Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 274
Offentligt
3048039_0001.png
Skatteministeriets
anvendelse af
Kammeradvokaten
i 2024
Juni 2025
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Opgørelse over Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten i 2024, fra skatteministeren
3048039_0002.png
Opgørelse over Skatteministeriets
brug af Kammeradvokaten i 2024
Som offentlig myndighed har Skatteministeriet løbende brug for juridisk bistand. I lighed med
andre myndigheder gør Skatteministeriet brug af Kammeradvokaten
1
, som repræsenterer mi-
nisteriet i civile retssager og yder juridisk rådgivning.
Det er aftalt i forbindelse med
Retssikkerhedspakke II
Borgeren skal stå stærkere
mellem V,
S, DF, LA, RV og KF fra maj 2016, at Skatteministeriet skal orientere Folketingets Skatteudvalg
om ministeriets årlige udgifter til brug af Kammeradvokaten. Opgørelsen omfatter alle udgifter
i Skatteministeriets koncern
2
.
Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten kan overordnet inddeles i tre forskellige
kategorier, der vedrører henholdsvis retssager, juridisk bistand og rådgivning i særlige sager.
Skatteministeriets samlede udgifter til Kammeradvokaten var i 2023 380,9 mio. kr. og i 2024
337,1 mio. kr.
3
Udviklingen fra 2023 til 2024 skyldes primært et fald i udgifter til udbyttesagen
samt færre udgifter forbundet med gældsinddrivelse. Samtidig har der været en stigning i ud-
gifter til retssager og ejendomsvurderinger. Der er dog samlet set tale om et fald i udgifterne
til Kammeradvokaten fra 2023 til 2024 på i alt 43,8 mio. kr.
Tabel 1. Skatteministeriets samlede udgifter til Kammeradvokaten 2020-2024
Mio. kr. (2024-niveau)
Udgifter til Kammeradvokaten
2020
392,9
2021
407,8
2022
362,9
2023
380,9
2024
337,1
Skatteministeriet har igangsat flere initiativer for at reducere udgifterne til Kammeradvokaten.
Der er eksempelvis indført skærpet leverandørstyring af Kammeradvokaten på retssagsområ-
det. Samtidig hjemtages løbende opgaver vedrørende udviklingen af ejendomsvurderingssy-
1
Advokatfirmaet Poul Schmith er i CVR ikke længere registreret som ”Kammeradvokaten”. Titlen ”Kammeradvokaten” bruger advo-
katfirmaet fortsat i alle de relationer, hvor de repræsenterer statslige myndigheder. Denne betegnelse anvendes derfor i relevant
omfang i denne opgørelse.
2
Skatteministeriet har anvendt data fra ministeriets regnskabssystem, hvori der også er foretaget regnskabsmæssige korrektioner.
3
Ekskl. udenlandsk rådgivning.
2
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Opgørelse over Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten i 2024, fra skatteministeren
3048039_0003.png
stemet og tilpasningen af gældsinddrivelsessystemet, der tidligere blev løst af Kammeradvoka-
ten. Det er Skatteministeriets forventning, at hjemtagningen yderligere vil reducere udgifterne
over en årrække.
Retssager
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med retssager er opsummeret i
tabel 2
nedenfor. I tabellen fremgår også de indtægter i form af tilkendte sagsomkostninger og
inddrevne beløb, som Skatteministeriet har haft i forbindelse med anvendelsen af Kammerad-
vokaten til retssager.
Tabel 2. Skatteministeriets* udgifter til retssager til Kammeradvokaten 2020-24
Mio. kr. (2024-niveau)
Udgifter til retssager
Indtægter ifm. retssager
Nettoudgifter til retssager
2020
87,8
-23,7
64,1
2021
99,9
-37,0
62,9
2022
115,1
-66,5
48,5
2023
123,3
-76,1
47,2
2024
131,5
-23,7
107,8
*Tabel 2 viser udgifter til retssager afholdt af Skatteministeriet på finanslovens
§ 09.11.51. Retssager mv.
Eventuelle øvrige udgifter til
retssager, der er afholdt af Skatteministeriets styrelser, indgår i opgørelserne i
tabel 3
og
4.
Anm.: Udgifter til retssager er ikke identiske med regnskabstal på finanslovens
§ 09.11.51. Retssager mv.,
idet
tabel 2
ikke medtager
udgifter til andre advokater og pålagte sagsomkostninger. Herudover er indtægter og udgifter opgjort særskilt.
Anm.: Differencer i decimaler skyldes afrundinger.
Stigningen i udgifterne på retssagsområdet fra 2021 til 2024 kan henføres til et højere aktivi-
tetsniveau end tidligere år, herunder en stigning i antallet af retssager indbragt af skatteyder
fra 368 sager i 2022 til 455 i 2024,
jf. bilag 1 om antallet af retssager.
Der ses et fald i indtæg-
terne i 2024, hvilket skyldes, at der i de foregående år var ekstraordinært høje indtægter fra
tilkendte sagsomkostninger i forbindelse med en række store sager, hvor Skatteministeriet fik
medhold.
Juridisk bistand
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med juridisk bistand er opsum-
meret i
tabel 3
nedenfor.
Tabel 3. Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand fra Kammeradvokaten 2020-2024
Mio. kr. (2024-niveau)
Kontrakter og udbud
Løn og personale
Gældsinddrivelse
Andre sager*
Udgifter i alt
2020
9,0
0,3
16,1
18,5
43,8
2021
9,4
0,7
21,4
20,4
51,8
2022
8,8
0,1
35,7
18,1
62,7
2023
7,3
0,0
37,5
22,8
67,7
2024
7,6
1,0
38,7
32,4
79,7
*Andre
sager
vedrører blandt andet udgifter til anvendelse af Kammeradvokaten i forbindelse med ansættelsesændringer og efterop-
krævninger af skatter og afgifter i forbindelse med klagebehandling.
Anm.: Der kan bagudrettet forekomme mindre afvigelser i udgifter mellem regnskabsårene grundet tidsmæssige forskydninger som
følge af forskelle i, hvilke perioder enkelte fakturaer eller dele heraf indgår i. Differencer i decimaler skyldes afrundinger.
Stigningen i udgifter til juridisk bistand i 2024 kan hovedsageligt henføres til øgede udgifter
forbundet med
andre sager,
herunder arbejdet med kontrol af datamateriale fra de lækkede
Panama Papers og USO- og Kildeskatprojekterne i Skattestyrelsen. USO-projektets formål er at
udvide Skatteforvaltningens største opkrævningssystem, Debitor Motor Opkrævning (DMO), så
3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Opgørelse over Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten i 2024, fra skatteministeren
3048039_0004.png
systemet fremover også kan understøtte opkrævningen af motorafgifter mv., hvilket bl.a. vil
sikre en mere effektiv opkrævning af statens indtægter. Formålet med Kildeskatprojektet er at
forhindre udnyttelse af forskellen i de enkelte landes skatteregler, hvorved en udenlandsk ejer
opnår skattemæssigt fradrag i sit danske datterselskabs indkomstopgørelse, mens indtægten
ikke bliver beskattet andet sted. I 2024 blev der desuden igangsat to nye indsatser, som forud-
sætter juridisk bistand fra Kammeradvokaten til rådgivning og retssagsførelse i Skattestyrelsen.
Den ene indsats vedrører arrestfogedordningen, som giver Skatteforvaltningen mulighed for i
svigssager at foretage arrest i virksomheders indestående i pengeinstitutkonti. Udgifterne til
juridisk bistand anvendes i ordningens opstartsfase til forudgående vurdering af, at arrestbe-
tingelserne er opfyldt, samt i forbindelse med efterfølgende domstolsprøvelse. Den anden ind-
sats omfatter opstarten af en styrket indsats mod rådgivere og facilitatorer, herunder afdæk-
ning af mulighederne for øget brug af erstatningskrav. Indsatsen blev iværksat i forbindelse
med den politiske opfølgning på dokumentaren
Den Sorte Svane.
De øgede udgifter til
andre sager
er desuden drevet af juridisk bistand på GDPR-området i Ud-
viklings- og Forenklingsstyrelsen, herunder med særligt fokus på sikkerhed samt på arbejdet
med databeskyttelsesretlige konsekvensanalyser.
Der ses i 2024 desuden en mindre stigning i udgifter forbundet med
gældsinddrivelse.
Kammer-
advokaten anvendes navnlig i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringer i principielle
sager, i sager af stor samfundsmæssig betydning (herunder bekæmpelse af svig), eller hvor der
forventes mange juridiske tvister, samt ved behandlingen af særligt vanskelige udlægssager ved
fogedretten.
Rådgivning i særlige sager
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i
særlige sager
er opsummeret i
tabel 4
ne-
denfor.
Tabel 4. Skatteministeriets udgifter til rådgivning i særlige sager* til Kammeradvokaten og udenlandske
rådgivere og leverandører 2020-2024
Mio. kr. (2024-niveau)
Udgifter til rådgivning i særlige sager
Heraf udgifter til ejendomsvurderinger
Heraf udgifter til inddrivelse af gæld
Heraf indenlandske udgifter til udbyttesa-
gen
Heraf udgifter til udenlandske advokater
og rådgivere ifm. de udenlandske civilret-
lige tiltag i udbyttesagen
2020
671,0
44,6
103,9
112,7
2021
717,5
35,4
103,3
117,4
2022
687,9
16,9
63,6
104,7
2023
747,4
9,7
57,8
122,4
2024
669,9
13,9
30,5
81,6
409,8
461,4
502,7
557,6
543,9
*Ud over retssager og generel juridisk bistand anvendes Kammeradvokaten også til rådgivning i
særlige sager.
Skatteministeriet har
blandt andet fået bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem og tilpasningen af
et nyt gældsinddrivelsessystem, samt i forbindelse med førelse af de civilretlige søgsmål og iværksættelse af andre civilretlige tiltag i
relation til udbyttesagskomplekset.
Anm.: Der kan bagudrettet forekomme mindre afvigelser i udgifter mellem regnskabsårene grundet tidsmæssige forskydninger som
følge af forskelle i, hvilke perioder enkelte fakturaer eller dele heraf indgår i.
Anm.: Det bemærkes, at der i forhold til andre opgørelser af udgifter til de civilretlige tiltag i udbyttesagen kan forekomme mindre
afvigelser. Registreringen af udgifter i økonomisystemet medfører, at der forekommer periodeforskydninger mellem tal indarbejdet i
ovennævnte tabel og andre opgørelser af udgifter til de civilretlige tiltag i udbyttesagen. Der skelnes imellem Kammeradvokatens ud-
gifter i Danmark og de udenlandske advokater (som ikke er en del af Kammeradvokaten). Denne opdeling blev ikke anvendt fra sagens
begyndelse.
Anm.: Kategorien
Heraf indenlandske udgifter til udbyttesagen
indeholder også udgifterne fra den del af sagskomplekset, som angår
Bankordningen. Svigskompleksets andel af udgifterne i Danmark udgør ca. 76,8. mio. kr., mens Bankordningens andel af udgifterne i
Danmark udgør ca. 4,8. mio. kr.
4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Opgørelse over Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten i 2024, fra skatteministeren
Samlet set er der fra 2023 til 2024 et fald i udgifter til
særlige sager,
som blandt andet skyldes
færre udgifter forbundet med udbyttesagskomplekset, herunder særligt til indenlandske advo-
kater og rådgivere, som bistår Skattestyrelsen i forbindelse med de anlagte civile søgsmål. År-
sagen til faldet i udgifter på ca. 41 mio. kr. er, at aktiviteterne i det danske spor er reduceret,
blandt andet som følge af afslutningen af en større sag, hvor der er afsagt endelig dom i Høje-
steret. Forbruget i 2024 er sammen med udgiftsskønnet for det kommende år i overensstem-
melse med Kammeradvokatens estimerede langsigtede udgiftsskøn på 4,3 mia. kr. for perioden
2017-2028, som også fremgår af
aktstykke 223 af 20. juni 2024.
Der ses i 2024 også et fald i anvendelsen af Kammeradvokaten i forbindelse med inddrivelse af
gæld. Udviklingen kan primært tilskrives afslutningen af større konverteringsopgaver og lovfor-
beredende arbejde i forbindelse med gældsaftalerne. Samtidig er ressourceforbruget til Kam-
meradvokaten i relation til oprydning i fordringsmassen reduceret. Endelig har en målrettet
insourcing af juridiske afklaringer til egne jurister yderligere mindsket behovet for ekstern bi-
stand.
Der er fra 2023 til 2024 sket en stigning i de samlede udgifter vedrørende ejendomsvurderinger
fra 9,7 mio. kr. til 13,9 mio. kr. Stigningen kan særligt henføres til, at der i 2024 har været en
omfattende opgave med at sikre lovmedholdeligheden af den anvendte vurderingsmodel og -
metode i Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, henset til at dette arbejde
frem til foråret 2024 kun var foretaget på ejerboligområdet, og i perioden frem til årsskiftet
2025 blev gennemført for blandt andet erhvervsejendomme og land- og skovejendomme. Det
fald i udgifter til ejendomsvurderinger, der blev registreret i 2023, skyldes blandt andet, at Vur-
deringsstyrelsen siden 2021 havde haft hjemtaget opgaver, der tidligere var blevet varetaget
af Kammeradvokaten. Det er vurderingen, at Vurderingsstyrelsen fortsat er i stand til at vare-
tage de fleste af de complianceopgaver, som tidligere blev varetaget af Kammeradvokaten.
5