Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 359
Offentligt
3073017_0001.png
BILAG 2
Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen
Kilde:
Rigsadvokatmeddelelsen
Emner:
påtale og påtaleundladelse; kompetence forelæggelse underretning; legalitetssikring
og indberetning
Dato:
25.11.2022
Offentlig Tilgængelig:
Ja
Status:
Gældende
Udskrevet:
19.8.2025
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0002.png
Indholdsfortegnelse
Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen
1. Indledning
1.1. En ny tilsynsmodel
1.2. Statsadvokaternes faglige ledelse og samarbejde med politikredsene
2. Overordnede principper for politiets og anklagemyndighedens kvalitets- og
legalitetsarbejde
2.1. Indledning
3. Politikredsenes kvalitets- og legalitetssikring
3.1. Indledning
3.2. Procedurer for straffesagsbehandlingen
3.2.1. Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå
3.2.2. Visitation og prioritering mv.
3.2.3. Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence
3.2.4. Sagsbehandlingen for særlige indsats- og fokusområder
3.2.5. Anklagervirksomhed
3.2.6. Straffesagens afsluttende behandling
3.2.7. Regelimplementering
3.2.8. Retningslinjer for sager med polititjenestemænd og ansatte i politiet med
særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer, som både er politiagent og
efterforsker, hvis det må formodes, at vedkommende skal afgive forklaring som
vidne under en eventuel straffesag
3.2.9. Polititjenestemænd, der foretager et større antal observationer,
ransagninger eller lignende, og må formodes at skulle afgive forklaring som
vidne under en eventuel straffesag
3.2.10. Anklagerens kontakt med vidner
3.3. Kontrol og opfølgning
3.3.1. Indledning
3.3.2. Ansvarsfordelingen for kontrol og opfølgning
3.3.3. Centrale områder for politikredsens egen kvalitets- og legalitetskontrol
3.3.4. Særligt om fremgangsmåden ved uberettigede indgreb
3.3.5. Særligt om brug af døgnrapporter og udtræk af sagsbehandlingssystemer
4
4
4
5
6
6
7
7
8
8
9
10
13
13
13
14
14
15
16
20
20
20
21
21
21
-2-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0003.png
3.3.6. Intern kontrol med lokalpolitistationer og politiafdelinger
3.3.7. Opfølgning på straffesagsbehandlingen og samarbejde herom med
statsadvokaten
3.4. Dokumentation og afrapportering
3.4.1. Ansvarsfordelingen for dokumentation i politikredsen
3.4.2. Løbende indsamling og dokumentation
4. Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde vedr. politikredsenes behandling af
straffesager mv.
4.1. Generelt om formålet
4.2. Grundlag og afgrænsning
4.3. Udførelse
4.3.1. Statsadvokatens daglige sagsbehandling mv.
4.3.2. Opmærksomhed om særlige indsats- og fokusområder
4.3.3. Vejledning om ny lovgivning, call-in områder mv.
4.3.4. Vejledning om opfølgning på straffesagsbehandlingen mv.
4.3.5. Evaluering af efterforskning og retsforfølgning
4.3.6. Uddannelsesaktiviteter og udbredelse af best practice mv.
4.3.7. Statsadvokatens møder og besøg i politikredsen
4.4. Dokumentation
5. Rigsadvokatens opfølgning og tilsyn
5.1. Formål
5.2. Overordnet resultatopfølgning mht. straffesagsbehandlingen
5.3. Overordnet opfølgning på tilsynsområdet
5.4. Tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaterne
Bilag
Bilag 1 - Kvalitetsskema
Bilag 2 Skema til logførsel ved kontakt med vidner
22
22
23
23
23
24
24
25
26
26
26
27
27
27
28
29
29
29
30
30
30
30
31
31
33
-3-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0004.png
Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen
Version 25. november 2022
Dette afsnit fastsætter de overordnede rammer for kvalitets- og legalitetssikring i politikredsene, jf.
pkt. 2.
og navnlig for indholdet af de lokale retningslinjer, jf.
pkt. 3.,
og for statsadvokaternes tilsyn og
kvalitetsarbejde i samarbejde med politikredsene, jf.
pkt. 4.
Endvidere angives i
pkt. 5.
rammerne for
Rigsadvokatens tilsyn med statsadvokaterne og for den overordnede opfølgning på kvalitets- og
legalitetsudviklingen i straffesagsbehandlingen.
1. Indledning
Et velfungerende politi og en velfungerende anklagemyndighed er centrale elementer i et retsvæsen,
som samlet skal sikre en effektiv efterforskning af forbrydelser og gennemførelse af strafforfølgningen
på et objektivt og sagligt grundlag. Dette skal ske i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen og
kravene i et demokratisk retssamfund.
Politi og anklagemyndighed skal sikre den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne samt sikre, at
straffesager behandles så grundigt og hurtigt som muligt i lyset af sagens omfang, karakter og
grovhed. Straffesagsbehandlingen skal desuden ske på en tillidvækkende og professionel måde med
hensyntagen til dem, der er involveret i sagerne.
Rammerne for anklagemyndighedens virke fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter
anklagemyndigheden
”… skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed
tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af
uskyldige ikke finder sted.”
De grundlæggende principper fremgår også af en række yderligere bestemmelser i retsplejeloven.
Objektivitetsprincippet og kravet om hurtig sagsbehandling følger tillige af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang inden
en rimelig frist.
Tilsynet med politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling skal bidrage til dette arbejde
ved at sikre den nødvendige kvalitet, legalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen.
Anklagemyndigheden skal i øvrigt ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af straffesagsbehandlingen
medinddrage de overordnede mål, der er fastsat af Justitsministeriet og i eventuelle flerårsaftaler for
politiet og anklagemyndigheden samt af Rigsadvokaten, herunder i strategier og mål for
anklagemyndigheden.
1.1. En ny tilsynsmodel
Ved en ændring af retsplejeloven blev der i 2013 vedtaget en reform af statsadvokaterne. Reformen
indebar bl.a., at der blev etableret to regionale statsadvokater. Samtidig blev der vedtaget en ændret
tilsynsmodel for de regionale statsadvokaters tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene.
Tilsynet med politikredsenes behandling af straffesager blev ændret i retning af en mere fremadrettet
og samarbejdsorienteret tilsynsmodel, hvorved de regionale statsadvokater i højere grad blev
involveret i løsningen af forskellige relevante problemstillinger i politikredsene.
-4-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0005.png
Den 1. januar 2022 blev National Enhed for Særlig Kriminalitet og Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet etableret. Efterforskningsenheden er opbygget som en politikreds med egen
anklagemyndighed, og politidirektøren refererer til rigspolitichefen og rigsadvokaten på samme måde
som politikredsene. Derfor indgår enheden også i betegnelsen ”politikredsene”. Statsadvokaten for
Særlig Kriminalitet fører tilsyn med straffesagsbehandlingen i efterforskningsenheden, hjælper med
styring og tilskæring af enhedens sager og med at føre nogle af de mest komplekse sager i tæt
samarbejde med efterforskningsheden. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet indgår i den nye
tilsynsmodel på samme vis som de regionale statsadvokater, og statsadvokaterne som betegnelse
dækker således over alle tre statsadvokaturer.
Anklagemyndigheden har siden 2019 arbejdet efter en ny tilsynsmodel, som danner rammen om
anklagemyndighedens tilsynsarbejde. Formålet med den nye tilsynsmodel er at bidrage til et skærpet
fokus på væsentlige forhold og risikofaktorer og sikre, at der sættes ind, hvor der aktuelt er det største
behov. Dette giver statsadvokaterne og Rigsadvokaten mulighed for tidligt at kunne gribe ind på
områder, hvor der er udfordringer eller potentiale for forbedringer. Derfor er der i endnu højere grad
fokus på kvalitet og udvikling. Det betyder, at tilsynet ikke alene handler om at følge udviklingen og
identificere opmærksomhedspunkter, men i lige så høj grad om at identificere praktiske barrierer og
designe løsninger, der kan implementeres i praksis.
Et centralt element i den nye tilsynsmodel er den centrale tilsynsplan, der beskriver
anklagemyndighedens overordnede tilsynsaktiviteter i form af de generelle tilsynsområder og temaer,
der aktuelt indgår i tilsynet.
Tilsynsplanen er dynamisk og justeres løbende bl.a. med henblik på at tilpasse planen i forhold til
risikobilledet. Nye tilsynsområder og aktiviteter inddrages ud fra en vurdering af risiko og
væsentlighed. Samtidig vil generelle tilsynsområder og temaer udgå af planen, når de er gennemført
eller ikke længere vurderes aktuelle.
Du kan læse mere om tilsynet i anklagemyndigheden
her.
1.2. Statsadvokaternes faglige ledelse og samarbejde med
politikredsene
Den nye tilsynsmodel bygger bl.a. på de dele af statsadvokatreformen fra 2013, der vedrører
statsadvokaternes inddragelse i den faglige ledelse af anklagemyndigheden og samarbejdet mellem
statsadvokater og politikredse.
Statsadvokaterne spiller en central rolle i den faglige og kvalitetsmæssige udvikling af
anklagemyndigheden. I den forbindelse er det bl.a. en vigtig opgave for statsadvokaterne – i
samarbejde med politikredsene – at identificere og følge op på særlige indsats- og fokusområder i
anklagemyndigheden.
Statsadvokaterne skal derfor i tæt samarbejde med politikredsene løbende være opmærksomme på
områder, hvor der i en kortere eller længere periode er behov for en særlig faglig indsats, dvs. nye
indsats- og fokusområder, eller behov for fastlæggelse eller ændring af retningslinjer og procedurer
mv. Det kan f.eks. komme til udtryk ved sager, som giver anledning til særlige vanskeligheder i
politikredsene eller ved behandlingen i retterne. Herudover kan der f.eks. ved gennemførelse af ny (og
kompliceret) lovgivning, ved indførelse af nye efterforskningsmetoder, og når nye kriminalitetsformer
opstår, være behov for, at anklagemyndigheden i en periode har særlig fokus på bestemte sagstyper.
Det samme kan gælde for områder med øget politisk bevågenhed og ved ændringer i politiets og
anklagemyndighedens strategiske indsatsområder. Dette vil med den nye tilsynsmodel for eksempel
kunne udmønte sig i et tematilsyn, der forankres i den centrale tilsynsplan.
-5-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0006.png
Statsadvokaterne skal i samarbejde med politikredsene løbende følge op på udpegede særlige indsats-
og fokusområder, som derfor f.eks. vil skulle inddrages i statsadvokaternes tilsyn med kredsene og i
politikredsenes lokale kvalitets- og legalitetsarbejde. Det nærmere arbejde med og opfølgningen på et
udpeget særligt indsats- eller fokusområde vil skulle fastlægges konkret for det enkelte område. Som
eksempel herpå kan nævnes, at statsadvokaterne kan bidrage til at fastlægge retningslinjer for
behandlingen af den pågældende sagstype mv. og/eller udarbejde vejledninger, der f.eks. kan
indeholde eksempler på best practice i politikredsene.
Ved siden af de generelle tilsynsområder og de tværgående tematiserede tilsyn fører politikredsene
lokalt tilsyn og har egen løbende kvalitets- og legalitetssikring. Det lokale tilsyn spiller en helt central
rolle i forhold til de straffesager, der bliver behandlet i kredsen, og skal bl.a. bidrage til at sikre, at de
materielle regler til enhver tid efterleves, og at fastsatte kvalitets-, legalitets- og effektivitetskrav
overholdes.
Statsadvokaterne fører som anført ovenfor løbende tilsyn med politikredsenes straffesagsbehandling. I
den forbindelse udarbejder politikredsene årligt en lokal tilsynsplan, der indsendes til statsadvokaten.
Statsadvokaterne er de naturlige faglige sparringspartnere for politikredsene, og anklagerfaglige
spørgsmål skal i første række rettes til dem. Løbende faglig sparring med politikredsene er en vigtig
del af arbejdet for statsadvokaterne.
Derudover har statsadvokaterne i høj grad det faglige ansvar for vidensarbejdet i anklagemyndigheden.
Statsadvokaterne har således et styrket fagligt ansvar for udvalgte emner i Vidensbasen, og
statsadvokaterne iværksætter i relevant omfang konkrete videnstiltag i forhold til politikredsene.
I forbindelse med statsadvokatreformen i 2013 blev der etableret en ordning, der – bl.a. i form af et
styrket og mere formaliseret samarbejde mellem statsadvokaterne og politikredsene – medvirker til at
sikre en bedre udnyttelse af anklagemyndighedens samlede ressourcer ved varetagelsen af de
straffesager i 1. instans, der rejser særligt vanskelige juridiske spørgsmål, eller som indebærer et
særligt behov for tværgående koordinering. Denne ordning er udmøntet dels i en call-in-ordning, dels
ved etableringen af en generel samarbejdsmodel.
Call-in-ordningen indebærer, at Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et
nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen (og påtalen) af straffesager ved
byretterne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 1, 2. pkt.
Den generelle samarbejdsmodel mellem politikredsene og statsadvokaterne indebærer, at der
samarbejdes om udførelsen af visse konkrete straffesager i 1. instans, der kompetencemæssigt hører
under politikredsene.
Der er bl.a. henvist til den nævnte ordning og model nedenfor under
pkt. 4.3.
De nærmere
retningslinjer for call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel fremgår af
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og
statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans.
2. Overordnede principper for politiets og
anklagemyndighedens kvalitets- og legalitetsarbejde
2.1. Indledning
-6-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0007.png
Der skal være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politi og anklagemyndighed med gensidig
respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden varetager under
strafforfølgningen.
Kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen indebærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt
korrekte og truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler. Samtidig
skal sagsbehandlingen være prioriteret og effektiv.
Anklagemyndigheden skal medvirke til at sikre klarhed og ensartethed i retsanvendelsen, således at
reglerne håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt og således, at reaktionsmønstret er
præget af den højeste grad af forudsigelighed og lighed.
Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem politikredsens anklagere og politipersonale,
således at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne, hvor politipersonale og
anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne. En tæt daglig kontakt mellem anklagere og
politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og legaliteten i
politikredsens arbejde.
Der skal være lokale retningslinjer i politikredsen, som sikrer en effektiv kvalitets- og legalitetskontrol
samt et effektivt samarbejde mellem anklagere og politipersonale baseret på en klar rollefordeling.
Som led i fornyelsen af anklagemyndighedens tilsynsmodel i 2019 udarbejder hver enkelt politikreds
årligt en lokal tilsynsplan. Den lokale tilsynsplan skal fastlægge de væsentligste tilsynsaktiviteter for
året og understøtte at den enkelte politikreds kan identificere og følge op på lokale risici og
udfordringer.
Tilsynsplanen sendes til statsadvokaten og danner herefter grundlag for statsadvokatens løbende tilsyn
med politikredsen. Forholdene og eventuelle udfordringer i de enkelte kredse kan være forskellige, og
statsadvokaternes tilsyn i forhold til de enkelte kredse vil derfor også kunne variere.
Det er samtidig vigtigt, at der er en tæt og løbende kontakt mellem politikredsen og statsadvokaten om
straffesagsbehandlingen. Der er som nævnt en tæt indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige
samarbejdsrelationer mellem politikredsene og statsadvokaten.
Statsadvokatens øvrige opgaver og almindelige kendskab til politikredsens forhold og sagsgange mv. i
forbindelse med den generelle, faglige ledelse af anklagemyndigheden indgår naturligt også som
grundlag for statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i
politikredsen.
3. Politikredsenes kvalitets- og legalitetssikring
3.1. Indledning
Der er følgende tre hovedelementer i kvalitets- og legalitetssikringen:
1. procedurer for straffesagsbehandlingen (pkt.
3.2.)
2. kontrol og opfølgning (pkt.
3.3.)
3. dokumentation og afrapportering (pkt.
3.4.)
Det påhviler i første række den enkelte medarbejder i forbindelse med behandlingen af straffesager at
påse, at egen sagsbehandling opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god
sagsbehandlingsskik. Det gælder politiuddannede, kontoruddannede og juridisk uddannede
medarbejdere.
-7-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0008.png
Det påhviler dernæst den enkelte medarbejders nærmeste leder at kontrollere kvaliteten og legaliteten i
medarbejderens sagsbehandling.
Det påhviler endelig den enkelte anklager i forbindelse med behandlingen af straffesagerne at påse, at
sagsbehandlingen
i sin helhed
opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god
sagsbehandlingsskik. Der påhviler således anklagemyndigheden et generelt og tværgående ansvar for
straffesagens behandling.
Politidirektøren har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af politikredsens
arbejde og for at sikre, at straffesagerne behandles så grundigt og så hurtigt som muligt.
Politidirektøren skal ligeledes sikre, at politikredsen når de mål, der er opstillet for
straffesagsbehandlingen, herunder at de mål, der er fastsat for f.eks. sagsbehandlingstider, overholdes.
Politidirektøren skal – gennem chefanklageren og de politiuddannede ledere – ved fastsættelse af
lokale retningslinjer og gennem den daglige kvalitets- og legalitetssikring sørge for, at de fastsatte
retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet opfyldes i politikredsens
straffesagsbehandling.
Der skal fastsættes retningslinjer for hvert af de ovennævnte hovedelementer, jf.
pkt. 3.2., pkt. 3.3.
og
pkt. 3.4.
3.2. Procedurer for straffesagsbehandlingen
Retningslinjerne for straffesagsbehandlingen skal bl.a. omfatte sagsgange for hele straffesagsprocessen
og sikre, at kvalitets- og legalitetssikringen indgår som et naturligt led i sagsbehandlingen.
Retningslinjerne skal som minimum omfatte følgende områder:
•
•
•
•
•
•
•
Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå
Visitation og prioritering mv.
Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence
Sagsbehandlingen for visse sagstyper og særlige fokusområder
Anklagervirksomhed
Straffesagens afsluttende behandling
Regelimplementering
Retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring bør generelt udarbejdes under inddragelse af
statsadvokaten.
3.2.1. Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og
opfølgning herpå
Der skal fastsættes retningslinjer for, hvordan ansvaret for den daglige kvalitets- og legalitetssikring
skal fordeles mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere og for
den ledelsesmæssige opfølgning.
Det skal løbende påses, at unødvendige sagsvandringer undgås. Eventuel forelæggelse af en sag for
andre myndigheder skal så vidt muligt ske samtidig med sagens øvrige behandling. Der skal løbende
følges op på medarbejdernes og afdelingernes verserende sager, sagsantal, sagsbehandlingstid og
kvalitet.
-8-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
Desuden skal der lokalt fastsættes retningslinjer for, hvordan kvalitets- og legalitetsmangler i den
daglige straffesagsbehandling håndteres, og hvordan der følges op herpå. Det skal herunder sikres, at
alle medarbejdere i anklagemyndigheden ved, hvem de skal gå til, hvis de identificerer fejl eller
mangler. Det kan f.eks. være ved at udpege kontaktpersoner, som medarbejderne kan gå til.
Det skal også lokalt være fastlagt, hvordan vidensdeling og erfaringsudveksling understøttes. Således
skal det sikres, at der løbende gives feedback til relevante personer og/eller faggrupper, afdelinger,
mv., samt at der, f.eks. på møder, er mulighed for at dele erfaringer og fremhæve
opmærksomhedspunkter.
3.2.2. Visitation og prioritering mv.
a. Politikredsen skal hurtigst muligt efter en anmeldelse om et muligt strafbart forhold foretage en
registrering og visitation af sagen.
Det skal ved visitationen blandt andet vurderes, om der skal indledes efterforskning, og hvilke
efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages, ligesom det skal vurderes, hvordan sagen
skal prioriteres, herunder om der for den pågældende sagstype gælder særlige
sagsbehandlingsfrister, eller om sagen i øvrigt er hastende. Det skal ved visitationen også
vurderes, om der er behov for en nærmere juridisk vurdering af sagen.
Politikredsen skal udarbejde retningslinjer for den nærmere tilrettelæggelse og organisering af
visitationsopgaven i politikredsen.
Politikredsen skal i den forbindelse sikre, at der sker en fælles og ensartet visitation i kredsen.
Det betyder ikke, at visitationen kun kan foregå ét sted i kredsen, men der skal i politikredsen
være fastlagt de nødvendige ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag, der sikrer en ensartet
visitation i hele kredsen. Politikredsen skal løbende følge op på, at der også i praksis er tale om
en ensartet visitation, herunder sådan at der – hvis visitationen i politikredsen foregår på
forskellige lokationer – ikke udvikles en forskellig praksis for, hvornår der f.eks. sker
henlæggelse af bestemte sagstyper.
Politikredsen bør kun etablere flere visitationsenheder eller visitationslokationer, hvis der er
særlig begrundelse for det. Det kan f.eks. være begrundet i politikredsens geografiske
organisering (”sager skal ikke køres rundt uden grund”). Der kan eksempelvis også være tale om
én visitation af almene straffesager og en særskilt visitation af straffesager til
efterforskningsafdelingen, sådan at den nærmere visitation af disse sager foretages i
efterforskningsafdelingen.
Anklagemyndigheden skal som led i det almindelige tilsyn med politiets straffesagsbehandling
også føre tilsyn med politikredsens visitation, herunder at der sker en ensartet visitation af
sagerne på tværs af hele politikredsen.
Hvor der er anledning til det, bør politikredsen i øvrigt så tidligt som muligt drøfte med
statsadvokaten, om der konkret bør etableres et samarbejde med statsadvokaten om udførelsen af
en sag, der kompetencemæssigt hører under politikredsen (den generelle samarbejdsmodel). Det
kan f.eks. være relevant i sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle spørgsmål inden
-9-
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
for strafferettens almindelige del om nødværge, medvirken, sanktionsvalg eller strafudmåling
mv., eller i sager der rejser særligt vanskelige spørgsmål uden for strafferettens almindelige
område, f.eks. ”tværgående” spørgsmål vedrørende EU-ret, menneskerettigheder eller
forfatnings- eller forvaltningsret.
b. Visitationen er i første række en politifaglig visitation, hvor det blandt andet vurderes, om der
skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages. Som
led i den politifaglige visitation tages der også stilling til prioriteringen af sagen.
Visitationen er således som udgangspunkt en politiopgave, der foretages af politiet.
Anklagemyndigheden skal inddrages i visitationen, og anklagemyndighedens opgaver i den
enkelte sag vil her kunne afhænge af, om der er tale om visitation af almene straffesager, eller
om der er tale om større eller mere komplicerede sager. I alle tilfælde er anklagemyndighedens
deltagelse i visitationen udtryk for, at anklageren løser anklagerfaglige opgaver, det vil sige, at
der er tale om anklagervirksomhed, der sker under chefanklagerens ansvar.
Anklagemyndighedens opgaver i relation til visitationen - navnlig når der er tale om visitation af
almene sager - vil som udgangspunkt være at bistå med juridisk sparring og anklagerfaglig
vurdering og afklaring af tvivlsspørgsmål ved de enkelte sager, herunder tilskæring af sager når
den politifaglige visitator har foretaget en indledende visitation og vurdering af sagen.
Anklagemyndigheden træffer endvidere afgørelse efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722
samt udsteder bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, medmindre kompetencen er delegeret til
politipersonale mv., jf. pkt. 3.2.3.
Ved sager, som er af mere kompliceret karakter, eller som kræver særlig eller omfattende
efterforskning, skal anklagemyndigheden deltage i den nærmere visitation af sagen og skal i
øvrigt så tidligt som muligt involveres i sagsbehandlingen. Det gælder, uanset om der er
modtaget en anmeldelse, eller politiet af egen drift begynder en efterforskning.
3.2.3. Kompetencefordeling, herunder
afgørelseskompetence
a) Sagsbehandlingsskridt/beslutninger under efterforskningen
Der skal fastsættes en klar fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende sagens
behandling, herunder kompetencen til at iværksætte eller godkende straffeprocessuelle tvangsindgreb
og særlige efterforskningsskridt.
Der skal foretages en sådan registrering af sagen og indgrebet, at der efterfølgende kan ske
identifikation af sager og indgreb til brug for kvalitets- og legalitetssikringen.
Der skal bl.a. fastsættes retningslinjer om kompetencefordelingen på følgende områder:
•
•
•
•
anholdelse og udstrækning af frihedsberøvelse
øvrige tvangsindgreb
foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge efterforskningsskridt
orientering af sigtede om muligheden for strafnedsættelse som følge af forklaringer om
medgerningsmænd
- 10 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0011.png
•
fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske myndigheder
•
særlige efterforskningsskridt, herunder brugen af anonyme vidner, meddelere og agenter
Det skal fastlægges, hvorvidt anmodninger til retten om iværksættelse eller godkendelse af
tvangsindgreb helt undtagelsesvis kan forelægges for retten af andre end anklagemyndighedens
juridiske personale. Dette bør kun forekomme, hvor det måtte være praktisk udelukket at overdrage
sagen til eller forelægge sagen telefonisk for anklagemyndighedens juridiske personale.
b) Afgørelser efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722 samt bødeforlæg efter § 832
1. Det juridiske personale
Det juridiske personale i anklagemyndigheden har kompetencen til at træffe følgende afgørelser:
•
•
•
•
•
Afvisning af en anmeldelse efter retsplejelovens 749, stk. 1
Standsning af efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 2
Opgivelse af sigtelsen efter retsplejelovens § 721
Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 og
Udstedelse af bødeforelæg efter retsplejelovens § 832
Det betyder, at disse afgørelser som udgangspunkt skal træffes af det juridiske personale i
anklagemyndigheden. I nogle situationer kan politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er
beskæftiget med at modtage anmeldelser, dog afvise en anmeldelse eller – for så vidt angår
politiuddannet personale – opgive en sigtelse på stedet. Det gælder anmeldelser mv., der er åbenbart
grundløse, se nærmere nedenfor under
pkt. 2.
Herudover kan særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og
personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter
retsplejelovens § 749, § 721 eller § 722 samt udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, se
nærmere nedenfor under
pkt. 3.
2. Politiuddannet personale og kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser
Anmeldelser, der er åbenbart grundløse, eller hvor det anmeldte åbenbart ikke er strafbart, kan dog
afvises af politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage
anmeldelser.
Herudover kan politiuddannet personale opgive sigtelser på stedet, f.eks. i forbindelse med visitation
for euforiserende stoffer og våben, hvis disse viser sig at være åbenbart grundløse.
3. Særligt bemyndigede medarbejdere
Endvidere kan særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og
personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter
retsplejelovens § 749, § 721 eller § 722 samt udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832.
En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i følgende tilfælde:
•
Mindre alvorlige straffelovsovertrædelser, f.eks. hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre
mindre berigelsesforbrydelser, jf. straffelovens § 287, og hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 1
(bødeområdet)
•
Færdselslovsovertrædelser, herunder tilkendegivelser efter færdselslovens § 119 a
•
Mindre alvorlige særlovssager i øvrigt, som f.eks. overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,
restaurationsloven og beredskabsloven
- 11 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0012.png
Der kan efter omstændighederne også på andre sagsområder ske bemyndigelse med henblik på den
bedst mulige ressource- og kompetenceanvendelse i politikredsen, og når det i øvrigt er ubetænkeligt
at delegere afgørelseskompetencen mv. Eksempelvis kan der ske bemyndigelse i indbrudssager,
forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke er fundet brugbare spor på gerningsstedet,
eller hvor der ikke er mistanke til en mulig gerningsmand. Der kan f.eks. også ske bemyndigelse i
sager om økonomisk kriminalitet, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke efter
den indledende efterforskning er fundet brugbare spor, og der ikke er yderligere efterforskningsskridt,
der med rimelighed kan foretages, eller hvor der ikke er mistanke til en mulig gerningsmand.
Bemyndigelse til at udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832 kan i øvrigt kun ske på mindre
alvorlige sagsområder,
•
hvor Rigsadvokaten har fastsat vejledende bødetakster,
•
hvor der i øvrigt er fastsat vejledende bødetakster, f.eks. i forarbejder til lovgivningen, eller
•
hvor en særmyndighed efter fast praksis har fremsendt begrundet forslag til en bødes størrelse
eller har fremsendt et ikke-vedtaget administrativt bødeforelæg
Selvom en sag er omfattet af de sager, hvor der kan ske bemyndigelse, jf. ovenfor, skal sagen altid
afgøres af anklagemyndighedens juridiske personale, hvis sagen er kompliceret eller i øvrigt kan give
anledning til tvivl.
En bemyndigelse til særligt bemyndigede medarbejdere kan ikke omfatte nedenstående tilfælde, hvor
afgørelsen således altid skal træffes af anklagemyndighedens juridiske personale (uanset om sagen er
oprettet på et undersøgelsesnummer eller på et ”skarpt” nummer):
•
Alvorligere overtrædelser af straffeloven, som f.eks.:
o
personfarlig kriminalitet, herunder vold, seksualforbrydelser og forbrydelser i øvrigt,
som indebærer vold eller trusler
•
Alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede særlovssager og sager om økonomisk
kriminalitet
•
Sager, hvor handlingen kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle eller
politiske orientering eller lignende
•
Sager, som er omfattet af særlige indsats- og fokusområder
•
Sager, der er omfattet af særlige forelæggelses- og indberetningsordninger, som f.eks.
o
sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b og/eller lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af race mv.
o
sager mod advokater
o
sager mod sundhedspersonale
o
sager, hvor der kan opstå spørgsmål om rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger
efter straffelovens §§ 68-70
o
sager, hvor der er uenighed mellem en særmyndighed og politikredsen om
tiltalespørgsmålet
•
Sager, der kan have særlig offentlig eller almen interesse
•
Sager, hvor den sigtede har været/er varetægtsfængslet
•
Sager, hvor der har medvirket forsvarer under efterforskningen (f.eks. i forbindelse med en
politiafhøring, videoafhøring eller fotokonfrontation)
•
Sager, hvor anmeldelsen er foretaget af en advokat på vegne af en klient
•
Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens §§
721-722 på grund af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn
4. Udarbejdelse af retningslinjer
- 12 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0013.png
Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang der er sket bemyndigelse
som anført ovenfor. Det skal klart fremgå, hvem der er sket bemyndigelse til, og hvad bemyndigelsen
omfatter. Det skal udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give anledning til tvivl eller er komplicerede,
altid skal afgøres af en jurist i anklagemyndigheden. I retningslinjerne skal det fremhæves, at det skal
fremgå af sagen, hvem der har truffet afgørelse.
Politikredsen skal løbende føre den nødvendige og tilstrækkelige kvalitets- og legalitetskontrol med
sager og sagsområder, som er omfattet af en bemyndigelse som anført ovenfor. Politikredsen skal
udarbejde nærmere retningslinjer for, hvem der har ansvaret for denne kvalitets- og legalitetskontrol,
og hvordan kontrollen skal udføres. Klager over afgørelser efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722
skal altid behandles af anklagemyndighedens juridiske personale.
c) Bødetilkendegivelser
For så vidt angår bødetilkendegivelser henvises der til cirkulæreskrivelse af 16. december 1996 om
bødetilkendegivelser på stedet.
3.2.4. Sagsbehandlingen for særlige indsats- og
fokusområder
Retningslinjerne skal bl.a. omfatte den juridiske kontrol med behandlingen af særlige indsats- og
fokusområder, herunder sagsområder, hvor der er givet forskrifter fra Rigsadvokaten om
sagsbehandlingen samt forelæggelses- og indberetningsordninger.
Retningslinjerne vil på nogle områder kunne udarbejdes efter eventuel angivelse eller vejledning af
statsadvokaten, f.eks. på sagsområder der skal overtages af politikredsen efter i en call-in-periode at
have været behandlet af statsadvokaten. Det vil endvidere være naturligt, at statsadvokaten generelt
inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og
rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der
derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger, jf.
pkt. 4.3.4.
3.2.5. Anklagervirksomhed
Det skal fastsættes, hvornår andre ansatte end anklagemyndighedens juridiske personale kan
bemyndiges efter retsplejelovens § 104, stk. 1, til at varetage udførelsen af mindre komplicerede
straffesager ved byretten. Der kan gives bemyndigelse til polititjenestemænd, der har de nødvendige
uddannelsesmæssige forudsætninger.
Der skal fastsættes en ansvarsfordeling for den løbende kvalitetssikring af anklagernes retsarbejde,
f.eks. i forhold til tiltalerejsning, sanktionspåstande og gennemgang af frifindende domme.
Der skal føres juridisk kontrol med de sager, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf.
pkt. 3.3.
3.2.6. Straffesagens afsluttende behandling
a) Opbevaring og destruktion af efterforskningsmateriale
- 13 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0014.png
Der skal fastlægges en ansvarsfordeling for opbevaring, destruktion og kontrol med
efterforskningsmateriale, herunder af materiale fra
•
•
•
•
indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 791
observation, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8
dataaflæsning, jf. retsplejelovens § 791 b, stk. 4
legemsbesigtigelse og legemsindgreb, jf. retsplejelovens § 792 f
b) Opbevaring, udlevering og destruktion af bevismidler mv.
Der skal fastlægges ansvarsfordeling for og være kontrol med beslaglagte og konfiskerede genstande
(bevismidler), herunder opbevaring, udlevering og destruktion heraf.
3.2.7. Regelimplementering
Der kan fastsættes overordnede retningslinjer for implementering af ny lovgivning og administrative
forskrifter mv. Fordelingen af ansvaret for opgaveløsningen skal i så fald fremgå af retningslinjerne.
Det vil ofte være naturligt, at statsadvokaten inddrages og bistår med vejledning i forbindelse med
politikredsens implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter, der f.eks. indebærer
større ændringer på et strafferetligt område eller er af væsentlig betydning for straffesagsbehandlingen,
eller som omfatter mere komplicerede strafferetlige problemstillinger, jf.
pkt. 4.3.3.
3.2.8. Retningslinjer for sager med polititjenestemænd og
ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige
kvalifikationer, som både er politiagent og efterforsker,
hvis det må formodes, at vedkommende skal afgive
forklaring som vidne under en eventuel straffesag
Der skal som nævnt ovenfor under
pkt. 2.1.
være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politiet og
anklagemyndigheden med respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden
varetager under straffesagen. Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem politikredsens
anklagere og politipersonale, sådan at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne,
hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne. En tæt kontakt mellem
anklagere og politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og
legaliteten i politikredsens arbejde.
Det er imidlertid vigtigt, at der ikke i en senere straffesag kan rejses spørgsmål om, at der er blot en
teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere er sket en utilsigtet påvirkning af sagens
beviser, herunder af vidneforklaringerne.
Dette medfører, at en polititjenestemand eller en ansat i politiet med særlige efterforskningsmæssige
kvalifikationer som det klare udgangspunkt ikke samtidig kan være politiagent, jf. retsplejelovens §§
754 a - 754 e, og efterforsker, hvis det må formodes, at den pågældende skal afgive forklaring som
vidne under en eventuel straffesag.
Området for anvendelse af politiagenter er ved lov nr. 967 af 26. juni 2020 om ændring af
retsplejeloven blevet udvidet til også at omfatte ”ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige
- 14 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0015.png
kvalifikationer”. Der henvises til forarbejderne til lov 967 af 26. juni 2020 (L 104 af 5. februar 2020,
de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.).
Der kan i helt særlige tilfælde opstå situationer, hvor indsættelse af en politiagent, der må formodes at
skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag, og som samtidig er efterforsker, er af
afgørende betydning for efterforskningen af alvorlig kriminalitet, og hvor andre muligheder ikke
foreligger eller kan risikere at ødelægge den videre efterforskning. Indsættelse af en politiagent, der
samtidig fungerer som efterforsker og som må antages at skulle afgive forklaring som vidne, kan i
sådanne tilfælde ske.
Sagen skal i så fald forelægges for statsadvokaten, inden politiagenten indsættes. Hvis statsadvokaten
godkender indsættelsen af en politiagent, der samtidig er efterforsker, og som må formodes at skulle
afgive forklaring som vidne, skal der fastsættes retningslinjer, der sikrer, at der ikke kan rejses
spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet
påvirkning af sagens beviser, herunder af vidneforklaringen. Forelæggelse kan i hastende tilfælde
eventuelt ske telefonisk.
Indholdet af retningslinjerne vil afhænge af sagens karakter og konkrete omstændigheder. Det bør dog
i almindelighed bestemmes, at kontakten mellem politiagenten og anklageren skal foregå via en særligt
udpeget polititjenestemand, typisk en politileder. Det vil i praksis sige, at eksempelvis spørgsmål fra
anklageren om efterforskningsmaterialet, herunder anmodninger om yderligere efterforskningsskridt,
sker via den særligt udpegede polititjenestemand.
Retningslinjerne skal godkendes af statsadvokaten, og politikredsen har ansvaret for, at
retningslinjerne følges, herunder at der er det fornødne ledelsesmæssige fokus på overholdelse af
retningslinjerne både i politiet og i anklagemyndigheden. Det vil indgå som en del af statsadvokatens
almindelige tilsyn med politikredsen at påse, at politikredsen overholder retningslinjerne, og
statsadvokaten skal have særligt fokus på forholdet. Under en eventuel ankesag har statsadvokaten
ansvaret for, at retningslinjerne følges.
Retningslinjerne skal indgå som en del af sagens akter, og der skal udarbejdes politirapport eller
lignende, hvor eksempelvis kontakter med politiagenten via den særligt udpegede polititjenestemand
og anklageren, forsvareren eller andre og andre faktiske forhold er beskrevet. Denne dokumentation
skal også indgå i sagen, således at forsvareren og retten er bekendt med både retningslinjerne og de
faktiske forhold.
3.2.9. Polititjenestemænd, der foretager et større antal
observationer, ransagninger eller lignende, og må
formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en
eventuel straffesag
På samme måde som i den situation, der er nævnt under pkt. 3.2.8., er det vigtigt, at der ikke i en
senere straffesag kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller
senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder vidneforklaringen.
I de straffesager, hvor en polititjenestemand foretager eller forventes at foretage et større antal
observationer, ransagninger eller lignende,
og
hvor det må formodes, at polititjenestemanden skal
afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag,
og
hvor polititjenestemanden samtidig er
efterforsker i sagen, skal der fastsættes retningslinjer i den konkrete sag for kontakten mellem
polititjenestemanden og anklageren.
- 15 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0016.png
Indholdet af de konkret fastsatte retningslinjer vil afhænge af sagens karakter og konkrete
omstændigheder. Det bør dog i almindelighed bestemmes, at kontakten mellem polititjenestemanden
og anklageren skal foregå via en særligt udpeget polititjenestemand, typisk en politileder. Det vil i
praksis sige, at eksempelvis spørgsmål fra anklageren til polititjenestemanden om
efterforskningsmaterialet sker via den særligt udpegede polititjenestemand.
I forhold til situationer hvor polititjenestemanden
ikke
samtidig er efterforsker i sagen, kan
politikredsen i stedet for at fastsætte retningslinjer i den konkrete sag, fastsætte generelle retningslinjer
for kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren.
Der vil normalt ikke være grund til at fastsætte særlige retningslinjer i de tilfælde, hvor en
polititjenestemand f.eks. alene foretager enkeltstående eller ikke-planlagte observationer, ransagninger
eller lignende. Det gælder eksempelvis tilfælde, hvor en polititjenestemand deltager i en enkelt
ransagning, de observationer, som en politipatrulje foretager i forbindelse med en almindelig
politiopgave, eller de enkeltstående observationer, der foretages af handel med narkotika på gadeplan,
hvorefter der sker anholdelse af de pågældende. Her finder de generelle retningslinjer anvendelse, jf.
nedenfor under afsnit 3.2.10. Anklagerens kontakt med vidner.
Da der kan være et særligt behov for præcisering af vidneudsagnets omfang for polititjenestemænd,
der har foretaget et større antal observationer, ransagninger eller lignende, henvises der i øvrigt til
Polititjenestemænd, der indkaldes som vidner,
nedenfor under pkt. 3.2.10. Anklagerens kontakt med
vidner.
3.2.10. Anklagerens kontakt med vidner
Relevante lovregler
Der findes ikke et samlet regelsæt eller en enkelt regel, der direkte regulerer anklagerens kontakt med
vidner, før vidnet har afgivet forklaring i retten. Der findes i retsplejeloven forskellige regler, som har
betydning for kontakten.
Det gælder først og fremmest retsplejelovens § 96, stk. 2, om objektivitetsprincippet, som gælder helt
generelt for anklagerens arbejde med straffesager – både under efterforskningen, ved stillingtagen til
tiltalespørgsmålet samt under forberedelse af hovedforhandlingen og selve hovedforhandlingen.
Herudover kan nævnes retsplejelovens § 180. Bestemmelsen er udtryk for, at vidnet både har ret og
pligt til at forberede sin vidneforklaring i relevant omfang. Vidnet skal om fornødent genopfriske sin
hukommelse om sagen, inden vidnet møder i retten. Det kan blandt andet ske ved, at vidnet gennemser
eventuelle egne noter eller gennemser den sagkyndige erklæring, som vidnet skal afhøres om.
Opregningen i § 180 er ikke udtømmende, men bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at lade et
vidne gennemlæse sin tidligere forklaring f.eks. til en politirapport før hovedforhandlingen. Det, der er
anført i en politirapport, er udtryk for den afhørende polititjenestemands opfattelse og beskrivelse af
afhøringen og kan ikke sidestilles med vidnets viden eller hukommelse. Vidnet skal i retten gengive,
hvad han eller hun kan huske fra begivenheden og ikke, hvad vedkommende har oplyst over for
politiet.
Et vidne har således ikke adgang til inden afhøringen i retten at gennemlæse en politirapport om
vidnets tidligere forklaring til politiet. Det gælder for alle vidner, herunder polititjenestemænd, jf. også
nedenfor.
Om selve afhøringen bestemmer retsplejelovens § 184, at den skal ske på en sådan måde, at afhøringen
er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring. Vidnet skal så vidt muligt have adgang til
- 16 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0017.png
at udtale sig i sammenhæng, og det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egne
iagttagelser. Retten afgør, om vidnet må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.
Grundprincipper, herunder orientering af retten og forsvareren
Anklagerens kontakt med vidner kan forekomme i en række forskellige situationer, jf. eksemplerne
nedenfor.
Det gælder i alle tilfælde, at anklageren i sin kontakt med vidnet selvsagt ikke må komme ind på selve
indholdet af vidnets forklaring, og at anklageren ikke må drøfte indholdet af forklaringen med vidnet.
Anklageren skal samtidig være opmærksom på, at han eller hun ikke optræder på en måde, som kan
blive opfattet, som om anklageren direkte eller indirekte forsøger at påvirke forklaringen.
Anklageren skal som udgangspunkt orientere retten og forsvareren om kontakt med et vidne, som sker
inden vidnet har afgivet forklaring i retten.
Der vil dog normalt ikke være grund til at orientere retten og forsvareren, hvis der alene er tale om
praktiske spørgsmål om tid, sted mv. for afhøringen, om generel vejledning af vidnet om, hvordan en
afhøring i retten foregår, eller hvorfor den pågældende er indkaldt som vidne, eller om generel
vejledning af et utrygt eller usikkert vidne.
Således vil der eksempelvis som udgangspunkt ikke vil være grund til at orientere retten og
forsvareren om kontakt med et vidne, der ringer, fordi vedkommende ikke ønsker at møde op i retten,
f.eks. fordi vidnet mener allerede at have afgivet en fyldestgørende forklaring til politiet, eller fordi
vidnet er bange for repressalier, og vidnet alene vejledes om vidnepligten og mundtlighedsprincippet
samt vejledes om muligheden for at fremsætte begæring om, at den tiltalte føres ud af retslokalet under
vidnets forklaring.
Orientering af retten og forsvareren skal i givet fald ske ved, at kopi af relevant korrespondance,
herunder e-mails, mellem anklageren og vidnet vedrørende den konkrete sag indgår som en del af
straffesagens akter. Der skal tilsvarende udarbejdes møde- eller telefonnotater om anklagerens kontakt
med et vidne, og disse notater skal indgå som en del af straffesagens akter. Der skal således ske
dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af
politirapporter, jf. retsplejelovens § 744, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren.
Notatpligten indebærer, at der snarest muligt skal udarbejdes et notat om kontakt med vidnet, som ikke
er af rent praktisk karakter. Notatet skal være deltaljeret nok til, at det efterfølgende kan klarlægges,
hvad der er sket i sagen, og skal samtidigt give mulighed for en effektiv kontrol med, om
anklagemyndigheden har handlet korrekt. Det er ikke nødvendigt at notere ordret ned fra et møde eller
en telefonsamtale. Notatet er udtryk for anklagerens opfattelse af mødet eller telefonsamtalen. Genrelle
oplysninger som f.eks. navnet på vidnet og datoen for kontakten skal altid noteres.
I større sager med gentagen kontakt til f.eks. sagkyndige vidner kan notatpligten f.eks. opfyldes ved at
oprette en log på sagen, som indeholder referater af anklagerens samtaler og skriftlige korrespondance
med vidnet med henvisning til bilagsnummeret for korrespondancen, som vedlægges loggen. Koncept
til skema for logførsel kan findes som bilag til dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, men der er i
øvrigt ingen særlige krav til loggens form. Loggen og den vedlagte korrespondance indgår som en del
af straffesagens akter.
Anklageren skal gøre vidnet opmærksom på de særlige forholdsregler, der følger af retningslinjerne.
Der kan i den forbindelse f.eks. oplyses følgende:
”Jeg skal for en god ordens skyld orientere dig om, at jeg fremover i kontakten med dig om sagen skal
følge særlige forholdsregler, da der er en formodning om, at du skal afgive vidneforklaring i retten,
hvis straffesagen på et senere tidspunkt skal føres ved domstolene.
- 17 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0018.png
De særlige forholdsregler betyder, at jeg fremadrettet vil føre log over vores kontakt om sagen.
Loggen vil indeholde referater af vores samtaler om sagen med henvisning til og vedlæggelse af vores
skriftlige korrespondance om sagen. Disse oplysninger vil i sin endelige form indgå som en del af
straffesagens dokumenter og vil derfor indgå i det materiale, der skal behandles under en eventuel
retssag.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig.”
Hvis anklageren har kontakt med et vidne kort tid inden hovedforhandlingen, kan anklageren i stedet
indlede afhøringen af vidnet med kort at orientere retten og forsvareren om kontakten med vidnet.
Anklageren kan f.eks. oplyse:
”Inden jeg begynder min afhøring af vidnet, kan jeg for en god ordens skyld oplyse, at jeg inden
hovedforhandlingen har talt med vidnet. Jeg har i den forbindelse oplyst vidnet om …”
Hvis anklageren i en konkret situation er i tvivl om, hvorvidt retten og forsvareren skal orienteres om
en kontakt med et vidne, skal anklageren orientere om kontakten (”hellere orientere en gang for meget,
end en gang for lidt”).
Vidner generelt
Kontakten mellem anklageren og et vidne vil typisk opstå ved, at vidnet kontakter anklageren og har
spørgsmål til afhøringen i retten. Det kan være om tid, sted mv. for afhøringen, eller hvordan en
vidneafhøring i retten foregår. Det kan også være et vidne, som er utryg eller usikker ved at skulle
afgive forklaring i retten.
Anklageren skal i disse tilfælde naturligvis generelt vejlede vidnet, herunder besvare vidnets praktiske
spørgsmål i relation til afhøringen i retten.
Anklageren skal også – når det er relevant i den konkrete sag
-
vejlede vidnet om de forskellige
muligheder for bistand til og støtte af vidnet. Det kan f.eks. være muligheden for at få beskikket en
bistandsadvokat, hvis det ikke allerede er sket, eller muligheden for, at den tiltalte i særlige tilfælde
kan føres ud af retten, mens vidnet afgiver forklaring (retsplejelovens § 856, stk. 1). Der henvises
desuden til afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om vejledning af forurettede.
Anklageren kan i den forbindelse vejlede vidnet om, at der også kan findes en række oplysninger om
at være vidne på vidnemodulet på
www.anklagemyndigheden.dk
og på domstolenes hjemmeside
www.domstol.dk.
Sagkyndige vidner
Kontakten med anklageren kan opstå ved, at et sagkyndigt vidne kontakter anklageren for at få oplyst,
hvad den pågældende nærmere skal afhøres om, f.eks. i relation til en omfattende eller kompliceret
sagkyndig erklæring. Anklageren kan i den forbindelse – når der er behov for det, for at vidnet i
tilstrækkelig grad kan forberede sig på at afgive forklaring – oplyse vidnet om de overordnede
spørgetemaer eller om de afsnit i en omfangsrig rapport eller erklæring, som afhøringen vil handle om.
Hvis der er behov for det i en konkret sag, for at anklageren kan forberede sagen bedst muligt inden
hovedforhandlingen, kan anklageren kontakte det sagkyndige vidne for eksempelvis at stille
opklarende spørgsmål til en sagkyndig erklæring mv. Det kan eksempelvis være for at få forklaret
særlige fagudtryk eller lignende.
Hvis anklageren har behov for at stille yderligere spørgsmål til indholdet af en sagkyndig erklæring,
f.eks. for at få uddybet dele af erklæringen, skal forsvareren som udgangspunkt kontaktes, så
forsvareren dels er orienteret om spørgsmålene, dels har mulighed for samtidig at stille yderligere eller
- 18 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0019.png
supplerende spørgsmål. Det kan eksempelvis ske ved, at spørgsmålene forinden drøftes med
forsvareren, eller ved at forsvareren får kopi af spørgsmålene med samtidig orientering om muligheden
for at stille yderligere spørgsmål.
Retten og forsvareren skal orienteres om kontakten mellem anklageren og den sagkyndige, medmindre
kontakten drejer sig om helt praktiske spørgsmål, jf. afsnittet om grundprincipper ovenfor.
Det samme gælder for kontakt mellem anklageren og en medarbejder fra en særmyndighed, hvis den
pågældende medarbejder må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel
straffesag. Det beror på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvornår denne formodning kan siges at
være til stede. Formodningen for vidneførsel af en medarbejder fra en særmyndighed kan eksempelvis
være til stede, når den pågældende f.eks. har deltaget i et tilsynsbesøg eller i øvrigt har udarbejdet
materiale, der indgår som grundlag for særmyndighedens anmeldelse, og som dermed må forventes at
indgå i anklagemyndighedens bevisførelse.
Det gælder, uanset hvornår i sagsforløbet kontakten sker, herunder i forbindelse med en prævisitation
eller anden indledende drøftelse af en eventuel politianmeldelse. Det indebærer, at der i almindelighed
skal udarbejdes møde- eller telefonnotater om anklagerens kontakt med den pågældende, og disse
notater skal – sammen med eventuelle bilag modtaget af særmyndigheden under prævisitationsmødet –
indgå som en del af straffesagens akter.
Der skal som nævnt ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt
og udfærdigelse af politirapporter, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren. Om
der herudover skal ske underretning af retten og forsvareren beror på en konkret vurdering, hvor
navnlig hensynet til gennemsigtighed og forsvarerens mulighed for at varetage sit hverv indgår
(princippet om ”equality of arms”). I tvivlstilfælde skal der ske underretning af retten og forsvareren.
Polititjenestemænd, der indkaldes som vidner
Kontakten mellem anklageren og en polititjenestemand, der indkaldes til at afgive vidneforklaring,
sker efter de samme regler og principper, som gælder for kontakt med andre vidner, jf. afsnit ovenfor.
Det gælder, uanset om der er tale om en polititjenestemand, der skal vidne om sine iagttagelser i
forbindelse med en politiforretning, f.eks. et færdselsuheld eller en sag om overtrædelse af
straffelovens § 119, eller om en polititjenestemand, der afgiver forklaring som sagkyndigt vidne, f.eks.
en våbentekniker.
De særlige forholdsregler, der følger af retningslinjerne, skal følges fra det tidspunkt, hvor det må
formodes, at den pågældende polititjenestemand skal indkaldes som vidne. Det beror på en konkret
anklagerfaglig vurdering, hvornår denne formodning kan siges at være indtrådt, og anklageren skal på
dette tidspunkt gøre den pågældende polititjenestemand opmærksom på de særlige forholdsregler,
anklageren herefter skal følge. Det antages, at formodningen som altovervejende hovedregel altid vil
være til stede i forhold til den rapportoptagende polititjenestemand.
Hvis den pågældende polititjenestemand samtidigt fungerer som efterforsker på sagen henvises til
afsnit 3.2.9. ovenfor.
En polititjenestemand skal genopfriske sin viden om sagen inden vidneforklaringen i retten, jf.
retsplejelovens § 180 nævnt ovenfor. Det kan eksempelvis ske ved, at polititjenestemanden
gennemlæser sine egne noter om sagen eller gennemlæser den relevante politirapport i sagen, hvis det
er en rapport, som polititjenestemanden selv har udarbejdet.
Polititjenestemanden kan alene gennemlæse politirapporter, som han eller hun selv har udarbejdet, og
må f.eks. ikke gennemlæse en politirapport, hvor den pågældende er afhørt af en anden
polititjenestemand som vidne i den pågældende sag.
- 19 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0020.png
Det kan i forbindelse med visse tungere efterforskninger forekomme, at der sker sammenskrivning af
en række tekniske erklæringer og sporundersøgelser med henblik på en samlet vurdering og
konklusion. I sådanne tilfælde vil den rapportoptagende polititjenestemand eller kriminaltekniker alene
have adgang til at genopfriske sin viden om sagen ud fra de dele af rapporten, han selv har udarbejdet,
f.eks. en gerningsstedsundersøgelse eller sporsikring. Der vil i almindelighed ikke ske vidneførsel om
sammenfattende vurderinger af sagen, da det vil være de enkelte erklæringer og undersøgelser, der vil
føres som bevis.
I de tilfælde, hvor flere polititjenestemænd har været involveret i den pågældende opgave eller
hændelse, men således at rapporten om dispositionerne mv. er udfærdiget af én af de deltagende
polititjenestemænd, beror det på en konkret vurdering, om alle de deltagende har ret og pligt til at
opfriske deres viden ved at gennemlæse rapporten, hvis de bliver indkaldt til at afgive vidneforklaring
i retten.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at alle de polititjenestemænd, der har været involveret i den
pågældende opgave eller hændelse, normalt vil have adgang til at gennemlæse en ”fælles”
politirapport, hvis det kan betragtes som en tilfældighed, hvem af polititjenestemændene der har
udarbejdet rapporten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis flere polititjenestemænd har deltaget i en
ransagning, men ransagningsrapporten af praktiske grunde er udarbejdet af én af
polititjenestemændene. Det kan også være en politirapport om et færdselsuheld, hvor begge
polititjenestemænd i en politipatrulje har deltaget i undersøgelsen af uheldsstedet, men politirapporten
alene er udarbejdet af en af dem.
Der henvises i øvrigt til
Rigsadvokatens notat af 7. oktober 1993 om polititjenestemænds adgang til at
gennemse egne rapporter.
Om underretning af retten og forsvareren henvises til afsnittet herom ovenfor. Det indebærer ikke, at
enhver kontakt mellem en anklager og polititjenestemand, der må formodes at skulle indkaldes som
vidne, skal dokumenteres. Der skal som nævnt ske dokumentation i overensstemmelse med de
almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, og disse oplysninger skal
videregives til retten og forsvareren. Om der herudover skal ske underretning af retten og forsvareren
beror på en konkret vurdering, hvor navnlig hensynet til gennemsigtighed og forsvarerens mulighed
for at varetage sit hverv indgår (princippet om ”equality of arms”). I tvivlstilfælde skal der ske
underretning af retten og forsvareren.
3.3. Kontrol og opfølgning
3.3.1. Indledning
Kvalitets- og legalitetssikringen af straffesagsbehandlingen skal omfatte samtlige lokalpolitistationer
og afdelinger, der behandler straffesager. Der skal afholdes regelmæssige møder mellem
anklagemyndighedens jurister og lokalpolitistationer/afdelinger.
Møder og relevante drøftelser skal dokumenteres.
3.3.2. Ansvarsfordelingen for kontrol og opfølgning
Der skal fastsættes en fordeling af ansvaret for kontrol og opfølgning mellem anklagemyndighedens
juridiske personale og de politiuddannede ledere, herunder ansvaret for den juridiske kontrol med
- 20 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0021.png
frihedsberøvede og navnlig udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter og
frihedsberøvelse af personer under 15 år.
3.3.3. Centrale områder for politikredsens egen kvalitets-
og legalitetskontrol
Kontrol og opfølgning i politikredsen skal navnlig omfatte følgende områder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
afgørelseskompetence
afgørelsens hjemmel og rigtighed
forvaltningsretlige spørgsmål
kvaliteten af det skriftlige arbejde, herunder politirapporternes kvalitet
kvaliteten af efterforskningen og bevismidler
kvaliteten af retsarbejdet
lovligheden af tvangsindgreb og efterforskningsskridt
frihedsberøvede
prioritering og ressourceanvendelse
sagsbeholdning, herunder antallet af ubehandlede sager bl.a. ved den enkelte medarbejder eller
afdeling
sagsbehandlingstid og frister
uddelegerede sagsområder
særlige indsats- og fokusområder
områder overtaget fra statsadvokaten efter en call-in-periode
Der skal føres daglig kontrol med frihedsberøvede og særligt udstrækningen af frihedsberøvelsen af
varetægtsarrestanter, herunder isolationsfængslede. Der skal være særlig opmærksomhed på
frihedsberøvelse af personer under 15 år.
3.3.4. Særligt om fremgangsmåden ved uberettigede
indgreb
Politikredsene skal som led i arbejdet med kvalitets- og legalitetssikringen fastsætte retningslinjer, der
er med til at sikre, at der ikke sker fejl i forbindelse med iværksættelsen af straffeprocessuelle indgreb.
Om retningslinjerne for politikredsenes behandling af sager, hvor der måtte være sket fejl i forbindelse
med iværksættelsen af et straffeprocessuelt indgreb, herunder sagsgangene i den forbindelse, henvises
til afsnittet om
uberettigede straffeprocessuelle indgreb.
3.3.5. Særligt om brug af døgnrapporter og udtræk af
sagsbehandlingssystemer
Kontrollen skal bl.a. omfatte anvendelsen af døgnrapporter og regelmæssige udtræk fra
sagsbehandlings- og ledelsesinformationssystemer. Det skal fremgå, hvem der har ansvaret for at
foretage disse udtræk.
- 21 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3.3.6. Intern kontrol med lokalpolitistationer og
politiafdelinger
a) Besøg
Der skal fastsættes retningslinjer for regelmæssige besøg på alle lokalpolitistationer og i
politiafdelinger, hvor der behandles straffesager. Det skal fremgå, hvilke elementer der skal indgå i
kontrollen, hyppigheden, hvem der har ansvaret, samt hvordan kontrollen dokumenteres.
Som led i det almindelige samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten kan statsadvokaten
lejlighedsvis deltage i de nævnte besøg (herunder deltagelse virtuelt) og dermed have mulighed for at
få et godt kendskab til politikredsens lokale forhold og sagsgange og til kvalitets- og legalitetsarbejdet
i kredsen.
b) Stikprøver
Med henblik på kontrolindsatsen kan der på udvalgte sagsområder foretages målrettede stikprøver,
hvis det er hensigtsmæssigt og kan give et reelt billede af kvalitets- og legalitetsproblemer.
Vurderingen heraf bør baseres på overvejelser om risikoen for og væsentligheden af eventuelle
problemer i forhold til de enkelte sagsområder og den enkelte lokalpolitistation/politiafdeling.
Ved eventuelle stikprøver kan modellen i
bilag 1
eksempelvis anvendes.
Desuden udarbejder politikredsen en lokal tilsynsplan for kredsen, der fastlægger de væsentligste
tilsynsaktiviteter for året. Planen skal have fokus på at opdage og følge op på lokale risici og
udfordringer. Politikredsen skal over for statsadvokaten kunne beskrive og dokumentere, hvordan det
lokale tilsyn er tilrettelagt, og hvad politikredsen gør for at sikre kvalitet og legalitet i
sagsbehandlingen på områderne omfattet af den lokale tilsynsplan.
3.3.7. Opfølgning på straffesagsbehandlingen og
samarbejde herom med statsadvokaten
Der skal fastsættes procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af
straffesagsbehandlingen. Der bør herunder fokuseres på:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
væsentlige sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder samt opfølgning herpå
sager om politikredsens brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb
udfaldet af behandlingen af erstatningssager
frifindende domme
omgørelsessager
klagesager
indberetninger fra domstolene
politiklagesager
særlige indsats- og fokusområder samt anklagerfaglige fokusområder
politikredsens indberetninger til statsadvokaten og Rigsadvokaten mv.
Det skal sikres, at opfølgningen sker ensartet i politikredsen, og at læring og erfaring nyttiggøres og
udbredes i politikredsen.
- 22 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0023.png
Statsadvokaten kan inddrages og bør orienteres ved udformningen af retningslinjer for
sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af
centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af
oplysninger.
Politikredsen skal endvidere sikre, at der i forbindelse med opfølgningen på den daglige
straffesagsbehandling er opmærksomhed om mulige nye, generelle faglige og/eller tilsynsmæssige
indsats- og fokusområder i anklagemyndigheden. Også i forbindelse med kontakt til retterne,
særmyndigheder eller andre samarbejdspartnere bør politikredsen være opmærksom på mulige indsats-
og fokusområder.
Opfølgning på straffesagsbehandlingen skal indgå i det løbende samarbejde med statsadvokaten, og
det forudsættes, at politikredsen og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med
henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder. Der vil eksempelvis i politikredsen kunne
etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med
relevant lokal og central opfølgning eller udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag
til mulige nye indsats- og fokusområder. Se også
pkt. 4.3.2.
3.4. Dokumentation og afrapportering
3.4.1. Ansvarsfordelingen for dokumentation i
politikredsen
Der skal fastsættes retningslinjer for følgende:
•
medarbejderens egendokumentation
Den enkelte medarbejder skal i forbindelse med den daglige sagsbehandling kunne
dokumentere, at de handlinger og den sagsbehandling, der foretages, er lovlige og opfylder
kvalitetskravene. Dette vil normalt fremgå direkte af sagens akter.
•
lederens kontroldokumentation
Den enkelte medarbejders nærmeste leder skal kunne dokumentere den kontrol med kvaliteten
og legaliteten, som er foretaget.
3.4.2. Løbende indsamling og dokumentation
Sagsgangene skal – med henblik på opfølgning på straffesagsbehandlingen, jf.
pkt. 3.3.7.
–
tilrettelægges således, at der også i forbindelse med den daglige straffesagsbehandling kan ske en
løbende indsamling af oplysninger af særlig interesse for kvalitets- og legalitetssikringen. Dette
indebærer f.eks., at det i alle led skal være muligt at se, om sagsbehandlingen er korrekt, samt at
overlevering af sager mellem medarbejdere og afdelinger skal registreres og foregå forsvarligt.
Dokumentationen af den løbende indsamling af oplysninger kan f.eks. ske ved oprettelse af årlige
kontrolsager, samlinger af kontrolskemaer eller lignende.
Ved årets udgang afgiver hver politikreds en kort opsamling på deres lokale tilsynsplan til
statsadvokaterne om de i tilsynsplanen fastsatte, væsentligste tilsynsaktiviteter i kredsen med fokus på
- 23 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0024.png
tilsynets resultater og de iværksatte indsatser som opfølgning på tilsynet. I den forbindelse kan det
også indgå, hvad politikredsen overordnet set har gjort for at sikre kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen.
4. Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde vedr.
politikredsenes behandling af straffesager mv.
4.1. Generelt om formålet
Statsadvokaten er overordnet politidirektøren med hensyn til behandlingen af straffesager og kan give
generelle og konkrete pålæg om behandlingen af sagerne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2.
Statsadvokaten fører samtidig tilsyn med politidirektørens behandling af straffesager og behandler
klager over afgørelser truffet af politidirektøren vedrørende strafforfølgning.
Statsadvokatens opgaver skal ses i naturlig sammenhæng med politidirektørens rolle som øverste
ansvarlig for både politiet og anklagemyndigheden i 1. instans.
Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn skal medvirke til at sikre, at der findes nødvendige
retningslinjer for straffesagsbehandlingen, at retningslinjerne følges, og at sagerne behandles med den
rette kvalitet og effektivitet. Statsadvokaten skal samtidig medvirke til, at der sker en løbende
udvikling af kvaliteten af politikredsenes straffesagsbehandling og af politiets og
anklagemyndighedens kompetencer.
Gennem den faglige ledelse og tilsynet vil statsadvokaten dermed bl.a. kunne bidrage til, at
politikredsene når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, under iagttagelse af hensynet til
retssikkerheden.
Den centrale tilsynsplan sætter retning for anklagemyndighedens tilsynsarbejde, herunder
statsadvokaternes tilsyn med politikredsene. Tilsynsplanen beskriver således anklagemyndighedens
overordnede tilsynsaktiviteter i form af de generelle tilsynsområder og temaer, der aktuelt indgår i
tilsynet.
Rigsadvokaten udpeger i den centrale tilsynsplan en række generelle tilsynsområder, der er væsentlige
som indikatorer i relation til kvalitet og legalitet i politiets og anklagemyndighedens
straffesagsbehandling. De generelle tilsynsområder udvælges ud fra en vurdering af risiko og
væsentlighed. Rigsadvokaten identificerer desuden løbende temaer, der skal underlægges et særligt
tilsyn. Valget af temaer sker også ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Det kan f.eks. være, at
et område er særligt udfordret, eller at der er et politisk ønske om fokus på området. I forbindelse med
at temaerne udpeges, fastlægges omfanget (f.eks. hvor mange politikredse der skal være omfattet af
det tematiserede tilsyn) og metoden for tilsynet. Metoden vil afhænge af formålet med tilsynet,
herunder hvad der skal undersøges, og hvilken effekt man vil opnå. Temaerne udmøntes i konkrete
tilsynsplaner for hvert tema, som udarbejdes af statsadvokaten.
Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsene
omfatter også politikredsenes implementering og anvendelse af regler og retningslinjer for
behandlingen af straffesager, tiltalepraksis, sanktionspåstande, afgørelser og iagttagelse af tidsfrister.
Tilsynet og kvalitetsarbejdet omfatter såvel politikredsenes generelle sagsbehandlingsrutiner og
retningslinjer som behandlingen af enkeltsager.
I forbindelse med sit tilsyn og kvalitetsarbejde vurderer statsadvokaten politikredsenes egen kvalitets-
og legalitetssikring samt effektiviteten i straffesagsbehandlingen, jf. nærmere nedenfor under
pkt. 4.2.
- 24 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0025.png
Statsadvokaten vurderer i den forbindelse politikredsenes retningslinjer for kvalitets- og
legalitetssikring i alle lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager, og om
retningslinjerne følges. Endvidere vurderes ledelsens opfølgning i tilfælde af kvalitets- og
legalitetsproblemer.
Gennem sit tilsyn og samarbejde med politikredsene skal det sikres, at statsadvokaten til enhver tid har
et tilstrækkeligt indgående kendskab til forholdene i den enkelte politikreds til at kunne varetage sine
opgaver, herunder med hensyn til at kunne medvirke til kvalitets- og kompetenceudvikling i
politikredsene.
4.2. Grundlag og afgrænsning
Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde med straffesagsbehandlingen tilrettelægges i samarbejde
med politikredsene med fokus på at sikre en løbende udvikling og styrkelse af kvaliteten i
politikredsens straffesagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer.
Grundlaget for statsadvokatens virksomhed er bl.a. statsadvokatens daglige behandling af konkrete
anke- og klagesager mv. fra politikredsen samt statsadvokatens inddragelse i tilrettelæggelsen af
politikredsenes egen kvalitets- og legalitetssikring og udarbejdelsen af politikredsenes lokale
tilsynsplaner. Herudover vil forhold af betydning for tilrettelæggelsen af tilsynet og kvalitetsarbejdet
bl.a. kunne indgå i forbindelse med statsadvokatens løbende samarbejde og kontakt med politikredsene
på andre områder og under møder og eventuelle (tilsyns)besøg i politikredsene. Det forudsættes, at
statsadvokaten som led i et samarbejds- og løsningsorienteret fremadrettet tilsyn og kvalitetsarbejde i
forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsene har en tæt og bred kontakt til kredsene i forbindelse
med det daglige arbejde bl.a. gennem aktiviteter af den karakter, der er angivet nedenfor under
pkt.
4.3.
Statsadvokatens elektroniske adgang til via QlikView eller centrale datatræk at indhente oplysninger
om bl.a. sagsantal og sagsbehandlingstider i politikredsene vil ligeledes kunne anvendes til at
identificere f.eks. sagsområder eller enkeltsager, der bør være genstand for opmærksomhed i tilsyns-
og kvalitetsarbejdet. Statsadvokaten vil også, via QlikView, kunne få et indtryk af status og udvikling i
politikredsenes sagsbehandling på særlige indsats- og fokusområder, der bl.a. vil kunne anvendes i
forbindelse med tilsyns- og kvalitetsarbejdet med politikredsene.
Mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsenes straffesagsbehandling varetages af
Rigsadvokaten. Rigsadvokaten fastsætter på baggrund af en forhandling de overordnede mål for
straffesagsbehandlingen i en politikreds. Det vil bl.a. kunne omfatte generelle produktionskrav til
f.eks. antallet af tiltaler og mål for sagsbehandlingstider, herunder mål for sagsbehandlingstiden for
bestemte sagstyper eller sagsskridt. Målene for straffesagsbehandlingen i en politikreds vil efter
omstændighederne også kunne fastsættes under inddragelse af eventuelle oplysninger om særlige
indsats- eller fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. under statsadvokatens tilsyn og
kvalitetsarbejdet sammen med politikredsen.
Som led i mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsene er det ligeledes Rigsadvokaten, der
varetager opfølgningen på, om politikredsene har nået de overordnede mål, der er fastsat for
straffesagsbehandlingen. Ved fastsættelse af målene for politikredsene aftales det samtidig mellem
Rigsadvokaten og statsadvokaterne, hvis statsadvokaterne eventuelt skal medvirke til en faglig
vurdering af politikredsenes opfyldelse af konkrete mål.
Statsadvokaten skal som anført nedenfor under
pkt. 4.3.
som led i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde bl.a.
være opmærksom på, om sagsgange i den enkelte politikreds er tilrettelagt hensigtsmæssigt bl.a. med
henblik på at sikre effektivitet i straffesagsbehandlingen. Statsadvokaten vil som nævnt også, f.eks. via
- 25 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0026.png
QlikView, kunne blive opmærksom på, at f.eks. sagsbehandlingstiden eller antallet af verserende sager
på et bestemt sagsområde eller i en bestemt afdeling i en periode er stigende i en politikreds.
Statsadvokaten bør følge op på forhold af denne karakter og drøfte dem med politikredsen som led i
det almindelige samarbejde og kvalitetsarbejde med kredsen. De nævnte forhold bør derfor også i
relevant omfang indgå i politikredsens lokale tilsynsplan og opfølgningen herpå. Statsadvokaten vil i
den forbindelse bl.a. kunne fastsætte retningslinjer til politikredsen om sagsbehandlingen og eventuelt
vejlede politikredsen om best practice for håndteringen af lignende forhold eller sagsområder og om
sagsgange mv. i andre politikredse, jf. også
pkt. 4.3.6.
Ansvaret for politikredsens ressourceanvendelse og prioritering mv. og for, at politikredsen efterlever
givne retningslinjer og når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, påhviler
politidirektøren.
4.3. Udførelse
4.3.1. Statsadvokatens daglige sagsbehandling mv.
I forbindelse med statsadvokatens daglige sagsbehandling af ankesager og klagesager mv. skal
statsadvokaten vurdere, om politikredsenes sagsbehandling er gennemført med den rette legalitet,
kvalitet og effektivitet.
Statsadvokaten skal bl.a. vurdere, om der er forhold ved politikredsenes sagsbehandling, som i det
konkrete tilfælde bør tages op over for den enkelte politikreds, eller som mere generelt bør følges op
som led i det almindelige kvalitetsarbejde med kredsene.
Ved gennemgang af konkrete sager skal statsadvokatens opmærksomhed være på kvalitets- og
legalitetssikring, kompetenceforhold, tidsforbrug, hensigtsmæssige sagsgange og forvaltningsretlige
spørgsmål, herunder begrundelseskrav, klagevejledning og evt. partshøring mv. I forbindelse med
behandlingen af ankesager indgår herudover bl.a. politikredsens udformning af anklageskrift,
tiltalepraksis, sanktionspåstand og øvrige forberedelse samt udførelsen af sagen ved byretten, herunder
iagttagelse af straffeprocessuelle regler og retningslinjer.
Statsadvokaten indhenter efter behov yderligere materiale fra politikredsene og foretager eventuelt
gennemgang af konkrete sager i den enkelte kreds.
4.3.2. Opmærksomhed om særlige indsats- og
fokusområder
Statsadvokaten skal i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde navnlig være opmærksom på politikredsenes
behandling af sager inden for allerede fastlagte særlige indsats- og fokusområder, herunder tematilsyn
og områder omfattet af politikredsenes lokale tilsynsplaner.
Statsadvokaten skal samtidig løbende være opmærksom på og i dialog med politikredsene om,
hvorvidt der er områder, hvor der fremadrettet synes at kunne være behov for en særlig faglig indsats,
eller for at fastlægge eller ændre retningslinjer og procedurer mv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvor en bestemt sagstype giver anledning til særlige vanskeligheder i politikredsene eller ved
behandlingen i retterne. Det vil også kunne være tilfældet på områder med øget politisk bevågenhed
eller ved ændringer i politiets strategiske indsatsområder. Statsadvokaten kan i den forbindelse i
- 26 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0027.png
samarbejde med Rigsadvokaten udpege et område, som skal indgå i den centrale tilsynsplan som et
tematilsyn.
Opfølgningen skal indgå i det løbende samarbejde med politikredsene, og det forudsættes, at
politikredsene og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at
identificere mulige indsats- og fokusområder, som kan overvejes tilføjet i politikredsenes lokale
tilsynsplaner. Der vil eksempelvis i statsadvokaturen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for
løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal eller mere generel opfølgning,
eller der kan udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag om nye indsats- og
fokusområder. Se også
pkt. 3.3.7.
om eventuelle tilsvarende initiativer i politikredsene.
Statsadvokaterne skal løbende koordinere, hvilke særlige områder der kan være grund til at tage op og
fokusere på, herunder hvilke områder der i givet fald skal tages op lokalt eller regionalt. Det kan i så
fald ske ved, at den pågældende politikreds tilføjer området i den lokale tilsynsplan.
Statsadvokaterne skal også løbende koordinere, hvilke områder der bør tages op generelt, eventuelt
over for Rigsadvokaten med henblik på mulige landsdækkende tiltag. Det vil i givet fald kunne ske
ved, at der i den centrale tilsynsplan iværksættes et tematilsyn for at understøtte en målrettet og klart
defineret tilsynsindsats på et bestemt område.
4.3.3. Vejledning om ny lovgivning, call-in områder mv.
Statsadvokaten vil som led i den generelle faglige ledelse af anklagemyndigheden være politikredsenes
daglige sparringspartner med hensyn til straffesagsbehandlingen. Det vil derfor også være naturligt, at
statsadvokaten efter aftale – og eventuelt efter drøftelse med Rigsadvokaten eller i de relevante faglige
fora og netværk – inddrages og bistår med vejledning mv. i forbindelse med politikredsenes
implementering af ny lovgivning eller administrative forskrifter. Det vil navnlig være relevant, hvor
der er tale om lovgivning eller administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et
strafferetligt område eller er af væsentlig betydning for straffesagsbehandlingen, eller som omfatter
mere komplicerede strafferetlige problemstillinger, jf. også
pkt. 3.2.7.
Statsadvokaten forudsættes tilsvarende at bistå politikredsene med vejledning mv. på sagsområder, der
har været behandlet af statsadvokaten i forbindelse med en call-in-periode, og som herefter lægges ud
til udførelse i politikredsene.
4.3.4. Vejledning om opfølgning på
straffesagsbehandlingen mv.
Politikredsene skal som anført under
pkt. 3.3.7.
fastlægge procedurer og ansvarsfordeling for
opfølgning på resultatet af straffesagsbehandlingen. Det vil være naturligt, at statsadvokaten generelt
inddrages og i hvert fald orienteres ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen,
opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale
indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger.
4.3.5. Evaluering af efterforskning og retsforfølgning
- 27 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
Statsadvokaten bør i samarbejde med politikredsene løbende være opmærksom på, om der i en bestemt
sag eller på bestemte sagsområder kan være anledning til at foretage en evaluering af efterforskningen
eller retsforfølgningen sammen med kredsene. Det vil både kunne være tilfældet i enkeltstående større
sager, der udføres af en politikreds, og i tilfælde, hvor der efter den generelle samarbejdsmodel
samarbejdes mellem statsadvokaten og en politikreds om udførelsen af en konkret sag i 1. instans, der
kompetencemæssigt hører under politidirektøren.
Endvidere vil både politikredsene og statsadvokaten i forbindelse med behandlingen og udførelsen af
straffesager kunne blive opmærksom på forhold med hensyn til f.eks. efterforskningens
tilrettelæggelse og nye efterforskningsteknikker eller anvendelsen og fremlæggelsen af bevismidler
mv., der generelt eller i bestemte sagstyper bør tages op til en bredere evaluering.
Er der tale om evaluering af forhold med hensyn til efterforskningen af strafbare forhold, er det
naturligvis vigtigt, at politipersonalet inddrages i evalueringen sammen med statsadvokaten og
politikredsen(e)s anklagere. På områder, hvor en særmyndighed er involveret i sagens behandling, bør
det overvejes, om særmyndigheden også skal inddrages i evalueringen.
Det er samtidig vigtigt at sikre, at resultatet af evalueringen formidles videre, så det i relevant omfang
kan anvendes af andre.
4.3.6. Uddannelsesaktiviteter og udbredelse af best
practice mv.
Politikredsene har naturligvis ansvaret for, at medarbejderne i anklagemyndigheden i kredsene gennem
bl.a. relevant uddannelse har de kompetencer, der skal til for at kunne løse arbejdsopgaverne. I kraft af
statsadvokatens opgaver, kompetence og erfaring vil statsadvokaten imidlertid på en række områder
naturligt kunne bidrage til den løbende udvikling af politiets og anklagemyndighedens kompetencer
som led i kvalitetsarbejdet sammen med kredsene.
Som anført ovenfor forudsættes statsadvokaterne f.eks. på relevante områder at bistå politikredsene
med vejledning bl.a. om ny lovgivning, om behandlingen af straffesager, der lægges ud til
politikredsene efter en call-in-periode, og om udformningen af retningslinjer for opfølgningen på
straffesagsbehandlingen. Evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen på bestemte områder
og arbejdet med hensyn til særlige indsats- og fokusområder vil tilsvarende kunne danne grundlag for
iværksættelse af videnstiltag i politikredsene.
Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn med anklagemyndigheden giver derudover generelt
mulighed for at indsamle erfaringer og koordinere på tværs af politikredsene. Statsadvokaten vil
herigennem bl.a. kunne foretage relevant benchmarking og medvirke til at sikre udbredelse af best
practice mellem politikredsene f.eks. med hensyn til tilrettelæggelsen af sagsgange på bestemte
områder.
Gennem sin generelle erfaring med udførelsen af straffesager ved landsretten og med baggrund i bl.a.
behandlingen af ankesagerne fra den enkelte politikreds vil statsadvokaten også kunne vejlede
politikredsen med hensyn til retsarbejdet, herunder om tilrettelæggelsen og udførelsen af
straffesagerne i retten.
Statsadvokaten bør løbende drøfte med politikredsene, på hvilke områder der kan være behov for
videnstiltag i kredsene. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning lokalt i politikredsene, eventuelt i
forbindelse med statsadvokatens deltagelse i juristmøder i kredsene. Statsadvokaterne vil efter behov
også kunne afholde egentlige undervisningsseminarer eller temadage mv. enten lokalt eller hos
- 28 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0029.png
statsadvokaterne. Videnstiltag bør naturligvis i relevant omfang også omfatte andre medarbejdere i
politikredsen end anklagere.
Det forudsættes, at statsadvokaterne har en tæt indbyrdes koordination af behovet for og udformningen
af videnstiltag i politikredsene, og at der sker den fornødne koordination med Rigsadvokaten med
hensyn til mulige landsdækkende initiativer, herunder i forhold til indholdet i anklagemyndighedens
kursuskatalog.
4.3.7. Statsadvokatens møder og besøg i politikredsen
Som anført ovenfor under
pkt. 4.2.
forudsættes det, at statsadvokaten som led i det samarbejds- og
løsningsorienterede tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsene har
en tæt og bred kontakt til kredsene i forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem de aktiviteter,
der er angivet ovenfor.
Den løbende kontakt mellem statsadvokaten og politikredsene forudsættes bl.a. at finde sted i
forbindelse med statsadvokatens vejledning mv. som led i opfølgningen på tilsyn og kvalitetsarbejdet i
øvrigt sammen med politikredsen. Hvis der er behov for det, kan statsadvokaten som led i det
almindelige samarbejde med kredsene afholde møder med kredsene og efter behov deltage – eventuelt
virtuelt – i kredsenes egne, regelmæssige tilsynsbesøg på politistationerne og i politiafdelingerne.
Med henblik på at sikre et tæt og løbende samarbejde mellem statsadvokaterne og politikredsene kan
der aftales en regelmæssig og hensigtsmæssig mødestruktur mellem statsadvokaten og den enkelte
politikreds, hvor der ud over møder eller drøftelser med politikredsens ledelse også indgår møder med
medarbejderne i anklagemyndigheden og eventuelt politipersonale. Eksempelvis vil mulighed for
deltagelse i juristmøder i politikredsen, eller i møder med advokaturcheferne kunne være en naturlig
del af statsadvokatens kontakt til kredsen, og samtidig understøtte statsadvokatens funktion som daglig
faglig sparringspartner for politikredsen med hensyn til straffesagsbehandlingen.
Statsadvokaten foretager mindst et årligt tilsynsbesøg i hver politikreds.
Statsadvokaten skal både ved tilsynsbesøg og i forbindelse med det løbende samarbejde og tilsyn med
politikredsene navnlig sikre sig, at der i politikredsene er særlig opmærksomhed på behandlingen og
identificeringen af fokusområder, herunder i kredsenes lokale tilsynsplaner.
Statsadvokaten vælger selv formen for tilbagemelding på det løbende tilsyn og eventuelle tilsynsbesøg
til politikredsene. Tilbagemeldingen kan derefter også ske i forbindelse med et efterfølgende besøg i
politikredsene, hvor hovedtemaerne i statsadvokatens konklusioner og eventuelle særlige områder
efter behov kan gennemgås og drøftes med politikredsens ledelse og/eller medarbejdere. I den
forbindelse kan politikredsenes lokale tilsynsplaner også drøftes.
4.4. Dokumentation
Statsadvokaten tilrettelægger og udfører tilsyns- og kvalitetsarbejdet i forhold til
straffesagsbehandlingen i de enkelte politikredse, så der efter behov kan ske dokumentation heraf.
Statsadvokaterne afgiver ved årets afslutning en fælles samlet opfølgning til Rigsadvokaten om de
væsentligste resultater af tilsynet. Opfølgningen skal i kort form give et koncentreret og tydeligt
statusbillede af politikredsenes udfordringer og initiativer samt udviklingstiltag i forhold hertil.
5. Rigsadvokatens opfølgning og tilsyn
- 29 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0030.png
5.1. Formål
Rigsadvokaten har som øverste anklagemyndighed det overordnede ansvar for legaliteten og kvaliteten
i straffesagsbehandlingen og kan fastsætte generelle bestemmelser og give konkrete pålæg om
behandlingen af straffesager, jf. retsplejelovens § 99. Rigsadvokaten fører efter bestemmelsen samtidig
tilsyn med statsadvokaternes og politidirektørernes behandling af straffesager og behandler klager over
afgørelser vedrørende strafforfølgning, der er truffet af statsadvokaterne som 1. instans.
Rigsadvokatens overordnede opfølgning og koordinering af legalitets- og kvalitetsarbejdet i
straffesagsbehandlingen skal sikre, at der i alle politikredse og statsadvokaturer findes nødvendige
retningslinjer og procedurer, og at straffesager på landsplan behandles ensartet med rette kvalitet og
effektivitet. Rigsadvokaten skal samtidig i samarbejde med statsadvokaterne medvirke til at sikre en
samlet videns- og erfaringsopsamling samt -udbredelse med henblik på løbende at styrke
legalitetssikringen og udvikle kvaliteten og effektiviteten i straffesagsbehandlingen i hele landet.
5.2. Overordnet resultatopfølgning mht.
straffesagsbehandlingen
Rigsadvokaten foretager en overordnet mål-, resultat- og ressourcestyring af politikredsenes
straffesagsbehandling, som også kan inddrage eventuelle oplysninger om særlige indsats- og
fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. som led i arbejdet med legalitet og kvalitetssikring.
Som led heri varetager Rigsadvokaten ligeledes opfølgningen på, om politikredsene har nået de
overordnede mål, der er fastsat for straffesagsbehandlingen. Der henvises til
pkt. 4.2.
ovenfor.
Rigsadvokaten foretager en tilsvarende overordnet styring med hensyn til statsadvokaternes
straffesagsbehandling.
5.3. Overordnet opfølgning på tilsynsområdet
Rigsadvokaten offentliggør årligt hovedresultaterne af anklagemyndighedens tilsynsvirksomhed.
Offentliggørelsen omfatter de væsentligste resultater af tilsynet med de generelle tilsynsområder, de
tematiserede tilsyn og det lokale tilsyn samt i relevant omfang, hvilke initiativer der er iværksat som
opfølgning på tilsynet.
Derudover afholder Rigsadvokaten kvartalsvise tilsynsmøder med statsadvokaterne med henblik på at
sikre et løbende fokus på hovedtendenser og udvikling og med henblik på at gøre status over de lokale
tilsyn og vurdere behovet for løbende opfølgning.
5.4. Tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaterne
I forbindelse med Rigsadvokatens løbende behandling af bl.a. ankesager, procesbevillingsansøgninger
og klagesager vurderer Rigsadvokaten statsadvokaternes sagsbehandling i de pågældende sager i
forhold til legalitet, kvalitet og effektivitet. Derudover har Rigsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde
med statsadvokaterne bl.a. udgangspunkt i de fastsatte indsats- og fokusområder og løbende dialog
med statsadvokaterne, samt opfølgningen på eventuelt fastsatte mål.
Desuden skal statsadvokaterne på samme vis som politikredsene udarbejde og følge op på deres lokale
tilsynsplaner.
- 30 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0031.png
Rigsadvokaten vil mindst én gang årligt afholde et tilsynsmøde hos hver statsadvokat og herudover
løbende drøfte statsadvokatens organisering og tilrettelæggelse af tilsynet og kvalitetsarbejdet med
politikredsene med statsadvokaten, herunder med hensyn til den generelle opsamling af resultatet af
bl.a. klagesager, udviklingen i klagesager og omgørelser samt tilsynet på særlige områder, f.eks. med
varetægtsfængslinger eller langvarige sigtelser. Statsadvokatens samarbejde med politikredsene i
øvrigt bl.a. i forbindelse med eventuelle call-in-ordninger eller brug af den generelle samarbejdsmodel
vil ligeledes naturligt kunne drøftes løbende.
I forhold til statsadvokatens egen straffesagsbehandling vil Rigsadvokaten i sit tilsyn og
kvalitetsarbejde med statsadvokaten være opmærksom på statsadvokatens behandling af ankesager,
kontrolsager vedr. forvarings- og foranstaltningsdømte, sagsbehandlingen af tiltaleindstillinger og
sagsbehandlingstiden og de områder, som indgår i statsadvokaternes egne tilsynsplaner.
Bilag
Bilag 1 - Kvalitetsskema
Kvalitetsskema
Politikreds
Stikprøve på lokalpolitistation/i politiafdeling *:
Kontroldato:
Kontrol foretaget af:
Følgende sag gennemgået ved
stikprøve:
J.nr.:
Bemærkninger/udtaget til opfølgning for så vidt angår:
Emne:
Tvangsindgreb (herunder anholdelse,
fængsling, ransagning,
beslaglæggelse, teleoplysninger mv.)
Bemærkning :
Har betingelserne været opfyldt?
Er evt. politirapport(er) om indgreb på øjemedet
fyldestgørende?
Er fastsatte procedurer for forelæggelse mv. fulgt?
Er sagsbehandling iværksat hurtigst muligt?
- 31 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0032.png
Kvalitetsskema
Politikreds
Er den tidsmæssige udstrækning af indgrebet
begrundet og proportionalt med sagens karakter mv.?
Er der givet korrekt klagevejledning i forbindelse med
eventuelle indgreb?
Afhøringer
Efterforskning i øvrigt
Er formregler iagttaget ?
Er kvaliteten af efterforskningen i orden?
Herunder:
•
Politirapporter (vejledning/underskrift)
•
Overholdelse af retningslinjer for evt. særlige
efterforskningsskridt (herunder kildeførere,
fotokonfrontation)
Påtaleopgivelse/henlæggelse
Korrekt afgørelse, tilstrækkeligt grundlag,
forvaltningslovens krav om underretning, begrundelse,
klagevejledning opfyldt?
Korrekt grundlag, lovfortolkning, påstand?
Korrekt personale-/ kompetenceniveau?
Hensigtsmæssige og ressourcemæssigt fornuftige
(f.eks. generel sagsvandring)?
Har eventuelle særlige retningslinjer for behandlingen
af den pågældende sagstype været fulgt, herunder
f.eks. prioritering/ressourceanvendelse
Tiltale/bødeforelæg
Afgørelsesniveau
Sagsgange mv.
Sagsbehandlingstid
Er generelle eller særlige retningslinjer/ frister
overholdt?
Er sprogbrugen hensigtsmæssig for borgeren?
Er generelle eller særlige retningslinjer mv.
overholdt?
Sprogbrug
Særligt indsats- og fokusområde
- 32 -
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren
3073017_0033.png
Kvalitetsskema
Omfattet af forelæggelsespligt/
indberetnings-ordning
Politikreds
Er reglerne om forelæggelse/indberetning til
statsadvokaten, Rigsadvokaten, Justitsministeriet
fulgt?
Er der anvendt rette gerningskode?
Har brug af evt. undersøgelsesnr. været korrekt?
Er sagsdata mv. registreret og opdateret korrekt i
Polsas?
Registrering mv.
Samlet vurdering
Har gennemgangen af sagen givet anledning til
initiativer, er der fulgt op på evt. problem?
Andet
Bilag 2 – Skema til logførsel ved kontakt med vidner
Anklagerens kontakt med vidner – Logførsel
Dato:
J.nr.:
Sagsbehandler:
Dato
for
kontakt
Logførende
anklager
Vidnet
(formodede)
Kortfattet notat om
kontakten, herunder
kontaktens form
(telefonisk, personligt,
skriftligt)
Evt. henvisning til
relevante bilag
(skriftlig
korrespondance)
- 33 -