Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 259
Offentligt
Tillæg til aftale om
23. juni 2025
Betinget eftergivelse af gæld til det
offentlige
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Soci-
alistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Ven-
stre og Alternativet er blevet enige om at supplere aftale om Betinget eftergivelse af gæld til
det offentlige af 27. februar 2025 med følgende punkter:
Bødestraffe
Af aftalen
om betinget eftergivelse fremgår bl.a.: ”Aftalepartierne er også enige om, at det
undersøges, om betinget eftergivelse også skal omfatte bødestraffe af en vis størrelse, fx i for-
bindelse med skatteøkonomisk kriminalitet eller gentagelsestilfælde.”
Med den brede politiske aftale
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens,
som blev indgået den 13.
juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, har det siden den 1. januar 2024 været udgangs-
punktet, at en straffesag om forsætlig skatte- og afgiftsunddragelse kan afsluttes med en
bøde, når det unddragne beløb ikke er over 500.000 kr. Er beløbet over 500.000 kr., oversen-
des sagen til politiet med en tiltalebegæring samt en indstilling om at nedlægge påstand om
frihedsstraf samt en tillægsbøde. Det er anklagemyndigheden, der afgør, om straffesagen skal
føres, og hvad strafpåstanden i så fald skal være.
Aftalepartierne bag aftalen om betinget eftergivelse er blevet enige om, at en bøde på 50.000
kr. eller derover for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal være omfattet af ord-
ningen for betinget eftergivelse af gæld. Det vil medføre, at hvis en person bliver sigtet for
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen inden for 5 år fra eftergivelsestidspunktet, og
bliver straffesagen afsluttet med en bøde på 50.000 kr. eller derover, vil gælden skulle genop-
stå. Det vil gælde, uanset om straffesagen bliver afsluttet med et vedtaget bødeforelæg eller
en idømt bøde på 50.000 kr. eller derover.
En bøde på 50.000 kr. eller derover vil efter praksis for bødestørrelser forudsætte, at den på-
gældende enten (i) forsætligt i førstegangstilfælde har begået skatte- og afgiftsunddragelse
for mere end 40.000 kr., (ii) forsætligt i gentagelsestilfælde har begået skatte- og afgiftsund-
dragelse for mindst 25.000 kr. eller (iii) groft uagtsomt i førstegangs- eller gentagelsestilfælde
har begået skatte- og afgiftsunddragelse for mindst 50.000 kr.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 259: Tillæg til Aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige, fra skatteministeren
Aftalepartierne er også enige om, at bødestraffe for overtrædelser på andre ressortområder
ikke er omfattet af ordningen. Overtrædelser, der beløbsmæssigt er sammenlignelige med sa-
gerne om skatte- og afgiftsunddragelse, vil i vidt omfang allerede være omfattet af ordningen.
For eksempel ses svig med sociale ydelser for 50.000 kr. som udgangspunkt i praksis at blive
straffet med betinget fængsel.
Undtagelse for visse foranstaltningsdømte og særligt socialt udsatte
Af aftalen om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige fremgår: ”Aftalepartierne er enige
om, at det skal undersøges, om der er særlige tilfælde, hvor skyldnere, der får eftergivet gæld
til det offentlige, kan undtages fra, at gælden genopstår, selvom de efterfølgende har begået
kriminalitet. Det kan fx være skyldnere, der idømmes en foranstaltning, da disse tilhører en
særlig gruppe af dømte, der ikke er egnede til straf, eller andre særligt udsatte, fx hjemløse,
psykisk syge og mangeårige misbrugere.”
Foranstaltningsdømte
Foranstaltningsdømte tilhører en særlig gruppe af dømte, der ikke er egnede til straf, men i
stedet idømmes en foranstaltning, der i sig selv bl.a. skal tjene til at forebygge yderligere lov-
overtrædelser. Foranstaltningsdomme er domme til psykiatrisk behandling, som hovedsage-
ligt anvendes over for personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af
sindssygdom el.lign.
Aftalepartierne er enige om at differentiere foranstaltningsdomme på baggrund af den så-
kaldte længstetid (dvs. den maksimale varighed af foranstaltningen). Dette beror bl.a. på, at
sådanne domme vedrører kriminalitet, som ville have medført fængselsstraf, hensynet til at
sikre den rette behandling af borgeren samt forebyggelsen af ny kriminalitet, og at foranstalt-
ningen indebærer eller giver mulighed for anbringelse eller indlæggelse (svarende til friheds-
berøvelse), samt et administrativt hensyn.
Aftalepartierne er på baggrund heraf enige om, at foranstaltningsdomme vil skulle have en
længstetid på minimum fem år eller være uden længstetid ved endelig dom for at kunne ud-
løse, at gælden genopstår.
Særligt socialt udsatte
Særligt socialt udsatte er ofte kendetegnet ved fx hjemløshed, psykisk sygdom og mangeårigt
misbrug.
Aftalepartierne er enige om, at særligt socialt udsatte under visse omstændigheder kan
undgå, at gælden genopstår. Alle, der har fået eftergivelse, og hvor gælden genopstår pga.
kriminalitet, vil således kunne anmode Gældsstyrelsen om, at gælden alligevel ikke skal gen-
opstå under henvisning til at vedkommende er særligt socialt udsat.
Aftalepartierne er også enige om, at den særlige udsathed skal kunne dokumenteres, og at
vurderinger fra relevante myndigheder, der konkluderer, at gælden pga. den særlige udsat-
hed ikke bør genopstå, i den forbindelse skal vægtes meget højt. De nærmere kriterier for, at
eftergivet gæld ikke genopstår, selvom personen har begået kriminalitet, der udløser, at
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 259: Tillæg til Aftale om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige, fra skatteministeren
gælden genopstår, vil blive fastsat i lovforslaget. De kriterier, der kan begrunde, at eftergivet
gæld alligevel ikke genopstår, er bl.a., at der er tale om særligt socialt udsatte personer, at der
ikke er tale om grov kriminalitet, at en genopstået gæld vurderes at ville være til hinder for, at
personen holder sig ude af kriminalitet, og at der er en formodning for, at personen har lagt
sin kriminelle løbebane bag sig.
Opfølgning
Aftalepartierne er enige om at gøre status på aftalen i 1. halvår 2027. Det skal i den forbin-
delse undersøges, hvor stor en andel af de personer, som fra ikrafttrædelsen af ordningen
(forventeligt den 1. januar 2026) har fået eftergivet gæld til det offentlige, der efter eftergivel-
sen har begået butikstyveri, som alene har udløst bødestraf.
Tillægsaftalens karakter
Tillægsaftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for
de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter tillægsaftalen.
***
Side 3 af 3