SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 170 om provenu for hvert af årene 2035-2065 og varigt ved en ændring i skattereglerne, således at indbetalinger til pensionsordninger fra 2035 ikke vil være fradragsberettigede i topskattegrundlaget mv.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. april 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 170 (Alm. del) af 12.

marts 2025

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenu for hvert af årene 2035-2065 og varigt ved en æn-

dring i skattereglerne, således at indbetalinger til pensionsordninger fra 2035 ikke

vil være fradragsberettigede i topskattegrundlaget? Ministeren bedes yderligere op-

lyse provenuer ved at begrænse fradraget for pensionsindbetalinger i topskatte-

grundlaget ved at indføre et nyt loft over samtlige pensionsindbetalinger på hen-

holdsvis 75.000 kr., 80.000 kr., 100.000 kr. og 120.000 kr. For hvert scenarie bedes

ministeren oplyse det umiddelbare merprovenu, provenu efter adfærd og provenu

efter adfærd og tilbageløb. For hvert scenarie bedes ministeren også oplyse, hvor

mange personer der vil blive påvirket af ændringen, fordelt på henholdsvis top-

topskatteydere, topskatteydere og ikke-topskatteydere.

Svar

Arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger med bortseelsesret indgår ikke i

den personlige indkomst, hvilket indebærer, at der alene betales arbejdsmarkedsbi-

drag af indbetalingerne på indbetalingstidspunktet. Tilsvarende er der i skatteop-

gørelsen fradrag for private pensionsindbetalinger til ordninger, der beskattes på

udbetalingstidspunktet (rate- og livrenteordninger). Indbetalinger til ratepensioner

og ophørende livrenter, der samlet set overstiger et loft på 65.500 kr. (2025-ni-

veau), vil dog indgå i grundlaget for den almindelige indkomstbeskatning.

Spørgsmålet er fortolket således, at der indføres et tillæg til indkomstgrundlaget

for topskatten og top-topskatten svarende til de samlede årlige indbetalinger til

rate- og livrenteordninger for hhv. den del af indbetalingerne, der overstiger de

anførte grænser på 75.000 kr., 80.000 kr., 100.000 kr. og 120.000 kr.

Det fremgår ikke af spørgsmålet, om der samtidig skal foretages ændringer af be-

skatningen på udbetalingstidspunktet, hvilket derfor ikke er indregnet i opgørel-

serne til svaret. Det skal bemærkes, at tiltagene indebærer en vis grad af dobbelt-

beskatning. Det mindsker isoleret set det økonomiske incitament til pensionsop-

sparing, og risikerer at genintroducere samspilsproblemet. Samspilsproblemet op-

står, når de samlede fordele i pensionssystemet ikke opvejer ulemperne ved at ind-

betale på en fradragsberettiget ordning sammenlignet med almindelig fri opspa-

ring. Der kan derfor potentielt være markante dynamiske effekter forbundet med

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 206: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 170 om provenu for hvert af årene 2035-2065 og varigt ved en ændring i skattereglerne, således at indbetalinger til pensionsordninger fra 2035 ikke vil være fradragsberettigede i topskattegrundlaget mv.

Side 2 af 3

den øgede beskatning, herunder hvis samspilsproblemet giver anledning til et pres

for lavere bidragsprocenter generelt.

Såfremt pensionsindbetalinger til rate- og livrenteordninger indgår fuldt ud i tops-

kattegrundlaget, skønnes det at være forbundet med et umiddelbart årligt merpro-

venu på 4,7 mia. kr. (2025-niveau), svarende til 3,6 mia. kr. efter tilbageløb, idet

der er set bort fra eventuelle afledte virkninger på pensionsopsparingen, som det

ikke har været muligt at skønne over. Det vurderes, at tiltaget vil øge antallet af

topskatteydere og top-topskatteydere med hhv. 164.000 og 4.000 personer. Tilta-

get øger antallet af topskattebetalere, og derigennem marginalskatten, hvilket giver

anledning til et forventet fald i arbejdsudbuddet, svarende til 3.000 fuldtidsperso-

ner. Samlet set skønnes en fuld indregning af pensionsindbetalinger til rate- og liv-

renteordninger i topskattegrundlaget at være forbundet med et offentligt merpro-

venu på 2,2 mia. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og arbejdsudbudsadfærd,

jf. tabel

Tabel 1

Virkning på offentlig saldo, strukturel beskæftigelse og antal topskatteydere i 2035-2065 ved

justering af fradraget for pensionsindbetalinger i topskattegrundlaget

Indregning af indbetalinger til rate- og livrenteordninger i topskattegrundlaget

Fuld

Over 75.000 kr. Over 80.000 kr. Over 100.000 kr. Over 120.000 kr.

indregning

Mia. kr., 2025-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

og adfærd

Varig provenuvirkning

Arbejdsudbud

Ikke-topskatteydere

Topskatteydere

Top-topskatteydere

4,7

3,6

2,2

1,9

-3.000

-164.000

164.000

4.000

2,6

1,3

1,2

-1.300

-55.800

55.800

3.100

2,5

1,9

1,2

1,1

Fuldtidspersoner

-1.300

Personer

-51.200

51.200

3.100

-36.200

36.200

2.900

-25.800

25.800

2.700

-1.000

-800

2,1

1,6

1,1

1,0

1,8

1,4

0,9

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. og 100 personer. Den varige provenuvirkning er

provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd inkl. virkning på pensionsudbetalinger mv. fra lavere

arbejdsudbud. Adfærdsvirkningerne er opgjort på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, mens de

øvrige virkninger er opgjort med udgangspunkt i en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 hhv. 3,3 pct. af befolkningen.

Opgørelsen er baseret på 2030-regler i 2025-niveau og vurderes at være omtrent

repræsentativ for de årlige virkninger i perioden 2035-65.

Er det alene samlede indbetalinger til rate- og livrenteordninger på over 75.000 kr.

der skal indgå i grundlaget for topskatten og top-topskatten, skønnes den øgede

beskatning at være forbundet med et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på

1,3 mia. kr. årligt i 2035-2065 og virkningen på antallet af topskatteydere og top-

topskatteydere (og dermed arbejdsudbudsvirkningen) er markant lavere.

Side 3 af 3

Det skal understreges, at der i opgørelsen ses bort fra eventuelle afledte virkninger

på pensionsopsparingen af det reducerede økonomiske incitament til pensionsop-

sparing for topskatteydere. Hvis topskatteydere reducerer deres indbetalinger til

rate- og livrenteordninger, kan det indebære en fremrykning af skatteprovenu,

men også et løbende lavere provenu fra PAL-skatten og en mulig stigning i udgif-

terne til social pension på længere sigt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister