Jeg anmoder hermed om aktindsigt i grundlaget for den seneste vurdering af ejendommen(
e) i Andelsboligforeningen Grønningen i Jyllinge.
Vi har modtaget en vurdering med en samlet grundværdi på 70.315.000 kr., men
vurderingen specificerer ikke, hvilke matrikelnumre der er omfattet. Området består
af to andelsboligforeninger fordelt på matrikelnumrene 1n og 1m, Jyllinge by, Jyllinge.
Et tredje matrikelnummer
–
1o
–
udgør et offentligt fællesareal med en kommunal,
asfalteret og belyst skolesti, der går gennem området. Der er ikke placeret
andelsboliger på dette areal.
På vurderingsportalen kan jeg alene finde vurderingen for Grønningen 1, der består
af 25 boliger. Grønningen 2, som består af 32 boliger, fremgår ikke.
Til sammenligning er følgende andelsboligforeninger i Jyllinge vurderet således:
Hasselparken (43 boliger): 71.068.000 kr.
Markskellet (33 boliger): 64.558.000 kr.
Blommehaverne (25 boliger): 33.933.000 kr.
Vurderingen af Grønningen fremstår i den forbindelse uklar og muligvis fejlagtig.
Jeg anmoder derfor om aktindsigt i følgende oplysninger:
Hvilket eller hvilke matrikelnumre dækker grundvurderingen på 70.315.000 kr. for
Grønningen 1?
Hvad er grundvurderingen for Andelsboligforeningen Grønningen 2?
Hvilket eller hvilke matrikelnumre indgår i vurderingen af Grønningen 2?
Indgår matr.nr . 1o
–
som er udlagt til offentligt fællesareal
–
i vurderingsgrundlaget
for en af de to andelsboligforeninger, og i givet fald hvilken?matr.nr
Jeg ser frem til at modtage materialet snarest muligt. Såfremt der er behov for yderligere
oplysninger for at behandle anmodningen, hører jeg gerne.
Med venlig hilsen
Martin Sattrup Christensen
Formand for A/B Grønningen I
4040 Jyllinge