Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 256
Offentligt
3042854_0001.png
18. juni 2025
J.nr. 2025 - 2400
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 106 af 8. januar 2025 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 256: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 106 om gennemsnitsskatten og den gennemsnitlige marginalskat for arbejdsindkomst i hvert af årene 1993-2026 mv.
3042854_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre gennemsnitsskatten og den gennemsnitlige marginalskat for ar-
bejdsindkomst i hvert af årene 1993-2026? Der ønskes både en opgørelse for alle beskæf-
tigede og for fuldtidsbeskæftigede.
Svar
Gennemsnitsskatten og den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst for hvert af
årene 1993-2026 fremgår af
tabel 1
nedenfor.
Både gennemsnitsskatten og den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst er hø-
jere for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere end for alle beskæftigede under ét, idet ind-
komstniveauet generelt er højere for fuldtidsbeskæftigede end for alle beskæftigede under
ét.
Både gennemsnitsskatten og marginalskatten på arbejdsindkomst er faldet i perioden
frem mod 2010, hvorefter gennemsnitsskatten er steget lidt frem til i dag, mens marginal-
skatten er faldet yderligere en smule.
For fuldtidsbeskæftigede er gennemsnitsskatten samlet set reduceret fra ca. 36 pct. i 1993
til ca. 33 pct. i 2026.
1
Marginalskatten på arbejdsindkomst for fuldtidsbeskæftigede er i pe-
rioden reduceret fra i gennemsnit godt 59 pct. til knap 45 pct., dvs. en samlet reduktion
på næsten 15 pct.-point.
Udviklingen i marginalskatten
–
og til dels i gennemsnitsskatten
–
siden 1993 afspejler, at
der er gennemført en lang række reformer og justeringer af personbeskatningen de sene-
ste godt 30 år.
Der henvises til kapitel 5 om ”Personskatter i Danmark” i
Skatteøkonomisk
Redegørelse 2025
for en uddybning af ændringerne i personbeskatningen i Danmark siden
1994.
Beskrivelsen i kapitlet indeholder blandt andet en gennemgang af den seneste skattere-
form fra 2023, som medfører, at beskæftigelsesfradraget for alle og for enlige forsørgere
forhøjes fra 2025, mens der fra 2026 indføres et beskæftigelsesfradrag til seniorer tæt på
folkepensionsalderen og en omlægning af topskatten.
1
Det bemærkes, at gennemsnitsskatten for 2026 er opgjort på baggrund af data for 2021.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 256: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 106 om gennemsnitsskatten og den gennemsnitlige marginalskat for arbejdsindkomst i hvert af årene 1993-2026 mv.
3042854_0003.png
Tabel 1. Gennemsnitsskatter og marginalskatter 1993-2026
Gennemsnitsskat
Alle beskæftigede
Pct.
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
31,9
32,3
33,0
33,4
33,0
32,3
32,6
31,7
32,0
31,8
31,7
31,1
31,1
30,9
30,8
30,4
30,0
28,8
28,9
29,2
29,5
29,1
29,4
29,7
29,7
29,4
29,5
29,8
30,1
30,1
30,7*
30,9*
30,6*
30,3*
36,1
36,3
36,4
37,1
36,6
35,8
36,3
35,2
35,4
35,2
35,3
34,3
34,3
34,3
34,1
33,6
32,6
32,0
32,2
32,6
32,6
32,4
32,8
33,1
33,2
32,8
32,9
33,3
33,5
33,2
33,6*
33,9*
33,4*
33,1*
54,3
52,9
52,3
51,3
51,3
49,9
51,1
50,6
50,4
49,0
48,8
47,1
47,3
47,4
47,6
47,5
45,5
44,0
44,0
44,4
43,5
42,9
42,9
43,3
42,9
42,9
42,8
42,9
43,0
42,8*
42,7*
43,1*
42,9*
42,1*
Fuldtidsbesk.
Marginalskat på arbejdsindkomst
Alle beskæftigede
Pct.
59,2
57,7
56,6
55,0
55,0
53,4
54,9
54,5
54,3
53,1
52,9
51,3
51,5
51,7
51,9
52,2
50,0
46,7
46,9
47,5
46,3
45,6
45,7
45,8
45,7
45,7
45,5
45,8
45,8
45,5*
45,4*
46,0*
45,8*
44,8*
Fuldtidsbesk.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 256: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 106 om gennemsnitsskatten og den gennemsnitlige marginalskat for arbejdsindkomst i hvert af årene 1993-2026 mv.
3042854_0004.png
Anm.: Alle beskæftigede inkluderer personer (uden udenlandsk indkomst) mellem 18 og 65 år, som har betalt arbejdsmar-
kedsbidrag en del af eller hele året (”22-pct-skat” i 1993, herefter arbejdsmarkedsbidrag).
Gennemsnitsskatten er opgjort som skattebetalingens andel af bruttoindkomsten, der er defineret som personlig indkomst
inkl. forskerindkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag og positiv nettokapitalindkomst, men opgjort eksklusive aktieindkomst og
pensionsindbetalinger. I beregningen af gennemsnitsskatten indgår alle ligningsmæssige fradrag, herunder rentefradrag,
men ikke kirkeskat, grøn check eller børne- og ungeydelse.
Den gennemsnitlige marginalskat er opgjort som den samlede ændring i familiens skattebetaling ved en indkomstfremgang
på 1.000 kr. for den enkelte person, hvor en eventuel ægtefælles indkomst holdes uændret. I marginalskatten indgår bidrag
fra elementer, som er knyttet til Skatteministeriets område, herunder kirkeskatten, grøn check samt børne- og ungeydelsen,
selvom disse ikke formelt er skatter i nationalregnskabsmæssig forstand. Disse elementer indgår også i de marginalskatter,
der benyttes ved beregning af afledte adfærdsvirkninger af skatteændringer (hvorimod aftrapning af tilskud til daginstituti-
onsbetaling og boligstøtte ikke indgår i opgørelsen af marginalskatten). Derudover indgår pensionsindbetalinger indirekte i
marginalskatten gennem beskæftigelses-, job- og pensionsfradragene.
*) Baseret på 2021-data fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2024 og den mellemfristede
fremskrivning fra maj 2024.
Kilde: Stikprøver på hhv. 33,3 og 3,3 pct. af befolkningen 1993-2022.
Side 4 af 4