4. juni 2025
J.nr. 2024 - 8721
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Finansudvalget orienteres med vedlagte aktstykke om drift og gevinstrealisering af it-pro-
jektet for udviklingen af momsafregningssystemet One Stop Moms 2 (OSM2) ca. et år ef-
ter nedlukning af projektorganisationen. Finansudvalget blev senest med
akt. 199 af 6. juni
2024
orienteret om afslutning af udviklingen af momsafregningssystemet OSM2 inden
for projektets økonomiske ramme.
OSM2-systemet understøtter nye EU-regler på momsområdet, som indebærer en ord-
ning, hvor moms i højere grad afregnes i forbrugslandet efter forbrugslandets satser og
regler, hvilket forbedrer danske virksomheders konkurrencevilkår. Dertil medfører syste-
met væsentlige byrdelettelser for danske virksomheder, og brancheorganisationer og virk-
somheder, som anvender systemet, fremhæver generelt stor tilfredshed med systemet og
de fremhæver, at det har bidraget både med styrket konkurrenceevne og lettere admini-
stration.
OSM2-systemet er desuden ca. et år efter projektafslutningen en drifts- og administrerbar
minimumsløsning, der er implementeret
inden for den økonomiske ramme,
jf. akt. 9 af 2.
juni 2022.
Det blev i forbindelse med lovforslaget vedr. modernisering af momsreglerne for grænse-
overskridende handel og udvidelse af One stop moms-ordningen med betydelig usikker-
hed skønnet et årligt merprovenu på 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Der er løbende virksomheder, der tilmelder sig ordningen, og Skattestyrelsen har modta-
get betalinger på hhv. 5,2 mia. kr. i 2022, 5,5 mia. kr. i 2023 og 6,3 mia. kr. i 2024 fra EU-
virksomheder, der angiver til Danmark. Derudover har danske virksomheder angivet hhv.
1,3 mia. kr. i 2022, 1,7 mia. kr. i 2023 og 2,2 mia. kr. i 2024 til andre EU-lande. Brugen af
systemet har således været stigende, og der er samlet løbet ca. 22 mia. kr. igennem syste-
met siden 2022. Det er ikke muligt at opgøre, hvor meget der kan henføres til afskaffelsen
af den momsfrie bagatelgrænse på 80 kr., og hvor meget der vedrører forsendelser, som
også ville have været omfattet af tidligere regler.
Rasmus Stoklund
/ Didde Riggelsen