SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse af 7/5-24 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder om præsentation og yderligere bilag anvendt under foretræde om uheldige skattekonsekvenser for medarbejderaktionærer

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 218
Offentligt

5. maj 2025

Bilag 3 - til SaU foretræde 7. maj 2025 om medarbejderaktier

Problemstillinger og løsningsforslag til både ligningslovens

§28 og §7P

Vi foreslår, at det skal være lettere at tilbyde medejerskab og hvor medarbejdere ikke fortsat

risikerer at ende i en fatal gældsfælde

Dette kan bl.a. gøres ved at lønbeskattede medarbejderaktier ikke sidestilles med investorer og

aktiespekulanter. Vi beskriver her en række problemstillinger

–

og løsningsforslag:

Problemstillinger med LL §28:

1) Det er ikke lønskatten på 56% som er hovedproblemet, men

beskatningstidspunktet

ved

udnyttelse af warrants/optioner hvorefter medarbejderen får rigtige aktier. Det betyder, at

medarbejderen

skal betale skat af penge man ikke har tjent endnu

og måske aldrig tjener.

2) Der er ikke

symmetri

i beskatning og fradrag i lønbeskatning for efterfølgende tab.

Beskatning 56% vs. 42% fradrag.

3) Der ikke fradrag for tab i lønbeskatning pga. kildeartsbegrænsning på medarbejderaktier i

børsnoterede virksomheder.

Dette er kun muligt for unoterede selskaber.

Løsningsforslag LL §28

1) Der skal være mere sammenhæng mellem medarbejderens beskatningstidspunkt og

likviditet.

2) Ideelt set bør der være symmetri i beskatning og fradrag ved tab.

3) Mulighed for at personer kan modregne aktietab i lønindkomst på børsnoterede

lønbeskattede medarbejderaktier. Dette betyder, at medarbejdere i unoterede og

børsnoterede virksomheder begge kan få fradrag i lønindkomst, hvis der realiseres et større

tab efterfølgende. Fradraget kan begrænses til maksimalt 42% også selv om medarbejderen

har betalt 56% i lønskat af aktierne.

FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse af 7/5-24 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder om præsentation og yderligere bilag anvendt under foretræde om uheldige skattekonsekvenser for medarbejderaktionærer

Problemstillinger med LL §7P:

1) Bestyrelsesmedlemmer i mindre virksomheder kan ikke benytte medarbejderaktieordningen

LL §7P

2) Markant dyrere i praksis at bruge end LL §28 pga. kompleksitet og mængden af krav. Derfor

er det en model til store virksomheder og mange virksomheder fravælger ordningen, da

omkostningen ikke kan trækkes fra i selskabsskat

3) Den mest lempelige ordning (pt. 50% ordningen), kan ikke benyttes af små børsnoterede

virksomheder på et reguleret marked

Løsningsforslag LL §7P

Bestyrelsesmedlemmer skal på lige fod med medarbejdere,

kunne modtage

medarbejderaktier på LL§7P for at få en lempeligere og senere beskatning, og uden risiko for

at hænge på en stor skatteregning, hvis de er forhindret i at kunne sælge aktier for at betale

skat. Dette blev indført i Sverige i 2022 og bør kunne medtages i udmøntning af

iværksætterpakken

2) Der skal arbejdes på virksomheders

motivation for at vælge §7P

- også for virksomheder

som ikke er lønsumspligtige. Ideelt set bør omkostninger til brug af

medarbejderaktieordningen kunne trækkes fra i selskabsskat, det skal være

enklere

og med

lettere indberetninger.

3) Ordningen skal også kunne benyttes af

mindre børsnoterede virksomheder på et reguleret

marked

FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder

Baggrundsinformation

Tabel 1: Medarbejderaktieordningen LL §28

Problemstilling LL §28

Risiko for at skatten overstiger værdien af

medarbejderaktierne

LL §28 medarbejderaktier beskattes ved udnyttelse og

ikke ved salg af aktier.

Nogle medarbejdere har ikke været opmærksomme

på, at skatten beregnes af værdien på

udnyttelsestidspunktet og har derfor ikke solgt aktier

for at betale skatten.

Hvis værdien efter udnyttelsen falder med fx 50% får

medarbejdere en skat, som er højere end værdien af

aktierne. Hvis selskabet skulle gå konkurs eller

medarbejderen har et tab, skal skatten stadig betales.

Det efterfølgende tab er særligt et problem ved

børsnoterede selskaber fordi der så er tale om

aktiebeskatning, der ikke kan modregnes i beskatning

af lønindkomst, selv om medarbejderaktierne var

lønbeskattet.

Derfor er nogle medarbejdere havnet i Gældstyrelsen

eller har optaget store lån. Og for nogle dækker

lønindeholdelse ikke engang renter til Gældstyrelsen

hvorfor de venter på en gældssanering eller afbetaler

på en meget stor skattegæld.

De ramte medarbejdere er havnet i disse situationer,

fordi de ikke har modtaget skatterådgivning fra

arbejdsgiver, ikke har opsøgt revisor eller

skattespecialist og ikke har været opmærksomme på

beskatningstidspunktet er før de har realiseret en

gevinst.

Dette er særligt et problem for medarbejdere mindre i

vækstvirksomheder hvor virksomhedens værdi både

kan stige og falde meget hurtigt.

Løsningsforslag

Ideelt set bør beskatning ikke ske ved

medarbejderens udnyttelse når aktierne er

lønbeskattet, da det betyder at man beskatter

medarbejdere af penge de ikke har tjent (endnu)

og måske aldrig tjener. Dette er samme

problematisk som med ”skatten fra helvede”

hvor

der med iværksætterpakken er

realisationsbeskatning i de første 7 år efter en

børsnotering.

Derfor er en oplagt løsning, at medarbejderaktier

hvor første tildeling er sket imens virksomheden

havde SMV status (evt. efter samme nye definition

som på LL §7P) kan få en udskudt beskatning i fx op

til 15 år efter udnyttelse af LL §28

warrants/optioner, således

skatten først forfalder

ved et senere salg af aktierne.

På den måde opnås

samme fordel som i iværksætterpakken

lagerbeskatningsløsning, nemlig at medarbejdere

ikke beskattes, før de reelt har en reel gevinst.

En anden løsning kan være er at

udskyde al

beskatning til den dag, hvor aktierne sælges

og da

stadig som personlig indkomst, men kun f.eks. 90

% af avancen beskattes. Det vil hæve beskatningen

for værdistigningen fra udnyttelse til salg, men ikke

meget. Til gengæld vil alle de nuværende ulemper

ved ordningen forsvinde.

FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder

Problemstilling LL §28

Beskatning af gevinster medarbejderaktier på LL §28

er lønindkomst og eventuelle efterfølgende tab er

aktiebeskatning

Det gør, at selv om der ved udnyttelse af

medarbejderaktier er beskatning på fx 3 mio. kroner

så kan efterfølgende tab på aktierne ikke modregnes

såfremt de er børsnoterede og derfor hænger

medarbejderen på skattegælden på de 3 mio.

Hvis aktierne er unoterede så kan de modregres med

42% - også selv om den oprindelige skat var 56%.

Kildeartsbegrænsning:

Særligt for børsnoterede aktier

er det et problem, at medarbejderen ikke kan

fratrække tab i lønindkomst, selvom gevinsten initialt

er blevet beskattet som løn. Ved et efterfølgende

kurstab eller konkurs kan medarbejderen dermed stå

tilbage med en stor skattegæld, de ikke kan

modregne.

Dette stiller medarbejderaktionærer i børsnoterede

virksomhed meget dårligt ved efterfølgende kursfald.

Løsningsforslag

Ideelt set bør der være symmetri i beskatning og

fradrag ved tab, således at medarbejderen ikke kan

ende med en skat hvis aktierne bliver værdiløse.

For børsnoterede aktier:

Mulighed for at personer kan modregne aktietab i

lønindkomst på børsnoterede medarbejderaktier

hvor der tidligere er betalt skat som lønindkomst

(LL §28). Dette betyder, at medarbejdere i

unoterede og børsnoterede virksomheder begge

kan få fradrag i lønindkomst hvis der opstår et

større tab. Fradraget kan begrænses til maksimalt

42% også selv om medarbejderen har betalt 56% i

skat af medarbejderaktierne. Dette kræver en

ændring af kildeartsbegrænsningen for

medarbejderaktionærer.

Sverige findes denne kildeartsbegrænsning ikke,

men der er dog heller ikke er fuldt fradrag.

https://www.skatteverket.se/privat/etjansterochblanketter/sva

rpavanligafragor/vardepapper/privatvardepapperfaq/kanjagkvit

tavinstmotforlustnarjagharsaltvardepapper.5.2b543913a42158

acf800015357.html

Mange af de eksisterende skatteproblemer med

aktieløn skyldes, at

arbejdsgiverne ikke sørger for

hjælp til medarbejderne

fx med hensyn til

indberetning til årsopgørelsen eller til at svare på

spørgsmål omkring aktieløn og skat. De bliver overladt

til sig selv og dermed opstår risikoen for fejl.

På trods af, at arbejdere har pligt til at sørge for en

arbejdsgivererklæring, så er der ingen specifikke krav

om at beskrive skattemæssige konsekvenser.

Derfor står der f.eks., at

”medarbejderaktier ikke har

nogen umiddelbar skattemæssigt konsekvens for

modtageren”

(hvilket er korrekt på tildelingstidspunkt)

eller at

”eventuelle skattemæssige konsekvenser er

selskabet uvedkommende.”

Lønmodtagere skal kunne modtage

arbejdsgiverbetalt skatterådgivning omkring

aktieløn (alle ordninger) uden at det anses for et

skattepligtigt personalegode.

Den skattefrie rådgivning skal kunne ydes både ved

etableringen af ordningen, hvert år ved

årsopgørelsestiden og ved udnyttelse og foregå i

arbejdstiden ligesom det kendes fra

pensionsrådgivning.

FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder

Tabel 2: Medarbejderaktieordningen LL §7P

Problemstilling LL §7P

Virksomheder fravælger LL §7P ordningen

Mange mindre virksomheder fravælger LL §7P ordningen,

bl.a. efter råd fra advokat, da den er rigid og dyr at

administrere (fx dyre årlige værdiansættelser, usikkerhed

om værdiansættelser og omfattende indberetninger) og

fordi omkostninger til at udstede medarbejderaktier ikke er

fradragsberettigede, hvilket de er ved brug af LL §28.

Derfor vælger mange virksomheder i dag i stedet at benytte

LL §28, selv om skatten er højere for medarbejderen og det

kan få store skattemæssige konsekvenser for disse.

Bestyrelsesmedlemmer i mindre virksomheder kan ikke

benytte medarbejderaktieordningen LL7P

Særligt i startups og vækstvirksomheder er der ikke

likviditet til at betale kontant honorar til

bestyrelsesmedlemmer. Derfor lønnes

bestyrelsesmedlemmer ofte med medarbejderaktier. Dette

kan med de nuværende regler ikke ske med L §7P.

Bestyrelsesmedlemmer i mindre virksomheder påtager sig

en stor risiko for aldrig at modtage et honorar, hvis aktierne

ikke stiger i værdi og eller hvis virksomheden ikke lykkedes.

Dette samme gælder specialiserede/erfarne medarbejdere

eller "late co-founders", som man tiltrækker med større

andele af warrants.

Kriterierne for at virksomheder kan benytte

medarbejderaktieordningen LL7P med 50% af lønnen er

for rigide

Hvis ønsket er, at flere mindre virksomheder kan gøre

medarbejdere til medejere, så skal reglernes lempes og

flere virksomheder skal være omfattet.

Løsningsforslag

Der skal arbejdes på virksomheders

motivation for at vælge §7P også for

virksomheder som ikke er lønsumspligtige

Ideelt set bør omkostninger til brug af

medarbejderaktieordningen kunne trækkes

fra i selskabsskat, det skal være enklere og

med lettere indberetninger.

Bestyrelsesmedlemmer skal på lige fod med

medarbejdere, kunne modtage

medarbejderaktier på LL§7P for at få en

lempeligere og senere beskatning, og uden

risiko for at hænge på en stor skatteregning,

hvis de er forhindret i at kunne sælge aktier

for at betale skat. Dette blev indført i Sverige i

2022.

Dette kan ske uden krav om lønbeskattet

honorar i SMV-virksomheder og med et

minimum honorar for større virksomheder.

Dette bør kunne medtages i udmøntning af

iværksætterpakken

Dette forventes delvist løst ifm.

iværksætterpakken

Det bør bruges en SMV-definition. F.eks. EU's

SME-definition eller regnskabsklasse C.

Ordningen skal også kunne benyttes af

mindre børsnoterede virksomheder

på et

reguleret marked, som også kan have

interesse i at tilbyde mere end 20%

medarbejderaktier via §7P

–

da man af disse

har under 250 ansatte og har en årligt

omsætning på under 50M Euro.

Selv om det er planlagt at hæve

alderskriteriet fra 5 til 10 så bør der slet ikke

været et alderskriterie så længe det er en

SMV.

FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder