REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Rigsadvokaten

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

STATSADVOKATEN I KØBENHAVN

KAMPMANNSGADE 1

1604 KØBENHAVN V

TELEFON: 72689000

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

19. august 2025

JOURNAL NR.

SAK-2025-2100102-11

SAGSBEHANDLER: NFG/

Statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer om kri-

terier for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager mv.

Hermed sendes Statsadvokaten i Københavns, Statsadvokaten i Viborgs og Statsadvokaten

for Særlig Kriminalitets koordinerede afrapportering vedrørende statsadvokaternes gen-

nemgang af politikredsenes retningslinjer om kriterier for henlæggelse og påtaleopgivelse

af sager samt politikredsenes retningslinjer for delegation af kompetence fra anklagemyn-

digheden til andre i politiet.

Afrapporteringen er opbygget på følgende måde:

1. Baggrund for og rammesætning af gennemgangen

2. Hovedresultater

3. Metode

3. 1. Politikredsenes udvælgelse af materiale og redegørelse til statsadvokaterne

3.2. Statsadvokaternes gennemgang

4. Gældende ret

4.1. Retsplejelovens regler

4.2. Justitsministeriets notits af 7. september 2022 om Politiets eksisterende mu-

ligheder for at prioritere sager

4.3. Rigsadvokatmeddelelsen (afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbe-

handlingen)

4.3.1.

Visitation, prioritering og kvalitetssikring

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

4.3.2.

4.3.3.

Bemyndigelse

Udarbejdelse af retningslinjer

5. Resultatet af statsadvokaternes gennemgang

5.1. Retningslinjernes form

5.2. Henlæggelse og påtaleopgivelse af sager

5.2.1

5.2.2

Beløbsgrænser

Øvrige kriterier

5.3. Bemyndigelser

5.3.1.

5.3.2.

6. Opfølgning

6.1. Retningslinjernes form

6.2. Henlæggelse og påtaleopgivelse af sager

6.3. Bemyndigelse

Bilag 1

Justitsministeriets notits af 7. september 2022 om Politiets eksisterende muligheder for at

prioritere sager

Bilag 2

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen

Formen for delegation

Personkreds

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

1. Baggrund for og rammesætning af gennemgangen

Medierne bragte i vinteren og foråret 2025 en række kritiske historier om henlæggelser

og utilstrækkelig efterforskning af sager i politiet.

På den baggrund blev det besluttet, at statsadvokaterne skulle iværksætte en tilsynsun-

dersøgelse, der havde til formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis i

forhold til at henlægge sager. Statsadvokaternes afrapportering vedrørende tilsynsunder-

søgelsens resultater blev sendt til Rigsadvokaten den 16. maj 2025.

Justitsministeriet anmodede endvidere den 1. april 2025 Rigsadvokaten om at sikre, at

der skete en gennemgang af alle actioncards, retningslinjer mv., der indeholder kriterier

for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager.

På baggrund af Justitsministeriets anmodning af 1. april 2025 har Rigsadvokaten samme

dag anmodet alle politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om, at



gennemgå alle gældende retningslinjer, vejledninger, actioncards, instrukser mv.,

der indeholder kriterier for slutning af sager, dvs. henlæggelse og påtaleopgivelse

af sager,



gennemgå bemyndigelser og evt. andet materiale, hvor der er sket delegering af

kompetence fra anklagemyndigheden til andre i politiet,



indsende en redegørelse, som beskriver, hvad gennemgangen har givet anledning

til, herunder oplyse om eventuelle ændrede retningslinjer, og



indsende alle identificerede og gennemgåede retningslinjer mv., herunder både

nye og tidligere versioner, hvis der på baggrund af gennemgangen er sket ændrin-

ger i retningslinjer mv.

Rigsadvokaten har anført, at retningslinjer, vejledninger, actioncards, instrukser og be-

myndigelser skal fortolkes bredt og således f.eks. kan omfatte mails fra ledere til medar-

bejdere med interne instrukser. Endvidere vil dokumenter, der er udarbejdet og anvendes

i lokale afdelinger, og dermed ikke nødvendigvis ligger på POLintra, tillige være omfattet.

Politikredsene er anmodet om at vurdere, om retningslinjerne mv. er inden for rammerne

af gældende ret, herunder retsplejeloven og retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen. Hvis de enkelte politikredse

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

ikke finder, at dette er tilfældet, har Rigsadvokaten anmodet om, at retningslinjerne mv.

straks bringes i overensstemmelse hermed.

Statsadvokaterne har foretaget en gennemgang af redegørelserne og retningslinjerne og

oversender hermed én samlet redegørelse til Rigsadvokaten.

2. Hovedresultater

På baggrund af gennemgangen er det statsadvokaternes vurdering, at politikredsenes ret-

ningslinjer generelt er inden for rammerne af gældende ret, herunder afsnittet om Kvali-

tet og legalitet i Rigsadvokatmeddelelsen. Der er alene fundet enkelte eksempler på ret-

ningslinjer, som ikke ses at være i fuldstændig overensstemmelse med Rigsadvokatmed-

delelsen, ligesom der er fundet eksempler på retningslinjer, som kan give anledning til

tvivl om anvendelsen i praksis eller i forhold til rammerne for bemyndigelse i Rigsadvo-

katmeddelelsen.

Eksemplerne ses ikke at afspejle et generelt problem på tværs af politikredsene, men det

er statsadvokaternes vurdering, at der på baggrund af den samlede gennemgang er behov

for at lave en generel opfølgning over for kredsene i forhold til den konkrete udformning

af retningslinjer, herunder i forhold til rammerne for bemyndigelse.

Politikredsenes gennemgang har i en række tilfælde givet kredsene anledning til at ændre,

præcisere, opdatere eller slette gældende retningslinjer. Dette har været i tilfælde, hvor

kredsene f.eks. har fundet, at retningslinjerne har været unuancerede, eller hvor det er

vurderet, at retningslinjerne i øvrigt har kunnet give anledning til tvivl i forhold til brugen

i praksis. I enkelte tilfælde er det konstateret, at retningslinjer har været forældede.

Statsadvokaternes gennemgang har givet anledning til at iværksætte opfølgning over for

nogle politikredse, herunder med anmodning om uddybning eller præcisering af indhol-

det af konkrete retningslinjer. Dette har været i tilfælde, hvor statsadvokaterne har fun-

det, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse med Rigsadvokatmeddelelsen, eller

hvor retningslinjerne kan give anledning til tvivl i forhold til anvendelsen i praksis eller i

forhold til rammerne for bemyndigelse. Opfølgningen over for kredsene er endnu ikke

tilendebragt.

Der redegøres nærmere for resultatet af statsadvokaternes gennemgang under punkt 5

vedrørende

Resultat af statsadvokaternes gennemgang.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Statsadvokaterne vil i samarbejde med politikredsene følge op på resultatet af gennem-

gangen, herunder i forbindelse med den løbende kvalitets- og legalitetskontrol og stats-

advokaternes generelle tilsynsarbejde. Der henvises i øvrigt nærmere til pkt. 6 vedrørende

Opfølgning.

3. Metode

3.1. Politikredsenes udvælgelse af materiale og redegørelse til statsadvokaterne

Politikredsene har selv – eller via Rigspolitiet – foretaget kredsrelevant søgning på POL-

intra (politiets intranet) med henblik på at udfinde materiale, der indeholder retningslin-

jer omfattet af undersøgelsen.

Derudover har politikredsene anmodet relevante medarbejdere om at gennemgå person-

lige dokumenter og e-mail for relevant materiale. Endelig er der i enkelte tilfælde identi-

ficeret mundtlige instrukser, som er gengivet på skrift.

Dokumenterne ses både at være forankret i anklagemyndigheden og i politisøjlen.

Politikredsene har gennemgået retningslinjerne med henblik på at vurdere, om retnings-

linjerne indeholder kriterier for henlæggelse eller påtaleopgivelse, samt om kriterierne er

inden for rammerne af gældende ret, herunder retsplejeloven og retningslinjerne i Rigs-

advokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen.

Politikredsenes gennemgang af materialet er sket på advokaturchefniveau/lederniveau.

Der er herefter for hver politikreds udarbejdet en redegørelse, der sammen med det ud-

fundne materiale er sendt til statsadvokaterne.

I de tilfælde, hvor der på baggrund af gennemgangen er sket ændringer i retningslinjer

mv., er både nye og tidligere versioner af retningslinjerne medsendt. I nogle tilfælde er

det dog angivet, at retningslinjer er under revision, som endnu ikke er tilendebragt. I en-

kelte tilfælde er det angivet, at kredsen har besluttet at ophæve eller slette retningslinjer.

3.2. Statsadvokaternes gennemgang

Statsadvokaterne har foretaget en gennemgang af samtlige indsendte retningslinjer mv.,

som politikredsene har vurderet indeholder kriterier for henlæggelse og påtaleopgivelse

af sager.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Statsadvokaterne har ved gennemgangen vurderet, om retningslinjerne er i overensstem-

melse med gældende ret og ligger inden for de rammer, der i øvrigt er fastsat for politiets

og anklagemyndighedens behandling af straffesager.

Statsadvokaterne har endvidere gennemgået kredsenes retningslinjer for bemyndigelser

og eventuelt andet materiale, hvor der er sket delegering af kompetence fra anklagemyn-

digheden til andre personalegrupper i politiet. Det er i den forbindelse vurderet, om kred-

senes delegation af kompetence ligger inden for rammerne af Rigsadvokatmeddelelsen, af-

snittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen.

Statsadvokaterne har endelig i forbindelse med gennemgangen fundet anledning til at vur-

dere, om retningslinjerne generelt er udformet på en hensigtsmæssig og overskuelig måde.

I gennemgangen hos statsadvokaterne har deltaget vicestatsadvokater, specialanklagere,

senioranklagere og en chefkonsulent.

4. Gældende ret

Politiets og anklagemyndighedens beslutning om henlæggelse eller påtaleopgivelse af straf-

fesager beror i det væsentligste på et skøn. Ud over en række formelle krav til selve afgø-

relsen (begrundelse, klagevejledning osv.) gælder en forvaltningsretlig grundsætning om, at

afgørelser som hovedregel ikke må være baseret på opstillede regler, der enten begrænser

eller udelukker dette skøn.

Det pligtmæssige skøn er ikke til hinder for, at der opstilles og anvendes interne prioriterin-

ger eller hovedregler, når blot der i den enkelte sag foretages en konkret vurdering i lyset af

sagens samlede omstændigheder. Det er derimod uforeneligt med det pligtmæssige skøn,

hvis der fastsættes begrænsnings- eller afskæringsregler, hvorved visse eller alle afgørelser

træffes efter en intern regel i stedet for efter et konkret skøn, også betegnet som ”skøn

under regel”.

Politiets og anklagemyndighedens arbejde er reguleret af gældende lovgivning samt de

generelle retningslinjer, der er udarbejdet til brug for politiets og anklagemyndighedens

arbejde. Sådanne generelle retningslinjer findes i Rigsadvokatmeddelelsen, som udgør

den overordnede retlige ramme for politikredsenes udstedelse af retningslinjer.

Nedenfor under punkt 4.1. og 4.2. foretages en gennemgang af de relevante regler og

rammer for indledning af efterforskning samt afvisning og slutning af sager efter bestem-

melserne i retsplejelovens § 749 og § 721, herunder om politiets eksisterende muligheder

for at prioritere sager.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Under punkt 4.3. foretages en gennemgang af relevante afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen

med særligt fokus på retningslinjerne for kvalitetssikring, prioritering og bemyndigelse.

4.1. Retsplejelovens regler

Retsplejelovens § 742:

Stk. 1.: Anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet.

Stk. 2: Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning

om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Retsplejelovens § 743:

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden straffe-

retlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens

behandling ved retten.

Anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet, og politiet iværksætter efter anmel-

delse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart

forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar

eller anden strafferetlig retsfølge er til stede og at tilvejebringe oplysninger til brug for

sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten.

Politiets iværksættelse af efterforskningsskridt sker på baggrund af en konkret vurdering,

hvori der kan indgå både et politifagligt og et juridisk skøn.

Vurderingen foretages ud fra sagens karakter, grovhed og omfang. I den vurdering ind-

drages, om det er sandsynligt, at iværksættelse af et konkret efterforskningsskridt vil føre

til relevant belysning af sagen, og om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,

omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betyd-

ning og den straf, der i givet fald kan forventes idømt.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Retsplejelovens § 749:

Stk. 1: Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning.

Stk. 2: Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille ef-

terforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst sigtelse. Er sigtelse rejst, finder bestemmel-

serne i § 721 og § 722 anvendelse.

Retsplejelovens § 721, stk. 1:

Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde,

hvor sigtelsen har vist sig grundløs,

hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig,

hvor straffelovens § 10b eller § 89 ville være anvendelig, hvis sigtede var at finde skyldig, når det skøn-

nes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være

af væsentlig betydning, eller

hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke

står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.

Efter retsplejelovens § 749 afviser politiet en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes

grundlag for at indlede efterforskning (stk. 1), ligesom politiet indstiller efterforskningen,

hvis der ikke er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning (stk. 2).

En henlæggelse efter § 749 forudsætter, at der ikke er rejst sigtelse i sagen, eller at den

pågældende – f.eks. på grund af de indgreb, der er foretaget – må betragtes som sigtet.

Hvis en person således har været sigtet i sagen, finder retsplejelovens § 721 anvendelse,

når en sag skal sluttes (påtaleopgivelse).

Det fremgår af

Straffeprocessen, kapitel 4, pkt. 4.5.3.

bl.a., at

”(…) En politianmeldelse skal afvises, hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforsk-

ning, jf. § 749, stk. 1, f.eks. fordi det af anmeldelsen fremgår, at det anmeldte forhold ikke

er strafbart, eller at anmeldelsen er urigtig. Også andre omstændigheder kan begrunde

afvisning, og afgørelsen træffes af politiet ud fra en konkret vurdering. Principielt forskellig

fra disse vurderinger er tilfælde, hvor politiet umiddelbart henlægger en sag, fordi det dre-

jer sig om bagatelagtig kriminalitet, hvor der ud fra en (nødvendig) ressourceprioritering

normalt ikke iværksættes en efterforskning.

Michael Kistrup m.fl., 4. udgave 2023.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Ofte vil der ikke kunne ske en forhåndsafvisning efter § 749, stk. 1, men politiet vil begynde

en efterforskning af det anmeldte forhold. Viser efterforskningen, at der ikke kan forventes

en fældende dom, kan politiet, så længe der ikke er rejst sigtelse, bestemme, at efterforsk-

ningen indstilles, jf. § 749, stk. 2. Baggrunden for denne beslutning kan være, at mistanken

mod den pågældende har været grundløs, at den undersøgte adfærd viser sig slet ikke at

være strafbar, eller at der foreligger omstændigheder, der lovliggør adfærden eller bety-

der, at der ikke kan opnås domfældelse. De omstændigheder, der kan begrunde en sådan

beslutning, svarer, uanset forskelle i formuleringerne, til de opgivelsesgrunde, som er an-

ført i § 721. (…)”

Herefter henvises i

Straffeprocessen

til Rigsadvokatens bidrag til brug for besvarelsen af

spørgsmål nr. 457 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del samling 2016-2017), hvori der bl.a.

er anført følgende om henlæggelse efter § 749 og politiets prioritering af ressourcer:

”(…) Hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, afviser politiet anmeldelsen.

Politiet kan også standse en allerede iværksat efterforskning, hvor der ikke er rejst sigtelse,

hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen. (…)

Det betyder, at politiet ikke skal iværksætte en efterforskning i anledning af samtlige an-

meldelser til politiet eller alle forhold, der muligvis kan være strafbare. Politiet skal i hver

enkelt sag foretage en konkret vurdering af sagen, herunder om det ud fra de foreliggende

efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforskning vil kunne føre til opklaring af

sagen, og at en eller flere personer bliver sigtet. Der må ved denne vurdering blandt andet

også lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang. Der kan i den forbindelse læg-

ges vægt på hensynet til den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og

om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller sagsbehand-

lingstider, som ikke står i et rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet

fald kan forventes idømt. I de tilfælde, hvor der er rejst sigtelse mod en person, fremgår

dette udtrykkeligt af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, om mulighederne for at opgive

påtale. (…)

Ikke mindst hvis der har været tale om et relativt mindre alvorligt forhold, hvor der i givet

fald alene kan forventes idømt en forholdsvis mild sanktion, kan det således indgå ved

vurderingen, om sagen kan forventes opklaret med en efterforskningsindsats, der står i

rimeligt forhold til sagens karakter og alvor. Det vil efter omstændighederne kunne indgå

i vurderingen, om sagen er opstået hos politiet på baggrund af en anmeldelse med en

direkte forurettet i sagen, eller om sagen er opstået på politiets eget initiativ og uden en

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

forurettet i sagen. Der er imidlertid i alle tilfælde tale om en samlet vurdering af de kon-

krete omstændigheder i den enkelte sag, når der skal tages stilling til, om der skal indledes

en efterforskning, eller om en efterforskning senere skal standses. (…)”

Hensynet til at kunne fremme en sag med fornøden hurtighed kan inddrages i vurderingen

af, hvilke efterforskningsskridt, der skal tages. Der henvises i den forbindelse til følgende

beskrivelse i

Strafferetspleje I, kapitel 9.B.

”Efter § 721, stk. 1, nr. 3, vil (hel eller delvis) påtaleopgivelse kunne finde sted, såfremt

vanskeligheder, omkostninger og behandlingstider ved sagens gennemførelse ikke står i

rimeligt forhold til sagens betydning og den forventelige straf. (…) Selvom en tilsvarende

bestemmelse (§ 722, stk. 1, nr. 5) også gælder for tiltalefrafald, vil (og bør) denne form for

påtaleundladelse i praksis navnlig give sig udslag i påtaleopgivelse. Dette hænger sammen

med, at anklagemyndigheden oftest på et ret tidligt stadium må tage stilling til, om efter-

forskningen bør begrænses til visse forhold for at fremskynde behandlingen af sagen.”

4.2. Justitsministeriets notits af 7. september 2022 om Politiets eksisterende mulighe-

der for at prioritere sager

Det fremgår af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at afta-

leparterne vil give politiet og anklagemyndigheden mulighed for i øget omfang at inddrage

relevante hensyn ved beslutningen af, om en sag skal efterforskes, og fastsætte retnings-

linjer for, hvilke typer af it-relateret økonomisk kriminalitet der prioriteres efterforsk-

ningsmæssigt. Dette skal begrænse den fremtidige tilvækst af små sager om bl.a. it-rela-

teret økonomisk kriminalitet.

Det fremgår endvidere af Justitsministeriets notits, at Justitsministeriet i forlængelse af

aftalen i samarbejde med Rigsadvokaten og Rigspolitiet har undersøgt politiets eksiste-

rende muligheder for at foretage prioritering af sager, og at det på den baggrund er

Justitsministeriets vurdering, at politiet inden for rammerne af gældende ret allerede har

ganske vide rammer for at prioritere ressourcerne, herunder ved at henlægge sager.

Notitsen beskriver således de gældende juridiske rammer for politikredsenes behandling

og prioritering af sager, herunder muligheden for i den forbindelse at inddrage ressour-

cehensyn.

Notitsen er vedlagt som

bilag 1.

Hans Gammeltoft Hansen, 1997.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

4.3. Rigsadvokatmeddelelsen (afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlin-

gen)

4.3.1. Visitation, prioritering og kvalitetssikring

Politiet og anklagemyndigheden skal sikre den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne

og sikre, at straffesager behandles så grundigt og hurtigt som muligt i lyset af sagens om-

fang, karakter og grovhed. Straffesagsbehandlingen skal desuden ske på en tillidsvæk-

kende og professionel måde med hensyntagen til dem, der er involveret i sagerne.

De overordnede rammer for anklagemyndighedens virke fremgår af retsplejelovens § 96,

stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden

”… skal fremme enhver sag med den hurtighed,

som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til an-

svar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.”

Herudover fastsætter Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffe-

sagsbehandlingen, de overordnede rammer for kvalitets- og legalitetssikring i politikred-

sene.

Rigsadvokatmeddelelsen er vedlagt som

bilag 2.

For så vidt angår tilrettelæggelse og prioritering af sagerne fremgår det under punkt 1 i

Rigsadvokatmeddelelsen, at anklagemyndigheden ved tilrettelæggelsen og prioriteringen

af straffesagsbehandlingen skal medinddrage de overordnede mål, der er fastsat af

Justitsministeriet og i eventuelle flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden samt

af Rigsadvokaten, herunder i strategier og mål for anklagemyndigheden.

Det fremgår endvidere under punkt 2.1., at kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen inde-

bærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt korrekte og truffet på et objek-

tivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler. Samtidig skal sagsbehand-

lingen være prioriteret og effektiv.

Det fremgår videre, at det i første række påhviler den enkelte medarbejder, og dernæst

medarbejderens nærmeste leder, i forbindelse med behandlingen af straffesager at påse,

at sagsbehandlingen opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god

sagsbehandlingsskik.

Politidirektøren har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af politi-

kredsens arbejde og for at sikre, at straffesagerne behandles så grundigt og så hurtigt som

muligt. Politidirektøren skal ligeledes sikre, at politikredsen når de mål, der er opstillet for

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

straffesagsbehandlingen, herunder at de mål, der er fastsat for f.eks. sagsbehandlingsti-

der, overholdes. Fastsættelsen af lokale retningslinjer skal sammen med den daglige kva-

litets- og legalitetssikring sikre, at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet opfyldes i

politikredsens straffesagsbehandling.

For så vidt angår den nærmere visitation af sagerne fremgår det under punkt 3.2.2., at det

ved visitationen blandt andet skal vurderes, om der skal indledes efterforskning, og hvilke

efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages, ligesom det skal vurderes, hvordan

sagen skal prioriteres.

4.3.2. Bemyndigelse

Rigsadvokatmeddelelsens pkt. 3.2.3. fastsætter rammerne for kompetencefordelingen i

forhold til at træffe afgørelse om henlæggelse og påtaleopgivelse af straffesager.

Rigsadvokatmeddelelsen indeholder endvidere rammer for, hvornår afgørelser kan træf-

fes af andre end det juridiske personale i anklagemyndigheden, herunder politiuddannet

personale og kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser, samt

særligt bemyndigede medarbejdere. Det kan f.eks. være i forbindelse med mindre alvor-

lige straffelovsovertrædelser, færdselslovsovertræder og mindre alvorlige særlovssager.

Det fremgår i den forbindelse, at der efter omstændighederne også på andre sagsområder

kan ske bemyndigelse med henblik på den bedst mulige ressource- og kompetenceanven-

delse i politikredsen, og når det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere afgørelseskompeten-

cen mv.

Endelig er der opregnet en række sagsområder vedrørende alvorligere overtrædelser af

straffeloven, hvor afgørelsen altid skal træffes af anklagemyndighedens juridiske perso-

nale.

4.3.3. Udarbejdelse af retningslinjer

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen under punkt 3.1., at der skal være fastsat lokale

retningslinjer i politikredsene, som sikrer en effektiv kvalitets- og legalitetskontrol samt et

effektivt samarbejde mellem anklagere og politipersonale baseret på en klar rolleforde-

ling.

Det fremgår endvidere af pkt. 3.2.3 b) 4., at politikredsene skal udarbejde nærmere ret-

ningslinjer for, i hvilket omfang der er sket bemyndigelse, ligesom det skal fremgå klart,

hvem der er sket bemyndigelse til, og hvad bemyndigelsen omfatter.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 359: Resultatet af statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer for henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, fra justitsministeren

Det skal videre udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give anledning til tvivl eller er kom-

plicerede, altid skal afgøres af en jurist i anklagemyndigheden. I retningslinjerne skal det

fremhæves, at det skal fremgå af sagen, hvem der har truffet afgørelse.

Endelig fremgår det, at klager over afgørelser efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722

altid behandles af anklagemyndighedens juridiske personale.

5. Resultat af statsadvokaternes gennemgang

Statsadvokaternes gennemgang af politikredsenes retningslinjer har haft til formål at vur-

dere, om retningslinjerne er inden for rammerne af gældende ret, herunder retsplejelo-

ven og retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen.

På baggrund af gennemgangen er det statsadvokaternes vurdering, at politikredsenes ret-

ningslinjer generelt er inden for rammerne af gældende ret, herunder afsnittet om kvali-