder blandt andet initiativerne annonceret i Kommis-

sionens konkurrenceevnekompas, herunder et eventuelt forslag til et værktøj,

der kan bidrage til koordinationen af konkurrenceevnetiltag samt forslag om

etablering af en ny konkurrenceevnefond som led i den kommende flerårige fi-

nansielle ramme (MFF) efter 2027.

Det vil ligeledes være en prioritet for formandskabet at gøre fremskridt på for-

enklingsdagsordenen med henblik på at reducere byrder for virksomheder og

dermed styrke den europæiske konkurrenceevne. Det gælder et stort fokus på

både reduktioner af eksisterende byrder samt minimering af byrder i kom-

mende forslag.

Det vil endvidere være væsentligt at mobilisere mere privat kapital for at styrke

EU’s konkurrenceevne, hvor

det danske formandskab vil prioritere arbejdet

med opsparings- og investeringsunionen (SIU) og fokusere på byrdereduktio-

ner samt en mere simpel og proportional regulering i den finansielle sektor. Det

er afgørende for EU’s konkurrenceevne at

tiltrække og mobilisere private inve-

steringer, hvilket kræver effektive og integrerede kapitalmarkeder i Europa.

2. Økonomisk-politiske område

ECOFIN vil under dansk formandskab fortsætte implementeringen

af EU’s fi-

nanspolitiske regler. ECOFIN vil bl.a. skulle vedtage rådshenstillinger vedr. nye

og/eller eventuelle, reviderede mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, herunder på ECOFIN 8. juli 2025 hvor Rådet ventes at vedtage rådshen-

stillinger vedr. Østrigs og Litauens mellemfristede planer, og på senere ECO-

FIN-møder bl.a. Tysklands mellemfristede plan. Planerne indeholder en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter samt reformer og investeringer.

ECOFIN vil under dansk formandskab ligeledes implementere de finanspoliti-

ske reglers bestemmelser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store

underskud pba. udspil og forslag fra Kommissionen, herunder på mødet 8. juli

2025, hvor ECOFIN ventes at vedtage en underskudshenstilling til Østrig og en

revideret underskudshenstilling til Rumænien. Kommissionen vil derudover lø-

bende foretage helhedsvurderinger af underskud, der overstiger 3 pct. af BNP i

lande, hvor der ikke allerede er åbnet en underskudshenstilling. På den bag-

grund ventes Kommissionen ifm. efterårsprognosen i november 2025 at vur-

dere, om der skal stilles forslag til, at ECOFIN vedtager yderligere underskuds-

henstillinger.

Det er desuden forventningen, at Rådet ifm. EOCOFIN 8. juli 2025 vil vedtage

rådshenstillinger om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for de

lande, som foreløbigt har anmodet herom (Belgien, Bulgarien, Danmark, Est-

land, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slova-

Side 3 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

kiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn). ECOFIN vil muligvis skulle ved-

tage yderligere rådshenstillinger om aktivering af den nationale undtagelses-

klausul under dansk formandskab i tilfælde af nye anmodninger.

Gennemførelsen af det europæiske semester vil være prioritet under dansk for-

mandskab,

herunder særligt ECOFIN’s godkendelse af de

landespecifikke an-

befalinger

samt vedtagelse af rådskonklusioner om makroøkonomiske ubalan-

cer den 8. juli 2025.

ECOFIN’s godkendelse af

landespecifikke anbefalinger

er med til at konkludere det europæiske semester for 2025. Formandskabet vil

derudover også prioritere opstarten af det europæiske semester for 2026 på

baggrund af udspil fra Kommissionen, herunder

varslingsrapporten

(som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt ud-

kast til

anbefalinger til euroområdet

som helhed, som ventes offentliggjort i

slutningen af 2025. Arbejdet med det europæiske semester ventes generelt at

tage højde for den fortsatte implementering af EU-landenes genopretningspla-

ner, herunder initiativer relateret til REPowerEU, samt implementeringen af

EU’s finanspolitiske regler.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten

(”Recovery

and Resilience Facility”

–

RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder REPowerEU-kapitler. REPower-kapitlerne

indeholder tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil energi.

3. Det finansielle område

Formandskabet vil fortsætte forhandlingerne om igangværende lovforslag og

overordnet fokusere på at styrke opsparings- og investeringsunionen (SIU), der

bygger videre på kapitalmarkedsunionen og bankunionen. Kommissionen for-

ventes at fremsætte en række forslag, som en del af SIU.

Kommissionen præsenterede 17. juni 2025 det første lovgivningsinitiativ under

SIU, som vedrører rammerne for securitisering i EU. Securitiering er en proces,

hvor en udsteder, fx et kreditinstitut, strukturerer eller ”pakker” en række udlån

sammen og lavere det til et værdipapir, som sælges til investorer mhp. at frigøre

kapital til nye lån. Forslaget indeholder en pakke af tiltag, der skal fremme an-

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Side 4 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

vendelse af securitisering i EU mhp. at øge bankernes udlånskapacitet og der-

med understøtte investeringer i EU samtidig med, at man fortsat sikrer den fi-

nansielle stabilitet.

Det gælder

også en revision af EU’s

rammer for yderligere pensionsopsparing

gennem direktivet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORPs) og det

paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP).

Som en del af SIU ventes Kommissionen ligeledes at fremsætte en pakke om

markedsinfrastruktur for at forbedre sammenhængen og effektiviteten af EU's

handels- og efterhandelsinfrastrukturer for værdipapirhandel, dvs. særligt

fondsbørser og værdipapircentraler. Kommissionen forventes også at fremsætte

et forslag om at mindske kapitalbarrierer på tværs af EU mhp. at gøre nemmere

at tilvejebringe midler på tværs af grænser og mindske operationelle hindringer

for kapitalforvaltere.

Som en del af SIU forventes Kommissionen at fremsætte et forslag om mere

integreret og effektivt tilsyn på det finansielle område. Forslaget tager udgangs-

punkt i, at alle operatører på det finansielle marked skal have samme tilsyns-

mæssige behandling, uanset hvor i EU de befinder sig.

Kommissionen forventer også at fremsætte forslag til ændring af Disclosure-

forordningen (SFDR), som fastsætter krav om offentliggørelse af informationer

om bæredygtige investeringer og risici for finansielle markedsdeltagere og fi-

nansielle rådgivere.

Øvrige finansielle lovgivningsforslag, hvor der udestår enighed i Rådet

Der udestår fortsat enighed om forslagene fra juni 2023 vedr. en digital euro og

legal tender. Rådet vil fortætte forhandlingerne om sagerne mhp. enighed for-

slagene under dansk formandskab.

Finansielle forslag i trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet

Det polske formandskab nåede en foreløbig og principbaseret politisk aftale

mellem Rådet og Europa-Parlamentet i trilogforhandlinger d. 25. juni 2025 om

revision af EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer

i problemer og bliver nødlidende, herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank

Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) og direktivet om nationale ind-

skydergarantimidler

(”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD). Det

danske formandskab vil få til opgave at udfylde den principbaserede aftale med

konkret lovtekst i tekniske trilogforhandlinger. Et overordnet formål med pak-

ken er bl.a., at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af

BRRD, herunder princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres

af bankernes aktionærer og kreditorer (bail-in) og ikke af statslige midler (bail-

out).

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinvesteringer

(”Retail Investor Strategy” –

RIS). Detailinvestorer skal i højere grad deltage på

de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have

bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre beskyttet

på tværs af EU. Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet startede i 1.

Side 5 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

halvår 2025 og forventes at fortsætte i 2. halvår 2025 med et forstærket fokus

på at forenkle forslaget og reducere byrder.

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling på forslaget om revision af

betalingstjenestedirektivet (PSD3) og forordning om betalingstjenester (PSR) i

juni 2025. Forslagene skal bl.a. styrke forbrugerbeskyttelsen, herunder indsat-

ser imod svindel samt styrke konkurrencen inden for elektroniske betalinger.

Det skal bl.a. ske ved at betalingstjenester forpligtes til at stille en løsning til

verifikation af internationale kontonumre til rådighed for almindelige bankkun-

der. Trilogforhandlingerne påbegyndes i 2. halvår 2025.

Rådet nåede i december 2024 til enighed om et finansielt rammeværk for data-

deling (FIDA el. Open Finance). Forslaget pålægger finansielle virksomheder at

dele kundedata på anmodning og under hensyn til databeskyttelsesregler. Ud-

bydere af finansielle oplysningstjenester vil fx kunne anvende kundernes data

om lån og investeringer mv. til at sammenligne produkter, priser og vilkår, hvil-

ket kan give forbrugerne et bedre overblik over valgmuligheder. Trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet startede i 1. halvår 2025 og forventes at fort-

sætte i 2. halvår 2025 med et forstærket fokus på at forenkle forslaget og redu-

cere byrder.

4. Skatte- og toldområdet

På afgiftsområdet vil ECOFIN arbejde videre med revision af energibeskat-

ningsdirektivet, som det danske formandskab vil søge at opnå enighed om. Re-

visionen lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energiprodukter

forhøjes, indekseres automatisk og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom det drøftes, om anvendelses-

området for minimumssatser bør udvides til at omfatte fx energiprodukter an-

vendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

Endvidere vil ECOFIN muligvis blive præsenteret for en revision af tobaksbe-

skatningsdirektivet. Revisionen forventes at omfatte forhøjelse af minimums-

satserne, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye nikotinholdige pro-

dukter samt introducere købekraftindeksering af direktivets minimumssatser.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN

som vanligt foretage den halvårlige opdatering af

EU’s sortliste over skattely

uden for EU. Opdatering af sortlisten ventes vedtaget i Rådet i oktober 2025 og

forberedes af

Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Con-

duct on Business Taxation). Adfærdskodeksgruppen forventes at arbejde videre

med udvikling af et nyt kriterium 1.4 om informationsudveksling om selskabers

reelle ejere og udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.

Mod slutningen af det danske formandskab vil forberedelserne til næste revi-

sion af direktivet om administrativt samarbejde (DAC10) muligvis begynde.

Formålet med revisionen ventes at være at forenkle direktivet mhp. at reducere

unødvendige byrder for erhvervslivet og skattemyndighederne.

Side 6 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på momsområdet. Først og frem-

mest vil man behandle forslaget om fjernsalg af indførte varer fra tredjelande.

Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske administrative byrder

for erhvervsliv og forhindre momssvig ved at give virksomheder incitament til

at tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen. Der ventes enighed om

forslaget under dansk formandskab, afhængigt af udviklingen i trilogforhand-

lingerne på toldområdet.

Dertil forventes det, at Kommissionen vil præsentere et forslag om administra-

tivt samarbejde på momsområdet. Forslaget skal forbedre muligheden for sam-

arbejde mellem de europæiske kontrolmyndigheder som OLAF (Det europæiske

kontor for bekæmpelse af svig) og EPPO (Den Europæiske Anklagemyndighed).

Af øvrige sager på skatteområdet, vil ECOFIN muligvis blive præsenteret for en

evaluering af kulstofsgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som kan blive

ledsaget af et revisionsforslag fra Kommissionen. Evalueringen og den eventu-

elle revision vil blandt andet omhandle muligheden for at udvide anvendelses-

området for mekanismen.

På et mere generelt plan forventes dagsordenen om regelforenkling for virksom-

heder på skatteområdet at blive aktuel under det danske formandskab, hvor

Kommissionen vil præsentere analyser af en række af de gældende direktiver.

Toldområdet

Toldreformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om

toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet ind-

førelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed

og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel

(dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). Det danske EU-formandskab vil efter enighed i Rådet, forventeligt un-

der polsk formandskab, opstarte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet

og Kommissionen i juli 2025. Der arbejdes efter at opnå politisk enighed med

Parlamentet inden udgangen af året.

6. Budgetområdet

På budgetområdet vil Danmark lede forhandlingerne om

EU’s 2026-budget.

Desuden ventes præsentation af Revisionsrettens årsrapport om implemente-

ring af EU-budgettet for 2024.

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens forslag om

egne

indtægter

til EU’s budget.

Det nuværende forslag fra 2023 indebærer nye ind-

tægtskilder til EU’s budget

fra

henholdsvis EU’s kvotehandelssystem

(ETS),

indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt en ny ind-

tægtskilde, hvor EU-landene indbetaler på basis af statistikdata om bruttoover-

skud i selskaber i det pågældende EU-land. Egne indtægter forventes at indgå i

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.

Side 7 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Øvrige sager

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF-møder

og G20-møder for finansministre og centralbankchefer, herunder G20-møder

17.-18. juli 2025 og IMF- og G20-møder under

IMF’s

årsmøder 13.-18. oktober

2025.

3. Formål og indhold

Ikke relevant.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til det danske formand-

skabsarbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at ECOFIN bør arbejde for at sikre en sund økonomisk po-

litik i EU, fremme den europæiske konkurrenceevne og produktivitet samt

styrke Europas forsvar og sikkerhed i en verden og en international økonomi i

forandring.

Regeringen vil med det danske formandskab arbejde for sunde og robuste eu-

ropæiske økonomier med finanspolitisk råderum til de politiske prioriteter ved

bl.a. at fremme nationale strukturreformer og implementering af EU’s finans-

politiske regler, sikre færre byrder og bedre rammebetingelser for de europæi-

Side 8 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

ske virksomheder samt at øge mobilisering af private investeringer i en integre-

ret europæisk opsparings- og investeringsunion. Det vil kræve reformer og en

ansvarlig økonomisk politik.

Formandskabet vil også prioritere arbejdet med finansiering af et styrket euro-

pæisk forsvar, herunder via opfølgning på REARM EUROPE-planen samt fort-

sat finansiel støtte til Ukraine.

Den danske holdning til de enkelte sager bliver fastlagt i den hjemlige EU-be-

slutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono-

Det Europæiske Råd (DER) og EU’s

økonomi- og fi-

miske samarbejde i EU nansministre (den udvidede eurogruppe) har i de se-

(styrkelse af ØMU’en)

nere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser

af det økonomiske samarbejde i EU /

ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen

har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt alle

EU-landenes

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling af midler

fra genopretningsfaciliteten på

baggrund af opfyldte milepæle og mål har været i gang

siden ultimo 2021. De fleste lande har også i løbet af

2022, 2023, 2024 og 2025 fået godkendt opdaterede

genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowerEU-ka-

pitler, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

import af fossile brændstoffer fra Rusland.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere råds-

beslutninger om EU-landenes opdaterede genopret-

ningsplaner.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Side 10 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands fuldskalainvasion af

kvenser af Ruslands Ukraine 24. februar 2022 løbende drøftet de økonomi-

krig i Ukraine

ske og finansielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine,

herunder økonomisk assistance til Ukraine, imple-

menteringen af EU’s sanktioner mod Rusland, immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, konsekven-

serne af krigen

for Ukraine og EU’s økonomier samt

håndteringen heraf.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2025 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til

Som led i EU’s stats-

og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision

af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

vedtog EU i februar 2024 etableringen af en

Ukraine-

facilitet,

som skal yde støtte til Ukraines genopretning,

genopbygning og modernisering mhp. et fremtidigt

EU-medlemskab. Støtten tager form af lån og tilskud

på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betin-

get af, at Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt

Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende re-

formprogram, der skitserer reformer og investeringer,

som myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-

2027 sammen med en tidslinje for implementeringen

af planen.

EU vedtog 23. oktober 2024 oprettelsen af ny ekstra-

ordinær makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine

på op til 35 mia. euro og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine, som kan understøtte

bilaterale lån fra EU og G7-partnere på samlet op til 45

mia. euro, der tilbagebetales med ekstraordinære ind-

tægter fra immobiliserede russiske centralbankakti-

ver. Lånene skal ses i lyset af G7-aftalen fra juni 2024

om at yde nye lån til Ukraine baseret på fremtidige ind-

tægter fra de immobiliserede aktiver inden udgangen

af 2024. Ud over EU vil USA, Canada, Japan og Stor-

britannien også yde væsentlige lånebidrag under sa-

marbejdsmekanismen. EU’s MFA-lån

er derfor blevet

nedjusteret fra de maksimale 35 mia. euro til godt 18

mia. euro, som udbetales i trancher i løbet af 2025.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Side 11 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Securitisering

Forslaget er fremsat i juni 2025 og er det første forslag

som led i Kommissionens opsparing- og investerings-

union, der bygger videre på kapitalmarkedsunionen og

bankunionen. Derfor ligger der et stort politisk pres for

at drive sagen frem.

Forslaget indeholder justeringen i de eksisterende reg-

ler for securitiseringer, herunder krav til due diligence

samt ændringer til behandlingen i kapitalkravsforord-

ningen.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Rådet opnåede i juni 2024 enighed om forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Det polske formandskab nåede en foreløbig og princip-

baseret politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet i trilogforhandlinger d. 25. juni 2025. Det dan-

ske formandskab vil få til opgave at udfylde den prin-

cipbaserede aftale med konkret lovtekst i tekniske tri-

logforhandlinger.

Styrket ramme for de- Rådet nåede i juni 2024 enighed om en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU.

Side 12 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Forslaget lægger bl.a. op til at styrke regler for proce-

durer for udvikling og godkendelse af investeringspro-

dukter, offentliggørelse og markedsføring af investe-

ringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest

af kunder samt tilsyn og standarder for rådgivning.

Rådets generelle indstilling indeholdt

ikke

Kommissi-

onens forslag om en udvidelse af det delvise forbud

mod formidlingsprovision som i Kommissionens for-

slag, så forbuddet omfatter Execution Only-handler,

hvor investorer kan foretage værdipapirhandler på

egen hånd og uden, at der forinden foretages personlig

rådgivning. Man startede trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet i 1. halvår 2025, og de fortsætter i 2.

halvår 2025

Målsætning for det danske formandskab er forenkling

af forslaget og dernæst en politisk aftale med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til

digi-

tal euro

(digital centralbankvaluta, CBDC).

En digital euro vil være en digital version af central-

bankpenge, hvor der i dag kun findes fysiske central-

bankpenge i form af eurokontanter. For indehaver in-

debærer en digital euro en digital fordring på Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB) og supplerer således kon-

tanter, som er fysiske fordringer på ECB. De mest al-

mindelige anvendte penge er i dag elektroniske euro,

hvor den direkte fordring (via indestående på konti

mv.) er mod en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB. Forhandlin-

ger i Rådet om digital euro fortsætter i 2. halvår 2025

mhp. enighed i Rådet.

Digital euro

Side 13 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Framework for Financial Data Access”

–

FIDA el. Open Finance).

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet og

forordning om betalingstjenester (PSD3/PSR) samt

forslag til en finansiel ramme deling af data (FIDA)

skal styrke forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden

for elektroniske betalinger og gøre det lettere for for-

brugere at dele deres finansielle data på en sikker

måde mhp. at opnå adgang til flere og bedre finansielle

produkter og services. Rådet nåede til enighed om en

generel indstilling i Rådet om PSD3/PSR i juni 2025.

Trilogforhandlingerne sættes i gang under dansk for-

mandskab.

Der er opnået enighed i Rådet om FIDA i december

2024. Der blev i 2. halvår 2025 påbegyndt trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet. Målsætning for

det danske formandskab er forenkling af forslaget og

dernæst at indgå aftale i trilog.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business

in Europe: Framework for Income Ta-

xation”

- BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

ECOFIN ventes ikke at behandle forslaget under dansk

formandskab.

sortliste ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret.

Under det dansk formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECOFIN

10. oktober). Derudover vil Adfærdskodeksgruppen

EU’s fælles

over skattely

Side 14 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

muligvis arbejde videre med udvidelse af listens geo-

grafiske anvendelsesområde samt udvikling af et nyt

kriterium om informationsudveksling om reelle ejere

af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Revision af tobaksbe- Kommissionen vil muligvis fremsætte et forslag om re-

skatningsdirektivet

vision af tobaksbeskatningsdirektivet. Revisionen for-

ventes bl.a. at omfatte forhøjelse af mindsteafgifter,

udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye ni-

kotinholdige produkter.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under dansk

formandskab.

Fjernsalg af indførte va- Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske

rer fra tredjelande

administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at

tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen.

Der ventes enighed om forslaget under dansk for-

mandskab, afhængigt af hvordan de sideløbende og

samspillende trilogforhandlinger på toldområdet går.

Kulstofgrænsetilpas-

ningsmekanismen

(CBAM)

Kulstofsgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) skal

forhindre CO2-lækage og derved understøtte grøn om-

stilling og europæisk konkurrenceevne. CBAM sætter

en pris på CO2-indholdet i visse importerede varer fra

ikke-EU-lande. Det drejer sig for nu om importeret ce-

ment, aluminium, brint, gødning, elektricitet, jern og

stål. En ventet revision af forordningen skal udvide

anvendelsesområdet og reducere svig.

Direktivet om admini- Direktivet om administrativt samarbejde (DAC) skal

strativt

samarbejde sikre forbedre regler og procedurer for informations-

(DAC10)

udveksling mellem skattemyndigheder.

Der vil muligvis blive fremsat et forslag til revision af

direktivet (DAC10) under dansk formandskab. Formå-

let med revisionen ventes at være at forenkle direktivet

mhp. at reducere unødvendige byrder for erhvervslivet

og skattemyndighederne.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Energibeskatning

Forløb/status

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

Side 15 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer en omlægning af minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse og automatisk indeksering af mini-

mumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebærer,

at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-

ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er til-

fældet i dag. Minimumssatserne skal afhænge af ener-

giprodukternes klima- og miljøpåvirkning, idet pro-

dukter med højere klima- og miljøpåvirkning indføres

på højere trin for minimumssatser. Minimumssat-

serne indekseres automatisk, så man sikrer et tidssva-

rende prissignal, som ikke udhules med tiden.

Forslaget indebærer også, at direktivets anvendelses-

område udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Det danske formandskab ventes at arbejde videre med

sagen, og ECOFIN nå til enighed om den.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

2040-klimamålet skal vedtages som en del af revisio-

nen af EU’s klimalov. Revisionen ventes fremsat 2. juli

2025.

Der forventes ikke en drøftelse på ECOFIN under

dansk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreformen

Forløb/status

Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende

toldreformpakke i maj 2023. Reformpakken består

af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen om

toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og in-

debærer blandt andet indførelse af en ny fælles EU-

toldmyndighed og indførelse af ”told fra første krone”

Side 16 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bund-

grænse på 150 euro afskaffes).

Det polske formandskab har arbejdet intensivt for at

opnå enighed i Rådet om toldreformpakken under det

polske formandskab. På ECOFIN den 20. juni 2025

præsenterede det polske formandskab en fremskridts-

rapport for arbejdet med toldreformpakken. Det dan-

ske formandskab forventer at opstarte trilogforhand-

lingerne i juli 2024. Der arbejdes efter at opnå politisk

enighed med Parlamentet inden udgangen af året.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2026

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2025 under dansk for-

mandskab. Forhandlingerne indledes under dansk le-

delse inden Danmark officielt overtager formandska-

bet. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet for-

ventes afsluttet i november 2025.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten (RRF).

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten RRF samt også forskningsprogram-

met Horisont Europa, investeringsprogrammet In-

vestEU, og REACT EU-mekanismen under samhørig-

hedspolitikken.

Der skal under dansk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret 2025 sin års-

gettet 2024

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2024.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Next Generation

(NGEU)

Side 17 af 18

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 283: Samlenotat for ECOFIN rådsmøde den 8. juli, fra økonomiministeren

Processen vedr. decharge for 2024-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i første kvartal af 2026

under cypriotisk formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

troduktion af

nye egne indtægter

til EU’s budget.

egne indtægter

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Egne indtægter forventes at indgå i forhandlingerne af

EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF).

Det er muligt, at Kommissionen fremsætter et revide-

ret forslag som led i en samlet MFF-pakke. Der forven-

tes drøftelser om egne indtægter i ECOFIN i oktober

2025.

Øvrige sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF-møder og G20-møder for fi-

nansministre og centralbankchefer, herunder G20-

møder 17-18. juli 2025 og IMF- og G20-møder under

IMF’s forårsmøder

13-18. oktober 2025.

Side 18 af 18