Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 358
Offentligt
3072854_0001.png
Dato:
26. september 2025
OVERSIGTSDOKUMENT
Lovforslag om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring,
lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennem-
førelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)
1. Overordnet om lovforslaget og forbrugerkreditdirektivet
Formålet med lovforslaget er at gennemføre det reviderede forbrugerkredit-
direktiv (direktiv 2023/2225) i dansk ret. Forbrugerkreditdirektivet regule-
rer kreditaftaler mellem forbrugere og kreditgivere, f.eks. banklån. Direkti-
vet erstatter det tidligere direktiv på området (2008-direktivet).
Formålet med forbrugerkreditdirektivet er bl.a. at sikre et højt forbrugerbe-
skyttelsesniveau og at skabe et velfungerende indre marked for forbruger-
kreditaftaler. For at opnå dette formål viderefører forbrugerkreditdirektivet
en række bestemmelser fra 2008-direktivet, ligesom der indføres nye be-
stemmelser, jf. nedenfor om lovforslagets hovedelementer.
Forbrugerkreditdirektivet er – ligesom 2008-direktivet – et totalharmonise-
ringsdirektiv. Det betyder, at medlemsstaterne alene på visse områder har
valgmuligheder i forbindelse med implementeringen. Der lægges med lov-
forslaget op til, at implementeringen af forbrugerkreditdirektivet så vidt mu-
ligt vil ske uden overimplementering.
Gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet vil – ligesom det var tilfældet
med 2008-direktivet – hovedsageligt ske i kreditaftaleloven på Justitsmini-
steriets område. Forbrugerkreditdirektivet kræver dog også ændringer af
lovgivning på Erhvervsministeriets område, primært markedsføringsloven
og lov om forbrugslånsvirksomheder.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 358: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), fra justitsministeren
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
En række ændringer af kreditaftalelovens anvendelsesområde, bl.a. bli-
ver kassekreditter fremover fuldt ud omfattet af loven.
Udvidelser af en række eksisterende bestemmelser i kreditaftaleloven,
herunder om kreditgiverens oplysningsforpligtelser og forpligtelse til at
vurdere forbrugerens kreditværdighed.
Nye bestemmelser i kreditaftaleloven om bl.a. god forretningsskik, kom-
binations- og pakkesalg samt rådgivningstjenester.
Nye bestemmelser i markedsføringsloven om markedsføring af kreditaf-
taler og kreditprodukter.
Lov om forbrugslånsvirksomheders anvendelsesområde udvides, og der
indføres i dette regelsæt bl.a. en ny registreringsordning for kreditformid-
lere samt regler om kompetencekrav og aflønning af ansatte hos kredit-
formidlere.
De bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre forbrugerkreditdi-
rektivet i dansk ret, skal være vedtaget og offentliggjort senest den 20. no-
vember 2025 samt træde i kraft den 20. november 2026. Det foreslås i lyset
af implementeringsfristen, at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter
dets vedtagelse.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 13. august til den
10. september 2025 (sædvanlig 4-ugers høringsfrist).
2. Nærmere om forbrugerkreditdirektivets valgmuligheder
Som det fremgår af pkt. 1, viderefører forbrugerkreditdirektivet en række
bestemmelser, herunder valgmuligheder, fra 2008-direktivet. For så vidt an-
går disse dele af forbrugerkreditdirektivet lægges der op til så vidt muligt at
videreføre gældende ret, dvs. at følge de beslutninger, som blev truffet ved
implementeringen af 2008-direktivet. Dette er bl.a. begrundet i, at 2008-di-
rektivet blev implementeret på baggrund af en betænkning (nr. 1509/2009
om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet) fra en arbejdsgruppe bestå-
ede af myndigheder og repræsentanter fra erhvervslivet samt forbrugersi-
den, som kom med anbefalinger til gennemførelsen af 2008-direktivet i
dansk ret.
I forhold til de dele af forbrugerkreditdirektivet, som er nye i forhold til
2008-direktivet, og hvor der er valgmuligheder i forbindelse med implemen-
teringen, lægges der op til, at implementeringen så vidt muligt vil ske uden
overimplementering, jf. også pkt. 1 ovenfor. Det skyldes, at det vurderes, at
forbrugerkreditdirektivet sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, at
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 358: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), fra justitsministeren
forbrugerkreditdirektivet balancerer hensynene til forbrugerne og erhvervs-
livet, og at overimplementering efter omstændighederne vil kunne pålægge
erhvervslivet unødige byrder.
Eksempelvis lægges der op til ikke at udnytte valgmuligheden i forbruger-
kreditdirektivet, hvorefter der kan fastsættes regler om, at kreditgivere skal
vurdere forbrugernes kreditværdighed på grundlag af en søgning i den rele-
vante database (artikel 18, stk. 11). At valgmuligheden ikke udnyttes bety-
der, at gældende ret videreføres, sådan at kreditgivere, lige som det er i dag,
kan skønne, hvordan oplysningerne til brug for kreditvurderingen skal ind-
hentes.
Kun i de tilfælde, hvor det er vurderet, at særlige hensyn til forbrugerbeskyt-
telsen gør sig gældende, lægges der op til, at valgmuligheder i forbrugerkre-
ditdirektivet udnyttes på en sådan måde, at der gives en mere vidtgående
forbrugerbeskyttelse end minimumskravene i direktivet. Dette drejer sig
bl.a. om følgende valgmuligheder:
I kreditaftaleloven lægges der op til ikke at udnytte muligheden for at
vælge, at der ikke skal gælde en pligt for kreditgivere til at kreditværdig-
hedsvurdere forbrugere ved kreditaftaler i form af overtræk (artikel 2,
stk. 4), jf. nærmere nedenfor.
I kreditaftaleloven lægges der op til at indføre et forbud mod, at kreditgi-
vere og kreditformidlere kan opkræve betaling fra forbrugere, forud for
indgåelsen af en kreditaftale (artikel 32, stk. 5).
I markedsføringsloven lægges der op til at indføre et forbud mod rekla-
mer for kreditprodukter, som fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan
opnås kredit (artikel 8, stk. 8, litra a).
At der ikke lægges op til at udnytte muligheden for at vælge, at der ikke skal
gælde en pligt for kreditgivere til at kreditværdighedsvurdere forbrugere ved
kreditaftaler i form af overtræk (dot nr. 1 ovenfor) skal ses i lyset af, at der
i dag gælder en pligt til at foretage kreditværdighedsvurdering ved disse
kreditaftaler efter lov om forbrugslånsvirksomheder. Der lægges derfor –
ved ikke at udnytte valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivet – op til at
videreføre pligten til at kreditværdighedsvurdere ved kreditaftaler i form af
overtræk, dog således at denne fremover vil følge af kreditaftaleloven i ste-
det for lov om forbrugslånsvirksomheder.
Efter forbrugerkreditdirektivet er der endvidere mulighed for at bestemme,
at der skal gælde en mere lempelig regulering af bl.a. kreditaftaler, hvor
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 358: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv), fra justitsministeren
kredit ydes rentefrit og uden andre omkostninger (artikel 2, stk. 8, litra b-c).
Der lægges imidlertid ikke op til at udnytte denne valgmulighed. Det skyl-
des, at sådanne kreditaftaler blev omfattet af kreditaftaleloven i 2023 (som
ren national regulering) for bl.a. at styrke forbrugerbeskyttelsen og hindre
overgældsætning. De hensyn, der lå bag denne lovændring, vurderes fortsat
at være gældende, og derfor lægges der op til at fastholde den gældende
retstilstand.
Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag, som indeholder en oplistning af for-
brugerkreditdirektivets valgmuligheder.
Side 4/4