SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 273
Offentligt

ÅRSBERETNING

Maj 2025

Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og

retssikkerhedschefen

Beretning 2024

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 1

Indholdsfortegnelse

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024 .......................................... 2

Forord .............................................................................................................................. 3

Indsigelsesordningen .................................................................................................... 5

Det gode indsigelsessvar ............................................................................................................... 7

Om pligten til at besvare alle punkter i indsigelsen fyldestgørende ............................ 8

Øvrige henvendelser fra borgere, virksomheder mv. i 2024 .............................. 13

Borger- og retssikkerhedschefens behandling ................................................................. 13

Status på undersøgelser ............................................................................................ 17

Afsluttede undersøgelser ............................................................................................................ 17

Igangværende og kommende undersøgelser ................................................................... 17

Årets indsigelser og henvendelser i tal ................................................................... 21

Nye indsigelser ................................................................................................................................ 21

Afsluttede indsigelser ................................................................................................................... 24

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen ........................................... 27

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 2

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for

2024

I overensstemmelse med retningslinjerne for behandling af indsigelser over

Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

(SKM2018.349.SKTST), afgives hermed Borger- og retssikkerhedschefens beret-

ning for 2024.

Beretningen bliver sendt til skatteministeren, ligesom den bliver offentliggjort på

Borger- og retssikkerhedschefens hjemmeside.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 3

Forord

Den 1. november 2024 tiltrådte jeg som den fjerde Borger- og retssikkerheds-

chef siden funktionens oprettelse i 2006 (dengang hed funktionen blot Retssik-

kerhedschefen).

Borger- og retssikkerhedschefen fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele

Skatteministeriets koncern, og siden funktionens oprettelse har målet været at

sætte fokus på retssikkerheden. Ligesom navnet har arbejdsopgaverne også ud-

viklet sig, men kernen er stadig at forankre og udbrede kendskabet til retssikker-

hed som et bærende værdigrundlag i Skatteforvaltningens arbejde. I naturlig for-

længelse heraf er opgaven endvidere at overvåge og sikre retssikkerheden og

løbende komme med forslag til forbedringer.

Udmøntningen af ovenstående sker bl.a. ved varetagelsen af følgende opgaver:

•

Behandling af indsigelser i 2. instans over sagsbehandlingen i alle styrelserne

i Skatteforvaltningen i medfør af retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST.

•

Behandling af diverse henvendelser fra borgere, virksomheder, medier, rådgi-

vere og interesseorganisationer.

•

Iværksættelse af egen drift-undersøgelser.

•

Modtagelse af forslag til love, bekendtgørelser og styresignaler i høring.

•

Sparring med Skatteforvaltningens medarbejdere.

•

Foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerhed.

Overordnet kan man sige, at Borger- og retssikkerhedschefens arbejde finder

sted i et krydsfelt mellem kontrol og udvikling. Funktionen har ikke kompetence

til at omgøre konkrete afgørelser, men kan udtale kritik, komme med henstillin-

ger, udtale sin opfattelse, pege på mønstre, rejse spørgsmål og stille forslag.

Hvis dette arbejde skal lykkes, kræver det en legitimitet, der igen forudsætter ju-

ridiske analyser på højt fagligt niveau. Ligesom for resten af Skatteforvaltningen

gælder det for Borger- og retssikkerhedschefen, at legalitet og legitimitet går

hånd i hånd.

I den forbindelse er det naturligvis en kæmpe fordel, at de tre borger- og retssik-

kerhedschefer, der har varetaget funktionen før mig, igennem en stor arbejds-

indsats er lykkedes med at opbygge en funktion og et sekretariat, der er fagligt

velrespekteret samt en væsentlig og integreret del af arbejdet med retssikker-

hed i Skatteministeriets koncern. Denne arbejdsindsats vil jeg naturligvis forsøge

at bygge videre på.

I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, at Borger- og retssikkerheds-

chefens arbejde kun skaber værdi, hvis resultatet heraf kommer ud at leve i Skat-

teforvaltningen, hvilket kun kan ske i samarbejde med forvaltningen.

Derfor er jeg som Borger- og retssikkerhedschef også meget optaget af, hvor-

dan Skatteforvaltningen reagerer, når der påpeges fejl. Og hvordan vi lykkes

med at skabe en kultur, hvor der ikke blot svares, men lyttes og læres, når bor-

gere eller andre påpeger, hvad der opleves som uhensigtsmæssigheder, sags-

behandlingsfejl mv.

I det lys har mine første ca. seks måneder i funktionen været en udpræget positiv

oplevelse i den forstand, at jeg indtil videre næsten udelukkende har oplevet, at

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 4

Borger- og retssikkerhedschefen konkret er blevet mødt af lydhørhed og imøde-

kommenhed med et konstruktivt fokus på at løse og afklare eventuelle udfor-

dringer.

I årets beretning har jeg valgt at bygge videre på det fokus på selve indsigelses-

ordningen, der var i beretningen for 2023. Inspireret af en række konkrete sager

og drøftelser med Skatteforvaltningen fra slutningen af 2024 har jeg i den forbin-

delse valgt at fokusere mere overordnet på kravene til indholdet af Skatteforvalt-

ningens besvarelse af borgernes indsigelser. Det betyder også, at dette års be-

retning ikke indeholder helt så mange referater af enkeltsager med eksempler

på konkrete spørgsmål, der har fyldt i løbet af året, som tidligere årsberetninger.

Vedrørende eksemplerne i beretningen er det vigtigt at være opmærksom på, at

de ikke nødvendigvis er repræsentative for det meget store antal sager, der hver

dag behandles af hele Skatteforvaltningen. Eksemplerne er derimod valgt, fordi

de på forskellig vis illustrerer forskellige dele af beretningens temaer.

Jeg håber, at beretningen vil give et godt indblik i arbejdet ved Borger- og rets-

sikkerhedschefen, ligesom jeg naturligvis håber, at den vil give anledning til re-

fleksion. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at da jeg først tiltrådte stillin-

gen den 1. november 2024, bygger denne beretning i høj grad på min forgæn-

gers og mine medarbejderes arbejde.

God læselyst!

Kresten Gaub

Borger- og retssikkerhedschef

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 5

Indsigelsesordningen

Hvis en borger eller virksomhed er utilfreds med Skatteforvaltningens behand-

ling af spørgsmål, som ikke er en afgørelse, og som ikke har betydning

–

eller

kan have betydning

–

for en afgørelses gyldighed, fx lang sagsbehandlingstid,

mangelfuld vejledning eller en medarbejders adfærd, har vedkommende mulig-

hed for at indgive en indsigelse i overensstemmelse med retningslinjerne i Skat-

teministeriets meddelelse SKM2018.349.SKTST.

For en mere detaljeret beskrivelse af indsigelsesordningen henvises til Borger-

og retssikkerhedschefens beretning for 2023, side 5-12.

I 2024 modtog Borger- og retssikkerhedschefen 36 indsigelser over Skattefor-

valtningens sagsbehandling til 2. behandling. Dette er en fordobling i forhold til

de 18 indsigelser, som Borger- og retssikkerhedschefen modtog til 2. behandling

i 2023. For en nærmere beskrivelse af antallet af indsigelsessager mv. i 2024

henvises der til afsnittet ”Årets indsigelser og henvendelser i tal” på side

21ff.

Som nævnt vil beretningen for 2024 fokusere på kravene til indholdet af skatte-

forvaltningens svar på borgernes indsigelse. Nedenfor er dog angivet nogle kon-

krete eksempler på indsigelsessager, der er blevet behandlet i 2. instans ved

Borger- og retssikkerhedschefen i løbet af 2024.

Manglende telefonnotat og manglende returnering af opkald

En borger henvendte sig til Motorstyrelsen og ønskede at klage over værdifastsættelsen af borgerens køretøj,

som en selvanmelder havde foretaget. Borgeren anmodede endvidere Motorstyrelsen om at behandle værdifast-

sættelsen på ny.

Motorstyrelsen oplyste borgeren, at det ikke var muligt at klage over værdifastsættelsen til Motorstyrelsen eller

Skatteankestyrelsen, da han havde benyttet en selvanmelder. Motorstyrelsen oplyste videre, at der eventuelt

ville kunne foretages et såkaldt pristjek på selvanmelderen, hvor selvanmelderen ville blive opkrævet en yderli-

gere registreringsafgift eller modtage en udbetaling, hvis værdifastsættelsen havde været for høj.

Borgeren kontaktede efterfølgende Motorstyrelsen telefonisk. Borgeren mente, at han i denne samtale var blevet

lovet, at han ville få svar på, hvorvidt Motorstyrelsen ville foretage en kontrol af værdifastsættelsen (pristjek). Der

var ikke oprettet et telefonnotat på baggrund af samtalen. Motorstyrelsen oplyste til Borger- og retssikkerheds-

chefen i forbindelse med behandlingen af indsigelsessagen, at borgeren i samtalen var blevet oplyst, at det ikke

kunne garanteres, at der ville blive foretaget et pristjek, og at borgeren ikke ville være part i en eventuel sag om

pristjek, da pristjekket ville blive foretaget over for selvanmelderen. Eftersom borgeren fortsat ønskede at vide,

om pristjekket ville blive foretaget og hvornår, blev borgeren i samtalen oplyst, at der ville blive ”spurgt ind til”

dette internt i styrelsen

Borger- og retssikkerhedschefen mente, at der

–

i medfør af god forvaltningsskik

–

burde have været oprettet et

telefonnotat på baggrund af samtalen og mente derfor, at det var beklageligt, at dette ikke var sket. Sagen gav

derfor Borger- og retssikkerhedschefen anledning til at henlede Motorstyrelsens opmærksomhed på vigtigheden

af, at medarbejderne er opmærksomme på indholdet af notatpligten.

Motorstyrelsens direktør og Borger- og retssikkerhedschefen fandt det også beklageligt, at borgeren havde ringet

til den pågældende medarbejder flere gange, og at denne ikke havde vendt retur på hans opkald.

Notatpligten er senest behandlet i Borger- og retssikkerhedschefens beretninger

for 2023, side 26f, 2021, side 18f og 2020.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 6

Borger modtog først svar på spørgsmål fire måneder senere

En borger rettede den 5. december 2023 henvendelse til Skattestyrelsen med spørgsmål om, hvorfor det ikke var

gjort muligt at betale grøn ejerafgift via automatisk kortbetaling. Den 7. december 2023 svarede Skattestyrelsen,

at en automatisk kortbetaling via netbank ikke tog højde for prisændringer vedrørende de periodiske afgifter,

hvorfor betalingsformen ikke kunne anbefales. Borgeren blev vejledt om, hvordan han ellers kunne betale.

Borgeren rettede efterfølgende henvendelse til Skattestyrelsen igen, da han mente, at det modtagne svar ikke var

korrekt. Den 12. december 2023 skrev Skattestyrelsen til borgeren, at styrelsen ikke tilbød automatisk kortbeta-

ling til betaling af opkrævning for grøn ejerafgift. Styrelsen vejledte ligeledes om, hvordan der kunne betales.

Borgeren rettede herefter igen flere gange henvendelse til Skattestyrelsen, da han var utilfreds med svaret. Den 9.

januar 2024 skrev Skattestyrelsen til borgeren og beklagede, at han var blevet oplyst, at automatisk kortbetaling

ikke tog højde for prisændringer. Borgeren blev desuden oplyst, at Skatteforvaltningen benytter betalingsservice-

aftaler som eneste mulige mulighed for automatisk betaling.

Borgeren gjorde herefter indsigelse over, at Skattestyrelsen ikke svarede på hans spørgsmål.

Fagdirektøren for Borger- og Virksomhedskontakt fandt i sit indsigelsessvar af 8. april 2024, at der var grundlag for

kritik af den indledende vejledning, som borgeren modtog den 7. december 2023, men at borgeren herefter

havde modtaget korrekt vejledning. Fagdirektøren oplyste endvidere i indsigelsessvaret, at borgeren kunne være

oplyst om, at automatisk kortbetaling af grøn ejer-afgift ikke er en mulighed, da dette ikke understøttes af Skatte-

styrelsens nuværende IT-system til opkrævning af motorafgifter.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med fagdirektøren i, at borgeren den 12. december 2023 havde fået

tilstrækkelig vejledning om, hvilke muligheder han havde for at betale den grønne ejerafgift. Borger- og retssikker-

hedschefen kunne dog konstatere, at borgeren først fik svar på sit spørgsmål fra 5. december 2023 om, hvorfor

det ikke var gjort muligt at betale grøn ejerafgift via automatisk kortbetaling, fire måneder senere i forbindelse

med indsigelsessvaret, hvilket Borger- og retssikkerhedschefen fandt beklageligt.

Emnet sagsbehandlingstid har senest været udførligt behandlet i beretningen for

2022, side 6-20. Pligten til at svare på borgeres spørgsmål omtales nedenfor i

forhold til indsigelsessager.

Fejlagtige oplysninger under telefonsamtale, notatpligt, forkerte oplysninger i et indsigelses-

svar, effektive og gode sagsbehandlingsrutiner, behandling af aktindsigtsanmodninger

En ejendomsejer var utilfreds med den vejledning, som en medarbejder i Vurderingsstyrelsen havde ydet ved-

kommende i forbindelse med mange henvendelser om pligten til at betale ejendomsværdiskat for 2021. Herud-

over havde Vurderingsstyrelsens direktør efter ejendomsejerens opfattelse anført faktuelt forkerte oplysninger i

sit indsigelsessvar.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt anledning til at kritisere, at ejendomsejeren under en telefonsamtale med

en medarbejder i Vurderingsstyrelsen fejlagtigt havde fået oplyst, at ejendomsejerens ejendom ikke var færdig-

meldt i BBR-systemet. I forlængelse heraf fandt Borger- og retssikkerhedschefen anledning til at gøre opmærk-

som på vigtigheden af, at de medarbejdere, som varetager opgaven med vejledning af ejendomsejere, er op-

mærksomme på indholdet af notatpligten. Endeligt fandt Borger- og retssikkerhedschefen det beklageligt, at di-

rektørens indsigelsessvar indeholdt faktuelt forkerte oplysninger.

Gennemgangen af notaterne fra ejendomsejerens telefonopkald burde

–

efter Borger- og retssikkerhedschefens

opfattelse

–

endvidere give Vurderingsstyrelsen anledning til at overveje, om man fra styrelses side kunne have

håndteret sagen på en anden måde, hvor ejendomsejer ikke havde været nødsaget til at kontakte Vurderingssty-

relsen så mange gange.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt ligeledes anledning til at henlede Vurderingsstyrelsens opmærksomhed på

håndteringen af aktindsigtsanmodninger fra ejendomsejeren. Det fremgik således bl.a. af et telefonnotat, at ejen-

domsejeren tidligere havde anmodet om aktindsigt i det foreløbige beskatningsgrundlag for sin ejendom, men at

ejendomsejeren aldrig havde fået indsigt i dette. Ejendomsejeren var i stedet blevet stillet i udsigt, at vedkom-

mende ville modtage et brev vedrørende det foreløbige beskatningsgrundlag. Der var ikke i indsigelsessagens ma-

teriale yderligere oplysninger om håndteringen af anmodningen om aktindsigt. Borger- og retssikkerhedschefen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 7

fandt derfor anledning til at bemærke, at lovning om et brev ikke kan træde i stedet for en afgørelse om aktind-

sigt, medmindre aktindsigtsanmodningen i den forbindelse er blevet tilbagekaldt.

Emnerne sandhedspligt og myndighedernes pligt til at sikre, at en sag er tilstræk-

keligt og korrekt oplyst (officialprincippet), er i andre sammenhænge behandlet

kort i beretningerne for henholdsvis 2021, side 17 og 2022, side 24. Effektive og

gode sagsbehandlingsrutiner er behandlet nærmere i beretningen for 2022, side

8ff.

Det gode indsigelsessvar

Indsigelsessagerne er vigtige. Både fordi de giver mulighed for, at borgeren eller

virksomheden kan få prøvet, om vedkommendes sag er blevet behandlet korrekt

og ordentligt. Men også fordi de giver mulighed for, at forvaltningen kan lære af

eventuelle fejl eller uhensigtsmæssigheder for dermed at forebygge lignende fejl

og uhensigtsmæssigheder fremadrettet. På denne måde ligger behandlingen af

indsigelsessagerne i direkte forlængelse af de tanker, der ligger bag den sjette

af de syv centrale pligter, der beskrives i Kodex VII

”Åbenhed om fejl”.

Herudover kan et godt indsigelsessvar være med til at genopbygge tilliden imel-

lem borgeren og Skatteforvaltningen og opklare eventuelle misforståelser i

sagsforløbet.

Derfor er det vigtigt for tilliden til Skatteforvaltningen blandt de borgere, der ind-

bringer indsigelser over sagsbehandlingen, at borgerne kan se, at de får en

grundig og seriøs behandling, herunder selvfølgelig at behandlingen af indsigel-

ser sker i overensstemmelse med gældende ret og inden for rammerne af god

forvaltningsskik.

Det betyder efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at borgeren eller

virksomheden kan forvente at modtage et indsigelsessvar, hvor:

•

Alle punkter i indsigelsen er blevet fyldestgørende besvaret.

•

Indsigelsessvaret er klart og utvetydigt, så man efter endt læsning ikke er i

tvivl om, hvorvidt der er begået fejl i sagen.

•

Svaret er objektivt og baseret på fakta.

•

Eventuelle fejl eller uhensigtsmæssigheder er blevet undskyldt eller beklaget.

•

Indsigelsessvaret er skrevet i overensstemmelse med de fire principper i Skat-

teforvaltningens sprogpolitik: Vi skriver imødekommende, vi skriver med mod-

tageren i centrum, vi skriver med effekt for øje, og vi skriver korrekt og forståe-

ligt.

Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen

–

Kodex VII Finansministeriet, september

2015.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 8

Om pligten til at besvare alle punkter i indsigelsen fyldest-

gørende

Af de ovenstående krav til det gode indsigelsessvar er det navnlig pligten til at

have besvaret alle punkter i indsigelsen fyldestgørende, der har påkaldt sig op-

mærksomhed i 2024.

Selvom det er fast antaget, at indsigelsessvarene i 1.-instans ikke er afgørelser i

forvaltningslovens forstand, giver det efter min opfattelse bedst mening at tage

udgangspunkt i principperne bag kravene i forvaltningslovens § 24, som de er

udviklet i Folketingets Ombudsmands praksis om afgørelsessager, når pligten til

at besvare alle punkter i en indsigelse skal beskrives.

Udover kravene om at henvise til de relevante retsregler mv., og at begrundelsen

efter forvaltningsloven skal fremstå som en fyldestgørende forklaring på afgørel-

sens indhold, henviser jeg i den forbindelse navnlig til ombudsmandens opfat-

telse af, at det er forvaltningens pligt til at forholde sig til partsanbringender i af-

gørelsessager.

Ombudsmanden har således bl.a. udtalt, at det efter omstændighederne vil være

bedst stemmende med god forvaltningsskik, at afgørelsen kortfattet angiver, at

anbringender, som myndigheden anser for uvæsentlige eller irrelevante, men

som parten selv har tilkendegivet at lægge stor vægt på, ikke er tillagt betyd-

ning

Derudover kan pligten til at besvare alle punkter i indsigelsen fyldestgørende ef-

ter min opfattelse også ses i sammenhæng med den vejledningspligt, der uden

for afgørelsessager følger af almindelige retsgrundsætninger og god forvalt-

ningsskik, og som ombudsmanden bl.a. har henvist til vedrørende spørgsmålet

om forvaltningens pligt til at besvare spørgsmål fra borgerne

Manglende svar på borgerens spørgsmål

En advokat klagede på vegne af sin klient over, at Skattestyrelsen havde oversendt klientens sag til vurdering af

muligt strafansvar. Herudover spurgte advokaten, om sagsbehandleren alene havde besluttet at sende sagen til

vurdering af muligt strafansvar, eller om spørgsmålet havde været drøftet med andre i Skatteforvaltningen.

I indsigelsessvaret fra fagdirektøren blev disse to punkter imidlertid ikke besvaret, idet fagdirektøren alene vurde-

rede, at sagsbehandleren ikke havde handlet i strid med god forvaltningsskik ved at orientere klienten om, at sa-

gen ville blive sendt til vurdering af muligt strafansvar.

Advokaten klagede herefter til Borger- og retssikkerhedschefen, idet advokaten ikke mente, at han reelt havde

fået svar på sin klage.

På denne baggrund aftalte Borger- og retssikkerhedschefen med det pågældende fagdirektørområde, at fagdirek-

tøren ville udarbejde et supplerende indsigelsessvar, hvor han ville forholde sig nærmere til advokatens klage-

punkter.

Advokaten modtog efterfølgende et supplerende indsigelsessvar, hvor der var redegjort for grundlaget for at

sende sagen til vurdering af muligt strafansvar. Derimod blev der ikke svaret på, om sagsbehandleren havde drøf-

tet spørgsmålet om oversendelse af sagen til vurdering af muligt strafansvar med andre i Skatteforvaltningen.

Se eksempelvis FOB 2018-10 Egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten.

Se eksempelvis sagerne gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for

2004, side 517

og Folketin-

gets Ombudsmands beretning for

2005, side 591

(ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 9

Advokaten klagede derfor igen til Borger- og retssikkerhedschefen. I forbindelse med indhentelsen af en udtalelse

fra fagdirektøren bad Borger- og retssikkerhedschefen om, at fagdirektøren besvarede det udestående spørgs-

mål. Borger- og retssikkerhedschefen kunne herefter videregive fagdirektørens svar i sit indsigelsessvar til advoka-

ten.

I løbet af 2024, har der været enkelte svar eller tilkendegivelser fra Skatteforvalt-

ningen, der har indikeret, at behandlingen af indsigelsessager skulle ske uden

præcis angivelse af det anvendte retsgrundlag

–

herunder i forhold til de under-

liggende materielle skatte- og afgiftsretlige spørgsmål.

Angivelse af det relevante retsgrundlag

En borger klagede i 2024 over Skattestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med to kontrolsager vedrørende bor-

gerens indberetninger af moms. Borgeren mente, at kontrolmedarbejderne blandede sig unødigt i hans forret-

ning.

Fagdirektøren for Erhverv oplyste i indsigelsessvarene henholdsvis: ”Du skriver, at sagsbehandleren kontakter dig

hele tiden og blander sig i din forretning. Det er korrekt, og det fremgår også af sagsforløbet, at sagsbehandleren

kontakter dig flere gange, og at det sker med det formål at få belyst din sag. Det er min opfattelse, at det sker i

overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.” og ”Det er min vurdering, at sagsbehandlingen er i over-

ensstemmelse med god sagsbehandling, hvorfor der ikke er grundlag

for kritik af sagsbehandleren”.

Det fremgik ikke af svarene hvilke forvaltningsretlige regler, indsigelsessagen var vurderet efter, eller på hvilken

baggrund fagdirektøren mente, at sagsbehandlingen var i overensstemmelse med henholdsvis disse forvaltnings-

retlige regler og god sagsbehandling.

Efter en drøftelse af sagen mellem Skattestyrelsen, Erhverv og Borger- og retssikkerhedschefen tilbød Skattesty-

relsen, Erhverv at supplere sine indsigelsessvar med henblik på at uddybe og begrunde disse og at besvare nogle

klagepunkter, der ikke tidligere havde været behandlet.

Indsigelsessvarerne blev efterfølgende påklaget til Borger- og retssikkerhedschefen, der har afsluttet behandlin-

gen af dem i 2025

–

uden kritik af Skattestyrelsens sagsbehandling

Som begrundelser for denne opfattelse er der bl.a. blevet henvist til, at når indsi-

gelsesordningen ifølge SKM2018.349.SKTST udelukkende gælder for behandling

af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke kan medføre en afgørelses

ugyldighed, så er der ikke hjemmel (eller pligt) til at forholde sig til spørgsmål,

der vedrører materielle retsregler. I en anden sag blev opfattelsen begrundet

med, at en behandling af de materielle retsregler ville tynge indsigelsessvaret, så

det blev sværere at læse og forstå for borgeren.

Selvom det er rigtigt, at ordlyden af SKM2018.349.SKTST lægger op til en son-

dring imellem materielle og formelle spørgsmål, er den beskrevne opfattelse

imidlertid efter min opfattelse ikke korrekt. Det mest indlysende eksempel herpå

er, at det ikke i en indsigelsessag vedrørende Skatteforvaltningens vejledning (et

spørgsmål, der umiddelbart er omfattet af indsigelsesordningen) vil være muligt

at vurdere, om der er vejledt korrekt og/eller tilstrækkeligt, uden at forholde sig

til indholdet af den eller de materielle regler, der skal vejledes om.

Vedrørende opfattelsen af, at direkte omtale af og henvisning til de relevante

materielle retsregler i en indsigelsessag vil gøre svaret vanskeligere at læse og

forstå for borgeren, så vil dette formentlig ofte være sandt. Her er det dog værd

at bemærke, at selvom hensynet til at skrive forståeligt er vigtigt, så er det ikke et

hensyn, der kan begrunde, at en borger ikke får et fyldestgørende svar på et eller

flere spørgsmål.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 10

I tilfælde af, at Skatteforvaltningen ved behandlingen af en indsigelsessag er i

tvivl om, hvilke punkter, det er relevant at besvare, så følger det af

undersøgelses- eller officialprincippet, at Skatteforvaltningen har pligt til at søge

dette afklaret

–

eksempelvis ved at spørge borgeren.

I den forbindelse kan det tilllige være vigtigt at være opmærksom på, at det kan

være nærliggende at inddrage andre temaer end dem, som fremgår direkte af

borgerens eller virksomhedens klage.

Manglende angivelse af konsekvenserne ved afmelding af alle en virksomheds pligter mht.

moms, A-skat, AM-bidrag og ATP

En borger havde bl.a. klaget til Borger- og retssikkerhedschefen over, at han ikke mente, at Skattestyrelsen havde

haft hjemmel til at lukke hans virksomhed som følge af en afregistrering af virksomhedens pligter i forhold til A-

skat, moms, AM-bidrag og ATP. Derudover havde borgeren klaget over, at han ikke var blevet orienteret om luk-

ningen af virksomheden.

Ved behandlingen af indsigelsen nåede både fagdirektøren for Skattestyrelsen, Erhverv og Borger- og retssikker-

hedschefen frem til, at det var beklageligt, at det ikke fremgik af afgørelsen om afmelding, at virksomhedens cvr-

nummer ville blive afmeldt, og at det er strafbart at drive uregistreret virksomhed.

(sagen er også omtalt nedenfor vedrørende kompetencen til at udtale sig om materielle spørgsmål)

Temaerne om kravene til begrundelsen, herunder angivelse af retsgrundlaget og

undersøgelses- eller officialprincippet, blev også drøftet på et møde den 3. juni

2024 i Skatteforvaltningens netværk for indsigelser. Her oplyste Borger- og rets-

sikkerhedschefen bl.a., at det gerne skal fremgå, hvordan Skatteforvaltningen er

kommet frem til konklusionen i indsigelsessvaret, og at det kan være svært at

finde ud af, hvilket grundlag indsigelsessagen er vurderet på, og om konklusio-

nen i svaret er rigtig, hvis der ikke er en beskrivelse af det relevante retsgrund-

lag.

Hvis en besvarelse skal opleves fyldestgørende af en borger, der har indgivet en

indsigelse, vil det som altovervejende hovedregel kræve, at der konkluderes ty-

deligt på det, der klages over

–

typisk om det vurderes, at der er begået fejl eller

ej i sagen.

Som et eksempel på en sag, hvor det kan være svært at udlede af svaret, om der

var begået fejl eller ej, kan følgende sag nævnes:

Toldstyrelsens indsigelsessvar vedrørende medarbejder som ifølge borger bl.a. havde talte i

hård og nedladende tone

En borger klagede over, at en medarbejder i Toldstyrelsen i forbindelse med en ekspedition havde talt i en hård

og nedladende tone, at der blev påpeget fejl, som ikke var der, og at medarbejderen virkede til at søge konflikter

under sagsbehandlingen.

Direktøren oplyste bl.a. i indsigelsessvaret, at det var medarbejderens opfattelse, at kommunikationen og be-

handlingen af sagen kunne være vanskeliggjort af, at der var ekstraordinært travl den pågældende dag, og at det

ikke var medarbejderens opfattelse, at der var blevet påpeget fejl over for borgeren.

Direktøren oplyste endvidere, at han gerne ville beklage borgerens oplevelse under ekspeditionen. Herudover

skrev direktøren, at det er uheldigt, når en borger eller virksomhed oplever at blive behandlet dårligt hos Toldsty-

relsen, og at styrelsen bestræber sig på, at alle virksomheder og borgere bliver behandlet professionelt og re-

spektfuldt, hver gang de er i kontakt med Toldstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 11

I forlængelse af ovenstående oplyste direktøren, at den ansvarlige funktionsleder havde taget initiativ til at af-

holde et møde med særlig fokus på, hvordan en ekspedition kan foregå, så borgere og virksomheder oplever at

blive behandlet professionelt og imødekommende - også når aktivitetsniveauet er højt.

Afslutningsvis takkede direktøren borgeren for at tage sig tid til at skrive og gøre opmærksom på borgerens ople-

velse og bedyrede, at Toldstyrelsen tager alle henvendelser seriøst og gerne modtager henvendelser vedrørende

konkrete fejl og uhensigtsmæssigheder, idet sådanne henvendelser bliver anset som væsentlige læringspunkter,

og at borgerens henvendelse ville indgå i dette arbejde.

For god ordens skyld bemærkes det, at kravet om tydelighed ikke udelukker, at

der kan udtrykkes forståelse og signaleres imødekommenhed eller lign. for en

borger, uden der efter Skatteforvaltningens opfattelse har været noget at kriti-

sere. Det bør dog ikke ske på bekostning af en tydelig konklusion på de enkelte

punkter i indsigelsessagen.

Endvidere bemærkes det, at de relativt ofte forekommende situationer, hvor der

er uenighed om, hvad der faktisk er passeret i en indsigelsessag, ikke i sig selv

forhindrer, at der kan drages en tydelig konklusion. Sådan en konklusion kan

godt gå ud på, at det ikke kan endeligt afklares, hvad der er sket, med en tydelig

tilkendegivelse af, hvad det så betyder for vurderingen af indsigelsen.

Erfaringen viser, at det ikke altid er let for borgerne (og nogle gange heller ikke

for deres rådgivere) at gennemskue, hvad der er omfattet af indsigelsesordnin-

gen.

Selv om et klagepunkt ikke er omfattet af indsigelsesordningen, bør dette natur-

ligvis stadig besvares

–

selvom svaret i dette tilfælde så må være, at punktet ikke

kan behandles under indsigelsesordningen. Om fornødent skal dette svar evt.

begrundes kort, ligesom det kan være nødvendigt at vejlede borgeren om, hvor

vedkommende alternativt kan få behandlet klagepunktet, hvilket ofte vil være i

det almindelige klagesystem.

Manglende svar på borgers indsigelse over sagsbehandlingen

En borger havde bl.a. klaget over, at Vurderingsstyrelsen havde afvist at rette en fejl i forbindelse med vurderin-

gen af hans ejendom, hvor et beregnet nedslag ved en fejl var blevet tillagt ejendomsværdien i stedet for fratruk-

ket. I lang tid afviste Vurderingsstyrelsen at berigtige fejlen, men henviste i stedet borgeren til at klage over ejen-

domsvurderingen.

Undervejs i forløbet blev borgeren vejledt af Skatteankestyrelsen til, at sagen burde behandles af Vurderingssty-

relsen. Efterfølgende rettede Vurderingsstyrelsen den fejlagtige vurdering.

Vurderingsstyrelsens direktør svarede borgeren, at klagen over fejlen i forbindelse med vurderingen af ejendom-

men og den efterfølgende rettelse ikke ville blive behandlet i indsigelsessvaret, da bemærkningerne vedrørte den

materielle sag, dvs. ejendomsvurderingen.

På et møde mellem Vurderingsstyrelsen og Borger- og retssikkerhedschefen tilbød Vurderingsstyrelsen at sende

et supplerende indsigelsessvar til borgeren, hvor styrelsen ville forholde sig til bemærkningerne om forløbet med

vurderingen af ejendommen, og hvorfor de mente at kunne rette vurderingen, men ikke at behandle klagen over

sagsbehandlingen i forbindelse med fejlen.

Borgeren modtog således efterfølgende et supplerende indsigelsessvar fra Vurderingsstyrelsen, hvor styrelsen

forklarede sagens forløb. I den forbindelse fastholdt Vurderingsstyrelsen, at den ikke kunne behandle klagen over

sagsbehandlingen i forbindelse med fejlen for vurderingen i indsigelsesordningen, da den vedrørte den materielle

sag. I forlængelse heraf beklagede styrelsen dog det uheldige forløb, og at den ikke på et tidligere tidspunkt havde

berigtiget fejlen i stedet for at henvise borgeren til at klage over ejendomsvurderingen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 12

Manglende kompetence til at svare på materielle spørgsmål

En borger havde bl.a. klaget til Borger- og retssikkerhedschefen over, at han ikke mente, at Skattestyrelsen havde

haft hjemmel til at lukke hans virksomhed som følge af en afregistrering af virksomhedens pligter i forhold til A-

skat, moms, AM-bidrag og ATP.

Borger- og retssikkerhedschefen skrev til borgeren, at Borger- og retssikkerhedschefen ikke havde kompetence til

at behandle klager over Skattestyrelsens afgørelser eller sagsbehandling, der kan medføre en afgørelses ugyldig-

hed, og at hun således ikke inden for rammerne af retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST kunne tage stilling til

gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse om afmeldelse af virksomhedens pligter.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt dog i forlængelse heraf anledning til at bemærke, at det af Skattestyrelsens

afgørelser ikke fremgik, at konsekvensen af afmeldelsen af pligterne betød, at virksomheden ophørte. Henset til

afgørelsens indgribende betydning, fandt Borger- og retssikkerhedschefen det meget beklageligt, at disse oplys-

ninger ikke fremgik af afgørelsen.

Borgeren fik således en forklaring på, hvorfor Borger- og retssikkerhedschefen ikke kunne forholde sig til det ma-

terielle spørgsmål, samtidig med at borgeren fik oplyst Borger- og retssikkerhedschefens vurdering om, alle rele-

vante oplysninger i afgørelsen var medtaget af Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 13

Øvrige henvendelser fra borgere, virksomheder

mv. i 2024

Borger- og retssikkerhedschefen modtager hvert år et antal skriftlige og telefoni-

ske henvendelser af forskellig karakter fra borgere, virksomheder, medier, rådgi-

vere og interesseorganisationer. I 2024 oprettede Borger- og retssikkerheds-

chefen 222 sager på baggrund af den slags henvendelser.

Henvendelserne til Borger- og retssikkerhedschefen kan angå spørgsmål om

reglerne eller den administrative praksis inden for Skatteforvaltningens sagsom-

råde. Det kan desuden være klager over sagsbehandlingen, klager over mang-

lende svar eller andre problemer med kontakten til Skatteforvaltningen. Borger-

og retssikkerhedschefen modtager herudover en gang imellem klager over af-

gørelser truffet af Skatteforvaltningen.

Hvis der er et emne, som i en periode fylder meget i Skatteforvaltningens sags-

behandling, eller som har mediernes bevågenhed, mærker Borger- og retssik-

kerhedschefen det som regel ligeledes på omfanget af både skriftlige og telefo-

niske henvendelser.

Fx da Gældsstyrelsen i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 gennemførte

nye regler for lønindeholdelse, som gjorde det muligt at trække mere i borgernes

indkomst, modtog Borger- og retssikkerhedschefen flere henvendelser herom.

Borger- og retssikkerhedschefens behandling

En stor del af de henvendelser, som Borger- og retssikkerhedschefen modtager,

resulterer i generel vejledning om indsigelsesordningen eller i videreformidling

af henvendelserne til relevante dele af Skatteforvaltningen.

Hvis klagepunkterne vedrører sagsbehandling, der ikke har eller kan få betyd-

ning for en afgørelses gyldighed, vil Borger- og retssikkerhedschefen vejlede

borgeren eller virksomheden om indsigelsesordningen og muligheden for at ind-

give en indsigelse.

Lang sagsbehandlingstid vedrørende eftergivelse af renter

En borger blev ved en fejl oprettet som skattepligtig til Danmark. Dette resulterede i dannelsen af en årsopgørelse

med opkrævning af restskat.

Borgeren var ikke bekendt med opkrævningen af restskatten, da brevene fra skattemyndighederne blev sendt til

en forkert adresse.

Først da kravet blev sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, blev borgeren opmærksom på restskatten. Herefter

anmodede borgeren om genoptagelse af skatteansættelsen, hvilket resulterede i en annullering af årsopgørelsen.

Borgeren anmodede herefter om at få eftergivet renter og rykkergebyr. Da borgeren efter ca. 10 måneder fortsat

ikke havde modtaget en afgørelse, blev Borger- og retssikkerhedschefen kontaktet.

Borger- og retssikkerhedschefen kontaktede Skattestyrelsen, der oplyste, at styrelsen ville sende et brev til borge-

ren med oplysning om forventet sagsbehandlingstid. Samme dag sendte styrelsen derfor et brev til borgeren med

oplysning om, at styrelsen forventede at kunne træffe afgørelse i sagen inden for 14 dage.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 14

Borger- og retssikkerhedschefen gav borgeren en status på sagen vedrørende eftergivelse af renter, ligesom bor-

geren blev orienteret om, at Borger- og retssikkerhedschefen havde bedt om at modtage en kopi af Skattestyrel-

sens afgørelse.

Afslutningsvis blev borgeren vejledt om muligheden for at indgive en indsigelse på grund af den lange sagsbe-

handlingstid i sagen om eftergivelse af renter.

Hvis der er tale om en skriftlig henvendelse, hvor borgeren eller virksomheden

giver udtryk for at ville klage over sagsbehandlingen, vil Borger- og retssikker-

hedschefen dog videresende henvendelsen direkte til Administrations- og Ser-

vicestyrelsen, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt en henvendelse skal

oprettes som en indsigelse i medfør af SKM2018.349.SKTST.

Mistanke om uretmæssig videregivelse af fortrolige oplysninger

Borger- og retssikkerhedschefen modtog en henvendelse fra en virksomhed, der undrede sig over, hvordan for-

trolige oplysninger sendt fra virksomheden til skattemyndighederne, var endt hos en af virksomhedens leveran-

dører.

Det var Borger- og retssikkerhedschefens vurdering, at der kunne være tale om en indsigelse over sagsbehandlin-

gen, idet der var mistanke om uretmæssig videregivelse af fortrolige oplysninger. Henvendelsen blev derfor sendt

videre til Administrations- og Servicestyrelsen, der besluttede at oprette en indsigelsessag.

Hvis der herudover er en særskilt klagemulighed, som borgeren eller virksomhe-

den ikke er blevet vejledt om, vil Borger- og retssikkerhedschefen henvise til

denne mulighed.

Klage over sagsbehandlingstiden i en aktindsigtssag

En borger kontaktede Borger- og retssikkerhedschefen, da Vurderingsstyrelsen gentagne gange havde udsat be-

handlingen af en anmodning om aktindsigt.

I forbindelse med behandlingen af henvendelsen blev Borger- og retssikkerhedschefen opmærksom på, at Vurde-

ringsstyrelsen i forbindelse med de gentagne udsættelser af behandlingen af borgerens aktindsigtsanmodning

ikke havde vejledt ham om muligheden for at klage særskilt over sagsbehandlingstiden.

Med henvisning til offentlighedslovens § 39, stk. 1, fandt Borger- og retssikkerhedschefen anledning til at vejlede

borgeren om muligheden for at klage særskilt over sagsbehandlingstiden, idet aktindsigtsanmodningen ikke var

var blevet færdigbehandlet inden for 14 dage.

I nogle tilfælde efterlader henvendelsen det indtryk, at borgeren eller virksomhe-

den, der skriver eller ringer, måske ikke umiddelbart har kunnet finde ud af

–

eller

har undersøgt nærmere

–

hvor vedkommende skal henvende sig. I så fald sørger

Borger- og retssikkerhedschefen for, at henvendelsen videreformidles til rette

sted.

Afhængig af en henvendelses indhold kan Borger- og retssikkerhedschefen

–

ved videresendelse af en skriftlig henvendelse til rette styrelse eller enhed

–

bede styrelsen eller enheden om at sende en kopi til Borger- og retssikkerheds-

chefen af det kommende svar til borgeren eller virksomheden. Formålet med

dette kan fx være at blive klogere på, hvordan styrelserne håndterer de pågæl-

dende typer af henvendelser. I situationer med manglende svar på henvendelser

og/eller lang sagsbehandlingstid kan det også være for at sikre, at borgeren

(nu) modtager svar på sin henvendelse eller en afgørelse i sin sag.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 15

Manglende ændring af forskudsopgørelsen i forbindelse med salg af bolig

En borger henvendte sig til Borger- og retssikkerhedschefen, fordi hans svigermors forskudsopgørelse ikke var

blevet ændret i forbindelse med salg af en bolig. Det betød, at svigermoren fortsat betalte grundskyld efter over-

dragelse af boligen.

Borgeren havde fået oplyst fra Skattestyrelsen, at forskudsopgørelsen bliver ændret automatisk, når Skattestyrel-

sen får besked fra Vurderingsstyrelsen om tinglysning af boligsalget.

Da Vurderingsstyrelsen var rette myndighed til at besvare borgerens spørgsmål, blev henvendelsen sendt videre

til behandling i Vurderingsstyrelsen. Samtidig bad Borger- og retssikkerhedschefen om at modtage en kopi af Vur-

deringsstyrelsens svar til borgeren.

Borgeren modtog et brev fra Vurderingsstyrelsen, hvor styrelsen bekræftede, at forskudsopgørelsen automatisk

ændres for så vidt angår grundskyld, når en ejendomsoverdragelse er tinglyst. Borgeren fik også oplyst, at Skatte-

forvaltningen vil foreslå at ændre forskudsopgørelsen, hvis myndigheden finder anledning hertil, ligesom det er

muligt selv at tilrette sin forskudsopgørelse, når man sælger en ejendom. Hvis borgeren ønskede et konkret svar

vedrørende svigermorens forskudsopgørelse, blev borgeren bedt om at indsende en fuldmagt fra svigermoren.

Borger- og retssikkerhedschefen holder løbende øje med, om der er noget møn-

ster i de modtagne henvendelser, som kunne tyde på et mere generelt problem

et sted i forvaltningen.

Hvis det er tilfældet, kan Borger- og retssikkerhedschefen beslutte at kontakte

den pågældende styrelse for at få yderligere oplysninger til brug for vurderingen

af, om der er grundlag for at iværksætte en egentlig undersøgelse. Det kaldes en

indledende undersøgelse.

Proces og kommunikation i sager med rentegodtgørelser

Borger- og retssikkerhedschefen behandlede i 2021 en indsigelsessag, hvor Gældsstyrelsen havde inddrevet et

beløb med urette. Beløbet blev returneret til borgeren, og der blev foretaget beregning af rentegodtgørelse, men

de påløbne renter blev ikke udbetalt, da beløbet var mindre end 50 kr. Beslutningen om ikke at tilbagebetale be-

løbet samt orienteringen om renteberegningen blev ikke meddelt borgeren i forbindelse med tilbagebetalingen.

Borger- og retssikkerhedschefen besluttede i 2024 at kontakte Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen for at høre nær-

mere om problematikken - herunder om den vejledning og information, som skatteyderne modtager om rente-

godtgørelse,

Pengeinstitutters indberetning af straksoverførsler

Borger- og retssikkerhedschefen modtog en henvendelse fra en borger, der havde indbetalt til sin pensionsord-

ning via en straksoverførsel lige før årsskiftet. Borgerens pengeinstitut havde imidlertid indberettet indbetalingen

som foretaget på den første bankdag i det nye år. Borgeren fik afslag fra Skattestyrelsen på en anmodning om

korrektion af indbetalingen til pensionsordningen, så indbetalingen fik skattemæssig virkning i det indkomstår,

hvor indbetalingen var foretaget. Borgeren klagede over afslaget til Landsskatteretten, der efter en konkret vur-

dering gav borgeren tilladelse til korrektion af pensionsindbetalingen.

Borgeren henvendte sig til Borger- og retssikkerhedschefen, fordi han havde nogle spørgsmål til behandlingen af

sin sag. Herudover var borgeren generelt bekymret for pengeinstitutternes praksis for indberetning af straksover-

førsler omkring årsskiftet.

På baggrund af borgerens henvendelse besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at sende henvendelsen vi-

dere til besvarelse i Skattestyrelsen, Person. Borger- og retssikkerhedschefen bad om at modtage en kopi af Skat-

testyrelsens svar til borgeren.

Efter at have modtaget en kopi af svaret til borgeren besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at indlede en

generel drøftelse med Skattestyrelsen om pengeinstitutters indberetning af straksoverførsler omkring et årsskifte.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 16

I den forbindelse fik Borger- og retssikkerhedschefen oplyst, at Skattestyrelsen i december 2023 havde udsendt et

nyhedsbrev, hvor styrelsen gjorde pengeinstitutterne opmærksomme på, at indbetalinger til pensionsordninger,

der er foretaget inden udgangen af indkomståret, skal indberettes i indbetalingsåret.

Herudover fik Borger- og retssikkerhedschefen oplyst, at Skattestyrelsen af egen drift havde udsøgt sager, hvor

skatteydere under lignende omstændigheder havde fået afslag på korrektion af pensionsindbetalinger foretaget

omkring et årsskifte med henblik på at give borgerne mulighed for at få deres sag genoptaget.

Skattestyrelsens håndtering af Landsskatterettens afgørelse af den konkrete sag gav herefter ikke Borger- og rets-

sikkerhedschefen anledning til yderligere bemærkninger.

Dog har Borger- og retssikkerhedschefen bedt Skattestyrelsen om en orientering om erfaringerne fra første halvår

af 2025 med pengeinstitutternes indberetning af pensionsindbetalinger omkring årsskiftet.

Utilsigtet rentetilskrivning

Borger- og retssikkerhedschefen modtog en henvendelse fra en revisor, der gjorde opmærksom på uhensigts-

mæssigheder i Skattestyrelsens opkrævning af renter hos virksomheder.

Borger- og retssikkerhedschefen besluttede at sende henvendelsen videre til besvarelse i Skattestyrelsen, Borger-

og Virksomhedskontakt. Borger- og retssikkerhedschefen bad om at modtage en kopi af Skattestyrelsens svar til

revisoren.

Det fremgik af Skattestyrelsens svar til revisoren, at der var tale om en utilsigtet konsekvens af ændringen af op-

krævningslovens § 5 om bl.a. harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgif-

ter i visse situationer. Skattestyrelsen oplyste, at der er idriftsat en løsning, som skal imødegå den utilsigtede ren-

tetilskrivning, ligesom styrelsen har igangsat en udsøgning af virksomheder, som er omfattet af den utilsigtede

rentetilskrivning.

På baggrund af svaret til revisoren besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at afholde et møde med Skattesty-

relsen for at få yderligere oplysninger om problemstillingen og oprydningen.

Det blev i den forbindelse oplyst, at opkrævningsloven, som medførte den utilsigtede rentetilskrivning, trådte i

kraft den 1. juli 2023. Pr. 20. januar 2025 havde Skattestyrelsen ændret praksis, hvorefter virksomheder ikke læn-

gere får tilskrevet utilsigtede renter. Samtidig er der igangsat et oprydningsarbejde, som omfatter 649 virksomhe-

der, der er omfattet af den utilsigtede rentetilskrivning. Disse virksomheder vil modtage et brev fra Skattestyrel-

sen med oplysning om fejlen samt processen i forbindelse med tilbagebetalingen af de utilsigtet opkrævede ren-

ter.

Borger- og retssikkerhedschefen har aftalt med Skattestyrelsen, at styrelsen sender en kopi af det brev, der bliver

sendt til de berørte virksomheder. Desuden vil Skattestyrelsen give en tilbagemelding, når oprydningen er afslut-

tet, hvilket forventes at være sket ved udgangen af juli måned 2025.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 17

Status på undersøgelser

Borger- og retssikkerhedschefen indleder løbende undersøgelser af sagsbe-

handlingen i Skatteforvaltningen. Nogle undersøgelser er tværgående, mens an-

dre fokuserer på problemstillinger inden for en bestemt type af sager.

Det er alene egentlige undersøgelser, der er medtaget i nærværende afsnit. De

såkaldte indledende undersøgelser, hvor Borger- og retssikkerhedschefen an-

moder om oplysninger til brug for en beslutning om, hvorvidt der er grundlag for

at iværksætte en egentlig undersøgelse, er ikke medtaget. Eksempler på indle-

dende undersøgelser kan findes i afsnittet ”Øvrige henvendelser fra borgere,

virksomheder mv. i 2024”.

Afsluttede undersøgelser

I Borger- og retssikkerhedschefens årsberetning for 2023 er der omtalt en

række undersøgelser, der er færdigbehandlet indtil udgangen af maj måned

2024.

Der henvises derfor til årsberetningen for 2023 for en nærmere beskrivelse af

følgende undersøgelser:

•

Skatteforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven (afsluttet i maj måned

2024)

•

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete sager (afsluttet i april 2024)

•

Opfølgning på undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse (afslut-

tet i februar 2024

I perioden fra maj måned til udgangen af december 2024 er der ikke afsluttet

nogen undersøgelser.

Igangværende og kommende undersøgelser

I nærværende afsnit beskrives Borger- og retssikkerhedschefens igangværende

undersøgelser samt de undersøgelser, som Borger- og retssikkerhedschefen på

nuværende tidspunkt påtænker at indlede.

Derudover beskrives Borger- og retssikkerhedschefens igangværende opfølg-

ning på tidligere undersøgelser.

Sagsbehandlingstiden i skattestraffesager

I januar 2023 besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at følge udviklingen i

sagsbehandlingstiden i skattestraffesager. Borger- og retssikkerhedschefen er

herefter løbende blevet orienteret om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i

disse sager og initiativer til nedbringelse heraf.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 18

Borger- og retssikkerhedschefen modtog senest en orientering fra Skattestyrel-

sen i januar 2025.

Her fremgik det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af

skattestraffesager er faldende i forhold til de to tidligere år og nu er på niveau

med 2021. I 2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 549 dage,

hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2023 og 2022 var henholdsvis

672 dage og 620 dage.

Borger- og retssikkerhedschefen vil fortsat følge med i udviklingen i sagsbe-

handlingstiden.

Sagsbehandlingstiden i sager om gældseftergivelse

I forlængelse af en indsigelsessag fra december 2020 har Borger- og retssikker-

hedschefen fulgt med i sagsbehandlingstiden i sager om gældseftergivelse.

Borger- og retssikkerhedschefen har senest i januar 2025 modtaget oplysninger

herom fra Gældsstyrelsen.

Sammenfattende har Gældsstyrelsen oplyst, at den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid er faldet en smule i det sidste halvår af 2024 i forhold til forrige

halvår. Samtidig fremgår det, at beholdningen af eftergivelsessager er på no-

genlunde samme høje niveau som ved udgangen af 2023.

Gældsstyrelsen havde sat et mål om at nå ned på en sagsbehandlingstid på 120

dage for sager modtaget i 2024. Borger- og retssikkerhedschefen er blevet ori-

enteret om, at målet er overskredet med 24 dage. Gældsstyrelsen har oplyst, at

dette bl.a. skyldes prioritering af oprydning i beholdningen af ældre eftergivel-

sessager, der er modtaget før 2024.

Borger- og retssikkerhedschefen følger fortsat med i udviklingen på området og

har bedt om inden udgangen af august 2025 at modtage en redegørelse for

sagsbehandlingstiden i første halvår af 2025.

Opfølgning på undersøgelse af Skatteforvaltningens indsamling, behandling og

brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager

Som varslet i beretningen for 2023 har Borger- og retssikkerhedschefen i april

2025 iværksat en opfølgning på notatet om Skatteforvaltningens indsamling, be-

handling og brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager.

Opfølgningen forventes afsluttet i efteråret 2025.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 19

Opfølgning på undersøgelse om Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede i december 2020 en undersøgelse

om Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Formålet med undersøgelsen var bl.a. at klarlægge, hvordan de forskellige kom-

munikationskanaler anvendes, hvilke fordele og ulemper, der er i forbindelse

med anvendelsen af de enkelte kanaler, samt få et overblik over, hvilke retnings-

linjer der eksisterer for brugen af kommunikationskanalerne, og om borgere,

virksomheder og Skatteforvaltningens medarbejdere er orienteret herom.

Borger- og retssikkerhedschefen kom i den forbindelse med en række anbefalin-

ger om bl.a. udarbejdelse af generelle, overordnede retningslinjer til medarbej-

derne i Skatteforvaltningen om valg af kommunikationskanal.

Som opfølgning på undersøgelsen har Borger- og retssikkerhedschefen af flere

omgange modtaget materiale fra Skattestyrelsen

–

herunder en instruks om

Skatteforvaltningens praksis for kanalvalg ved direkte, skriftlig kommunikation

med borgere og virksomheder. Borger- og retssikkerhedschefen er i gang med

at gennemgå det modtagne materiale.

Opfølgning på skyldnerskifte ved dødsbobehandling

I forlængelse af en indsigelsessag i 2022 henstillede Borger- og retssikkerheds-

chefen til, at Gældsstyrelsen overvejede, om der er behov for at ændre styrel-

sens procedurer med henblik på at sikre, at det altid fremgår af f.eks. en efterle-

vende ægtefælles sag, at vedkommende hæfter for sin afdøde ægtefælles gæld.

Borger- og retssikkerhedschefen blev medio 2023 orienteret om, at Gældsstyrel-

sen på den baggrund havde igangsat flere tiltag, som fremadrettet skulle sikre,

at det fremgår af en efterlevende ægtefælles sag, at vedkommende hæfter for

sin afdøde ægtefælles gæld.

Processen med tiltagene er fortsat i gang i Gældsstyrelsen, og Borger- og rets-

sikkerhedschefen følger arbejdet. Senest er Borger- og retssikkerhedschefen i

marts 2025 orienteret om status på idriftsættelsen af tiltag i it-systemerne.

Herudover har Gældsstyrelsen orienteret Borger- og retssikkerhedschefen om,

at styrelsen er ved at gennemgå en pulje af ældre dødsbosager, som er modta-

get før idriftsættelse af skyldnerskiftefunktionaliteten. Borger- og retssikkerheds-

chefen har anmodet om at blive holdt orienteret om resultatet heraf.

https://skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed/redegoerelser-og-beretninger/undersoegelse-af-skatte-

forvaltningens-kommunikationskanaler

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 20

Opfølgning på undersøgelse af Skatteforvaltningens håndtering af vejlednings-

opgaven

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede i maj 2024 sin undersøgelse af Skat-

teforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven. Borger- og retssikkerheds-

chefen kom i forbindelse med undersøgelsen med en række konkrete anbefalin-

ger til styrelserne. Borger- og retssikkerhedschefen igangsætter i juni 2025 op-

følgningen på undersøgelsen, der har til formål at afdække, hvad anbefalingerne

eventuelt har givet styrelserne anledning til.

Kommende undersøgelse på kontrolområdet

Som tidligere varslet ønsker Borger- og retssikkerhedschefen af indlede en un-

dersøgelse på kontrolområdet. Undersøgelsen skal ske som en opfølgning på

den skattekontrollov, som trådte i kraft den 1. januar 2019. Fokus for undersø-

gelsen forventes at være på overholdelsen af de forvaltningsretlige grundsæt-

ninger i forbindelse med kontrolarbejdet, men den nærmere afgrænsning skal

ske i samarbejde med en eller flere af Skatteforvaltningens kontrolenheder.

Kommende evaluering af brugen af styresignaler

Borger- og retssikkerhedschefen undersøgte i 2018 Skatteforvaltningens brug af

styresignaler.

Ved tilrettelæggelsen af undersøgelsen vurderede Borger- og retssikkerheds-

chefen, at undersøgelsen som følge af nyorganiseringen af Skatteforvaltningen i

2018 alene skulle have et overordnet præg, idet der fra 2018 var et andet orga-

nisatorisk set-up for udarbejdelse og offentliggørelse af styresignaler.

Borger- og retssikkerhedschefen fremhævede bl.a. risiko for, at der ikke fremad-

rettet ville være en ensartet opgavevaretagelse i forbindelse med udarbejdelse

af styresignaler som et opmærksomhedspunkt.

Borger- og retssikkerhedschefen forventer at iværksætte en evaluering af Skat-

teforvaltningens brug af styresignaler til udmelding af dets administrative prak-

sis i efteråret 2025.

Kommende undersøgelse af de ikke-digitale borgeres møde med Skatteforvalt-

ningen

Borger- og retssikkerhedschefen varslede i årsberetningen for 2023 at ville ind-

lede en ny undersøgelse i 2024, der skulle sætte fokus på de ikke-digitale borge-

res møde med Skatteforvaltningen. Undersøgelsen nåede ikke at blive indledt i

2024, men forventes indledt i 2025.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 21

Årets indsigelser og henvendelser i tal

I det følgende afsnit præsenteres en række hovedtal for Skatteforvaltningens og

Borger- og retssikkerhedschefens behandling af indsigelser samt de henvendel-

ser, som Borger- og retssikkerhedschefen i øvrigt har modtaget i 2024.

Hvad er en indsigelse?

Borgere og virksomheder kan i medfør af retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST gøre indsigelse over Skattefor-

valtningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har betydning for en afgørelses gyldig-

hed, såsom:

•

Lang sagsbehandlingstid

•

Mangelfuld vejledning

•

En medarbejders adfærd

•

Kommunikation

Er der tale om en klage over afgørelser og sagsbehandling, der kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig, er

kompetencen henlagt til det almindelige klagesystem.

En indsigelse behandles i 1. instans af direktøren eller den relevante fagdirektør i den enkelte styrelse. Hvis borge-

ren eller virksomheden ikke er tilfreds med svaret, kan det påklages til Borger- og retssikkerhedschefen.

Nye indsigelser

I 2024 modtog Skatteforvaltningen 190 indsigelser over forvaltningens sagsbe-

handling til 1. behandling, jf. figur 1. Dette er en stigning på 38 indsigelser, sva-

rende til 25 procent, i forhold til 2023, hvor Skatteforvaltningen modtog 152 ind-

sigelser til 1. behandling.

Borger- og retssikkerhedschefen modtog 36 indsigelser over Skatteforvaltnin-

gens sagsbehandling til 2. behandling i 2024. Dette er en fordobling i forhold til

2023, hvor Borger- og retssikkerhedschefen modtog 18 indsigelser til 2. be-

handling, jf. figur 1.

Figur 1. Antal indsigelser modtaget i 2022-2024

200

180

160

140

120

100

2022

Indsigelser, 1. behandling

2023

150

152

190

2024

Indsigelser, 2. behandling

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 22

På trods af stigningen i antallet af nye indsigelser er det fortsat vurderingen, at

antallet af sager, hvor der bliver gjort indsigelse over Skatteforvaltningens sags-

behandling, er meget lavt set i forhold til det antal sager og henvendelser, der

hvert år samlet set bliver behandlet i Skatteforvaltningen.

Eksempelvis har Skattestyrelsen i 2024 gennemført knap 72.000 kontroller.

Gældsstyrelsen har bl.a. gennemført lønindeholdelse over for 340.000 borgere,

ligesom styrelsen har udsendt 15.200 tilsigelser til udlæg til virksomheder med

gæld til inddrivelse. Motorstyrelsen har bl.a. kontrolleret værdifastsættelsen af

ca. 11.900 brugte, importerede køretøjer, og Vurderingsstyrelsen har besvaret

ca. 200.000 telefoniske henvendelser.

Indsigelser i 1. instans

I figur 2 nedenfor kan man se udviklingen i andelen af modtagne indsigelser til 1.

behandling i perioden 2022-2024 fordelt på styrelser i Skatteforvaltningen. For-

delingen afhænger i høj grad af objektive faktorer, herunder styrelsernes stør-

relse og omfanget af borgervendt aktivitet.

Figur 2. Andelen af indsigelser modtaget til 1. behandling i 2022-2024 fordelt på styrelser

2022

2023

2024

Sktst

20%

Motorst

40%

Vurdst

Toldst

60%

Gældst

80%

ADST

UFST

100%

Skattestyrelsen har i 2024 modtaget flest indsigelser over styrelsens sagsbe-

handling med i alt 88 indsigelser, hvilket svarer til 46 procent af det samlede an-

tal indsigelser, der er modtaget i Skatteforvaltningen i 2024.

Gældsstyrelsen har i 2024 modtaget næstflest indsigelser over styrelsens sags-

behandling med i alt 46 indsigelser, hvilket svarer til 24 procent af det samlede

antal indsigelser, der er modtaget i Skatteforvaltningen i 2024.

Det skal bemærkes, at Gældsstyrelsen har oplevet en stor stigning i antallet af

indsigelser i 2024. Således modtog Gældsstyrelsen 46 nye indsigelser i 2024,

mens styrelsen modtog 27 nye indsigelser i 2023, hvilket svarer til en stigning på

70 procent i antallet af nye indsigelser.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 23

Indsigelser i 2. instans

Borger- og retssikkerhedschefen har som nævnt modtaget 36 indsigelser til 2.

behandling i 2024.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2024 modtaget flest indsigelser over

Skattestyrelsens sagsbehandling med 21 klager, svarende til 58 procent af de

modtagne indsigelser, og næstflest indsigelser over Vurderingsstyrelsens sags-

behandling med i alt syv klager, svarende til 19 procent af de modtagne indsi-

gelser. Herefter følger Gældsstyrelsen med fire klager, svarende til 11 procent af

de modtagne indsigelser, jf. figur 3.

Figur 3. Andelen af indsigelser modtaget til 2. behandling i 2022-2024 fordelt på styrelser

2022

2023

2024

Sktst

20%

Motorst

40%

Vurdst

Toldst

60%

Gældst

80%

ADST

UFST

100%

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 24

Afsluttede indsigelser

I 2024 afsluttede Skatteforvaltningen behandlingen af 202 indsigelser over for-

valtningens sagsbehandling. Af disse indsigelser blev 191 afsluttet med et svar

til den, der havde klaget, mens ti indsigelser blev afsluttet ved, at klagen blev

kaldt tilbage, og én indsigelse blev henlagt, jf. tabel 1.

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede behandlingen af 33 indsigelser i

2024. Af disse blev to indsigelser foreløbig afvist, idet Borger- og retssikkerheds-

chefen fandt det mest hensigtsmæssigt, at disse sager blev returneret til den på-

gældende styrelse i Skatteforvaltningen med henblik på at give styrelsen mulig-

hed for at uddybe sit indsigelsessvar, jf. tabel 1.

Tabel 1. Antal afsluttede indsigelser i 2024

Indsigelser, 1. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Indsigelser, 2. behandling

Heraf foreløbig afvist

Afsluttede indsigelser i alt

202

235

Nedenstående figur 4 viser andelen af afsluttede indsigelser behandlet i 1. og 2.

instans fordelt på Skatteforvaltningens styrelser.

Figur 4. Andelen af afsluttede indsigelser i 2024 fordelt på styrelser

–

1. behandling og

2. behandling

1. behandling afsluttede

2. behandling afsluttede

0,00%

Sktst

Motorst

20,00%

Vurdst

40,00%

Toldst

60,00%

Gældst

80,00%

ADST

100,00%

I Skattestyrelsen blev fire indsigelser tilbagekaldt, i Motorstyrelsen blev to indsigelser

tilbagekaldt, i Vurderingsstyrelsen blev to indsigelser tilbagekaldt, i Gældsstyrelsen blev

én indsigelse tilbagekaldt, og i Toldstyrelsen blev én indsigelse henholdsvis tilbagekaldt

og henlagt.

De foreløbigt afviste indsigelser vedrørte henholdsvis Vurderingsstyrelsen og Skatte-

styrelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 25

Det fremgår af figuren, at indsigelser på Skattestyrelsens område udgjorde 45

procent af de afsluttede indsigelser i 1. instans i 2024. Herefter fulgte Gældssty-

relsen med 23 procent af de afsluttede indsigelser og Vurderingsstyrelsen med

15 procent af de afsluttede indsigelser.

I 2. instans udgjorde indsigelserne på Skattestyrelsens område 45 procent af de

afsluttede indsigelser i 2024, mens Vurderingsstyrelsens andel udgjorde 21 pro-

cent af de afsluttede indsigelser, og Gældsstyrelsens andel udgjorde 18 procent

af de afsluttede indsigelser.

Hvad endte indsigelserne med?

En indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling kan føre til, at:

•

Der ikke udtales beklagelse eller kritik af sagsbehandlingen.

•

Der udtrykkes beklagelse eller kritik af en mangelfuld eller fejlagtig sagsbe-

handling i Skatteforvaltningen.

•

Der henstilles til, at der fremadrettet sker ændringer i Skatteforvaltningens ar-

bejdsprocesser, systemer mv.

Skatteforvaltningens 1. behandling af indsigelser

Ved en gennemgang af Skatteforvaltningens behandling af indsigelser i 2024

ses det, at 104 af de afsluttede indsigelser i Skatteforvaltningen gav anledning til

beklagelser, kritik eller henstillinger fra direktøren eller den relevante fagdirektør

i forhold til styrelsens egen sagsbehandling.

Dette svarer til beklagelser, kritik eller henstillinger i 54 procent af de afsluttede

indsigelser i 2024 (ikke medregnet tilbagekaldte/henlagte indsigelser).

Nedenstående figur 5 viser udfaldet af indsigelsessager for de enkelte styrelser.

Figur 5. Udfald af sagerne i 1. instans i 2024

ADST

Gældst

Toldst

Vurdst

Motorst

Sktst

100

Beklagelse/kritik/henstilling

Ikke beklagelse/kritik/henstilling

Det ses, at der er store variationer i andelen af indsigelsessager, hvor de enkelte

styrelser udtrykker beklagelse eller kritik af deres egen sagsbehandling.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 26

Således har Motorstyrelsen udtrykt beklagelse eller kritik af egen sagsbehand-

ling i 16 sager, svarende til 94 procent af styrelsens afsluttede sager i 2024, og

Vurderingsstyrelsen har udtrykt beklagelse eller kritik af egen sagsbehandling i

23 sager, svarende til 82 procent af styrelsens afsluttede sager i 2024. Derimod

har Toldstyrelsen kun udtrykt beklagelse eller kritik af egen sagsbehandling i én

sag, svarende til otte procent af styrelsens afsluttede sager i 2024.

Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser

Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser i 2024 gav i 17 ud

af 31 afsluttede sager anledning til beklagelser, kritik eller henstillinger i forhold

til Skatteforvaltningens sagsbehandling.

Dette svarer til beklagelser, kritik eller henstillinger i 55 procent af de afsluttede

indsigelser i 2024 (ikke medregnet de foreløbig afviste indsigelser).

Udfaldet af indsigelsessager for de enkelte styrelser fremgår af nedenstående

figur 6.

Figur 6. Udfald af sagerne i 2. instans i 2024

ADST

Gældst

Toldst

Vurdst

Motorst

Sktst

Beklagelse/kritik/henstilling

Ikke beklagelse/kritik/henstilling

Sagsbehandlingstid for indsigelser

En indsigelse behandles ved, at en borger eller virksomhed klager til Skattefor-

valtningens visiteringsfunktion i Administrations- og Servicestyrelsen. Herefter

modtager klageren en kvittering fra visiteringsfunktionen med oplysning om den

forventede sagsbehandlingstid. Hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes,

skal klageren have besked herom sammen med information om, hvornår be-

handlingen af indsigelsen forventes afsluttet.

Målet er, at en indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling afsluttes se-

nest seks uger efter fremsendelse af kvittering fra Skatteforvaltningens visite-

ringsfunktion. I sommer- og juleferieperioden fastsættes dog en sagsbehand-

lingstid på otte uger.

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen overholder de udmeldte sagsbehandlingsti-

der i indsigelsessager. Det skyldes, at en lang sagsbehandlingstid i

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 27

indsigelsessagerne ellers kan være med til at forstærke den mistillid til Skattefor-

valtningen, som klageren

–

på baggrund af den indgivne indsigelse

–

ofte i forve-

jen vil have.

Sagsbehandlingstid i 1. instans

Det opstillede mål for sagsbehandlingstiden blev nået i 150 indsigelsessager i

Skatteforvaltningen, svarende til 79 procent af de i alt 191 afsluttede indsigel-

sessager i 2024 (ikke medregnet tilbagekaldte/henlagte indsigelser), jf. tabel 2.

Det fremgår ligeledes af tabellen, at Gældsstyrelsen har afsluttet 45 indsigelses-

sager inden for den fastsatte frist, svarende til 98 procent af de i alt 46 afslut-

tede indsigelsessager i 2024, mens Skattestyrelsen har afsluttet 75 indsigelses-

sager inden for den fastsatte frist, svarende til 87 procent af de i alt 86 afslut-

tede indsigelsessager i 2024. Herefter følger Toldstyrelsen Motorstyrelsen og

Vurderingsstyrelsen, der har afsluttet henholdsvis 85 procent, 82 procent og 14

procent af deres indsigelsessager inden for den fastsatte frist.

Tabel 2. Overholdelse af målsætning for sagsbehandlingstid i 2024

Skattestyrelsen

Motorstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

Toldstyrelsen

Gældsstyrelsen

Administrations- og

Servicestyrelsen

Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen

I alt

Frist overholdt

Antal

87%

82%

14%

85%

98%

100%

150

79%

Frist ikke overholdt

Antal

13%

18%

86%

15%

21%

Sagsbehandlingstid 2. instans

Hos Borger- og retssikkerhedschefen blev målet for sagsbehandlingstiden nået i

21 indsigelsessager, svarende til 64 procent af de i alt 33 afsluttede indsigelses-

sager i 2024.

Når det ikke er muligt at overholde den udmeldte sagsbehandlingstid, skyldes

det typisk, at Borger- og retssikkerhedschefen har behov for at indhente en sup-

plerende udtalelse eller yderligere materiale fra den styrelse eller det fagom-

råde, der har behandlet indsigelsessagen i 1. instans. I 2024 har der også været

flere sager, hvor den relevante styrelse har været forsinket med at levere materi-

ale og/eller udtalelse til brug for Borger- og retssikkerhedschefens behandling

af indsigelsen.

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen

Som nævnt på side 9 modtager Borger- og retssikkerhedschefen en række hen-

vendelser af forskellig karakter fra borgere, virksomheder, rådgivere,

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 28

interesseorganisationer og medarbejdere i Skatteforvaltningen. Behandlingen af

disse henvendelser afhænger af det konkrete indhold i henvendelsen.

Eksterne henvendelser kan fx være:

•

Spørgsmål inden for Skatteforvaltningens sagsområde.

Klager over Skatteforvaltningens sagsbehandling.

Klager over manglende svar fra Skatteforvaltningen eller andre problemer

med kontakten til Skatteforvaltningen.

Klager over en afgørelse fra Skatteforvaltningen.

Bemærkninger til Skatteforvaltningens systemer og arbejdsprocesser.

Interne henvendelser vedrører for det meste Skatteforvaltningens ønske om juri-

disk sparring om faglige problemstillinger samt udformningen af systemer og ar-

bejdsprocesser.

Endelig modtager Borger- og retssikkerhedschefen en række forslag til love, be-

kendtgørelser og styresignaler i høring.

Således modtager Borger- og retssikkerhedschefen lovforslag i intern høring,

hvis Skatteministeriets departement i forbindelse med forberedelsen af lov-

forslaget har vurderet, at der er retssikkerhedsmæssige aspekter, som kræver

inddragelse af Borger- og retssikkerhedschefen. Det samme gælder for bekendt-

gørelser på Skatteministeriets område. Derudover kan Borger- og retssikker-

hedschefen bede om at modtage lovforslag fra lovprogrammet af særlig inte-

resse i intern høring. Borger- og retssikkerhedschefen modtager fortsat alle lov-

forslag og forslag til bekendtgørelser i forbindelse med den eksterne høring.

Ligeledes får Borger- og retssikkerhedschefen forelagt alle styresignaler med

henblik på bemærkninger.

Antallet af henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i perioden 2022-

2024 fremgår af nedenstående figur 7. Borger- og retssikkerhedschefen mod-

tog i alt 327 henvendelser i 2024, hvilket er en stigning på ni procent i forhold til

2023 og en stigning på 16 procent i forhold til 2022.

Figur 7. Antal øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2022-2024

350

300

250

200

150

100

2022

2023

281

299

327

2024

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 273: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2024, fra skatteministeren

Beretning 2024

Side 29

Stigningen i antallet af henvendelser i 2024 skyldes primært en stigning i antallet

af lovforslag og bekendtgørelser mv. i høring samt en stigning i antallet af eks-

terne henvendelser, jf. figur 8. Der ses således at være en tendens til et stigende

antal eksterne henvendelser over de seneste år, idet antallet af eksterne hen-

vendelser er steget med 41 siden 2022, svarende til 23 procent.

Figur 8. Andelen af øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2022-2024 for-

delt på henvendelsestyper

Eksterne henvendelser

Interne henvendelser

Love, bekendtgørelser mv.

Styresignaler

2022

2023

100

2024

150

200

250