REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 347
Offentligt

Vejledning om

anvendelse af

samlingssteds-

forbudsloven

0/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Forord

Samlingsstedsforbudsloven

trådte i kraft den 1. juli 2017

–

som en del af gennemførelsen af

bandepakke III

–

og bygger på betænkning nr. 1562/2016 om indsatsen over for rockerborge

mv. afgivet af Udvalget om indsatsen over for rockerborge.

Samlingsstedsforbudsloven giver kommunerne adgang til at nedlægge forbud mod, at en ejen-

dom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, f.eks. en bande, hvis anvendelsen er

egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.

Det indgår som et initiativ i bandepakke IV,

at der skal sikres bedre forudsætninger for at forbyde

rockerborge og bandeklubhuse. Initiativet gennemføres ved udstedelsen af denne vejledning,

som skal være med til at sikre, at kommunerne har bedre forudsætninger for at anvende loven i

praksis.

Vejledningen har til formål at give en overordnet beskrivelse af betingelserne for, hvornår en kom-

mune kan nedlægge et forbud og af de opgaver, der er pålagt kommunerne, i den forbindelse.

Vejledningen er udarbejdet under inddragelse af KL og udvalgte kommuner.

Peter Hummelgaard

─────────────────────────────

Lov nr. 653 af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe med se-

nere ændringer.

Aftale om bandepakke III

–

Bander bag tremmer

indgået den 24. marts 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti (bandepakke III).

Aftale om bandepakke IV

–

Trygge nabolag i hele Danmark

indgået den 8. november 2023 mellem regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige (bandepakke IV).

1/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Indhold

Forord ________________________________________________________ 1

Generelle betingelser for at nedlægge et samlingsstedsforbud ____________ 4

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Ejendommens beliggenhed ______________________________________________ 4

Samlingssted _________________________________________________________ 5

Bestemt gruppe________________________________________________________ 5

Egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende __________ 6

Proportionalitet mv. ____________________________________________________ 12

Skal der gives en forudgående advarsel? ___________________________________ 13

Forbuddets indhold_____________________________________________ 15

3.1

3.2

3.3

Hvem gælder et forbud eller en advarsel for? ________________________________ 15

Hvad indebærer et forbud? ______________________________________________ 15

3.2.1 Forbud _________________________________________________________ 15

Hvor længe gælder et forbud eller en advarsel? ______________________________ 16

3.3.1 Forbud _________________________________________________________ 16

3.3.2 Advarsel ________________________________________________________ 18

Kommunens behandling af forbudssager ____________________________ 19

4.1

4.2

4.3

Kommunalbestyrelsens kompetence ______________________________________ 19

Kommunalbestyrelsens pligt til at overveje forbud eller advarsel _________________ 19

Bekendtgørelse af forbud og advarsler _____________________________________ 20

4.3.1 Aflevering og tinglysning ___________________________________________ 20

4.3.2 Underretning ____________________________________________________ 20

4.3.3 Tilbagekaldelse __________________________________________________ 21

4.3.4 Aflysning i tingbogen ______________________________________________ 21

4.4

4.5

Sagsbehandling ______________________________________________________ 22

Dokumentation _______________________________________________________ 23

4.5.1 Samarbejde mellem politi og kommune ________________________________ 23

4.5.2 Egne undersøgelser mv. ___________________________________________ 24

4.5.3 Ejer og brugers oplysningspligt ______________________________________ 24

4.6

Adgang til at forlange ejendommen overtaget af kommunen ____________________ 25

Klageadgang __________________________________________________ 26

5.1

5.2

Planklagenævnet _____________________________________________________ 26

Grundlovens § 63 _____________________________________________________ 26

2/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Tilsyn, håndhævelse og straf _____________________________________ 27

6.1

Tilsyn ______________________________________________________________ 27

6.1.1 Kommunens rolle _________________________________________________ 27

6.1.2 Politiets rolle_____________________________________________________ 28

6.2

Straf _______________________________________________________________ 29

Øvrig lovgivning hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen __________ 31

7.1

7.2

7.3

Planloven ___________________________________________________________ 31

Byggeloven __________________________________________________________ 32

Byfornyelsesloven _____________________________________________________ 32

Øvrig lovgivning hvor politiet har kompetencen ______________________ 33

8.1

8.2

Rockerloven _________________________________________________________ 33

Øvrig lovgivning ______________________________________________________ 34

Oversigt over sagsgang _________________________________________ 35

3/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Generelle betingelser for at nedlægge

et samlingsstedsforbud

Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod,

at en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, hvis gruppens anvendelse af

ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de om-

kringboende, jf. dog stk. 2 om forudgående advarsel.

Det beror på et skøn i hvert enkelt tilfælde, om der skal nedlægges et forbud. I vejledningens

afsnit 2.1-6 beskrives en række generelle betingelser for skønnet. Det bemærkes i den forbin-

delse, at kommunerne har pligt til at overveje at nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes

som samlingssted for en bestemt gruppe, hvis betingelserne er opfyldt, jf. nærmere under pkt.

4.2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til samlingsstedsforbudsloven, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 13 ff. og 30 ff.

2.1

Ejendommens beliggenhed

Et forbud kan nedlægges, uanset hvor ejendommen geografisk er placeret, hvis ejendommens

anvendelse som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de

om-

kringboende.

Det har formodningen imod sig, at ovenstående er tilfældet, hvis ejendommen

ikke

ligger i et

område, der i en lokalplan er udlagt til beboelse eller offentlige formål som skoler, daginstitutioner,

fritidsklubber og lignende, eller i et område, der faktisk anvendes til beboelse eller offentlige for-

mål som de nævnte.

Det skyldes, at ”skadevirkningen” er større, hvis ejendommen er beliggende

i et tæt bebygget boligområde eller et område med offentlige institutioner, hvor børn færdes, end

hvis den f.eks. ligger i et område uden tætte naboer eller i et erhvervsområde, hvor der ikke er

beboelse tæt på.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en gruppes anvendelse af en ejendom som samlingssted vil

være egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, selvom ejendom-

men er beliggende i sidstnævnte områder.

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 26. september 2024 opretholdt Planklagenævnet Tårnby Kommunes forbud

af 17. maj 2023 mod, at en ejendom blev anvendt som samlingssted for en bestemt gruppe.

4/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Planklagenævnet lagde navnlig vægt på, at Københavns Politi i en udtalelse til kommunen

havde oplyst, at der i en periode på 3 måneder umiddelbart før, forbuddet blev nedlagt, var

registreret 75 sager, som blev skønnet at være relateret til den relevante gruppering, i en ra-

dius af 500 meter fra ejendommen. Syv af disse sager vedrørte overtrædelser af lov om eu-

foriserende stoffer, våbenloven og knivloven.

Nævnet fandt desuden, at henset til karakteren af ovenstående utryghedsskabende forhold,

måtte det også tillægges betydning, at ejendommen lå i et tætbefærderet område med sko-

ler, børneinstitutioner, sportsfaciliteter samt en institution for børn og unge i alderen 6-17 år,

som har visse adfærdsmæssige/psykosociale vanskeligheder.

2.2

Samlingssted

Ejendommen anvendes som samlingssted for en gruppe, når to eller flere personer med jævne

mellemrum opholder sig på ejendommen med udgangspunkt i deres medlemskab af eller tilknyt-

ning til gruppen eller medlemmer af gruppen eller som led i arrangementer, der kan henføres til

gruppen, f.eks. klubaftener eller fester. Et samlingssted kan f.eks. være en rockerborg eller et

klubhus.

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 21. november 2024 opretholdt Planklagenævnet Esbjerg Kommunes sam-

lingsstedsforbud af 14. juni 2024.

Nævnet tog bl.a. stilling til, om forbuddet var rettet mod en gruppe, der

anvendte

ejendom-

men som samlingssted.

Klager havde anført, at ejendommen blev lejet af en virksomhed, som udlejede fest- og mø-

delokaler, men ikke eksklusivt til den pågældende gruppe. Derudover havde klager bl.a. hen-

vist til, at der hverken var bannere eller mærkater for gruppen på ejendommen eller i øvrigt

oplysninger om, at personer tilknyttet gruppen holdt faste møder på ejendommen.

Planklagenævnet fandt, at forbuddet var rettet mod en bestemt gruppe, der anvendte ejen-

dommen som samlingssted.

Nævnet henviste til, at politiet i et brev til Esbjerg Kommune af 25. juni 2024 havde oplyst, at

det var politiets vurdering, at ejendommen blev anvendt som samlingssted af den pågæl-

dende gruppe.

Politiet havde i den forbindelse bl.a. henvist til, at politiet flere gange havde truffet personer

på ejendommen iført tøj med insignia fra gruppen, og at gruppen havde udsendt invitationer

til en fest på ejendommen, hvor det var anført, at alle skulle mødes ”at the club”.

2.3

Bestemt gruppe

Det er et krav, at ejendommen benyttes af en bestemt gruppe. Ved gruppe forstås to eller flere

personer med anden tilknytning end nære familiemæssige relationer, f.eks. en forening, loge, klub

5/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

eller lignende. Det er ikke et krav, at der er tale om en formel sammenslutning eller formelt med-

lemskab af gruppen. Rocker- og bandegrupper vil f.eks. være omfattet.

Det vil som udgangspunkt også være muligt at nedlægge et forbud rettet mod en gruppe, der

f.eks. har skiftet navn og oprettet en ”ny” gruppe, hvis der i realiteten er tale om en fortsættelse

af en tidligere gruppe. Det vil i vurderingen af, om der er tale om en fortsættelse bl.a. skulle indgå,

om alle eller de fleste af personerne har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til den

tidligere gruppe. Det kan også indgå, om den nye gruppe i en vis udstrækning har samme struktur

og formål.

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 26. september 2024 opretholdt Planklagenævnet Tårnby Kommunes forbud

af 17. maj 2023 mod, at en ejendom blev anvendt som samlingssted for en bestemt gruppe.

Nævnet tog i afgørelsen bl.a. stilling til, om forbuddet var rettet mod en

bestemt

gruppe, som

anvendte den relevante ejendom som samlingssted.

Klager argumenterede for, at den gruppe, som forbuddet var rettet mod, ikke benyttede ejen-

dommen længere, og at der ikke var identitet mellem denne gruppe og den nuværende bru-

ger af ejendommen. Grupperne havde f.eks. ikke samme navn.

Kommunen havde på baggrund af oplysningerne i sagen lagt til grund, at der var tale om

samme bestemte gruppe med samme struktur, personer og formål, og at lejeren af ejendom-

men var den samme.

Planklagenævnet fandt, at der ikke var faktiske oplysninger i sagen, som understøttede, at

dette ikke skulle være korrekt. Nævnet bemærkede dog, at det alene kunne tage stilling til

spørgsmålet ud fra de foreliggende faktiske oplysninger i sagen, hvorimod en egentlig bevis-

førelse med vidneafhøringer måtte ske i forbindelse med et søgsmål ved domstolene.

På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at forbuddet

var

rettet mod en bestemt gruppe,

som anvendte ejendommen som samlingssted.

2.4

Egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende

For at kunne nedlægge et forbud mod anvendelse af ejendommen skal anvendelsen af ejendom-

men være egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.

Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at en beboer i området oplever ulemper og utryghed. Det er

således ikke alle gener, som de omkringboende oplever ved f.eks. bandeklubhuse, som kan give

anledning til et forbud, herunder mere subjektive eller uhåndgribelige gener.

Ved væsentlig ulempe og utryghed forstås gener, der er så alvorlige og normalt længerevarende,

at de vil kunne sidestilles med de gener, der kan opleves, når der i tilknytning til en ejendom

foregår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger, f.eks.

6/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

systematisk hashhandel, og som er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed hos de

omkringboende.

Der er nedenfor oplistet eksempler på konkrete gener, som kan medføre væsentlig ulempe og

utryghed for de omkringboende. Det bemærkes, at oplistningen ikke er udtømmende, da det af-

hænger af en konkret vurdering, om en gene medfører væsentlig ulempe og utryghed for de

omkringboende.

For at kunne danne grundlag for et forbud skal generne klart gå ud over, hvad der kan forventes

i det pågældende område. Konstatering af blot én af de nedenfor nævnte gener kan som ud-

gangspunkt ikke i sig selv begrunde et forbud, og der vil dermed normalt skulle konstateres flere

gener over en længere periode. Der kan dog være tilfælde, hvor én bestemt type af gener fore-

kommer over en længere periode eller med en sådan hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv

er tilstrækkeligt til at begrunde et forbud.

Det bemærkes, at der ikke vil kunne nedlægges forbud, hvis ulempen og utrygheden alene ud-

springer af almindelig erhvervsmæssig virksomhed.

Gene

Hyppige støjgener

Beskrivelse

Høj musik, råben eller køretøjer, der ankom-

mer og forlader ejendommen med høj fart og

støj til følge.

Det er ikke tilstrækkeligt, hvis disse gener

sjældent forekommer eller kun forekommer

ved særlige lejligheder. Der skal således

være tale om flere støjende arrangementer

eller aktiviteter over en længere periode.

Odense Kommune lagde i sin afgørelse af

24. marts 2021 bl.a. vægt på, at der forekom

store forsamlinger på gaden, råb og larm,

chikanøs og truende adfærd, slag på biler,

uro og skænderi, slåskampe, hasarderet kør-

sel, bilræs, hjulspind, opbevaring af og han-

del med euforiserende stoffer, fester og høj

musik. Disse forhold skabte stor utryghed for

beboere i området, som var bange for at fær-

des på gaden og i området. Det gjorde det

samtidig svært at sove om natten i den støj,

som aktiviteterne medførte. Kommunen

lagde også vægt på de begåede strafbare

forhold, jf. nedenfor.

Hyppige trafikale gener

Jævnlig parkering på vejen af et større antal

køretøjer i et kortere eller længere tidsrum,

også selvom køretøjerne holder lovligt

7/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

parkeret, eller hyppig trafik på mange for-

skellige tidspunkter

–

fremfor trafik, der er

begrænset til nogle få bestemte tidsrum.

Strafbare forhold begået på eller i området

omkring ejendommen

Det kan indgå med betydelig vægt, om per-

soner, der færdes på ejendommen, begår

strafbare forhold på ejendommen eller i om-

rådet omkring den.

De strafbare forhold skal efter deres karakter

være egnet til at skabe ulempe og utryghed

for de omkringboende. Det kan f.eks. være

overtrædelser af reglerne om støjende eller

voldelig adfærd i ordensbekendtgørelsen,

straffelovens bestemmelser om personfarlig

kriminalitet, indbrud, hærværk eller tyveri el-

ler overtrædelse af våbenloven, knivloven el-

ler lov om euforiserende stoffer.

De pågældende overtrædelser skal have

sammenhæng med anvendelsen af ejen-

dommen som samlingssted for gruppen. Det

er typisk lettest at bevise, hvis der f.eks. kan

konstateres en tidsmæssig nærhed med, at

ejendommen er blevet anvendt som sam-

lingssted for gruppen.

Der skal som udgangspunkt være tale om

gentagne tilfælde af strafbare forhold.

Det er ikke afgørende, om de strafbare for-

hold begås af den samme person eller for-

skellige personer.

Det er heller ikke en forudsætning, at nogen

er blevet straffet for de pågældende overtræ-

delser, eller at nogen senere straffes herfor,

men det skal kunne godtgøres, at der er be-

gået strafbare overtrædelser. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvis den pågældende ikke

kan identificeres, men det kan godtgøres, at

nogen har begået en given lovovertrædelse.

Odense Kommune lagde i sin afgørelse af

24. marts 2021 som en af flere gener vægt

på, at politiet over en periode på lidt over 6

måneder havde rejst sigtelser mod enkelte

personer, som kunne knyttes til den konkrete

8/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

ejendom som samlingssted. Der var tale om

sager vedrørende besiddelse af euforise-

rende stoffer samt bilkørsel under påvirkning

af euforiserende stoffer. Herudover havde

politiet i samme periode registreret 86 sager

og fire efterfølgende sager i et geografisk be-

grænset område fra ejendommen, som

havde relation til ejendommen eller personer,

der havde færdedes på adressen.

Planklagenævnet lagde i sin afgørelse af 26.

september 2024 om Tårnby Kommunes for-

bud af 17. maj 2023 bl.a. vægt på, at Køben-

havns Politi havde oplyst, at der i perioden

fra 1. januar 2023 til 4. april 2023 var regi-

streret 75 sager, som blev skønnet at være

relateret til den relevante gruppe, i en radius

af 500 meter fra ejendommen. Syv af disse

sager vedrørte overtrædelser af lov om eufo-

riserende stoffer, våbenloven og knivloven.

Politiet havde også oplyst, at det var politiets

vurdering, at gruppens anvendelse af ejen-

dommen havde givet anledning til en øget

politimæssig tilstedeværelse i nærområdet

for bl.a. at forebygge konflikter og utrygheds-

skabende adfærd. Nævnet opretholdt kom-

munens forbud.

Chikanøs eller truende adfærd udvist i områ-

det af personer, der færdes på ejendommen

Råben efter omkringboende eller forbigå-

ende eller ageren som såkaldte bandevag-

ter, der udspørger eller visiterer personer,

som færdes i området omkring ejendommen.

Adfærden skal efter sin karakter være egnet

til at skabe ulempe og utryghed. Det er imid-

lertid ikke en betingelse, at der er grundlag

for at rejse sigtelse eller tiltale for trusler efter

straffelovens § 266.

Der skal foreligge en form for aktiv chikanøs

eller truende adfærd henvendt til f.eks. na-

boer i form af fysiske handlinger eller ytrin-

ger, der objektivt vil kunne opfattes som chi-

kanøse eller truende. Det er derfor ikke til-

strækkeligt, at f.eks. medlemmer af gruppen

står i grupper omkring ejendommen eller at

de, f.eks. på grund af beklædningsgenstande

eller tatoveringer, virker truende.

9/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Der skal som udgangspunkt foreligge gen-

tagne tilfælde af chikanøs eller truende ad-

færd, før det i sig selv kan medføre et sam-

lingsstedsforbud.

Ovenstående kan med betydelig vægt indgå

i vurderingen, af om der kan nedlægges et

forbud.

Derudover kan det indgå i vurderingen, om

politiet har meddelt påbud eller forbud i med-

før af ordensbekendtgørelsens § 6, herunder

zoneforbud, i området omkring ejendommen

over for personer, der færdes på ejendom-

men, forudsat at de forhold, der gav anled-

ning til påbuddet eller forbuddet, er egnet til

at medføre ulempe og utryghed for de om-

kringboende. Det er i den forbindelse ikke af-

gørende, om nogen er straffet for overtræ-

delse af påbuddet eller forbuddet.

Esbjerg Kommune lagde i sin afgørelse af

29. marts 2023 som en af flere gener vægt

på, at personer, der havde færdedes på

ejendommen, havde udvist chikanøs og tru-

ende adfærd navnlig ved at virke som ban-

devagter, der udspurgte og visiterede perso-

ner i området. Planklagenævnet afviste at

behandle brugeren af ejendommens klage

over afgørelsen, idet klagefristen var over-

skredet.

Tårnby Kommune lagde i sin afgørelse om

forbud af 17. maj 2023 bl.a. vægt på, at kom-

munen havde modtaget underretninger om,

at personer relateret til den pågældende

gruppe havde afpresset og forsøgt at rekrut-

tere lokale unge. Nævnet opretholdt kommu-

nens forbud.

Angreb mod ejendommen

Et angreb kan være med skydevåben,

sprængstof og lignende, hvor omkringbo-

ende bliver udsat for fare. Der kan også

være tale om angreb, som ikke udsætter de

omkringboende direkte for fare, men som

medfører ulempe og utryghed for de om-

kringboende, f.eks. et tæskehold, der uden

at medbringe våben møder op på

10/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

ejendommen for at udøve vold mod en af de

tilstedeværende.

Det er en betingelse, at angrebet hænger

sammen med gruppens anvendelse af ejen-

dommen som samlingssted. Et angreb har

den fornødne sammenhæng med gruppens

anvendelse af ejendommen, hvis angrebet

skønnes at have været rettet mod gruppen i

sin helhed eller mod personer, der har op-

holdt sig på ejendommen som led i anven-

delse af denne som samlingssted for grup-

pen. Det er derimod ikke tilfældet, hvis an-

grebet f.eks. er rettet mod en, der alene op-

holder sig på ejendommen som gæst og ikke

har noget med gruppen at gøre.

Det er ikke en betingelse, at nogen er blevet

straffet for det pågældende angreb, eller at

angrebet har givet anledning til forbud efter

rockerloven.

Det kan f.eks. være tilfældet,

hvor man er bekendt med angrebet, og at

angrebet har den fornødne sammenhæng

med ejendommen, men hvor gerningsman-

den ikke kan identificeres.

Ovenstående kan med betydelig vægt indgå

i vurderingen af, om der kan nedlægges et

forbud.

Hvidovre Kommune lagde i sin afgørelse af

29. november 2017 bl.a. vægt på, at politiet

havde oplyst, at der havde været angreb på

ejendommen med automatvåben og molo-

tovcocktails. Forbuddet blev ikke behandlet

af Planklagenævnet.

Risiko for angreb

Der skal være eller have været en tilstrække-

lig konkret risiko for et angreb. Det kan være

tilfældet, hvis politiet har nedlagt forbud i

medfør af rockerloven, men afhænger af en

konkret vurdering af de omstændigheder, der

lå til grund for forbuddet.

─────────────────────────────

Lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme med senere ændringer.

11/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Planklagenævnet lagde i sin afgørelse af 21.

november 2024 om Esbjerg Kommunes tids-

ubegrænsede samlingsstedsforbud bl.a.

vægt på, at politiet havde oplyst, at den på-

gældende gruppe havde rekrutteret flere og

flere medlemmer, og at dette efter politiets

vurdering kunne medføre en øget risiko for

sammenstød med andre grupper og dermed

utryghedsskabende adfærd. Nævnet opret-

holdt kommunens forbud.

Eksempler fra praksis

I sin afgørelse af 11. juli 2018 ophævede Planklagenævnet Guldborgsund Kommunes forbud

af 9. maj 2018 mod, at en ejendom blev anvendt som samlingssted for en gruppe.

Kommunen havde bl.a. begrundet afgørelsen med, at der var opstået en generel utryghed

omkring ejendommen, men uden at henvise til bestemte gener. Nævnet fandt, at dette ikke

var tilstrækkeligt til at begrunde et forbud efter samlingsstedsforbudsloven i forhold til lovens

krav om ”væsentlig ulempe og utryghed”.

Derudover havde kommunen begrundet afgørelsen med, at ejendommen uden tilladelse var

påbegyndt ombygget og ikke længere fremstod som en boligejendom. Planklagenævnet

fandt ikke, at det var sagligt relevant, at kommunen i forbindelse med sagen om samlings-

stedsforbuddet havde lagt vægt på, at ejendommen var påbegyndt ombygget uden de nød-

vendige tilladelser efter byggeloven og planloven, medmindre selve ombygningen i sig selv

havde medført gener i samlingsstedsforbudslovens forstand.

Sådanne forhold vil i stedet kunne håndteres efter reglerne i byggeloven og planloven.

2.5

Proportionalitet mv.

Et forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, udgør et ind-

greb i forsamlingsfriheden, som er beskyttet af grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 11.

Der kan derfor kun nedlægges et forbud, hvis det i det konkrete tilfælde er proportionalt.

Et forbud vil således ikke kunne nedlægges, hvis der er tale om et samlingssted for en gruppe,

som mødes i et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed. Det forhold, at eksempelvis en

rockerklub måtte begynde at kalde sig en politisk klub, vil ikke i sig selv indebære, at det skal

lægges til grund, at der reelt er tale om virksomhed med et meningsbefordrende øjemed.

Når det uden for det nævnte tilfælde overvejes at nedlægge forbud, vil der skulle foretages en

afvejning af på den ene side interessen i at sikre en vidtgående forsamlingsfrihed for lovlige for-

eninger mv. og på den anden side de modstående hensyn til at imødegå den ulempe og utryghed

12/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

for de omkringboende, som gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted i det kon-

krete tilfælde indebærer.

Hvis kommunen vurderer, at et forbud vil være uforholdsmæssigt indgribende, vil der i stedet

kunne meddeles en advarsel, jf. nærmere nedenfor.

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 27. maj 2024 opretholdt Planklagenævnet Odense Kommunes forbud af 6.

oktober 2023 mod, at en ejendom blev anvendt som samlingssted for en gruppe.

Planklagenævnet tog bl.a. stilling til, om forbuddet var i overensstemmelse med grundlovens

§ 79 og EMRK artikel 11.

Klager i sagen havde bl.a. gjort gældende, at forbuddet ikke var proportionelt, og at der ikke

var dokumentation for, at anvendelsen af ejendommen havde ført til gener for de omkringbo-

ende.

Nævnet fandt, at forbuddet var foreneligt med både grundlovens § 79 og EMRK artikel 11.

Nævnet lagde vægt på, at forbuddet var rettet mod en bestemt rockergruppe og var begrun-

det i en konkret risiko for angreb mod ejendommen som følge af gruppens aktiviteter. Der var

dermed ikke tale om, at forbuddet var rettet mod en gruppe, som brugte ejendommen til at

mødes i et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed. Det bemærkes i den forbindelse,

at politiet på tidspunktet for kommunens afgørelse havde nedlagt et forbud efter rockerloven

på baggrund af en verserende bandekonflikt.

2.6

Skal der gives en forudgående advarsel?

Det følger af samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 2, at hvis et forbud i medfør af stk. 1 vil være

uforholdsmæssigt indgribende uden forudgående advarsel, skal kommunalbestyrelsen først med-

dele advarsel om, at forbud kan forventes nedlagt, hvis gruppens anvendelse af ejendommen

som samlingssted fortsætter med at være egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for

de omkringboende, jf. dog stk. 3 om tidligere forbud.

Ved vurdering af, om det er nødvendigt at give en forudgående advarsel, skal der lægges vægt

på alvoren af de gener, som gruppens anvendelse af ejendommen medfører for de omkringbo-

ende. Det taler for at nedlægge forbud uden forudgående advarsel, i) hvis ejendommen eller

brugerne af ejendommen udsættes for angreb, ii) hvis personer, der færdes på ejendommen,

begår strafbare forhold på eller i området omkring ejendommen, eller iii) hvis ejendommens ejere

eller brugere er gjort bekendt med et muligt forbud, f.eks. ved henvendelser fra kommunen eller

politiet, og dermed har haft mulighed for at ændre adfærd.

Hvis det vurderes, at et forbud mod benyttelse af ejendommen vil være uforholdsmæssigt indgri-

bende, skal der meddeles en advarsel om, at forbud kan forventes nedlagt.

Når der er meddelt advarsel, er det ikke en betingelse for at nedlægge et forbud, at gruppens

anvendelse af ejendommen som samlingssted

–

efter meddelelsen af advarslen

–

yderligere giver

13/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

anledning til en flerhed af gener over en længere periode. Det er tilstrækkeligt, at der konstateres

et vist antal gener eller en enkelt alvorligere gene.

Det er ikke altid nødvendigt at give en forudgående advarsel. Det er f.eks. tilfældet, hvis der er

gået mindre end 2 år siden udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere forbud, jf. samlingssteds-

forbudsloven § 1, stk. 3, hvorefter det ikke vil være nødvendigt at overveje, om der skal gives en

forudgående advarsel. Det vil i stedet være tilstrækkeligt til at nedlægge et forbud, at der konsta-

teres et vist antal gener eller en enkelt alvorligere gene.

Eksempel fra praksis

I en sag ved Planklagenævnet om Odense Kommunes forbud af 6. oktober 2023 mod, at en

ejendom blev anvendt som samlingssted for en gruppe, påstod klager bl.a., at kommunen

burde have meddelt en forudgående advarsel, inden forbuddet blev nedlagt.

Planklagenævnet fandt, at det ikke var uforholdsmæssigt indgribende, at forbuddet blev ud-

stedt uden brug af forudgående varsel. Nævnet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at poli-

tiet på tidspunktet for afgørelsen havde nedlagt et forbud efter rockerloven på baggrund af en

verserende bandekonflikt, og at forbuddet således var begrundet i en konkret risiko for an-

greb mod ejendommen som følge af, at gruppen anvendte den som samlingssted.

Derudover lagde nævnet vægt på, at kommunen havde partshørt og varslet forbuddet over

for klageren, hvorefter klageren havde haft mulighed for at ophøre med anvendelsen, før for-

buddet blev udstedt.

14/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Forbuddets indhold

3.1

Hvem gælder et forbud eller en advarsel for?

Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 4, gælder et forbud eller en advarsel for den til enhver

tid værende ejer eller bruger af ejendommen. Et forbud eller en advarsel gælder således for nu-

værende og fremtidige ejere samt brugere. En ejer eller bruger kan også være en juridisk person.

En bruger af ejendommen skal forstås på samme måde som den tilsvarende betegnelse i plan-

loven.

Brugeren kan f.eks. være en person, der har lejet ejendommen, eller på anden måde har

brugsret til ejendommen. Den pågældende gruppes medlemmer, der benytter sig af ejendommen

som samlingssted, vil dog ikke af denne grund være brugere af ejendommen i bestemmelsens

forstand.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-

domme som samlingssted for en gruppe, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som frem-

sat, side 16 og 34.

3.2

Hvad indebærer et forbud?

3.2.1 Forbud

Når der er nedlagt et forbud, forbydes ejendommens ejere og brugere at anvende ejendommen

som samlingssted for den pågældende gruppe.

Forbuddet er overtrådt, hvis en person, der er medlem af eller tilknyttet gruppen, opholder sig på

ejendommen. Det er imidlertid ikke afgørende, om personen har et sådant medlemskab eller en

sådan tilknytning, hvis det i øvrigt må lægges til grund, at den pågældende opholder sig på ejen-

dommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, f.eks. hvis den pågæl-

dende er til stede ved en klubaften eller fest.

Der findes dog en række situationer, hvor forbuddet ikke vil være overtrådt:

•

Hvis den person eller de personer, der opholder sig på ejendommen, er nærmeste pårø-

rende til en ejer eller bruger med fast bopæl på ejendommen. Ved nærmeste pårørende for-

stås navnlig ægtefæller, slægtninge i lige linje, søskende, adoptivbørn og plejebørn samt en

fast kæreste.

─────────────────────────────

Lov nr. 572 af 29. maj 2024 om planlægning med senere ændringer.

15/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

•

Ejeren eller brugeren modtager besøgende på ejendommen, der ikke er medlemmer af

eller tilknyttet den pågældende gruppe eller i øvrigt kommer på ejendommen som led i anven-

delsen af denne som samlingssted for gruppen.

•

Flere ejere eller brugere, der har fast bopæl på ejendommen, opholder sig på ejendommen

samtidig, forudsat at de reelt anvender ejendommen som bolig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-

domme som samlingssted for en gruppe, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som frem-

sat, side 16 og 32 f.

3.3

Hvor længe gælder et forbud eller en advarsel?

3.3.1 Forbud

Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 5, gælder et forbud som udgangspunkt i 3 måneder.

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i nogle situationer nedlægge et tidsubegrænset forbud, som

gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det. Det er tilfældet:

•

Hvis ejendommen, imens der er et gyldigt forbud, anvendes som samlingssted for gruppen

i strid med forbuddet. Det gælder uanset, om gruppens anvendelse af ejendommen som sam-

lingssted giver anledning til gener.

•

Hvis der nedlægges et (nyt) samlingsstedsforbud, inden der er gået 2 år fra, at et tidligere

forbud er udløbet eller fra tilbagekaldelsen af et tidligere forbud. Det vil i den forbindelse være

tilstrækkeligt, at der konstateres et vist antal gener eller en enkelt alvorligere gene.

Ved tilbagekaldelse forstås kommunens ophævelse af et gyldigt forbud, fordi der ikke (længere)

vurderes at være grundlag for forbuddet. Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 6, kan en

anmodning om tilbagekaldelse af et forbud tidligst indgives 3 måneder efter, forbuddet er blevet

nedlagt. Hvis der bliver meddelt afslag på tilbagekaldelsen, kan en ny anmodning først indgives,

når der er forløbet 3 måneder siden afslaget.

Et forbud kan også ophøre med at gælde, hvis det efter klage til Planklagenævnet bliver ophævet.

Forbuddet vil som udgangspunkt fortsat gælde under Planklagenævnets behandling af sagen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.3 nedenfor om tilbagekaldelse og bemærkningerne til lov om

forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe, jf. Folketings-

tidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 16 og 33 ff.

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 26. september 2024 ophævede Planklagenævnet Tårnby Kommunes tids-

ubegrænsede forbud af 29. november 2023 mod, at en ejendom blev anvendt som samlings-

sted for en gruppe.

16/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Kommunen havde tidligere nedlagt et tidsbegrænset samlingsstedsforbud på 3 måneder på

samme ejendom, som var udløbet den 17. august 2023.

Planklagenævnet fandt, at der ikke var oplysninger i sagen om, at gruppens medlemmer havde

anvendt den pågældende ejendom som samlingssted i gyldighedsperioden for det tidsbegræn-

sede forbud, hvilket nævnet derfor lagde til grund, ikke havde været tilfældet.

Spørgsmålet var derefter, om gruppens anvendelsen af ejendommen som samlingssted

efter-

følgende

havde medført sådanne gener, at der kunne nedlægges et nyt forbud. Planklage-

nævnet fandt, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at gruppens anven-

delse af ejendommen i perioden efter 17. august 2023 havde været egnet til at medføre væ-

sentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.

Nævnet lagde navnlig vægt på, at der ikke var oplysninger om, at gruppens anvendelsen af

ejendommen efter udløbet af det tidsbegrænsede forbud havde medført gener, og at politiet i

sin politifaglige vurdering havde oplyst, at den i samme periode ikke havde haft egentlig politi-

forretninger på eller ved ejendommen.

Nævnet udtalte i den forbindelse, at kommunen som begrundelse for at nedlægge et (nyt)

tidsubegrænset forbud alene havde henvist til forhold

forud

for nedlæggelsen af det første

tidsbegrænsede forbud, og at politiet i perioden efter udløbet af dette i en række tilfælde havde

konstateret, at personer med tilknytning til den pågældende gruppe var blevet set eller truffet

ved ejendommen.

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 21. november 2024 tog Planklagenævnet stilling til Esbjerg Kommunes tids-

ubegrænsede forbud af 14. juni 2024 mod, at en ejendom blev anvendt som samlingssted for

en bestemt gruppe.

Kommunen havde tidligere nedlagt et tidsbegrænset forbud, som var udløbet for mindre end

to år siden, det tidsubegrænsede forbud blev nedlagt. Nævnet bemærkede derfor, at det i pe-

rioden på 2 år efter udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere forbud, vil være tilstrækkeligt

for at nedlægge et nyt forbud, at der konstateres et vist antal gener eller en enkelt alvorligere

gene.

Planklagenævnet opretholdt Esbjerg Kommunes forbud. Nævnet lagde navnlig vægt på, at

kommunen havde modtaget en række borgerhenvendelser om gener og utryghedsskabende

forhold forårsaget af gruppens anvendelse af ejendommen, herunder bl.a. støjgener fra biler

og motorcykler i aften- og nattetimer, jernplader for vinduerne ud mod vejen, overvågningska-

meraer, der følger trafikken forbi ejendommen, og døgnmandet portner. Politiet havde i den

forbindelse oplyst kommunen, at borgernes beskrevne forhold stemte med politiets observati-

oner og efterretninger. Derudover lagde nævnet vægt på, at politiet havde oplyst, at gruppen

planlagde et større arrangement på ejendommen med deltagelse af 250 personer, som efter

politiets vurdering ville være utryghedsskabende for stedets naboer og forbipasserende.

17/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

3.3.2 Advarsel

Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., gælder en advarsel i 2 år.

18/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Kommunens behandling af

forbudssager

4.1

Kommunalbestyrelsens kompetence

Kompetencen til at nedlægge forbud efter samlingsstedsforbudsloven tilkommer kommunalbe-

styrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Det er således op til den pågældende

kommune at vurdere, om der skal indledes en forbudssag i forhold til en ejendom

–

eventuelt efter

henvendelse fra politiet eller naboer til ejendommen.

4.2

Kommunalbestyrelsens pligt til at overveje forbud eller advarsel

Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen overveje at nedlægge

forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted, hvis gruppens anvendelse af ejendom-

men som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringbo-

ende. Det vil sige, hvis betingelserne, jf. også afsnit 2, er opfyldt. Hvis der først skal meddeles en

forudgående advarsel, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at overveje at meddele advarsel, jf.

også afsnit 2.6.

Hvis en kommune således får mistanke om

–

f.eks. ved henvendelse fra naboer eller politiet, men

også af egen drift

–

at en ejendom i kommunen anvendes af en gruppe på en måde, der kan

være egnet til at medføre væsentlig ulempe eller utryghed for de omkringboende, vil kommunen

skulle undersøge nærmere, om betingelserne for at meddele et forbud eller en advarsel er opfyldt.

Det vil f.eks. sædvanligvis være relevant at undersøge, om der er grundlag for at nedlægge et

samlingsstedsforbud i det omfang politiet har nedlagt et midlertidigt forbud mod ophold på ejen-

dommen med hjemmel i rockerloven, jf. nærmere nedenfor under pkt. 8.1.

Hvis kommunen vælger ikke at nedlægge forbud eller meddele advarsel, selvom betingelserne i

loven er opfyldt, skal kommunen udarbejde et internt notat om, hvilke overvejelser og saglige

grunde der har ført til, at der ikke nedlægges forbud eller meddeles advarsel.

De kommunale tilsynsmyndigheder vil som led i det retlige tilsyn med kommunerne kunne føre

tilsyn med, at kommunerne udarbejder et sådant notat.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 18 og 34 f.

19/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

4.3

Bekendtgørelse af forbud og advarsler

4.3.1 Aflevering og tinglysning

Kommunalbestyrelsen skal aflevere et forbud eller en advarsel på ejendommen og tinglyse for-

buddet eller advarslen på ejendommen, jf. samlingsstedsforbudslovens § 2, stk. 1. Det er først,

når advarslen eller forbuddet både er afleveret og tinglyst, at advarslen eller forbuddet anses for

gyldigt bekendtgjort for ejendommens ejere og brugere.

Aflevering på ejendommen vil f.eks. kunne ske ved, at forbuddet eller advarslen udleveres til en

person, der opholder sig på ejendommen, lægges i ejendommens postkasse eller slås op på eller

ved indgangsdøren. Politiet kan i medfør af politilovens § 2, nr. 6, efter anmodning yde bistand til

kommunalbestyrelsens personale i forbindelse med afleveringen af forbuddet eller advarslen. Po-

litiets bistand sker efter betingelserne i politilovens § 2, nr. 6, hvilket bl.a. indebærer, at politiets

bistand, som politiets øvrige opgaver, er underlagt politiets prioritering af ressourcer.

Ved tinglysning indskrives og registreres en rettighed i tingbogen. Tinglysning af advarslen eller

forbuddet på ejendommen indebærer således, at den indskrænkning, som advarslen eller forbud-

det indebærer i adgangen til at anvende ejendomme, kommer til at fremgå af tingbogen. Tinglys-

ning medfører således, at nuværende såvel som kommende ejere og brugere af ejendommen

kan blive bekendt med advarslen eller forbuddet.

Når aflevering og tinglysning er foretaget, vil et forbud således kunne håndhæves administrativt,

ligesom en ejer eller bruger, der overtræder forbuddet, vil kunne straffes, hvis betingelserne for

et sådant strafansvar i øvrigt er opfyldt, jf. også afsnit 6.2. Det gælder, uanset om ejendommens

ejer eller bruger er udskiftet siden nedlæggelsen af forbuddet. Tilsvarende vil en advarsel, der er

afleveret og tinglyst på ejendommen, kunne danne grundlag for nedlæggelse af et forbud mod at

anvende ejendommen som samlingssted for gruppen, selvom ejeren eller brugeren efterfølgende

er udskiftet.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 35 f.

4.3.2 Underretning

4.3.2.1 Ejendommens ejere og brugere

Efter samlingsstedsforbudslovens § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen underrette ejendom-

mens ejere og brugere om et forbud nedlagt i medfør af lovens § 1, stk. 1, eller en advarsel

meddelt i medfør af § 1, stk. 2. Underretningspligten kan dog fraviges, hvis underretningen er

forbundet med væsentlige vanskeligheder. Kommunen skal i den forbindelse udfolde rimelige

bestræbelser på at opfylde underretningspligten. I den forbindelse kan kommunen eventuelt an-

vende lovens § 4 om ejere og lejeres oplysningspligt, jf. også afsnit 4.5.3. Det er imidlertid ikke

en gyldighedsbetingelse for forbuddet eller advarslen, at underretning har fundet sted, hvis for-

buddet eller advarslen i øvrigt er afleveret og tinglyst på ejendommen i overensstemmelse med

§ 2, stk. 1.

Hvis et forbud eller en advarsel bliver fundet ugyldig, eller hvis et forbud tilbagekaldes, forudsæt-

tes det, at kommunen tilsvarende underretter samtlige ejere og brugere, medmindre det vil være

forbundet med væsentlige vanskeligheder.

20/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 35 f.

4.3.2.2 Politiet

Efter samlingsstedsforbudslovens § 2, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet, når

der nedlægges et forbud, og når et forbud ikke længere gælder.

4.3.3 Tilbagekaldelse

Ved tilbagekaldelse forstås kommunalbestyrelsens ophævelse af et gyldigt forbud, fordi der ikke

(længere) vurderes at være grundlag for forbud.

Det vil ikke være tilstrækkeligt til at tilbagekalde et forbud, at gruppen ikke samles på ejendom-

men, imens forbuddet gælder. Ejendommens ejer eller bruger må vise, at der er taget initiativ til

at anvende ejendommen på anden måde. Det vil som udgangspunkt indebære, at der fremlæg-

ges relevant dokumentation herfor.

Forbuddet vil derudover normalt kunne tilbagekaldes, hvis ejendommen overtages af en person,

der ingen forbindelse har til den pågældende gruppe.

Efter samlingsstedsforbudslovens § 1, stk. 6, kan en anmodning om tilbagekaldelse af et forbud

tidligst indgives 3 måneder efter forbuddets nedlæggelse. Hvis der bliver meddelt et afslag på

tilbagekaldelsen, kan en ny anmodning først indgives, når der er forløbet 3 måneder siden afsla-

get, jf. også afsnit 3.3.1.

Afgørelsen om tilbagekaldelse af et forbud nedlagt på ejendommen skal tinglyses, jf. samlings-

stedsforbudslovens § 2, stk. 3. Det indebærer bl.a., at det fortsat vil fremgå, at der tidligere har

været nedlagt et forbud på ejendommen, men også at forbuddet er tilbagekaldt. Årsagen hertil

er, at der i en periode på 2 år efter tilbagekaldelsen af et forbud kan nedlægges et nyt forbud

uden en forudgående advarsel, jf. samlingsstedsforbudslovens § 2, stk. 3, og afsnit 2.6.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 36.

4.3.4 Aflysning i tingbogen

Ved aflysning udskrives og fjernes en rettighed fra tingbogen. Aflysning af advarslen eller forbud-

det på ejendommen indebærer således, at advarslen, forbuddet eller en tilbagekaldelse heraf

ikke længere vil fremgå af tingbogen.

Kommunalbestyrelsen skal foretage aflysning, når et forbud, en advarsel eller en tilbagekaldelse

ikke længere har retsvirkning, jf. samlingsstedsforbudslovens § 2, stk. 4. Det vil være tilfældet i

nedenstående situationer:

Forbud

•

Hvis det bliver fundet

Advarsel

•

Hvis den bliver fun-

Tilbagekaldelse af et forbud

•

2 år eftertilbagekaldel-

ugyldigt.

•

Tidsbegrænset forbud:

det ugyldig.

•

2 år efter meddelel-

sen. Det skyldes, at det til-

bagekaldte forbud herefter

ikke længere kan danne

grundlag for et forbud

2 år efter forbuddets ud-

løb. Det skyldes, at for-

buddet herefter ikke

sen af advarslen. Det

skyldes, at advarslen

efter udløbet af denne

21/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

længere kan danne grund-

lag for et (nyt) forbud.

•

Tidsubegrænset for-

periode ikke længere

kan danne grundlag for

et forbud.

uden forudgående advar-

sel.

bud: Når forbuddet tilba-

gekaldes. Det skyldes, at

kommunen i sådanne til-

fælde vil skulle tinglyse

selve afgørelsen om tilba-

gekaldelse, jf. lovens § 2,

stk. 3, og afsnit 4.3.3.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 36.

4.4

Sagsbehandling

Et forbud og en advarsel er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder i forhold til

den, der er part i sagen, at forvaltningslovens almindelige regler om partsaktindsigt, partshøring,

begrundelse og klagevejledning finder anvendelse.

Ejendommens ejere og brugere (f.eks. lejere) er parter i sagen. Om andre kan anses for at have

partsstatus vil afhænge af, om den pågældende har en væsentlig og individuel interesse i sagens

udfald. Andre medlemmer af gruppen vil i almindelighed ikke have partsstatus.

Der kan som led i administrationen af samlingsstedsforbudsloven opstå det problem, at f.eks.

ejendommens ejer ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning ved at fortælle, hvem der er bru-

ger af ejendommen. Oplysning om, hvem der er bruger af ejendommen, vil bl.a. være relevant,

når der forud for en eventuel advarsel eller et eventuelt forbud skal foretages partshøring. Kom-

munen vil i den forbindelse eventuelt kunne anvende samlingsstedsforbudslovens § 4 om pligt til

at oplyse om ejendommens brugere, jf. også afsnit 4.5.3.

Hvis det giver anledning til væsentlige vanskeligheder for kommunen at finde ud af, hvem der er

bruger, eller at finde frem til den pågældende, kan kommunen undlade at foretage partshøring i

medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5. Dette kræver dog, at kommunen har udfoldet

rimelige bestræbelser på at finde ud af, hvem der er bruger, eller på at finde frem til den pågæl-

dende. Det samme gælder i forhold til ejendommens ejere.

Afgørelse om forbud eller advarsel skal adresseres til de nuværende ejere og brugere, jf. sam-

lingsstedsforbudslovens § 1, stk. 4. Hvis det giver anledning til væsentlige vanskeligheder at finde

ud af, hvem de nuværende ejere og brugere er, vil afgørelsen kunne adresseres

til ”ejendommens

ejere og brugere.”

Afgørelsen skal bekendtgøres ved, at den afleveres på ejendommen og ting-

lyses på ejendommen, jf. også afsnit 4.3.1.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 17 f.

22/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

4.5

Dokumentation

Kommunen skal før nedlæggelsen af et forbud eller meddelelse af advarsel sikre, at der foreligger

den fornødne dokumentation for, at betingelserne i samlingsstedsforbudsloven er opfyldt.

Det bemærkes generelt, at fremskaffelsen af dokumentationen forudsætter et nært samarbejde

mellem kommunen og politiet, og at det er afgørende, at mulighederne for at udveksle oplysninger

mellem myndighederne benyttes.

4.5.1 Samarbejde mellem politi og kommune

En stor del af kommunens dokumentation for, at betingelserne i loven for at nedlægge et forbud

eller en advarsel er opfyldt, vil i praksis bestå i materiale fra politiet. Politikredsene skal derfor

sikre, at kommunernes anvendelse af adgangen til at nedlægge samlingsstedsforbud løbende

drøftes i kredsrådene i de enkelte politikredse. Kommunen og politiet kan derudover løbende

være i dialog om status i forhold til potentielle relevante sager efter samlingsstedsforbudsloven.

Politiet skal i den forbindelse som led i indsatsen på rocker- og bandeområdet have fokus på

dokumentation, som kan have betydning for kommunens behandling af sager om samlingssteds-

forbud. Det kan f.eks. dreje sig om følgende:

•

Observationer vedrørende støj og trafik i forbindelse med fester og andre arrangementer

i en rockerborg eller et lignende tilholdssted.

•

Sager om mulige strafbare forhold begået på eller i området omkring ejendommen.

Zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Oplysninger om personer, som har udvist chikanøs eller truende adfærd i området, også

selvom der ikke er tale om strafbare forhold.

•

Forbud i medfør af rockerloven i forhold til ejendommen.

Angreb mod ejendommen eller personer, der opholder sig på ejendommen.

Politiet kan i almindelighed videregive sådanne oplysninger til en kommune med henblik på, at

kommunen kan vurdere, om der er grundlag for at nedlægge et forbud mod, at ejendommen

anvendes som samlingssted for den pågældende gruppe, jf. vejledning om offentlige myndighe-

ders udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for

organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 17 ff. og 31

─────────────────────────────

Vejledning nr. 9607 af 29. juni 2017 om offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i den koordine-

rede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet. Se også

den supplerende vejledning med praktiske eksempler om udveksling af personoplysninger som led i den koordinerende

myndighedsindsats over for rocker- og bandekriminalitet fra maj 2019.

23/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Eksempel fra praksis

I sin afgørelse af 27. maj 2024 fandt Planklagenævnet, at Odense kommune ikke havde sat

skøn under regel ved at lægge politiets oplysninger til grund i vurderingen af, at anvendelsen

af en ejendom i sagen var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkring-

boende.

Nævnet lagde vægt på, at det med samlingsstedsforbudsloven er forudsat, at dokumentatio-

nen for, at betingelserne for et forbud er opfyldt, tilvejebringes i et nært samarbejde mellem

kommunen og politiet, og at en stor del af dokumentationen i praksis vil skulle bestå af mate-

riale fra politiet.

Planklagenævnet opretholdt kommunens afgørelse.

4.5.2 Egne undersøgelser mv.

Kommunen vil som led i behandlingen af en sag efter samlingsstedsforbudsloven også selv kunne

foretage undersøgelser. Det kan f.eks. være ved at foretage iagttagelser af mulige støjgener og

trafikale gener med henblik på at skaffe dokumentation i form af f.eks. video, billeder eller notater

om iagttagelserne.

Kommunen vil også som led i behandlingen af andre sager kunne være kommet i besiddelse af

relevant dokumentation.

Derudover vil dokumentation ligeledes kunne bestå af materiale modtaget fra borgere i området

omkring den pågældende ejendom som f.eks. beskrivelser og billeder. Omfanget af henvendelser

vil i sig selv kunne have betydning som dokumentation i sagen.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 18 og 32.

4.5.3 Ejer og brugers oplysningspligt

Efter samlingsstedsforbudslovens § 4 kan kommunalbestyrelsen forlange, at en ejer eller lejer af

en ejendom skal oplyse, hvem der er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt til brug for

behandlingen af en sag efter loven. Da bestemmelsen også omfatter en lejer af en ejendom, kan

kommunen også forlange, at en lejer, der har fremlejet ejendommen, skal oplyse, hvem ejendom-

men er fremlejet til. Derudover kan kommunalbestyrelsen forlange, at en bruger af en ejendom

oplyser, hvem der i øvrigt er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt til brug for behandlin-

gen af en sag efter loven.

Det er kun muligt for kommunen at anvende oplysningspligten, hvis det er nødvendigt for behand-

lingen af en sag. Oplysningspligten kan derfor ikke påberåbes, hvis kommunen i forvejen har

oplysninger om, hvem der er bruger af ejendommen.

”Brugere

af ejendommen” skal forstås på samme måde som den tilsvarende betegnelse i planlo-

ven. Brugeren kan eksempelvis være en person, der har lejet ejendommen. Der kan også være

tale om en person, som på anden måde har brugsret til ejendommen. En bruger af ejendommen

kan også være en juridisk person.

24/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Derimod vil den pågældende gruppes medlemmer, der kommer på ejendommen i forbindelse

med anvendelse af denne som samlingssted, ikke af denne grund være brugere af ejendommen.

Hvem der er bruger af ejendommen er især relevant, når kommunen skal foretage partshøring

forud for et eventuelt forbud eller en eventuel advarsel, og når ejendommens ejere og brugere

efterfølgende skal underrettes om forbuddet eller advarslen, jf. også afsnit 4.3.2.

Oplysningspligten i § 4 skal administreres i overensstemmelse med § 10 i retssikkerhedsloven.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkelt

person eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder be-

stemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold

til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan

have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at med-

dele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre

spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. lovens § 10, stk. 2.

Det bemærkes dog, at retssikkerhedslovens § 10 ikke generelt er til hinder for at gøre brug af

oplysningspligten i § 4, hvis det i øvrigt er nødvendigt til brug for behandlingen af en sag efter

loven.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 37.

4.6

Adgang til at forlange ejendommen overtaget af kommunen

Efter samlingsstedsforbudslovens § 3 har kommunen pligt til under nærmere betingelser at over-

tage ejendomme, der er omfattet af et forbud. Er der nedlagt forbud, kan ejeren således forlange

ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, hvis forbuddet indebærer, at ejendommen

ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyt-

telse af de omkringliggende ejendomme.

Det er forudsat, at betingelserne for overtagelsespligtens indtræden kun helt undtagelsesvis vil

være til stede, idet de ejendomme, der vil kunne rammes af et forbud, typisk vil være beliggende

i boligområder og vil kunne anvendes som boliger, også selvom de ikke må benyttes som sam-

lingssted for den pågældende gruppe.

Det er taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje m.v., som afgør

berettigelsen af krav efter § 3, jf. lovens § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 20 og 37.

─────────────────────────────

Bekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb

og oplysningspligter.

25/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Klageadgang

5.1

Planklagenævnet

Kommunalbestyrelsens afgørelser om at nedlægge forbud kan, for så vidt angår retlige spørgs-

mål, påklages til Planklagenævnet, jf. samlingsstedsforbudslovens § 7, stk. 1. Det samme gælder

for afgørelser om afslag på at tilbagekalde et forbud. Afgørelser om advarsler og om ikke at med-

dele advarsel eller nedlægge forbud kan derimod ikke påklages.

Planklagenævnet kan alene prøve retlige spørgsmål og dermed, om der er retlige mangler ved

et forbud eller et afslag på tilbagekaldelse. Nævnet kan i den forbindelse prøve, om der er retlige

mangler ved kommunens skønsudøvelse, herunder i forhold til de kriterier, som er opstillet for

skønnet, men vil som udgangspunkt ikke i øvrigt kunne prøve kommunens skøn.

Klage over en afgørelse om at nedlægge forbud skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter,

forbuddet er afleveret og tinglyst på ejendommen. Klage over en afgørelse om afslag på at tilba-

gekalde et forbud skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Afgø-

relsen er meddelt, når den er kommet frem til klager. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller

helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klager til Planklagenævnet skal behandles efter reglerne i lov om Planklagenævnet og regler

fastsat i medfør af denne.

Udgangspunktet i lov om Planklagenævnet er, at en klage ikke har opsættende virkning, jf. lov

om Planklagenævnets § 7, stk. 1. Planklagenævnet kan dog træffe afgørelse om at fravige dette

udgangspunkt i særlige tilfælde. Det er med samlingsstedsforbudsloven forudsat, at Planklage-

nævnet, som det helt klare udgangspunkt ikke tillægger klager efter samlingsstedsforbudsloven

opsættende virkning.

Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, nævnets

afgørelse er truffet, jf. lov om Planklagenævnets § 3, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 40 f. og

Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 62 som fremsat, side 89.

5.2

Grundlovens § 63

Advarsler, forbud mv. efter samlingsstedsforbudsloven kan prøves ved domstolene jf. grundlo-

vens § 63. Sagsanlæg i medfør af grundlovens § 63 vil ikke have opsættende virkning. Prøvelse

kan derudover ske under en eventuel straffesag om overtrædelse af et forbud.

26/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Tilsyn, håndhævelse og straf

6.1

Tilsyn

6.1.1 Kommunens rolle

Det følger af samlingsstedsforbudslovens § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse,

at forbud overholdes.

Det følger af samlingsstedsforbudslovens § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsens personale admi-

nistrativt kan håndhæve forbuddet ved at kræve, at enhver, der uberettiget opholder sig på ejen-

dommen som led i anvendelse af ejendommen som samlingssted for en gruppe, øjeblikkeligt skal

forlade ejendommen. Anvendelsen af beføjelsen er udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed og

vil derfor ikke indebære, at der træffes en afgørelse i forhold til de personer, som kommunens

personale kræver skal forlade ejendommen. Kommunen har ikke efter § 5, stk. 1, beføjelser til at

gennemtvinge et forbud ved brug af magt.

Kommunen er ved vurderingen af, om en person uberettiget opholder sig på ejendommen, over-

ladt et vist skøn. Det er i den forbindelse afgørende, om kommunen vurderer, at personen benyt-

ter ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen

–

og ikke hvad

personen oplyser om årsagen til sin tilstedeværelse. Hvis flere personer opholder sig på ejen-

dommen, og der ikke er tvivl om, at i hvert fald nogle af personerne opholder sig på ejendommen

som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, vil det som udgangspunkt kunne

lægges til grund, at dette er tilfældet for alle personerne. Kommunen vil ofte modtage oplysninger

fra andre, herunder fra politiet eller naboer, om, at nogen opholder sig på samlingsstedet i strid

med forbuddet.

Hvis en person ikke frivilligt forlader ejendommen, når kommunalbestyrelsens personale (eller

politiet) har krævet det, kan politiet anvende den fornødne magt til at sikre, at den pågældende

forlader ejendommen, jf. samlingsstedsforbudslovens § 5, stk. 3. Det er således politiet, der har

hjemmel til at gennemtvinge sådanne beslutninger.

Kommunalbestyrelsens personale kan dog til enhver tid uden retskendelse

–

men mod fremvis-

ning af legitimation

–

kræve adgang til ejendommen, hvis det er nødvendigt for at påse, at for-

buddet overholdes eller for at kræve, at en person øjeblikkeligt forlader ejendommen jf. samlings-

stedsforbudslovens § 5, stk. 4. Politiet yder den nødvendige bistand til kommunalbestyrelsens

personale ved anvendelsen af denne beføjelse. Det kan f.eks. være relevant, hvis kommunens

personale nægtes adgang til ejendommen, eller hvis medarbejderne ikke er trygge ved at være

til stede på ejendommen uden, politiet er med.

Der vil være tale om et tvangsindgreb, som er omfattet af retssikkerhedsloven, hvilket indebærer,

at kommunen skal iagttage retssikkerhedslovens §§ 3-8 om fremgangsmåden ved gennemfø-

relse af tvangsindgreb, ligesom kommunen skal være opmærksom på, om tvangsindgrebet

–

27/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

grundet en mistanke om en strafbar lovovertrædelse

–

i stedet skal gennemføres efter reglerne i

retsplejeloven (se nedenfor).

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan forlange, at en ejer eller lejer af en ejendom skal

oplyse, hvem der er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt for at behandle en sag om et

forbud. Kommunalbestyrelsen kan herudover forlange, at en bruger skal oplyse, hvem der i øvrigt

er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt for at behandle en sag om et forbud, jf. også

afsnit 4.5.3.

Er der en rimelig mistanke om, at en person har begået et strafbart forhold?

Hvis ejeren eller brugeren af ejendommen på grund af de konkrete omstændigheder i sagen med

rimelig grund er mistænkt for en strafbar overtrædelse af forbuddet, jf. samlingsstedsforbudslo-

vens § 8, kan kommunens personale eller politiet ikke efter samlingsstedsforbudslovens § 5, stk.

4, skaffe sig adgang til ejendommen for at skaffe oplysninger om det strafbare forhold.

Det skyldes, at indgreb efter samlingsstedsforbudslovens § 5, stk. 4, skal foretages under iagtta-

gelse af retssikkerhedslovens regler. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltper-

son eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertræ-

delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om

det forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven.

Hvis ejeren eller brugeren af ejendommen med rimelig grund er mistænkt for en strafbar overtræ-

delse af forbuddet, vil forholdet i stedet kunne anmeldes til politiet af kommunen, og politiet vil i

givet fald kunne gå videre med sagen som en straffesag. Politiet kan herefter foretage ransagning

efter reglerne i retsplejeloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Uanset om ejeren eller brugeren med rimelig grund mistænkes for en strafbar overtrædelse af et

forbud, kan kommunens personale eller politiet få adgang til ejendommen, hvis dette sker med

henblik på anvendelse af beføjelsen til at kræve, at personer, som vurderes at opholde sig på

ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader

ejendommen, eller hvis det sker med henblik på politiets gennemtvingelse af sådanne beslutnin-

ger.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 21 og 38 f.

6.1.2 Politiets rolle

Håndhævelse af et samlingsstedsforbud kan kræve hjælp fra politiet, som derfor også har en

række beføjelser:

•

Politiet kan kræve, at en enhver person, som vurderes at opholde sig på ejendommen

som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejen-

dommen, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt.

•

Hvis en person ikke frivilligt forlader ejendommen efter, at politiet eller kommunalbestyrel-

sens personale har krævet det, kan politiet under anvendelse af fornøden magt sikre, at per-

sonen forlader ejendommen, jf. § 5, stk. 3.

•

Politiet kan mod fremvisning af legitimation få adgang til ejendommen uden retskendelse,

hvis det er nødvendigt for at kræve, at en person, som vurderes at opholde sig på

28/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for en gruppe, øjeblikket

forlader ejendommen, eller hvis det er nødvendigt for at sikre, at en person forlader ejendom-

men under anvendelse af den fornødne magt, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt.

•

Politiet kan endelig yde kommunalbestyrelsen nødvendig bistand til, at de kan få adgang

til ejendommen uden retskendelse, jf. § 5, stk. 5.

Efter samlingsstedsforbudslovens § 6, stk. 1, kan politiet desuden, når der er nedlagt et samlings-

stedsforbud i medfør af § 1, stk. 1, meddele en person forbud mod at opholde sig på ejendommen

og mod at opholde sig eller færdes frem og tilbage inden for en afstand af 200 meter fra ejen-

dommen,

hvis

kommunalbestyrelsens personale eller politiet tidligere har krævet, at personen

forlader ejendommen, jf. lovens § 5, stk. 2, og personen i gyldighedsperioden for forbuddet på ny

vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for

gruppen, eller der er grund til at tro, at det vil ske.

Det er ikke en betingelse, at der er forløbet en bestemt periode fra det tidspunkt, hvor kommunens

personale eller politiet tidligere har krævet, at den pågældende forlader ejendommen, og indtil

den pågældende på ny vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne

som samlingssted for gruppen. Hvis personen således i første omgang efterkommer kravet om

at forlade ejendommen, men umiddelbart herefter vender tilbage, vil der kunne meddeles op-

holdsforbud efter samlingsstedsforbudslovens § 6.

Hvis kommunens personale eller politiet tidligere har krævet, at en person skal forlade ejendom-

men, og der er grund til at tro, at den pågældende person på ny vil opholde sig på ejendommen

som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, vil politiet ligeledes kunne ned-

lægge et opholdsforbud efter samlingsstedsforbudslovens § 6. Det vil bero på en konkret vurde-

ring, men det kan f.eks. være relevant, hvis en person ikke frivilligt forlader ejendommen, efter

kommunens personale eller politiet har krævet det, og det således er nødvendigt for politiet at

anvende den fornødne magt til at sikre, at personen forlader ejendommen, eller hvis personen

forlader ejendommen efter krav fra kommunens personale eller politiet, men herefter uden rimelig

grund bliver i området omkring ejendommen.

Hvis personen bor eller arbejder inden for det område, som er omfattet af opholdsforbuddet efter

samlingsstedsforbudslovens § 6, vil den pågældende kunne anvende sin bolig og bevæge sig frit

til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne opholde

sig i området.

Et opholdsforbud efter samlingsstedsforbudslovens § 6 gælder som udgangspunkt i 3 måneder,

dog kun så længe forbuddet nedlagt efter lovens § 1, stk. 1, gælder. Opholdsforbuddet kan under

visse omstændigheder forlænges.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 21 ff. og 38

ff.

6.2

Straf

Efter samlingsstedsforbudslovens § 8, stk. 1, straffes med bøde en ejer eller bruger, der overtræ-

der et forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, eller en person, der overtræder et opholdsforbud

29/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

meddelt i medfør af § 6, stk.1. Hvis der er tale om gentagne overtrædelser, kan straffen stige til

fængsel i indtil 4 måneder. Det er en forudsætning for at idømme straf, at den pågældende har

handlet uagtsomt eller forsætligt.

Hvis en lejer straffes for en overtrædelse af § 8, stk. 1, ved at have anvendt det lejede som sam-

lingssted i strid med et forbud, underretter politiet udlejeren, jf. samlingsstedsforbudslovens § 9.

Efter samlingsstedsforbudslovens § 8, stk. 2, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger, som den pågældende ifølge lovens § 4 er forpligtet til at give. Dette

fraviges dog, hvis højere straf kan idømmes efter øvrig lovgivning.

Juridiske personer kan pålægges straf efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 21 og 41 f.

30/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Øvrig lovgivning hvor

kommunalbestyrelsen har kompetencen

7.1

Planloven

kan efter omstændighederne anvendes til at undgå etablering af rockerborge og ban-

deklubhuse mv. og bringe anvendelsen af ejendomme som sådanne tilholdssteder til ophør.

Efter planloven kan kommunerne tilvejebringe lokalplaner, som indebærer, at der, når lokalplanen

er bekendtgjort offentligt, ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med planens bestem-

melser, medmindre der meddeles dispensation. En eventuel rockerborg eller et eventuelt bande-

klubhus kan således være i strid med regler i lokalplanen om f.eks. faste hegn eller forbud mod

placering af skilte på bygningers facade. En lokalplan retter sig dog alene mod fremtidige forhold

og kan derfor ikke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en

ejendom eller forhold på ejendommen.

Hvis der ikke er en lokalplan for en ejendom, vil ejendommen i planlægningsmæssig forstand

alene være reguleret af kommuneplanen.

Følgende bestemmelser kan f.eks. være relevante:

•

§ 12, stk. 3 (kommende forhold i strid med kommuneplanens rammedel). Det bemærkes,

at bestemmelsen i praksis har begrænset betydning i sager om rockerborge mv.

•

§ 14 (midlertidigt forbud mod forhold, som kan hindres ved en lokalplan)

§§ 35-38 (krav om landzonetilladelse).

§ 38 a-41 (særlige regler for sommerhusområder).

§ 43 (håndhævelse af privatretlige servitutter).

§ 47 (ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan mv.). Det bemærkes, at bestemmelsen

i praksis har begrænset betydning i sager om rockerborge mv.

•

§ 51, stk. 3 (etablerede forhold i strid med lokalplan mv. og påbud om lovliggørelse).

§ 56 a (oplysningspligt).

§ 57 (adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed).

§ 63, stk. 1 (ulovlige forhold skal berigtiges af ejeren, og hvis forholdet består i en ulovlig

brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren).

─────────────────────────────

Bekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 af lov om planlægning med senere ændringer.

31/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 8 f. og

vejledning nr. 9650 af 29. juni 2017 om anvendelse af planloven i sager om rockerborge.

7.2

Byggeloven

kan i et vist omfang anvendes til at begrænse etableringen eller anvendelsen af

rockerborge og bandeklubhuse mv.

Byggeloven og bygningsreglementet, der er udfærdiget i medfør af loven, fastsætter krav vedrø-

rende bl.a. tilladelse, udførelse, indretning og brug, der gælder for byggeri omfattet af loven. Hvis

f.eks. et byggeri af en rockerborg eller et bandeklubhus mv. er påbegyndt uden tilladelse, eller at

et byggeri ikke lever op til de tekniske krav i bygningsreglementet, kan en kommune efter om-

stændighederne meddele et påbud om, at forholdet lovliggøres.

Følgende bestemmelser kan f.eks. være relevante:

•

§ 16 (byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen).

§ 16 A-B (ibrugtagningstilladelse fra kommunalbestyrelsen).

§ 16 C (påbud om lovliggørelse mv.).

§ 17 (ulovlige forhold skal berigtiges af ejeren, og hvis forholdet består i en ulovlig brug af

ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren).

•

§§ 19-20 (adgang til privat ejendom for at undersøge om der er sket overtrædelser af loven

m.v. og foretage eftersyn).

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 193 som fremsat, side 9 f.

7.3

Byfornyelsesloven

har til formål at give kommunerne mulighed for at sikre gode boligsociale

forhold både i og uden for vækstområder i byerne og på landet. Kommunalbestyrelsen træffer i

den forbindelse bl.a. beslutning om områdefornyelse på baggrund af et program for områdefor-

nyelse (byfornyelsesprogrammet).

Følgende bestemmelser kan f.eks. være relevante:

•

§ 75 a (påbud hvis en ejendom ved dens beliggenhed, indretning eller ved andre forhold

er sundhedsfarlig eller brandfarlig, jf. § 75)

•

§ 76 (kondemnering hvis en bygnings benyttelse til beboelse eller ophold er forbundet med

sundhedsfare eller brandfare)

─────────────────────────────

Bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggeloven med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021 af lov om byfornyelse og udvikling af byer med senere ændringer.

32/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Øvrig lovgivning hvor politiet har

kompetencen

8.1

Rockerloven

Politiet kan efter rockerloven nedlægge forbud mod ophold i en rockerborg eller et lignende til-

holdssted. Loven har til formål at afværge fare for naboer og andre ved et angreb mod sådanne

ejendomme.

Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom, hvis ejendommen tjener som

tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til, og den

pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære

risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejen-

dommen, jf. rockerlovens § 1, stk. 1.

Det følger derudover af rockerlovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at politiet kan forbyde enhver person

adgang til en bestemt ejendom, hvis der vurderes at være betydelig risiko for et angreb, der vil

være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen.

I begge tilfælde er det en betingelse, at det angreb, der er risiko for, må antages at have baggrund

i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt

våben eller eksplosivstoffer eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, jf. rock-

erlovens § 1, stk. 3.

Forbud nedlægges for et nærmere bestemt tidsrum eller indtil videre, jf. rockerlovens § 1, stk. 4.

Politiet skal ophæve et forbud, når den risiko for angreb, der gav anledning til forbuddet, ikke

længere foreligger. Det gælder ikke alene i tilfælde, hvor forbud er nedlagt indtil videre, men også

hvor forbud er nedlagt for et bestemt tidsrum.

Som nævnt under afsnit 4.2 vil det sædvanligvis være relevant for en kommune at overveje, om

der kan nedlægges et samlingsstedsforbud i forbindelse med, at politiet har fundet anledning til

at nedlægge et midlertidigt forbud mod ophold på ejendommen med hjemmel i rockerloven. Det

er forudsat, at politiet og kommunen er i dialog derom.

Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af rockerlovens § 1 straffes med fængsel indtil

2 år, jf. rockerlovens § 2.

Eksempel fra praksis

Planklagenævnet opretholdt i sin afgørelse af 27. maj 2024 Odense Kommunes forbud. Kom-

munen havde bl.a. begrundet sin afgørelse med, at politiet havde nedlagt et midlertidigt forbud

33/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

mod ophold på ejendommen med hjemmel i rockerloven, som efterfølgende var blevet forlæn-

get. Politiets forbud var nedlagt på baggrund af voldsomme hændelser i København, hvor

samme rockergruppering som holdt til i det klubhus, der var omfattet af kommunens forbud

efter samlingsstedsforbudsloven, var blevet angrebet

–

formentligt som led i en verserende

konflikt. Klager havde bl.a. gjort gældende, at der ikke var konkrete oplysninger om nogen

trussel mod ejendommen, og at der ikke derudover var oplysninger om, at anvendelsen af

ejendommen medførte gener for de omkringboende.

Flertallet i Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at

anvendelsen af ejendommen var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de

omkringboende. Flertallet lagde navnlig vægt på, at politiet på tidspunktet for kommunes afgø-

relse havde nedlagt et forbud efter rockerloven, som var begrundet i en verserende konflikt,

og på oplysningerne om baggrunden for, at forbuddet blev nedlagt. Det forhold, at der ikke var

oplysninger om, at anvendelsen derudover havde medført gener for de omkringboende, fandt

Planklagenævnet var uden betydning i den konkrete sag, idet den konkrete risiko for et angreb

mod ejendommen er så alvorligt et forhold, at dette alene kan begrunde et forbud.

8.2

Øvrig lovgivning

Udover rockerloven findes en række regler, som har betydning for politiets og kommunernes ind-

sats over for rockerborge og bandeklubhuse mv.

Der findes bl.a. regler i hashklubloven,

hvorefter politiet har mulighed for at nedlægge forbud

mod, at der i bestemte lokaler modtages besøgende, eller at der opholder sig besøgende i eller i

umiddelbar nærhed af bestemte lokaler.

Derudover har politiet efter politilovens

§ 6 mulighed for at oprette såkaldte visitationszoner,

som er områder, hvor politiet, uden at der foreligger en konkret mistanke, kan foretage stikprøve-

visitationer af personer og biler mv. Hvis betingelserne for at oprette en visitationszone er opfyldt,

vil det være muligt at oprette en visitationszone i området omkring en rockerborg eller et lignende

tilholdssted i forbindelse med eksempelvis arrangementer i tilholdsstedet.

Efter § 6 i bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltper-

soners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foran-

staltninger (ordensbekendtgørelsen) har politiet under visse betingelser desuden mulighed for at

meddele zoneforbud.

Politiet har herudover mulighed for i visse tilfælde at gribe inden over for støjende adfærd, høj

musik mv. i forbindelse med rockerborge og lignende tilholdssteder efter regler i politiloven og

ordensbekendtgørelsen.

─────────────────────────────

Lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019 af lov om politiets virksomhed med senere ændringer.

34/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Oversigt over sagsgang

En henvendelse fra en medarbejder i kommunen, politiet eller fra en eller flere borgere giver

anledning til at overveje, om der skal nedlægges et forbud.

Sagen oplyses i kommunen ved, at der indsamles dokumentation for, om betingelserne for

at nedlægge et forbud er opfyldt. Dokumentation kan f.eks. indsamles fra politiet eller fra

kommunen selv. Kommunen drøfter i den forbindelse sagen med den lokale politikreds. Ad-

gangen til at nedlægge et forbud drøftes også løbende i kredsrådene. Der henvises til afsnit

4.5.

Sagen vurderes af de relevante medarbejdere i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal over-

veje at nedlægge forbud eller meddele advarsel, når betingelserne er opfyldt. Hvis der er tvivl

om vurderingen, kan der tages kontakt til andre kommuner med henblik på at dele erfaringer

og oplysninger om relevant praksis.

Hvis betingelserne vurderes at være opfyldt, nedlægges der et forbud. Hvis det vurderes

uforholdsmæssigt indgribende, skal der i stedet meddeles en advarsel. Der henvises til afsnit

Forbuddet eller advarslen afleveres på ejendommen, tinglyses og ejendommens ejere og

brugere underrettes som udgangspunkt. Politiet underrettes også. Der henvises til afsnit 4.3.

Kommunalbestyrelsen påser om forbuddet overholdes. Kommunalbestyrelsens medarbej-

dere kan i den forbindelse under visse betingelser bede en person om øjeblikkeligt at forlade

ejendommen. Kommunalbestyrelsens personale kan også under visse betingelser mod frem-

visning af legitimation få adgang til ejendommen uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen

kan få bistand af politiet hertil. Der henvises til afsnit 6.1.

Forbuddet eller advarslen udløber. Politiet underrettes. Der henvises til afsnit 3.3 og 4.3.2.2.

Når forbuddet eller advarslen ikke længere har retsvirkning, aflyses det i tingbogen. Der hen-

vises til afsnit 4.3.4.

35/36

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 347: Orientering om høringsliste af vejledning til anvendelse af samlingsstedsforbudsloven

Dato

[dd mmmm åååå]

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

E-mail

[email protected]

ISBN

978-88-98564-35-7

36/36