Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
6. august 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1399
Ministeren henviser i sit svar på REU alm. del – spørgsmål 646 til besvarelsen af REU
alm. del – spørgsmål 632, men denne besvarelse forholder sig ikke direkte til, hvorvidt
politiet har den fornødne og målrettede træning til at håndtere ikke-voldelig civil ulydig-
hed. Vil ministeren konkret forholde sig til, om den eksisterende uddannelse for politiet i
tilstrækkelig grad omfatter deeskalerende håndtering af fredelig civil ulydighed - navnlig i
lyset af, at Københavns Politi vurderede indsatsen ved Mærsk den 24. februar 2025 som
”den mildeste brug af magt”, selv om der blev anvendt stave og CS-gas mod demonstran-
ter, som det fremgår af REU alm. del – spørgsmål 632? Der henvises desuden til artiklen
”Politiet fjerner aktivister ved Maersk hovedkvarter med fysisk magt og gas”, bragt af dr.dk
den 24. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sascha Faxe (ALT).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1