Flydende grøn gas kan omstille virksomheder uden
adgang til gasnettet
Hvis Danmark skal nå i mål med sin ambition om at reducere de samlede CO2-udledninger med 70 pct. ift.
1990, skal danske industrivirksomheder frem mod 2030 omlægge deres produktion fra anvendelse af
fossile energikilder som olie og kul til alternativer grønne energikilder
Flydende grøn gas kan være et vigtigt bidrag til omstillingen af danske virksomheder, der ikke har adgang
gasnettet. Grøn omstilling ved hjælp af flydende grøn gas sker på markedsvilkår og kan ske uden statsstøtte
og dermed spare samfundet for betydelige investeringer i udbygning af infrastruktur.
Flydende grøn gas kan bidrage til effektiv grøn omstilling.
En stor del af de industrivirksomheder, der i dag benytter sig af fossile energikilder, har processer, der ikke
kan elektrificeres. Det er en barriere for den grønne omstilling, og dermed en udfordring for at realisere de
danske klimareduktionsmål.
Flydende gas og flydende grøn gas er effektiv vej for disse virksomheder til at reducere CO2-udledningen,
da det er muligt gradvist at øge andelen af grøn flydende i brændslet uden dyr eftermontering eller nye
installationer. Dermed kan den grønne omstilling sikres i hele landet uden behov for udbygning af
eksisterende infrastruktur.
Flydende grøn gas kan reducere CO2-udledning med 421.016 om året
Ser man bort fra de største energiforbrugere i den energitunge danske industri, er det muligt at konvertere
en lang række virksomheder udenfor den eksisterende danske gasinfrastruktur væk fra olie.
En ny analyse
1
peger på, at der er et samlet potentiale for at konvertere 100 mio. liter olie til 77.836 ton
flydende gas. Den flydende gas udleder mindre CO2 end olie, og samlet set vil konvertering til flydende gas
bidrage til CO2-reduktioner for i alt 31.882 ton CO2e om året.
I takt med at den flydende gas bliver grøn, vil CO2-reduktionen blive større. I 2050 kan den flydende gas
være 100 procent grøn, og en fuld omlægning fra olie til flydende grøn gas kan således reducere CO2-
udledningen 265.016 tons CO2. Hertil kommer en CO2-reduktion på 156.000 ton CO2e ved omdannelsen af
de nuværende forbrugere af flydende gas til flydende grøn gas.
1
Drivkraft Danmark, 2021