Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 219
Offentligt
3018227_0001.png
Til Folketingets skatteudvalg
Med denne henvendelse ønsker Tobaksproducenterne at oplyse om udviklingen i den
illegale handel og i grænsehandlen med cigaretter.
Tobaksproducenterne har også henvendt sig til relevante myndigheder med nedenstå-
ende data for at bidrage til yderligere kvalificering af allerede eksisterende data.
Branchen får to gange årligt udarbejdet EPS-rapporter
Empty Packs Surveys
som
baseres på en anerkendt metode, bl.a. af Rigspolitiet, til at kortlægge det illegale mar-
ked for cigaretter.
For at bekæmpe det illegale marked mest effektivt, er det afgørende at tilegne sig så
konkret viden som muligt herom. Samtidig er det en fælles interesse at sikre, at græn-
sehandlen med cigaretter ikke udvikler sig for voldsomt.
Seneste EPS-rapport for 4. kvartal 2024 viser bl.a. følgende for det danske marked:
Cigaretter, hvor der ikke er betalt dansk afgift, udgør 13,7 pct. af markedet.
o
Heraf udgør duty-free 2,0 pct. (dvs. cigaretter, der er legalt handlet
f.eks. på færger eller i lufthavne).
Heraf udgør forfalskede produkter 3,6 pct.
Polen udgør fortsat den største kilde til cigaretter, hvor der ikke er betalt
dansk afgift, mens produkter, som er legalt grænsehandlet (”duty-free”) nu
udgør det næststørste kildemarked. Sverige indtager pladsen som det tredje-
største kildemarked med 1,5%.
Tobaksproducenternes kommentarer til EPS Q4 2024
Tobaksproducenterne bemærker en lille stigning fra Q2 2024 til Q4 2024 i andelen af
cigaretter på det danske marked, hvor der ikke er betalt dansk afgift, fra 13,4 pct. til
13,7 pct samt et begrænset fald i andelen af forfalskede produkter fra 3,9 pct. til 3,6
pct.
Tobaksproducenterne
+45 20 91 86 94 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
1
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 219: Henvendelse af 9/5-25 fra Tobaksproducenterne vedrørende udviklingen i den illegale handel og i grænsehandlen med cigaretter
3018227_0002.png
Dermed viser seneste data, at tendensen fra før COVID-19 og afgiftsstigningerne i
2020 og 2022 er fortsat, hvor andelen af illegale cigaretter, hvor der ikke er betalt
dansk afgift, herunder forfalskede produkter, er stigende.
I perioden Q2 2015
Q4 2024 er andelen af cigaretter, hvor der ikke er betalt dansk
afgift,
steget fra 5,7% til 13,7% (målt på cigaretter (”sticks)), mens andelen af forfal-
skede produkter er steget fra 0,4% til 3,6%.
Nedenfor fremgår et overblik over udviklingen i perioden 2015-2021:
Branchens EPS-undersøgelser kan vise udsving fra kvartal til kvartal. Tobaksprodu-
centerne henviser derfor til tenderserne over tid, der viser, at der siden 2020 er sket
en generel stigning i andelen af cigaretter på det danske marked, som der ikke er betalt
dansk afgift af.
Tobaksproducenterne
+45 20 91 86 94 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
2
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 219: Henvendelse af 9/5-25 fra Tobaksproducenterne vedrørende udviklingen i den illegale handel og i grænsehandlen med cigaretter
3018227_0003.png
Flere nylige eksempler på illegal handel med tobaksvarer i Danmark
Tendensen med en øget andel af forfalskede produkter og cigaretter, hvor der ikke er
betalt dansk afgift, afspejler sig også i, at der i de seneste år har været flere eksempler
på illegal produktion i Danmark samt rekordstore beslaglæggelser.
DR’s nylige dokumentar ”Kriminelt: De kriminelles cigaretfabrik” illustrerer tydeligt,
at den illegale handel er ved at slå rod i Danmark
1
. I dokumentaren afdækkes en stor
illegal cigaretfabrik ved Aulum mellem Herning og Holstebro. Her blev der beslaglagt
hele 25 millioner cigaretter og 13 tons tobak, der var målrettet salg på det danske mar-
ked, hvor de involverede blev idømt fængselsstraffe og en samlet bøde på 402 millio-
ner kroner
2
. Tidligere har vi også set en illegal cigaretfabrik i Vamdrup, hvor bagmæn-
dene var tiltalt for
have produceret ”mindst 250 millioner ulovlige cigaretter” og der-
med snydt den danske statskasse for over 450 millioner kroner
3
.
Et andet eksempel er den omfattende aktion i slutningen af januar, hvor Midt- og Vest-
sjællands Politi i samarbejde med Skattestyrelsen gennemførte en omfattende aktion
mod en illegal cigaretfabrik på Sjælland. Under ransagninger af flere adresser blev to
personer anholdt, og myndighederne beslaglagde mindst 63 paller med cigaretter og
tobak samt produktionsudstyr
4
. Det forventes, at sagen vil medføre et afgiftskrav på
”ikke under 100 millioner kroner”.
Og for nylig beslaglagde Toldstyrelsen 15 tons råtobak i en lastbil ved Padborg, hvilket
resulterede i en afgiftsopkrævning på over 22 millioner kroner til chaufføren
5
. Dette
er den største mængde råtobak, der nogensinde er konfiskeret af Toldstyrelsen.
Vi ønsker at gøre opmærksom på ovenstående eksempler, idet de understreger hvor-
dan den økonomiske gevinst ved illegal cigaretproduktion tiltrækker kriminelle net-
værk. Store cigaretfabrikker inden for Danmarks grænser blomstrede eksempelvis op
efter de store afgiftsforhøjeler på tobak i hhv. 2020 og 2022. At kriminelle søger mod
markeder, med meget restriktiv regulering af tobak, er en kendt tendens fra andre
lande, og viser behovet for en ændret tilgang til reguleringen af tobaksprodukter, der
ikke utilsigtet fremmer disse aktiviteter.
Kriminelt: Sæson 6 – De kriminelles cigaretfabrik | DRTV
Politiken: Tre mænd skal betale 402 millioner kroner for illegal cigaretfabrik
3
Ugeavisen.dk: Dommen er faldet i sag om illegal cigaretfabrik: 59 års fængsel, gigantiske millionbøder og udvisning af Danmark | ugeavi-
sen.dk
4
Politiet og Skattestyrelsen i aktion mod illegal cigaretfabrik | Nyheder | Midt- og Vestsjællands Politi
5
Rekordfangst: 15 ton tilbageholdt råtobak giver millionafgift til chaufføren | Skatteministeriet
1
2
Tobaksproducenterne
+45 20 91 86 94 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 219: Henvendelse af 9/5-25 fra Tobaksproducenterne vedrørende udviklingen i den illegale handel og i grænsehandlen med cigaretter
3018227_0004.png
Tobaksproducenternes anbefalinger
Ifølge §RØG-undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed er andelen af unge
rygere i aldersgruppen 15-29 år faldet i løbet af de seneste år
6
. Mens dette er positivt,
peger undersøgelsen dog også på, at forbruget har flyttet sig fra den legale handel til
det illegale marked. Dette understreger, at en ensidig tilgang med fokus alene på re-
striktiv regulering af lovlige produkter ikke løser problemet.
Vi opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at fokusere på følgende:
1.
En balanceret politik med fokus på effektivt at forhindre at mindreårige får fat
på produkterne, men hvor uhensigtsmæssig regulering ikke driver forbru-
gerne over i det sorte marked.
2. Løbende, moderate afgiftsstigninger på tobaksvarer, således at de seneste af-
giftsstigninger ikke udhules over tid, og så andre forebyggelsesinitiativer får
tid til at vise deres effekt, uden at forbruget rykkes til grænsehandlede og ille-
gale varer.
3. Vedtaget lovgivning skal have tid til at virke, hvorefter ethvert tiltag på tobaks-
området bør evalueres særskilt fra øvrige initiativer, så man får belyst eventuel
effekt på andelen af rygere på faglig og saglig vis.
4. Styrket dialog mellem myndigheder, detailhandlen og den lovlige tobaksindu-
stri, så vi sammen kan sikre at mindreårige ikke har adgang til produkterne,
bekæmpe de illegale aktører, øge sikkerheden og sikre afgiftsbetalingen af de
produkter, der er tilgængelige for de danske forbrugere.
Hos Tobaksproducenterne ønsker vi at bidrage til myndighedernes indsats mod de
illegale produkter, og har som brancheforening viden om effektive tiltag baseret på
erfaringer fra andre lande.
Såfremt denne henvendelse giver anledning til spørgsmål, står Tobaksproducenterne
til rådighed til at besvare disse.
Med venlig hilsen
Tobaksproducenternes sekretariat
6
§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler
Tobaksproducenterne
+45 20 91 86 94 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
4