Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 360
Offentligt
3073306_0001.png
TANKE: "at
ytringer af advokater og parter under proceduren eller på anden måde som
led i argumentationen i en retssag ikke er omfattet af straffelovens § 158 om falsk
forklaring.”
FORDELE
Hvorfor er disse ytringer beskyttet?
•
ULEMPER
Tanken / teksten er
ikke en
lovbestemmelse
– den står hverken i
straffeloven eller i de advokatetiske regler.
Det er en
juridisk tanke/fortolkning,
som
nogle jurister og domstole i praksis har lagt
til grund: nemlig at advokaters udsagn under
procedure og i processkrifter ikke sidestilles
med vidneforklaringer under strafansvar (§
158).
Argumentationsfrihed:
Formålet er at beskytte en fri og
åben argumentation i retssalen, så
parter og advokater kan fremføre
deres argumenter uden frygt for at
blive retsforfulgt for det, de siger,
selvom det kan være kontroversielt
eller ubehageligt.
•
For at undgå at svække
Med andre ord:
retsprocessen:
Uden denne beskyttelse ville det
•
§ 158 gælder kun for vidner, der
være svært for advokater og parter at
afgiver forklaring under vidneansvar.
fremlægge alle relevante oplysninger
•
Advokaters og parters udsagn i
og argumenter i en retssag, hvilket
procedure ses som “argumentation”
ville svække retsprocessen som
og derfor uden for bestemmelsens
helhed.
område.
Men: der findes ingen lovregel, der siger det.
Det er en
retsopfattelse,
udtrykt af 4
juridiske autoriteter: Jens Røn
(landsretspræsident), Hanne Rahbæk
(advokat), Lasse Lund Madsen (professor,
Aarhus Universitet) og Thomas Elholm
(professor, KU) i bogen
Kommenteret
straffelov – Speciel del, 12. udgave (2022).
Bogen er pensum på jurauddannelsen.
Hvad indebærer beskyttelsen?
•
Det betyder, at advokater og parter
ikke kan strafforfølges i henhold til
straffelovens § 158 for udtalelser, der
fremsættes i forbindelse med deres
argumenter i en retssag, uanset hvad
indholdet måtte være.
Denne beskyttelse er afgørende for, at
retssager kan afvikles på en effektiv og
retfærdig måde.
1
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Henvendelse af 29/9-25 fra John Højlund Jensen vedr. konsekvenser for advokater
Forslag til en demokratisk regulering, der kan forbedre retssikkerheden
Dette forslag skal sikre, at borgernes adgang til domstolene er reel, og at retssikkerheden ikke
undergraves af systemiske barrierer.
Sådan undgår man:
•
•
•
•
•
•
at advokater kan tale usandt i retten eller i deres processkrifter – og endda opfordre
deres klienter til at lyve – uden konsekvenser,
at advokater nægter at stævne en kollega, hvilket afskærer borgeren fra retlig prøvelse,
at borgere på minretssag.dk mødes af et advokatpålæg i et system, der i praksis er
udviklet til advokater,
at krav om sikkerhedsstillelse gør adgangen til domstolene afhængig af borgerens
økonomiske formåen,
at retten tilsidesætter Retsplejelovens § 259, hvorefter enhver både som sagsøger og
som sagsvolder kan gå i rette for sig selv,
at retten overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, som
sikrer, at enhver har ret til en retfærdig retssag.
Alternativ løsning: Opdragsbrev
En mulig vej frem, som kan balancere hensynet til advokatens rolle i retten og klientens
retssikkerhed, er at kræve et skriftligt opdragsbrev som en obligatorisk del af ethvert advokat-
klient-forhold. Et sådant opdragsbrev bør indeholde klare bestemmelser om:
• At advokaten ikke må fremsætte faktuelle oplysninger eller give afkald på rettigheder uden
klientens forudgående samtykke.
• At alle processkrifter og procedurer skal godkendes af klienten, før de anvendes i retten.
• At klienten har ret til at korrigere udsagn, der er forkerte eller misvisende
• At advokatens spørgsmål til vidner skal afstemmes med klienten, inden de stilles i retten.
Sådan sikres det, at advokaten ikke stiller ledende eller vildledende spørgsmål, som klienten
ikke kan stå inde for – og at klienten har fuldt kendskab til strategien i retten.
Herved sikres klientens ret til en sandfærdig procedure, uden at det nødvendigvis kræver en
ændring af straffelovens § 158. Opdragsbrevet bliver et kontraktligt værn, der skaber
transparens og gensidigt ansvar mellem advokat og klient.
Fordelen ved denne løsning er, at det ikke overlader klienten til efterfølgende klager til
Advokatnævnet, men sikrer en klar aftale fra begyndelsen. Dermed kan konflikter undgås, og
både advokat og klient får en fælles ramme for samarbejdet.
2