Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 212
Offentligt
Til Skatteministeriet og Folketinget(igen, da det åbenbart ikke er blevet læst) - Læs venligst grundigt!
Skat er klar over disse problemer - det har foregået i årevis, men bliver bare aldrig rettet.
Fakta :
Jeg og alle andre danske borgere, der bor permanent i udlandet og modtager pension fra Danmark, som
den eneste indkomst, hører under Grænsegænger reglerne.
Da jeg og alle andre førtidspensionister betaler til SUPP, har vi ret til Ekstra pensionsfradrag.
Da vi bor i Udlandet permanent, er vi begrænset skattepligtige og betaler kommune skatteprocent,
denne procent er til tider med decimaler, f.eks er min 37.9%, men da Skat's system ikke kan forstå
decimaler rundes denne op til 38%, hvilket betyder at jeg hvert år betaler for meget i skat.
Hvilket jeg skal vente et år på bliver rettet, ofte er jeg selv nødt til at gøre opmærksom på dette, før jeg
får pengene tilbagebetalt.
Vi er fritaget for kirkeskat, da vi har permanent bolig udlandet.
I folkeregistret står vi som udrejst med bopæl listet i udlandet.
Skat Udland har adgang til folkeregistret.
Udbetaling Danmark Udland, indberetter hvad de udbetaler til os i pension, hvad vi betaler til af
pensionsordninger såsom SUPP, og betaler vores Skat månedligt.
Alle vores oplysninger er med i den indberetning. Inklusiv vores adresse i udlandet. Disse ting er fakta!!
Men hvert år snyder Skat(og dermed den danske stat), danskere for deres retmæssige fradrag, og gør
det svært at få dette rettet, med lange ventetider og til tider intet svar eller forkert svar.
Og hvis borgeren ikke selv er opmærksom på dette, bliver det aldrig rettet!
Hvilket er ravruskende forkert og uanstændigt!
Skat opkræver mere end de skal fordi Skat's system ikke kan forstå decimaler. Hvorfor er det at
skatteprocent med decimaler ikke kan læses korrekt af Skat's system, der har altid været decimaler i ens
skatteprocent?
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Henvendelse af 5/5-25 fra Jan Brøndum Johansson om problemer med SKAT's opkrævning når man er bosat i udlandet
Hvorfor kan dette ikke rettes fra Skat's side, så borgerne betaler nøjagtigt hvad de skal i skat og hverken
en øre mere eller mindre??
Hvert år på forskudsopgørelsen er alting forkert, mange ting er udeladt!
Så hvert år skal vi så selv ind og rette disse oplysninger og faktisk skrive til Skat Udland og bede dem
rette de ting som vi ikke selv kan rette - dette tager tid og giver økonomiske problemer som borgere der
lever på kun en lille pension, ikke har råd til!
Hvorfor er der ting vi ikke selv kan rette? Såsom :
1. At vi er Grænsegængere - dette er hvert år udeladt på forskudsopgørelsen.
2. At vi har ret til Ekstra pensionsfradrag - hvert år udeladt.
3. At vi er begrænset skattepligtige - hvert år udeladt.
4. At vi er fritaget for kirkeskat - hvert år udeladt.
Hvorfor er dette lige, hvorfor er alting ikke automatisk korrekt, Skat har jo alle oplysninger
tilgængelige???
Skat har medarbejdere med lange uddannelser bag sig, der er uddannet i Skat's system, almindelige
borgere har ikke den uddannelse, men ikke desto mindre forlanges det at alle borgere kan forstå disse
ting - borgere der er pensionister, dette er ikke acceptabelt, og er uanstændigt!!
Jeg kalder dette bevidst skattesnyd, fra Skat's side!
Jeg kalder dette systematisk udnyttelse af borgere!
Jeg forlanger at der bliver indledt en grundig undersøgelse og gennemgang af disse problemer samt at
der bliver udarbejdet en acceptabel løsning på samtlige områder.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Henvendelse af 5/5-25 fra Jan Brøndum Johansson om problemer med SKAT's opkrævning når man er bosat i udlandet
Som en del af min IT uddannelse skulle jeg lære regnskab og samfundskundskab, jeg kan forstå disse
ting(ikke acceptere dem), men hvad jeg er totalt uforstående overfor, er at dette har fået lov til at
foregå i årevis (og stadig foregår), uden at nogen i Skatteministeriet eller regeringen gør noget som helst
for at løse det!
Som IT uddannet, ved jeg at decimal problemet kun er et spørgsmål om at omprogrammere Skat's
system, det kunne nemt blive løst og gennemtestet i løbet af nogle måneder til et år - Med nutidens
teknologi og IT systemer, er dette ikke umuligt!!
Skat's IT afdeling kan sågar gøre brug af AI for den sags skyld og få det op og køre i løbet af nogle få
dage!!
De andre problemer kunne ligeledes løses prompte!!
Alt hvad der kræves er villighed!
Med venlig hilsen
Jan Brøndum Johansson
36 år som IT Konsulent, Reparation, Support, Special opbygning af IT systemer, Komplette system
løsninger. Underviser i IT i USA og Holland. Førtidspensionist.
Note: Hvis ovenstående blev løst, ville det ikke være umuligt at årsopgørelsen var tilgængelig i
slutningen af året, sådan som den egentligt burde være! Og dermed forhindre at borgere blev
fejlbeskattet!!