SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 218: Henvendelse af 7/5-24 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder om præsentation og yderligere bilag anvendt under foretræde om uheldige skattekonsekvenser for medarbejderaktionærer

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Thomas Black-Petersen, FBV

Claus Petersen, tidligere medarbejder i Unity

Eksempler på personer ramt af uheldig

beskatning af medarbejderaktier

•

Da Claus Petersen i februar 2022 stoppede i Unity, havde han 90 dage til at beslutte, om han ville udnytte

optionerne og dermed få aktier i selskabet, som nu var blevet børsnoteret. Det var ikke et svært valg. Hvis han

ikke indløste optionerne, ville han miste dem. Og hvis han indløste dem, ville han eje aktier af en værdi på 5,6

millioner kroner. Claus har i dag en skattegæld på 3 mio. og er nu på vej mod gældssanering, som kan ske efter 5

år med lønindeholdelse. I dag opkræver Skat 72% af hans løn via lønindeholdelse. På trods af dette, er stiger

skattegælden, da lønindeholdelsen ikke dækker renterne til Gældsstyrelsen.

•

”Hvad jeg ikke var opmærksom på var, at beskatningen af disse aktier blev fastsat ud fra værdien af aktierne, da jeg

indløste optionerne. Og jeg indløste dem på det værst tænkelige tidspunkt. For i foråret 2022, havde Rusland invaderet

Ukraine, recession, inflation, rentestigninger og især vækst/tech aktier blev ramt. Så allerede to uger efter, at jeg indløste

dem, var værdien af aktierne mindre end den skat, som blev beregnet af dem. Men jeg opdager først i efteråret 2022,

hvor det er for sent. Jeg kan simpelthen ikke se rimeligheden i, at skulle betale et beløb i skat, som er 300% af værdien af

aktierne. Det er penge, jeg aldrig har haft i hånden. Og det er fuldstændigt arbitrært at jeg er endt i en situation, hvor min

privatøkonomi er smadret, uden nogen udsigt til at kunne komme ud af dette gældshul nogensinde”.

Claus Petersen

•

https://www.berlingske.dk/virksomheder/claus-er-loenmodtager-og-skylder-tre-millioner-i-skat-for-aktier-som

Se yderligere fem historier i bilag 1 til FBV foretræde

Problemstilling løses ikke med

iværksætterpakken

•

Med medarbejderaktier har små og store virksomheder mulighed for at gøre ansatte

til medejere.

•

Selv om der ikke er lagerbeskatning på medarbejderaktier, så ender nogle

medarbejdere alligevel uforvarende med en stor gæld og en skat på langt over 100%

fordi de sagde ja til at modtage medarbejderaktier.

•

I Danmark har vi en kompliceret lovgivning om medarbejderaktier og medarbejdere

pålægges risici, hvor de uden at have tjent en krone kan havne Gældstyrelsen med en

millionstor skattegæld og i værste fald skal igennem en gældssanering.

•

Dette er særligt et problem ved børsnoterede virksomheder, da tab ikke kan trækkes

fra i skat

–

også selv om man er blevet opkrævet lønbeskatning på

medarbejderaktier.

Ændringer ifm. iværksætterpakken forventes

at omfatte:

•

Skematisk værdiansættelse for

unoterede selskaber som benytter 10%

eller 20% reglen

50% ordningen erstattes med en

minimumsgrundløn og udvides således

af flere virksomheder omfattes. F.eks. til

maximalt 150 ansatte, max 200 mio. i

omsætning og en virksomhedsalder på

op til 10 år.

•

Medarbejderaktier med LL §28

Problemstillinger

Det er ikke lønskatten på 56% som er hovedproblemet,

men

beskatnings-tidspunktet

ved udnyttelse af

warrants/optioner hvorefter medarbejderen får rigtige

aktier.

Det betyder, at medarbejderen skal betale skat

af penge man ikke har tjent endnu og måske aldrig

tjener.

Der er ikke

symmetri

i beskatning og fradrag i

lønbeskatning for efterfølgende tab. Beskatning 56%

vs. 42% fradrag.

Der ikke

fradrag

for tab i lønbeskatning pga.

kildeartsbegrænsning

på medarbejderaktier i

børsnoterede virksomheder. Dette er kun muligt for

unoterede selskaber.

Løsningsforslag LL §28

Der skal være mere sammenhæng mellem

medarbejderens

beskatningstidspunkt

likviditet.

Ideelt set bør der være

symmetri

i beskatning og

fradrag ved tab.

Mulighed for at personer kan modregne aktietab i

lønindkomst på børsnoterede lønbeskattede

medarbejderaktier. Dette betyder, at medarbejdere i

unoterede og børsnoterede

virksomheder begge kan

få fradrag i lønindkomst, hvis der realiseres et større

tab efterfølgende. Fradraget kan begrænses til

maksimalt 42% også selv om medarbejderen har

betalt 56% i lønskat af aktierne.

Medarbejderaktier med LL §7P

Problemstillinger

Bestyrelsesmedlemmer

i mindre virksomheder kan

ikke benytte medarbejderaktieordningen LL §7P

Markant dyrere i praksis at bruge

end LL §28 pga.

kompleksitet og mængden af krav. Derfor er det en

model til store virksomheder og mange virksomheder

fravælger ordningen,

da omkostningen ikke kan

trækkes fra i selskabsskat

Den mest lempelige ordning (pt. 50% ordningen), kan

ikke benyttes af

små børsnoterede virksomheder på

et reguleret marked

Løsningsforslag LL §7P

Bestyrelsesmedlemmer skal på lige fod med

medarbejdere,

kunne modtage medarbejderaktier på

LL§7P for at få en lempeligere og senere beskatning

uden risiko. Dette blev indført i Sverige i 2022 og bør

kunne medtages i udmøntning af iværksætterpakken

Der skal arbejdes på

virksomheders motivation for at

vælge §7P

- også for virksomheder som ikke er

lønsumspligtige. Ideelt set bør omkostninger til brug af

medarbejderaktieordningen kunne trækkes fra i

selskabsskat, det skal være

enklere

og med

lettere

indberetninger.

Ordningen skal også kunne benyttes af

mindre

børsnoterede virksomheder på et reguleret marked